Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 91
Offentligt
1989850_0001.png
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2018-5239
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
1)
(Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved §
5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Af forbrug af elektricitet i«: »ferielejligheder til eget brug,
sommerhuse og«.
2.
I
§ 6, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »elopvarmet«: »ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller«.
3.
I
§ 6, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »elopvarmede«: »ferielejligheder til eget brug, elopvarmede
sommerhuse eller elopvarmede«.
§2
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »1,34 pct.« til: »1 pct.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2.
§ 2 har virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar
2019 eller senere.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har
den 30. november 2018 indgået aftale om finansloven for 2019, der bl.a. gennemfører en række
initiativer, der skal styrke turismeerhvervet og øge aktiviteten i sommerhusområderne samt gøre det
billigere at være bådejer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at udvide den gældende nedsatte afgiftssats på elektricitet, der anvendes i
elopvarmede helårsboliger, til også at omfatte sommerhuse. Herved ligestilles elopvarmede
helårsboliger og elopvarmede sommerhuse. Afgiftsnedsættelsen vil gøre det billigere for danskerne
at bruge deres sommerhuse. Derudover kan lempelsen styrke turismeerhvervet i Danmark, da
udgifterne til at leje sommerhuse sænkes. Lempelsen har således til hensigt at øge aktiviteten i
sommerhusområderne, særligt i vinterhalvåret, hvor der kræves meget el til opvarmning.
Aftaleparterne ønsker endvidere at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer således, at det bliver
billigere at være bådejer at forsikre sin båd. Nedsættelsen kan desuden potentielt indebære, at
omfanget af danske både, der bliver sejlet til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt øge
omsætningen inden for vedligeholdelse og klargøring af både i Danmark i mindre omfang.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at elafgiften for el til elvarme anvendt i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse
lempes, så der betales en nedsat afgift på 25 øre pr. kWh af det elforbrug, der overstiger 4.000 kWh
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
årligt. Elafgiften for el anvendt i sommerhuse udgør i 2018 ca. 90 øre pr. kWh og er dermed blandt
de højeste i EU.
Elvarmeafgiften
–
dvs. afgiften på elektricitet anvendt til opvarmning af elopvarmede helårsboliger
og afgiften på elektricitet anvendt til eksempelvis vandvarmere og varmepumper i
momsregistrerede virksomheder
–
udgør ca. 25 øre pr. kWh i 2018. Det er med Energiaftale af 29.
juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti aftalt at lempe såvel den almindelige elafgift som elvarmeafgiften for at fremme den
grønne omstilling ved at øge udbredelsen af varmepumper og gøre det mere attraktivt at bruge
elvarme frem for f.eks. fossile brændsler og brændeovne, hvilket vil reducere udledningen af CO
2
uden for kvotesektoren og udledningen af skadelige partikler. Nedsættelsen har også til formål at
fremme elektrificeringen af samfundet og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder
vedvarende energi.
I aftalen om finansloven for 2019 er der bl.a. lagt vægt på, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker
at øge aktiviteten i sommerhusområderne og styrke turismeerhvervet. Det foreslås, at elopvarmede
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse omfattes af muligheden for at anvende den lave
afgiftssats på el, der bruges til varme. Lempelsen skal bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele
Danmark, da det vil blive mere attraktivt at leje sommerhuse i Danmark.
Desuden er aftaleparterne enige om at reducere omkostningerne forbundet med kaskoforsikring af
lystfartøjer ved at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1 pct. årligt af
forsikringssummen. Med den foreslåede nedsættelse bliver det billigere for bådejere at forsikre
deres både. Nedsættelsen kan desuden potentielt indebære, at omfanget af danske både, der bliver
sejlet til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt øge omsætningen inden for vedligeholdelse og
klargøring af både i Danmark i mindre omfang.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v.
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh
(grundbeløb i 2015-niveau) for den del af elforbruget i elopvarmede helårsboliger, der opvarmes
ved elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet
(herefter elafgiftsloven). Den normale elafgiftssats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt. Med energiaftalen er det aftalt at lempe elafgiften med 4 øre pr.
kWh i 2019-2022, 7 øre pr. kWh i 2023, 8 øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025 (2018-
priser). Som følge af energiaftalen vil elafgiften således udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-
priser).
Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er omfattet af den
lavere elvarmesats. Elvarmeafgiften reduceres til 15,5 øre (2018-niveau) pr. kWh fra og med 2021,
mens den almindelige elafgift gradvist reduceres til 77,4 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med
2025, hvorfor den varige lempelse for sommerhuse m.v. vil udgøre ca. 62 øre pr. kWh (2018-
niveau).
Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i
Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at elvarmesatsen for elopvarmede helårsboliger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk.
1, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug
og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.
Det foreslås, at der skal gælde tilsvarende betingelser for de ferielejligheder til eget brug og
sommerhuse, der foreslås omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås
således, at sommerhuset eller ferielejligheden skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret
som elopvarmet ferielejlighed til eget brug eller sommerhus for at anvende de satser, der følger af
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er udleveret
til et aftagenummer, som kun vedrører ferielejligheden eller sommerhuset, eller til et
varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings-
og Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.
2.2. Nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af lystfartøjer m.v. af enhver art, som er
hjemmehørende i Danmark, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Afgiften indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig
forsikring efter loven, f.eks. en kaskoforsikring. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer,
der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til udlejning. Som eksempler på lystfartøjer,
der er omfattet af afgiftspligten, kan nævnes motorbåde, kajakker, windsurfboards, husbåde med
egen fremdrift (motor) m.v., jf. Skatteforvaltningens praksis.
Afgiftspligten omfatter f.eks. ikke ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer af lystfartøjer,
hvorimod f.eks. brandforsikringer tegnet af privatpersoner og kaskoforsikringer af lystfartøjer er
afgiftspligtige efter loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §§ 1 og 2.
Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige
forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er
tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), betales dog af forsikringstageren, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §
3, stk. 7.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen), jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1. For et lystfartøj, der er kaskoforsikret for en
forsikringssum på 1 mio. kr., skal der således betales en afgift på 13.400 kr. om året.
Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 2. For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et halvt år for 1
mio. kr., skal der således betales en afgift på 6.700 kr.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer, der er afgiftspligtige efter
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Konkret foreslås det, at afgiften nedsættes fra 1,34 pct. til 1
pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
1989850_0005.png
For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio. kr., vil der efter
forslaget skulle betales en afgift på 10.000 kr., og ved en forsikring i et halvt år vil afgiften udgøre
5.000 kr.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes at
indebære en finansårsvirkning i 2019 på ca. 80 mio. kr. ved ikrafttræden den 1. februar 2019. Det
varige mindreprovenu skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr. (2019-niveau) umiddelbart og ca. 50 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lempet elafgift for sommerhuse m.v.
Varig
virkning
-60
-60
-50
Finansårs-
virkning
2019
-80
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd
2019
-90
-90
-90
2020
-110
-100
-100
2021
-120
-110
-110
2022
-120
-110
-110
2023
-110
-110
-100
2024
-110
-100
-100
2025
-100
-100
-90
Anm. Det er lagt til grund, at grundlaget for elafgiften vokser med mindre end BNP, hvorfor den varige provenuvirkning er mindre end provenuvirkningen de første år. Der er afrundet til nærmeste 10
mio. kr. Grundlaget for elforbruget i sommerhuse og ferielejligheder til eget brug er baseret på elmålerdata fra Energinet samkørt med
BBR’s oplysninger om bygningers anvendelse og
opvarmningsformer.
Hovedparten af de danske ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er i dag elopvarmede med
enten elradiatorer eller varmepumpe. Der skønnes derfor ikke at forekomme en nævneværdig
adfærdseffekt i form af substitution fra andre opvarmningsformer til el.
For de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, hvis årlige elforbrug overstiger 4.000 kWh, vil
det imidlertid blive billigere at anvende elvarme, hvorfor der skønnes at forekomme en
adfærdseffekt i form af øget elforbrug i disse huse. En stor del af det omfattede elforbrug vurderes i
væsentlig omfang at blive anvendt i huse, som udlejes, og lempelsen skønnes derfor til dels at blive
overvæltet i prisen på leje af huset eller i afregningsprisen for el. Dette kan medføre forøget
aktivitet i sommerhusområder, særligt i vinterhalvåret hvor der kræves meget el til opvarmning.
Forslaget vurderes alene at medføre en begrænset stigning i elforbruget. De samlede effekter af
tilbageløb og adfærd vurderes således at være begrænsede.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer skønnes at medføre et varigt
mindreprovenu på 20 mio. kr. (2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen på
kontoen for lystfartøjsforsikringsafgiften skønnes at udgøre 35 mio. kr. i 2019,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af lystfartøjsforsikringsafgiften
Varig
virkning
-35
-25
-20
Finansårs-
virkning
2019
-35
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd
2019
-35
-25
-20
2020
-35
-25
-20
2021
-35
-25
-20
2022
-35
-25
-20
2023
-35
-25
-20
2024
-35
-25
-20
2025
-35
-25
-20
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
Nedsættelsen af afgiften reducerer omkostningen ved at have båd. Besparelsen forudsættes omsat i
øget forbrug af andre moms- og afgiftsbelagte varer, hvilket medfører et tilbageløb på statens
indtægter. Herudover er der indregnet en positiv effekt på arbejdsbuddet som følge af reduktionen
af omkostningen ved at eje båd.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på ca. 0,1 mio. kr.
i 2019, som finansieres inden for rammerne af finansloven for 2019.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes ikke at
have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan dog forventes at have en vis
positiv effekt på den økonomiske aktivitet gennem øget turisme.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer omfatter også lystfartøjer, der anvendes
helt eller delvis erhvervsmæssigt. Antallet af virksomheder, som ejer lystfartøjer, skønnes dog som
beskedent, og den relative betydning af afgiftsnedsættelsen skønnes ligeledes at være beskeden.
Forslaget skønnes på den baggrund ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
Forslaget vedrørende lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v. kan dog medføre mindre
administrative konsekvenser for borgerne, da det er en betingelse for at modtage lempelsen, at den
enkelte sommerhusejer ansøger sin elhandelsvirksomhed om at blive omfattet af ordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om at lempe elafgiften til ferielejligheder til eget brug og sommerhuse forventes at føre til
en begrænset stigning i elforbruget, da det bliver billigere at anvende el til opvarmning i
ferielejligheder til eget brug og sommerhuse.
Stort set al elproduktion sker inden for EU’s
kvotesektor,
der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren). Danmark har ikke
særskilte reduktionsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive
udlignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er
en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med den nye aftale om rammerne for
kvotehandelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i systemet blive overført til den
markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret. Det vil føre til
en lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor. En stigning kan således på kort sigt medføre
mere udledning, hvoraf en betydelig del af denne på lang sigt vil blive neutraliseret af
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
kvotesystemet. Når systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være den samme som før
den nye aftale.
Langt hovedparten af de danske ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er i dag opvarmet med
el som hovedopvarmningskilde. Der forventes derfor kun i begrænset omfang at ske substitution fra
f.eks. brændeovne eller fossilbaserede opvarmningskilder til elvarme.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer vurderes ikke at have nævneværdige
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke
gælder nogen stand still-periode.
Ændringen af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer omfattes ikke af notifikationen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2018 til den 11. januar 2019 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Boligselskabernes Landsforening,
borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brintbranchen, Campingbranchen, Carta,
Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Metal, Dansk Sejlunion, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers
Association, Danske Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske
Rederier, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DIKO,
Domstolsstyrelsen, DTU, DVCA, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,
Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering,
FDIH, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE
Technology, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer,
FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsforening,
HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO,
Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO,
Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,
Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES,
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
1989850_0008.png
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skib & Båd, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien,
VisitDenmark, WWF og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Forslaget om at lempe
elafgiften for ferielejligheder
til eget brug og sommerhuse
skønnes at indebære en
finansårsvirkning i 2019 på
ca. 80 mio. kr. ved
ikrafttræden den 1. februar
2019. Det varige
mindreprovenu skønnes at
udgøre ca. 60 mio. kr. (2019-
niveau) umiddelbart og ca.
50 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd.
Forslaget om at nedsætte
afgiften på
lystfartøjsforsikringer
skønnes at indebære et varigt
mindreprovenu på 20 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Ingen
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Forslaget om at lempe
elafgiften for ferielejligheder
erhvervslivet
til eget brug og sommerhuse
skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget kan dog forventes at
have en vis positiv effekt på
den økonomiske aktivitet
gennem øget turisme.
Forslaget om at nedsætte
afgiften på
Ingen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
1989850_0009.png
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
lystfartøjsforsikringer skønnes
ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen nævneværdige
Ingen
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om
en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen
stand still-periode.
Ændringen af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer omfattes
ikke af notifikationen.
JA
NEJ
X
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh for den del
af elforbruget i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1. 1. pkt. Den normale elafgiftssats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er omfattet af den
lavere elvarmesats.
Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i
Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det
er således afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med elektricitet
som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som
hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en
eldrevet varmepumpe.
Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et
aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles
anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt
nummer, som bruges til at identificere elmålere.
Elvarmesatsen kan i visse tilfælde også anvendes for leverancer af elektricitet til aftagenumre, der
vedrører boligenheder registreret i Bygnings- og Boligregistret som sommerhus. Dette er tilfældet,
når ejeren af sommerhuset lovligt kan anvende sommerhuset til helårsbeboelse efter reglerne i §§ 40
og 41 i lov om planlægning.
Elhandelsvirksomheder skal på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i
Energinet.dk´s datahub, at det pågældende aftagenummer er omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf.
elafgiftslovens § 9, stk. 4. Datahubben er en database, der samler alle oplysninger om danskernes
elforbrug. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmelder i datahubben, skal kunne
verificeres på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 5.
For at blive omfattet af elvarmesatsen for helårsboliger er det derfor nødvendigt, at den enkelte
boligejer indgå en tillægsaftale med sin elhandelsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at boligen er
omfattet af et særligt afgiftsforhold, hvorefter elhandelsvirksomheder skal indmelde oplysningen i
datahubben.
Energinet.dk kan derefter på baggrund af oplysninger i datahubben verificere, at aftagenummeret er
omfattet af et særligt afgiftsforhold ved at sammenholde aftagenummeret med oplysninger i
Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 2. Det kan på den måde kontrolleres, at
aftagenummeret vedrører en helårsbolig, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret som
elopvarmet.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at elvarmesatsen for helårsboliger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1,
1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug og
sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.
Initiativet vil bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark og især være til gavn for
turismen i de mange sommerhusområder, der findes i Danmark. Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2 og 3
Efter gældende ret er det en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen for helårsboliger i
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret som en
elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.
Det er således afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med
elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som
hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en
eldrevet varmepumpe.
Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et
aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles
anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som
elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt
nummer, som bruges til at identificere elmålere.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
Det foreslås i § 6, stk. 3, at der skal gælde tilsvarende betingelser for de ferielejligheder til eget brug
og sommerhuse, der foreslås omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås
således, at ferielejligheden til eget brug eller sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og
Boligregistret som elopvarmet for at anvende de satser, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1.
pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun
vedrører sommerhuset eller ferielejligheden, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der
udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede
ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.
Ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er defineret og afgrænset i Bygnings- og boligregistret
under henholdsvis anvendelseskode 523 og 510.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.
Til § 2
Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af lystfartøjer (f.eks. sejlbåde, motorbåde,
windsurfboards m.v.), som er hjemmehørende i Danmark, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.
Afgiften indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig forsikring efter loven, f.eks. en
kaskoforsikring.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen), jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige
forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er
tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, betales dog af forsikringstageren, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 2. En kaskoforsikring eller en brandforsikring tegnet af
en privatperson er f.eks. afgiftspligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, mens
f.eks. ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer er afgiftsfrie efter loven, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 2.
For et lystfartøj, som er kaskoforsikret for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der således i dag
betales en årlig afgift på 13.400 kr. Såfremt forsikringen er tegnet for et halvt år, udgør afgiften
6.700 kr.
Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1 pct.
For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio. kr., vil lovforslaget
betyde, at der skal betales 10.000 kr. i afgift, og for et halvt år vil afgiften udgøre 5.000 kr.
Til § 3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. februar 2019.
Det foreslås i
stk. 2,
at nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer får virkning for forsikringer,
hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller senere. Det medfører, at
nedsættelsen får virkning fra den 1. februar 2019, idet det følger af
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, sammenholdt med opkrævningslovens
§ 2, stk. 4, at afgiftspligtens indtræden vedrørende en given forsikring er i den måned, hvor
forsikringspræmien vedrørende den pågældende forsikring forfalder til betaling.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller
Grønland.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5.
november 2014 og § 1 i lov nr. 478 af 16.
maj 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 6.
Af forbrug af elektricitet i helårsboliger,
der opvarmes ved elektricitet, betales en
afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. maj 2018 til og med den 31.
december 2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og
med den 31. december 2020 og på 30,2 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2021 af den del af forbruget, der
overstiger 4.000 kWh årligt.
[…]
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Det er en forudsætning for
anvendelsen af stk. 1, 1. pkt., at følgende
betingelser er opfyldt:
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og
Boligregistret som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et
aftagenummer, som kun vedrører
boligenheden, der opfylder betingelsen
nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende
fælles anlæg, der udelukkende forsyner
boligenheder, der er opført i Bygnings- og
Boligregistret som elopvarmede
helårsboliger.
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Af
forbrug af elektricitet i«: »ferielejligheder til
eget brug, sommerhuse og«.
2.
I
§ 6, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter
»elopvarmet«: »ferielejlighed til eget brug,
sommerhus eller«.
3.
I
§ 6, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter
»elopvarmede«: »ferielejligheder til eget
brug, elopvarmede sommerhuse eller
elopvarmede«.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 91: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
§2
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017,
foretages følgende ændring:
§ 4.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af
forsikringssummen for lystfartøjer.
Stk. 2. ---
1.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »1,34 pct.« til: »1
pct.«