SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder, KOM(2018)21 af 18. januar 2018

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Notat

26. november 2018

J.nr. 2017 - 6413

Kontor:

Moms, afgifter og told

Initialer:

MNL, ADP

Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rå-

dets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om

det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår

særordningen for små virksomheder, KOM(2018)21

1. Resumé

Kommissionen har den 18. januar 2018 præsenteret et forslag, der skal reducere momsforpligtelser og ef-

terlevelsesomkostninger for SMV’er, herunder særligt de små virksomheder. Det bemærkes, at tiltagene er

begrænset til (små) virksomheder, hvis årlige omsætning

i EU’s indre marked ikke overstiger 2

mio.

EUR.

Baggrunden for forslaget er, at SMV’er ifølge Kommissionen fortsat rammes af uforholdsmæssigt store ef-

terlevelsesomkostninger på momsområdet. Herudover peger Kommissionen på, at det nuværende momssy-

stem skaber ugunstige konkurrenceforvridninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi momsfrita-

gelserne i den nuværende SMV-ordning kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i den pågæl-

dende medlemsstat.

Forslaget består overordnet af fire elementer for små virksomheder: i) fastsættelse af maksimal niveau for

nationale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for at små virksomheder kan benytte de nationale moms-

fritagelser for små virksomheder, uanset om de er etableret i en anden medlemsstat end dér, hvor momsfri-

tagelsen er tilgængelig, iii) indførsel af en overgangsperiode, hvori små virksomheder, som midlertidigt over-

skrider momsfritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre brug af fritagelsen og iv) indførelse af forenk-

lede momsforpligtelser for både fritagne små virksomheder og ikke-fritagne små virksomheder.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som medfører administrative lettelser for erhvervs-

livet og forbedrer det nuværende momssystem for små virksomheder. Det bemærkes dog, at der er tale om

et kompliceret og uklart forslag, og der er tvivl om, hvorvidt flere af tiltagene reelt vil føre til administrative

lettelser for det danske erhvervsliv. Fra dansk side vil man arbejde for at få præciseret forslaget, førend der

kan tages endelig stilling til de enkelte elementer af forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018)21 af 18. januar 2018 fremsendt et forslag om æn-

dring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen for små

virksomheder. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. januar 2018 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af medlemsstaterne.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder, KOM(2018)21 af 18. januar 2018

Ændringsforslaget er en del af EU-Kommissionens momshandlingsplan

, der blev præ-

senteret den 7. april 2016. Momshandlingsplanen indeholder Kommissionens planer for

et endeligt momssystem. Forslaget supplerer især to andre lovgivningsinitiativer, som føl-

ger af momshandlingsplanen: i) e-handelsforslaget, som blev vedtaget i december 2016 og

ii) forslaget om det endelige momssystem.

Momsforpligtelser er særligt belastende for små virksomheder, eftersom deres ressourcer

er mere begrænsede sammenlignet med store virksomheder. Det gældende momsdirektiv

indeholder af den grund flere bestemmelser, der har til hensigt at lette byrderne for

SMV’er,

herunder små virksomheder. Medlemsstaterne kan bl.a.

fritage SMV’er

med en

årlig omsætning under en vis tærskel for moms (momsregistreringsgrænsen) og anvende

forenklede momsforpligtelser i medfør af det gældende direktiv. På trods af, at medlems-

staterne har disse muligheder, peger Kommissionen på, at

SMV’er

fortsat rammes af

uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Derudover anfører Kommissionen, at det nuværende momssystem skaber konkurrence-

forvridninger i EU og i de nationale markeder, idet de nationale momsfritagelser under en

vis omsætningsgrænse kun er tilgængelig for virksomheder etableret i den pågældende

medlemsstat. Dette har en negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virksomhe-

der, der er etableret i andre medlemsstater, og som leverer til det samme marked. Kom-

missionen mener tillige, at konkurrencesituationen vil blive yderligere forværret, når varer

med det endelige momssystem i højere grad skal pålægges moms i forbrugslandet. I de

enkelte nationale markeder opstår der konkurrenceforvridninger, idet de forenklede

momsforpligtelser i mange medlemsstater er knyttet sammen med momsfritagelsen.

Dette kan resultere i en såkaldt

”tærskeleffekt”, hvor SMV’er reducerer

deres vækst for at

undgå at overskride tærsklen for momsfritagelsen i den pågældende medlemsstat, hvor de

er etableret.

Kommissionen har på den baggrund vurderet, at der er behov for en revision af moms-

forpligtelserne i det gældende momsdirektiv for så vidt angår små virksomheder.

3. Formål og indhold

Formålet med ændringsforslaget er at skabe en moderne, forenklet SMV-ordning, der sig-

ter mod at reducere momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for små virksomhe-

der. Det bemærkes, at tiltagene er begrænset til (små) virksomheder, hvis årlige omsæt-

ning i EU’s indre

marked ikke overstiger 2 mio. EUR.

Forslaget består overordnet af fire elementer for små virksomheder:

1) fastsættelse af et maksbeløb for nationale momsfritagelsestærskler (momsregistre-

ringsgrænser),

KOM (2016) 148, Mod et fælles europæisk momsområde

–

De svære valg.

Side 2 af 14

2) mulighed for at små virksomheder kan benytte de nationale momsfritagelser for

små virksomheder, uanset om de er etableret i en anden medlemsstat end dér, hvor

momsfritagelsen er tilgængelig,

3) indførelse af en overgangsperiode, hvori små virksomheder, som midlertidigt

overskrider fritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre brug af fritagelsen,

4) indførelse af forenklede momsforpligtelser for både fritagne små virksomheder

og ikke-fritagne små virksomheder.

Ad 1 Niveau for nationale fritagelser

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fortsat kan momsfritage små virksomheder

under en vis omsætningstærskel, som medlemsstaten selv fastsætter. For at sikre, at frita-

gelsesområdet er begrænset til de mindste virksomheder og for at begrænse de eventuelle

forvridende virkninger af fritagelsen, fastsætter forslaget imidlertid et maksimalt niveau på

85.000 EUR, som er fælles for alle medlemsstater.

Kommissionen foreslår desuden, at medlemsstaterne kan fastsætte forskellige tærskler for

forskellige erhvervssektorer på grundlag af objektive kriterier.

Ad 2 Fritagelse for alle berettigede virksomheder i EU (uanset etableringsland)

Kommissionen foreslår, at for de medlemsstater, der vælger at gøre brug af momsfritagel-

ser, jf. ovenfor under pkt. 1, skal fritagelserne gælde for alle berettigede virksomheder i

EU, uanset om de er etableret i den medlemsstat, hvor de foretager momspligtige leve-

rancer, eller i en anden medlemsstat.

En lille virksomhed skal opfylde to betingelser for at kunne benytte fritagelsen i en med-

lemsstat, hvor den ikke er etableret: i) virksomhedens årlige omsætning i medlemsstaten

skal være under den fritagelsestærskel, der er gældende i medlemsstaten, og ii) den sam-

lede årlige omsætning i EU må ikke overstige 100.000 EUR.

Tærsklen på 100.000 EUR skal forhindre, at store virksomheder misbruger ordningen,

idet de uden denne tærskel ville kunne levere varer og ydelser momsfrit i flere medlems-

stater på trods af, at de samlet set har en stor omsætning.

Ad. 3 Overgangsperiode for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagelsesgrænsen

Kommissionen foreslår, at der indføres en overgangsperiode for små virksomheder, som

gør brug af momsfritagelser, og hvis omsætning overstiger en national fritagelsestærskel i

et givent år. Sådanne virksomheder må fortsat anvende fritagelsen i det pågældende år og

land, forudsat at deres omsætning ikke overstiger tærsklen med mere end 50 pct. i det på-

gældende år.

Ad. 4 Forenklede momsforpligtelser for små virksomheder

Kommissionen foreslår endelig, at medlemsstaterne indfører visse forenklinger for både

momsfritagne små virksomheder og ikke-momsfritagne små virksomheder. Disse forenk-

linger omfatter bl.a. lettere registrering, enklere regnskabsføring og længere afgiftsperio-

der, hvor sidstnævnte vil resultere i en mindre hyppig indberetning af moms.

Side 3 af 14

For så vidt angår momsfritagne små virksomheder foreslår Kommissionen mere specifikt,

at medlemsstaterne skal friholde små virksomheder for forpligtelserne til at udstede faktu-

raer.

Endvidere foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne i varierende omfang kan friholde

virksomhederne for momsdirektivets forpligtelser til at registrere deres virksomhed, føre

regnskab og indgive momsangivelse. I det omfang en medlemsstat ikke gør brug af denne

mulighed, foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

–

som minimum

–

skal indføre en

forenklet procedure

for den givne forpligtelse.

Det bemærkes dog, at forslaget kræver, at små fritagne virksomheder

–

som ikke udeluk-

kende udfører transaktioner i den pågældende medlemsstat, hvor de er etableret

–

skal re-

gistrere sig og indsende årlige indberetninger/angivelser over salg.

For så vidt angår ikke-momsfritagne små virksomheder foreslår Kommissionen mere

specifikt, at medlemsstaterne skal indføre forenklede procedurer for registrering, opbeva-

ring af fakturaer og fastsættelse af afgiftsperioden til et kalenderår. Derudover må med-

lemsstaterne ikke kræve, at små virksomheder indbetaler acontobeløb.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuvæ-

rende tidspunkt kun en foreløbig udtalelse fra Europa-Parlamentet, P8_TA(2018)0319.

Følgende fremgår af betænkningen

fra ordføreren i Europa-Parlamentets Økonomi- og

Valutaudvalg som begrundelse for den vedtagne foreløbige udtalelse:

”Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag om at lette byrden i forbindelse med SMV'ernes

over-

holdelse af momsreglerne. Små virksomheder har forholdsmæssigt højere momsefterlevelsesomkostninger

end større virksomheder, hvilket ikke alene er i strid med princippet om skattemæssig retfærdighed, men

også hæmmer iværksætteri. Dette forslag har til formål at fremme iværksætteri i hele EU ved at indføre

visse foranstaltninger til administrativ forenkling til gavn for små virksomheder.

For at nå dette mål foreslår ordføreren visse forbedringer på følgende tre fronter:

For det første er formålet med dette forslag at udvide momsfritagelsen for små virksomheder fra en udeluk-

kende national ordning til en bredere EU-ordning. Derfor mener ordføreren, at denne ordning bør harmo-

niseres på passende vis, så driften af det indre marked ikke forstyrres. Der er blevet stillet en række æn-

dringsforslag i denne forbindelse. Ordføreren ønsker at harmonisere tærsklen for momsfritagelse ved at

fastsætte både en øvre og nedre grænse for tærsklen. Han ønsker også, at medlemsstaterne ikke skal

kunne pålægge virksomheder, der er fritaget for moms, at indsende momsangivelse. Desuden foreslår han

at oprette en onlineportal, hvor små virksomheder, der er villige til at benytte sig af fritagelsen i en anden

medlemsstat, bør registrere sig.

A8-0260/280

Side 4 af 14

For det andet tilstræber ordføreren at indføre reelle administrative forenklinger for SMV'erne.

Ud over de foreslåede forenklingsforanstaltninger anmoder han også om at oprette en one-stop-shop for

indsendelse af momsangivelser. Den største hindring for SMV'er, når de handler på tværs af grænser, er

sprog. Derfor kan indsendelse af momsangivelser fra forskellige medlemsstater gennem en one-stop-shop

føre til en betydelig forenkling for mindre virksomheder.

På den anden side vil den foreslåede årlige momsangivelse for små virksomheder ikke medføre en reel for-

enkling for SMV'er. Selv om denne foranstaltning lyder tiltrækkende, vil den i virkeligheden have for

mange negative bivirkninger. Årlige momsangivelser for små virksomheder vil få antallet af konkurser til

at stige betydeligt. Små iværksættervirksomheder anmoder desuden selv hyppigt om ajourføringer af deres

regnskaber og finansielle situation. Derfor anmoder ordføreren om at slette denne foranstaltning.

For det tredje mener ordføreren, at denne sag bør behandles adskilt fra andre momssager. Momsforenk-

lingstiltag for SMV'er kan gennemføres hurtigere, end den endelige momsordning kan. Arbejdet for at

fremme iværksætteri må ikke forsinkes. Derfor kan datoen for gennemførelsen af dette forslag rykkes

frem.”

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:

”De

primære problemer, der er blevet identificeret (høje efterlevelsesomkostninger, konkurrenceforvridende

virkninger osv.), udløses af reglerne i det eksisterende momsdirektiv. En forenkling med henblik på at re-

ducere SMV'ernes efterlevelsesbyrde kræver, at Kommissionen fremlægger et forslag om ændring af moms-

direktivet. Medlemsstaterne har meget lidt spillerum i forbindelse med direktivet. Derfor kan der med

dette forslag helt klart opnås langt mere, end hvad der kan opnås på nationalt plan.”

Kommissionen anfører endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med proportionali-

tetsprincippet med følgende begrundelse:

”Forslaget

er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå målene i traktaterne, navnlig med henblik på et velfungerende indre marked. Lige-

som med nærhedsprincippet er det ikke muligt for medlemsstaterne at løse de problemer, som SMV'er

står overfor, der udløses af eksisterende momsregler, uden et forslag om at ændre momsdirektivet. De fore-

slåede forbedringer er begrænset til et lille antal momsbestemmelser, der er hovedårsagen til de identificerede

problemer.”

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

og proportionalitetsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Momsområdet er EU-harmoniseret og implementeringen af de fælles EU-regler findes i

den danske momslov samt momsbekendtgørelsen.

Side 5 af 14

Ad momsfritagelse og momsregistrering

I henhold til de gældende danske regler, er virksomheder, hvis årlige momspligtige leve-

rancer ikke overstiger 50.000 kr., momsfritaget og fritaget for at blive registreret, hvis de

er etableret i Danmark, medmindre disse virksomheder lader sig registrere frivilligt og af-

regner moms af deres leverancer. Sælger en virksomhed, hvis årlige momspligtige leve-

rancer ikke overstiger 50.000 kr., varer eller ydelser til andre EU-lande, og momsen skal

betales i disse lande, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres dér.

Hvis der er tale om

elektroniske ydelser

kan de dog tilmelde sig

den såkaldte ’One

Stop

Shop’ og gennem dette system betale momsen i de andre EU-lande. Fra 1. januar 2019

indføres en EU-regel om, at hvis salget af de elektroniske ydelser til de andre EU-lande er

under 10.000 EUR årligt, kan virksomhederne som en undtagelse til hovedreglen vælge at

anse disse salg som nationale salg. Fra 1. januar 2021 udvides reglen om anvendelse af

One Stop Shop og 10.000 EUR-grænsen til at omfatte

alle ydelser og varer

og erstatter den

gældende fjernsalgsgrænse for varesalg på 280.000 kr.

Herudover har Danmark følgende to særlige momsfritagelsesgrænser: 1) blindes salg af

varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses

arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hverken

i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Ad afgiftsperioder

I Danmark anvendes tre afgiftsperioder for momsregistrerede virksomheder, der som ud-

gangspunkt afhænger af omfanget af virksomhedens momspligtige leverancer. Virksom-

heder, som har momspligtige leverancer for over 50 mio. kr. årligt, har kalendermåneden

som afgiftsperiode. For virksomheder, som har momspligtige leverancer for mellem 5 og

50 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomheder, som har momspligtige leve-

rancer for under 5 mio. kr. årligt, har halvårlige afgiftsperioder.

Ad faktura

Jf. momsreglerne i Danmark skal momsregistrerede virksomheder, der leverer varer og

ydelser til erhvervsdrivende eller forbruger, udstede en faktura (der kan dog være krav om

udstedelse af faktura i henhold til anden lovgivning). Der gælder dog lempelser til faktura-

kravet. Virksomheder kan i visse situationer udstede såkaldte

’forenklede

fakturaer’. Reg-

lerne om brugen af forenklede fakturaer er ikke knyttet til virksomhedens størrelse, men

reglerne finder bl.a. anvendelse ved virksomheders salg til forbrugere.

Ad regnskabsforpligtelser og acontobeløb

I henhold til gældende regler skal momsregistrerede virksomheder føre et regnskab for

hver afgiftsperiode. Momsregistrerede virksomheder skal ligeledes opfylde bogføringslo-

vens krav. I visse tilfælde kan Skattestyrelsen foreløbigt fastsætte afgiftsbeløbet, herunder

opkræve et acontobeløb.

Side 6 af 14

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en vedtagelse af det nuværende forslag vil kræve ændring af den danske

momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

For så vidt angår små momsfritagne virksomheder vil forslaget bl.a. kræve, at den danske

momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgrænse) på 50.000 kr. gøres tilgængelig for

virksomheder, der er etableret i andre EU-lande. Denne gruppe af virksomheder vil desu-

den skulle fritages for forpligtelsen til at udstede fakturaer på linje med de dansk etable-

rede små momsfritagne virksomheder.

Det bemærkes, at forslaget vil kræve, at der indføres momsforpligtelser, herunder regi-

strering og årlige indberetninger/angivelser over salg, for dansk etablerede små fritagne

virksomheder, som ikke udelukkende sælger varer eller ydelser her i landet.

For så vidt angår små ikke-momsfritagne virksomheder vil forslaget kræve, at der bl.a.

indføres en forenklet procedure til udstedelse af et momsregistreringsnummer og forenk-

lede forpligtelser til opbevaring af fakturaer. Derudover skal afgiftsperioden udvides til

kalenderåret for små virksomheder.

Herudover vurderes det, at den særlige momsfritagelsesgrænse i momsloven for blindes

salg af varer og ydelser

kan opretholdes, idet hjemlen findes i en særlig godkendt forenk-

ling, jf. momsdirektivets artikel 394, samt at den særlige registreringsgrænse på 300.000 kr.

for kunstneres eller disse arvingers førstegangssalg af visse kunstgenstande kan oprethol-

des, idet erhvervssektoren kan afgrænses på baggrund af objektive kriterier.

Økonomiske konsekvenser

En udvidelse af afgiftsperioden til kalenderåret vil medføre økonomiske konsekvenser for

staten i form af rentetab, da det må forventes, at virksomheder med et positivt afgiftstil-

svar (dvs. salgsmoms overstiger købsmoms og refunderede energiafgifter) vil udnytte den

længere afgiftsperiode og derved opnå en likviditetsfordel.

Det vurderes, at virksomheder med positive afgiftstilsvar i 2017 havde et samlet afgiftstil-

svar på godt 50 mia. kr. Heraf kommer ca. 30 mia. kr. fra halvårsafregnende virksomhe-

der, og godt 20 mia. kr. fra kvartalsafregnende virksomheder. Det skønnes at medføre et

årligt rentetab for staten på ca. 1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvis afgiftsperioden

udvides til kalenderåret for disse virksomheder. Det bemærkes dog, at siden forslaget er

fremsat, er det væsentligt ændret, hvorfor det vurderede årlige rentetab ikke længe vurde-

res at være aktuelt.

Blinde skal ikke registreres eller betale moms, når salget af varer og ydelser ikke overstiger 170.000 kr. årligt.

Side 7 af 14

Den gældende fjernsalgsgrænse for varesalg på 280.000 kr. erstattes i 2021 af en ny og

fælles EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR

. Nærværende forslags mulighed for at uden-

landske små virksomheder under visse forudsætninger vil kunne sælge varer momsfrit i

Danmark under den danske fritagelsestærskel udgør dermed til en vis grad en lempelse og

vurderes at ville medføre et mindreprovenu for Danmark. Mindreprovenuet vurderes dog

at være begrænset, idet ændringen kun omfatter meget små udenlandske virksomheder,

både målt i forhold til omsætning i Danmark og målt i forhold til omsætning i hele EU.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen forventer, at forslaget på EU-plan vil reducere små virksomheders efterle-

velsesomkostninger med 18 pct.

Forslaget indebærer imidlertid, at dansk etablerede små fritagne virksomheder fremover

vil skulle registreres og indsende årlige opgørelser/angivelser over såvel salg i Danmark

som i andre EU-lande, medmindre de udelukkende har salg af varer og ydelser her i lan-

det. Dette skønnes at øge de administrative byrder for små fritagne danske virksomheder.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet både medfø-

rer administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både positive og negative ad-

ministrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes dog samlet, at forslaget po-

tentielt vil kunne medføre væsentlige administrative lettelser, dvs. over 4 mio. kr. årligt,

for de mindre danske virksomheder.

TER vurderer de negative administrative konsekvenser som følgende:



Danske virksomheder, hvis årlige momspligtige salg/leverancer ikke overstiger 50.000

kr. årligt, er i dag momsfritaget i henhold til gældende regler. Disse virksomheder, der

i dag er fritaget fra momsregistrering, vil fremover skulle registreres og indsende årlige

opgørelser/angivelser over såvel salg i Danmark som i andre EU-lande, medmindre de

udelukkende har salg af varer og ydelser her i landet.



Det bemærkes, at denne byrde potentielt vil forsvinde på sigt, idet der træder nye reg-

ler i kraft 1. januar 2021 i henhold den sidste vedtagne revision af e-handelsdirektivet

(Rådets direktiv (EU) 2017/2455). Her udvides reglen om anvendelse af den såkaldte

10.000 euro-grænse til at omfatte alle ydelser og varer. 10.000 euro-grænsen indebærer,

at alle virksomheder, hvis salg af ydelser og varer til de andre EU-lande er under

10.000 euro årligt, kan vælge at anse disse som nationale salg.

TER vurderer de positive administrative konsekvenser som følgende:



De administrative lettelser består i en række initiativer til at reducere de administrative

byrder for de mindre virksomheder (SMV’erne).



For det første vil danske virksomheder, der sælger varer og ydelser til andre EU-lande,

der har fastsat en grænse for momsfritagelse, ligeledes kunne undtages fra registrering

Rådets direktiv 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår

visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer.

Side 8 af 14

i de andre EU-lande, hvis deres salg af varer og ydelser er under landets grænse for

momsfritagelse. De administrative lettelser herved afhænger for det første af, om virk-

somhederne sælger varer og ydelser til lande med sådanne grænser for momsfritagelse,

samt for det andet af implementeringen af direktivet i de andre EU-lande. Endelig kan

ordningen kun benyttes, såfremt den samlede årlige omsætning for virksomheden i

hele EU ikke overstiger 100.000 EUR.



For det andet foreslås det i direktivet, at momsindberetningen for virksomheder, der

har en årlig omsætning under 2 mio. euro (dvs. ca. 15 mio. kr.), vil få mulighed for kun

at indberette moms én gang årligt (i henhold til artikel 290i i forslaget). Dette afspejler

den nye definition af ”lille virksomhed”

i henhold til artikel 280a i forslaget. De skal i

dag enten indberette halvårligt, såfremt de maksimalt har en omsætning på 5 mio. kr.,

eller kvartalsvist, hvis de har en omsætning på mellem 5 og 50 mio. kr. årligt. Som an-

ført af Kommissionen i forslaget, er 98 pct.

af EU’s virksomheder ”små” virksomhe-

der. Gennemføres denne reduktion af hyppigheden for momsindberetning, vurderes

det at kunne medføre væsentlige administrative lettelser for danske virksomheder.



For det tredje foreslås det, at medlemsstaterne indfører visse forenklinger for både

momsfritagne små virksomheder og ikke-momsfritagne små virksomheder. Disse for-

enklinger omfatter bl.a. lettere registrering, enklere regnskabsføring, samt en fælles

maksimal grænse på en omsætning på 85.000 euro årligt for momsfritagelse, såfremt

medlemslandene gør brug af ordningen for momsfritagelse.



Det vurderes samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administra-

tive lettelser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder. Lettel-

serne afhænger dog af direktivets endelige udformning og dets efterfølgende imple-

mentereting. TER vil i forbindelse med implementeringen af direktivet i Danmark fo-

retage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.



TER bemærker, at det især vil være reduktionen i hyppigheden af momsindberetnin-

gerne, der potentielt vil kunne medføre en stor del af lettelserne for de mindre virk-

somheder.

Administrative konsekvenser for myndighederne

Det vurderes, at indførsel af yderligere procedurer vil medføre administrative omkostnin-

ger for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen vurderer bl.a., at forslaget vil kræve en ressourcetil-

førsel på 4,5 mio. kr. og 2 årsværk, svarende til i alt 6,0 mio. kr. i engangsomkostninger.

4,5 mio. kr. er udgifter til systemudvikling, som afskrives over en 5-årig periode. De lø-

bende omkostninger vil kræve både et ressourcetræk fra ekstern leverandør samt for Skat-

testyrelsen. De løbende omkostninger vil gå til den løbende drift af systemændringer og

sikre monitorering. Omkostningerne anslås til 0,3 mio. kr. og 1,25 årsværk, svarende til

1,2 mio. kr.

Side 9 af 14

Skattestyrelsen vurderer desuden, at konsekvenserne ved at implementere en mulighed

for årlig afregning fra start af en virksomheds eksistens, vil være en øget risiko for opar-

bejdelse af gæld og svig, da der vil gå længere tid, før skatteforvaltningen vil kunne følge

op på virksomhedens afregning af moms. Endvidere vil der gå lang tid, før det er muligt

at tvangsafmelde en årligt afregnende virksomhed.

Skattestyrelsen bemærker endelig, at det vil være nødvendigt at udvikle en ordning, som

giver små virksomheder etableret i Danmark mulighed for at angive den omsætning, som

disse virksomheder har i andre medlemslande. Ydermere forpligter skatteforvaltningen sig

til at træffe passende foranstaltninger for at sikre sig, at disse virksomheder opfylder kra-

vene for momsfritagelse i andre medlemsstater. Skattestyrelsen vil således skulle udvikle

en ordning for angivelse af omsætning samt monitorering af små virksomheder og deres

omsætning, som potentielt vil indebære administrative byrder for skatteforvaltningen. Da

forslaget på nuværende tidspunkt imidlertid ikke angiver, hvilke krav der stilles til en så-

dan ordning, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne omkostninger forbun-

det hermed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Direktivforslaget er sendt i høring fra den 25. januar 2018 til den 22. februar 2018 hos

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Speditører, DI,

FDIH, Finans Danmark, FSR - danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Mellemfolkelig

Samvirke, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening. Forslaget er efterfølgende sendt i

høring hos Danske Speditører. Endvidere er forslaget sendt i høring fra den 11. septem-

ber til den 1. oktober hos Dansk Blindesamfund.

Det bemærkes dog, at siden forslaget er fremsat er det væsentligt ændret, hvorfor flere af

erhvervslivets kommentarer ikke længere er aktuelle.

Dansk Erhverv (DE) har bemærket følgende:



DE anfører, at Kommissionens forslag består af flere elementer og har som det helt

overordnede formål at mindske SMV-virksomhedernes administrative byrder. Forsla-

get har bl.a. til hensigt at nedbringe SMV-segmentets administrative omkostninger,

skabe mere lige konkurrencevilkår, øge medlemsstaternes momsprovenu og ikke

mindst at bekæmpe momssvig.



Forslaget består af fire hovedelementer. For det første lægger Kommissionen op til en

udvidelse af momsfritagelsen for små virksomheder til alle berettigede virksomheder i

EU, uanset om virksomheden er etableret i det EU-land, hvor momsfritagelsen er gæl-

dende. For det andet foreslår Kommissionen en fastsættelse af en opdateret værdi for

Side 10 af 14

det maksimale niveau for de nationale fritagelsesgrænser. For det tredje ønsker Kom-

missionen at indføre en overgangsperiode for små virksomheder, der midlertidigt

overskrider fritagelsesgrænsen, hvorefter virksomheden fortsat vil kunne anvende fri-

tagelsen. Endelig introducerer Kommissionen forenklede momsforpligtelser for både

fritagne og ikke-fritagne små virksomheder.



DE forholder sig overordnet set positivt til Kommissionens SMV-momspakke, da

pakken har fokus på at gøre det lettere at drive virksomhed både nationalt og på tværs

af medlemslandenes grænser.



DE nærer på trods af de mange gode takter i forslaget dog en vis bekymring for, at

alle de gode intentioner bliver vanskelige at indfri henset til de mange elementer af

pakken, der lægges op til at gøre valgfrie for medlemslandene.



DE tænker her særligt på, at Kommissionen lægger op til valgfrihed i forhold til, hvor-

vidt det enkelte medlemsland ønsker at indføre SMV-fritagelser på medlemslandets

område; at det skal være valgfrit, om det enkelte medlemsland vil indføre enklere reg-

ler for små og mellemstore virksomheder og ikke mindst, at det i et stort omfang bli-

ver valgfrit, hvilke krav og regler der fastsættes til udenlandske SMV’er med hensyn til

faktureringsregler m.v.



DE anfører, at med så stor en andel af autonomi for de enkelte medlemslande risike-

rer nogle af de efterlyste og ønskede positive effekter af forenklingerne at gå tabt.



DE har følgende specifikke bemærkninger til forslagets enkeltdele.



Udvidelsen af momsfritagelsen uanset etableringsland. DE støtter op om dette forslag,

der må antages at føre til en mindre grad af konkurrenceforvridning medlemslandene

imellem. Dette hænger sammen med, at der ikke længere vil være forskel på, om en

virksomhed leverer varer og ydelser i sit eget hjemland, eller om der er tale om virk-

somheder fra andre EU-lande. Det vil være den samme tærskelværdi for momsfrita-

gelsen, der gælder uanset virksomhedernes etableringsland.



Opdateret værdi for nationale fritagelsestærskler. Kommissionens forslag om at ved-

tage en opdateret værdi for det maksimale niveau for nationale fritagelsestærskler fore-

kommer umiddelbart fornuftigt. DE anfører, at det dog er værd at bemærke, at

selvom det generelle loft for registreringsgrænsen hæves, vil den fulde effekt heraf for-

mentlig udeblive, så længe det er valgfrit for de enkelte medlemslande, hvilken grænse

der faktisk fastsættes i de enkelte medlemslande. Den manglende vedtagelse af en fæl-

les EU-momsregistreringsgrænse vil være et element, der trækker i den modsatte ret-

ning end de ønskede administrative byrdelempelser. Således viser al erfaring, at en af

de tunge administrative byrder for SMV-segmentet bl.a. består i, at disse virksomheder

er nødsaget til at skulle sætte sig ind i vidt forskellige regler og beløbsgrænser på tværs

af samtlige EU-lande.

Side 11 af 14



Indførelse af overgangsperiode. DE anfører at indførelse af en overgangsperiode,

hvor små virksomheder, der ved en enkelt lejlighed overskrider momsregistrerings-

grænsen, fritages for registrering, hvis den højere omsætning ikke er vedvarende, er et

fint udspil fra Kommissionens side. Fordelen ved denne overgangsordning er, at min-

dre og ustabile udsving i de små virksomheders omsætning ikke medfører, at disse

virksomheder ikke længere kan drage fordel af SMV-fritagelsen.



Indførelse af forenklede momsforpligtelser. DE kvitterer positivt for Kommissionens

forslag om at forenkle de forpligtelser, som små virksomheder omfattes af, uanset om

de er frivilligt registreret for moms eller falder under registreringsgrænsen.

Dansk Industri (DI) har bemærket følgende:



DI støtter tiltag, der kan reducere de administrative byrder for virksomhederne. Som

det fremgår af EU-Kommissionens

forslag rammes SMV’er ”af uforholdsmæssigt

store efterlevelsesomkostninger på momsområdet.”



DI anfører, at forslaget desværre kun tilgodeser små virksomheder med en omsætning

under 2 millioner Euro, og adresserer således ikke efterlevelsesomkostningerne for

virksomheder, der i almindelighed opfattes som SMV’er. Regnskabsdirektivet (Direk-

tiv (2013)34) benytter således følgende omsætningsgrænser

Mikrovirksomheder: 0,7 millioner Euro

Små virksomheder: 12 millioner Euro

Mellemstore virksomheder: 40 millioner Euro



For DI er det vigtigt, at der også fokuseres på efterlevelsesomkostningerne for små og

mellemstore virksomheder med en omsætning over 2 millioner Euro, idet DI finder at

momssystemet bør indrettes således, at det understøtter vækst. Dette gælder særligt

for virksomheder, der handler på tværs af grænserne.



Som udgangspunkt støtter DI, at der skabes mere ensartede definitioner af begrebet

”lille virksomhed”, ligesom DI støtter tiltagene, der dels helt fritager de mindste virk-

somheder og dels forenkler reglerne for virksomheder over fritagelsesgrænsen. DI er

dog enig med Skatteministeriet i, at det nuværende forslag ikke skaber et klart overblik

over reglerne og derfor på en række områder bør præciseres.



DI støtter forslaget om, at virksomhederne kan benytte fritagelsen i en medlemsstat,

hvor den ikke er etableret. I den forbindelse er DI enig med EU-Kommissionen i, at

der er behov for at se på virksomhedens samlede omsætning i tillæg til grænserne i det

enkelte medlemsland. Dette skal sikre ensartede konkurrencevilkår og samtidig sikre at

Regnskabsdirektivet definerer virksomheders størrelse ud fra en kombination af omsætning, balancesum og antal ansatte,

hvor to ud af tre krav skal være opfyldt. Her er alene medtaget omsætningstallene af hensyn til sammenligneligheden.

Side 12 af 14

de mindste virksomheder tilskyndes til at handle med både virksomheder og forbru-

gere i andre EU-lande.



I forhold til de rapporteringsforpligtelser for fritagne virksomheder, som der lægges

op til i forslagets underafdeling 1, kan DI generelt tilslutte sig de anførte lempelser. Så-

fremt der kræves rapportering som følge af EU-handel, bør det sikres at denne for-

pligtelse gøres så enkel som muligt, idet der efter danske forhold vil være tale om nye

byrder for disse virksomheder.



DI kan også støtte den foreslåede mulighed for, at en fritaget virksomhed i nogle til-

fælde fortsat kan nyde godt af en fritagelse for det pågældende år, hvis virksomhedens

omsætning overstiger grænsen. Dette forudsætter, at den årlige omsætning i året ikke

overstiger grænsen med mere end 50%, og at der er tale om enkeltstående tilfælde. De

nærmere regler bør dog præciseres i forslaget.



For små virksomheder omfattet af underafdeling 2 (ikke fritagne virksomheder med

en omsætning på mindre en 2 millioner Euro), kan DI generelt tilslutte sig forenklin-

gerne. DI skal dog påpege, at det er vigtigt, at forhold som registrering, rapportering

(omfang og frekvens), faktureringsforpligtelser, forpligtelser til dokumentation af EU-

handel, forenkling af reglerne for EU-handel til virksomheder og forbrugere m.m. ind-

drages i betragtningerne, således at forenklingerne tillader virksomhederne at vokse

ind i de almindelige regler. I den forbindelse ser DI gerne, at der dels hentes inspira-

tion fra forenklingerne, som er vedtaget med e-handelsforslaget og dels hentes inspira-

tion fra andre forenklingsindsatser. Et vigtigt element i denne forbindelse vil være

princippet om ”Home Country Audit” for virksomheder under en vis grænse, således

at etableringslandet varetager momskontrollen på vegne af alle EU-lande for virksom-

heder under en vis størrelse. Dette vil være den mest effektive forenklingsprocedure

for virksomhederne.



DI skal også understrege, at for forenklingstiltag for virksomheder omfattet af under-

afdeling 2 bør det overvejes om disse forenklinger også bør finde anvendelse på små

og mellemstore virksomheder over grænsen på 2 millioner Euro.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at være positivt indstillet overfor lettelse af de admi-

nistrative byrder for små virksomheder.

Forslaget har været præsentereret og drøftet på teknisk niveau. På teknisk niveau har ho-

vedparten af EU-lande udtrykt skepsis over for henholdsvis omsætningsgrænsen på 2

mio. EUR og længere afgiftsperioder. Hovedparten af EU-landene finder endvidere, at

forslaget er kompliceret og vil arbejde for at få præciseret forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som medfører administrative

lettelser for erhvervslivet, herunder at dansk etablerede virksomheder vil kunne benytte

Side 13 af 14

de nationale momsfritagelser i andre EU-lande. Det bemærkes dog, at der er tale om et

kompliceret og uklart forslag, og der er tvivl om, hvorvidt flere af tiltagene reelt vil føre til

administrative lettelser for det danske erhvervsliv. Fra dansk side vil man arbejde for at få

præciseret forslaget, førend der tages endelig stilling til de enkelte elementer af forslaget.

Regeringen er af den opfattelse, at de gældende momsforpligtelser i dansk ret generelt

ikke er unødigt byrdefulde, og at dele af disse forpligtelser næppe vil kunne forenkles

yderligere, medmindre forpligtelserne afskaffes helt. Regeringen lægger endvidere generelt

vægt på, at der skal være en balance mellem på den ene side hensynet til, at det skal være

attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og på den anden side hensynet til myndigheder-

nes mulighed for at føre kontrol.

Regeringen er skeptisk overfor at pålægge de helt små virksomheder med en årlig omsæt-

ning på under 50.000 kr., som har salg i andre EU-lande, administrative byrder i form af

registrering og årlige indberetninger/angivelser over salg, hvilket de ikke er pålagt i dag.

Regeringen er endvidere skeptisk overfor længere afgiftsperioder, da det vil resultere i en

mindre hyppig indberetning af moms, og dermed vil myndighedernes kontrolmuligheder

–

specielt i relation til nystartede virksomheder - forringes, hvorved risikoen for moms-

svig øges. Regeringen finder derfor, at eksisterende afgiftsperioder for momsregistrerede

små virksomheder bør kunne fastholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

15. februar 2018.

Side 14 af 14