Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 75
Offentligt
1983953_0001.png
Undersøgelse af det fremadrettede
behov for revisionspligt
7. december 2018
1
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
Indhold
1.
1.1
1.2
1.3
1.3.1
1.3.2
1.3.3
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.2.6
2.2.7
2.2.8
2.3
2.4
2.4.1
2.4.2
2.5
2.5.1
2.5.2
2.5.3
2.6
2.6.1
2.6.2
2.6.3
2.6.4
2.6.5
3.
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
Sammenfatning
Formål
Baggrund
Hovedkonklusioner
Betydningen af revision og andre revisorydelser
Myndighedernes kontrolredskaber
Digital udvikling i markedet for bogførings- og regnskabsløsninger
Baggrund og rammer for undersøgelsen
Baggrund og formål
Baggrund for undersøgelsen
Formål med undersøgelsen
De reguleringsmæssige rammer
Krav til årsregnskabet fordelt på de fire regnskabsklasser
Ledelsens ansvar
Revisionspligt og fravalg af revision
Historik for gennemførte lempelser
Formålet med revision
Typer af revisorerklæringer på årsregnskaber
Regnskabsklasse B selskabers andel af den samlede omsætning for selskaber
Erhvervsstyrelsens opgørelse af erhvervsøkonomiske konsekvenser
Rapportens opbygning
Involverede aktører
Ansvarsfordeling og bidrag
Sammensætning af følgegruppe og styregruppe
Afgrænsninger og forbehold
Afgrænsning af målgruppen
Metodiske begrænsninger
Øvrige generelle forbehold
Målgruppe og udvikling i målgruppens anvendelse af revisorydelser
Anvendelse af revisorydelser
Anvendelse af revisorydelser fordelt på selskabsformer (A/S, ApS, IVS)
Anvendelse af revisorydelser fordelt på brancher
Anvendelse af revisorydelser fordelt på regioner
Anvendelse af revisorydelser fordelt på alder
Evaluering af betydningen af revision og andre typer af revisorydelser
5
5
6
7
8
12
13
15
15
15
15
16
16
17
18
19
20
20
21
22
23
24
24
24
25
25
25
25
26
26
27
28
29
30
31
Analyse I: Revisorerklæringers betydning for fejl i årsrapporter
evaluering af regnskabsårene 2012-
2017
31
Baggrund for evalueringen
31
Metode
31
Resultater af evalueringen
32
Supplerende analyser
34
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
3.1.5
3.1.6
3.1.7
3.1.8
3.1.9
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
3.2.5
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.4
3.5
3.5.1
3.5.2
3.6
3.6.1
3.6.2
3.6.3
3.7
3.7.1
3.7.2
3.7.3
3.7.4
3.7.5
3.7.6
3.7.7
4.
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.1.4
4.1.5
4.2
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.2.4
Fejl i oplysninger om fravalg af revision
Revisor er ikke registreret som godkendt revisor
Betydningen af selskabskarakteristika for frivilligt valg af revision og for fejlniveau
Betydningen af revisorinvolvering i selvangivelse for fejlniveauer i hver af de tre grupper
Lån til selskabsdeltagere og ledelse
37
37
37
39
40
Analyse II: Regelefterlevelse og fravalg af årsregnskabsmæssig revision (Skatteforvaltningens
compliance-undersøgelser for 2012 og 2014)
41
Indledning
41
Regelefterlevelse
for selskaber med henholdsvis revideret og ikke-revideret årsregnskab
43
Regelefterlevelse
for holdingselskaber med henholdsvis revideret og ikke-revideret årsregnskab45
Regelefterlevelse
for selskaber med henholdsvis bistand fra godkendt revisor contra
virksomheder, der ej får bistand fra godkendt revisor
46
Fejltyper
revideret årsregnskab contra ikke revideret årsregnskab
48
Analyse III: Betydning af revisionspligt i relation til økonomisk kriminalitet, konkurser og
tvangsopløsning
Metode og datagrundlag
Den samfundsmæssige betydning af økonomisk kriminalitet, konkurser og tvangsopløsninger
Foreløbige observationer fra interviews
Analyse IV: Erfaringer med gældende regler vedr. påbud om revision
50
51
51
53
54
Analyse V: Betydningen af revision for selskabers vækstpotentiale og mulighed for opnåelse af
finansiering
55
Baggrund og omfang af analysen
55
Resultater af Copenhagen Economics analyse
56
Analyse VI: Bruger- og behovsanalyse
Datakilder og metodiske forbehold
Definition af primære brugere
Observationer
Analyse VII: Sammenligning af internationale kriterier for fravalg af revision
Grundlag og omfang af sammenligningen
Metode og afgrænsning
Sammenligning af rammebetingelser
Grænseværdier for mulighed for lempelse
Sammenligning af landes tilgang til (digitale) kontroller
Sammenligning af grænseværdier i et bredere EU perspektiv
Sammenligning med norske kriterier
Digital myndighedskontrol
Selskabsregistreringer og forebyggende kontroller
Digitale selskabsregistreringer og imødegåelse af svindel
Automatisk validering af oplysninger og dokumentationskrav
Registreringskontrol og efterfølgende kontrol
Anmelderansvar og politianmeldelse
Rammer for skatteforvaltningens kontrol af virksomheder
Krav til digitale regnskaber og rammer for digitale kontroller
Indberetning af digitale regnskaber
Digitale modtagekontroller
Efterfølgende kontrol af digitale årsregnskaber
Reaktionsmuligheder efter årsregnskabsloven og gældende regler for pålæggelse af revision
58
58
59
59
60
60
61
61
61
64
64
65
68
68
68
69
69
70
70
73
73
74
76
76
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
4.3
4.3.1
4.3.2
4.3.3
4.4
4.4.1
4.4.2
4.4.3
4.4.4
4.4.5
4.4.6
5.
5.1
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
6.
Erhvervsstyrelsens erfaringer med anvendelse af digitale kontroller
Antallet af hårde kontroller
Effektmåling af bløde modtagekontroller
Videreudvikling af kontroller og anvendelse af nye teknologier
Forebyggelse af fejl i moms- og skatteindberetninger
Vejlednings- og kontrolaktiviteter
Informationsmøder for nyregistrerede selskaber
Moms- og skattetjek
Bogføringsguide
Samarbejde med revisororganisationerne
Bagudrettet moms- og skattekontrol
Perspektiver i relation til digitalisering
Digitalisering
muligheder og påvirkning af behovet for revision
Digitalisering af basissystemer og nye teknologier
Imødegåelse af svindel og bedrageri
Betydning af standardisering og tilpasning af regulering
Revisionens rolle vil forandre sig
Litteraturliste
77
78
78
80
82
82
82
83
83
83
84
85
85
85
86
87
88
90
4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0005.png
1.
Sammenfatning
1.1
Formål
Størsteparten af selskaberne i Danmark skal ifølge årsregnskabsloven udarbejde en årsrapport,
som skal give et retvisende billede af selskabernes aktiver, passiver og finansielle stilling, samt
resultatet af selskabets aktiviteter i løbet af det pågældende år. Det er vigtigt, at årsregnskaberne
har en høj kvalitet, så der er gennemsigtighed og tillid til rigtigheden af informationerne i
regnskabet, til gavn for investorer, interessenter, myndigheder og offentligheden generelt.
Revisionspligt er ét af redskaberne til at skabe gennemsigtighed og tillid til rigtigheden af
informationerne i årsregnskaberne. Revisionspligt indebærer, at en godkendt revisor skal revidere
årsregnskabet og forsyne det med en erklæring om resultatet af revisionen.
Formålet med denne undersøgelse er at undersøge revisionspligtens betydning i forhold til
efterlevelse af reglerne, herunder:
Formelle fejl i årsregnskabet
Regelefterlevelsen ift. skat og moms
Økonomisk kriminalitet
Konkurser og tvangsopløsninger
Derudover indeholder undersøgelsen en analyse af betydningen af andre værktøjer end revision,
herunder andre revisorydelser, myndighedernes kontrol samt nye digitale redskaber, der kan
understøtte bogføringen og regnskabsaflæggelsen.
Undersøgelsen indeholder endvidere en evaluering af små holdingselskabers adgang til at fravælge
revision. Evalueringsklausulen fremgår af lovforslaget om lempelse af revisionspligten fra 2012.
Den daværende erhvervsminister lovede i forbindelse med vedtagelsen af loven, at bestemmelsen
om små holdingselskabers fritagelse for revisionspligt skulle evalueres 3 år efter lovens
ikrafttrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i samarbejde med skatteforvaltningen foretage en
stikprøvebaseret undersøgelse af virkningerne af loven, med særligt fokus på efterlevelsen af
regnskabs- og skattelovgivningen i de selskaber, som fravælger revision. Men som også oplyst på
samråd i skatteudvalget den 17. maj 2018 har Erhvervsstyrelsen indtil nu været forsinket i forhold
til udarbejdelsen af denne evaluering.
Undersøgelsens analyse af betydningen af revision og andre revisorydelser for formelle fejl i
årsregnskabet generelt omfatter regnskabsårene 2012-2017, mens der for små holdingselskaber er
undersøgt for perioden 2013-2016. Skatteforvaltningens analyse af regelefterlevelsen ift. moms og
skat er udarbejdet på baggrund af compliance undersøgelserne fra henholdsvis 2012 og 2014.
Endvidere adresserer undersøgelsen den kritik af de danske regler, som blev fremført i
skatteudvalget den 17. maj 2018.
Undersøgelsen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen med bidrag fra skatteforvaltningen og med
assistance fra eksterne eksperter.
5
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0006.png
Undersøgelsen omfatter årsregnskaber for selskaber i regnskabsklasse B. I 2016 indgik 237.000
selskaber i regnskabsklasse B, hvoraf det estimeres, at 90 pct. har mulighed for at fravælge
revision. Selskaberne i regnskabsklasse B udgør ca. 97 pct. af det samlede antal selskaber i
Danmark, mens de står for ca. 23 pct. af den samlede del af antal ansatte blandt alle selskaberne.
1.2
Baggrund
Ifølge EU's regnskabsdirektiv er der ikke lovpligtig revision for små selskaber (regnskabsklasse B
selskaber). I Danmark er revisionspligten på den baggrund blevet lempet i 2006, 2010 og 2012,
hvor seneste justering havde ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013. Endvidere blev det muligt at lade
revisionen udføre efter en særlig erklæringsstandard, som er mindre omfattende og udgør et
billigere alternativ til revision (udvidet gennemgang). Fra 2015 blev antallet af selskaber, som
havde mulighed for at udnytte erklæringsstandarden øget, da størrelsesgrænserne for små
selskaber blev forhøjet. Baggrunden for lempelserne har generelt været et ønske om at lette de
administrative byrder for små selskaber, hvorved danske selskaber i højere grad sidestilles med
deres europæiske konkurrenter, der i overvejende grad har flere muligheder for at fravælge
revision.
Den daværende erhvervsminister bad i januar 2018 Erhvervsstyrelsen om at igangsætte en
undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt. Dette skete bl.a. i forlængelse af en
debat i Sverige som følge af en undersøgelse af revisionspligten fra den Svenske Rigsrevision fra
december 2017.
Ifølge de nuværende regler kan selskaber helt fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende
regnskabsår ikke overskrider to af følgende tre størrelsesgrænser:
1. En nettoomsætning på 8 mio. kr.
2. En balancesum på 4 mio. kr.
3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 personer i løbet af regnskabsåret.
Endvidere kan selskaber underlagt revisionspligt og med en nettoomsætning på mellem 8 og 89
mio. kr. lade revisionen udføre efter en særlig erklæringsstandard (udvidet gennemgang).
For de mindste selskaber i regnskabsklasse B stilles færre krav til, at årsregnskaberne skal give et
retvisende billede, idet de er undtaget fra at give oplysninger om f.eks. anvendt regnskabspraksis
og gæld.
Der findes i alt fire former for erklæringer, som revisor kan afgive i forhold til et selskabs
årsregnskab. De fire erklæringer fremgår nedenfor (se også rapportens afsnit 2.2.6 for estimerede
omkostninger tilknyttet disse ydelsestyper). Det bemærkes, at revisionspligt omfatter enten
revision eller ydelsen udvidet gennemgang.
6
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0007.png
Revisorydelser / erklæringstype
Revisor foretager analyser og forespørgsler til ledelsen samt relevante
Revision
kontroller af væsentlige poster i regnskabet vha. eksempelvis fysisk
kontrol, observationer, indhentelse af eksterne bekræftelser mv. Kontrollen
af oplysninger udgør en stor del af arbejdet i en revision.
Revisor tager udgangspunkt i oplysninger fra ledelsen, og gennemgangen
af regnskabet er primært baseret på analytiske handlinger og forespørgsler
til ledelsen samt en række supplerende handlinger, herunder
engagementsforespørgsler, oplysninger fra tingbog og advokat mv., og
kontrol af indberetninger til skatteforvaltningen. Revisor foretager kun
yderligere kontrol af oplysningerne, hvis analyserne, forespørgslerne eller
de supplerende handlinger giver anledning til det.
Revisor tager udgangspunkt i oplysningerne fra ledelsen, og gennemgangen
af regnskabet er primært baseret på analytiske handlinger og forespørgsler
til ledelsen. Revisor foretager kun yderligere kontrol af oplysningerne, hvis
analyserne og forespørgslerne giver anledning til det.
Revisor hjælper ledelsen med at opstille årsregnskabet i henhold til
lovgivningen. En godkendt revisor kan ikke afgive en assistanceerklæring,
hvis regnskabet indeholder åbenlyse fejl.
Udvidet gennemgang
(særlig
erklæringsstandard)
Review
Assistance
1.3
Hovedkonklusioner
Samlet set kan der på det foreliggende grundlag uddrages følgende hovedkonklusioner fra
undersøgelsen:
Revisionspligt har ikke signifikant betydning i forhold til regnskabsfejl i årsregnskabet.
Selskaber med revideret årsregnskab har signifikant færre fejl i momsangivelser, mens
der ikke umiddelbart er signifikant forskel for fejl i skatteangivelser.
Det har betydning, om selskabet benytter revisor, men ikke om det er revision, udvidet
gennemgang, review af årsregnskabet eller regnskabsmæssig assistance til opstilling af
regnskabet.
For de selskaber som bevidst ønsker at svindle og begå økonomisk kriminalitet vil
revisionspligt ikke kunne afdække de ulovlige aktiviteter, da selskabets første
årsregnskab ofte først er aktuelt op til 18-23 måneder efter stiftelsen. Ønsker et selskab
således bevidst at begå økonomisk kriminalitet, vil det kunne have op til 23 måneder
hertil, før aktiviteten eventuelt måtte blive afdækket - ikke af revisionen - men i
forbindelse med, at selskabet sendes til tvangsopløsning. Som eksempel herpå kan
nævnes kædesvig. Endvidere vil sådanne selskaber
hvis de ikke stoppes - også have
mulighed for at begå økonomisk kriminalitet og svindel i perioden efter første aflæggelse
af årsregnskab.
Hovedparten af alle selskaber, der har mulighed for at fravælge revision vælger alligevel
at blive revideret eller at anvende andre og billigere revisorydelser til brug for
udformning af årsrapporten, selvom muligheden for fravalg af revision har været tilstede i
mere end 10 år. Det indikerer, at der er tale om selskaber, der som udgangspunkt har
viljen til at overholde reglerne.
Anvendelse af muligheden for at vælge billigere revisorydelser giver de selskaber, som
har mulighed for at fravælge revision, en direkte besparelse på revisorhonorarer, som
estimeres i 2017 at udgøre i størrelsesordenen 1,6 mia. kr.
7
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0008.png
Undersøgelsens hovedkonklusioner gennemgås nedenfor. Undersøgelsen består af en række
delanalyser leveret af forskellige aktører.
1.3.1 Betydningen af revision og andre revisorydelser
I dette afsnit gennemgås resultaterne af evalueringen af, hvilken betydning revision og andre
revisorydelser har for antallet af fejl i årsregnskaber, regelefterlevelsen i forhold til skat og moms,
samt ift. bekæmpelsen af svig og økonomisk kriminalitet. Dernæst beskrives udviklingen i
selskabernes anvendelse af revision og andre revisorydelser, herunder hvilken økonomisk
betydning det har haft for selskaberne. Endelig afdækkes, hvordan brugerne vurderer
årsrapportens værdi og rolle, ligesom de danske lempelser af revisionspligten sættes i en
international kontekst.
Revisors involvering reducerer antallet af fejl i årsregnskabet
uanset om ydelsen er revision eller
andre revisorydelser
Resultaterne viser overordnet, at der er statistisk signifikant forskel i fejlniveauet for de
årsregnskaber, hvor revisor ikke har været involveret i udarbejdelsen, sammenlignet med
årsregnskaber, hvor revisor har været involveret. Dette resultat er tydeligt og konsistent for såvel
hovedanalysen som de supplerende analyser i perioden 2012-2017. Det skal dog bemærkes, at
niveauet af fejl generelt er meget lavt for begge grupper. Således er der i årsregnskaber, hvor
revisor ikke har været involveret, gennemsnitligt knap 2 fejl, sammenholdt med et gennemsnit på
under én fejl i årsregnskaber, hvor revisor har været involveret i udarbejdelsen.
Til gengæld viser analysen, at der ikke er tydelige og konsistente forskelle i fejlniveauet, når der
sammenlignes på tværs af anvendelsen af de forskellige revisor erklæringstyper på årsregnskabet.
Dette indikerer, at det først og fremmest er revisors tilstedeværelse, der har betydning for de
fejltyper, som undersøgelsen har mulighed for at inddrage.
Små holdingselskaber
Det samme billede tegner sig for de små holdingselskaber. Resultaterne viser, at der er en klar
forskel i fejlniveauet for årsrapporter for holdingselskaber uden revisorerklæring sammenholdt
med årsrapporter for holdingselskaber med revisorerklæringer, hvilket er undersøgt for perioden
2013-2016. Således gælder tilsvarende for dette segment, at der i årsregnskaber, hvor revisor ikke
har været involveret, gennemsnitligt er knap 2 fejl, sammenholdt med et gennemsnit på under én
fejl i årsregnskaber, hvor revisor har været involveret i udarbejdelsen.
Analysen indikerer heller ikke, at der er tydelige og konsistente forskelle i fejlniveauet på tværs af
anvendelse af forskellige revisor erklæringstyper hos holdingselskaberne. Der er således i
årsregnskaber med revisionspåtegning gennemsnitligt mindre end knap 1 fejl, hvilket tilsvarende
gør sig gældende for fejl i årsregnskaber, hvor årsregnskabet indeholder anden revisorerklæring.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at grundlaget for undersøgelsen af revisionspligtens
betydning for fejl i årsregnskaber - generelt og for små holdingselskaber - er baseret på desk
review og er foretaget ud fra årsrapportens oplysninger. Det vil sige, at undersøgelsen kun
afdækker formelle og åbenbare fejl, og at den ikke omfatter en kontrol af de underliggende
forhold, der danner grundlag for udarbejdelsen af årsrapporten, herunder de faktiske forhold i
selskabet. Således identificeres alene synlige fejl, og uden mulighed for at vurdere deres konkrete
væsentlighed for regnskabsbrugerne.
8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0009.png
Revisionspligtens betydning for regelefterlevelsen i forhold til skat og moms
Skatteforvaltningen har gennemført en undersøgelse af efterlevelsen af skatte- og momsreglerne i
2012 og 2014 hos selskaber, der kan fravælge revision. Undersøgelsen dækker således en relativt
kort periode og tager ikke højde for udviklingen på området i de seneste år. Undersøgelsen viser
på det foreliggende grundlag, at regelefterlevelsen hos selskaber med og uden revision er
forholdsvist ens på flere parametre. Endvidere er det overordnet set de samme fejltyper, som
optræder hyppigst hos både selskaber med og uden revideret årsregnskab.
Selskaber med revideret årsregnskab har signifikant færre fejl i momsindberetninger end selskaber
uden revideret årsregnskab. Ligeledes er andelen af bevidste fejl lavere blandt selskaber med
revideret årsregnskab. På tværs af resultaterne er forskellene tydeligst, hvor selskabet helt
fravælger bistand fra en revisor.
På det nuværende grundlag synes det afgørende for regelefterlevelsen i forhold til skat og moms
således at være, om der er bistand fra en revisor snarere end revision af årsregnskabet.
Små holdingselskaber
Undersøgelsen peger ikke umiddelbart på signifikante forskelle i fejlprocent, skattegab og
bevidste fejl hos små holdingselskaber med og uden revision (der er ikke udregnet momsgab, da
holdingselskaber typisk ikke er momsregistrerede). Overordnet tyder undersøgelsen samtidig på,
at små holdingselskaber generelt er relativt regelefterlevende sammenlignet med hele gruppen af
selskaber, der kan fravælge revision.
Økonomisk kriminalitet og bevidst svindel
For de selskaber, der bevidst bryder reglerne med det formål at begå økonomisk kriminalitet og
svindel, vil sådanne selskaber have op til 23 måneder til at begå sådanne ulovlige aktiviteter, da
revisor ikke er tilstede før op til 23 måneder efter stiftelsen. Det skyldes, at revisionspligten
tilknyttet selskabets første årsregnskab ofte først er aktuel op til 18-23 måneder efter stiftelsen.
Et selskabs regnskabsår skal omfatte 12 måneder. Imidlertid kan den første regnskabsperiode være
kortere eller længere, men perioden må ikke overstige 18 måneder. Selskabers årsrapporter skal
endvidere være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Hvis første regnskabsår udgør 18 måneder, og indsendelsesfristen på 5 måneder udnyttes fuldt ud,
vil revisors involvering typisk først ske efter udløbet af de 18 måneder, og årsrapporten vil først
blive modtaget og offentliggjort i Erhvervsstyrelsen 23 måneder efter datoen for selskabets
stiftelse.
Ønsker et selskab bevidst at begå økonomisk kriminalitet, vil det således kunne have op til 23
måneder hertil, før aktiviteten eventuelt måtte blive afdækket - ikke af revisionen - men i
forbindelse med, at selskabet sendes til tvangsopløsning. Dette selv hvis selskabet er underlagt
revisionspligt. Som eksempel herpå kan nævnes kædesvig. Endvidere vil sådanne selskaber
hvis
de ikke stoppes - også have mulighed for at begå økonomisk kriminalitet og svindel i perioden
efter første aflæggelse af årsregnskab.
Dette understøttes endvidere af interviews gennemført med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK), Kuratorforeningen samt Sø- og Handelsretten, med fokus på
bl.a. betydningen af lempelserne i revisionspligten i forhold til antallet af konkurser,
tvangsopløsninger og økonomisk kriminalitet. Som udgangspunkt kan ingen af de adspurgte
9
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0010.png
institutioner se en sammenhæng mellem antallet af modtagne sager til behandling og lempelsen af
revisionspligten.
Alle de tre adspurgte institutioner tilkendegiver derimod, at indførelsen af mulighed for at oprette
iværksætterselskaber (IVS'er) har haft en betydelig negativ konsekvens for antallet af sager,
forekomsten af økonomisk kriminalitet, konkurser og tvangsopløsninger.
Selskaberne vælger i højere grad billigere revisorydelser end ydelsen revision
I perioden 2012 til 2017 har der været et markant fald i antallet (og andelen) af selskaber, der
anvender ydelsen revision i forbindelse med udformningen af årsrapporten. Men der er kun sket et
fald på 6 pct. point i andelen af selskaber, som udarbejder årsrapporten helt uden revisors
deltagelse. Det skyldes, at selskaberne i stigende grad vælger andre og billigere revisorydelser end
revision. Det er især muligheden for assistance, som selskaberne vælger i stedet for, jf. figur 1.1.
Figur 1.1: Fordeling af anvendelse af revisorydelser, 2012-2017
Noter:
Opgørelsen indeholder alle aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse B.
Selskabsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014.
2017 data indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018, og dermed ikke alle
regnskaber for regnskabsåret.
Selskaber som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser, eller hvor regnskab er
offentliggjort, men som ikke kan inddateres (manglende sider), er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Experian
10
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0011.png
Det er således hovedparten af alle selskaberne omfattet af undersøgelsen - dvs. 84 pct. af alle
selskaber i regnskabsklasse B - der vælger at blive revideret eller anvende andre revisorydelser til
brug for udformning af årsrapporten, ud fra egen vurdering af bedst passende type revisionsydelse,
og hvor der i udgangspunktet må antages at være tale om selskaber, der har viljen til at overholde
reglerne.
I perioden fra 2012 til 2016 er sket en stigning i det samlede antal regnskabsklasse B selskaber fra
200.000 til 237.000 (som angivet i noten til figuren indeholder data for 2017 endnu ikke
indberetning af årsregnskaber for alle selskaber). Der forefindes ikke tilsvarende data for antal
ansatte og nettoomsætning, da selskaberne først fra om med 2016 har haft indberetningspligt
herom til Erhvervsstyrelsen. Dette gælder dog ikke for mikrovirksomhederne.
Anvendelse af muligheden for at vælge billigere revisorydelser giver selskaberne en direkte
besparelse på revisorhonorarer. Copenhagen Economics estimerer ud fra det foreliggende datasæt,
at besparelsen i 2017 udgør i størrelsesordenen 1,6 mia. kr. Den estimerede besparelse er belyst
for lempelserne i 2006, 2010 og 2012. Imidlertid vil dette kunne medføre højere
kapitalomkostninger for de selskaber, der skal låne, idet selskaberne kan risikere lavere
kreditvurderinger og dermed må betale højere renter på eksempelvis gældsfinansiering. Det
bemærkes, at kapitalomkostninger ikke er direkte, men derimod indirekte konsekvenser, som
derfor ikke medtages i byrdevurderingen.
Undersøgelsen fra Copenhagen Economics finder endvidere indikationer på, at der med den
seneste lempelse af revisionspligten samlet set er opnået en positiv effekt på de berørte selskabers
beskæftigelse i perioden 2011-2013.
Årsrapporter med revisionspåtegning tillægges særlig værdi af brugerne
Eksisterende undersøgelser viser, at brugerne af årsrapporterne
kreditinstitutioner, investorer,
samarbejdspartnere, analytikere og offentlige myndigheder
anvender årsrapporterne som en
væsentlig kilde til vurdering af det enkelte selskab. I den forbindelse tillægges særligt årsrapporter
med revisionspåtegning stor værdi.
Endvidere konkluderes det, at årsrapporten ikke kan stå alene, bl.a. fordi årsrapporter kun
opdateres én gang årligt, hvorfor data i årsregnskabet kan være forældede.
Muligheden for at fravælge revision ligger i den lave ende sammenlignet med de fleste EU lande
Grænsen for hvornår danske selskaber kan fravælge revision er sat lavt sammenlignet med de
fleste andre EU-lande, og set i forhold til de muligheder, som EU-reglerne giver. Således har 23
EU-lande, herunder bl.a. Tyskland, Holland og UK, fastsat højere størrelsesgrænser end Danmark,
dvs. at disse lande giver en langt større andel af selskaber mulighed for at fravælge revision. Tre
EU-lande (Finland, Malta og Sverige) har derimod en lavere grænse end Danmark, hvilket vil
sige, at disse lande giver en mindre andel af selskaber mulighed for at fravælge revision, end man
gør i Danmark. Endelig kan det nævnes, at Ungarn har fastsat en lavere omsætningsgrænse end
Danmark, men til gengæld en højere grænse for antal medarbejdere.
Samtidig er andelen af danske selskaber, som har mulighed for og gør brug af lempelsen, på
niveau med Norge og Sverige, men væsentligt under andelen i f.eks. Storbritannien, Tyskland og
Holland.
11
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0012.png
1.3.2 Myndighedernes kontrolredskaber
I det følgende gennemgås betydningen af andre redskaber end revision og øvrige revisorydelser.
Her ses særligt på Erhvervsstyrelsens digitale modtagekontroller, Skattestyrelsens forebyggende
kontroller ift. at forhindre opbygning af restancer og forebygge fejl i moms- og
skatteindberetningerne, samt myndighedernes fælles indsats i kampen mod svig og økonomisk
kriminalitet.
Digital myndighedskontrol kan reducere fejl
I 2012 blev det obligatorisk for selskaberne at indberette årsrapporten digitalt. Det har givet
Erhvervsstyrelsen nye muligheder for at gennemføre digitale kontroller, som kan reducere fejl i
årsregnskaberne. Kontrollerne sikrer også vejledning og hjælp til selskaberne i forbindelse med
indberetningen af årsrapporten. Selskaberne kan dels mødes med en
hård kontrol,
som bevirker, at
indberetningen af årsrapporten ikke kan gennemføres, før fejlen er rettet. Selskaberne kan også
møde en
blød kontrol,
som tvinger dem til at genoverveje årsagen til kontrollen. Ignoreres
adviseringen, vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende kunne udsøge disse med henblik på at
kontrollere det pågældende regnskab. Danmark er sammen med Norge længst fremme i denne
udvikling, idet man anvender delvise digitale kontroller, hvorimod man f.eks. i Sverige
udelukkende anvender manuelle kontroller.
Den digitale modtagekontrol er imidlertid relativt ny, og der er hidtil kun indsamlet begrænsede
data om særligt de bløde kontroller. Men undersøgelsen indikerer, at de digitale kontroller har
effekt og reducerer antallet af fejl i årsregnskabet. Fremadrettet er der dog behov for
videreudvikling af de digitale kontroller, med henblik på at udnytte kontrollernes potentiale til at
reducere yderligere i antal fejl i årsregnskaberne.
Skatteforvaltningens kontrolmuligheder for at forebygge opbygning af restancer samt fejl i moms- og
skatteindberetninger
Skatteforvaltningen har ligesom Erhvervsstyrelsen en række muligheder for at kontrollere
selskabers aktivitet og sanktionere de virksomheder, der ikke lever op til de gældende regelsæt.
Således har skatteforvaltningen kontroller både ved registrering og forskellige efterkontroller af
virksomhedernes skatte- og momsbetaling. Analysen gennemgår to af disse tiltag.
Der foregår bl.a. et forebyggende restancearbejde, når virksomheder registrerer sig hos
Skatteforvaltningen. Det skal forebygge en potentiel opbygning af restancer i selskaber, ud fra en
vurdering af, hvorvidt der er begrundet risiko for, at staten vil lide tab ved at lade selskabet
registrere. Hvis en virksomhed, der anmoder om en registrering hos Skatteforvaltningen, er blevet
visiteret til kontrol, har
Skatteforvaltningen tre instrumenter, der samlet bliver betegnet som ”Trip,
trap, træsko”
Ved
”trip”
forstås, at et selskab som betingelse for at blive registreret hos skatteforvaltningen kan
blive pålagt forkortet afregning med f.eks. moms, hvilket vil sige, at selskabet skal angive og
betale moms månedsvis. Ved
"trap"
forstås, at et selskab som betingelse for at blive registreret
hos Skatteforvaltningen kan blive pålagt at stille betryggende sikkerhed for nye restancer, der er
vurderet at være risiko for at kunne opstå i det pågældende selskab. Og ved
"træsko"
forstås, at et
selskab, der ikke stiller den krævede sikkerhed, bliver nægtet registrering efter skatte- og
afgiftslovgivningen.
Som et andet eksempel har skatteforvaltningen også udviklet et moms- og skattetjek, som
virksomheder
f.eks. et selskab der fravælger revision af årsregnskabet
kan vælge at lade
12
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0013.png
revisor eller skattefaglig rådgiver udføre i tilknytning til, at årsregnskabet udarbejdes, og
skattepligtig indkomst for året opgøres. Moms- og skattetjekket er en forsøgsordning, der startede
1. januar 2018. Erfaringerne er pt. begrænsede, da ordningen er ny og kun få virksomheder endnu
har tilmeldt sig.
Erhvervsstyrelsen
er ”første
forsvarslinje”
mod selskaber,
som agter at begå svig med moms og
afgifter. Ved selskabsregistrering og -ændringer vurderer og reagerer Erhvervsstyrelsens systemer
for at imødegå svig og fejl. Reaktionsmønstre kan både være at registreringsnægte stiftelse eller
ændringer, at udtage registreringer til manuel kontrol eller at videregive informationer til
skatteforvaltningen til brug for afgørelser om f.eks. moms- eller afgiftsregistrering. Tilsvarende
kan Erhvervsstyrelsen videregive informationer til andre kontrolområder i staten.
Registreringskontrollen blev styrket med regeringens skattekontrolpakke fra november 2017
”Aftale
om styrket kontrol og vejledning”,
som derudover indeholder følgende initiativer, der skal
imødegå fejl og svig:
Et fælles risikobillede: Øget vidensdeling om svigtrends for at etablere et fælles
risikobillede på tværs af de relevante myndigheder
Nyt operativt kontrolsamarbejde: Samarbejde på tværs af myndigheder om konkrete
indsatser mod svindel og svigtrends.
Kontrolmuligheder i kampen mod svig og svindel
Formålet er helt overordnet, at kontrolindsatsen skal intensiveres, hvor den har størst effekt
og
uden at regelrette selskaber pålægges byrder.
1.3.3 Digital udvikling i markedet for bogførings- og regnskabsløsninger
I en analyse af selskabernes digitale parathed svarer 60 pct. af de deltagende selskaber, at de
generelt er positivt indstillet over for digitalisering, herunder automatisering af bogføringen og
indberetningen af årsregnskaber.
Det private marked for bogførings- og regnskabsløsninger er i hastig udvikling. Der er bl.a.
udviklet nye digitale bogførings- og regnskabsløsninger som f.eks. avanceret bilagsscanning og
smartere bogførings- og regnskabssystemer, som vil kunne digitalisere og automatisere flowet fra
faktura til bogføring og dannelse af årsregnskabet. Hovedparten af de store leverandører af
bogførings- og regnskabsløsninger arbejder i øjeblikket på at automatisere posteringen af bilag i
bogføringen. Leverandørerne har tilkendegivet, at de i dag har opnået en automatiseringsgrad på
mellem 40 og 80 pct. af posteringerne. Leverandørerne har ligeledes tilkendegivet, at de arbejder
på at nå en automatiseringsgrad på 90 til 95 pct.
Derudover tilbyder leverandører af bogførings- og regnskabssystemer en lang række integrationer
til andre services, som understøtter automatisering af bogføringen. Dette kan eksempelvis være
løsninger inden for webshops, lagerstyring, kasseapparat, timeregistrering, kørebog eller løn.
Løsninger som disse kan medvirke til at minimere fejl i bogføringen, og dermed højne kvaliteten
af de data, som ligger til grund for selve udarbejdelsen af årsregnskabet.
Digitaliseringen og en højere grad af automatisk bogføring vil betyde, at regelefterlevende
selskaber forventeligt vil kunne spare tid og penge på at bogføre og udarbejde årsrapporten. På
samme måde vil dette kunne medvirke til at reducere antallet af fejl i indberetninger. For de
selskaber, som bevidst ikke overholder reglerne, vil det blive mere besværligt at snyde, men dog
13
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0014.png
fortsat ikke umuligt. For myndighederne vil det betyde, at de på sigt kan forventes at få mulighed
for adgang til data på et mere detaljeret og opdateret niveau, som vil kunne forbedre
myndighedernes kontrolgrundlag.
På længere sigt arbejdes der på muligheder for at øge anvendelsen af e-fakturering mellem
selskaber, med henblik på at sikre et samlet digitalt flow fra og med købsøjeblikket, hvilket også
vil kunne bidrage til at minimere antallet af fejl i bogføringen. Endvidere arbejdes der på
muligheder for øget brug af bankoplysninger til løbende at kontrollere bogføringen og verificere
data via udnyttelse af PSD2 (Revised Payment Service) direktivets muligheder for at videregive
bankernes transaktionsdata til tredjeparter, herunder til leverandører af bogførings- og
regnskabsløsninger. Det kan også overvejes, om der på længere sigt skal gives hjemmel til, at
offentlige myndigheder kan få adgang til disse typer transaktionsdata med henblik på adgang til at
føre øget kontrol og tilsyn.
I første omgang arbejder Erhvervsstyrelsen på følgende forslag;
Udvikling af frivillig standardkontoplan, som vil indføre en grundlæggende
standardisering af data med henblik på at binde bogføringen og udarbejdelsen af
årsregnskabet sammen, så det kan foregå mere automatiseret. På længere sigt vil en sådan
standardkontoplan evt. kunne gøres obligatorisk.
Tilpasning af Erhvervsstyrelsens digitale modtageløsning (Regnskab Basis), så
indberetningen af årsrapporten kan ske mere automatisk.
14
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0015.png
2.
Baggrund og rammer for undersøgelsen
Kapitel 2 beskriver baggrund, formål og rammer for undersøgelsen. Dernæst skitseres de
reguleringsmæssige rammer, der ligger til grund for selskabers udarbejdelse og indrapportering af
årsregnskaber. I tillæg hertil introduceres de aktører, som har været involveret i undersøgelsen,
samt undersøgelsens forbehold og afgrænsninger. Endelig beskrives målgruppen for
undersøgelsen, som er de mindre danske selskaber og holdingselskaber i regnskabsklasse B, samt
udviklingen i disse selskabers anvendelse af revisorydelser.
2.1
Baggrund og formål
2.1.1 Baggrund for undersøgelsen
Det fremgår af lovforslaget om lempelse af revisionspligten fra 2012
1
, at bestemmelsen om
revisionsfritagelse for små holdingselskaber skal tages op til revision i 2016. Erhvervsstyrelsen
skal ifølge bemærkningerne til lovforslaget til brug for denne evaluering - i samarbejde med
skatteforvaltningen - foretage en stikprøvebaseret undersøgelse af virkningerne af loven, med
særlig fokus på efterlevelsen af regnskabs- og skattelovgivningen i de selskaber, som fravælger
revision som følge af fritagelsesbestemmelsen. Denne evaluering indgår i undersøgelsen.
Endvidere anmodede erhvervsministeren i januar 2018 Erhvervsstyrelsen om at igangsætte en
undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt. Dette skete bl.a. som følge af en
undersøgelse fra den svenske Rigsrevision fra december 2017, som viste, at ulemperne ved at
lempe revisionspligten for de mindre selskaber oversteg fordelene. Den svenske Rigsrevision
anbefalede på den baggrund den svenske regering at genindføre revisionspligten, hvilket den
svenske regering dog besluttede ikke at stille forslag om.
Derudover har der i den offentlige debat og ved samråd i skatteudvalget den 17. maj 2018 været
kritik af de danske regler, hvor det er blevet anført, at lempelserne af revisionspligten siden 2006
har betydet mere skatte- og momssvindel og dårligere regnskaber i selskaber uden revision.
Nærværende undersøgelse søger at belyse ovenstående påstande ved at analysere de økonomiske,
regnskabsmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser af lempelserne i revisionspligten fra flere
forskellige vinkler.
2.1.2 Formål med undersøgelsen
Formålet med denne undersøgelse er at undersøge revisionspligtens betydning i forhold til
efterlevelse af reglerne, herunder:
Omfanget af formelle fejl i årsregnskabet
Regelefterlevelsen ift. skat og moms
Økonomisk kriminalitet
Konkurser og tvangsopløsninger
1
Samling 2012-13, lovforslag L 26
15
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0016.png
Derudover indeholder undersøgelsen en analyse af betydningen af andre værktøjer end revision,
herunder andre revisorydelser, myndighedernes kontrol, samt nye digitale redskaber, der kan
understøtte bogføringen og regnskabsaflæggelsen.
2.2
De reguleringsmæssige rammer
2.2.1 Krav til årsregnskabet fordelt på de fire regnskabsklasser
Efter årsregnskabslovens regler opregnes og opdeles selskaberne i regnskabsklasser efter de
fastsatte størrelsesgrænser i årsregnskabslovens § 7
2
.
Årsregnskabslovens bestemmelse inddeler selskaberne i fire overordnede regnskabsklasser (A, B,
C og D), og er struktureret efter den såkaldte ”byggeklodsmodel”. Regnskabsklasserne eller
byggeklodserne har betydning for hvilke bestemmelser, selskaberne er forpligtet til at følge ved
aflæggelse af årsrapporten. Efter byggeklodsmodellen afhænger regelsættet primært af selskabets
størrelse og retsform. Det overordnede princip er, at små selskaber skal følge få, typisk brede,
krav, mens større selskaber skal følge flere og mere detaljerede krav.
Klasse A:
Klasse B:
Klasse C:
Klasse D:
Frivillige årsrapporter, som benyttes over for omverdenen (f.eks.
enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede interessentskaber)
Lovpligtige årsrapporter for mikrovirksomheder og små virksomheder/selskaber
Lovpligtige årsrapporter for mellemstore og store selskaber
Lovpligtige årsrapporter for statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber
uanset størrelse
I byggeklodsmodellen udgør regnskabsklasse A den laveste byggeklods med ganske få
bestemmelser, som virksomhederne kun skal følge, hvis de aflægger årsrapporter, der ikke
udelukkende er til virksomhedens eget brug
såkaldt frivillig aflæggelse af årsrapport.
Virksomheder, der tilhører regnskabsklasse A, er omfattet af årsregnskabsloven, men ikke af
regnskabspligten. Det betyder, at disse virksomheder, der tilhører regnskabsklasse A, ikke er
pligtige til at indsende deres årsrapport til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen, men blot skal
følge reglerne for regnskabsklasse A, når de frivilligt aflægger deres årsrapport.
De øvrige regnskabsklasser (B, C og D) indeholder supplerende bestemmelser, som bygger oven
på de lavere bestemmelser. For selskaber, der er omfattet af regnskabsklasse B, er de samlede krav
derfor færre og mindre komplicerede, end for selskaber omfattet af regnskabsklasse C og D. Det
betyder f.eks., at store selskaber omfattet af regnskabsklasse C skal give oplysninger om
nettoomsætning i årsregnskabet, hvilket står i modsætning til selskaber omfattet af
regnskabsklasse B, for hvem der ikke stilles krav om at oplyse om nettoomsætning. Tilsvarende
gælder for en række andre krav og noteoplysninger.
I 2015 blev indført en række lempelser for mikrovirksomheder i årsregnskabsloven, men
mulighederne i EU´s regnskabsdirektiv for at lempe regnskabskravene til mikrovirksomheder er
ikke udnyttet fuldt ud. Mikrovirksomheder kan ifølge årsregnskabsloven undlade at give
oplysninger om anvendt regnskabspraksis, gæld med forfaldstid på mere end fem år, visse særlige
2
Balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.
16
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0017.png
poster, samt det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede. Ifølge regnskabsdirektivet anses
regnskaber udarbejdet efter direktivets lempelige regler for mikrovirksomheder for retvisende.
Hvilken regnskabsklasse et selskab tilhører afgøres af en række størrelsesgrænser for selskabets
balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. F.eks. er små selskaber
i regnskabsklasse B, jf. EU's regnskabsdirektiv, defineret som selskaber, der i to på hinanden
følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:
En nettoomsætning på 89 mio. kr.
En balancesum på 44 mio. kr., og
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
Ovennævnte størrelsesgrænser er højere for selskaber i regnskabsklasse C. Statslige aktieselskaber
og børsnoterede selskaber er omfattet af regnskabsklasse D uanset størrelse.
Erhvervsdrivende selskaber skal som udgangspunkt aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven,
dog ikke virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. herover. Typisk vil det være aktie-,
anparts-, og iværksætterselskaber, samt visse interessent-, og kommanditselskaber, der er omfattet
af årsregnskabslovens bestemmelser.
Det er en grundlæggende forudsætning
lovens såkaldte generalklausul
at årsrapporten giver et
retvisende billede af selskabet. Det betyder, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal
give et retvisende billede af selskabets og evt. koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultat. Tillige skal årsrapportens ledelsesberetning, samt eventuelle andre frivillige
beretninger, der indgår i årsrapporten, give en retvisende redegørelse af de forhold, de omhandler.
Årsregnskabsloven gælder ikke for selskaber, som er
3
:
Omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivning for finansielle
selskaber,
Omfattet af lov om statens regnskabsvæsen mv., eller
Omfattet udelukkende af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om
kommunernes styrelse
Visse selskaber kan dog undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende en såkaldt
undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen.
4
2.2.2 Ledelsens ansvar
Selskabets ledelse har ansvaret for at aflægge årsrapporten. Hvert enkelt ledelsesmedlem har
ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen. Ligeledes har hvert
enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de i
loven fastsatte frister samt, hvis revision er krævet, at årsrapporten kan revideres og godkendes i
tide.
3
4
Årsregnskabslovens § 1, stk. 3
Årsregnskabslovens §§ 4-6.
17
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0018.png
Alle medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer skal underskrive årsrapporten og datere
underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning
5
, hvori de
erklærer, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle
standarders krav, samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale. Dertil skal der erklæres, hvorvidt
årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af selskabets aktiver og
passiver, finansielle stilling og resultatet.
2.2.3 Revisionspligt og fravalg af revision
Selskaber i regnskabsklasse B, C og D er som udgangspunkt omfattet af revisionspligt. Selskaber i
regnskabsklasse B kan vælge at lade revisionen udføre efter en særlig erklæringsstandard (udvidet
gennemgang). Efter EU-reglerne
6
kan medlemslandene fritage små selskaber i regnskabsklasse B
for lovpligtig revision
7
.
Ved indførelsen af fritagelsen for revisionspligt i Danmark i 2006 blev regnskabsdirektivets og
årsregnskabslovens principper fulgt. Der blev dog fastsat væsentligt mere strikse størrelsesgrænser
for fritagelse, end EU-reglerne giver mulighed for (dvs. at de maksimale beløbs- og antalsmæssige
grænseværdier for mulig fritagelse blev sat lavt), hvorved kun helt små selskaber kan fritages for
revisionspligt. Størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning blev i 2010 hævet til de
nugældende størrelsesgrænser, således at flere selskaber fik mulighed for fritagelse af
revisionspligt.
I Danmark er størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B selskaber i dag fastsat, så der kan
fravælges revision, hvis de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre
størrelsesgrænser på balancedagen:
En balancesum på 4 mio. kr.
En nettoomsætning på 8 mio. kr. og
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Selskaber kan efter det første regnskabsår fravælge revision af årsrapporten, hvis de på
balancedagen for det første regnskabsår ikke overskrider to af de tre ovennævnte
størrelsesgrænser. Ligeledes kan selskaber fravælge revision allerede ved stiftelsen.
Et selskab kan dog ikke anvende reglerne for fravalg af revision, hvis selskabet, eller den som har
bestemmende indflydelse over selskabet, accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag
dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og
afgiftslovgivningen. Tilsvarende gælder, hvis et tilknyttet selskab accepterer et bødeforlæg.
Det estimeres, at ca. 214.000 selskaber i 2016, svarende til ca. 90 pct. af selskaberne i
regnskabsklasse B, kan vælge fritagelse for revisionspligt efter de gældende størrelsesgrænser
8 9
.
Jf. dog undtagelsen i årsregnskabslovens § 9 a, hvor ledelsespåtegning kan undlades, hvis virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan
kun består af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse.
6
5
Artikel 3 i direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer
(tidl. artikel 11 i dir. 78/660/EF).
7
8
Gælder ikke for erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber.
A/S, ApS og IVS
18
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0019.png
2.2.4 Historik for gennemførte lempelser
Revisionspligten blev første gang lempet i 2006 ved lov nr. 245 af 27. marts 2006. Små selskaber
i regnskabsklasse B kunne herefter fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet ikke oversteg to af følgende størrelser:
En balancesum på 1,5 mio. kr.,
En nettoomsætning på 3 mio. kr. og
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 12
Lempelsen gjaldt ikke for erhvervsdrivende fonde eller for selskaber, der besad kapitalandele i
andre selskaber og udøvede betydelig indflydelse over en eller flere af disse selskabers
driftsmæssige eller finansielle ledelse (såkaldte holdingvirksomheder).
Ved lov nr. 720 af 25. juni 2010 blev størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning
hævet til hhv. 4 mio. kr. og 8 mio. kr. Lempelsen gjaldt fortsat ikke for erhvervsdrivende fonde og
holdingvirksomheder.
Den seneste lempelse af revisionspligten blev gennemført ved lov nr. 1232 af 18. december 2012.
Ændringen betyder, at:
1) Selskaber i regnskabsklasse B, der ikke er fritaget for revision, kan lade revisionen udføre
efter en særlig erklæringsstandard,
2) Små holdingvirksomheder kan fravælge revision på lige fod med andre små selskaber
3) Øvrige holdingvirksomheder i regnskabsklasse B, der ikke er fritaget for revision, kan lade
revisionen udføre efter den særlige erklæringsstandard på lige fod med andre selskaber
Erhvervsdrivende fonde kan fortsat ikke fravælge revision og kan heller ikke lade revisionen
udføre efter den særlige erklæringsstandard.
Lempelsen i 2012 indebærer således, at holdingvirksomheder er ligestillet med andre selskaber i
forhold til lempelse af revisionspligten. Ved opgørelsen af størrelsesgrænserne skal
holdingvirksomheder dog medregne balancesum, nettoomsætning og antal ansatte i de selskaber,
den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse på.
I estimering er der taget udgangspunkt i om virksomheden i 2016 ikke overskrider to af størrelserne og derfor ikke på to på hinanden
følgende regnskabsår. For mere information om estimeringen af fritagelse af revisionspligten se bilagsrapportens bilag 1.
9
19
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0020.png
2.2.5 Formålet med revision
Formålet med revision er at skabe større tillid til de finansielle informationer i årsregnskabet ved
en uafhængig revisors gennemgang af regnskabet, til gavn for modtagerne af revisors erklæring,
som er de personer, selskaber og offentlige myndigheder mv., hvis beslutninger og handlinger
normalt kan forventes at blive påvirket af erklæringen og udtalelsen. Revisor er offentlighedens
tillidsrepræsentant, når revisor afgiver erklæringer med sikkerhed.
Revisor skal udføre revisionen med henblik på at afgive en erklæring om, hvorvidt selskabernes
årsregnskab opfylder de lovmæssige krav til regnskabsaflæggelse, og om regnskabet giver et
retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Revisor skal
endvidere afgive en udtalelse om ledelsesberetningen, hvor en sådan er udarbejdet.
Ved en revision foretager revisor analyser og forespørgsler til ledelsen, samt relevante kontroller
af væsentlige poster i regnskabet ved hjælp af eksempelvis fysisk kontrol, observationer,
indhentelse af eksterne bekræftelser mv. Kontrollen af oplysninger udgør en stor del af arbejdet i
en revision.
Revisionen har således til formål at sikre, at selskabets årsregnskab, herunder skatte- og
afgiftsposter, er uden væsentlige fejl og mangler.
Der har dog gennem en række år været stigende fokus på revisors rolle som offentlighedens
tillidsrepræsentant. Det indebærer bl.a., at revisor ved tilrettelæggelse og udførelse af revisionen
skal være opmærksom på risikoen for væsentlige fejl i regnskabet som følge af besvigelser.
Derudover er revisors rapporteringsforpligtelser om overtrædelser af lovgivningen forøget.
Revisor skal således oplyse i revisionspåtegningen, hvis revisor er blevet opmærksom på ikke
uvæsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen, eller hvis revisor er blevet bekendt med
ikke uvæsentlige forhold, som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan
ifalde erstatnings- eller strafansvar, herunder overtrædelser af straffelovens kapitel 28 samt skatte-,
afgifts- og tilskudslovgivningen, den for selskabet fastsatte selskabsretlige lovgivning, samt
lovgivningen om regnskabsaflæggelse.
Revisor har endvidere pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet i SØIK, hvis revisor er vidende
om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller aktivitet har
eller har haft tilknytning til økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask eller finansiering af
terrorisme.
2.2.6 Typer af revisorerklæringer på årsregnskaber
Selskaber, der har fravalgt revision, kan alternativt vælge at lade årsregnskabet forsyne med en
erklæring fra en revisor. Det er en betingelse, at erklæringen er afgivet af en godkendt revisor.
Honoraret til revision omfatter typisk, at revisor skal efterprøve grundlaget for oplysningerne i
årsregnskabet gennem en række undersøgelser af de regnskabsmæssige registreringer og andre
tilgængelige oplysninger, og til sidst forsyne årsregnskabet med en uafhængig udtalelse, der
konkluderer om revisor er enig i ledelsens oplysninger i regnskabet, og om årsregnskabet lever op
til lovens krav. Revisor kan overordnet afgive fire forskellige erklæringer på et årsregnskab, som
angivet i tabel 2.2.1 herunder.
20
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0021.png
Tabel 2.2.1: Mulige revisorerklæringstyper på et årsregnskab
Revisorydelser / erklæringstype
Revisor foretager analyser og forespørgsler til ledelsen samt relevante
Revision
kontroller af væsentlige poster i regnskabet vha. eksempelvis fysisk
kontrol, observationer, indhentelse af eksterne bekræftelser mv. Kontrollen
af oplysninger udgør en stor del af arbejdet i en revision.
Revisor tager udgangspunkt i oplysninger fra ledelsen, og gennemgangen
af regnskabet er primært baseret på analytiske handlinger og forespørgsler
til ledelsen samt en række supplerende handlinger, herunder
engagementsforespørgsler, oplysninger fra tingbog og advokat mv., og
kontrol af indberetninger til skatteforvaltningen. Revisor foretager kun
yderligere kontrol af oplysningerne, hvis analyserne, forespørgslerne eller
de supplerende handlinger giver anledning til det.
Revisor tager udgangspunkt i oplysningerne fra ledelsen, og gennemgangen
af regnskabet er primært baseret på analytiske handlinger og forespørgsler
til ledelsen. Revisor foretager kun yderligere kontrol af oplysningerne, hvis
analyserne og forespørgslerne giver anledning til det.
Revisor hjælper ledelsen med at opstille årsregnskabet i henhold til
lovgivningen. En godkendt revisor kan ikke afgive en assistanceerklæring,
hvis regnskabet indeholder åbenlyse fejl.
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Copenhagen Economics har som en del af deres analyse opgjort det gennemsnitlige revisorhonorar
(2017-priser) for hver ydelsestype, jf. også bilagsrapportens bilag 6:
Revision: 15.400 kr.
Udvidet gennemgang: 13.860 kr.
Review: 10.780 kr.
Assistance: 6.200 kr.
Det bemærkes, at en del selskaber antages både at tilvælge en af de 3 ydelsestyper revision,
udvidet gennemgang eller review sammen med ydelsestypen assistance.
2.2.7 Regnskabsklasse B selskabers andel af den samlede omsætning for selskaber
Erhvervsstyrelsen har set på selskabers antal ansatte og skattebetaling i forhold til deres mulighed
for at fravælge revision, jf. årsregnskabsloven § 135. Metode, forbehold og bagvedliggende data
anvendt som grundlag for denne vurdering fremgår af bilagsrapportens bilag 1. Vurderingen er
opdelt i nedenstående to dele:
1. Sammenligning af selskaber, der aflægger årsregnskab efter regnskabsklasse B, med
selskaber der aflægger årsregnskab efter en højere regnskabsklasse (C eller D), samt
selskaber der aflægger koncernregnskab
2. Sammenligning af selskaber, der efter Erhvervsstyrelsen estimering kan fravælge revision,
med selskaber, der ikke kan fravælge revision
Inddelingen er foretaget, fordi populationen af selskaber, der aflægger regnskaber efter
regnskabsklasse B, kan indeholde selskaber, der reelt ikke har mulighed for at fravælge revision
pga. de fastlagte størrelsesgrænser.
21
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0022.png
Sammenligningen viser dels, at selskaber i regnskabsklasse C eller D, samt selskaber der aflægger
koncernregnskab, står for en væsentlig del af antal ansatte, sammenlignet med selskaber i
regnskabsklasse B. Selskaberne i regnskabsklasse B udgør således ca. 97 pct. af det samlede antal
selskaber, mens de kun står for ca. 23 pct. af den samlede del af antal ansatte blandt alle
selskaberne.
Ved en tilsvarende sammenligning af selskaber, der kan fravælge revision versus dem der ikke kan
- herunder de selskaber i regnskabsklasse B, der overskrider størrelsesgrænserne - ses det, at det
samlede antal selskaber, der ikke kan fravælge revision, står for langt hovedparten af antal ansatte.
Sat i relation til førstnævnte sammenstilling estimeres andelen af selskaber, der kan fravælge
revision, til at udgøre ca. 75 pct. af det samlede antal selskaber, mens de kun står for ca. 5 pct. af
den samlede del af antal ansatte blandt alle selskaberne.
2.2.8
Erhvervsstyrelsens opgørelse af erhvervsøkonomiske konsekvenser
Metode for opgørelsen
Det er et krav, at væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af ny regulering skal
vurderes og kvantificeres. De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved revision opgøres ud fra et
gennemsnitligt honorar for en revision for et selskab i en given regnskabsklasse og defineres
konkret som administrative konsekvenser.
Administrative konsekvenser er en delmængde af de erhvervsøkonomiske konsekvenser og
opgøres af Erhvervsstyrelsen efter AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Selskabernes
Administrative Byrder). AMVAB-metoden er internationalt anerkendt og benyttes af bl.a. EU-
Kommissionen, alle EU-medlemslande og en lang række lande i OECD.
De administrative konsekvenser ved lempelsen af revisionspligten i henholdsvis 2006, 2010 og
2012 er opgjort ved AMVAB metoden. Det gælder for alle målinger af administrative
konsekvenser i perioden 2001 til 2015, at den fulde konsekvens blev opgjort, uanset at nogle
selskaber valgte at forsætte med at efterleve det ophørte administrative krav
i dette tilfælde
fortsat lod selskabets årsregnskab revidere. Rationalet var, at de administrative konsekvenser
fulgte kravene i reguleringen, og ikke hvad selskaberne frivilligt valgte at bruge deres ressourcer
på.
De opgjorte konsekvenser vedrører de omkostninger, selskaberne har ved at opfylde skriftlige
dokumentationskrav i reguleringen samt ved at stille informationen til rådighed for myndigheder
eller tredjepart.
I januar 2015 blev AMVAB-metoden ændret med introduktionen af det metodiske begreb
business as usual. Business as usual er et udtryk for de administrative aktiviteter, som de berørte
selskaber vil gennemføre uanset om der stilles krav herom i reguleringen.
I tilfældet med revisionspligten vil de administrative konsekvenser ved en eventuel yderligere
lempelse af revisionspligten alene opgøres for den andel af de berørte selskaber, der faktisk
fravælger revision. På tilsvarende vis vil opgørelsen af de administrative konsekvenser ved en
skærpelse af revisionspligten kun omfatte de selskaber, der ikke i forvejen (frivilligt) lader sig
revidere. På den baggrund tilstræber metoden i dag i højere grad at tage højde for selskabernes
faktiske omkostningsændringer.
22
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0023.png
Begrænsninger ved AMVAB-metoden
AMVAB-metoden opgør udelukkende de administrative konsekvenser for virksomhederne ved at
lade sig revidere. Den bredere samfundsmæssige betydning af revision og potentielle gevinster,
som eksempelvis nemmere adgang til kredit for selskaberne, øget samhandel og mindre
skatteunddragelse, indgår ikke i opgørelsen af de administrative konsekvenser ved AMVAB-
metoden. Det er heller ikke muligt på baggrund af opgørelserne af de administrative konsekvenser
at vurdere, hvorvidt omkostninger for selskaber til revision står mål med selskabets egne hensyn
eller de bredere samfundsmæssige hensyn. Opgørelsen af de administrative byrder forbundet med
revision giver således ikke det fulde billede af konsekvenserne af revisionspligten.
2.3
Rapportens opbygning
Denne undersøgelse består af fem kapitler, der tilsammen anskueliggør baggrund og perspektiver
for det fremadrettede behov for revisionspligt.
Første kapitel
er en sammenfatning af undersøgelsens hovedkonklusioner.
Andet kapitel
skitserer baggrund og proces for undersøgelsen, herunder målgruppe og
udviklingen i målgruppens anvendelse af revisorydelser. Desuden redegøres for
rammevilkårene for regnskabsaflæggelse og revisionspligt i Danmark.
Tredje kapitel
beskriver metode og resultater fra de forskellige analyser af
revisionspligten, som er udført i forbindelse med nærværende undersøgelse. Analyserne
belyser konsekvenserne af revisionspligtlempelserne set ud fra forskellige vinkler,
herunder fra forskellige interessenters perspektiv. Desuden drøftes den danske model i et
internationalt perspektiv.
Fjerde kapitel
beskriver rammerne for udøvelse af myndighedskontrol, både ved
selskabsregistrering, ved løbende kontroller, og som forebyggende element.
Femte kapitel
drøfter de fremadrettede perspektiver for revisionspligten i Danmark i lyset
af den forventede digitale udvikling på kort og længere sigt.
I tillæg til nærværende rapport er udarbejdet en separat bilagsrapport, hvor følgende elementer er
uddybet indholdsmæssigt:
Bilag 1: Udvikling i anvendelse af revisorydelser, metode og datagrundlag
Bilag 2: Landesammenligning
Bilag 3: Revisorerklæringers betydning for fejl i årsregnskaber for regnskabsklasse B-
selskaber (samlet rapportering udarbejdet af professor Thomas Riise Johansen)
Bilag 4: Regelefterlevelse ved fravalg af årsregnskabsmæssig revision (bilag til
compliance-analyse udarbejdet af skatteforvaltningen)
Bilag 5: Analysedesign for "Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt"
Bilag 6: Revisionspligtens effekt på udvikling og vækst i danske selskaber (samlet analyse
udarbejdet af Copenhagen Economics)
23
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0024.png
2.4
Involverede aktører
2.4.1 Ansvarsfordeling og bidrag
Erhvervsstyrelsen har været overordnet ansvarlig for undersøgelsens udarbejdelse. Undersøgelsen
har inddraget en bred kreds af aktører, herunder eksterne eksperter og konsulenter samt andre
offentlige myndigheder, så der er tilsikret et fyldestgørende grundlag for at vurdere det
fremadrettede behov for revisionspligt.
Blandt andet har undersøgelsen inddraget bistand fra professor Thomas Riise fra Copenhagen
Business School (CBS). Thomas Riise har været ansvarlig for udarbejdelse af
undersøgelsesdesign, analyse, og en særskilt rapport vedrørende evaluering af årsregnskaberne for
regnskabsårene 2012-2017, jf. delafsnit 3.1.
Copenhagen Economics har bidraget til undersøgelsen med en analyse vedrørende
revisionspligtens effekt på udvikling og vækst i danske selskaber, jf. delafsnit 3.5. Endvidere har
KPMG stået for projektstyringen af undersøgelsen, ligesom KPMG har bistået Erhvervsstyrelsen
med dele af analyseaktiviteterne tilknyttet delafsnittene 3.3, 3.7 og 5.1.
Skatteforvaltningen har bidraget til undersøgelsen i forhold til betydningen af revision for
overholdelse af skatte- og momslovgivningen, ligesom Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), Kuratorforeningen og Sø- og Handelsretten har været inddraget
i undersøgelsen via interviews, for så vidt angår erfaringer med økonomisk kriminalitet, konkurser
og tvangsopløsninger, set i relation til lempelse af revisionspligten.
Der har været nedsat en følgegruppe, som har fulgt undersøgelsen. Følgegruppen består af
deltagere, bl.a. udpeget blandt medlemmerne af Regnskabsrådet og Revisorrådet. Følgegruppen
blev sammensat, så der sikredes en repræsentation af forskellige interessenter.
Følgegruppen er bl.a. blevet inddraget ved udarbejdelse af analysedesignet for undersøgelsen,
ligesom gruppen har haft mulighed for at kommentere på metodevalg, stikprøvepopulation og
spørgeskema til brug for analysen, samt vurderingen af fejl og mangler for den gennemførte
evaluering af årsregnskaber for 2012-2017. Endvidere har følgegruppen fået forelagt udvalgte
analyser, som er anvendt som baggrund for undersøgelsen og har fået mulighed for at kommentere
på genstandsfeltet for analyserne og deres resultater. Endelig har følgegruppen fået forelagt udkast
til undersøgelsens samlede rapportering til kommentering.
Endvidere har Regnskabsrådet og Revisorrådet været inddraget i undersøgelsen på overordnet
niveau. Rådene har fået mulighed for at afgive bemærkninger til analysedesignet, ligesom dele af
undersøgelsens foreløbige delresultater er blevet præsenteret for Regnskabsrådet og Revisorrådet
på møde den 21. august 2018.
2.4.2 Sammensætning af følgegruppe og styregruppe
Følgegruppen består af følgende personer:
Erhvervspolitisk direktør Tom Vile (FSR
danske revisorer)
Fagleder Kristian Koktvedgaard (DI)
Professor Thomas Riise (Copenhagen Business School)
Kontorchef Martin Thygesen (Finans Danmark)
Fagchef for moms, regnskab og revision, advokat Ulla Brandt (Dansk Erhverv)
24
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0025.png
Partner Bent Dalager, Ekspert i digitalisering og finansielle services (KPMG)
Underdirektør Katrine Rafn (Skatteforvaltningen) (observatør)
Kontorchef Niels Anker Jørgensen (Skatteforvaltningen) (observatør)
Kontorchef Susanne Thorhauge (Erhvervsstyrelsen) (observatør)
Herudover har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med undersøgelsen nedsat en styregruppe
bestående af følgende personer:
Vicedirektør Henning Steensig (Erhvervsstyrelsen)
Kontorchef Susanne Thorhauge, styregruppeformand (Erhvervsstyrelsen)
Kontorchef Christoffer Giwercman (Erhvervsstyrelsen)
Kontorchef Cathrine Munch Pedersen (Erhvervsministeriets departement)
Underdirektør Katrine Rafn (Skatteforvaltningen)
Kontorchef Niels Anker Jørgensen (Skatteforvaltningen)
2.5
Afgrænsninger og forbehold
2.5.1 Afgrænsning af målgruppen
Undersøgelsen omfatter ikke de mindre selskaber, som ikke er omfattet af danske revisionsregler
og standarder, og som hermed ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven, men som
alligevel har salg i Danmark. Der tænkes her typisk på internetbaserede selskaber, der ikke har
driftssted i Danmark. Den digitale udvikling betyder bl.a., at flere selskaber selv kan vælge sted
(land) for regnskabsaflæggelse og skattebetaling.
2.5.2 Metodiske begrænsninger
Evalueringen af betydningen af revision og andre revisorydelser for omfanget af formelle fejl i
årsregnskaber generelt, og for små holdingselskaber for regnskabsårene 2012-2017, som er udført
af professor Thomas Riise (CBS), er baseret
på ”skrivebordsgennemgang”
(desk review). Det
betyder, at evalueringen er foretaget ud fra årsrapportens oplysninger. Der har ikke været
mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til det enkelte selskab, eller besøge selskabet og
foretage on-site kontrol af årsrapporten og de faktiske forhold i selskabet. Der identificeres alene
synlige fejl, og uden mulighed for at vurdere deres konkrete væsentlighed for regnskabsbrugerne.
Se også nærmere herom i delafsnit 3.1.2.
Denne metode er en videreførelse af den metode, der er anvendt ved tidligere offentliggjorte
evalueringer for regnskabsårene 2006-2011, udført af Erhvervsstyrelsen, som følgende også har
været baseret på "skrivebordsgennemgang".
2.5.3
Øvrige generelle forbehold
Datagrundlaget for rapportens evalueringer og analyser er begrænset, da den seneste
lempelse af revisionspligten blev foretaget i 2012, og med ikrafttrædelse i 2013. Der er
følgende et relativt begrænset grundlag for at sammenholde dataudviklingen over en
årrække, ligesom visse data kun forefindes for visse år.
De faktiske erfaringer med effekter af den seneste lempelse af revisionspligten er følgende
også ret begrænsede, og undersøgelsens konklusioner er derfor generelt forbundet med en
vis usikkerhed.
25
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0026.png
Såfremt der ikke har kunne identificeres entydige datakilder som grundlag for beregninger
i rapporten, er der i stedet anvendt skøn. Der henvises til indsatte noter hvor relevant, og
til nærmere beskrivelse heraf i bilagsrapportens bilag 1.
Undersøgelsen indeholder ikke en omfattende afdækning af revisors rolle i forbindelse
med revision af selskaberne.
2.6
Målgruppe og udvikling i målgruppens anvendelse af
revisorydelser
Undersøgelsens målgruppe er de danske selskaber og holdingselskaber i regnskabsklasse B. I
2016 indgik 237.000 selskaber i denne regnskabsklasse, hvoraf det estimeres, at 90% har
mulighed for at fravælge revision
10
.
Nedenfor er oplistet udviklingen i regnskabsårene 2012-2017 i målgruppens anvendelse af
revisorydelser, opdelt i et antal forskellige grupperinger. I delafsnit 2.2 er de forskellige former for
revisorydelser beskrevet nærmere. Der henvises til bilagsrapportens bilag 1 for det
bagvedliggende datagrundlag for oplysningerne i nærværende delafsnit.
2.6.1 Anvendelse af revisorydelser
I figur 2.6.1 er oplistet den overordnede udvikling i fordelingen af anvendelse af revisorydelser for
alle regnskabsklasse B selskaber i regnskabsårene 2012-2017
11
.
I regnskabsårene 2012 til 2017
12
har der været et markant fald i antallet, og dermed også andelen,
af selskaber, der anvender
revision
i forbindelse med udformningen af årsrapporten (jf. definition
angivet i delafsnit 3.2.4). Andelen er således faldet fra 85 pct. i 2012 til 35 pct. i 2017. Det skyldes
bl.a. muligheden for alternativt at anvende
udvidet gennemgang
af årsrapporten, hvilket blev
indført med virkning for regnskabsåret 2013, samt en stigning i antallet af selskaber, der anvender
assistance
eller
review
i forbindelse med udformning af årsrapporten.
10
Da data for 2017 kun indeholder regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018 og dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår
2017, er visse data i nærværende afsnit af sammenlignelighedsmæssige hensyn angivet for 2016.
11
Med perioden 2012-2017 refereres til regnskaber for regnskabsår, der udløber i 2012 til og med regnskaber, der udløber i 2017,
såfremt de er indberettet senest den 12. juni 2018.
12
2017 indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018 og dermed ikke alle regnskaber for regnskabsår 2017.
26
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0027.png
Figur 2.6.1: Fordeling af revisorydelser, regnskabsår 2012-2017
Noter:
Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse B.
Selskabsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014.
2017 data indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018, og dermed ikke alle regnskaber for
regnskabsåret.
Selskaber som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser, eller hvor regnskab er offentliggjort, men som
ikke kan inddateres (manglende sider), er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Experian
I 2016
13
var der ca. 93.000 selskaber, der anvendte ydelsen
revision,
hvilket svarer til et fald på
godt 45 pct. fra lidt over 170.000 i 2012. Siden indførelsen af
udvidet gennemgang
i 2013 har
knap 29.000 selskaber valgt at anvende denne mulighed. I 2012 anvendte ca. 6.500 selskaber
assistance
til udformning af årsrapporten. Det antal er steget til knap 72.000 i 2016.
2.6.2 Anvendelse af revisorydelser fordelt på selskabsformer (A/S, ApS, IVS)
I tabel 2.6.1 er oplistet anvendelse af revisorydelser fordelt på selskabsform. Der har været et fald i
andelen af selskaber, der anvender ydelsen
revision
i forbindelse med udformningen af
13
Jf. note til figur 2.6.1 indeholder datasættet for 2017 kun regnskaber indberettet til og med 12. juni. Der kan derfor ikke opgøres en
endelig fordeling på antal selskaber for 2017.
27
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0028.png
årsrapporten i regnskabsårene 2012-2017 for alle tre selskabsformer aktieselskab (A/S),
anpartsselskaber (ApS) og iværksætterselskaber (IVS)
14
.
Især for anpartsselskaber har der været et markant fald i andelen af selskaber, der anvender
ydelsen
revision
af årsrapporten. Fra 2012 til 2017 har der været et fald på 51 procentpoint for
anpartsselskaber, mens der for aktieselskaber har været et fald på 28 procentpoint. Denne forskel
skyldes, at aktieselskaber typisk er større end anpartsselskaber, og følgende er der en større del af
selskaberne, der ikke kan fravælge revision. For både aktieselskaber og anpartsselskaber er
fravalget af ydelsen
revision
imidlertid i stor udstrækning erstattet med andre og billigere ydelser
fra revisor.
Iværksætterselskaber er typisk små selskaber, der er fritaget fra revisionspligten, og derfor er det
også et fåtal af disse, der anvender ydelsen
revision.
Der er dog tegn på, at en stigende andel af
iværksætterselskaber anvender
assistance
i forbindelse med udformningen af årsrapporten.
Tabel 2.6.1: Anvendelse af revisorydelser fordelt på selskabsformer (pct.), regnskabsår 2012 og
2017
A/S
Revisorydelse
Revision
Udvidet gennemgang
Review
Assistance
Ingen
Total
2012
95
0
1
1
3
100
2016
71
14
1
10
4
100
2012
84
0
2
4
11
100
ApS
2016
36
13
2
33
15
100
2014*)
9
1
2
30
57
100
IVS
2016
4
1
1
38
57
100
Noter:
*) Selskabsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014.
Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse B.
2017 data indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018, og dermed ikke alle regnskaber for
regnskabsåret.
Selskaber som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser, eller hvor regnskab er offentliggjort, men som
ikke kan inddateres (manglende sider), er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Experian
I 2016 var der ca. 21.000 aktieselskaber og ca. 71.000 anpartsselskaber, der anvendte ydelsen
revision.
Det er et fald på henholdsvis ca. 30 pct. og 50 pct. ift. 2012.
2.6.3 Anvendelse af revisorydelser fordelt på brancher
I tabel 2.6.2 er angivet fordelingen af anvendelse af revisorydelser fordelt på brancher. I 2017 er
det især selskaber i brancherne
"Ejendomshandel og udlejning", "Finansiering og forsikring"
samt
"Industri, råstofindvinding og forsyning",
der anvender ydelsen
revision
til udformning af
årsrapporten. Andelen i disse brancher udgør mellem 37-49 pct.
Inden for brancherne
"Bygge og anlæg", "Kultur, fritid og anden service"
samt
"Offentlig
administration, undervisning og sundhed"
anvender 40-45 pct. af selskaberne revisorassistance i
forbindelse med udformningen af årsrapporten. Det er især selskaber inden for brancherne
14
Selskabsformen Iværksætterselskab (IVS) blev ført indført i 2014.
28
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0029.png
"Erhvervsservice", "Information og kommunikation"
samt
"Kultur, fritid og anden service",
hvor
en relativ høj andel ikke får nogen revisorbistand til udformningen af årsrapporten.
Tabel 2.6.2: Anvendelse af revisorydelser fordelt på brancher (pct.), regnskabsår 2017
Revisorydelse
Bygge og anlæg
Ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Finansiering og forsikring
Handel og transport mv.
Industri, råstofindvinding og
forsyning
Information og kommunikation
Kultur, fritid og anden service
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Off. Adm., undervisning og sundhed
Uoplyst
Revision
29
49
29
37
34
45
28
23
30
27
34
Udvidet
gennemgang
14
14
9
13
15
14
7
9
21
9
11
Review
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
Assistance
40
26
35
34
31
28
38
42
37
45
36
Ingen
14
9
25
14
18
12
25
24
9
17
17
Noter:
Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse B.
Selskabsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014.
2017 data indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018, og dermed ikke alle regnskaber for
regnskabsåret.
Selskaber som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser, eller hvor regnskab er offentliggjort, men som
ikke kan inddateres (manglende sider), er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Experian
Selskaberne inden for de tre brancher, hvor der hyppigst anvendes ydelsen
revision
("Ejendomshandel
og udlejning", "Finansiering og forsikring"
samt
"Industri, råstofindvinding og
forsyning")
udgør sammenlagt knap 50 pct. af det samlede antal selskaber. Selskaberne inden for
brancher, der i høj grad anvender
assistance,
udgør godt 10 pct. af det samlede antal selskaber. Og
de selskaber, der især ikke anvender revisorbistand, udgør 19 pct. af det samlede antal selskaber.
2.6.4 Anvendelse af revisorydelser fordelt på regioner
I tabel 2.6.3 er angivet anvendelse af revisorydelser fordelt på landets fem regioner i 2017.
Tabellen viser kun små regionale forskelle. 40 pct. af selskaberne i region Midtjylland anvender
ydelsen
revision
i forbindelse med udformningen af årsrapporten, mens andelen i de øvrige
regioner er på 30-35 pct. Mellem 9-19 pct. af selskaberne i regionerne får udført en
udvidet
gennemgang,
mellem 32-37 pct. anvender
assistance
og kun en lille andel får udført
review
i
2017. Den laveste andel af selskaber, der fravælger revisorbistand, findes i Region Midtjylland og
Nordjylland, mens den største andel af selskaber, der fravælger revisorbistand, findes i Region
Hovedstaden.
29
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0030.png
Tabel 2.6.3: Anvendelse af revisorydelser fordelt på regioner (pct.), regnskabsår 2017
Region
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Revision
35
40
34
30
33
Udvidet
gennemgang
9
12
16
13
19
Review
2
2
3
3
1
Assistance
32
34
36
37
34
Ingen
22
12
12
17
14
Noter:
Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse B.
Selskabsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014.
2017 data indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018, og dermed ikke alle regnskaber for
regnskabsåret.
Selskaber som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser, eller hvor regnskab er offentliggjort, men som
ikke kan inddateres (manglende sider), er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Experian
2.6.5 Anvendelse af revisorydelser fordelt på alder
I tabel 2.6.4 er angivet anvendelse af revisorydelser fordelt på selskabernes alder. Andelen af
selskaber, der anvender ydelsen
revision
i forbindelse med udformningen af årsrapporten, stiger jo
ældre selskabet er. I 2017 anvendte 40 pct. af selskaber med en alder på 4+ år ydelsen
revision,
og
15 pct. af disse anvendte
udvidet gennemgang.
For de yngre selskaber anvendte knap 25 pct. af
selskaberne ydelsen
revision,
og i tillæg hertil anvendte 6-8 pct.
udvidet gennemgang.
Omvendt anvender yngre selskaber i højere grad
assistance
til at udforme årsrapporten. 25-38 pct.
af de yngre selskaber anvender ingen revisorbistand i 2017. Den tilsvarende andel for de ældre
selskaber er kun 12 pct.
Tabel 2.6.4: Anvendelse af revisorydelser fordelt på selskabsalder (pct.), regnskabsår 2017
Alder
0-1 år
2 år
3 år
4+ år
Revision
23
22
25
40
Udvidet
gennemgang
6
7
8
15
Review
1
2
2
2
Assistance
42
42
40
31
Ingen
28
27
25
12
Noter:
Opgørelsen indeholder aktie-, anparts- og iværksætterselskaber i regnskabsklasse B.
Selskabsformen Iværksætterselskaber blev først indført i 2014.
2017 data indeholder kun regnskaber, der er indberettet pr. 12. juni 2018, og dermed ikke alle regnskaber for
regnskabsåret.
Selskaber som ikke er regnskabspligtige jf. undtagelsesbetingelser eller hvor regnskab er offentliggjort men som
ikke kan inddateres (manglende sider), er ikke inkluderet i opgørelsen.
Kilde: Experian
30
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0031.png
3.
Evaluering af betydningen af revision og
andre typer af revisorydelser
Erhvervsstyrelsen har som led i undersøgelsen af det fremadrettede behov for revisionspligt
iværksat en række analyser, der belyser revisionspligten fra forskellige vinkler. Dette kapitel
beskriver overordnet resultaterne af de forskellige undersøgelser.
3.1
Analyse I: Revisorerklæringers betydning for fejl i årsrapporter
evaluering af regnskabsårene 2012-2017
3.1.1 Baggrund for evalueringen
Professor Thomas Riise (CBS) er blevet bedt om at undersøge effekterne af revision og øvrige
revisorerklæringer på fejlniveauet i årsregnskaber fra små danske selskaber (regnskabsklasse B).
Der fokuseres på selskaber, der er fritaget for revisionspligt og har valget mellem en frivillig
revision af årsregnskabet, at vælge en anden revisorerklæring på årsregnskabet, eller helt at
undlade valg af revisorerklæring på årsregnskabet.
Undersøgelsen fra Thomas Riise adresserer, hvilke fordele revisorinvolvering medfører for
omfanget af formelle fejl i årsrapporterne, bl.a. i form af mindskelse af fejlniveau i årsrapporterne
for små selskaber. Årsrapporter fra små selskaber antages ofte at være vigtige for banker og andre
kreditgivere, hvorfor det har en betydning, om disse er fejlbehæftede.
Undersøgelsen er alene baseret på data fremkommet ved en "skrivebordsgennemgang" (desk
review) af regnskabet og kan således ikke belyse effekterne på de aspekter ved formelle fejl i
årsrapporten, som kan identificeres ved en intern adgang til selskabet, herunder eksempelvis ved
kontrolbesøg. Det betyder også, at de fejl der inddrages i denne undersøgelse, ikke kan være
substantielle fejl i indregning og måling, ligesom de ikke kan tages som udtryk for svindel og
bevidst manipulation af regnskabet. Det er mere nærliggende, at de identificerede fejl snarere
skyldes manglende kompetence inden for regnskabsaflæggelse, begrænsede ressourcer, andre
prioriteringer eller sjusk.
Undersøgelsen er igangsat af Erhvervsstyrelsen, der også har medvirket ved design af
undersøgelsen, og særligt ved design af det instrument (spørgeskema), der er anvendt ved
gennemgang af regnskaberne. Næsten 5.000 regnskaber for regnskabsårene 2012-2017 er udvalgt
og gennemgået. Denne rapport redegør for undersøgelsesdesign og præsenterer resultater fra
analyser af de data, der er genereret i regnskabsgennemgangen.
3.1.2 Metode
Undersøgelsens metode tager afsæt i det overordnede formål om at undersøge betydningen af
revisors erklæringer for fejl i årsrapporter. Derudover er metodevalg foretaget inden for de
rammer, som Erhvervsstyrelsen har fastsat, herunder følgende:
Undersøgelsen skal fokusere på de selskaber, som har mulighed for helt at fravælge
revision eller udvidet gennemgang, dvs. selskaber under grænseværdierne for
revisionspligt, jf. delafsnit 2.2.3.
31
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0032.png
Undersøgelsen skal omfatte udvælgelse af selskaber i alle år i perioden 2012-2017.
Der skal i alt udtages knap 5.000 selskaber, der tilnærmelsesvist fordeles ligeligt pr. år i
regnskabsårene 2012-2017.
Holdingselskaber skal indgå i en særskilt analyse.
Når der i nærværende delafsnit 3.1 refereres til ydelsen "fuld
revision",
menes enten
erklæringstype
revision
eller
udvidet gennemgang.
Ved reference til "andre
erklæringer"
menes
enten erklæringstype
review
eller
assistance.
Se delafsnit 2.2.6 for en nærmere beskrivelse af de
enkelte revisorerklæringstyper.
Der henvises i øvrigt til bilagsrapportens bilag 3 for en nærmere beskrivelse af den
metodemæssige tilgang.
3.1.3
Resultater af evalueringen
Overordnet konklusion
Undersøgelsens resultater viser overordnet, at der er statistisk signifikant forskel i fejlniveauet for
årsrapporter uden revisorerklæring sammenholdt med årsrapporter med revisorerklæring. Dette
resultat er tydeligt og konsistent for såvel hovedanalysen som de supplerende analyser i perioden
2012-2017. Blandt de gennemgåede årsrapporter, er det gennemsnitlige antal fejl omkring 1, hvor
gruppen uden erklæring har en middelværdi på næsten 2 fejl, mens de to andre grupper har en
middelværdi på under 1 fejl. Derimod indikerer de forskellige analyser ikke, at der er tydelige og
konsistente forskelle i fejlniveauet mellem selskaber som vælger fuld revision, og selskaber der
vælger anden type erklæring på årsregnskabet. Sidstnævnte gruppe består primært af assistance-
erklæringer (ca. 80 pct.). Dette indikerer, at det først og fremmest er revisors tilstedeværelse, der
har betydning for de fejltyper, som undersøgelsen har mulighed for at inddrage.
Omfang af fejltyper og udviklingen over tid
Undersøgelsen viser, at de hyppigste fejl for de samlede regnskaber i perioden 2012-2016
15
er
relateret til:
Manglende oplysning i anvendt regnskabspraksis om metoder for indregning og måling af
nettoomsætning (26 pct.)
Hovedaktivitet, som beskrevet i ledelsesberetning eller noter, stemmer ikke overens med
branchekode, jf. cvr.dk
16
(15 pct.)
Manglende oplysning om finansielle anlægsaktiver i anvendt regnskabspraksis, selvom
sådanne fremgår af balancen (10 pct.)
Uoverensstemmelse mellem overført resultat i resultatdisponeringen og ændringen i
overført resultat, jf. egenkapitalen (8 pct.)
Manglende sammenligningstal (7 pct.)
Årsrapporten mangler en eller flere bestanddele (7 pct.)
Stikprøvepopulationen er opdelt således at datagrundlag for hovedanalysen vedrører årene 2012-2016, mens datagrundlaget for
supplerende analyse II vedrører 2017, dette af hensyn til mulighed for at isolere identificerede effekter. Evalueringens samlede
konklusion omkring fejl vedrører den samlede periode 2012-2017.
16
15
Undersøgelsen skelner dog ikke mellem, om fejlen er i selve regnskabet (pga. fejl i oplysningen i ledelsesberetningen), eller om der
er tale om en overtrædelse af bestemmelserne i anmeldelsesbekendtgørelsen vedrørende angivelse af branchekode.
32
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0033.png
Manglende oplysning om andre tilgodehavender i anvendt regnskabspraksis, selvom
sådanne fremgår af balancen (7 pct.)
Hvorvidt omfanget af de enkelte fejltyper er stigende eller faldende over tid, er også vist i
bilagsrapportens bilag 3, appendiks A. Det er ganske få fejl, hvor der kan registreres en signifikant
udvikling over tid.
Det bemærkes, at der er forskel på væsentligheden i de enkelte fejl, dvs. hvilken konsekvens fejlen
eventuelt måtte have. Da vurderingen af væsentlighed imidlertid varierer, afhængig af den enkelte
regnskabsbruger, omfatter undersøgelsen ikke en rangering af fejltyper efter væsentlighed.
Hovedanalyse: Betydningen af revisorerklæringer for fejl i regnskaber
Der er lavet en analyse af fejl ved regnskaber, der henholdsvis har fuld revision, andre erklæringer
eller ingen erklæringer. Analysen er baseret på en varians-analyse, jf. tabel 3.1.1
17
.
Tabel 3.1.1: Sammenligning af fejlniveau, 2012-2016
År
Fuld revision
Andre erklæringer
2012
2013
2014
2015
2016
Total (2012-2016)
1,25
*
0,92
*
0,79
0,81
*
0,54
0,86
1,23
*
0,95
*
1,00
0,80
*
0,89
0,97
Ingen erklæring
2,08
1,92
1,55
1,84
1,80
1,84
Note: Tabellen viser middelværdier (i antal fejl pr. regnskab) for de forskellige revisionstyper og årstal. Stjerne (*) angiver, at der ikke
er en signifikant forskel mellem revision og andre erklæringer for samme år, dvs. i år 2012, 2013 og 2015 (p værdi på 0,05). Samtlige
regnskaber i gruppen "ingen erklæringer" varierer signikant fra de to øvrige grupper alle år.
Af hensyn til sammenligneligheden af de statistiske værdier er datasæt fra 2017 angivet separat i
tabel 3.1.4, da 2017 datasættet er udvalgt under hensyntagen til mulighed for sammenligning af
fejlniveau for selskaber med tvungen revision.
Det ses, at der er signifikant forskel på fejlniveauet i regnskaber uden erklæring sammenholdt med
de regnskaber, hvor der er revisorerklæring (henholdsvis fuld revision og andre erklæringer).
Dette resultat gælder for alle år og for det samlede datasæt. Det viser således klart, at regnskaber
uden revisorerklæring er mere fejlbehæftede sammenholdt med regnskaber med revisorerklæring.
I to ud af fem år, og i analysen på det samlede datasæt, er der forskel mellem fejlniveauet for
regnskaber med fuld revision, sammenholdt med regnskaber i gruppen "andre
erklæringer".
Det
indikerer, om end ikke entydigt, at regnskaber, hvor revisorerklæringen er uden eller med
17
Tabellen er opstillet ud fra den såkaldte ANOVA varians-analyse med henblik på at sammenligne middelværdier i de tre grupper,
hvor de tre grupper er balancerede. Dette gøres med en test af, hvorvidt der er signifikante forskelle i middelværdier for fejl i de tre
grupper.
33
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0034.png
begrænset sikkerhed, kan være mere fejlbehæftede end regnskaber, hvor revisorerklæringen er
med en højere grad af sikkerhed.
Tabel 3.1.2 viser middelværdien for fejlmålet i hver af de tre grupper
henholdsvis fuld revision,
andre erklæringer, ingen erklæring - og samlet set. Det ses, at det gennemsnitlige antal fejl i
årsrapporterne er omkring 1, hvor gruppen uden erklæring har en middelværdi på næsten 2 fejl,
mens de to andre grupper har en middelværdi på under en fejl per årsregnskab. Tabellen viser
herudover, hvordan årsrapporterne fordeler sig i forhold til antal fejl. Det ses, at ca. 1/3 af alle
regnskaber er uden fejl, og at de fleste regnskaber (ca. 68 pct.) har maksimalt én enkelt fejl.
Antallet af regnskaber med mere end to fejl er begrænset til ca. 13 pct., hvor de fleste af disse er
placeret i gruppen uden erklæring.
Tabel 3.1.2: Gennemsnitligt antal fejl og fordeling af antal fejl, 2012-2016
Fejlmål
Fuld revision
Andre
Ingen
erklæringer
erklæring
Middelværdi
0 fejl
1 fejl
2 fejl
3 fejl
4 fejl
5 fejl
6 fejl
7 eller flere fejl
0,86
0,97
1,84
Procentvis fordeling af årsrapporter i hver gruppe i forhold til antal fejl
42%
37%
14%
5%
1%
0,2%
0
0
38%
36%
18%
5%
1%
1%
0,2
0
21%
29%
24%
14%
5%
4%
1%
2%
34%
34%
19%
8%
2%
2%
0%
1%
Alle
1,22
Note: Middelværdier og procentandele er baseret på årsrapporter fra hovedanalysen 2012-2016.
Robusthedscheck
I forbindelse med analyserne er ovenstående resultater tillige analyseret via anvendelse af
alternative fejlmål. Det gøres for at vurdere resultaternes robusthed over for andre definitioner.
Disse robusthedschecks viser, at selv hvis man anvender alternative specifikationer af fejlmålet, er
resultaterne robuste. Det noteres, at resultaterne ikke forandres nævneværdigt, selvom det
anvendte fejlmål simplificeres til alene at indikere, hvorvidt regnskabet er uden fejl eller ikke.
De gennemførte robusthedschecks viser dog en forskel fra hovedanalysen (jf. tabel 3.1.1), hvor
den signifikante forskel mellem fuld revision og andre erklæringer i år 2014, 2016 og samlet ikke
påvises på samme vis. Dette indikerer, at der skal udvises varsomhed i forhold til at konkludere, at
der er forskel på, hvordan forskellige erklæringstyper påvirker fejlniveauet i årsrapporterne.
3.1.4 Supplerende analyser
Ud over analysen af fejl ved regnskaber, der henholdsvis har fuld revision, andre erklæringer og
ingen erklæring, er der foretaget tre supplerende analyser.
I.
Fejl i regnskaber for holdingselskaber
34
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0035.png
II.
III.
Tvungen revision versus frivillig revision
Betydningen af fravalg i året umiddelbart efter fravalg
Supplerende analyse I: Fejl i regnskaber for holdingselskaber
Analysen af fejl i regnskaber for holdingselskaber er foretaget efter den samme tilgang, som er
anvendt i hovedanalysen. Resultatet er vist i tabel 3.1.3. Det bemærkes dog, at omfanget af
selskaber i den omfattede population kun udgør en fjerdedel af det antal, som er anvendt til
hovedanalysen. Endvidere dækker data kun perioden 2013-2016, da muligheden for lempelse af
revisionspligt for holdingselskaber først havde virkning fra 2013.
Tabel 3.1.3: Holdingselskaber
Sammenligning af fejlniveau, 2013-2016
År
Fuld revision
Andre erklæringer
Ingen erklæring
2013
2014
2015
2016
Total (2013-2016)
1,17
0,91
1,12
*
0,63
0,96
1,04
0,98
0,69
*
0,81
0,88
2,45
2,49
1,02
*
1,73
1,91
Note: Tabellen viser middelværdier (antal fejl pr. regnskab). Der er ingen signifikant forskel mellem grupperne "fuld revision" og
"andre erklæringer" i nogen af årene fra 2013-2016 (p værdi på 0,05). Stjerne (*) angiver, at der i år 2015 ikke er signifikant forskel
på tværs af alle tre grupper. For alle andre årstal er der signifikant forskel mellem gruppen "ingen erklæringer" og de to øvrige
grupper.
Det relativt lille antal selskaber pr. år er sandsynligvis årsagen til, at der ikke er identificeret
signifikant varians på tværs af de tre grupper 2015. For de øvrige år, samt for den samlede analyse
for 2012-2016, er det et klart resultat, at der er signifikant flere fejl i regnskaber, der ikke har en
revisorerklæring.
I modsætning til hovedanalysen ses dog ikke enkelte forskelle mellem "andre
erklæringer"
og
"fuld
revision".
Supplerende analyse II: Tvungen revision versus frivillig revision
Der er foretaget en analyse af, hvorvidt der er forskel mellem selskaber, der frivilligt vælger fuld
revision, og selskaber der er forpligtede til at vælge fuld revision. Resultaterne er vist i tabel 3.1.4.
Tabel 3.1.4: Tvungen versus frivillig revision
Sammenligning af fejlniveau, 2017
Tvungen fuld
Frivillig fuld
Andre
Ingen
År
revision
revision
erklæringer
erklæring
2017
0,77
* #
0,88
*
0,63
#
1,23
Note: Tabellen viser middelværdier (antal fejl pr. regnskab). Stjerne (*) angiver, at der ikke er signifikant forskel mellem "tvungen
revision" og "frivillig revision". Firkant (#) angiver, at der ikke er signifikant forskel mellem "tvungen revision" og "andre
erklæringer". Der er signifikant forskel mellem "ingen erklæringer" og de tre øvrige grupper.
35
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0036.png
Analysen er foretaget med henblik på at teste, om fejlniveauet er påvirket af, hvorvidt selskabet er
underlagt tvungen revision af regnskabet, eller om selskabet alternativt er placeret under
grænserne for revisionspligten og dermed frivilligt kan vælge revision. Denne sammenhæng kan
dog ikke ses i resultaterne. Det skal dog bemærkes, at analysen kan være præget af, at det ikke har
været muligt helt nøjagtigt at identificere, hvilke selskaber der er over og under revisionspligten.
Det fremgår af tabellen, at der - ligesom i de øvrige analyser - er et signifikant højere fejlniveau i
de regnskaber, der ikke har en revisorerklæring. De øvrige resultater er mere vanskelige at
fortolke. Tilsyneladende er regnskaber med frivillig fuld revision signifikant mere fejlbehæftede i
forhold til regnskaber med andre erklæringer.
Supplerende analyse III: Betydningen af fravalg i året umiddelbart efter fravalg
Der er foretaget en analyse af udviklingen i fejlmålet for de selskaber, der har fuld revision på
regnskabet for 2014, og som i 2015 fravælger revision. Resultaterne af analysen fremgår af tabel
3.1.5.
Tabel 3.1.5: Selskaber med fuld revision i 2014, men som fravælger fuld revision i 2015
2014
2015
Signifikant
(fuld revision)
(fravalg af fuld revision)
forskel
Middelværdi, fejlmål
Middelværdi,
ændring i fejlmål
2015
(andre erklæringer)
Middelværdi,
ændring i fejlmål
-0,24
1,26
0,20
1,47
Nej
2015
(ingen erklæring)
0,63
Signifikant
forskel
Ja
Note: Signifikant forskel målt ved middelværdi på p=0,05.
Det ses, at der generelt sker en forøgelse af fejlmålet på 0,20, og at der ikke er signifikant forskel
på fejlniveauet i 2015, sammenholdt med niveauet for 2014. Den nederste del af tabellen viser
ændringen i fejlmål for henholdsvis de selskaber, der vælger en anden erklæring i 2015, og de
selskaber, der helt fravælger en erklæring i 2015. Sammenlignet med fejlniveauet for det
reviderede regnskab i 2014 ses et fald i fejlniveauet for selskaber med anden erklæring, og modsat
en stigning for de selskaber, der helt fravælger en erklæring. Forskellen er signifikant og indikerer,
at revisors fortsatte tilstedeværelse ved en anden type erklæring end fuld revision har en positiv
påvirkning, mens "læringen fra revision" tilsyneladende ikke hænger ved året efter, såfremt
revisor ikke involveres.
Ud af de selskaber, der fravælger revision til fordel for en anden type erklæring, vælger cirka 20
pct. en review-erklæring. De selskaber, der vælger en review-erklæring, mindsker fejlmålet
relativt mere, end de selskaber, der vælger en assistance-erklæring. Forskellen er dog ikke
signifikant, hvilket formentlig skyldes et begrænset antal regnskaber.
36
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0037.png
3.1.5 Fejl i oplysninger om fravalg af revision
Regnskabsgennemgangen har også omfattet analyse af fejl relateret til mangelfulde oplysninger
om fravalg af revision. Disse fejl kan alene vurderes i grupperne
anden erklæring
og
ingen
erklæring,
jf. tabel 3.1.6.
Tabel 3.1.6: Manglende oplysninger om fravalg af fuld revision
Anden erklæring
Ingen erklæring
2012
2013
2014
2015
2016
Total (2012-2016)
0,14
0,06
0,13
0,25
0,06
0,13
0,25
0,35
0,25
0,26
0,25
0,27
Signifikant forskel
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Note: Signifikant forskel målt ved middelværdi på p=0,05. Middelværdier er beregnet på baggrund af fejltype nr. 35: "
Ledelsespåtegningen indeholder ikke en erklæring om at betingelserne for fravalg er opfyldt".
Resultaterne viser, at tilstedeværelsen af revisor sikrer, at årsregnskabet (dvs. ledelsespåtegningen)
indeholder de korrekte oplysninger om, at betingelserne for fravalg er opfyldt.
3.1.6 Revisor er ikke registreret som godkendt revisor
Gennemgangen af årsrapporterne indeholdt også et check af, hvorvidt den underskrivende revisor
var godkendt på tidspunktet for afgivelse af revisorerklæringer, samt om den pågældende var ansat
i en godkendt revisionsvirksomhed. Overholdelsen af disse forhold er betingelsen for at afgive en
erklæring på årsregnskabet, og det er derfor en fejl, såfremt det ikke er tilfældet. Der er fundet 19
tilfælde blandt de gennemgåede årsrapporter, hvor revisor enten ikke er godkendt eller ansat i en
revisionsvirksomhed.
3.1.7 Betydningen af selskabskarakteristika for frivilligt valg af revision og for fejlniveau
Der er endvidere gennemført en analyse af sammenhængen mellem en række
selskabskarakteristika, fejlniveau, og om hvorvidt selskabet valgte frivillig revision eller ikke.
Disse resultater er vist i tabel 3.1.7.
37
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0038.png
Tabel 3.1.7: Sammenhængen mellem selskabskarakteristika versus henholdsvis frivillig revision
og fejlniveau (2012-2016)
Frivillig revision
Fejlniveau
Balancesum (log)
Forholdet mellem
forpligtelser og balancesum
Indikator for hvorvidt der er
mere end en ejer
Selskabets alder
Forholdet mellem årets
resultat og balancesum
Positiv i alle år
Positiv i alle år
Positiv i alle år
Positiv i en del af årene
Negativ i alle år
Ingen sammenhæng
Negativ
Ingen sammenhæng
Negativ
Ingen sammenhæng
Note: Med "positiv" menes, at når variablen øges, øges sandsynligheden for henholdsvis frivilligt valg af revision og fejlniveauet.
Tilsvarende menes med "negativ", at når variablen øges, reduceres sandsynligheden for henholdsvis frivilligt valg af revision og
fejlniveauet.
Tabellen viser, at selskaber der har henholdsvis større balancesum, relativt flere forpligtelser i
balancen, flere ejere eller er ældre, har større sandsynlighed for frivilligt at vælge revision.
Derudover indikerer resultaterne, at selskabets rentabilitet ("forholdet mellem årets resultat og
balancesum") er negativt forbundet med at vælge revision (se nærmere herom i bilagsrapportens
bilag 3).
Tabel 3.1.7 omfatter endvidere en undersøgelse af, om de nævnte karakteristika hænger sammen
med årsrapporternes fejlniveau. Disse resultater er mindre tydelige. Det ses dog, at jo ældre
selskabet er og jo relativt flere forpligtelser i balancen, jo færre fejl forefindes i årsrapporterne.
Derimod ses der ingen signifikant sammenhæng til de øvrige faktorer.
Sammenhængen mellem selskabets størrelse (balancesum) og det frivillige valg af revision er også
med til at forklare, i hvilket omfang antallet af ureviderede regnskaber påvirkes, såfremt
revisionspligten lempes eller genindføres. Det skyldes at revisionspligten er bestemt ud fra
størrelsesmæssige kriterier. Ved en delvis genindførelse af revisionspligten via en mindskelse af
de nuværende grænser, kan antallet af ureviderede regnskaber forventes at blive mindre. Men dette
fald vil formentlig være lavere, end hvad der forholdsmæssigt svarer til den nuværende andel af
ureviderede regnskaber.
Det er således typisk de mindre selskaber, som fravælger revision. Dette ses også i Norge, hvor
Langli
18
beregner andelen af aktieselskaber, som ikke har en revisor i 2012, til at være 30 pct. af
alle aktieselskaber. Foretages den tilsvarende beregning på balancesummen, når Langli frem til, at
det alene er 1,1 pct. af de samlede aktiver for norske aktieselskaber, som ikke er revideret. Dette
underbygger, at en vurdering af omfanget af selskaber, der fravælger revision, bør omfatte måling
af både antal og regnskabsmæssige størrelser.
18
Se kildeangivelse i bilagsrapportens bilag 3.
38
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0039.png
En særskilt analyse af sammenhængen mellem fejlniveau og selskabets karakteristika er foretaget
for gruppen uden erklæring. Denne analyse viser ikke sammenhænge mellem karakteristika og
fejlniveau. De selskaber, der har mere end to fejl i årsrapporten, er herefter valgt ud, og en
tilsvarende analyse er foretaget. Denne analyse indikerer heller ikke sammenhæng mellem
fejlniveau og selskabskarakteristika. Samlet set må det vurderes, at der ud fra de valgte
karakteristika ikke kan tegnes et billede af, hvilke typer af selskaber uden revisorerklæring, der i
højere grad har fejlbehæftede årsrapporter.
Det er endvidere undersøgt, hvorvidt der i gruppen uden erklæring er forskelle i fejlniveau mellem
iværksætterselskaber og øvrige selskabsformer. Imidlertid er der for få iværksætterselskaber
blandt de udvalgte virksomheder til at denne analyse er meningsfuld.
3.1.8 Betydningen af revisorinvolvering i selvangivelse for fejlniveauer i hver af de tre
grupper
Resultaterne fra hovedanalysen og de supplerende analyser viser, at revisors erklæring har en
positiv effekt på fejlniveauet i årsrapporten, samt at der ikke ses en konsistent forskel mellem fuld
revision og andre erklæringer. Dette kan tyde på, at det er tilstedeværelsen af en revisor som
sådan, der skaber den positive effekt.
I gruppen uden erklæring kan selskaber også have fået rådgivning af en revisor eller en anden
fagkyndig, men hvor den pågældende ikke har afgivet assistanceerklæring eller erklæring med
sikkerhed på årsregnskabet. Som en del af undersøgelsen har Skatteforvaltningen delt oplysninger,
som giver mulighed for at belyse dette. Ved selvangivelsen skal selskabet oplyse, om der er
modtaget bistand fra en godkendt revisor eller en anden revisor i forbindelse med udarbejdelsen af
selvangivelsen. Det kan antages, at såfremt der er modtaget bistand til selvangivelsen, så har
selskabet adgang til fagkyndig rådgivning, herunder også i forbindelse med regnskabsmæssige
spørgsmål. Resultaterne kan ses i tabel 3.1.8.
Tabel 3.1.8: Revisorinvolvering ved selvangivelse for årsrapporter uden revisorerklæring
Revisor bistår ved
Revisor bistår ikke
Signifikant forskel
selvangivelsen
ved selvangivelsen
Andel
Middelværdi, fejlmål
52%
1,61
48%
2,06
Ja
Note:
Middelværdier er beregnet for alle observationer uden revisorerklæringer i hovedanalysen
.
Signifikant forskel er målt ved
middelværdi på p=0,05.
Det er cirka halvdelen af selskaberne uden revisorerklæring, som har fået bistand fra en godkendt
revisor eller anden revisor ved udarbejdelsen af selvangivelsen. Det ses, at de selskaber som ikke
har fået bistand, har et signifikant højere fejlniveau i årsrapporten, sammenholdt med de selskaber
hvor en revisor har været involveret.
Dette bekræfter, at tilstedeværelsen af revisor eller lignende fagligt kompetent ressource ved
udarbejdelse af grundlag for selvangivelsen generelt har en positiv afsmitning på
regnskabsaflæggelsen. Dette er på linje med argumentet om, at tilstedeværelsen af en kompetent
person udefra understøtter det lille selskabs adgang til løbende råd og vejledning. Fejlniveauet for
den halvdel, hvor revisor er involveret (1,61) adskiller sig dog stadigvæk fra niveauet i grupperne
med revisorerklæring på årsregnskabet, jf. tabel 3.1.1.
39
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0040.png
3.1.9 Lån til selskabsdeltagere og ledelse
I en tidligere evaluering af revisionspligten for regnskabsårene 2010 og 2011 (Erhvervsstyrelsen,
2014) blev det vurderet, hvor ofte omfanget af lån til selskabsdeltagere og ledelse fremgik af
årsrapporterne. Evalueringen viste, at disse lån fremgik af henholdsvis 9,7 pct. (2010) og 8,7 pct.
(2011) af de årsrapporter, som havde en revisionspåtegning (erklæringstype revision), mens de
fremgik af 4,7 pct. (2010) og 7,0 pct. (2011) af de årsrapporter, som enten ikke havde
revisorerklæring eller som havde en anden erklæring.
Tabel 3.1.9 viser de tilsvarende tal for de årsrapporter, der indgår i hovedanalysen for 2012-2016.
Det er vigtigt at understrege, at disse tal alene er baseret på, hvad der kan ses i årsrapporten, og at
det ikke er en dokumentation for den faktiske udbredelse af lån til selskabsdeltagere og ledelse.
Tabel 3.1.9: Omfang af lån til selskabsdeltagere og ledelse samt revisors angivelse af ulovlige
lån, 2012-2016
Fuld
Andre
Ingen
revision
erklæringer
erklæring
I alt
Andel af årsrapporter, hvor
regnskabsopstillingen angiver
posten ”tilgodehavende
hos
selskabsdeltagere og/eller ledelse”
Andel af revisorerklæringer med
supplerende oplysninger /
fremhævelse af forhold om ulovligt
lån
2,6%
6,1%
1,6%
3,5%
3,2%
I/R
I/R
I/R
Note: De procentvise andele er baseret på de årsrapporter for 2012-2016, der indgår i hovedanalysen.
Omfanget af lån er tilsyneladende mindre end i årsregnskaberne for 2010 og 2011. Men dette kan
også skyldes, at tilgangen til udvælgelse af selskaber har været forskellig. Det er
bemærkelsesværdigt, at gruppen med andre erklæringer har markant højere andel end de to øvrige
grupper. Dette kan skyldes, at der kan være selskaber, som ikke ønsker revisors eventuelle
oplysninger i erklæringen om ulovlige lån, og som derfor vælger en anden type erklæring frem for
revision eller udvidet gennemgang. Dette er dog alene en mulig årsag til forskellen, og der er ikke
et grundlag for at konkludere herom.
Det er således alene i tilfælde med fuld revision, at revisor kan oplyse om ulovlige lån som følge
af, at ledelsen kan ifalde ansvar. Dette er sket i 3,2 pct. af alle årsrapporter i gruppen med fuld
revision.
Tilstedeværelsen af lån til selskabsdeltagere og ejere er herudover sammenholdt med den
tidsmæssige udvikling og fejlmålet. Der kan ikke ses en sammenhæng med fejlmålet, dvs. at
selskaber med lån til selskabsdeltagere og ledelse hverken har mere eller mindre fejlbehæftede
årsrapporter end andre selskaber. Analysen af den tidsmæssige udvikling viser dog en faldende
tendens.
40
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0041.png
3.2
Analyse II: Regelefterlevelse og fravalg af årsregnskabsmæssig
revision (Skatteforvaltningens compliance-undersøgelser for 2012
og 2014)
Ovenstående evaluering belyste revisionens betydning for regnskabers kvalitet overordnet,
herunder fejlniveauet. I det følgende gennemgås resultater fra skatteforvaltningens såkaldte
compliance-undersøgelse, som også omtalt nærmere i afsnit 4.1.5. Undersøgelsen ser på
virksomheders regelefterlevelse på skatte- og momsområdet med særligt fokus på de selskaber,
der undlader at få deres årsregnskab revideret
19
.
3.2.1 Indledning
Selskaber skal årligt udarbejde og offentliggøre et årsregnskab. Større selskaber har pligt til at få
årsregnskabet revideret af en godkendt revisor, mens mindre selskaber kan vælge, om
årsregnskabet skal revideres eller ej
20
.
Reglerne om revisionspligt for selskaber er lempet flere gange og senest i 2012
21
, hvor de mindste
holdingselskaber, fik mulighed for at fravælge årsregnskabsmæssig revision.
Det følger af lovforslagets (Samling 2012-13, lovforslag L 26) bemærkninger, at det daværende
SKAT skulle undersøge betydningen for regelefterlevelsen på skatteområdet særligt med fokus på
de selskaber, der undlader at få deres årsregnskab revideret:
”Det foreslås, at bestemmelsen om revisionsfritagelse for små holdingselskaber, tages op til
revision i 2016. Erhvervsstyrelsen vil til brug for denne revision i samarbejde med SKAT foretage
en stikprøvebaseret undersøgelse af virkningerne af loven med særlig fokus på efterlevelsen af
regnskabs- og skattelovgivningen i de selskaber, som fravælger revision som følge af den nye
fritagelsesbestemmelse. Det er tanken, at undersøgelsen munder ud i en rapport fra
Erhvervsstyrelsen, som medlemmerne af følgegruppen til evaluering af revisionspligten får
lejlighed til at drøfte, inden offentliggørelse. Afhængig af rapportens konklusion vil der herefter
blive fremsat forslag til ændring af reglerne i årsregnskabsloven i folketingsåret 2016-17.”
Med baggrund i data fra SKAT's undersøgelse af virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
for 2012 og 2014 (de såkaldte compliance-undersøgelser
22
) og regnskabsoplysninger fra
selskabernes selvangivelser har SKAT undersøgt, hvorvidt der er forskel i regelefterlevelsen ift.
skat og moms hos selskaber afhængig af:
1. Om selskabet har fået sit årsregnskab revideret eller ej
23
.
19
20
21
22
Rapportens afsnit 3.2 er indholdsmæssigt gengivet direkte, jf. modtaget materiale fra skatteforvaltningen.
Reglerne om årsregnskabsmæssig revision fremgår af årsregnskabslovens § 135.
Folketinget, 2007. Lov nr. 1232 af 18. december 2012.
I compliance undersøgelserne for små og mellemstore virksomheder kortlægges regelefterlevelsen for selvstændigt erhvervsdrivende
og selskaber med mindre end 250 ansatte
heriblandt selskaber med mulighed for at fravælge årsregnskabsmæssig revision.
Undersøgelserne er baseret på kontrol af et antal tilfældigt udvalgte virksomheder for at opnå et repræsentativ billede af efterlevelsen af
skatte- og momsreglerne. Seneste compliance rapport kan findes her:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SAU/bilag/92/1839723.pdf
23
I denne analyse falder selskaber med udvidet gennemgang ind under kategorien selskaber med revideret årsregnskab.
41
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0042.png
2. Om selskabet har haft bistand til årsregnskabet fra en godkendt revisor eller ej
24
.
Undersøgelsens population udgøres af de kontrollerede aktie- og anpartsselskaber (herunder
iværksætterselskaber), som kan fravælge årsregnskabsmæssig revision
25
. Det drejer sig om
henholdsvis 576 og 896 af samlet 959 og 1.081 selskaber i compliance undersøgelsen for 2012 og
2014. Stikprøverne kan således ikke anvendes til at belyse udviklingen i regelefterlevelsen i de
seneste år.
I undersøgelsen måles regelefterlevelsen efter følgende tre parametre:
Fejlprocent:
Andelen af selskaber, der har én eller flere fejl i angivelsen af skat eller moms.
Fejlprocenten benyttes til at belyse hyppigheden af fejl.
Gennemsnitligt skatte- og momsgab:
Forskellen mellem det, der burde være angivet i skat
og moms, hvis alle regler var overholdt, og det, der rent faktisk er angivet pr. selskab. Det
gennemsnitlige skatte- og momsgab belyser væsentligheden af fejl- angivelserne.
Andel af selskaber med bevidste fejlangivelser:
Andel af selskaber, hvor SKAT har
vurderet, at fejlene ikke skyldes en forglemmelse eller misforståelse af skatte- og
momsreglerne, men er udtryk for en bevidst adfærd
26
.
Det er ikke på baggrund af det foreliggende datagrundlag muligt at sige noget om, hvorvidt
(bevidste) fejl opstår som følge af, at selskaberne fravælger revision, eller om selskaberne
fravælger revision for at kunne begå (bevidste) fejl. I undersøgelsen beskrives derfor alene
forskelle i opgjorte fejlprocenter mv. for de forskellige grupper, og ikke årsagerne til forskellene.
Resultatet af undersøgelsen fremgår af punkt 3.3.2, medens detailtabellerne fremgår af
bilagsrapportens bilag 4.
På det foreliggende grundlag er hovedkonklusionerne i undersøgelsen:
At der er sket en fordobling i antallet af selskaber, der fravælger revision. Der er dog en
betydelig del af de selskaber, som ikke får deres årsregnskab revideret, der får anden bistand
til årsregnskabet fra en godkendt revisor, dvs. de vælger at fortsætte med revisorbistand.
At selskaber med revideret årsregnskab har statistisk signifikant
27
færre fejl i moms, mens
der ikke er statistisk signifikant forskel for skat.
24
25
Oplysninger herom er taget fra de kontrollerede selskabers årsregnskab.
Afgrænset ud fra, om selskabet på balancetidspunktet i året ikke overstiger to af følgende tre størrelsesgrænser: Balancesum på 4
mio. kr., nettoomsætning på 8 mio. kr. og gennemsnitligt antal ansatte på 12. For 2012 endvidere, at der ikke var tale om et
holdingselskab.
26
Vurderingen af, hvorvidt selskabet begår fejl bevidst eller ej, sker på baggrund af indplacering på den såkaldte complianceskala. Når
en kontrol er afsluttet, skal sagsbehandleren vurdere, i hvilken grad reglerne er blevet efterlevet. Med udgangspunkt i et procesdiagram
indplaceres selskabet på en skala fra 0 til 6, hvor værdierne 0-2 angiver, at der er sket bevidste fejl i angivelsen af skat og moms.
Procesdiagrammet, er med til at sikre, at vurderingen sker så ensartet som muligt. For alle sager med bevidste fejl er sagen enten sendt
til ansvarsvurdering eller skal håndteres som en straffesag. Se evt. mere side 53 ff i compliance-rapporten for indkomståret 2014
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SAU/bilag/92/1839723.pdf
27
I denne analyse anvendes termen statistisk signifikant om, hvorvidt den observerede forskel, når den testes ud fra den relevante
statistiske metode (uden andre forklarende variable), findes statistisk signifikant eller ej på fem pct. signifikansniveau. De signifikante
42
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0043.png
At der ikke er nogen statistisk signifikant forskel på størrelsen af det gennemsnitlige skatte-
og momsgab for henholdsvis selskaber med og uden revision af årsregnskabet. Det samme
gør sig gældende for selskaber med og uden bistand fra godkendt revisor.
At selskaber med bevidste fejl (selskaber uden vilje til at følge skattereglerne) er
overrepræsenteret blandt selskaber uden revideret årsregnskab og tydeligst, hvor selskabet
helt fravælger bistand fra en godkendt revisor.
At det overordnet set er de samme fejltyper, der er hyppigst hos både selskaber med
revideret årsregnskab og selskaber uden revideret årsregnskab.
3.2.2 Regelefterlevelse
for selskaber med henholdsvis revideret og ikke-revideret
årsregnskab
Som det fremgår af tabel 3.2.1, viser undersøgelsen, at der fra 2012 til 2014 er sket næsten en
fordobling i andelen af selskaber, der har benyttet sig af muligheden for at fravælge revision af
årsregnskabet. For 2012 benyttede 21 pct. af selskaberne således muligheden for at fravælge
revision af årsregnskabet, mens det samme gjorde sig gældende for 40 pct. af selskaberne for
2014.
Tabel 3.2.1: Revideret årsregnskab contra ikke-revideret årsregnskab - skat
Note: De gennemsnitlige skattegab er opgjort som provenu, angivet som afrundede værdier, i 2014-priser.
Af tabel 3.2.1 fremgår det yderligere, at der både i 2012 og 2014 var fejl i ca. halvdelen af
skatteangivelserne for selskaber med såvel reviderede som ikke-reviderede regnskaber. Forskellen
resultater kan med andre ord anses for relativt robuste. Der kan derfor sættes væsentlig større lid hertil end til de resultater, som ikke er
signifikante.
43
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0044.png
mellem de to grupper er ikke statistisk signifikant. Ligeledes er forskellene i fejlprocenten mellem
2012 til 2014 for hver af de to grupper ikke statistisk signifikante.
Det
gennemsnitlige skattegab
er større for selskaber med revideret årsregnskab (50.200 kr. i 2012
og 43.300 kr. i 2014) end for selskaber uden revideret årsregnskab (40.300 kr. i 2012 og 34.500
kr. i 2014) i både 2012 og 2014. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Det gennemsnitlige
skattegab er faldet en smule for både selskaber med revideret eller ikke- revideret årsregnskab fra
2012 til 2014. Faldet er dog ikke statistisk signifikant.
Andelen af selskaber, hvor SKAT har vurderet, at der er
bevidste fejlangivelser,
er større blandt
selskaber uden revideret årsregnskab end blandt selskaber med revideret årsregnskabet. For 2012
var der således 17 pct. af selskaberne uden revideret årsregnskab, som bevidst begik fejl, mens det
blandt selskaber med revideret årsregnskab var 9 pct. I 2014 gjaldt det for 11 pct. af selskaberne
uden revideret årsregnskab, mens det blandt selskaberne med et revideret årsregnskab var syv pct.
Forskellene er statistisk signifikante.
Fra 2012 til 2014 er andelen af selskaber uden årsregnskabsmæssig revision, som bevidst begår
fejl, således faldet fra 17 pct. til 11 pct. Faldet er statistisk signifikant. Der er dermed en mindre
andel af selskaberne uden årsregnskabsmæssig revision, som bevidst begår fejl, efter den seneste
lempelse af revisionspligten. Samtidig er andelen af selskaber med revideret årsregnskab, der
bevidst begår fejl, ligeledes faldet fra 2012 til 2014. Faldet er ikke statistisk signifikant.
I tabel 3.2.2 er regelefterlevelsen vedrørende moms angivet for 2012 og 2014. Heraf ses det, at der
også blandt de momspligtige selskaber er næsten dobbelt så mange, der fravælger
årsregnskabsmæssig revision, for 2014 som for 2012. For 2012 benyttede 22 pct. af de
momspligtige selskaber således muligheden for at fravælge revision af årsregnskabet, mens det
samme gjorde sig gældende for 42 pct. af selskaberne for 2014.
Tabel 3.2.2: Revideret årsregnskab contra ikke-revideret årsregnskab - moms
Note: De gennemsnitlige skattegab er opgjort som provenu, angivet som afrundede værdier, i 2014-priser.
I 2014 begik selskaber uden revideret årsregnskab statistisk signifikant oftere fejl i angivelsen af
moms (52 pct.) end selskaber med revideret årsregnskab (34 pct.). Det var ikke tilfældet i 2012,
hvor der ikke var forskel på fejlprocenten for moms (37 pct.) mellem henholdsvis selskaber med
44
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0045.png
og uden revideret årsregnskab. I gruppen af selskaber uden revideret årsregnskab er fejlprocenten
således steget fra 37 pct. for 2012 til 52 pct. for 2014. Stigningen er statistisk signifikant.
Det gennemsnitlige momsgab var i 2012 større for selskaber med revideret årsregnskab (21.900
kr.) end for selskaber uden revideret årsregnskab (7.300 kr.). Forskellen mellem de to typer er ikke
statistisk signifikant. I 2014 var forskellen mellem de to grupper stort set udlignet (til 12.700 kr.
for selskaber med revideret årsregnskab og 12.400 for selskaber uden), og forskellen er stadig ikke
statistisk signifikant. Faldet i det gennemsnitlige momsgab for selskaber med revideret
årsregnskab og stigningen for selskaber uden revideret årsregnskab er ikke statistisk signifikant.
I 2012 var der en større andel af selskaberne uden revideret årsregnskab, der begik bevidste fejl i
momsangivelserne (22 pct.), end der var for selskaber med revideret årsregnskab (11 pct.).
Forskellen er statistisk signifikant.
I 2014 var der ligeledes en større andel af selskaber med bevidste fejl blandt selskaber uden
revideret årsregnskab (14 pct.) end selskaber med revideret regnskab (11 pct.). Forskellen mellem
de to grupper er mindre end i 2012, da andelen af selskaber uden revideret årsrapport, der har
bevidste fejl, er faldet statistisk signifikant. Forskellen mellem de to grupper er dog fortsat
statistisk signifikant.
3.2.3 Regelefterlevelse
for holdingselskaber med henholdsvis revideret og ikke-revideret
årsregnskab
Ved lempelsen af revisionspligten i 2012 fik holdingselskaber mulighed for at fravælge
årsregnskabsmæssig revision. Det skete med baggrund i følgende, jf. lovbemærkningerne til L 26
(samling 2012-13):
”Mange små virksomheder har i dag en holdingvirksomhed for at lette et efterfølgende
generationsskifte. Det gælder også de små virksomheder, som kan fravælge revision. Det
gældende krav om revision af holdingvirksomheder betyder derfor, at disse små virksomheder
reelt ikke får mulighed for at vælge fritagelsen, da revision af holdingselskabet kræver hel eller
delvis revision af datterselskabet”
Nedenfor ses der isoleret på regelefterlevelsen for 2014 blandt holdingselskaber, der kunne
fravælge revision (i alt 263 selskaber). Undersøgelsen viser, at 71 pct. havde et revideret
årsregnskab, mens 29 pct. ikke havde fået årsregnskabet revideret.
Af tabel 3.2.3 fremgår det, at fejlprocenten for holdingselskaber med revideret årsregnskab i 2014
var 23 pct. Med en fejlprocent på 20 pct. er andelen af selskaber uden revideret årsregnskab, som
begår fejl i skatteangivelsen, lavere. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
45
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0046.png
Tabel 3.2.3: Antal holdingselskaber med og uden revideret årsregnskab med fejlprocent,
gennemsnitlige skattegab og andelen af holdingselskaber med bevidste fejl
- kontrollerede holdingselskaber, der kan fravælge revision i 2014
Det gennemsnitlige skattegab er lavest for gruppen af holdingselskaber, som får årsregnskabet
revideret. Denne gruppes gennemsnitlige skattegab var i 2014 således 26.400 kr., mens
holdingselskaber uden revideret årsregnskab var 99.600 kr. Forskellen er dog ikke statistisk
signifikant, da opgørelsen er baseret på ganske få observationer, og der samtidig er stor variation i
reguleringernes størrelse.
Andelen af holdingselskaber, som vurderes bevidst at begå fejl, er overordnet set lav. Blandt
holdingselskaber med revideret årsregnskab begik 2 pct. fejl bevidst, mens det for gruppen uden
revideret årsregnskab var 3 pct. af holdingselskaberne, der bevidst begik fejl. Forskellen er ikke
statistisk signifikant.
Sammenlignet med hele gruppen af selskaber, der har muligheden for at fravælge revision af
årsregnskabet, er holdingselskaberne således en relativt regelefterlevende gruppe.
Regelefterlevelsen for holdingselskaber er alene angivet for skat, da de almindeligvis ikke er
momspligtige.
3.2.4 Regelefterlevelse
for selskaber med henholdsvis bistand fra godkendt revisor
contra virksomheder, der ej får bistand fra godkendt revisor
Selvom henholdsvis 21 og 40 pct. af selskaberne har fravalgt revision i 2012 og 2014, jf. tabel
3.2.1, benytter mange af selskaberne fortsat en godkendt revisor
28
, når årsregnskabet udarbejdes. I
2012 var det alene ca. 9 pct. af selskaberne, som ikke benyttede sig af en eller anden form for
revisorbistand, mens det i 2014 var ca. 13 pct. Stigningen er statistisk signifikant.
I tabel 3.2.4 er regelefterlevelsen vedrørende skat for 2012 og 2014 angivet.
28
Brug af godkendt revisor
er defineret ved en af formerne ”revision/udvidet gennemgang”, ”review” eller ”assistance til
regnskabsopstillingen”,
som er registreret af skatteforvaltningen
ud fra selskabernes årsregnskab.
46
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0047.png
Tabel 3.2.4: Bistand fra en godkendt revisor contra ej bistand fra en godkendt revisor
skat
Note: De gennemsnitlige skattegab er opgjort som provenu, angivet som afrundede værdier, i 2014-priser.
Af tabel 3.2.4 fremgår det, at der både i 2012 og 2014 var fejl i halvdelen af skatteangivelserne for
selskaber med bistand fra en revisor. For selskaber uden bistand fra en godkendt revisor var
fejlprocenten 60 i 2012 og 50 i 2014. Forskellen mellem de to grupper er ikke statistisk signifikant
i hverken 2012 eller 2014. Der er dermed sket et lille fald i fejlprocenten i skatteangivelserne for
selskaber uden bistand fra godkendt revisor fra 2012 til 2014. Faldet er ikke statistisk signifikant.
Det gennemsnitlige skattegab var i 2012 større for selskaber, der ikke fik bistand fra godkendt
revisor (50.200 kr.) end for dem, der fik bistand (47.800 kr.). Forskellen mellem de to typer er dog
ikke statistisk signifikant. I 2014 var forskellen mellem det gennemsnitlige skattegab for de to
grupper er større (35.000 kr. for selskaber med bistand og 58.900 kr. for selskaber uden bistand),
men forskellen er fortsat ikke statistisk signifikant. Der er sket et fald i det gennemsnitlige
skattegab for selskaber med bistand fra godkendt revisor mellem 2012 og 2014. Samtidig er
skattegabet for selskaber uden bistand steget en smule. Ændringerne mellem de to år er ikke
statistisk signifikant.
Der bliver begået statistisk signifikant flere bevidste fejl blandt de selskaber, som ikke benytter sig
af revisorbistand (26 pct. i 2012 og 21 pct. i 2014), end der sker blandt selskaberne med
revisorbistand (10 pct. i 2012 og 7 pct. i 2014). Både for 2012 og 2014 er andelen af bevidste fejl
mindst 10 pct. point højere i gruppen af selskaber uden bistand fra en godkendt revisor. For begge
grupper er der sket et lille fald i andelen af selskaberne med bevidste fejl fra 2012 til 2014. Faldet
for gruppen med revisorbistand er statistisk signifikant, mens faldet for gruppen uden
revisorbistand ikke er statistisk signifikant.
Af de momspligtige selskaber, som for 2014 kunne fravælge revision af årsregnskabet, havde ca.
13 pct. ikke revisorbistand i en eller anden form. Det er en lille stigning i forhold til i 2012, hvor 9
pct. ikke havde bistand fra en godkendt revisor.
I tabel 3.2.5 er regelefterlevelsen vedrørende moms for 2012 og 2014 angivet.
47
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0048.png
Tabel 3.2.5: Bistand fra en godkendt revisor contra ej bistand fra en godkendt revisor
moms
Note: De gennemsnitlige skattegab er opgjort som provenu, angivet som afrundede værdier, i 2014-priser.
Selskaber, som helt fravælger bistand fra en godkendt revisor, begår oftere momsfejl (47 pct. i
2012 og 55 pct. i 2014) end selskaber med bistand fra en godkendt revisor (36 pct. i 2012 og 42
pct. i 2014). Forskellen er statistisk signifikant i 2014, men er ikke statistisk signifikant i 2012.
Fejlprocenten for moms er steget for såvel selskaber med og uden bistand fra en godkendt revisor.
Begge stigninger er statistisk signifikante.
Mens det gennemsnitlige momsgab var størst for selskaberne med revisorbistand i 2012 (20.000
kr. for selskaber med bistand og 10.000 kr. for selskaber uden), er det gennemsnitlige momsgab
størst for selskaberne uden revisorbistand i 2014 (11.500 kr. for selskaber med bistand og 16.700
kr. for selskaber uden)
forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Bemærk i øvrigt, at få store
(men ikke ekstreme) reguleringer kan have stor betydning for det gennemsnitlige skatte- og
momsgab.
Både for 2012 og 2014 er der en statistisk signifikant større andel med bevidste fejl blandt
selskaber uden bistand fra en godkendt revisor (33 pct. i både 2012 og 2014), end der er blandt
selskaber, som har bistand fra en godkendt revisor (11 pct. i 2012 og 9 pct. i 2014) på godt 20 pct.
point. Andelen med bevidste fejl blandt selskaber uden bistand fra godkendt revisor er uændret
mellem 2012 og 2014, mens andelen for selskaber med bistand er faldet en smule fra 11 pct. i
2012 til 9 pct. i 2014. Faldet er dog ikke statistisk signifikant.
3.2.5 Fejltyper
revideret årsregnskab contra ikke revideret årsregnskab
For alle selskaber, hvor SKAT konstaterer en fejl, uanset om de har fravalgt revision af
årsregnskabet eller ej, er der også foretaget en detaljeret registrering af, hvilke fejl der er begået.
Formålet er at kortlægge hyppigheden af de forskellige typer af fejl samt at opgøre, hvor
væsentlige fejlene er.
I tabel 3.2.6 angives de hyppigste fejltyper for skat opdelt efter, om selskabets årsregnskab er
revideret eller ej.
48
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0049.png
Tabel 3.2.6: De fem hyppigste fejltyper vedrørende skat for 2014
Det er de samme to fejltyper, som er hyppigst i de to grupper. De fejl, som oftest begås, falder i
kategorien
Yderligere udbytte
hovedaktionær beskatning
29
, mens næst flest fejl falder i
kategorien
Yderligere udbytte
private udgifter
30
. Disse to fejltyper udgør samlet set godt 20 pct.
af fejlene for hver gruppe.
Som eksempel på fejl i kategorien
Yderligere udbytte
hovedaktionærbeskatning
kan nævnes:
Et selskabs betaling af to fartbøder for en hovedanpartshaver.
Hævninger på et selskabs bankkonto, som hovedaktionæren har indsat på sin private
bankkonto.
Som eksempel på fejl i kategorien
Yderligere udbytte
private udgifter
kan nævnes:
Udgift til spaophold i Norge, til leje af feriehus i Frankrig, hvor familien var med på rejsen,
og til ferierejse med hotelophold i Dubai.
Udgift til skærmbriller til ægtefælle, der ikke er ansat i selskabet.
I tabel 3.2.7 angives de hyppigste fejltyper for moms opdelt efter, om selskabets årsregnskab er
revideret eller ej.
Fejltypen omfatter den afledte beskatning af hovedaktionær (personbeskatning) af alle former for selskabs- betalte udgifter og
formuedispositioner i et selskab, som er maskeret udlodning for hovedaktionæren. Det er altså hovedaktionæren, der her beskattes. Til
beregning af provenu er anvendt en gennemsnitlig skattesats på 41 pct., jf. appendiks i rapporten
Virksomhedernes efterlevelse af
skattereglerne. Indkomståret 2014.
Fejltypen omfatter udgifter, som et selskab har fratrukket som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er private
udgifter for hovedaktionæren. Selskabet bliver her beskattet med en selskabsskatteprocent på 24,5, jf. appendiks i rapporten
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2014.
30
29
49
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0050.png
Tabel 3.2.7: De fem hyppigste fejltyper vedrørende moms for 2014
Det er samme billede, som tegner sig for fejltyper vedrørende moms, som det er for skat. Her er
det igen de samme to fejltyper, som er hyppigst i begge grupper. Den hyppigste fejltype for moms
vedrører
Diverse private udgifter
31
, mens næst flest fejl falder i kategorien
Privat andel
32
.
Som eksempel på fejl i kategorien
Diverse private udgifter
kan nævnes:
Fratrukket moms af privat køb af en cykelkuffert.
Køb af robotplæneklipper, som er selskabet uvedkommende.
Som eksempel på fejl i kategorien
Privat andel
kan nævnes:
Andel af fratrukket moms af revisorudgift, som også vedrører udfyldelse af privat
selvangivelse.
Fratrukket moms af anskaffelse og reparation af telefoner, der anvendes privat.
Både for moms og skat er det således overordnet set de samme fejl, som begås blandt selskaber
med revideret årsregnskab og blandt selskaber uden revideret årsregnskab. For begge skattearter er
det fire ud af fem af de hyppigste fejl, som begås af selskaber med revision, der går igen for de
fem hyppigste for selskaberne uden revision
der er alene tale om forskydninger i rækkefølgen.
3.3
Analyse III: Betydning af revisionspligt i relation til økonomisk
kriminalitet, konkurser og tvangsopløsning
Undersøgelsen har også inkluderet en analyse på overordnet niveau af revisionens betydning for
forekomsten af økonomisk kriminalitet, konkurser og tvangsopløsning, samt hvorvidt lempelserne
i revisionspligten kan antages at have haft en effekt i denne henseende. Analysen er baseret på
31
Fejltypen omfatter nægtet momsfradrag af udgifter, der rimelig åbenbart er indkøbt med henblik på udelukkende privat brug for
virksomhedens ejer.
32
Fejltypen omfatter nægtet momsfradrag som følge af en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter mellem privat og erhverv.
50
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0051.png
input indsamlet via interviews med repræsentanter fra udvalgte aktører, der arbejder med
ovenstående emner på daglig basis.
3.3.1 Metode og datagrundlag
Som led i projektet er bl.a. udført tre enkeltinterviews med repræsentanter fra henholdsvis SØIK,
Kuratorforeningen og Sø- og Handelsretten. Som følge af interessenternes forskellige funktioner
har de respektive interviews haft forskellige fokusområder, som angivet herunder:
SØIK: Økonomisk kriminalitet
Kuratorforeningen: Konkurser og tvangsopløsninger
Sø- og Handelsretten: Konkurser og tvangsopløsninger
Den anvendte spørgeramme er forinden dialog med aktørerne blevet drøftet internt hos
Erhvervsstyrelsen og blandt følgegruppens medlemmer. Hos hver part er interview udført med
repræsentanter, der til daglig arbejder med de pågældende tematikker og som derfor har
førstehåndskendskab til udviklingen. Formålet med de gennemførte interviews har været at
afdække, hvorvidt disse interessenter i deres egenskab af regnskabsbrugere har erfaret en forskel i
deres daglige arbejde som følge af lempelserne. Det bemærkes dog, at de drøftede
problemstillinger ikke har været genstand for videre efterfølgende undersøgelser blandt de
involverede parter. Se dog også nedenstående i relation til anvendt datagrundlag som grundlag for
interviews og opfølgning.
3.3.2 Den samfundsmæssige betydning af økonomisk kriminalitet, konkurser og
tvangsopløsninger
Betegnelsen økonomisk kriminalitet omfatter en række forskellige former for kriminalitet,
herunder bedrageri, underslæb, mandatsvig, skyldnersvig, skattesvig, børskriminalitet og
hvidvask. Økonomisk kriminalitet er ofte karakteriseret ved, at forbrydelserne er systematiske og
organiserede og har økonomisk gevinst som motiv. Forbrydelser kan begås af individer eller
selskaber.
De samfundsmæssige konsekvenser af økonomisk kriminalitet kan være ganske omfattende.
Ifølge visse undersøgelser mister samfundet i størrelsesordenen 10 pct. af BNP som følge af
økonomiske forbrydelser, hvilket dog er svært at bekræfte entydigt. Foruden den økonomiske
omkostning kan tilføjes negative konsekvenser for demokratiet, borgeres retssikkerhed samt
erhvervslivets kultur og etik i en given jurisdiktion.
33
I visse situationer er der en sammenhæng mellem økonomisk kriminalitet, konkurser og
tvangsopløsninger, selvom konkurs- og tvangsopløsningssager også kan opstå som følge af fejl,
uheldige omstændigheder eller andet, der ikke er relateret til bedrageri.
Samfundet anvender betydelige ressourcer på at behandle sager om økonomisk kriminalitet,
konkurser og tvangsopløsning. I Erhvervsstyrelsens rapport "Analyse
af iværksætterselskaber"
fremhæves det eksempelvis, at stigningen i tvangsopløsninger som følge af indførelsen af
iværksætterselskaber (IVS'er) har medført øgede omkostninger for det offentlige, og at
33
Kilde: Per Ole Torvald Träskman: "økonomisk kriminalitet" i
Den Store Danske,
Gyldendal.
51
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0052.png
skifteretternes sagsbehandlingsomkostninger er steget fra 32 mio. kr. i 2014 til knap 46 mio. kr. i
2016
34
.
Eksperter fremhæver, at man ikke vil kunne eliminere hverken økonomisk kriminalitet, konkurser
eller tvangsopløsninger fuldstændigt i et samfund som det danske. En central udfordring for
lovgiverne er derfor at ramme den rette balance mellem at lette de administrative byrder for
iværksættere og private erhvervsdrivende på den ene side, og reducere risikoen for svig, konkurser
og tvangsopløsninger på den anden side.
Et selskabs regnskabsår skal omfatte 12 måneder. Den første regnskabsperiode kan være kortere
eller længere, men perioden må ikke overstige 18 måneder
35
. Selskabers årsrapporter skal være
modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning
36
. Hvis første
regnskabsår udgør 18 måneder, og indsendelsesfristen på 5 måneder udnyttes fuldt ud, vil
årsrapporten således først blive modtaget og offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen 23 måneder efter
datoen for selskabet stiftelse.
Nedenstående figur illustrerer livscyklussen for, hvornår selskaber underlægges kontrol af
henholdsvis revisor, Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Skifteretten/kurator.
Figur 3.3.1: Livscyklus for kædesvigselskaber
Som det ses af figuren, kan der i nogle tilfælde gå op til 23 måneder fra stiftelsen af et selskab, før
Erhvervsstyrelsen reelt vil kunne identificere problemstillinger via en kontrolindsats ved
konstateret manglende indsendelse af årsrapport. Skatteforvaltningen har en bred indsats mod
svig, som vedrører forskellige typer kontroller i hele selskabets livscyklus. Men set i relation til
34
35
36
Kilde: Erhvervsstyrelsen: "Analyse af iværksætterselskaber", september 2018
Jf. § 15, stk. 2 i årsregnskabsloven.
Jf. §138, stk. 1 i årsregnskabsloven.
52
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0053.png
revisionspligt og revisors rolle vil problematikken være uændret og kunne vedrøre en periode på
op til 23 måneder.
3.3.3
Foreløbige observationer fra interviews
Lempelserne kan mærkes i forskellig grad
De interviewede repræsentanter for de 3 omfattede enheder i undersøgelsen tilkendegiver at kunne
mærke konsekvensen af lempelserne i revisionspligten i forskellig grad.
For SØIK kan det ikke vurderes, hvorvidt lempelserne har haft en konsekvens for økonomisk
kriminalitet. Generelt vurderes det, at det formentlig er nemmere for deres sagsbehandling at tilgå
sager, hvor der har været revisor, da der er garanti for tilstedeværelsen af et regnskab, og da der
findes en person, man kan gå til, hvis alle andre er forsvundet. De har dog ingen data på dette.
SØIK fremhæver desuden, at det altid vil være muligt at begå økonomisk kriminalitet, uanset om
man har revisor tilknyttet eller ej.
Erhvervsstyrelsen har også tidligere løbende foretaget evalueringer af lempelse af revisionspligten.
SØIK har i den forbindelse bidraget med oplysninger om risikoen for øget økonomisk kriminalitet
som en konsekvens af lempelsen af revisionspligten.
På denne baggrund fremgår det yderligere af de udarbejdede evalueringer for 2006-2011, at det er
SØIK's opfattelse, at den lempede revisionspligt ikke har medført et forøget omfang af økonomisk
kriminalitet. Det gælder for de evalueringer, der dækker regnskabsårene 2007-2011. Da 2006 var
det første regnskabsår, hvor selskaberne kunne fravælge revision, foreligger der ikke specifikke
data eller materiale for dette år ift. sammenhængen mellem lempelse af revisionspligten og
omfanget af økonomisk kriminalitet.
Kuratorforeningen angiver, at de entydigt kan mærke forskel i sagsbehandlingen, men ikke i
antallet af sager. For kuratorer er det blevet vanskeligere at indhente de nødvendige informationer
fra selskaber, der ikke har haft en revisor på deres regnskaber. Så længe der er en revisor
tilknyttet, er regnskaberne langt mere informative, og kurator har som oftest mulighed for at gå i
dialog med revisoren i sagsbehandlingsprocessen. Denne mulighed eksisterer ikke med
ureviderede regnskaber, hvor sagsbehandlingen derfor kan tage længere tid. Kuratorforeningen
fremhæver, at tidsperspektivet kan være afgørende for muligheden for at identificere aktiver i
selskaber.
I tillæg er det Kuratorforeningens opfattelse, at revisor kan bidrage til at reducere antallet af fejl
begået af små selskaber, som ikke kan gennemskue ofte komplekse regelsæt, f.eks. vedrørende
forskel på regnskabsmæssige og skattemæssige fradrag.
Ifølge data fra Kuratorforeningen er det samlede antal af konkurser faldet fra 3.926 i 2015 til
2.430 i 2018. Andelen af årsregnskaber uden revision er i samme periode steget fra ca. 22 pct. til
ca. 33 pct. af det samlede antal konkurser. Tilsvarende er antallet af tvangsopløsninger fra 2015-
2018 faldet fra 6.532 til 4.049, hvoraf andelen uden revision er steget fra ca. 30 pct. af den
samlede mængde i 2015 til ca. 42 pct. i 2018
37
. Det er dog væsentligt at bemærke, at antallet af
37
Skøn for hele 2018 baseret på tilrådeværende datagrundlag for første halvår 2018.
53
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0054.png
begge type sager samlet steg i perioden 2015-2017, hvorefter der antageligvis opleves et fald fra
2017 til 2018. Man kan derfor ikke betragte disse tal som udtryk for en lineær tendens.
Kuratorforeningens data giver ikke i sig selv grundlag for at konkludere, hvorvidt der er en kausal
sammenhæng mellem lempelserne i revisionspligten og antallet af konkurser og
tvangsopløsninger. Antallet af sager fluktuerer fra år til år og afhænger i høj grad af en række
øvrige faktorer, herunder konjunkturudsving.
Sø- og Handelsrettens opfattelse er, at lempelserne ikke har haft betydning for antallet af sager.
Dog henviser de til, at selskaber kan leve i op til 23 måneder uden reel involvering/kontrol fra
myndighederne (jf. også figur 3.3.1), hvilket medfører, at opdagelsesrisikoen for eventuelt svig
eller lignende
og dermed følgende tvangsopløsning
er lille.
Sø- og Handelsrettens egne data viser en lille stigning i antallet af konkursbegæringer fra 5.701
modtagne sager i 2015 til 8.354 modtagne sager i 2017. I samme periode er antal anmodninger om
tvangsopløsning steget fra 6.894 til 10.589 sager. Her ses altså en sammenfaldende tendens ift.
data fra Kuratorforeningen, hvor antallet af sager også steg samlet i perioden 2015-2017. På
tilsvarende vis bør man dog være yderst varsom med at konkludere på nogen form for kausalitet
mellem lempelserne og antallet af sager, da dette vil kræve et langt mere detaljeret datagrundlag.
Betydningen af IVS for sagsmængden mærkes entydigt på tværs af de tre interessenter
De tre interviewede parter angiver samstemmende, at indførelsen af muligheden for at oprette
IVS'er har haft en betydelig negativ konsekvens for forekomsten af økonomisk kriminalitet,
konkurser og tvangsopløsninger. Det er ifølge SØIK, Kuratorforeningen og Sø- og Handelsretten
blevet for nemt at oprette selskaber digitalt, og de kan se en mærkbar stigning i antallet af sager,
som synes at udspringe heraf. Graden af digitalisering har ifølge de udførte interview gjort, at det
er blevet nemmere at svindle, begå kædesvig mv.
I Erhvervsstyrelsens tidligere nævnte "Analyse
af iværksætterselskaber"
fremgår det, at
Erhvervsstyrelsen har sendt 14 pct. af IVS'er stiftet i perioden fra 2014-2017 til tvangsopløsning
hos skifteretterne, mens 5 pct. er opløst uden en oversendelse til tvangsopløsning. Til
sammenligning er 6 pct. af anpartsselskaberne, der er stiftet i samme periode, oversendt til
tvangsopløsning, mens 5 pct. af anpartsselskaberne er opløst uden en oversendelse.
Det vil sige, at der er dobbelt så mange iværksætterselskaber sammenholdt med antal
anpartsselskaber, der bliver tvunget til at lukke, hvilket understøtter de tre interviewede parters
opfattelse af, at de kan mærke at indførelsen af IVS'er har givet dem flere sager.
3.4
Analyse IV: Erfaringer med gældende regler vedr. påbud om
revision
I dette afsnit gennemgås kort Erhvervsstyrelsens faktisk erhvervede erfaringer med muligheden
for påbud af revision.
Erhvervsstyrelsen har i perioden 2012-2018 givet påbud om revision iht. årsregnskabslovens §
135, stk. 7, som det fremgår af nedenstående tabel 3.4.1. Tabellen indeholder endvidere antallet af
54
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0055.png
sager med overtrædelse af § 135, stk. 6. Erhvervsstyrelsen har herudover truffet en række
afgørelser om berigtigelser af årsrapporter, der burde have været revideret i udgangspunktet.
Tabel 3.4.1: Antal påbud om revision og antal sager med overtrædelse
Kontrolår
Som følge af
væsentlige fejl
eller mangler
2
3
24
19
5
45
15
58
Som følge af
A-lån
3
Ingen sager
Ingen sager
Ingen sager
70
84
51
87
Som følge af
bødeforlæg eller
straf
1
Ingen sager
Ingen sager
1
9
Ingen sager
Ingen sager
Ingen sager
I alt
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018*
3
24
20
84
129
69
145
Note: Ovennævnte tal er baseret på data, der manuelt er registeret i regneark i forbindelse med sagsbehandlingen. Der kan derfor
forekomme upræcisheder i registreringen. *Opgjort pr. 3. september 2018.
1: ÅRL § 135, stk. 6, 2: ÅRL § 135, stk. 7, 1. pkt., 3: ÅRL § 135, stk. 7, 2. pkt.
Såkaldt ”påbud
om revision”
omfatter både de
selskaber, som er reviderede og som fratages
muligheden for at fravælge revision, samt de selskaber, som ikke er reviderede, men påbydes
revision fremadrettet.
I 2015 og 2016 var ulovlige kapitalejerlån et særligt indsatsområde i Erhvervsstyrelsens
regnskabskontrol. Denne indsats medførte, at der blev pålagt revision i 70 tilfælde i 2015 og 84
tilfælde i 2016. I 2017 blev reglerne om kapitalejerlån ændret. Herefter blev det under visse
betingelser muligt at yde kapitalejerlån lovligt, og der blev mulighed for at lovliggøre visse
ulovlige kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017. Som følge af disse lovændringer blev indsatsen
vedrørende ulovlige kapitalejerlån reduceret i 2017, hvorfor der alene blev pålagt revision i 51
tilfælde dette år.
Erhvervsstyrelsen har i 2018 implementeret et nyt kontrolsagssystem, der gør det muligt at
registrere oplysningerne elektronisk, med virkning fra februar måned.
3.5
Analyse V: Betydningen af revision for selskabers
vækstpotentiale og mulighed for opnåelse af finansiering
Følgende afsnit gennemgår resultaterne af Copenhagen Economics analyse af revisions betydning
for selskabers vækstpotentiale og finansieringsmuligheder.
3.5.1 Baggrund og omfang af analysen
Som tidligere nævnt, har de gennemførte lempelser af revisionspligten for mindre selskaber
(regnskabsklasse B) foretaget i perioden fra 2006 og frem været rettet mod at lette selskabernes
administrative opgaver i forbindelse med regnskabsaflæggelse.
Som beskrevet i delafsnit 2.2.8 er de administrative konsekvenser ved lempelsen af
revisionspligten i henholdsvis 2016, 2010 og 2012 opgjort efter AMVAB metoden med
udgangspunkt i, hvor mange virksomheder, der kunne fravælge revision. På daværende tidspunkt
55
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0056.png
tog metoden ikke højde for, at nogle virksomheder valgte at forsætte med at lade årsregnskabet
revidere. I 2015 blev metoden ændret, så man i dag ville opgøre de administrative konsekvenser af
en lempet/skærpet revisionspligt med udgangspunkt i, hvor mange virksomheder, der rent faktisk
fravælger revision.
Ud over de administrative konsekvenser ved lempet revisionspligt har en række analyser samtidig
påpeget, at manglende anvendelse af revisorydelser også kan betyde, at selskabernes
kapitalomkostninger stiger, da manglende revision kan resultere i manglende gennemsigtighed i
de ikke-reviderede regnskaber.
Som en del af revisionspligt undersøgelsen har Erhvervsstyrelsen derfor bedt Copenhagen
Economics om at analysere følgende dele:
1. Omfanget af direkte besparelser, som mindre selskaber har opnået gennem lempelserne i
revisionspligten
2. I hvilket omfang manglende anvendelse af revisorydelser påvirker selskabernes
kapitalomkostninger
3. Om de gennemførte lempelser i revisionspligten har haft indflydelse på de berørte
selskabers vækst?
3.5.2 Resultater af Copenhagen Economics analyse
Indledningsvis bemærkes det af Copenhagen Economics, at analysen er afgrænset til udelukkende
at fokusere på implikationerne af lempet revisionspligt for danske selskaber, og analysen berører
dermed ikke eksplicit problemstillinger med hensyn til skattetab og revisionspligt.
Copenhagen Economics analyse
38
resulterer i følgende hovedkonklusioner:
Danske selskaber fravælger i højere og højere grad revision til fordel for billigere
revisorydelser. Samlet skønnes en direkte besparelse på revisorhonorarer at beløbe sig til ca.
1,6 mia. kr.
39
i 2017.
En del af denne besparelse kan blive modsvaret af højere kapitalomkostninger, da
selskaberne risikerer lavere kreditvurderinger og dermed højere renter på f.eks.
gældsfinansiering.
Samlet set er der indikationer på, at der med den seneste lempelse af revisionspligten er
opnået en positiv effekt på de berørte selskabers beskæftigelse i perioden 2011-2013.
Copenhagen Economics udbygger de overordnede konklusioner med nedenstående. Se også
bilagsrapportens bilag 6, hvor den samlede analyse fra Copenhagen Economics er gengivet.
Reformer af revisionspligten vurderes at give en direkte besparelse på ca. 1,6 mia. kr. i 2017
Siden 2006 er revisionspligten blevet lempet ad flere omgange. Det betyder, at mindre danske
selskaber i større omfang kan fravælge revision til fordel for billigere revisorydelser, eller selv stå
for at opstille regnskabet.
38
39
Kilde: Copenhagen Economics, 2018. Revisionspligtens effekt på udvikling og vækst i danske virksomheder, september 2018.
Der kan forekomme varians i de bagvedliggende estimerede data for beregningerne, som dog ikke påvirker det samlede resultat. Se
bilagsrapportens bilag 1 og 6.
56
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0057.png
Som angivet i figur 2.6.1 i delafsnit 2.6, valgte 90 pct. af de selskaber, som ikke var underlagt
revisionspligt, stadigvæk revision tilbage i 2012. I 2017 var dette tal faldet til 35 pct. Det er dog
vigtigt at holde sig for øje, at selskaberne i høj grad har valgt billigere revisorydelser, frem for helt
at fravælge nogen form for revisorbistand. Således valgte 13 pct. af danske selskaber udvidet
gennemgang, 2 pct. review og 34 pct. assistance i 2017. Til sammenligning var der kun 16 pct. af
selskaberne, som ikke modtog nogen form for revisorbistand, herunder særligt de mindre og unge
selskaber.
Samlet set vurderes den direkte besparelse til revisorhonorarer at beløbe sig til 1,6 mia. kr. i 2017,
hvoraf størstedelen af besparelsen er drevet af selskabernes fravalg af revisorbistand eller via brug
af assistance. Teknologiske fremskridt vil dog kunne mindske denne besparelse fremadrettet, da
den grundlæggende omkostning til generering af et årsregnskab må forventes at være faldende i
takt med mere og bedre automatisering af processer.
Den faktiske besparelse kan dog fravige fra dette skøn. Den direkte besparelse medtager kun
direkte udgifter til revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Ved fravalg af revision vil
selskaberne dog ikke nødvendigvis opleve den fulde besparelse, da f.eks. selskaber, som fravælger
al form for revisorbistand, selv må stå for at opstiller regnskabet og dermed bruge tid og
ressourcer herpå. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at revisor med stor sandsynlighed har både
en absolut og komparativ fordel ved at opstille regnskabet.
På den anden side kan ovenstående også undervurdere besparelsen, da frafald af revisionspligt
også betyder, at selskabet ikke længere skal bruge tid og ressourcer på at besvare spørgsmål og
forklare dokumentationen i forbindelse med revision.
Fravalg af ekstern revision giver højere kapitalomkostninger
Når selskaberne fravælger revision, vil deres kapitalomkostninger med stor sandsynlighed stige.
Dette kan tilskrives følgende forhold:
Manglende revision kan betyde øget informationsasymmetri mellem selskabsejere og
eksterne interessenter.
Denne informationskløft resulterer alt andet lige i lavere kreditvurderinger.
Lavere kreditvurderinger betyder højere kapitalomkostninger og potentielt begrænset
adgang til fremmedkapital.
Analysen indikerer, at selskaber, som enten vælger review eller assistance eller helt fravælger
revisorbistand, får en lavere kreditvurdering. Især fravalg af ekstern revision ser ud til at påvirke
selskabernes kreditvurdering negativt. Denne konklusion bakkes også op af en række aktører med
erfaring inden for kreditgivning til selskaber. Betydningen af en lavere vurdering afhænger
selvsagt af selskabets behov for ekstern finansiering.
En række internationale studier finder i denne sammenhæng også, at selskabers låneomkostninger
stiger med mellem 56 og 360 basispoint ved fravalg af ekstern revision.
Dette indikerer, at danske selskaber potentielt skal være påpasselige med at fravælge ekstern
revision, såfremt de beror på ekstern finansiering. For eksempel indikerer middelestimatet fra fire
studier, at danske selskaber med en revisorydelse på 21.600,- kr. og mere end 21,7 mio. kr. i
ekstern gæld vil opleve en større stigning i låneomkostningerne, end de ville kunne opnå i direkte
besparelser ved fravalg af revisorbistand.
57
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0058.png
Indikationer på, at lempelser af revisionspligten har haft en positiv effekt på beskæftigelsen i de
berørte selskaber
I teorien er lempelser af revisionspligten fordelagtige for mindre selskaber, da de åbner mulighed
for at vælge den mest økonomisk fordelagtige løsning. Således kan selskaber med betydelige
eksterne forpligtelser med fordel aktivt vælge at blive reviderede, hvorimod selskaber, som i høj
grad beror på egne midler og ikke har behov for f.eks. leverandør-kreditter, får mulighed for at
fravælge revision og dermed opleve en nettobesparelse, da revisorhonoraret er større end
stigningen i kapitalomkostningerne
40
.
Resultaterne af denne analyse indikerer, at lempelsen af revisionspligten i 2011 havde en positiv
effekt på beskæftigelsen i de berørte selskaber. På den korte bane vurderes beskæftigelsen på
baggrund af danske data at være steget med 1.700 job som følge af reformen i 2011. Effekten er
dog behæftet med en vis statistisk usikkerhed, og der er ingen statistisk robust effekt på
værditilvækst, balance eller omsætning. Samtidig kan en del af denne effekt potentielt set
tilskrives, at nogle selskaber i en periode fortsætter produktion og beskæftigelse, fordi eksterne
aktører, herunder skattemyndighederne, ikke er opmærksomme på problemer i selskabet og
dermed udsætter en standsning af et underskudsgivende selskab.
3.6
Analyse VI: Bruger- og behovsanalyse
Med udgangspunkt i en tidligere udarbejdet rapport berører dette afsnit, hvordan man kan
identificere brugere af selskabers regnskaber, samt hvordan disse brugere vurderer årsrapportens
værdi og rolle. Inddragelsen af brugerperspektivet er relevant i forhold til at give et mere
nuanceret dokumentationsgrundlag, for at vurdere lempelsernes konsekvenser fra flere
interessentvinkler.
3.6.1 Datakilder og metodiske forbehold
Til brug for gennemgangen tages udgangspunkt i Damvads rapport "Brugen
af årsrapporter for
mindre virksomheder"
(2014). I den forbindelse bør en række forbehold fremhæves. Det er først
og fremmest væsentligt at bemærke, at rapporten er udarbejdet i juni 2014, hvorfor
konsekvenserne af den seneste lempelse af revisionspligten i 2012 kun i mindre omfang er
sporbare. Desuden er datagrundlaget begrænset, da det kun dækker perioden fra indførelsen af
lempelserne i 2012 (som trådt i kraft pr. 1. januar 2013) og frem til Damvads dataindsamling til
brug for rapporten, hvilket må forventes at have fundet sted i foråret 2014
41
.
Publiceringstidspunktet for Damvad rapporten betyder også, at digitaliseringsdagsordenens
betydning for brugerne ikke er medtaget i fuldt omfang i rapporten, da den digitale udvikling på
daværende tidspunkt var på et helt andet stadie. Eksempelvis må man antage, at nogle af de
primære brugere i dag har andre datakilder til rådighed, end de havde i foråret 2014, hvorfor
årsrapportens betydning kan være ændret som konsekvens heraf.
40
41
Copenhagen Economics har ikke som en del af deres analyse kvantificeret sådanne effekter på danske data.
Damvad rapporten specificerer ikke perioden, hvor dataindsamlingen har fundet sted.
58
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0059.png
Det bemærkes ligeledes, at der ikke er entydigt sammenfald mellem de selskaber i
regnskabsklasse B, som denne rapport omhandler, og Damvads definition af "små
selskaber",
som
illustreret herunder:
Tabel 3.6.1: Definition af små selskaber
Damvad versus gældende størrelsesgrænser
Damvads definition af
Størrelsesgrænser for fritagelse
små selskaber
fra revisionspligten
42
Omsætning
5-70 mio. kr.
8 mio. kr.
Antal ansatte
Balancesum
10-50 ansatte
Ikke angivet
12 heltidsbeskæftigede
4 mio. kr.
Endelig bør det nævnes, at lempelserne af revisionspligten ikke var det primære fokus for
Damvads rapport, hvilket betyder, at konsekvenserne af lempelserne for brugerne ikke er direkte
belyst. De kan dog umiddelbart udledes på mere indirekte vis fra rapporten.
3.6.2 Definition af primære brugere
I nærværende afsnit anvendes Damvads kategorisering af primære brugere, der afgrænses til
eksterne
brugere af selskabers årsrapporter og således ikke ser på interne brugere såsom ledelsen.
Damvad identificerer fem overordnede brugergrupper bestående af:
1.
Kreditinstitutioner
(banker, kreditinstitutioner, kreditvurderings- og
kreditoplysningsbureauer)
2.
Investorer
(private og professionelle investorer)
3.
Samarbejdspartnere
(kunder, samarbejdspartnere og leverandører)
4.
Analytikere
(analytikere og journalister)
5.
Myndigheder
(offentlige myndigheder)
43
De konkrete interessenter inden for kategorien
"myndigheder"
udspecificeres ikke nærmere. I lyset
af nærværende analyses fokus kan Erhvervsstyrelsen, Sø- og Handelsretten, Skattemyndighederne,
Justitsministeriet og SØIK ses som centrale brugere blandt offentlige myndigheder. I tillæg er
Kuratorforeningen en vigtig partner til myndighedernes indsatser i tvangsopløsnings- og
konkurssager.
3.6.3
Observationer
Reviderede årsregnskaber tillægges høj værdi
Ifølge Damvad vurderes årsrapporten at være den mest betydningsfulde kilde til information, når
brugere skal vurdere små selskaber (jf. Damvads definition af små selskaber herover). På tværs af
brugergrupperne tillægges selskabers årsrapporter stor værdi som troværdige og af høj kvalitet, og
særligt de revisionspåtegnede årsrapporter tillægges autoritet og blåstemplingsværdi af brugerne.
Ifølge Damvad fremhæver brugere især værdien af, at årsrapportens informationer er udarbejdet
42
43
Virksomheder kan fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af de tre størrelsesgrænser.
Kilde: Damvad, 2014. Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder
59
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0060.png
på baggrund af ensartede og standardiserede formater, hvilket gør det muligt at sammenligne data
på tværs af selskaber.
Årsregnskaber kan ikke stå alene som datagrundlag
Selvom Damvad fremhæver årsrapporten som den mest værdifulde informationskilde for brugere,
er oplysningerne heri ifølge Damvad sjældent tilstrækkelige for at danne sig et komplet billede af
et givet selskabs finansielle situation. Især avancerede brugere, f.eks. banker, kreditinstitutioner og
investorer, indhenter supplerende viden via flere forskellige kanaler, der ikke omfatter reviderede
regnskaber
44
.
Resultatopgørelse tillægges højest værdi
Damvads analyse viser desuden, at årsrapportens resultatopgørelse, balancens specifikation af
hovedposter, noter og de obligatoriske dele af ledelsesberetningen, anvendes ofte og tillægges høj
værdi af brugere, der primært arbejder med årsrapporter fra små selskaber. En af de
noteoplysninger, der tillægges stor betydning, er oplysninger om selskabets væsentligste
aktiviteter. Samlet set tillægges resultatopgørelsen højest værdi af brugerne, mens
ledelsespåtegningen vurderes at have middel eller lav værdi for brugerne.
3.7
Analyse VII: Sammenligning af internationale kriterier for
fravalg af revision
For at underbygge redegørelsen af de danske kriterier for fravalg af revision vil følgende afsnit
gennemgå og sammenligne en række internationale kriterier for fravalg af revision med
udgangspunkt i reglerne i Tyskland, Storbritannien, Holland, Sverige, Norge og Finland. Desuden
er kort foretaget en sammenligning af grænseværdier i en bredere EU-kontekst. Og der indgår en
særskilt beskrivelse af anvendelsen af grænseværdier i Norge, hvilket adskiller sig lidt fra
tilgangen i EU-landene, jf. rammerne i EU-direktivet.
3.7.1 Grundlag og omfang af sammenligningen
Den internationale sammenligning omfatter et antal fakta-baserede forhold, jf. spørgeramme
sammensat af Erhvervsstyrelsen. Udvælgelsen af de seks omfattede lande er foretaget af
Erhvervsstyrelsen, ud fra et ønske om en komparativ analyse af lande, der er forholdsvis
sammenlignelige med Danmark i relation til de omgivelser og "miljø", der er tilknyttet drift og
setup for myndighedskontrol af mindre selskaber
45
. Sammenligningen har generelt en kvalitativ
karakter.
Der er afdækket oplysninger om konkrete grænseværdier for anvendelse af lempelsen i de
respektive lande, hvilke typer selskaber der er omfattet af lempelsesmuligheden, hvornår den
nuværende ordning er indført, og om der har været en tilpasning i grænseværdierne. Dertil
kommer en vurdering af, hvor mange selskaber der ligger inden for kategorien mht. mulighed for
44
Dette omfatter personlig kontakt med virksomhedsledelsen, oplysninger fra RKI, erfaringer fra samarbejdspartnere, kreditforsikrings-
oplysninger mv. Kilde: Damvad, 2014. Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder
45
Dog er setup for myndighedskontrol i nogen grad varierende i Tyskland og Storbritannien, sammenlignet med de øvrige medtagne
lande.
60
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0061.png
fritagelse ifølge de fastlagte grænseværdier, og hvor stor en procentdel af disse selskaber, der
faktisk gør brug af lempelsesmuligheden. Endvidere er det forsøgt belyst, om anvendelsen af
lempelsen har resulteret i vanskeligheder for selskaberne i forhold til at opnå kreditter og
finansieringsmuligheder.
Endelig er det belyst, hvorvidt myndighederne er organisatorisk opdelt i forhold til varetagelse af
modtagelse og kontrol af moms-/skatteregnskaber versus års-/selskabsregnskaber. Dette
vurderedes ved sammensætningen af spørgerammen at være en relevant sondring i forhold til den
praktiske udførelse af henholdsvis skatte- og regnskabskontroller. I relation hertil er det også
undersøgt, hvorvidt udførelsen af regnskabskontroller foretages helt eller delvist digitalt.
3.7.2 Metode og afgrænsning
Udførelsen af den internationale sammenligning inddrager hvor muligt informationer fra
Erhvervsstyrelsens tidligere gennemførte analyse fra 2015 omkring erfaringer med lempelse af
revisionspligt i Storbritannien, Tyskland og Holland
46
. Denne sammenstilling indeholder således
visse sammenfaldende aspekter, og hvor udvalgte resultater derfor er genanvendt. Anvendte data
er så vidt muligt eftertjekket for aktualitet. Metodemæssigt er søgt indhentet de ønskede
oplysninger via kontakt til de nationale myndigheder, anvendelse af eget globale netværk, samt
udførelse af desk research.
Desuden er sammenligningen afgrænset ift. at berøre aspekter i relation til skatte- og
momsområdet, da det ikke har været muligt for den danske skatteforvaltning at formidle de
nødvendige kontakter til tilsvarende myndighedsrepræsentanter i de seks omfattede lande.
Sammenstillingen omfatter derfor kun meget få oplysninger relateret til myndighedsudøvelsen på
skatteområdet, og oplysninger herom er i givet fald formidlet af myndighedsrepræsentanter uden
for de respektive skatte ressortområder.
Helt overordnet for denne internationale sammenligning gælder det, at der er en stor kompleksitet
forbundet med sådanne komparative analyser, da alle lande har forskelligartede definitioner af
selskabstyper, detaljering af myndighedsstruktur, centralt/decentralt organisatorisk setup, etc. Man
skal derfor være varsom med én til én sammenligninger, især vedrørende de data, der er baseret på
skøn frem for fakta.
3.7.3 Sammenligning af rammebetingelser
I nedenstående tabel 3.7.1 kan ses en oversigt over de væsentligste indsamlede data. Der henvises
til bilagsrapportens bilag 2 for en mere detaljeret version af oversigten, og hvor datakilder tillige
er angivet og kommenteret.
3.7.4 Grænseværdier for mulighed for lempelse
I relation til grænseværdier for mulighed for lempelse af revisionspligt ligger størrelsesgrænserne i
de nordiske lande generelt i den lave ende sammenlignet med mange andre EU-lande, jf. også
delafsnit 3.7.6. Sammenlignet med de resterende lande i indeværende sammenligning -
Storbritannien, Tyskland og Holland - ligger Danmarks grænseværdier lavt, og dermed med en
46
Kilde: EY, 2015. Erhvervsstyrelsen, analyse af erfaringer med lempelse af revisionspligt i UK, Tyskland og Holland.
61
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0062.png
mindre procentdel selskaber inden for kategorien, hvor fritagelse er mulig. Tyskland og Holland
har indført grænseværdier, der matcher den øverste ramme fastlagt via EU's direktiv, og dermed
en så stor som mulig procent af selskaber med mulighed for lempelse. Storbritanniens værdier er
også relativt højt sat, men dog lidt under det maksimale niveau.
Det bemærkes her, at selskaber i Norge kun kan fritages for revision, hvis man ikke overstiger alle
tre grænseværdier, hvor man i Danmark og de øvrige EU-lande kan fritages ved opfyldelse af at
ligge under to af tre grænseværdier over en 2-årig periode (jf. også delafsnit 3.7.7 nedenfor).
Grundet de højere grænseværdier i henholdsvis Storbritannien, Tyskland og Holland, ses i disse
lande i praksis, at andelen af selskaber med lempelsesmulighed ligger mellem 97-99 pct.
I de nordiske lande skønnes mellem 70-90 pct. af selskaberne inden for det relevante segment at
være omfattet af lempelsesmulighed. De procentvise udsving kan
ud over forskellene i de
fastsatte grænseværdier - i et vist omfang tilskrives, at der er variationer i, hvordan man har
defineret de omfattede selskabssegmenter.
Der tegner sig tillige et meget ensartet billede, når man kigger på skøn for andelen af selskaber,
der gør brug af lempelsen i de enkelte lande. Igen ligger Danmark på niveau med Norge og
Sverige inden for et 60-65 pct. interval. Tilsvarende gør en større andel af de omfattede selskaber i
Storbritannien, Holland og Tyskland brug af lempelsesmuligheden.
Der er en relativt stor spredning mht. hvornår de enkelte lande har indført den nuværende ordning.
Sverige og Finland er de eneste lande, der ikke har tilpasset grænseværdierne siden den
oprindelige indførelse.
Derudover er det væsentligt at nævne, at der blandt de nordiske lande pågår debat om netop
lempelsen for revision og tilpasning af grænseværdier.
I Finland har man for nyligt udarbejdet forslag om at øge grænseværdierne for mulighed for
lempelse, således at de fremadrettet vil bestå af en balancesum på 2,6 mio. DKK, en
nettoomsætning på 5,2 mio. DKK og 10 ansatte. Forslaget er dog endnu ikke godkendt af
Regeringen
47
.
I Sverige har der i 2017/2018 været debat omkring genindførelse af revisionspligt for alle
selskaber, dvs. grænseværdier på 0. Baggrunden herfor var en undersøgelse af effekter af
revisionspligt lempelsen foretaget af den svenske Rigsrevision
48
, og hvor man som resultat
anbefalede at trække lempelsen tilbage. Rigsrevisionens undersøgelse blev dog fulgt op af en ny
analyse fra brancheorganisationen Svensk Handel (HUI)
49
, og hvor analysens resultater modsagde
konklusionerne fra Rigsrevisionen. I forlængelse heraf er det også relevant at bemærke, at de
svenske myndigheder sammenlignet med Danmark ikke har samme mulighed for anvendelse af
digitale kontroller af data. Debatten i Sverige mundede samlet set ud i, at man valgte at fastholde
de nuværende grænseværdier for revisionspligt. I relation til anvendelse af metodemæssig tilgang
47
48
Kilde: Työ- ja elinkeinoministeriö, 2018.
Kilde: RIR, 2017. Riksrevisionen: Avskaffandet av revisionsplikten för små aktiebolag
en reform som kostar mer än den smakar.
49
Kilde: HUI working paper series, 2018 " Free to choose: Do voluntary audit reforms increase employment growth?
62
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0063.png
til sådanne undersøgelser henvises endvidere til evaluering af årsregnskaber i perioden 2012-2017,
som gennemført som en del af nærværende revisionspligt undersøgelse, jf. delafsnit 3.1.
Tabel 3.7.1: Sammenligning af rammebetingelser i udvalgte lande
Spørgsmål
Hvad er grænserne for hvornår
der er revisionspligt i de
forskellige lande?
1
Danmark
Fakta
-
Storbritannien
Fakta
-
Tyskland
Fakta
-
Holland
Fakta
-
Sverige
Fakta
-
Norge
Fakta
-
Finland
Fakta
-
EU direktiv
Fakta
Kommentar
- Balancesum (mDKK)
- Nettoomsætning (mDKK)
- Ansatte (antal)
4
8
12
90%
33
66
50
99%
45
90
50
97%
45
90
50
98%
1,2
2,2
3
70%
18,6
4,6
10
73%
0,7
1,5
3
80%
45
90
50
-
K
i
K
i
K
i
Hvor mange selskaber ligger der
2
i denne kategori?
(Skønsmæssigt)
Hvilke virksomhedssegmenter
3
er omfattet af fritagelse af
revisionspligten?
Små virksomheder
og andre
virksomheder hvor
følgende faktorer
opfyldes; aktionær
godkendelse,
Små og mellemstore
moderselskab har
Regnskabsklasse B virksomheder, visse
garanteret at
virksomheder kan
virksomheder
overtage
ikke fritages
tab/finansiere
kommende år,
virksomheden
konsolideres i
moderselskabets
koncernregnskab
Mikro- og små
virksomheder
Små virksomheder
Små virksomheder
med begrænset
med begrænset
I udgangspunktet
hæftelse. Nogle
hæftelse og under
alle virksomheder
brancher er ikke
bestemte forhold
som møder
inkluderet f.eks.
handelsvirksomhed
advokater, revisorer tærskelværdierne
er og non-profit
og
organisationer
ejendomsmæglere
-
Hvor mange virksomheder
vælger at gøre brug af
4
lempelsesmuligheden?
(Skønsmæssigt)
5
65%
80%
Størstedelen
98%
60%
52%
75%
-
Hvilket år blev den nuværende
ordning indført?
Har der været tilpasning i
grænseværdierne?
2012
Ja
2008
Ja
2009
Ja
2013
Ja
2010
Nej
2011
Ja
2007
Nej
-
-
6
7
Hvor stor en andel i % af de
omfattede virksomheder, har
sværere ved at skaffe kredit
eller låne penge?
60%
Vurderes ikke at
have nogen effekt
Umiddelbart er der
ingen negativ effekt
Ingen officelle data Ingen officelle data Ingen officelle data
Ingen officelle data
vedrørende
tilgængelige
tilgængelige
tilgængelige
tilgængelige
finansiering ved ikke
at være auditeret
-
8
Er der organisatorisk opdeling
mellem myndigheders
håndtering af moms-
/skatteregnskaber og
års-/selskabsregnskaber?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
9
Rapporterer virksomhederne
årsregnskaber digitalt til
myndighederne?
Stort set alle
virksomheder, inkl.
små virksomheder
Siden 2010 har det
skal indrapportere
Ja , 100%
været obligatorisk
årsrapporter i
digitaliseret
for virksomheder
papirversion til
modtagelse (XBRL)
atrapportere
Companies House.
elektronisk (XBRL)
Andre virksomheder
kan rapportere
online.
Mikro og små
Siden marts 2018
virksomheder er
har det været
forpligtet til at
muligt at indberette
rapportere digitalt
elektronisk
(XBRL) fra 2016
Siden 2015 har det
været obligatorisk
for virksomheder at
rapportere digitalt
Årsrapporter
modtages i pdf-
format fra
skattemyndig-
hederne
-
10
Bliver der foretaget compliance
Ja, der udføres
Ja, der udføres
gennemgang eller anden
compliance kontrol compliance kontrol
regnskabskontrol?
på formelle data
på formelle data
Ikke oplyst
Nej
Ja, der udføres
Ja, der udføres
compliance kontrol compliance kontrol
på formelle data
på formelle data
Nej
11
Der udføres
udelukkende digital
kontrol på formel
Regnskaber
data og stikprøver
indsendt digital
Er regnskabskontroller
ud fra temaer,
digitaliseret (helt eller gradvist),
indsatsområder og bliver kontrolleret
for generelle fejl
og i givet fald hvornår?
ud fra en
(validitetstjek)
risikovurdering, som
kontrolleres
manuelt. Indført i
2012.
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Der udføres
Der udføres både
manuelle kontroller, manuel og delvis
bl.a. mht. om
digital kontrol.
formelt indhold er Indført i 2011. Se
tilstede. Indført i
evt. ovenstående
1995
spørgsmål.
Nej
-
Note: Se bilagsrapportens bilag 2 for uddybende kommentarer til tabellen samt tilknyttede kildeangivelser
63
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0064.png
3.7.5 Sammenligning af landes tilgang til (digitale) kontroller
Danmark, Storbritannien, Sverige og Norge udfører compliance kontrol på de modtagne
årsregnskaber, mens der i Finland udelukkende foretages kontroller hos skattemyndighederne. I
Holland foretages ingen decideret compliance kontrol, jf. den gældende lovgivning (se også
uddybende herom i bilagsrapporten).
Danmark, Tyskland og Holland har digital rapportering (XBRL)
50
på årsrapporter. I Sverige og
Norge er det muligt at indberette digitalt (ikke XBRL), mens der i Finland kan indberettes digitalt
til skattemyndighederne, og hvor data herefter videresendes i pdf-format til den finske pendant til
Erhvervsstyrelsen. Storbritannien arbejder på nuværende tidspunkt på at indføre digital
rapportering, i første omgang målrettet skatteoplysninger.
Danmark og Norge anvender delvise digitale kontroller af modtagne data, hvilket er indført i
henholdsvis 2013 og 2011. I Sverige udføres udelukkende manuelle kontroller af de modtagne
årsrapporter. Og i Finland foretages udelukkende kontroller af data hos skattemyndighederne
51
.
Det har ikke været muligt at indsamle oplysninger om, hvorvidt Tyskland og Holland er
påbegyndt anvendelse af digitale kontroller på baggrund af de modtagne digitale indberetninger
via XBRL.
Der er beskrevet nærmere omkring formål og muligheder forbundet med myndighedernes
modtagelse af digitale regnskabsdata i delafsnit 4.3.
3.7.6 Sammenligning af grænseværdier i et bredere EU perspektiv
Som supplerende datasæt til ovenstående internationale sammenligning har
Accountancy Europe
(Den Europæiske Revisororganisation) i 2016 offentliggjort en tilsvarende oversigt over
størrelsesgrænserne for revisionspligt i EU landene
52
. I henhold til undersøgelsen har 23 EU-lande
umiddelbart fastsat højere størrelsesgrænser end Danmark, mens tre EU-lande (Sverige, Finland
og Malta) har fastsat lavere, mere strikse størrelsesgrænser. Endelig har Ungarn fastsat en lavere
størrelsesmæssig omsætningsgrænse end Danmark, men til gengæld en højere grænse for antal
medarbejdere.
En sammenligning af grænseværdier i en række af de EU-lande, som Danmark ofte holdes op mod
er gengivet i nedenstående figur.
50
XBRL står for eXtensible
Business Reporting Language,
som er det internationale digitale sprog for kommunikation af finansielle
data. Kilde: FSR, 2018 "Hvad er XBRL".
51
Det har ikke været muligt for analyseteamet at få indhentet kontaktoplysninger hos skattemyndighederne i Finland, hvorfor det ikke
vides om deres regnskabskontrol foretages helt eller delvist digitalt.
52
Kilde: Federation of European accountants, 2016. Audit exemption thresholds in Europe.
64
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0065.png
Figur 3.7.1: Størrelsesgrænser i udvalgte EU-lande (2016)
Kilde: Accountancy Europe, 2016
3.7.7 Sammenligning med norske kriterier
Som beskrevet i ovenstående gennemgang af internationale kriterier anvendes den danske model
for fritagelse for revisionspligt også i de øvrige EU-lande, uanset i hvilken udstrækning
regnskabsdirektivets størrelsesgrænser udnyttes. Dvs. selskaber, der ikke overskrider to af tre
størrelsesgrænser er fritaget, og balancesummen sættes oftest til halvdelen af nettoomsætningen. I
følgende afsnit gennemgås reglerne i Norge i større detaljer, idet Norges position som ikke-EU-
medlemsland giver landet andre typer af muligheder for revisionsfritagelse.
I Norge anvendes samme tre kriterier (balancesum, nettoomsætning og antal ansatte) ved fritagelse
for revisionspligt for små selskaber. Efter norske regler er det imidlertid en betingelse for
fritagelse, at selskabet opfylder alle tre betingelser.
De norske størrelsesgrænser er:
1. Nettoomsætning på 6 mio. NOK (ca. 4,7 mio. kr.)
2. En balancesum på 23 mio. NOK (ca. 18 mio. kr.), og
3. Gennemsnitligt antal ansatte på 10.
Baggrund for den norske model
Den norske model blev fastlagt i forbindelse med vedtagelse af lempelse af revisionspligten for
små selskaber i 2011
53
. Lovforslaget var baseret på en rapport fra et udvalg, som skulle se på
revisionspligten for små selskaber
54
. Udvalget drøftede i rapporten kriterier og tærskelværdier for
de selskaber, der eventuelt skulle fritages for revisionspligt. Det var imidlertid udvalgets
opfattelse, at driftsindtægter, balancesum og antal ansatte/årsværk bedst gav udtryk for et selskabs
økonomiske størrelse.
53
54
Prop. 51 L (2010-2011)
Endringer i revisorloven og enkelte andre lover (unntak fra revisionsjonsplikt for små aksjeselskaper).
Kilde: NOU 2008: 12
Revisjonsplikten for små foretak.
65
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0066.png
Efter udvalgets opfattelse burde undtagelsen fra revisionspligt for små aktieselskaber som
udgangspunkt omfatte selskaber med driftsindtægter under 5 mio. NOK. Udvalget gav imidlertid
samtidig udtryk for, at
”Utvalget antar likevel at det kan forekomme aksjeselskaper med driftsinntekter under
fem millioner kroner som ikke bør omfattes av et eventuelt unntak fra revisjonsplikten for
små aksjeselskaper. Det kan forekomme aksjeselskaper med meget høy balansesum,
samtidig som virksomheten har lavere driftsinntekter enn fem millioner kroner. Med
balansesum i en slik størrelsesorden vil regnskapsbrukerne
andre forhold konstant
ha
større behov for kontroll med regnskapsavleggelsen enn om balansesummen er liten.
Utvalget foreslår derfor at vilkåret knyttet til driftsinntekter bør suppleres med et krav om
at balansen ikke må overstige 20 millioner kroner. Som en ytterligere sikkerhetsventil
tilrår utvalget at aksjeselskaper med et gjennomsnittlig antall ansatte høyere enn 10
årsverk, ikke unntas fra revisjonsplikt.”
Udvalgets forslag, hvorefter alle tre kriterier skal være opfyldt, blev således fulgt ved vedtagelsen
af fritagelse for revisionspligt for små aktieselskaber.
I Norge blev således størrelsen af balancesummen i sig selv anset som et kriterie for fritagelse for
revisionspligt.
Undersøgelse af norske kriteriers anvendelse i dansk kontekst
Til brug for en sammenligning med de norske kriterier er søgt undersøgt størrelsen af
balancesummen i de danske selskaber, der er fritaget for revisionspligt. Der foreligger imidlertid
ikke tilstrækkelig samlet regnskabsinformation til for alle selskaber at kunne opgøre, hvor mange
der er fritaget for revisionspligt, og som samtidig har en balancesum der overstiger 4 mio. kr. Der
foreligger imidlertid tilstrækkelig regnskabsinformation om ca. 93.000 af de 214.000 selskaber,
der estimeres at være fritaget for revisionspligt
55
.
Tabel 3.7.2 viser, hvor mange af de danske selskaber, hvor der foreligger regnskabsinformation,
der har en balancesum, der overstiger forskellige størrelsesgrænser.
Tabel 3.7.2: Selskaber fritaget for revisionspligt fordelt på størrelsen af balancesummen, 2016
Selskaber
Balancesum
Antal
Andel (pct.)
> 4 mio. kr.
15.000
16
> 10 mio. kr.
6.400
7
> 20 mio. kr.
3.400
4
> 25 mio. kr.
2.800
3
> 35 mio. kr.
1.900
2
Note: Opgørelsen indeholder A/S, ApS og IVS med mere end 0,5 ÅV. Opgørelsen er opgjort over et år frem for på to på hinanden
følgende regnskabsår.
Kilde:
Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning.
Danmarks Statistiks firmastatistik indeholder kun data på selskaber med reel erhvervsaktivitet, dvs. som mindst præsterer en
arbejdsindsats svarende til 0,5 årsværk. For selskaber under denne grænseværdi indsamles der ikke regnskabsdata. I 2016 vurderes det
af Danmarks Statistik, at ca. 45 pct. af alle aktive A/S, ApS og IVS ligger over denne grænseværdi.
55
66
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0067.png
Det fremgår af tabellen, at kun ca. 4 pct. af selskaberne har en balancesum, der overstiger 20 mio.
kr.
Af de selskaber, hvor der ikke foreligger regnskabsinformation, er ca. 26 pct. (ca. 38.000
selskaber) registreret med en branchekode som holdingselskab
56
. Det må
i lighed med de
selskaber, hvor der foreligger regnskabsinformation - antages, at en række af disse selskaber har
en balancesum, der overstiger 4 mio. kr.
Tabel 3.7.3 viser antallet af selskaber, hvor der foreligger regnskabsinformation, der ved
forskellige størrelser af balancesummen yderligere ville blive omfattet af revisionspligt i
Danmark, såfremt der alternativt anvendes den norske model, dvs. hvor alle 3 kriterier skal være
opfyldt.
Tabel 3.7.3: Selskaber
størrelsesgrænserne, 2016
fritaget
for
revisionspligt,
der
overstiger
mindst
én
af
Størrelsesgrænser
Netto-
omsætning
8 mio. kr.
8 mio. kr.
8 mio. kr.
8 mio. kr.
8 mio. kr.
Antal ansatte
12
12
12
12
12
Balancesum
4 mio. kr.
10 mio. kr.
20 mio. kr.
25 mio. kr.
35 mio. kr.
Selskaber der overskrider mindst
én af størrelsesgrænserne
Antal
18.600
10.400
7.400
6.700
5.800
Andel (pct)
20
11
8
7
6
Note: A/S, ApS og IVS med mere end 0,5 ÅV. Opgørelsen er opgjort over et år frem for på to på hinanden følgende regnskabsår.
Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning
Det fremgår af tabellen, at ca. 8 pct. af de fritagne selskaber i Danmark ville blive omfattet af
revisionspligt, hvis der blev anvendt den norske model og balancesummen blev fastsat til 20 mio.
kr. (ca. 23 mio. NOK). Hertil skal tillægges et antal af de selskaber, hvor der ikke foreligger
regnskabsinformation.
56
Branchekoderne: 642010, 642020, 642023.
67
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0068.png
4.
Digital myndighedskontrol
I dette kapitel gennemgås de kontroller, der er tilknyttet processer for selskabsregistrering, de
løbende kontrolmuligheder, samt muligheder for anvendelse af forebyggende kontroller. Der
skeles i denne sammenhæng mellem indsats og rammer hos henholdsvis Erhvervsstyrelsen og hos
skatteforvaltningen. Desuden beskrives Erhvervsstyrelsens rammer for og erfaringer med
anvendelse af digitale modtagekontroller.
4.1
Selskabsregistreringer og forebyggende kontroller
Erhvervsstyrelsen
er ”første forsvarslinje” mod selskaber,
som agter at begå svig med moms og
afgifter. Men andre forkerte aktiviteter standses også, da der er et anerkendt sammenhæng mellem
på den ene side fejl og svig vedrørende skatter og afgifter, og på den anden side fejl i regnskaber,
selskabsregistrering, hvidvask, etc.
Ved selskabsregistrering og -ændringer vurderer og reagerer Erhvervsstyrelsens systemer for at
imødegå svig og fejl. Reaktioner er både ved at registreringsnægte stiftelse eller ændringer, at
udtage registreringer til manuel kontrol eller at videregive informationer til skatteforvaltningen til
brug for afgørelser om f.eks. moms- eller afgiftsregistrering. Tilsvarende kan Erhvervsstyrelsen
videregive informationer til andre kontrolområder i staten.
Registreringskontrollen blev styrket med regeringens skattekontrolpakke fra november 2017
”Aftale
om styrket kontrol og vejledning”
som derudover har følgende initiativer, der skal
imødegå fejl og svig:
1. Et fælles risikobillede: Øget vidensdeling om svigtrends for at etablere et fælles
risikobillede på tværs af de relevante myndigheder
2. Nyt operativt kontrolsamarbejde: Samarbejde på tværs af myndigheder om konkrete
indsatser mod svindel og svigtrends.
Formålet er helt overordnet, at kontrolindsatsen skal intensiveres, hvor den har størst effekt, og
uden at regelrette selskaber pålægges byrder.
4.1.1 Digitale selskabsregistreringer og imødegåelse af svindel
Registrering af selskaber, der som udgangspunkt skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven,
sker i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for selskaber mv.
Selvbetjeningsløsningen er opbygget ift. at håndtere både stiftelse af selskaber samt senere
ændringer i de registrerede oplysninger.
Digitalisering af selskabsregistreringer har ledt til effektiviseringer og færre administrative byrder,
f.eks. gennem straksregistreringer, og selvbetjeningsløsningen er dermed med til at gøre det det
nemt at drive selskab i Danmark. Men Danmark oplever
i lighed med andre lande
økonomisk
kriminalitet og svindel rettet mod offentlige myndigheder. Digitalisering har gjort det nemmere at
begå svindel, da selskabsregistreringer af eksempelvis stiftelser registreres straks, og
registreringens lovlighed som udgangspunkt ikke efterprøves forud for en registrering. Når først
68
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0069.png
selskabet har fået et CVR-nummer, eller registreringen er offentliggjort, kan selskabet udnyttes til
økonomisk kriminalitet.
Kontrol i forbindelse med selskabsregistreringen
er derfor den første ”forsvarslinje” mod
organiserede svindlere. Som led i
Aftale om styrket kontrol og vejledning
57
arbejder
Erhvervsstyrelsen på udvikling af digitale kontroller ved selskabsregistreringen, bl.a. gennem
machine learning. Ud fra en risikofaktor fundet ved de digitale kontroller kan lovligheden af en
selskabsregistrering herefter efterprøves ved en manuel kontrol, inden registreringen
offentliggøres.
4.1.2 Automatisk validering af oplysninger og dokumentationskrav
Selvbetjeningsløsningen for selskaber mv. indeholder en række valideringer af de oplysninger,
som indtastes i forbindelse med stiftelsen af selskaber, eller ved de efterfølgende ændringer.
Validering af de indtastede oplysninger sikrer, at den relevante lovgivning overholdes i
forbindelse med indtastningen. F.eks. er det ikke muligt at stifte et anpartsselskab uden at indtaste
en minimumskapital på 50.000 kr., ligesom det ikke er muligt at gennemføre en stiftelse uden at
registrere ejerforhold. Tilsvarende er det ikke muligt at registrere en revisor eller
revisionsvirksomhed for selskabet, hvis denne ikke er godkendt i henhold til revisorloven. Ud over
valideringerne, som er hårde regler i selvbetjeningsløsningen (hvilket betyder, at registreringen
ikke kan gennemføres), indeholder selvbetjeningsløsningen adviseringer, som gør anmelder
(personen der foretager registreringen) opmærksom på, at der kan være fejl i det, der forsøges
registreret, eller som beder anmelder bekræfte, at anmelder eller selskabet har rettigheder til at
foretage det, der registreres.
Selvbetjeningsløsningen indeholder derudover krav til dokumentation, der afspejler den
registrering, der ønskes foretaget. F.eks. er der krav om stiftelsesdokument og vedtægter i
forbindelse med en stiftelse. Det betyder, at anmelder ikke kan gennemføre registreringen uden at
vedhæfte de påkrævede dokumenter.
4.1.3 Registreringskontrol og efterfølgende kontrol
En anmeldt sag kan enten afgøres af Erhvervsstyrelsen ved en digital straksafgørelse, hvorefter det
anmeldte forhold straksregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Alternativt udtages sagen til
manuel sagsbehandling, så de anmeldte forhold og dokumentationen herfor kontrolleres af en
sagsbehandler forud for registreringens gennemførelse. Det er Erhvervsstyrelsen, der beslutter,
hvorvidt en sag skal udtages til manuel sagsbehandling, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 3, stk.
2.
Der udtages sager til manuel kontrol på baggrund af sagstypen, i tilfælde hvor det er fundet
nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de anmeldte forhold og dokumenter, inden den
pågældende type af sag kan registreres. F.eks. ved genoptagelse af et selskab, der har været under
tvangsopløsning.
Derudover har Erhvervsstyrelsen en selskabsretlig registreringskontrol, som ikke sker på baggrund
af sagstypen, men kan ske på baggrund af dokumentation, anmeldte forhold, mv., hvor styrelsen
69
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0070.png
ud fra en risikovurdering har fundet det nødvendigt at kontrollere det pågældende forhold, inden
der sker offentliggørelse på CVR. F.eks. kontrollerer Erhvervsstyrelsen alle stiftelser og
omdannelser af kapitalselskaber, hvor der er benyttet en ledelseserklæring efter selskabslovens §
38 som dokumentation for kapitalen. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen via efterfølgende kontroller
har fundet, at der er en stor risiko for, at erklæringerne afgivet efter § 38 er fejlbehæftede.
Som ovenfor skrevet arbejder Erhvervsstyrelsen som led i
Aftale om styrket kontrol og vejledning
på en yderligere registreringskontrol ved selskabsregistrering, med henblik på at nedbringe moms-
og skattesvindel. Det sker konkret ved udvikling af machine learning til digitale udsøgninger af
selskaber, som formodes at være oprettet med henblik på skatteunddragelse eller anden svindel.
Machine learning modellerne skal implementeres i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning,
således at der sker en automatisk kontrol af de oplysninger, som en anmelder indberetter i
løsningen, inden der sker registrering. Modellen afgør således, hvorvidt der skal foretages en
manuel kontrol af de indberettede forhold, eller der kan ske straksregistrering. Hermed kan
Erhvervsstyrelsen eksempelvis foretage en kontrol af registreringen af en stiftelse af et selskab,
inden selskabet har fået et CVR-nummer, og således få mulighed for at stoppe selskabet, inden det
kan bruges til svindel.
Ved efterfølgende kontrol foretages kontrol af allerede registrerede forhold. Erhvervsstyrelsen kan
i indtil tre år efter registreringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis for, at
registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Eksempelvis kan Erhvervsstyrelsen anmode
om dokumentation for beslutningen om vedtagelsen af en ændring i et selskabs vedtægter, eller
dokumentation for kapitalens tilstedeværelse i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab.
4.1.4 Anmelderansvar og politianmeldelse
Den person, der foretager en registrering i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning (anmelder),
indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger
behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med indberetningen, registreringen eller
anmeldelsen er gyldig, jf. selskabslovens § 15, stk. 2, og anmeldelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Såfremt der foreligger indikationer på, at der er tale om en bevidst falsk registrering, vil styrelsen
anmelde personen til politiet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om afgivelse af
urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Samtidigt vil styrelsen spærre personens mulighed
for at lave straksregistreringer via styrelsens it-system. Det betyder, at indberetninger foretaget af
den pågældende person fremadrettet vil blive udtaget til manuel kontrol, inden registreringen
eventuelt gennemføres.
4.1.5 Rammer for skatteforvaltningens kontrol af virksomheder
Skatteforvaltningen har ligesom Erhvervsstyrelsen en lang række muligheder for at kontrollere
virksomheders aktivitet og sanktionere de virksomheder, der ikke lever op til de gældende
regelsæt. Det gælder eksempelvis både registreringskontrol, udbetalingskontrol og efterkontrol.
Herunder beskrives en enkelte af de værktøjer, skatteforvaltningen har til rådighed
58
.
58
Kilder: Erhvervsstyrelsen, 2018.
Analyse af iværksætterselskaber.
September 2018, SKAT, 2017.
Virksomhedernes efterlevelse af
skattereglerne
indkomståret 2014.
December 2017
70
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0071.png
Forebyggende restancearbejde for nye virksomheder
Når nye virksomheder anmoder om registrering hos Skatteforvaltningen (f.eks. momsregistrering,
lønsumsafgift, A-skat eller punktafgift), udføres der en kontrol, eller
mere præcist
forebyggende restancearbejde ved selve anmodningen om registrering efter skatte- og
afgiftslovgivningen. Det gør Skatteforvaltningen for at forebygge en potentiel opbygning af
restancer i virksomhederne. Hvis en virksomhed, der anmoder om en registrering hos
Skatteforvaltningen, er blevet visiteret til kontrol, har Skatteforvaltningen tre instrumenter, der
samlet bliver betegnet som ”Trip, trap, træsko”.
Ved ”trip” forstås, at en virksomhed, som betingelse for at blive registreret hos
Skatteforvaltningen, kan blive pålagt forkortet afregning med f.eks. moms, hvilket vil sige, at
virksomheden skal angive og betale moms månedsvis. Ved "trap" forstås, at en virksomhed som
betingelse for at blive registreret hos Skatteforvaltningen kan blive pålagt at stille betryggende
sikkerhed for nye restancer, der er vurderet at være risiko for at kunne opstå i den pågældende
virksomhed. Og ved "træsko" forstås, at en virksomhed, der ikke stiller den krævede sikkerhed,
bliver nægtet registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen
59
.
Udvælgelse af virksomheder til forebyggende restancearbejde sker i første omgang udelukkende
på baggrund af en maskinel visitering af registrerede fordringer registreret under inddrivelse hos
Skatteforvaltningen, hvor deltagende personer (ejer, direktøren, direktionsmedlemmer mv.) i de
nye virksomheder undersøges. Hvis deltagende personer tidligere har påført staten et tab eller har
aktuel usikret gæld fra en anden virksomhed på over 50.000 kr., bliver virksomheden automatisk
visiteret til forebyggende restancearbejde. Stråmandsvirksomheder søges i processen ligeledes
identificeret manuelt, således, at en sanktion kan gennemføres over for den, der reelt leder
virksomheden (bagmanden), såfremt der er grundlag derfor. Hver sag behandles derefter manuelt.
Det objektive/maskinelle grundlag for mulig sanktion kvalitetssikres, og ud fra en subjektiv
vurdering afgøres det, om der er begrundet risiko for, at staten vil lide tab ved at lade
virksomheden registrere. Såfremt det vurderes sandsynligt, pålægges virksomheden en af
sanktionerne i ”Trip, trap, træsko”
60
.
I tabel 4.1 nedenfor ses antallet af sanktioner, som Skatteforvaltningen har pålagt virksomheder i
registreringsfasen, samt antallet af virksomheder, der søger om at blive momsregistreret. Det ses
af tabellen, at der er en markant stigning i antallet af sanktioner fra 1.185 i 2014 til 3.200 i 2016.
Stigningen skyldes dels, at Skatteforvaltningen har rekrutteret flere ressourcer på området for
forebyggelse af restancer, dels indførelsen af EFI i 2013, som efterfølgende har medført
manglende inddrivelse af erhvervsrestancer. Den manglende inddrivelse har medført flere
skyldnere blandt virksomheder, hvilket giver grundlag for at lave flere sanktioner, når disses ejere
eller direktører mv. anmoder om registrering af en ny virksomhed.
59
60
Kilde: http://skat.dk/skat.aspx?oid=2060377
Ud over de tre nævnte sanktioner kan negativ moms tilbageholdes i et år, og toldkredit kan nægtes i forbindelse med
importørregistreringsanmodning. Disse sanktioner er ikke medtaget i statistikken.
71
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0072.png
Tabel 4.1:
Antal ”Trip, trap, træsko” sanktioner
og nye momsregistreringer fordelt på udvalgte
virksomhedsformer, 2014-2017
År
2014
2015
2016
2017
2014
2015
2016
2017
Iværksætterselskab
Anpartsselskab
Antal sanktioner
115
421
465
794
737
1.273
764
1.251
Antal nye momsregistreringer
2.706
12.353
4.487
12.064
5.637
12.566
6.227
12.844
(Enkeltmandsvirksomhed)
649
830
1.240
1.185
30.278
27.853
28.227
27.394
Note:
Grupperingen ”Enkeltmandsvirksomhed” indeholder I/S og øvrige, men næsten udelukkende
enkeltmandsvirksomheder. Antallet af nye momsregistreringer ændrer sig løbende på grund af bagudrettede
momsregistreringer. Der ses en markant stigning i antallet af sanktioner fra 2014-2016. Forklaringen skal formentlig
findes i et stigende antal skyldnere hos Skatteforvaltningen, bl.a. som følge af nedlukningen af den automatiserede
inddrivelse via EFI/DMI i 2015, samtidig med en opprioritering af medarbejdere på det forebyggende restancearbejde i
Skatteforvaltningen.
Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018
Identifikation af potentielle svigvirksomheder
Ud over skatteforvaltningens forebyggende restancearbejde, har skatteforvaltningen ligeledes et
forebyggende svigarbejde, der går målrettet efter at få stoppet potentielle svigvirksomheder i
registreringsfasen hos Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen anvender såvel maskinelle som manuelle kontroller til at afdække en række
svigparametre/risikoindikatorer. Skatteforvaltningen har bl.a. defineret en række aktuelle
risikobrancher, risikoadresser (dækadresseregisteret), samt eventuelle registreringer i KINFO og
virksomheder med udenlandsk ledelse. Disse kontroller udføres digitalt.
Herudover består de manuelle kontroller i forhold til svig af forespørgsler på personkreds,
herunder om der modtages overførselsindkomster o. lign. eller anvendes stråmænd.
Svigvisiteringen hos skatteforvaltningen afdækker ofte stråmænd i virksomheder, hvilket vil være
et risikotegn i forhold til svig, og skatteforvaltningens videre undersøgelser vil forsøge at afdække
bagmænd, da personkredsen omkring selskaber og øvrige virksomheder kan være det stærkeste
tegn på, at en ny virksomhed skal anvendes til svig.
Personer, som er kendt af skatteforvaltningen,
indgår også i disse ”kontroller”, ligesom erfaringer
fra kendte svigkomplekser ligeledes er en væsentligt parameter ift. at identificere potentielle
svigvirksomheder. Endvidere inddrages aktuelle svigtrends, f.eks. handel med specielle
varegrupper, eller pludselig opstået ny svigsetup.
Virksomheder udtages til nærmere visitering samt egentlig sagsbehandling og kontrol, når
ovenstående svigindikatorer giver grundlag for yderligere undersøgelser, hvilket er ren manuel
sagsbehandling. Sagsbehandlingen består i indhentning af yderligere materiale, mødeafholdelse
eller direkte udgående kontrol i den anmeldte virksomhed.
72
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0073.png
De visiterede virksomheder bliver enten identificeret som ikke-potentielle svigsager (hvoraf nogle
dog stadig overvåges af skatteforvaltningen), eller som potentielle svigvirksomheder, og bliver
som følge heraf nægtet registrering af skatteforvaltningen
61
.
Kortlægning af virksomheders regelefterlevelse
Skatteforvaltningen foretager jævnligt en kortlægning af små og mellemstore virksomheders
regelefterlevelse i de såkaldte compliance-undersøgelser. Med den viden, der opsamles fra
compliance-undersøgelserne, er skatteforvaltningen bedre i stand til at tilrettelægge deres
aktiviteter efter risiko og væsentlighed.
Viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder kan anvendes til en mere effektiv
ressourceallokering og danne udgangspunkt for mere målrettede vejlednings- og
kontrolaktiviteter. På basis af det omfattende arbejde kan man følge, hvordan regelefterlevelsen
udvikler sig blandt de små og mellemstore virksomheder, og få viden om, hvilke områder der er
særligt risikobetonede.
Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af små og mellemstore virksomheder har
en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol
uanset om alt på overfladen ser ud til at være i
orden. Det bidrager til at opretholde retssikkerheden, da det skaber en synlig konsekvens for
skatteydere, der bevidst laver fejl. Derudover er det et vigtigt redskab til, at skatteforvaltningen
løbende kan overvåge, om nye tendenser eller typer af fejl opstår.
Compliance-undersøgelserne er således et nyttigt redskab for skatteforvaltningens
vidensfunderede arbejde, der bidrager til såvel den interne styring i organisationen som til
udviklingen og planlægningen af skatteforvaltningens aktiviteter. En sammenholdelse af
resultaterne af compliance-undersøgelserne for henholdsvis 2012 og 2014 set i kontekst af
virksomheder, der kan fravælge revision, gennemgås nærmere i delafsnit 3.2.
4.2
Krav til digitale regnskaber og rammer for digitale kontroller
4.2.1 Indberetning af digitale regnskaber
Det har siden 2012
62
været obligatorisk for selskaber at indberette årsrapporten digitalt.
Virksomhedsdata stilles gratis til rådighed på virk.dk.
Det betyder, at erhvervslivet hurtigere og lettere kan tilgå relevant regnskabsinformation om de
enkelte selskaber. Derudover giver de digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen mulighed for lettere
og i større skala at udsøge relevante forhold i de indsendte årsrapporter til nærmere undersøgelse,
samt at opsætte og implementere digitale kontrolmekanismer.
Indberetning af årsrapporten skal ske via en af følgende indberetningsløsninger:
Virksomheder som er blevet nægtet registrering, er sket via forslag til afgørelse samt afgørelse om nægtelse af registrering med
klageadgang. Skatteforvaltningen laver kun afgørelser, såfremt der er mange indikationer og stor sandsynlighed for, at virksomheden
vil blive anvendt til svig efter skatte- og afgiftslovgivningen. En række af de nægtede registreringer er fra fiktive virksomheder, hvor
der f.eks. er oplyst en falsk adresse, en falsk ejer/direktør eller udlænding uden kontaktmuligheder.
62
61
For virksomheder i regnskabsklasse C siden 2013, og virksomheder i regnskabsklasse D siden 2014
73
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0074.png
Regnskab Basis,
der et online værktøj til at danne og indberette årsrapporten. Selskabet
indtaster oplysningerne, hvorefter årsrapporten dannes og kan udskrives til godkendelse
på generalforsamlingen. Herefter kan årsrapporten indberettes. Denne løsning danner
årsrapporten i det særlige digitale format
Inline-XBRL,
som er ét dokument, der er læsbart
for både mennesker og maskine.
Regnskab Special,
hvor selskabet eller dens rådgiver lokalt danner de krævede filer,
hvorefter filerne uploades på virk.dk. Denne løsning giver en større frihed ift. layout m.m.
System til system-løsningen,
der en direkte integration til eksempelvis større
revisionshuse, som foretager mange indberetninger. Filerne dannes lokalt og indberettes
direkte fra regnskabssystemet til styrelsens modtageløsning uden upload via virk.dk.
Selskaber,
der indberetter via ”Regnskab
Special”
eller ”System
til systemløsningen”,
skal
indberette både en PDF- og en XBRL-fil af årsrapporten. PDF-filen kan læses på normal vis,
hvorimod XBRL-filen er en gengivelse af årsrapporten til brug for læsning af en computer eller
specialist.
4.2.2 Digitale modtagekontroller
Med den øgede digitalisering af samfundet indsamles mere data om selskaberne end nogensinde
før. Samtidig har mulighederne for at lave avanceret analyse af store datamængder aldrig været
bedre, og derfor er potentialet for at dataunderstøtte den risikobaserede tilgang til kontrolindsatser
også større end nogensinde før.
Danske selskaber er underlagt regulering af danske myndigheder, som samtidig fører kontrol med,
at selskaberne efterlever reguleringen. Antallet af selskaber, der er underlagt regulering, er typisk
så stort, at det som myndighed ikke er muligt at foretage manuelle kontroller af hvert enkelt
selskab. En del af den kontrolindsats, som tidligere var manuel, er som følge af den digitale
indberetning i dag erstattet af automatiske kontroller i Erhvervsstyrelsens modtagesystem. Det har
bl.a. haft betydning for den kontrol, som omhandler objektivt konstaterbare fejl.
Der anvendes en risikobaseret tilgang, hvor de selskaber, der kontrolleres, som udgangspunkt er
de selskaber, hvor der er højest sandsynlighed for at reguleringen ikke efterleves - og hvor
konsekvenserne af, at reguleringen ikke overholdes, samtidig er størst.
Med mere end 250.000 modtagne årsrapporter om året er Erhvervsstyrelsens kontrol af regnskaber
tilrettelagt ud fra en risikobaseret og fokuseret tilgang, som medvirker til at højne kvaliteten af
regnskaber således, at regnskabsbrugerne kan have tillid til regnskabsinformation og dermed gøre
det lettere at drive selskab. Der anvendes derfor målrettet flere forskellige indsatser som digitale
modtagekontroller, vejledning og dialog samt manuelle kontroller. Den digitale modtagekontrol er
således en forudgående kontrol i forbindelse med indberetning af årsrapporten og en væsentlig del
af arbejdet med at sikre mere retvisende regnskaber.
Modtagekontrollerne kan både være af teknisk såvel som af regnskabsfaglig karakter.
De tekniske regler er med til at sikre, at den indberettede årsrapport er sammenhængende, og at de
nødvendige informationer er tilgængelige, så Erhvervsstyrelsen kan modtage og behandle
årsrapporten.
74
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0075.png
De forretningsmæssige regler er ikke-tekniske forhold, der er med til at sikre, at årsrapporten
overholder regnskabsfaglige regler i årsregnskabsloven. Det kan f.eks. være fejl vedrørende
datoer, årsrapportens bestanddele eller indre sammenhæng i årsrapporten.
Kontrollerne kan have en af følgende tilstande:
Hårde kontroller: Hvis det er 100 pct. sikkert, at regnskabet indeholder en fejl, vil
regnskabet i dag automatisk blive afvist af den digitale modtagekontrol
de såkaldte
hårde modtagekontroller
der er forudgående kontroller, hvor mangelfulde årsregnskaber
afvises ved indberetningen. Årsrapporten kan først indberettes, når det pågældende
forhold er rettet.
Eksempelvis kan ikke indberettes regnskaber, hvor aktiver og passiver ikke
stemmer, hvilket er en grundlæggende præmis for et regnskab. Eller hvis
ledelsespåtegningen ikke er udfyldt, hvor der er krav herom.
Bløde kontroller: Hvis der er klare indikationer på fejl, men det ikke kan konstateres med
sikkerhed, vil systemet give en advarsel (advisering/”blød kontrol”) til den, som er ved at
indberette regnskabet. I advarslen oplyses om, at der er stor risiko for, at regnskabet kan
indeholde en fejl. Adviseringen gør det muligt for indberetteren at rette årsregnskabet til,
inden det indberettes. Men selskabet har også mulighed for at fortsætte indberetningen og
dermed ignorere adviseringen. Ignoreres adviseringen, vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende
kunne udsøge disse med henblik på at kontrollere pågældende regnskab.
Eksempelvis adviseres indberetter, hvis den angivne selskabskapital i regnskabet
ikke stemmer overens med Erhvervsstyrelsens register. Eller hvis en ikke-
godkendt revisor underskriver en erklæring i årsrapporten.
De bløde kontroller er først indført i 2016.
Pr. medio 2018 har Erhvervsstyrelsen implementeret 47 hårde kontroller og 111 bløde kontroller.
Se nærmere i delafsnit 4.3 om erfaringer med anvendelse af digitale kontroller.
En række af de bløde kontroller blev indført af Erhvervsstyrelsen primo 2018. Det drejer sig bl.a.
om en række kontroller, hvor der for første gang gøres brug af machine learning teknologien. Ved
hjælp af denne teknologi er det muligt at læse og forstå afsnittet om anvendt regnskabspraksis om
ejendomme og kapitalandele i årsrapporten. Helt konkret har Erhvervsstyrelsen gennem flere
tusinde eksempler trænet maskinen i forskellige forståelsesmetoder af dette tekstafsnit. Herefter er
der udviklet en række kontroller, som er inddelt i to niveauer.
På det første indledende niveau tjekker kontrollen, om der er sammenhæng mellem anvendt
regnskabspraksis og de pågældende regnskabsposter. Det vil altså sige, at hvis der eksempelvis er
en balancepost om grunde og bygninger til stede i årsrapporten, bør der være en beskrivelse af
indregningsmetoden i anvendt regnskabspraksis og omvendt. Hvis enten beskrivelsen af anvendt
regnskabspraksis eller regnskabsposten mangler, vil kontrollen reagere med en vejledende besked.
På andet niveau tjekker kontrollen ikke blot, om der er en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis
til stede, men også hvad der konkret står om indregningsmetoden. Indregnes grunde og bygninger
til eksempelvis kostpris eller dagsværdi? Og stemmer valget med de anvendte regnskabsposter?
75
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0076.png
Dermed anvendes machine learning som et værktøj til at læse og kategorisere større tekstfelter,
hvor oplysningerne ikke umiddelbart kan tolkes entydigt.
4.2.3 Efterfølgende kontrol af digitale årsregnskaber
Erhvervsstyrelsen har efter årsregnskabslovens § 159 sammenholdt med § 160 hjemmel til at
udtage årsregnskaber til kontrol. Med indførelsen af de digitale årsregnskaber kan styrelsen nu gå
mere systematisk og risikobaseret til værks.
Udvælgelsen af sager i regnskabskontrollen er som udgangspunkt fokuseret og risikobaseret, men
har i perioder også været baseret på tilfældig stikprøveudvælgelse. Erfaringen har vist, at den
risikobaserede udvælgelse er den mest effektive til at fange de mest alvorlige sager.
Efter årsregnskabslovens bestemmelser kan Erhvervsstyrelsen rejse kontrolsager, hvor der er
åbenbare
overtrædelser af bestemmelser i årsregnskabsloven, selskabsloven mv., eller hvor der er
klare indikationer
på overtrædelser af bestemmelser i den relevante lovgivning, men hvor en
partshøring er nødvendig for at kunne konstatere, om der er tale om en overtrædelse.
Sådanne
klare indikatorer
kan bl.a. være:
Anmærkninger (forbehold eller supplerende oplysninger) fra revisor i dennes erklæring
Uklare oplysninger om f.eks. anvendt regnskabspraksis, der tyder på fejlagtig brug af
årsregnskabslovens bestemmelser
Manglende sammenhæng mellem oplysningerne i årsrapporten
Henvendelser fra andre myndigheder, herunder skatteforvaltningen, om forhold i
årsrapporten (f.eks. at oplysningerne i årsrapporten ikke stemmer overens med de
oplysninger, der er afgivet til skatteforvaltningen).
Når styrelsen i dag rejser en kontrolsag, fordi der er åbenbare fejl i årsrapporten, vil styrelsen som
udgangspunkt kunne træffe afgørelse med påbud om, at selskabet skal berigtige et konkret forhold
i årsrapporten, uden at høre selskabet nærmere.
Når Erhvervsstyrelsen rejser en kontrolsag, fordi der er klare indikationer på fejl i årsrapporten, vil
selskabet
eller i sjældnere tilfælde dennes revisor
blive anmodet om yderligere oplysninger om
det pågældende forhold i henhold til årsregnskabslovens § 160. Der kan også blive tale om at
kræve den dokumentation, der er påkrævet for at kunne afgøre, om der er tale om en overtrædelse,
f.eks. en nedskrivningstest eller dagsværdiberegning.
Det er også muligt at foretage efterfølgende risikobaseret kontrol af modtagne digitale
årsregnskaber. Denne metode er allerede iværksat i Erhvervsstyrelsen i dag og er bl.a. anvendt i
forhold til opfølgning på revisorforbehold, ulovlige kapitalejerlån og overtrædelser af
bogføringslovens bestemmelser. De digitale værktøjer gør det desuden muligt at udsøge selskaber,
hvor der er indikationer på væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet, samt risiko for, at der
foregår misbrug og svindel.
4.2.4 Reaktionsmuligheder efter årsregnskabsloven og gældende regler for pålæggelse af
revision
Erhvervsstyrelsen kan efter årsregnskabslovens § 161 yde vejledning, påtale overtrædelser samt
påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser bringes til ophør. Hvis Erhvervsstyrelsen ved en
76
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0077.png
undersøgelse konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller
regnskabslovgivningen, kan styrelsen beslutte, at selskabet ikke kan anvende muligheden for at
fravælge revision i indeværende og to efterfølgende regnskabsår. Dette gælder selskaber, som har
mulighed for at fravælge revision inden for de gældende rammer.
Erhvervsstyrelsen har desuden mulighed for at pålægge revision, når styrelsen i forbindelse med
en kontrolsag har konstateret væsentlige overtrædelser af regnskabs- eller selskabslovgivningen.
Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge perioden, hvor selskabets
årsregnskaber skal revideres, med yderligere et regnskabsår
63
. Sidstnævnte vil særligt kunne være
relevant, hvis et selskab gentagne gange overtræder en bestemmelse i selskabs- eller
regnskabslovgivningen. Styrelsen fokuserer i sine indsatser især på de sager, hvor der er størst
risiko for væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet, der vil kunne føre til påbud om revision.
Har selskabet ydet lån, som er omfattet af selskabslovgivningens forbud om udlån til
selskabsdeltagere og ledelse, kan selskabet ligeledes blive pålagt revision i indeværende og de
kommende to regnskabsår. Der skal være tale om lån af en vis størrelse eller gentagne
overtrædelser af selskabslovgivningen.
I begge tilfælde kan helt særlige forhold medføre, at perioden forlænges med yderligere et
regnskabsår.
I praksis betyder dette, at Erhvervsstyrelsen primært gør brug af følgende reaktioner over for
selskaberne:
Påbud om at selskabet indsender en ny behørig årsrapport,
hvor selskabet samtidigt
påbydes revision i indeværende og to følgende regnskabsår. Efterkommes styrelsens
påbud ikke, kan Erhvervsstyrelsen tvangsopløse selskabet
64
.
Fremadrettet påbud,
hvor selskabet påbydes at bringe en overtrædelse til ophør. I visse
tilfælde kræves der dokumentation for, at overtrædelsen er bragt til ophør i form af en
erklæring fra en godkendt revisor, f.eks. ved overtrædelser af bogføringsloven, eller hvis
Erhvervsstyrelsen har konstateret, at der er ydet ulovligt udlån til kapitalejere eller ledelse.
Konstaterer Erhvervsstyrelsen, at der er ydet ulovligt udlån til kapitalejere
selskabsdeltagere og ledelse, og der er tale om lån af ikke ubetydelig størrelse eller
gentagne overtrædelser af forbuddet i selskabslovgivningen, påbydes selskabet revision.
Ud fra en konkret vurdering af sagen underrettes relevante myndigheder, herunder
skatteforvaltningen og/eller SØIK.
4.3
Erhvervsstyrelsens erfaringer med anvendelse af digitale
kontroller
Den digitale modtagekontrol er en forudgående kontrol i forbindelse med indberetning af
årsrapporten og en væsentlig del af Erhvervsstyrelsens arbejde med at sikre mere retvisende
regnskaber.
63
64
Årsregnskabslovens § 135, stk. 6 og stk. 7.
Selskabslovens § 225.
77
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0078.png
Udover at sikre mere retvisende regnskaber har den digitale modtagekontrol ligeledes til formål at
sikre vejledning og hjælp til selskaberne i forbindelse med indberetningen af årsrapporten.
Når et selskab indberetter en årsrapport med forhold, som aktiverer modtagekontrollen, sker der et
”stop op”, og en rød lampe lyser. Det kan være, at selskabet mødes med en hård kontrol, som
bevirker, at indberetningen af årsrapporten ikke kan fortsættes, før fejlen er rettet. Selskabet kan
også modtage en blød kontrol, som tvinger det til at genoverveje årsagen til kontrollen. Den bløde
kontrol benyttes i tilfælde, hvor der er klare indikationer på fejl, men det ikke kan konstateres med
sikkerhed.
Den digitale modtagekontrol bidrager således til at sikre bedre regnskaber og regnskabsdata, men
fungerer i særdeleshed også som en hjælp til selskaberne. Selskaberne understøttes således, så de i
højere grad efterlever lovgivningen på området.
I de følgende afsnit gennemgås Erhvervsstyrelsens erfaringer med den digitale modtagekontrol.
4.3.1 Antallet af hårde kontroller
Ved indberetningen af årsrapporten for 2016 modtog ca. 4.600 selskaber sammenlagt godt 8.500
hårde kontroller, hvoraf 70 pct. kun modtog én hård kontrol. Ved indberetningen af årsrapporten
for 2017 modtog godt 3.700 selskaber omkring 7.500 hårde kontroller.
4.3.2 Effektmåling af bløde modtagekontroller
Datagrundlaget vedrørende de bløde modtagekontroller er begrænset. Det skyldes, at det
nuværende digitale indberetningssystem ikke indsamler information om, hvor mange selskaber der
modtager bløde kontroller, samt hvor mange selskaber der har modtaget en blød kontrol og
derefter tilrettet årsrapporten inden indberetningen. Der findes således kun data på selskaber, der
ignorerede bløde kontroller ved indberetningen af årsrapporten for henholdsvis 2016 og 2017.
Resultaterne nedenfor skal derfor fortolkes forsigtigt. Hertil skal bemærkes, at analysen ønsker at
undersøge, hvorvidt de bløde modtagekontroller overordnet har en effekt. Der er derfor valgt at
kigge på modtagekontrollerne som en helhed og ikke alene på regnskabsklasse B.
En væsentlig del af de bløde kontroller omhandler revisors påtegning og data. For at skabe et
bedre sammenligningsgrundlag er bløde kontroller omhandlende revisor ikke medtaget i analysen,
da de reviderede selskaber i analysepopulationen oftere vil modtage bløde kontroller,
sammenholdt med de ureviderede selskaber. Dette medfører, at analysepopulationen af
selskaberne kun omhandler selskaber, der ved indberetningen af årsrapporten for 2016 har
ignoreret en af følgende bløde kontroller:
78
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0079.png
Tabel 4.3.1: Kontroller
Fejlkode
FR32
FR44
FR47
FR48
FR54
FR55
Beskrivelse af kontroller
Pengestrømsopgørelse skal være til stede i årsrapporten
Den indberettede regnskabsperiodes slutdato afviger fra slutdatoen i
Erhvervsstyrelsens register
Der indberettes andre bilag end ved tidligere indberetninger.
Udvalgte felter i årsrapporten er det ikke længere tilladt at rapportere på
Den indberettede selskabskapital stemmer ikke overens med den selskabskapital,
som er registreret i Erhvervsstyrelsen
Forrige regnskabsperiode skal være opmærket
De bløde kontroller er udvalgt, idet:
Kontrollerne var aktive ved indberetningen af årsrapporterne for både 2016 og 2017.
Dermed fjernes alle nye kontroller, der først er indført for indberetningen af
årsrapporterne for 2017.
Kontrollerne kan ignoreres, uanset om selskabets årsregnskab er revideret eller ej. Dermed
er de bløde kontroller, der omhandler revisors handlinger, ikke medtaget i analysen.
Med udgangspunkt i denne afgræsning ignorerede 6.799 selskaber en blød kontrol ved
indberetningen af årsrapporten for 2016. Heraf ignorerer kun 2198 selskaber eller 32 pct. en
tilsvarende blød kontrol ved indberetningen af årsrapporten for 2017. Der er således 4.601
selskaber eller knap 70 pct., som året efter ikke længere ignorerer en blød kontrol.
Spørgsmålet er, om disse selskaber har særlige karakteristika, som kan være årsag til, at kontrollen
ikke ignoreres det følgende år, eller om man ud fra reduceringen i ignorerede bløde kontroller kan
konkludere, at de digitale kontroller har en effekt.
Det er derfor undersøgt, om selskabernes særlige karakteristika kunne være ændringer i driften,
balancen eller revisionshandlingerne, og som gør, at de bløde kontroller, som de blev udsat for i
2016, ikke længere er relevante. Med andre ord om selskaberne vokser tilstrækkeligt til, at de er
nødsaget til at være mere professionelle i forbindelse med indberetningen af årsrapporten, f.eks.
ved at tilvælge revision, eller de er nødsaget til at aflægge årsrapporten efter eksempelvis en anden
regnskabsklasse.
Analysen viser, at:
4 pct. ændrer regnskabsklasse ved indberetningen.
7 pct. ændrer revisionshandlinger (revisionspåtegningen). Her skal det bemærkes, at
ændringer både kan være, som følge af til- eller fravalg af revision.
11 pct. har væsentlige ændringer i selskabets drift
65
.
4 pct. har væsentlige ændringer i selskabets balance
66
.
7 pct. har væsentlige ændringer i egenkapitalen
67
.
65
66
Hvor bruttoresultatet eller bruttofortjenesten ændrer sig mere end 30 %, dog minimum 300.000 kr. i forhold til årets før.
Hvor balancen ændrer sig mere end 50%, dog minimum 500.000 kr. i forhold til årets før.
79
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0080.png
Dermed kan det konkluderes, at der ikke sker væsentlige ændringer i selskabets drift, balance eller
til-eller fravalg af revisions handlinger, som kan forklare, at de ikke længere ignorerer en blød
kontrol ved indberetningen af årsrapporten for 2017. Dette kan med et vist forbehold indikere, at
de digitale kontroller har effekt og medfører en reduktion af antallet af formelle fejl i
årsregnskaberne.
I forbindelse med at sikre en fortsat smidig digital indberetning har Erhvervsstyrelsen nedsat en
netværksgruppe. Netværksgruppen består af bl.a. leverandører af regnskabssystemer, FSR
danske
revisorer,
interesseforeningen
XBRL
DK,
revisionshuse
og
en
kreditvurderingsvirksomhed. Formålet med netværksgruppen er at drøfte den digitale indberetning
af årsrapporter, herunder den digitale modtagekontrol, så der sikres god vejledning til selskaberne
og dermed en reduktion i antallet af formelle fejl i årsregnskaberne. Gruppen er desuden
behjælpelig ift. at give indspil til nye mulige kontroller.
4.3.3 Videreudvikling af kontroller og anvendelse af nye teknologier
Overgangen til digitale regnskaber har været med til at åbne for nye muligheder for både
Erhvervsstyrelsen samt regnskabsbrugerne. For regnskabsbrugerne vil digital indberetning af
årsrapporter indebære en betydelig forbedring i adgangen til regnskabsdata, ikke mindst i
adgangen til at foretage analyser af offentliggjorte regnskabsdata. Myndighederne anvender også
disse analysemuligheder i kontroløjemed.
Erhvervsstyrelsen er i løbende dialog med indberettende parter og systemleverandører om
udvikling af flere kontroller eller evt. ændring af eksisterende kontroller for at sikre, at
kontrollerne er målrettede.
Eksempelvis arbejder styrelsen på nye konkrete kontroller, som bl.a. er fremkommet på baggrund
af henvendelser til styrelsen om fejlagtige regnskaber. Det er eksempelvis kontroller for at fange
op på regnskaber, hvor der ikke er overensstemmelse mellem den læsbare version af årsrapporten
og den digitale gengivelse.
En anden væsentlig kontrol, som Erhvervsstyrelsen undersøger mulighederne for at udvikle, er en
kontrol, som afviser et urevideret regnskab, hvis der er pålagt revision. Med bedre digitale
systemer kan dette ske automatisk i forbindelse med indberetningen af årsrapporten.
Endelig vurderer Erhvervsstyrelsen ligeledes, hvorvidt der er mulighed for at ændre udvalgte
kontrollers status fra blød til hård.
67
Hvor egenkapitalen ændrer sig mere end 30 %, dog minimum 500.000 kr. i forhold til året før.
80
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0081.png
I forbindelse med udviklingen af nye kontroller vil det være naturligt at se på denne undersøgelses
resultater om de hyppigste fejl, jf. afsnit 3.1.3, for at vurdere, hvorvidt fejltyperne kan forhindres i
at forekomme. Hovedparten af de beskrevne fejltyper omhandler ikke oplysninger i årsrapporten,
som
entydigt
kan afkodes af en maskine. Fejltyperne omhandler derimod tekstfelter, som skal
læses og kategoriseres, før en kontrol kan opsættes, eksempelvis manglende oplysning i anvendt
regnskabspraksis om metoder for indregning og måling af nettoomsætning
den hyppigste fejl.
Det er muligt at opsætte kontroller på disse fejltyper i stil med de machine learning kontroller,
som er indført i den digitale modtagekontrol primo 2018. Men da der netop er tale om brug af
machine learning-teknologi, hvor maskinen skal trænes med flere tusinde eksempler, så er det ikke
en kontrol, som kan udvikles inden for en kort tidshorisont, da træningen af maskinen kræver
mange manuelle timer, før der er tale om en automatisk kontrol. Dette er for så vidt gældende for
hovedparten af de identificerede hyppigste fejltyper, herunder:
Manglende oplysning i anvendt regnskabspraksis om metoder for indregning og måling af
nettoomsætning
Hovedaktivitet, som beskrevet i ledelsesberetning eller noter, stemmer ikke overens med
branchekode, jf. cvr.dk
Manglende oplysning om finansielle anlægsaktiver i anvendt regnskabspraksis, selvom
sådanne fremgår af balancen
Manglende oplysning om andre tilgodehavender i anvendt regnskabspraksis, selvom
sådanne fremgår af balancen
De resterende fejltyper er fejl, som styrelsen allerede til dels arbejder med i den digitale
modtagekontrol, eller som afventer udvikling.
Datakvalitet er et fokusområde for Erhvervsstyrelsen og et område, der arbejdes løbende med.
Erhvervsstyrelsen overvejer i lighed med de europæiske børsmyndigheder (ESMA) at stille krav
om digital indberetning af årsrapporter i inline-XBRL format, hvilket vil højne datakvaliteten
betydeligt. I dag indberetter selskaberne en PDF-fil med årsrapporten samt en digital gengivelse i
en XBRL-fil. I og med at der er tale om to filer, er der risiko for, at der ikke er overensstemmelse
mellem filerne. Erhvervsstyrelsen har set tilfælde, hvor årsrapporten ser korrekt ud i PDF-filen,
men hvis XBRL-filen læses, indeholder den ikke samme information. Denne fejlkilde er mulig at
komme til livs ved overgang til inline-XBRL, som medfører, at der kun indberettes én fil, som er
læsbar for både menneske og maskine. ESMA stiller krav om digital indberetning af årsrapporten i
inline-XBRL format for børsnoterede selskaber fra 2020. Det er umiddelbart ikke
Erhvervsstyrelsens vurdering, at der er væsentlige tekniske udfordringer med at skifte til inline-
XBRL.
Mulighederne for brugen og videreudvikling af modtagekontroller er mange. Man kan på den
lange bane evt. forestille sig, at en blød kontrol kan følges op med en automatisk henvendelse året
efter. Herudover kan man forestille sig en form for 3. parts verificering af regnskabsoplysninger.
For eksempel kan det undersøges, om man kan benytte oplysninger fra e-indkomst til at anføre
antal ansatte. Ligeledes kan man forestille sig, at aktiver i form af eksempelvis ejendomme eller
køretøjer kan tjekkes eksternt ift. tinglysningskontoret eller motorregisteret. Derved sikres mere
troværdige oplysninger.
81
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0082.png
4.4
Forebyggelse af fejl i moms- og skatteindberetninger
Ovenstående afsnit beskriver Erhvervsstyrelsens kontrolmuligheder ift. selskabers regnskaber i
lyset af den gældende regulering på området. I det følgende beskrives forskellige aktiviteter, som
skatteforvaltningen udfører
68
.
4.4.1 Vejlednings- og kontrolaktiviteter
Skatteforvaltningen har til opgave at sikre, at moms- og skatteregler overholdes, og gør det
gennem forskellige vejlednings- og kontrolaktiviteter, der har baggrund i viden om selskabers
adfærd.
Aktiviteterne dækker hele værdikæden
dvs. alle faser fra registrering af selskab til efter moms
og skat er angivet og betalt
med forskellige redskaber afhængig af segment og problemstilling
sådan, at den forebyggende indsats (vejledning) spiller sammen med klassisk efterkontrol.
Baggrundsviden får skatteforvaltningen bl.a. gennem undersøgelser af regelefterlevelsen
de
såkaldte compliance-undersøgelser
69
, som overordnet viser, at langt de fleste selskaber (ca. 90
pct.) har vilje til at overholde moms- og skattereglerne, men at flere har vanskeligt ved at gøre det,
f.eks. fordi de har svært ved at forstå reglerne.
I det følgende beskrives forskellige vejlednings- og kontrolaktiviteter, der kan berøre selskaber,
der undlader at få deres årsregnskab revideret af en godkendt revisor. Der gøres opmærksom på, at
aktiviteterne ikke alene er afgrænset til selskaber.
4.4.2 Informationsmøder for nyregistrerede selskaber
Skatteforvaltningen inviterer nyregistrerede selskaber, der momsregistreres, til at deltage i et
webinar, hvor der vejledes om moms- og skatteforhold og om vigtigheden af:
At bogføre, lave regnskab og opbevare regnskabsmateriale,
At holde selskabets økonomi adskilt fra ejerens privatøkonomi,
At indgive moms- og selvangivelser til tiden, og
At søge hjælp, hvis de er i tvivl.
Webinaret, der er et tilbud til nystartede, skal medvirke til, at selskaber kommer godt i gang,
løbende lever op til deres angivelsesforpligtelser, og tidligt forholder sig til, om de har behov for
professionel hjælp, f.eks. fra en godkendt revisor. Erfaringerne med webinaret er, at de deltagende
selskaber er tilfredse, og at de i højere grad end de, som ikke deltager, indsender angivelser.
Skatteforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke viden om, hvorvidt de selskaber, der
deltager, er mere regelefterlevende end andre selskaber.
68
69
Rapportens afsnit 3.5 er indholdsmæssigt gengivet direkte, jf. modtaget materiale fra skattemyndighederne.
Senest ”Virksomhedernes
efterlevelse af skattereglerne - indkomståret 2014”,
december 2017.
82
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0083.png
4.4.3 Moms- og skattetjek
Skatteforvaltningen har medvirket til at udvikle et moms- og skattetjek, som virksomheder
f.eks.
en virksomhed, der fravælger revision af årsregnskabet
kan vælge at lade en revisor udføre i
tilknytning til, at årsregnskabet udarbejdes, og selskabets skattepligtig indkomst for året opgøres.
Handlingerne, som revisor eller skattefaglig rådgiver skal udføre ved tjekket, er fastlagt ud de
typiske fejl, som skatteforvaltningen støder på i compliance-undersøgelserne. Set for skat og
moms under et drejer det sig om:
Fradrag for udgifter, der ikke er erhvervsmæssige (private udgifter)
Aktiviteter, der ikke bliver korrekt indtægtsført (manglende omsætning)
Utilstrækkelig dokumentation for udgifter, navnlig i forhold til moms
Glemt eller uberettiget momsfradrag
Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Yderligere beskatning af hovedaktionærer i selskaber (personalegoder og yderligere
udbytte, løn mv.)
I moms- og skattetjekket er indbygget, at fejl, som revisor eller skattefaglig rådgiver støder på
under tjekket, skal berigtiges. Det er en forsøgsordning, der startede 1. januar 2018, og som skal
evalueres, før det eventuelt gøres permanent. Erfaringerne er begrænsede, da ordningen er ny og
kun få virksomheder har tilmeldt sig (august 2018). I lyset heraf overvejes, hvilket
motivationsfaktorer eller barrierer virksomheder møder i forbindelse med moms- og skattetjekket.
4.4.4 Bogføringsguide
Skatteforvaltningen har udviklet en elektronisk bogføringsguide, som kan hjælpe med at bogføre
konkrete regnskabsbilag og give vejledende anvisninger om, hvad der kan trækkes fra. Guiden
virker ved, at brugeren besvarer en række spørgsmål om regnskabsbilaget og ender med at få et
forslag til, hvordan bilaget skal bogføres.
Det nuværende indhold i bogføringsguiden er udviklet til momsregistrerede
enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, og andre virksomhedstyper (f.eks. selskaber, der
fravælger revision) har kun begrænset værdi af at bruge den. I 2017, som var bogføringsguiden
første leveår, havde den ca. 49.000 besøgende. Antallet af besøg på guiden er faldet en smule i 1.
halvår 2018, men omvendt bruger besøgende i gennemsnit længere tid i bogføringsguiden.
Antallet af besøgende, der ender med et bogføringsforslag, er steget i 1. halvår 2018 sammenlignet
med 2017.
4.4.5 Samarbejde med revisororganisationerne
Skatteforvaltningen samarbejder med revisororganisationerne i forhold til at påvirke
regelefterlevelsen hos de mange selskaber, der benytter hjælp fra en revisor.
Samarbejde med revisororganisationerne sker både via formelle samarbejdsaftaler i partnerskaber,
hvor der er løbende kontakt mellem Skatteforvaltningens vejledningsenheder og
revisororganisationerne, samt gennem ad hoc kontakter i forbindelse med konkrete projekter.
Samarbejdet omfatter bl.a. udsendelse af nyhedsbreve fra skatteforvaltningen, f.eks. om ændringer
i selskabsselvangivelsen. Herudover samarbejder parterne bl.a. via dialogmøder og fokusgrupper
om f.eks. udformning af fremtidige indberetningsløsninger for selskaber, ligesom
revisororganisationerne jævnligt arrangerer medlemsmøder med oplæg fra skatteforvaltningen om
83
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0084.png
resultater og erfaringer fra indsatser. Revisororganisationerne underretter endvidere
skatteforvaltningen, når medlemmerne oplever fejl i systemer eller uhensigtsmæssige procedurer.
4.4.6 Bagudrettet moms- og skattekontrol
Skatteforvaltningen gennemfører moms- og skattekontrol af selskaber, hvor risiko og
væsentlighed er styrende for, hvilke kontrolaktiviteter, der sættes i værk, og hvem der
inden for
rammerne af de valgte kontrolaktiviteter
kontrolleres.
Indtil nu er moms- og skattekontrollen af selskaber uden revideret årsregnskab foregået som en del
af kontrolaktiviteterne rettet mod selskaber på den måde, at fravalget af revision kan indgå som
risikoparameter og have haft betydning for, hvem der er udtaget til kontrol. Det gælder f.eks. i
kontrolaktiviteter rettet mod:
Hovedaktionærers regelefterlevelse, som har eventuel sammenblanding af selskabets og
ejerens økonomi som hovedfokus
Tvangsopløsning af selskaber, der skal sikre korrekt beskatning ved ophør herunder også
af eventuelle ulovlige aktionærlån.
Herudover bruger skatteforvaltningen oplysninger om fravalg af revision og revisoranmærkninger
i årsregnskabet om skattemæssige forhold i (digitale) scoringsmodeller, f.eks. i forhold til
behandling af negative momsangivelser.
84
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0085.png
5.
Perspektiver i relation til digitalisering
I forlængelse af de beskrevne analyseresultater i kapitel 4 ser kapitel 5 på den digitale udvikling
og hvilke implikationer, det fremadrettet kan have for måden bogføring, regnskabsaflæggelse,
revision og myndighedskontrol foregår på.
5.1 Digitalisering
muligheder og påvirkning af behovet for revision
For både selskaber, revisorer og myndigheder forventes den digitale udvikling at medføre
omfattende forandringer for den måde, hvormed bogføring, revision og kontrol udføres. Allerede i
dag ses digitaliseringens effekter på områder såsom bilagsbehandling - som nu i et vist omfang
foregår digitalt, f.eks. i form af nye regnskabssystemer og mere automatiserede bogførings- og
regnskabsprocesser. Den fortsatte digitaliseringsudvikling forventes overordnet at gøre det lettere
for selskaber at etablere sig, samtidig med at nye teknologier vil give grundlag for at kunne lette
myndighedernes kontrol af selskaber og forebyggelse af fejl og svindel.
Markedet er i hastig udvikling, og danske selskaber har i relativt stort omfang taget de nye,
digitale løsninger til sig. Selskaber fødes i dag i højere grad digitalt, dvs. eksempelvis som
webshops, hjemmesider og eventuelt såkaldte cloud-baserede løsninger, hvor data lagres i en
global digital "sky" uden egne krav til investering i computer hardware i selskabet. Og i en nyere
analyse om selskabernes digitale parathed
70
svarer 60% af selskaberne, at de er positivt stillede
over for Automatisk Erhvervsrapportering, dvs. digital og databaseret erhvervsrapportering, som
henviser til selskabernes pligt til at indberette og rapportere til det offentlige vedrørende deres
status og aktiviteter
71
.
5.1.1 Digitalisering af basissystemer og nye teknologier
Rutinepræget arbejde, såsom bogføring og regnskabsaflæggelse, forventes i al væsentlighed
automatiseret og digitaliseret i fremtiden
72
. Der eksisterer i dag en række prisbillige digitale
regnskabssystemer, der har til formål at lette de administrative byrder for både selskaber og
regnskabsbrugere, og som vil automatisere mange af de administrative opgaver, der før krævede
manuel behandling
73
.
En række digitale bogføringsprogrammer gør det eksempelvis nemmere for små og mellemstore
selskaber at holde styr på bogføringen, herunder arbejdet med bilag, fakturering og
momsafregning. Andre løsninger er udviklet til at lette administrationen med udgiftsbilag, som
automatisk samles og videresendes til online-baserede regnskabsprogrammer. Systemer kan
eksempelvis via digital bilagsbehandling scanne og aflæse kvitteringer.
70
71
Kilde: Advice: Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2017.
I bredere forstand henviser "Automatisk Erhvervsrapportering" også til en overordnet vision om en fremtidig digital infrastruktur, der
dækker langt bredere end offentlige indberetninger. Eksempelvis kan data også udveksles automatisk med en række andre interessenter
end myndigheder. Kilde: Advice: Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2017.
72
73
Kilde: FSR: Digital Transformation, 2017.
Som eksempler kan nævnes løsninger såsom LunarWay, Dinero, MobilePay, e-conomic, Billy, PLEO, Bilagscan m.fl.
85
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0086.png
Hovedparten af de store leverandører af bogførings- og regnskabsløsninger arbejder i øjeblikket
på, at automatisere posteringen af bilag i bogføringen. Leverandørerne har tilkendegivet, at de i
dag har opnået en automatiseringsgrad på mellem 40 og 80 pct. af posteringerne. Leverandørerne
har ligeledes tilkendegivet, at de arbejder på at nå en automatiseringsgrad på 90 til 95 pct.
Derudover tilbyder leverandører af bogførings- og regnskabssystemer en lang række integrationer
til andre services, som understøtter automatiseringen af bogføringen. Dette kan eksempelvis være
løsninger inden for webshops, lagerstyring, kasseapparat, timeregistrering, kørebog og løn.
Løsninger som disse kan medvirke til at minimere fejl i bogføringen, og dermed højne kvaliteten
af de data, som ligger til grund for selve udarbejdelsen af årsregnskabet.
Digitaliseringen og en højere grad af automatisk bogføring betyder for de selskaber, der gerne vil
overholde reglerne, at de kan spare tid og penge på at bogføre og udarbejde årsrapporten. Ligesom
det reducerer antallet af fejl og sikrer, at regnskabet alt andet lige bliver mere retvisende.
For de selskaber, som bevidst ikke overholder reglerne, vil det blive mere besværligt at snyde,
men fortsat ikke umuligt. For myndighederne vil det betyde, at de på sigt kan forventes at få
adgang til data på et mere detaljeret og opdateret niveau, som vil kunne forbedre myndighedernes
kontrolgrundlag. Dette har potentiale til at forbedre Erhvervsstyrelsens og skatteforvaltningens
kontrolgrundlag af især små og mellemstore selskaber. Nye teknologier
74
vil kunne give mulighed
for at sammenholde og behandle store, komplekse datamængder, finde sammenhænge, identificere
mønstre og automatisere en lang række delprocesser i kontrollen.
I en revisions- og kontrolsammenhæng betyder det, at teknologi kan anvendes bl.a. til at sikre
korrekt indberetning, identificere bedrageri, samt foretage erfaringsbaserede analyser og
fremskrivninger, eksempelvis mht. at forudsige hvordan selskabers økonomi vil udvikle sig
fremover. Som effekt af dette, vil det give myndighederne bedre mulighed for at forebygge fejl og
svindel, ligesom de eksempelvis vil kunne erstatte tilfældige stikprøver ved effektivt og
automatisk at gennemgå samtlige transaktioner, frem for et udgangspunkt i manuelle udtræk.
5.1.2 Imødegåelse af svindel og bedrageri
For både selskaber og myndigheder vil nye digitale teknologier kunne bruges til at sikre, at
bogførings- og kontrolopgaver i stigende grad løses i realtid. Som konsekvens er et potentiale for
at frigøre ressourcer og reducere forsinkelser og skævvridninger i data. Fremtidens bogføring vil
således qua de automatiserede processer kunne være løbende opdateret og give såvel
virksomhedsejere som regnskabsbrugere et mere opdateret billede af selskabet. Det står i kontrast
til situationen i dag, hvor et regnskab er historisk og kan indeholde op til 23 måneder gamle data.
Det er dog væsentligt at bemærke, at digitale løsninger ikke nødvendigvis skaber mere retvisende
regnskaber, såfremt de ikke komplementeres af ekstern kontrol fra f.eks. Erhvervsstyrelsen,
skatteforvaltningen eller revisor. Det må antages, at digitalisering vil gøre arbejdet nemmere for
selskaber, der kan eller gerne vil være regelefterlevende. Modsat vil selskaber, der bevidst ikke vil
overholde reglerne, fortsat vil have mulighed for at begå svindel eller bedrageri. Selvom der kan
74
Sådanne nye teknologier kan omfatte big data analyser, hvor store datamængder analyseres og behandles automatisk, samt
robotteknologi, hvor manuelle, trivielle processer automatiseres ved hjælp af robotter, der kan udføre en lang række administrative
støtteprocesser i et arbejdsflow.
86
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0087.png
indbygges en vis grad af automatisk revision i flere teknologier, vil de - i hvert fald på kortere sigt
- ikke helt eliminere muligheden for at omgå reglerne. Eksempelvis vil et selskab fortsat kunne
føde systemerne med ukorrekte eller bevidst manipulerede data, som så vil resultere i, at den
digitale databehandling giver fejlbehæftede resultater. Det betyder, at behovet for målrettede og
opsøgende (kontrol)indsatser fra myndighedernes side fortsat vil være til stede.
5.1.3 Betydning af standardisering og tilpasning af regulering
For at nye teknologiers fulde potentiale for selskaber og myndigheder skal indfries, kræver det
standardisering og løbende tilpasning af reguleringen.
En lang række regnskabsrelaterede opgaver kan endnu ikke automatiseres, som situationen er i
dag. Da der fortsat er udbredt fragmentering i selskabers bogførings- og regnskabssystemer, kan
selskabers data ikke læses af samme systemer på samme tid. Der mangler således at kunne sikres
et ubrudt digitalt flow i den samlede regnskabsproces.
Anvendelse af en standardkontoplan vil kunne sikre en grundlæggende standardisering af data, så
det er muligt at modtage en fil med bogføringsdata og efterfølgende automatisk opstille
årsrapporten. Dette udgør således en afgørende forudsætning for større automatisering af
regnskabsprocessen og heraf følgende mere effektiv deling af data mellem virksomheder,
myndigheder og andre samarbejdspartnere. I den forbindelse vil Erhvervsstyrelsens digitale
modtageløsninger også skulle videreudvikles.
Første skridt i retning mod en mere automatisk indberetning af årsregnskaberne er en forventet
lancering af en frivillig standardkontoplan og en forbedret indberetningsløsning, så indberetningen
af årsrapporterne kan ske mere automatisk. Dette er planlagt til at blive initieret i 2019.
Erhvervsstyrelsen vil ligeledes kunne bidrage til at skabe de rigtige rammer for at støtte selskabers
deltagelse i digitaliseringen. Eksempelvis anbefaler Advice, at Erhvervsstyrelsen understøtter
selskaber i at blive klar til automatisk erhvervsrapportering, f.eks. ved at understøtte rammerne for
øget brug af e-faktura til køb og salg mellem private selskaber
75
.
En e-faktura kan defineres som en faktura bestående af strukturerede data, der kan udveksles
gennem standardiserede formater, eksempelvis XML. En e-faktura oprettes, afsendes og behandles
elektronisk i et standardiseret format
76
. Øget anvendelse af elektroniske fakturaer mellem
virksomheder sikrer et samlet digitalt flow fra købsøjeblikket. Udfordringen er, at danske
virksomheder i dag har en relativ lav anvendelsesgrad af e-fakturaer, når de handler med
hinanden. Ifølge en analyse fra 2017, er det kun 15 pct. af virksomhederne, som i dag er i stand til
at modtage en e-faktura, og de fleste virksomheder angiver, at kun en lille andel af deres fakturaer
er elektroniske
77
. Den lave anvendelse blandt virksomheder står i kontrast til, at det siden 2005 har
været obligatorisk at benytte elektronisk fakturering, når man handler med det offentlige. 99 pct.
af fakturaer sendt til det offentlige er således elektroniske.
75
76
77
Kilde: Advice: Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2017.
Kilde: KPMG: Elektronisk fakturering
–analyse
af udbredelse og anvendelse blandt danske virksomheder, 2017.
Kilde: KPMG: e-faktureringsanalyse.
87
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0088.png
Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der gør det obligatorisk for danske myndigheder at
benytte en ny EU-standard for elektronisk fakturering (PEPPOL). Denne standard og tilhørende
infrastruktur kan også anvendes til elektronisk fakturering mellem virksomheder og selskaber. Der
er dog behov for tiltag, der kan hjælpe selskaberne med at komme i gang med elektronisk
fakturering, når de handler med hinanden.
I tillæg til rammerne for e-fakturering er en stærk datasikkerhed og transparens ift. myndigheders
anvendelse af data central for at sikre, at digitaliseringens samfundsmæssige potentialer indfries
bedst muligt.
Endelig giver EU's nye betalingsdirektiv PSD2 (Payment Services Directive II) nye muligheder
for at verificere bogføringen med selskabets bankoplysninger. PSD2 har været gældende siden
januar 2018, hvor det har været muligt at blive oprettet som
tredjeparts leverandør.
Finanstilsynet
skal udstede en tilladelse, før man kan oprettes som
tredjeparts leverandør,
hvorefter man har
adgang til selskabernes betalingskonti og tilknyttede kontooplysninger (baseret på samtykke fra de
enkelte selskaber). Dette muliggør, at bedre forretningsmæssige aftaler kan etableres mellem
bankerne og tredjeparter.
PSD2 kan få betydning for bogførings- og regnskabssystemernes muligheder for at afstemme
bogføringen med virksomhedernes bankoplysninger. Det betyder som eksempel, at
transaktionsdata vil kunne anvendes til kontrol af bogføringsdata ved at foretage match på de
enkelte posteringer. Ved at sammenholde transaktionsdata med det bogførte verificeres data, og på
den måde kan en postering ikke eksistere, uden at der kan dannes par med den originale
transaktion. Det er således ikke kun to punkter (debet og kredit), der udgør datagrundlaget for
bogføringen, som man kan kender det fra dobbeltbogføring, men tre punkter. Derfor kaldes
systemet også for "triple
entry accounting".
78
På sigt vil myndighederne derfor potentielt kunne føre øget tilsyn og kontrol baseret på
bankoplysninger. Der er som udgangspunkt ingen juridiske hindringer for, at en offentlig
myndighed bliver
tredjeparts aftager
af bankdata, hvilket kan være interessant i kontroløjemed.
Finanstilsynet vurderer dog, at det vil kræve en særskilt hjemmel, da PSD2 som udgangspunkt er
samtykkebaseret og bygger på, at data skal give værdi for afgiver af data.
5.1.4 Revisionens rolle vil forandre sig
I takt med, at nye digitale teknologier vil overtage en række af de opgaver, som revisoren i dag
udfører manuelt, kan prisen for revisorens kerneydelse ifølge Copenhagen Economics fremadrettet
forventes at falde. Dette kan have to afledte effekter:
Flere selskaber vælger frivilligt ekstern revision for at skabe troværdighed om selskabets
økonomi.
Selskaber vælger mere omfattende ydelser, f.eks. mere fremadrettede kreditvurderinger,
som kan forbedre selskabets forhold til eksterne interessenter
79
.
Digitaliseringen fordrer, at revisionens samfundsmæssige bidrag gentænkes. Ifølge FSR forventes
revisors rolle i fremtiden at blive mere strategisk rådgivende og værdiskabende, så revisor
eksempelvis inddrages for at bidrage med datavalidering, validering af selskabsidentiteter i en
78
79
Kilde: KPMG: PSD2 og fremtidens automatiserede erhvervsrapportering, 2017.
Kilde: Copenhagen Economics, 2018. Revisionspligtens effekt på udvikling og vækst i danske virksomheder, september 2018.
88
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0089.png
kundes leverandør- eller samarbejdskæde, eller lignende. I tillæg hertil fremhæver FSR, at
revisorer i højere grad fremover bør tage aktivt ansvar for at udvikle små og mellemstore selskaber
i retning mod at blive mere digitale. Revisorer kan således eksempelvis påtage sig en ny rolle som
erhvervslivets rådgiver inden for valg af teknologiske løsninger til understøttelse af den samlede
regnskabsproces
80
.
Indeværende afsnit har beskrevet digitaliseringens potentialer for at lette selskabers og
myndigheders arbejde i relation til bogføring og regnskaber. Der eksisterer samlet set en lang
række teknologier og muligheder, der alle vil kunne fremme optimering af processerne og skabe
og positive gevinster. I den forbindelse skal det understreges, at en indfrielse af potentialer ikke
kræver, at samtlige tiltag implementeres på samme tid. De fleste tiltag kan, selv hvis de
implementeres enkeltvis og uafhængigt af hinanden, fremme en positiv effekt, f.eks. ift.
målretning af den risikobaserede kontrolindsats.
80
Kilde: FSR: Digital Transformation, 2017.
89
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0090.png
6.
Litteraturliste
Advice, 2018.
Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering.
Januar 2018.
CBS, 2018.
Revisorerklæringers betydning for fejl i årsrapporter for klasse-B virksomheder.
September 2018
Copenhagen Economics, 2018.
Revisionspligtens effekt på udvikling og vækst i danske
virksomheder.
September 2018
Damvad, 2014.
Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder
analyse udarbejdet af
DAMVAD for Erhvervsstyrelsen.
Juni 2014.
Erhvervsstyrelsen, 2018.
Analyse af iværksætterselskaber.
September 2018
Erhvervsstyrelsen, 2016.
Årsberetning om erhvervsrettet kontrol og tilsyn 2016. Erhvervsstyrelsen
en tilsynsmyndighed i forandring.
April 2017.
Erhvervsstyrelsen, 2015.
Årsberetning for 2015. Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn med
Erhvervsregulering.
EUR-lex, 2018.
Artikel 3 i direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer
(tidl. artikel 11 i dir. 78/660/EF).
EY, 2015.
Analyse af erfaringer med lempelse af revisionspligt i UK, Tyskland og Holland.
Februar 2015
EY, 2018.
Analyse af brug af årsrapporten fra mindre virksomheder i regnskabsklasse B.
Juli
2018.
Federation of European accountants, 2016.
Audit exemption thresholds in Europe. Update after
the transposition of the Accounting Directive. Information paper. Audit and assurance.
May 2016
Folketinget, 2012. Lov nr. 1232 af 18. december 2012.
FSR, 2018.
Erfaringer og udfordringer med digitale regnskaber i XBRL. Regnskaber. Digitale
regnskaber.
HUI working paper series, 2018.
Free to choose: Do voluntary audit reforms increase
employment growth?
KPMG, 2018.
PSD2 og fremtidens automatiserede erhvervsrapportering.
April 2018.
KPMG, 2017.
Elektronisk fakturering
analyse af udbredelse og anvendelse blandt danske
virksomheder.
September 2017
90
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 75: Orientering om undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, fra erhvervsministeren
1983953_0091.png
KPMG, 2017.
Kortlægning af barrierer og løsningsmuligheder i årsregnskabsloven og
konsekvensvurdering heraf med henblik på at gennemføre automatisk erhvervsrapportering.
November 2017
Retsinformation, 2018. Årsregnskabslovens § 1, stk. 3.
Retsinformation, 2018. Årsregnskabslovens §§ 4-6.
Retsinformation, 2018. Selskabslovens § 225.
Retsinformation, 2018. Årsregnskabslovens § 135, stk. 6 og stk. 7.
Regjeringen, 2010-2011. Prop. 51 L (2010-2011)
Endringer i revisorloven og enkelte andre
lover (unntak fra revisionsjonsplikt for små aksjeselskaper)
Regjeringen, 2008. NOU 2008: 12
Revisjonsplikten for små foretak. Utredning fra utvalg
oppnevnt ved kongelig resolusjon 11. mai 2007. Avgitt til Finansdepartementet 27. juni 2008.
RIR, 2017. Riksrevisionen:
Avskaffandet av revisionsplikten för små aktiebolag
en reform som
kostar mer än den smakar. En granskningsrapport från riksrevisionen. RIR 2017:35.
SKAT, 2017.
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
indkomståret 2014.
December
2017
SKAT, 2015.
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
indkomståret 2012.
December
2015
Työ- ja elinkeinoministeriö, 2018.
Finland
91