Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 56
Offentligt
1971524_0001.png
BILAG 1
–DEFINITION
AF IVÆRKSÆTTERAKTIER
Stk. 1. Ved iværksætteraktier forstås aktier, som den skattepligtige har tegnet i et selskab
(iværksætterselskabet), og hvor betingelserne i stk. 3-6 er opfyldt.
Stk. 2. Hvis iværksætteraktier som led i en skattefri fusion eller spaltning som nævnt i
fusionsskattelovens regler ombyttes med aktier i samme eller et eller flere andre
selskaber, får de modtagne aktier i status som iværksætteraktier. Aktierne bevarer deres
status som iværksætteraktier, hvis aktierne indskydes i et modtagende selskab i
forbindelse med en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver som nævnt i
fusionsskatteloven eller i et erhvervende selskab i forbindelse med en skattefri ombytning
af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 36.
Stk. 3. Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at følgende betingelser
er opfyldt:
1) Iværksætterselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2, eller være et udenlandsk selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, der enten (i) er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
2 i direktiv 2011/96 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater, eller (ii) er omfattet af begrebet
selskab i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat,
hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende.
2) Iværksætterselskabets
virksomhed
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
ikke
være
omfattet
af
3) Iværksætterselskabet må ikke udøve virksomhed inden for værfts-, kul- eller
stålindustrien.
4) Den
skattepligtige
skal
dokumentere,
at
investeringerne
overskudsorienterede og forvaltes på et kommercielt grundlag.
er
Stk. 4. Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at iværksætteraktierne
tegnes enten i små selskaber, jf. litra a) og c), der på tegningstidspunktet er i igangsætter-
, opstarts- eller ekspansionsfasen, eller i mellemstore selskaber, jf. litra b) og c), der på
tegningstidspunktet er i igangsætter- eller opstartsfasen. Ved igangsætterfasen forstås
finansiering med henblik på at studere, vurdere og udvikle et nyt koncept forud for
opstartsfasen. Ved opstartsfasen forstås finansiering af produktudvikling og indledende
markedsføring til virksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer eller
tjenesteydelser og endnu ikke genererer overskud. Ved ekspansionsfasen forstås
finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed, uanset om denne balancerer eller
giver overskud, med henblik på forøgelse af produktionskapacitet, markeds- eller
produktionsudvikling eller forøgelse af arbejdskapital. Ved vurderingen af, hvilken fase
virksomheden er i, indgår partnerselskaber og tilknyttede selskaber, jf. bilag 1 i
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\686BEA61-F609-4423-92F5-A08BF0386408\x1971524_1_0.DOCX
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 56: Henvendelse af 17/11-18 fra DVCA - brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels vedrørende forslag til revision af virksomhedsskatteordningen
Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-
traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.
a) Ved små selskaber forstås selskaber, som beskæftiger under 50 personer, og som
har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 74,5 mio. kr.
b) Ved mellemstore selskaber forstås selskaber, som beskæftiger under 250
personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 373 mio. kr. eller en samlet
årlig balance på ikke over 321 mio. kr.
c) Opgørelsen af antal beskæftigede og beløbsstørrelserne i litra a) og b) sker på
baggrund af bilag 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar
2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og
mellemstore virksomheder.
Stk. 5. Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at iværksætterselskabet
på tegningstidspunktet:
1) ikke er kriseramt som defineret i Kommissionens meddelelse om Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
virksomheder (2004/C 244/02).
2) Ikke har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet.
Stk. 6. Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at iværksætterselskabets
advokat eller godkendte revisor påser, at betingelserne i stk. 3-5 er opfyldt ved udstedelse
af iværksætteraktier. Advokaten eller den godkendte revisor kan påse, at stk. 3, nr. 4, er
opfyldt ved at indhente en skriftlig erklæring fra den skattepligtige. For så vidt angår de
øvrige betingelser, afgiver advokaten eller den godkendte revisor erklæring herom.
Erklæringer indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af tegning af
iværksætteraktier.
Side 2