Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 72
Offentligt
5. december 2018
J.nr. 2018-7067
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Til orientering vedlægger jeg kommissær Pierre Moscovicis svarbrev af 21. november
2018 på mit brev til ham af 31. oktober 2018 vedr. svindel med udbytteskat.
I brevet udtrykker kommissær Moscovici forståelse for, at Danmark, som et af de lande,
der er mest berørt af skandalen vedr. udbytteskat, er utilfreds med situationen. Kommis-
særen bemærker endvidere, at han deler opfattelsen af, at kampen mod skattesvig er es-
sentiel ift. at bevare tilliden til skattesystemet, og at der er behov for europæiske løsninger.
Endvidere fremhæver kommissær Moscovici, at der allerede er vedtaget en række tiltag,
som har til formål at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, og at flere redskaber vil
blive taget i brug fra midten af 2020.
Endelig nævnes det, at der er iværksat en evaluering af det administrative samarbejde,
som forventes færdiggjort i første kvartal af 2019.
Skatteministeriet følger nøje Kommissionens arbejde, og vil arbejde for, at der følges op
på evalueringen med eventuelle tiltag, som kan forbedre det nuværende skattemæssige
samarbejde.
Parallelt fortsættes arbejdet med at få de mistede skattekroner fra udbytte-skandalen til-
bage i statskassen.
Karsten Lauritzen
/ Claus Peter Hansen