Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 55
Offentligt
Skatteministeriet
J.nr. 2018 - 1147
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af
beskatningsgrundlaget m.v.)
§1
I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 278 af
17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1
og
4, § 8, 1. pkt., § 14, stk. 3, 1.-3. pkt.,
to steder i
§ 64, stk. 2, nr. 1,
to steder i
nr. 2,
i
stk. 2, nr. 6,
to steder i
§ 65, stk. 1,
to steder i
§ 67, stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
stk. 2,
1. pkt.,
og to steder i
stk. 3,
to steder i
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og i
stk. 2, 1. pkt.,
fire steder i
§ 73, stk. 1,
to steder i
§ 73, stk. 2, 1. pkt.,
to steder i
§ 75, stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
2. pkt.,
to steder i
§ 76, stk. 3,
2. pkt.,
to steder i
§ 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3,
og to steder
i
§ 85
ændres ”september” til: ”januar”.
2.
I
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”i vurderingsåret”: ”, jf. dog §§ 87 og 88”.
3.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes efter ”stk. 2”: ”og §§ 87
og 88”.
4.
I
§ 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt., § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1
og
3, § 72, stk. 4,
og
§ 83, stk. 1,
ændres ”inden denne lovs ikrafttræden” til: ”efter
§§ 87 eller 88”.
5.
I
§ 44, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”for
hvert år fra og med 2001 pr. 1. september, idet indeks for årene
2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar” til: ”pr.
1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1.
oktober hvert år fra 2003 til og med 2020”.
6.
I
§ 44, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
”Prisindeks
udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. januar.”
7.
I
§ 64, stk. 2, nr. 1
og
2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 68, stk. 1, 1.
pkt.,
to steder i
§ 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77,
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 85
ændres ”2018” til: ”2020”.
8.
I
§ 64, stk. 2, nr. 1, 2
og
6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 68, stk. 1, 1.
pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
to steder i
§ 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 76, stk.,
3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3,
og
§ 85
ændres
”2019” til: ”2021”.
9.
I
§ 64, stk. 2, nr. 8,
ændres ”2011-2017” til: ”2011-2020”.
10.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”inden denne lovs ikrafttræden” til: ”foretaget fra
den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88”.
11.
I
§ 69
ændres ”ved første vurdering efter denne lov
af en ejendom”
til: ”i
forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021”.
12.
I
§ 70, stk. 1,
ændres
”denne
lovs ikrafttræden” til:
”den
sidste vurdering foretaget efter §§ 87
eller 88”, og
”første vurdering foretaget efter denne lov”
ændres
til: ”den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021”.
13.
I
§ 70, stk. 2,
ændres ”ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1” til:
”i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar
2020, jf. § 5, eller af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
14.
I
§ 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3,
og
§ 72, stk. 4,
ændres ”ved første vurdering efter
denne lov” til: ”i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år
pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021”.
15.
I
§ 71, stk. 1,
ændres ”ved første vurdering foretaget efter denne lov” til: ”i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar
2021”.
16.
I
§ 71, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”Ophører ved første vurdering foretaget efter denne lov en samlet
vurdering af ejendomme” til: ”Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller ved vurdering af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021”.
17.
I
§ 72, stk. 1-3,
og
§ 73, stk. 3,
indsættes efter ”inden denne lovs ikrafttræden”: ”eller i
forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88”.
2
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
18.
§ 76, stk. 1,
affattes således:
”Kompensationsbeløb,
der skal tilbagebetales, jf. § 74, stk. 1, forrentes med 6,2 pct. pr. påbegyndt
år fra og med året efter det år, som kompensationen efter § 74, stk. 1, er udregnet for, til og med det
år, hvor tilbagebetalingen sker.”
19.
I
§ 77, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
”denne lovs ikrafttræden”: ”eller
efter §§ 87 og
88”.
20.
I
§ 81
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
Anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en
vurdering for ejendommen pr. 1. januar 2021.”
21.
I
§ 82, stk. 2,
ændres ”efter § 87” til: ”efter
§ 88”.
22.
§ 87, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Vurderinger af ejendomme, der
skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i 2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2.
Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme omfattet af stk. 1.
Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og
5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober
2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-
3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene.
5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.”
3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
23.
I
§ 87, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
”2018”: ”og pr. 1. oktober 2019”.
24.
I
§ 87, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3,
2. pkt., ændres ”Omvurderingen” til: ”Omvurdering efter
1. og 4. pkt.”
25.
I
§ 87, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættes efter ”Omvurderingen”: ”pr. 1.
oktober
2018”.
26.
§ 87, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver stk. 3, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
”For
ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en
ejerbolig i lige år, jf. § 5, foretages der almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i stk.
2. Er der foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den
seneste af sådanne ansættelser. Er der for ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt. sket ændringer på
ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville
have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der omvurdering efter 1. pkt. For
ejendomme omfattet af 4.-6.
pkt. foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1. januar 2020.”
27.
I
§ 87, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres
”stk. 1 og 2” til: ”stk. 2 og 3”, og ”2012” ændres til:
”2011”.
28.
§ 87, stk. 4
og
5,
der bliver stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk. 5.
Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger som nævnt i stk. 2-4
nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grundværdien til og med
100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De
beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed
ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved
fordeling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.”
4
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
29.
§ 88, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Vurderinger
af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2.
Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af
ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den seneste af
følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af §
43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1.
oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019 medtages ansættelser foretaget ved
omvurdering pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017.
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-
3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene.
6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
30.
I
§ 88, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
”2018”: ”,
pr. 1. oktober 2019 og
pr. 1. oktober 2020”.
31.
I
§ 88, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3,
2. pkt., ændres ”Omvurderingen” til: ”Omvurdering efter
1. pkt.”
32.
I
§ 88, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, 3. pkt., indsættes efter ”Omvurderingen”: ”pr. 1.
oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019”.
33.
I
§ 88, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 2 og 3”, og ”2011” ændres til:
5
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
”2012”.
34.
§ 88, stk. 4,
der bliver stk. 5, affattes således:
”Stk.
5.
For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved
vurderinger som nævnt i stk. 1-4 med 2,5 pct.”
35.
§ 88, stk. 6,
ophæves.
36.
I
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”30. august 2013”: ”, eller efter § 87”, ”ejerboliger”
ændres
til: ”ejendomme, der efter reglerne i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige
år som ejerboliger,”, og
”og pr. 1. oktober 2017”
ændres
til: ”, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober
2018”.
37.
§ 89, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”De
i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tidligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.”
38.
I
§ 89, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
”1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på ansættelser, der er videreførelser af afgørelser truffet af
et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.”
39.
I
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter ”30. august 2013”: ”,
eller efter § 88”,
”andre ejendomme”
ændres
til: ”ejendomme, der efter reglerne i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i
ulige
år,”,
og
”og pr. 1. oktober 2016”
ændres til:
”, pr. 1. oktober 2016,
pr. 1. oktober 2018, pr. 1.
oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020”.
40.
§ 89, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”De
i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog tidligst påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3
måneder frem.”
41.
I
§ 89, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
”1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på ansættelser, der er videreførelser af afgørelser truffet af
et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.”
42.
I
§ 89
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Omvurderinger foretaget efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 3, kan påklages inden for fristerne i
6
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Behandling af klager som nævnt i 1. pkt. foretages på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.”
43.
I
§ 90
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Told- og skatteforvaltningen kan gennemføre test af vurderinger af fast ejendom. Ved
udsendelsen af test som nævnt i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger
efter ejendomsvurderingslovens § 50 og indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter
reglerne i kapitel 11 og 12, ligesom told- og skatteforvaltningen efter reglerne i kapitel 11 og 12 kan
anvende data registreret til brug for vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og
6.”
§2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret ved § 5 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 722 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 58 A, stk. 2, 3.
og
4. pkt.,
ændres ”1. september” til: ”1.
oktober”.
2.
I
§ 58 A, stk. 2, 3.
og
4. pkt.,
ændres ”1. september” til: ”1. januar”.
§3
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 1, nr. 1,
ændres ”september” til: ”oktober”.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 1, nr. 1,
ændres ”september” til: ”januar”.
3.
I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
indsættes efter ”ejendomsvurderingslovens § 27”: ”eller efter § 33 A i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,”.
4.
I
§ 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.,
og
8, 2. pkt.,
indsættes efter ”ejendomsvurderingslovens § 27”: ”eller
efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
7
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
§§ 87 og 88”.
5.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 1,
og tre steder i
stk. 2, 1. pkt.,
og i
stk. 2, 2. pkt.,
udgår “pr. 1.
september”.
6.
I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter
”ejendomsvurderingslovens § 52”:
”eller
§ 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88”.
7.
§ 4 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8.
I
§ 4 a, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
”ejendomsvurderingslovens § 38”: ”eller
§ 33, stk. 12-15, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”.
9.
§ 4 a, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
10.
Fire steder i
§ 4 a, stk. 5,
i
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
og
§ 9, stk. 4,
og to steder i
stk. 6, 1. pkt.,
ændres
”1. september” til: ”1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”.
11.
I
§ 4 a, stk. 5,
der bliver stk. 3,
ændres ”stk. 1-4” til: ”stk. 1
og 2”.
12.
I
§ 4 a
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 3, som
stk. 4:
”Stk.
4.
For ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, der efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2,
vurderes i lige år, foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter §
3, når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden for oplysningsfristen for
indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget
efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er
meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.”
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
13.
I
§ 4 b, stk. 3,
ændres ”stk. 4” til: ”stk.
2”.
14.
I
§ 4 b, stk. 7,
og
§ 9, stk. 6, 3. pkt.,
ændres ”stk.
5”
til: ”stk.
3”.
15.
Efter § 15 indsættes:
8
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Ӥ
16.
Ejere af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. § 1, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, vurderes i lige år som ejerboliger, og hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018
til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af
ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i
indkomståret 2019. 1. pkt. gælder også i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 2. september
2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår
fra at være en ejendom, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i
lige år som ejerboliger, til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige
år som andre ejendomme eller omvendt. Anmodning efter 1. og 2. pkt. skal indgives til told- og
skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.
Stk. 2.
For ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, hvor der er klaget over eller foretaget
genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, § 33,
stk. 1-4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt i stk. 1 være modtaget af told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder efter, at klage-, genoptagelses- eller revisionssagen er endeligt
afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for udløbet af
fristen efter stk. 1.”
§4
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december 2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”2017”: ”omregnet til helårsniveau”.
2.
I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”ejendommen erhverves”: ”omregnet til helårsniveau”.
3.
I
§ 9
indsættes som
stk. 4
og
5:
”Stk.
4.
Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat, opgøres lån herefter som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom,
omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori
der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom.
9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Stk. 5.
Ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, hvorved ejendommen omfattes af stk. 2, vil lånet skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra
og med skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.”
4.
I
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”,
eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2
eller 5” til: ”,
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, og registreres sådanne ændringer ved vurderingen for
2018”.
§5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter ”§ 40, stk. 1, nr. 5”: ”,
eller at der er foretaget en yderligere
ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”.
2.
I
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
”inden”: ”vurderingsterminen for”, og ”1. september”
udgår.
§6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved §
2 i lov nr. 1376 af 4. december 2017 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
10
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1.
Overalt i loven ændres ”1. september” til: ”1.
oktober”.
2.
Overalt
i loven ændres ”1. september” til: ”1. januar”.
§7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a.
ved § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5 D, stk. 3
og
4,
og
stk. 9, 1. pkt.,
og to steder i
§ 14, stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”1. september” til:
”1.
oktober”.
2.
I
§ 5 D, stk. 3
og
4,
og
stk. 9, 1. pkt.,
og to steder i
§ 14, stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”1. september” til:
”1. januar”.
§8
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og § 2 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 4 i lov nr. 688 af
8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6
pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.
Stk. 2.
Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte boliger beregnes afgiften af
ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den
forholdsmæssige andel heraf, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom
skal ejendomsværdien være oplyst. Er ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og
anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi
angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi
til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
11
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem der hæfter
for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner
herefter afgiften.
Stk. 4.
Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af
ejerskiftesummen.
Stk. 5.
Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af
en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.
Stk. 6.
Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere selvstændige
beboelseslejligheder med eget køkken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.
Stk. 7.
En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,
herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.
Stk. 8.
En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse,
herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.
Stk. 9.
Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en
ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi,
finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket som
almindelig fri handel, og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85
pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder
procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller
oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.”
2.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6
pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.
Stk. 2.
Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens §
4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen
ikke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem
den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
12
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi
til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om, hvem der hæfter
for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner
herefter afgiften.
Stk. 4.
Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf
afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af
den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem
den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til
boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5.
Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og
udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller
meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller
fastsatte værdi efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved
ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Stk. 6.
Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en
ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en
begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke,
eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til
afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent
ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7.
pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som
almindelig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en
erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde
beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket
på almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en
ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 2.
pkt., eller er registreringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den angivne
værdis rigtighed, finder 2.-5. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation eller
oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.”
§9
13
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret
bl.a. ved § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
”1. september” til: ”1.
oktober”.
2.
I
§ 3, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”1. september” til: ”1.
januar”.
§ 10
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som
følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4. december 2017
og § 10 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5,
og
stk. 8, 2. pkt.,
ændres
”1. januar 2019” til: ”1. januar 2020”.
2.
I
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
”31. december 2018” til: ”31.
december 2019”.
3.
I
§ 22, stk. 9, 1. pkt.,
ændres ”§§ 87-89” til ”§§
87, 88 og 89”.
4.
I
§ 22, stk. 10, 1. pkt.,
ændres
”§ 3” til: ”§ 3, nr. 2-13”,
og
”ejendomsvurderingsloven”
ændres til:
”ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6”.
5.
I
§ 22
indsættes som
stk. 14:
”Stk. 14.
§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-
21 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag
af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.”
§ 11
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for
2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17, stk. 4-6,
ændres ”ejendomsvurderingsloven” til: ”ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6”.
14
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
2.
I
§ 17, stk. 9,
ændres to steder ”1. september 2018” til: ”1. januar 2020”.
3.
I
§ 17, stk. 9,
ændres ”1. januar 2019” til: ”1. januar 2020”.
§ 12
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme
og lov om kommunal ejendomsskat (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af
beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse), som ændret ved
§ 9 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:
1.
§ 3, stk. 3,
affattes således:
”Stk. 3.
§ 2 har for ejerboliger, som pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, virkning fra og med den 1. januar 2021 og for andre ejendomme fra
og med den 1. januar 2022.”
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, træder i kraft den 1.
januar 2020.
Stk. 3.
§ 8, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35, 36, 38 og 40, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2 og 4,
§ 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-5, og § 11, nr. 1 og 3, har virkning fra og
med den 1. januar 2018.
Stk. 5.
§ 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, har virkning fra og med året efter det rådighedsår
henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Stk. 6.
§ 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, har virkning fra og med indkomståret 2020 for ejendomme, der
pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med
indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Stk. 7.
§ 3, nr. 11, har virkning fra og med indkomståret 2020.
Stk. 8.
§ 8, nr. 2, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar
2022.
15
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Forholdet til Databeskyttelseslovgivningen
2. Lovforslagets indhold
2.1. Videreførelse af vurderingerne med 2 år og ændring af vurderingsterminen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Vurdering af fast ejendom
2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger af fast ejendom i 2018
2.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast ejendom i årene 2013-2017
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med 2 år og ændring af vurderingsterminen
2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for årene 2018
og 2019
2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.
for årene 2018-2020
2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der ændrer kategori fra ejerbolig til
erhvervsejendom m.v.
2.1.2.2. Videreførelsens betydning for klageadgangen
2.1.2.3. Videreførelsens betydning for forsigtighedsprincippet og den midlertidige
indefrysningsordning
2.2. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget med 2 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundskyld
2.2.1.2. Loft over stigninger i grundskylden
2.2.1.3. Dækningsafgift
2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlaget
2.2.2. Lovforslaget
2.2.2.1. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget
2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i ankenævn
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Justering af den midlertidige indefrysningsordning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
16
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
17
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1. Indledning
Den 18. november 2016 indgik den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem.
Forliget sikrer rammerne for udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem, så ejendomsejerne
kan få bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger
dermed kan genoprettes.
Arbejdet med at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem har været i gang siden, og i 2017 blev
forliget bl.a. udmøntet med ejendomsvurderingsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2018.
Efter ejendomsvurderingsloven skal der foretages nye ejendomsvurderinger af ejendomme, der
vurderes i lige år (herefter ejerboliger) i 2018 og af ejendomme, der vurderes i ulige år (herefter
erhvervsejendomme m.v.) i 2019, og vurderingerne var oprindeligt planlagt til udsendelse på én
gang i foråret 2019 for ejerboliger og foråret 2020 for erhvervsejendomme m.v.
Tidsplanen for de nye ejendomsvurderinger har imidlertid fra starten været ambitiøs, og
udviklingsprojektet er af Statens It-råd karakteriseret som et højrisikoprojekt.
I foråret 2018 blev tidsplanen for udsendelse af nye ejendomsvurderinger justeret, hvorefter de nye
vurderinger for ejerboliger skulle udsendes i løbet af 2019. I samme forbindelse blev det fremhævet,
at den reviderede tidsplan var forbundet med en række centrale risici, samt at den samlede
udsendelse kunne rykke sig yderligere. Det blev derfor aftalt, at tidsplanen skulle genbesøges i 3.
kvartal 2018.
Udviklingen af it-systemerne til de nye ejendomsvurderinger er i fremdrift, og den første del af det
nye ejendomsvurderingssystem er idriftsat. Udviklingskapaciteten er øget mærkbart bl.a. som følge
af, at der er tilført flere ressourcer til opgaven. Endvidere forløber flere centrale projekter såsom
plandata og skråfotos planmæssigt, ligesom der er udarbejdet foreløbige, modelbaserede
vurderingsforslag for enfamiliehuse.
Test og idriftsættelse af den første del af det nye ejendomsvurderingssystem har dog vist, at visse
kendte risici er indtruffet, ligesom nye risici er opstået. Bl.a. kan sags- og
dokumenthåndteringssystemet samt systemet til udsendelse af vurderingerne ikke idriftsættes som
forudsat i den reviderede tidsplan. Det betyder, at der ikke kan udsendes vurderinger af ejerboliger i
2019 som forudsat.
I løbet af 2019 vil der blive udsendt ikke-juridisk bindende vurderinger for udvalgte enfamiliehuse
med henblik på at teste en række af processerne vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger
18
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
samt forbedre kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forud
for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtlige ejerboliger.
Det er fortsat forventningen, at omlægningen til nye, lavere skattesatser gennemføres for ejerboliger
i 2021.
På baggrund af den reviderede tidsplan er der behov for at gennemføre lovgivning, hvormed de
allerede videreførte 2011-/2012-vurderinger videreføres med et år mere end hidtil forventet, så der
eksisterer et grundlag at beskatte ud fra i årene indtil de nye vurderinger, ligesom det er nødvendigt
at foretage en række konsekvensændringer som følge af videreførelsen af vurderingerne, herunder
forlængelse af tilbagebetalingsordningen, hvorefter ejere, der har betalt skat af for høje vurderinger
siden 2011/2012, vil blive tilbudt kompensation, når de nye vurderinger udsendes.
De risici, der knytter sig til IT-udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, betyder, at der
fortsat er tale om et højrisiko projekt, og IT-udviklingen vil derfor fortsat blive fulgt tæt.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets formål er at videreføre de allerede videreførte vurderinger med et år mere end hidtil
forventet, dvs. i alt to år, ændre vurderingsterminen og foretage en række konsekvensændringer som
følge heraf.
Den reviderede tidsplan, jf. ovenfor, indebærer, at vurderingsterminen for første udsendelse af de
nye vurderinger for henholdsvis ejerboliger og erhvervsejendomme udskydes med de 4 måneder,
der allerede var forudsat i den reviderede tidsplan fra foråret 2018, samt med yderligere 1 år, dvs. i
alt 16 måneder ift. det forudsatte i boligforliget.
Med forslaget foreslås det derfor, at 2011-vurderingen af ejerboliger og 2012-vurderingen af
erhvervsejendomme m.v. videreføres, således at 2018-vurderingen af ejerboliger vil blive en
videreført 2011-vurdering, ligesom 2018- og 2019-vurderingerne af erhvervsejendomme m.v. vil
blive videreførte 2012-vurderinger. 2011-vurderingen af ejerboliger og 2012-vurderingen af
erhvervsejendomme m.v. vil således efter forslaget være gældende, indtil der bliver foretaget
vurderinger i det nye vurderingssystem. Herudover foreslås det at ændre vurderingsterminen for de
nye vurderinger fra 1. september til 1. januar.
De foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vurderinger vil skulle foretages for ejerboliger
pr. 1. januar 2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar
2021 i stedet for pr. 1. september 2019. De nye ejendomsvurderinger vil herefter blive udsendt
løbende i takt med, at de færdiggøres af vurderingsmyndigheden. Det skal understreges, at
tidsplanen for vurdering af erhvervsejendomme er forbundet med usikkerhed og vil blive
konsolideret løbende.
19
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Endvidere er det planen, at der i løbet af 2019 udsendes ikke-juridisk bindende vurderinger for
udvalgte enfamiliehuse bl.a. med henblik på at teste en række af processerne vedrørende
udarbejdelsen af de nye vurderinger samt forbedre kommunikationen med boligejerne, så eventuelle
fejl kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtlige
ejerboliger. Desuden kan der indhentes værdifuld feedback fra boligejerne, så kommunikationen
med boligejerne er optimeret, når de faktiske vurderinger udsendes fra og med 2020.
Lovforslaget omfatter endvidere forslag til en række overgangsbestemmelser, som indebærer:
At der foretages omvurderinger af ejerboliger, der pr. 1. oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober
2019 opfylder betingelserne for omvurdering.
At der foretages omvurderinger af erhvervsejendomme m.v., der pr. 1. oktober 2018, pr. 1.
oktober 2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering.
At der foretages almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme,
der efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 (herefter den tidligere gældende vurderingslov)
skulle vurderes som ejerboliger, men som ikke skal have en almindelig vurderinger pr. 1. januar
2020 efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1.
At der i forhold til de nye vurderinger indføres en række overgangsbestemmelser, som omfatter
ændringer af mere teknisk karakter.
I forlængelse af forslaget om videreførelse af ejendomsvurderingerne foreslås det, at fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift udskydes med to år.
Det foreslås, at ejendomsvurderingsloven ændres, så der skal ske forrentning af beløb fra
tilbagebetalingsordningen svarende til det forudsatte i forliget Tryghed om boligbeskatningen, dvs.
skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle år efter indkomståret (svarende til princippet bag forrentningen
ved overskydende skat), og ikke ved, at der alene ydes et procenttillæg, som tilfældet er i den
gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.
Herudover foreslås også den nye vurderingsankenævnsstruktur udskudt, samtidig med at
funktionsperioden for de nuværende vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævns
funktionsperiode forlænges. Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om videreførelse
af ejendomsvurderingerne med et år mere end hidtil forventet, dvs. i alt to år, hvormed udsendelsen
af vurderinger af ejerboliger påbegyndes fra andet halvår af 2020, hvilket betyder, at der sker en
tidsmæssig forskydning af behovet for at behandle klager, således at der i praksis tidligst vil kunne
modtages klager til behandling i et vurderingsankenævn fra og med 4. kvartal 2020.
Funktionsperioden for de nuværende vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn
20
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
foreslås forlænget med 1 år til og med den 31. december 2019. Forslaget vil bidrage til at sikre, at
den ny vurderingsankenævnsstruktur er på plads og klar til at modtage og behandle klagesager på
baggrund af de nye ejendomsvurderinger, når dette bliver aktuelt. En forlængelse af
vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn og ankenævnsmedlemmers
funktionsperiode kan kun ske ved en lovændring.
De nye procedureregler for klagesager vedrørende ejendomsvurderinger, som får virkning den 1.
januar 2019, er tilpasset det forventede antal klager over de nye ejendomsvurderinger samt en ny
vurderingsankenævnsstruktur. Det er derfor uhensigtsmæssigt, hvis de nuværende
vurderingsankenævn for en begrænset periode skulle anvende de nye processuelle regler, som de
nuværende ankenævn ikke er målrettet til at skulle efterleve.
Tilsvarende er formålet med lovforslaget at tilpasse virkningstidspunktet for de nye
klagesagsbehandlingsregler til virkningstidspunktet for en ny struktur for vurderingsankenævn.
F.eks. hænger overgangsbestemmelsen om vurderingsklagesager tæt sammen med de nye regler om
sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.
Endelig foreslås det at gennemføre en række mindre konsekvensændringer i øvrig lovgivning, og
justeringer af den midlertidige indefrysningsordning.
1.2. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
I januar 2012 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til en databeskyttelsespakke. Pakken blev
endeligt vedtaget den 14. april 2016. Pakken består af den af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 679/2016/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1.
Forordningen anvendes fra den 25. maj 2018.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 43, at der gives hjemmel til, at Skatteforvaltningen generelt
kan foretage tests i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Det vil indebære, at
Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test af deklarationer og ejendomsvurderinger, inden de
endelige deklarationer og ejendomsvurderinger foretages for ejerboliger i 2020.
Formålet med at teste ejendomsvurderingssystemet er bl.a. at forbedre en række af processerne
vedrørende udarbejdelsen af de nye vurderinger samt kommunikationen med boligejerne, så
eventuelle fejl kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for
samtlige ejerboliger.
Ved udarbejdelsen og udsendelsen af testene af deklarationer og vurderinger er der behov for, at
Skatteforvaltningen i forbindelse med deklaration kan offentliggøre oplysninger om ejendomme,
21
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
hvis disse oplysninger forventes at være af væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere
ejendomme. Endvidere er der behov for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, udstille, videregive
og samkøre data efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, samt at
Skatteforvaltningen efter kapitel 11 og 12 kan anvende data registreret til brug for almindelige
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvurderingssystemet og kommunikationen med
borgerne blive behov for at gennemføre testkørsler, som skal kunne gennemføres efter samme
regler, som vil være gældende for indhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbindelse
med egentlige juridisk bindende vurderinger.
Endvidere kan der være tilfælde, hvor der i forbindelse med udvikling og test af
ejendomsvurderingssystemet vil ske udstilling for ejeren af ejendommen af de oplysninger, som
ville udstilles, hvis der var tale om egentlige deklarationer og vurderinger, herunder
referenceejendomme, handelstidspunkter og handelspriser for referenceejendomme, samt visse
forskelle mellem de nævnte referenceejendomme og den ejendom, som testvurderingen vedrører.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltningen i forbindelse med test af
ejendomsvurderingerne kan indhente, registrere, videregive og samkøre data efter
ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, ligesom Skatteforvaltningen ved
udarbejdelsen af testene kan benytte de oplysninger, der er registreret i ejendomsvurderingssystemet
til brug for de efterfølgende juridisk bindende vurderinger.
Udover lovforslagets § 1, nr. 43, indføres der ikke nogen videre adgang til at opbevare, behandle,
indhente, registrere, videregive eller samkøre persondata i forbindelse med ejendomsvurderingerne,
end det der allerede er gældende efter ejendomsvurderingsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Videreførelse af vurderingerne med 2 år og ændring af vurderingsterminen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Vurdering af fast ejendom
Folketinget vedtog i juni 2017 den nye ejendomsvurderingslov. Loven trådte i kraft den 1. januar
2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 1.
Ejendomsvurderingsloven erstatter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017 (herefter den
tidligere gældende vurderingslov), som blev ophævet samtidig med ikrafttrædelsen af den nye lov,
jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 2. Vurderinger, der er foretaget i medfør af den tidligere
gældende vurderingslov, er dog gældende, indtil der foretages vurderinger efter
22
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendomsvurderingsloven, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 5 foretages der almindelige vurderinger af fast ejendom hvert
andet år. Vurderingerne foretages pr. 1. september i vurderingsåret.
Ejerboliger vurderes efter ejendomsvurderingsloven i lige år, og andre ejendomme end ejerboliger
vurderes i ulige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2.
Dette betyder, at efter gældende ret skal ejendomsvurderingsloven første gang anvendes ved
vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på
vurderingstidspunktet og efter prisforholdene på dette tidspunkt, jf. ejendomsvurderingslovens § 5,
stk. 3.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der i året efter de almindelige vurderinger
–
dvs. i de
mellemliggende år
–
foretages omvurderinger af ejendomme, som siden den almindelige vurdering
har undergået en ændring. Der kan eksempelvis være tale om nyopståede ejendomme, ejendomme,
der har ændret anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, eller ejendomme hvor der er foretaget om-
eller tilbygning. Omvurderingen foretages pr. 1. september i omvurderingsåret.
Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på
omvurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste almindelige vurdering, jf.
ejendomsvurderingslovens § 8.
Efter ejendomsvurderingslovens § 15 ansættes ved vurderingen af en ejendom den forventelige
kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder,
størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 28-33.
Vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den pågældende ejendom.
Ved vurderingen ansættes en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi, jf. dog
kapitel 3 i ejendomsvurderingsloven. For bygninger på fremmed grund, jf.
ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 3, ansættes alene en ejendomsværdi, jf.
ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 3. pkt.
Der tages ved vurderingen alene hensyn til tinglyste servitutter af privatretlig karakter, i det omfang
en servitut er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, og disse ikke har samme ejer. Der
tages ikke hensyn til private foreningsvedtægter m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 3.
Ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes
23
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke, jf. ejendomsvurderingslovens §
16, stk. 1.
Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at
grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf.
ejendomsvurderingslovens § 17.
Grundværdien for produktionsjord ansættes dog ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den
senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne i
ejendomsvurderingslovens §§ 44-48, jf. §§ 28-33. Grundværdien ansættes inklusiv værdien af
eventuelle byggemodningsarbejder. Ved ansættelsen tages hensyn til forskrifter udstedt i medfør af
planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 18 og 19, jf. §
17, stk. 2.
Grundværdien ansættes på grundlag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter forskrifter
udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering. Er det efter forskrifter muligt
at anvende og udnytte grunden til flere forskellige formål, anses det bedste formål i økonomisk
henseende for at være den af de foreliggende muligheder, der giver den højeste grundværdi.
I de tilfælde, hvor jorden anvendes til andre formål end dem, der er fastsat i forskrifter i medfør af
planlovgivningen eller andre offentlige forskrifter, eller hvor grunden udnyttes i et videre omfang
end fastsat i forskrifterne, ansættes grundværdien dog på grundlag af den faktiske anvendelse og
udnyttelse, hvis dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse efter den anvendelse eller
udnyttelse, der er fastsat i forskriften.
2.1.1.2. Overgangsbestemmelser vedrørende vurderinger af fast ejendom i 2018
Som det fremgår i afsnit 2.1.1.1 skal ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven som hovedregel
vurderes i lige år, mens erhvervsejendomme m.v. skal vurderes i ulige år.
Efter den tidligere gældende vurderingslovs § 43 skulle den almindelige vurdering pr. 1. oktober
2018 af ejendomme, som ikke er ejerboliger, foretages i form af en videreførelse af de allerede
eksisterende vurderinger og øvrige ansættelser. I stk. 2 i samme bestemmelse er det fastsat, at der
pr. samme dato foretages omvurdering af ejendomme, som ikke er ejerboliger, og som pr. 1.
oktober 2018 opfylder de betingelser for omvurdering, der efter § 3 i den tidligere gældende
vurderingslov var gældende.
Da de ejendomme, som er nævnt i den tidligere gældende vurderingslovs § 43, efter
ejendomsvurderingsloven skal vurderes i ulige år, dvs. første gang i 2019, betød det, at der ville
komme til at
“mangle” en vurdering i 2018,
da den gældende vurderingslov pr. 1. januar 2018 blev
ophævet, medmindre der samtidig blev taget hensyn til dette forhold. Derfor foretages der efter
24
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme,
som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og
som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5 i ejendomsvurderingsloven.
Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, medfører samtidig, at der foretages omvurderinger af
ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder
betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
På samme måde som der for de af § 87 omfattede ejendomme ville kunne komme til at mangle en
vurdering i 2018, ville der også kunne komme til at mangle en vurdering for ejendomme, der er
vurderet som ejerboliger under den tidligere gældende vurderingslov, men som efter
ejendomsvurderingsloven ikke vil skulle vurderes som ejerboliger, f.eks. ejendomme med tre
boligenheder.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, foretages der derfor almindelige vurderinger pr. 1.
oktober 2018 af ejendomme, som er vurderet som ejerboliger efter den tidligere gældende
vurderingslov, men som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven.
Ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, sikrer samtidig, at der foretages omvurderinger af
ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder
betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
2.1.1.3. Særlige bestemmelser om vurdering af fast ejendom i årene 2013-2017
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter den tidligere gældende vurderingslovs §§ 42-
45.
Vurderingerne er foretaget på den måde, at 2011-vurderingerne for ejerboliger og 2012-
vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. er videreført uændret til henholdsvis 2018 og 2019, jf.
den tidligere gældende vurderingslovs §§ 42 og 43, medmindre der har foreligget en
omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3. Vurderingerne for ejerboliger er
dog blevet nedsat med 2,5 pct. i forhold til vurderingerne i 2011.
Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev rabatten på 2,5 pct. for ejerboliger udvidet til også at
omfatte grundvurderinger for andels- og lejeboliger (beboelsesejendomme med mere end tre
lejligheder), og der blev indført en ny ekstra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- og
grundværdien. Den ekstra rabat gives som et ekstra nedslag på 2,5 pct. i den del af
ejendomsværdien, der ligger under 500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under
100.000 kr.
25
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Klage over de almindelige vurderinger foretaget i perioden 2013-2017 kan ske på det tidspunkt,
hvor der kan klages over de nye 2018-vurderinger for ejerboliger og de nye 2019-vurderinger for
erhvervsejendomme m.v., jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 44.
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Videreførelse af vurderingerne med 2 år og ændring af vurderingsterminen
Efter ejendomsvurderingsloven skal der foretages ejendomsvurderinger i det nye
ejendomsvurderingssystem første gang af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Det har imidlertid vist sig, at det ikke er muligt at udsende henholdsvis nye 2018-vurderinger for
ejerboliger og 2019-vurderinger for erhvervsejendomme m.v., jf. afsnit 1. Det foreslås derfor, at de
nuværende vurderinger af ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. videreføres frem til henholdsvis
2020 og 2021.
Den foreslåede videreførelse vil medføre, at 2018-vurderingen for ejerboliger bliver en videreført
2011-vurdering, og at 2018- og 2019-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. bliver videreførte
2012-vurderinger, med den følge, at de første almindelige vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem foretages i 2020 af ejerboliger og i 2021 af erhvervsejendomme m.v.
Endvidere vil der skulle foretages omvurderinger af ejerboliger i 2019 og af erhvervsejendomme
m.v. i 2020, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Det foreslås endvidere, at vurderingsterminen ændres, således at der skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som er
terminen efter gældende ret. Ændringen vil sammenholdt med forslaget om at videreføre
ejendomsvurderingerne medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem første gang skal anvendes
ved vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1.
januar 2021.
I modsætning til i dag, hvor alle vurderingerne udsendes til ejendomsejerne i foråret, vil
vurderingerne med ændringen af vurderingsterminen kunne udsendes segmentvis i takt med, at
vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter af ejendomme vil
eksempelvis kunne være sommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.
Efter forslaget skal de videreførte vurderinger og omvurderinger for ejerboliger i 2018 og 2019 og
for erhvervsejendomme m.v. i 2018-2020 foretages efter de foreslåede overgangsregler beskrevet i
afsnit 2.1.2.1.1. og 2.1.2.1.2.
2.1.2.1.1. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for årene 2018
og 2019
26
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne af ejerboliger i årene 2018
og 2019.
Overgangsreglerne vil indebære, at der skal foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år (ejendomme der
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes som ejerboliger) ved videreførelse af den
seneste ansættelse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.
Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller
lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering.
Det foreslås, at de ejendomme, der skal have en videreført vurdering pr. 1. oktober 2018, er de
ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes som
ejerboliger i lige år. Herved følges systematikken ved de tidligere videreførte vurderinger foretaget i
perioden 2013-2017.
Da vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger vil skulle foretages i det gamle
vurderingssystem, vil vurderingerne blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til
rådighed i dette vurderingssystem. Oplysninger, der måtte indkomme i forbindelse med arbejdet
med det nye ejendomsvurderingssystem, vil dermed ikke indgå i grundlaget for vurderingerne i
perioden 2018-2019 for ejerboliger.
Det foreslås endvidere, at der skal foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, såfremt
betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt. Denne
omvurdering er nødvendig, da den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 foretages ved en
videreførelse af allerede eksisterende vurderinger. Såfremt en ejendom i perioden fra og med den 2.
oktober 2017 til og med den 1. oktober 2018 eksempelvis er nyopført, eller på anden måde er
ændret, så der skulle foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2018, ville disse ændringer således
ikke ellers blive registreret, og der ville dermed ikke være en relevant vurdering at videreføre.
De foreslåede vurderinger og ansættelser foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011, så alle
vurderinger i perioden indtil de nye ejendomsvurderinger er foretaget i samme niveau.
Det foreslås desuden, at rabatordningen, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og
udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, videreføres for ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i lige år som ejerboliger.
Endvidere foreslås det, at der skal foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2019 af ejendomme, der
27
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, såfremt
betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Omvurderingerne vil skulle foretages i det gamle vurderingssystem og vil ligesom den almindelige
vurdering blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed i dette vurderingssystem,
og skal efter forslaget betragtes som en almindelig vurdering.
2.1.2.1.2. Særlige overgangsregler for vurderinger og omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.
for årene 2018-2020
Det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne af erhvervsejendomme m.v. i
årene 2018-2020. Overgangsreglerne vil indebære, at der pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019
skal foretages almindelige vurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i ulige år, som andre ejendomme (erhvervsejendomme m.v.), i form
af videreførelse af den seneste ansættelse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.
Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller
lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering og/eller som en
2019-vurdering.
Det foreslås, at de ejendomme, der skal have en videreført vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019, er de ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes som andre ejendomme. Herved følges systematikken ved de tidligere videreførte
vurderinger foretaget i perioden 2013-2017.
Da vurderingerne i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil skulle foretages i det
gamle vurderingssystem, vil vurderingerne blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til
rådighed i dette vurderingssystem. Oplysninger, der måtte indkomme i forbindelse med arbejdet
med det nye ejendomsvurderingssystem, vil dermed ikke indgå i grundlaget for vurderingerne i
perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås endvidere, at der skal foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som
andre ejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende
vurderingslovs § 3 er opfyldt. Disse omvurderinger er nødvendige, da de almindelige vurderinger
pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 foretages ved en videreførelse af allerede eksisterende
vurderinger. Såfremt en ejendom i perioden fra og med den 2. oktober 2017 til og med den 1.
oktober 2018 og i perioden fra og med 2. oktober 2018 til og med 1. oktober 2019 eksempelvis er
nyopført eller på anden måde er ændret, så der skulle foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2018
og/eller pr. 1. oktober 2019, vil disse ændringer således ikke ellers blive registreret, og der ville
dermed ikke være en relevant vurdering at videreføre.
28
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
De foreslåede vurderinger og ansættelser foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012, så alle
vurderinger i perioden indtil de nye ejendomsvurderinger er foretaget i samme niveau.
Det foreslås desuden, at rabatordningen, der blev indført ved lov nr. 1535 af 27. december 2014,
hvorefter grundværdierne nedsættes med 2,5 pct. for beboelsesejendomme med mere end tre
lejligheder, videreføres i perioden med videreførte vurderinger.
Endvidere foreslås det, at der skal foretages omvurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der
efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt
betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Omvurderingerne vil skulle foretages i det gamle vurderingssystem og vil ligesom den almindelige
vurdering blive foretaget på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed i dette vurderingssystem,
og skal efter forslaget betragtes som en almindelig vurdering.
2.1.2.1.3. Særlig overgangsregel for ejendomme, der ændrer kategori fra ejerbolig til
erhvervsejendom m.v.
Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsbestemmelse, der skal gælde for ejendomme, der
ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 er vurderet som ejerboliger, men som ikke vurderes som en
ejerbolig ved vurderingen pr. 1. januar 2020.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, at der for ejendomme, der ved vurderingen pr.
1. oktober 2019 er vurderet som en ejerbolig efter det gamle vurderingssystem, men som ikke
vurderes som en ejerbolig ved vurderingen pr. 1. januar 2020 efter det nye
ejendomsvurderingssystem, skal foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2020, hvis der på
ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en
ændring, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1.
oktober 2020 efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Herved vil ændringer, der foretages på de omfattede ejendomme i perioden fra og med den 2.
oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, blive registreret ved en omvurdering pr. 1. oktober
2020, hvorved de vil kunne få betydning for beskatningen af ejendommen.
2.1.2.2. Videreførelsens betydning for klageadgangen
I forhold til klageadgangen foreslås det, at den almindelige vurdering af ejerboliger foretaget pr. 1.
oktober 2018 i form af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, jf. lovforslagets § 1, nr. 36
og 38, vil kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af
vurderingerne, der udsendes i forlængelse af vurderinger, der foretages pr. 1. januar 2020, jf. afsnit
2.1.2.1.
29
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
I overensstemmelse med den hidtil anvendte systematik, foreslås det imidlertid, at omvurdering af
ejerboliger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, skal kunne påklages inden for den
almindelige klagefrist, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5 pkt., dvs. senest den 1. juli i året
efter vurderingsåret.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5 pkt.,
foreslås udskudt til 1. januar 2020, jf. afsnit 2.3.2, hvilket betyder, at klagefristen for klager over
omvurdering af ejerboliger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest den
1. juli i året efter vurderingsåret indtil den 1. januar 2020.
Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 i form af videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012 skal
kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingerne, der
udsendes i forlængelse af vurderinger, der foretages pr. 1. januar 2021.
Endvidere foreslås det, at omvurdering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 skal kunne påklages inden for den almindelige klagefrist, jf. skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 3, 5 pkt., dvs. senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. Omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2020 vil dog kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse
af vurderingen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5 pkt.,
foreslås udskudt til 1. januar 2020, jf. afsnit 2.3.2, hvilket betyder, at klagefristen for klager over
omvurdering af erhvervsejendomme m.v. foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019,
fortsat vil være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret.
Ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5 pkt., pr. 1. januar 2020 vil dog samtidig
betyde, at klage over omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af erhvervsejendomme m.v., skal
foretages efter klagefristen gældende fra 1. januar 2020, dvs. senest 3 måneder fra modtagelsen af
vurderingen.
2.1.2.3. Videreførelsens betydning for forsigtighedsprincippet og den midlertidige
indefrysningsordning
Forsigtighedsprincippet, der blev indført med lov nr. 278 af 17. april 2018, indebærer, at
beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af
erhvervsejendomme fastsættes til 80 pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne. På den måde
sikres det, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, kommer boligejerne til gode.
Forsigtighedsprincippet har virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af
ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende
30
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderingslov, som beskatningsgrundlag.
Forsigtighedsprincippet vil derfor med den foreslåede videreførelse af vurderingerne gælde fra hhv.
2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.).
Efter grundskyldslånelovens kapitel 2 gælder der en midlertidig indefrysningsordning for perioden
2018-2020. Indefrysningsordningen går ud på, at der årligt automatisk sker indefrysning af
stigninger i grundskylden i forhold til grundskylden i 2017, såfremt den årlige stigning pr. ejer er
over 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1.
I forhold til den midlertidige indefrysningsordning vil den foreslåede udskydelse af fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at eksempelvis ændringer af grunden, der vil skulle
føre til tildeling af et nyt startår, jf. § 9 b, stk. 1, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
(herefter grundskyldslåneloven), vil få indflydelse på indefrysningsordningen et år senere end efter
gældende ret. Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til
brug for opgørelse af indefrysningsbeløbet. Startåret vil som udgangspunkt være 2017, jf. § 9, stk.
1, 2. pkt., i grundskyldslåneloven.
Sker der eksempelvis en ændring af ejendommens areal i marts 2018, vil denne ændring efter
gældende ret blive registreret ved den vurdering, der foretages pr. 1. september 2018, og som udgør
beregningsgrundlag for grundskylden for 2019, idet fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
ejerboliger efter lov nr. 61 af 16. januar 2017 skal have virkning fra 1. januar 2019. Ændringen vil
derfor have indflydelse på grundskylden fra og med 2019. Da ændringen første gang indgår i
grundlaget for grundskyld for 2019, vil 2019 blive nyt startår for beregning af det beløb, der skal
indefryses, jf. § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i grundskyldslåneloven. Det betyder, at der herefter vil blive
indefrosset stigninger i grundskylden på baggrund af ændringen af ejendommen fra og med 2020,
jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., hvor det beløb, der skal indefryses vil skulle opgøres
som stigningen i grundskylden for 2020 i forhold til grundskylden i 2019. Til og med 2018 vil der
ske indefrysning på grundlag af den sidste vurdering inden ændringen.
Med den foreslåede videreførelse af vurderingerne og den deraf følgende udskydelse af
virkningstidspunktet for fremrykningen af beskatningsgrundlaget vil ændringen af den pågældende
ejendom, der i eksemplet foretages i marts 2018, blive registreret ved den vurdering, der foretages
pr. 1. oktober 2018. Denne vurdering vil udgøre beregningsgrundlaget for grundskylden for 2020.
Ændringen i marts 2018 vil dermed have indflydelse på grundskylden fra og med 2020. Da
ændringen første gang indgår i grundlaget for grundskylden for 2020, vil 2020 blive nyt startår for
beregning af det beløb, der indefryses, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt.
Det vil betyde, at ejeren herefter vil få indefrosset beløb på baggrund af ændringen af ejendommen
fra og med 2021, hvor det indefrosne beløb vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for
31
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
2021 i forhold til grundskylden for 2020, idet der efter grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt.,
ikke indefryses for det år, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld. Til og med 2019 vil der skulle indefryses på grundlag af den sidste vurdering inden
ændringen. Den midlertidige indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, hvorefter den
efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal erstattes af en permanent indefrysningsordning,
der skal gælde fra og med 2021. Det vil sige, at den foreslåede ændring i eksemplet indebærer, at
der ikke vil skulle ske indefrysning.
Det bemærkes, at denne forskydning af tidspunktet for, hvornår en ændring af en ejendom får
indflydelse på den midlertidige indefrysningsordning, ikke alene gælder ændringer efter § 9 b, stk.
1, i grundskyldslåneloven. Alle ændringer, der skal registreres ved en vurdering, før de kan få
indflydelse på beregningen af de beløb, der skal indefryses, vil få indflydelse på den midlertidige
indefrysningsordning et år senere end efter gældende regler. Dette gælder således ændringer i
fordelinger efter § 9 a, stk. 2-5, jf. § 9 b, stk. 2, i grundskyldslåneloven, ligesom det gælder
ændringer i anvendelsen af en ejendom, så den går fra enten at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning til ikke at være det eller omvendt.
2.2. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget med 2 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundskyld
Den kommunale ejendomsbeskatning består i henhold til lov om kommunal ejendomsskat af to
elementer, grundskyld og dækningsafgift.
Efter § 1 i lov om kommunal ejendomsskat skal der af faste ejendomme, for hvilke der efter
ejendomsvurderingsloven er foretaget en ansættelse af grundværdien, betales grundskyld til den
kommune, hvori den pågældende ejendom er beliggende. Visse kategorier af ejendomme er eller
kan fritages for kommunal grundskyld efter §§ 7, 7 A og 8 i lov om kommunal ejendomsskat.
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige
grundværdi. Der er ved lov nr. 278 af 17. april 2018, som udmøntning af forliget Tryghed om
boligbeskatning af 2. maj 2017, indført et forsigtighedsprincip, der indebærer, at
beskatningsgrundlaget for grundskylden er grundværdien fratrukket 20 pct., når beskatningen sker
med udgangspunkt i en vurdering, der er foretaget efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.
Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser, dog skal satsen i alle
kommuner ligge mellem 16 og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommunal ejendomsskat. For
ejendomme, der anses for landbrugs- eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven § 3, stk.
1, nr. 2 eller 3, reduceres grundskyldpromillen i den pågældende kommune med 14,8 promille og
kan ikke overstige 7,2 promille.
32
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Kommunerne opkræver grundskylden i to eller flere lige store rater, jf. § 27, stk. 1, i lov om
kommunal ejendomsskat, idet der dog i sidste rate kan ske regulering af for meget eller af for lidt
betalt grundskyld. Grundskylden tilfalder den kommune, hvor ejendommen er beliggende.
2.2.1.2. Loft over stigninger i grundskylden
Siden 2002 har der været et loft over, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år
(grundskatteloftet).
Grundskatteloftet er defineret i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om kommunal ejendomsskat og beregnes
ud fra den afgiftspligtige grundværdi fra året før tillagt en reguleringssats på højst 7 pct.
Dette betyder, at det beløb, som grundskylden beregnes af, maksimalt kan stige med 7 pct. om året.
Større stigninger i grundværdierne slår således ikke igennem på skatten med det samme men først
gradvist i takt med reguleringen af loftet.
Efter grundskatteloftet bliver grundejeren beskattet af den laveste værdi af enten den aktuelle
grundværdi eller det fremskrevne grundskatteloft. Det års grundværdiansættelse, der danner
grundlag for grundskatteloftberegningerne, kaldes ejendommens basisår. Basisåret er det seneste år,
hvor ejendommen blev beskattet af den aktuelle grundværdi.
Når den aktuelle grundværdiansættelse er lavere end det fremskrevne grundskatteloft, dvs. den
afgiftspligtige grundværdi fra året før tillagt årets reguleringssats, skifter ejendommen basisår til det
aktuelle år. I de år, hvor det fremskrevne grundskatteloft er højere end den aktuelle grundværdi, får
ejendommen således et nyt basisår og dermed et nyt udgangspunkt for grundskatteloftet. For
ejendomme, der aldrig har skiftet basisår, vil basisåret være 2001.
Da der i § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat er tale om en sammenligning mellem en
aktuel ansættelse og en fremskreven værdi af basisårets ansættelse, skal grunden, som den aktuelt
ser ud, være sammenlignelig med grunden, som den så ud i basisåret.
Derfor er det nødvendigt at omberegne grundskatteloftet i tilfælde, hvor grundens areal ændres, jf.
den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr.
2, hvor grunden ændrer anvendelse eller planforhold, jf. den tidligere gældende vurderingslovs §
33, stk. 17, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5, eller hvor der opstår en ny ejendom,
jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 18, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1,
nr. 1.
Er der eksempelvis i perioden fra og med den 2. oktober 2016 til og med den 1. oktober 2017 sket
en ændring af ejendommens areal, vil der være foretaget en yderligere ansættelse pr. 1. oktober
2017. Grundskatteloftet i 2019 beregnes herefter ud fra den yderligere ansatte grundværdi i
forbindelse med 2017-vurderingen fremreguleret med reguleringssatserne mellem basisåret (f.eks.
33
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
2011) og beskatningsåret (2019) i stedet for at bruge den afgiftspligtige grundværdi fra 2018.
2.2.1.3. Dækningsafgift
Der opkræves dækningsafgift efter to forskellige regelsæt, § 23 henholdsvis § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat.
Efter § 23 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af
ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien, og som i
henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter,
sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens
grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For forskelsværdiens vedkommende kan
dækningsafgiften opkræves med en promille på højst 8,75.
Efter § 23 A kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der
anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for
kommunen, skal svares dækningsafgift af forskelsværdien.
Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000
kr. Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes
ejendommen kun til sådanne formål en del af året, pålægges dækningsafgiften forholdsmæssigt.
Der er ved lov nr. 278 af 17. april 2018 gennemført et forsigtighedsprincip, hvorefter
beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendomme m.v. er forskelsværdien
reduceret med 20 pct., når forskelsværdien dannes på grundlag af vurderinger, der foretages efter
ejendomsvurderingsloven, jf. § 23 A, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.
2.2.1.4. Fremrykning af beskatningsgrundlaget
Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift lægges ejendomsvurderingslovens ansættelser til
grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår efter
vurderingsåret. Det indebærer, at der er en forskydning på 2-3 år mellem vurderingen og det
tidspunkt, hvor vurderingen får betydning for grundskylden og dækningsafgiften.
Det følger af lov nr. 61 af 16. januar 2017, som blev præciseret ved lov nr. 278 af 17. april 2018, at
beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger fremrykkes med et år fra den 1. januar 2019,
og at beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
fremrykkes med et år fra den 1. januar 2020. Dermed vil der fremover alene være en forskydning på
1-2 år mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurderingen får betydning for grundskylden og
34
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
dækningsafgiften.
2.2.2. Lovforslaget
2.2.2.1. Udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget
Det foreslås, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger og
fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme
m.v. udskydes med to år. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede videreførelse af
vurderingerne, jf. afsnit 2.1.
Ændringen vil medføre, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger
vil have virkning fra og med den 1. januar 2021, og at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. vil have virkning fra og med den 1.
januar 2022.
På grund af reduktionen af forskydningen fra to til et år vil der, året inden fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskylden træder i kraft, være en vurdering, der ikke kommer til at
danne grundlag for beskatningen for ejerboliger og erhvervsejendomme m.v.
Forslaget om at udskyde fremrykningen af beskatningsgrundlaget betyder, at grundskyld for
ejerboliger i 2018 skal opkræves på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2017-
vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i
2022 på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget vil 2019-vurderingen således ikke komme til
at danne grundlag for grundskylden af ejerboliger.
Forslaget om at udskyde fremrykningen af beskatningsgrundlaget betyder endvidere, at grundskyld
for erhvervsejendomme m.v. i 2019 skal opkræves på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på
baggrund af 2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på baggrund af
2021-vurderingen og i 2023 på baggrund af 2022-vurderingen. Efter forslaget vil 2020-vurderingen
således ikke komme til at danne grundlag for grundskylden for erhvervsejendomme m.v.
2.3. Forlængelse af funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i ankenævn
2.3.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, at medlemmer af vurderingsankenævn,
skatteankenævn og fælles ankenævn udnævnes for en fireårig periode.
Det følger endvidere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, at den nuværende funktionsperiode
for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn er
forlænget med 6 måneder og udløber den 31. december 2018, hvorefter den følgende ordinære
funktionsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløber den 30. juni 2022.
35
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Som en del af den samlede lovpakke, som relaterer sig til boligforliget, og som har nær tilknytning
til en ny vurderingsankenævnsstruktur, blev der ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 gennemført en
række yderligere ændringer i skatteforvaltningsloven. Ændringerne er i udgangspunktet ikke møntet
på de nuværende vurderingsankenævn, men er derimod målrettet en ny struktur for
vurderingsankenævn og skal således ses i sammenhæng med implementeringen af den nye
ankenævnsstruktur.
Ændringerne regulerer bl.a. sammensætningen af de fremtidige vurderingsankenævn, nye krav til de
vurderingsfaglige kompetencer, afskaffelse af pligten til at udarbejde og udsende en
sagsfremstilling i høring i sager, der skal afgøres af vurderingsankenævn, afskaffelse af retten til et
møde med Skatteankestyrelsen i visse vurderingssager, afskaffelse af borgerens frie valg af
afgørelsesmyndighed i vurderingssager m.v. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2018, men
har først virkning fra den 1. januar 2019.
Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 er det endvidere fastsat, at klager over afgørelser efter
ejendomsvurderingsloven og klager over videreførte vurderinger tidligst kan påklages fra den 1.
januar 2019. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den oprindelige plan om
funktionsperiodens start den 1. januar 2019 for nye vurderingsankenævn.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1 år til og med den 31.
december 2019.
Den foreslåede forlængelse af den nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn er bl.a. begrundet i tidsplanen for
udsendelse af nye vurderinger, hvor de første udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020.
Det foreslås, at reglerne om den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye regler i
skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager, som er vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni
2017, skal have virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn
efter lovforslaget begynder, dvs. den 1. januar 2020.
Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehandlingen er således afstemt med etableringen
af nye vurderingsankenævn. F.eks. hænger den nye sammensætning af vurderingsankenævnene tæt
sammen med de nye regler om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og
Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye henvisningskompetencer m.v. Der er således
overordnet tale om en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny ankenævnsstruktur med
tilhørende ny procedure for klagesagsbehandlingen.
36
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Endvidere foreslås det, at overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af klage over
afgørelser, der allerede er under behandling i Landsskatteretten, tilsvarende udskydes og ændres i
overensstemmelse med det nye virkningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændrede
sagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler for klagesagsbehandlingen. Det indebærer,
at Landsskatteretten færdigbehandler klage over afgørelser, som den 1. januar 2020 er under
behandling i Landsskatteretten.
Det foreslås derudover, at virkningstidspunktet for adgangen til at kunne påklage
vurderingsmyndighedernes afgørelser til Skatteankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020. Det
betyder, at ejendomsvurderinger og videreførte vurderinger, som er modtaget fra andet halvår af
2020, tidligst vil kunne påklages fra og med den 1. januar 2020. Det foreslås ikke at ændre på, at det
fortsat vil være muligt at klage i 3 måneder fra og med afgørelsens modtagelse.
Forslaget har til hensigt, at klager over de nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven,
herunder både klager over selve afgørelse eller anmodninger om genoptagelse samt klager over de
videreførte vurderinger bliver behandlet i den klagestruktur og efter de regler om behandling af
klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af
ejendomsvurderingsloven.
2.4. Justering af den midlertidige indefrysningsordning
2.4.1. Gældende ret
Efter grundskyldslånelovens kapitel 2 gælder der en midlertidig indefrysningsordning for perioden
2018-2020. Ordningen går ud på, at den årlige stigning i grundskylden i forhold til grundskylden i
2017 automatisk indefryses, såfremt den årlige stigning pr. ejer er over 200 kr., jf.
grundskyldslånelovens § 9, stk. 1.
Det indefrosne beløb opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, og § 9 b. Det indefrosne
beløb vil således som udgangspunkt blive beregnet med udgangspunkt i den grundskyld, der skulle
betales i 2017.
Hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det indefrosne beløb imidlertid skulle opgøres
som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori
ejendommen erhverves. Det vil sige, at der tildeles et nyt startår, og at udgangspunktet for
beregningen af det beløb, der skal indefryses, bliver det år, hvori ejendommen er erhvervet, i stedet
for 2017. I sådanne tilfælde vil ejeren få indefrosset stigningen i grundskylden fra og med skatteåret
efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3. På den måde
vil der først ske indefrysning fra det tidspunkt, hvor der er en stigning i grundskylden i forhold til
det tildelte startår.
37
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Sker der ændringer som nævnt i den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18, herunder
ændring af ejendommens areal, ændret anvendelse eller planforhold, eller tilfælde, hvor en ny
ejendom er udskilt fra en ejendom, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5,
opgøres det beløb, der skal indefryses, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt. Det vil sige, at der også i tilfælde, hvor
ejendommens grund ændrer sig, skal tildeles et nyt startår med det resultat, at udgangspunktet for
beregningen af det beløb, der skal indefryses, bliver året, hvori ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskylden. Der sker først indefrysning fra og med skatteåret efter
det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, jf.
grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra det
tidspunkt, hvor der er en stigning i forhold til det tildelte startår.
Hvis en ejendom skifter ejer, forfalder det samlede indefrosne beløb til betaling 10 dage efter
tinglysningen af endeligt skøde, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Tinglyses der i
forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde, forfalder det samlede indefrosne beløb i stedet til
betaling 10 dage efter tinglysningen af det betingede skøde, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1,
2. pkt.
Ændrer en ejendom anvendelse, så den ikke længere er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, forfalder det samlede indefrosne beløb
til betaling 10 dage efter datoen for offentliggørelse af vurderinger for det vurderingsår, hvor
ændringen første gang indgår i vurderingen, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1, 4. pkt.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre en række mindre justeringer af den midlertidige indefrysningsordning,
jf. grundskyldslåneloven.
For det første foreslås det, at det tydeliggøres, at det beløb, der sammenlignes med til brug for
beregningen af de beløb, der skal indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, omregnes
til helårsniveau, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.
Det foreslås således, at det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt., tydeliggøres, at grundskylden
for 2017, der udgør sammenligningsgrundlag for beregning af det beløb, der skal indefryses, skal
omregnes til helårsniveau. Tilsvarende foreslås det, at det i § 9, stk. 3, 1. pkt., tydeliggøres, at
grundskylden i det skatteår, hvor ejendommen erhverves, der udgør sammenligningsgrundlag for
beregning af det beløb, der skal indefryses, skal omregnes til helårsniveau.
På den måde vil der efter den midlertidige indefrysningsordning ikke indefryses stigninger i
grundskylden, der skyldes, at grundskylden for det skatteår, hvori der skal beregnes et beløb, der
38
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
skal indefryses, sammenlignes med en grundskyld for eksempelvis et halvt år.
For det andet foreslås det, at der også tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med
at være fritaget for grundskyld, og i tilfælde, hvor en ejendom overgår fra ikke at være omfattet af
den midlertidige indefrysningsordning til at være det, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.
Efter gældende ret tildeles der et nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom erhverves i perioden 2018-
2020, og i tilfælde, hvor ejendommens grund ændres, jf. hhv. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, og
§ 9 b. Det betyder, at i stedet for, at det beløb, der skal indefryses, beregnes med udgangspunkt i
grundskylden for 2017, så beregnes beløbet med udgangspunkt i henholdsvist det år, ejendommen
erhverves, og det år, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.
Der vil således ikke indefryses stigninger i grundskylden, der vedrører en periode, før ejeren har
erhvervet ejendommen og heller ikke til stigninger i grundskylden, der skyldes en ændring af
ejendommen.
Der er ikke i gældende ret en tilsvarende regel for tilfælde, hvor en ejendom, der er fritaget for
grundskyld, ophører med at være det, ligesom der heller ikke findes en tilsvarende regel for tilfælde,
hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den går fra ikke at være omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, til at være det.
For så vidt angår ophør af fritagelse for grundskyld betyder det, at ophører en ejendom med at være
fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, er ejendommen en
ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen
ikke en ændring, der efter gældende ret fører til tildeling af et nyt startår, vil det beløb, der skal
indefryses, skulle beregnes med 2017 som startår. Da ejendommen er fritaget for grundskyld for
2017, vil der således reelt skulle sammenlignes med en grundskyld på 0 kr. Det medfører, at der for
en ejendom, der på grund af ophør af fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat pålignes grundskyld, vil kunne ske indefrysning af hele grundskylden, idet der
sammenlignes med et startår, hvor der ikke var grundskyldspligt. Det er ikke formålet med den
midlertidige indefrysningsordning.
For så vidt angår ejendomme, der ændrer anvendelse, så de overgår fra ikke at være omfattet af den
midlertidige indefrysningsordning til at være det, indebærer gældende ret, at beregningen af det
beløb, der skal indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, vil ske med udgangspunkt i
2017, hvor ejendommen ikke var en ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
Beregningen vil dermed tage udgangspunkt i ejendommen på et tidspunkt, hvor denne slet ikke er
omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, fordi ejendommen efter grundskyldslåneloven
ikke er at betragte som en ejerbolig i 2017.
Det foreslås derfor, at der også vil skulle tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører
39
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
med at være fritaget for grundskyld, og hvor en ejendom ændrer anvendelse, så den overgår fra ikke
at være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være det.
Dette vil for det første medføre at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i
grundskylden, der skyldes ophør af fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat, dvs. at det sikres, at der ikke sker indefrysning af hele grundskylden.
For det andet vil det medføre, at en ejer af en ejendom, der ændrer anvendelse, så den går fra ikke at
være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være det, ikke vil få indefrosset
stigninger i grundskylden, som vedrører en periode, inden ejendommen overhovedet var en
ejendom omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 2.
Endelig foreslås det i § 4, nr. 4, at foretage en konsekvensrettelse i grundskyldslånelovens § 9 b, stk.
1, 1. pkt., som følge af forslaget om at videreføre vurderingerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en videreførelse af de gældende vurderinger med et år mere end hidtil
forventet, dvs. i alt to år, og ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar.
Dermed vil de nye ejendomsvurderinger for ejerboliger være en 2020-vurdering, der udgør
beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat fra 2020 og for grundskyld fra 2021, mens
erhvervsejendomme m.v. får en 2021-vurdering, der udgør beskatningsgrundlag for grundskyld og
dækningsafgift fra 2022.
Da de nye ejendomsvurderinger således træder i kraft to år senere i forhold til gældende ret,
udskydes ikrafttrædelsen af forsigtighedsprincippet og fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
grundskyld og dækningsafgift tilsvarende som konsekvens heraf.
Efter gældende ret er de nye ejendomsvurderinger således forudsat at udgøre beskatningsgrundlag
for ejendomsværdiskat fra 2018, for grundskyld for ejerboliger fra 2019 og for grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. fra 2020. Derfor indebærer de foreslåede ændringer i
nærværende lovforslag provenumæssige konsekvenser for ejendomsværdiskat fra 2018, for
grundskyld for ejerboliger fra 2019 og for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme
m.v. fra 2020.
De samlede provenumæssige konsekvenser skønnes at udgøre et merprovenu efter tilbageløb på ca.
75 mio. kr. i 2018, ca. 475 mio. kr. i 2019 og ca. 75 mio. kr. i 2020,
jf. tabel 1,
mens de foreslåede
ændringer i lovforslaget samlet set skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 825 mio. kr. efter
tilbageløb i 2021.
De provenumæssige konsekvenser i 2021 forventes ikke eksakt realiseret som følge af, at de nye
40
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1970918_0041.png
ejendomsbeskatningsregler (lavere satser, skatterabat m.v.) ventes at få virkning fra 2021¸ jf.
forliget Tryghed om boligbeskatningen.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved videreførelse af vurderingerne med i alt to år og ændret vurderingstermin m.v.
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar virkning
Ejendomsværdiskat
Grundskyld, ejerboliger
Grundskyld, erhvervsejendomme m.v.
Erhvervsdækningsafgift
I alt, umiddelbar virkning
heraf kommunale ejendomsskatter (umiddelbar virkning)
Virkning efter tilbageløb
Ejendomsværdiskat
Grundskyld, ejerboliger
Grundskyld, erhvervsejendomme m.v.
Erhvervsdækningsafgift
I alt, efter tilbageløb
75
0
0
0
75
50
425
0
0
475
0
150
0
-100
75
0
-550
-175
-100
-825
75
0
0
0
75
0
75
550
0
0
625
550
-25
225
0
-200
0
0
-25
-725
-300
-200
-1.250
-1.250
2018
2019
2020
2021
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser er opgjort under forudsætning af videreførelse af
gældende skatteregler, herunder ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbegrænsningen for grundskyld og forsigtighedsprincippet.
Virkningen er opgjort i forhold til gældende ret, hvor der skulle foretages nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2018 og for
erhvervsejendomme m.v. i 2019, og hvor der indføres et forsigtighedsprincip i takt med, at de nye vurderinger udgør
beskatningsgrundlag. I både forløbet under gældende ret og forløbet med lovforslaget er de økonomiske konsekvenser beregnet med
boligprisforudsætninger, der er opdaterede siden indgåelsen af boligforliget. Konsekvenserne i 2021 forventes ikke eksakt realiseret
som følge af, at nye ejendomsbeskatningsregler ventes at få virkning fra 2021, jf. forliget Tryghed om boligbeskatningen.
Dækningsafgifter fra kommunale og statslige ejendomme er samlet set provenuneutrale for det offentlige og fremgår derfor ikke af
tabellen. Virkningen af nye vurderinger for ejerboliger er baseret på en fremskrivning af foreløbige, modelbaserede vurderinger, og
virkningen af nye vurderinger for erhvervsejendomme m.v. er baseret på en beregningsteknisk fremskrivning af 2012-vurderingerne, da
der endnu ikke er foretaget foreløbige, modelbaserede vurderinger af disse ejendomme.
Merprovenuet fra ejendomsværdiskat i 2018 og 2019, grundskyld for ejerboliger i 2019 og 2020
samt grundskyld for erhvervsejendomme for 2020 skyldes, at de nye vurderinger ved gældende ret
indebærer et isoleret mindreprovenu i 2018 og 2019, som annulleres med de foreslåede ændringer.
Dette mindreprovenu er udtryk for, at ejendomsejere, der får et lavere beskatningsgrundlag, får
nedsat ejendomsskatten fuldt ud med det samme, mens ejendomsejere, der får højere vurderinger,
vil få øget ejendomsskatten gradvist (som følge af stigningsbegrænsningen for grundskyld m.v.)
Dermed vil ejendomsejere, der betaler skat af en for høj vurdering, fortsætte hermed i yderligere to
år. Det merprovenu, der opstår som følge heraf, tilbagebetales imidlertid til ejendomsejerne
(ejerboliger og erhvervsejendomme) via tilbagebetalingsordningen inkl. et tillæg i forlængelse af de
nye ejendomsvurderinger. Dermed bør merprovenuet i 2018, 2019 og 2020 betragtes som en
teknikalitet.
På den anden side skønnes den isolerede virkning af de foreslåede ændringer at indebære et
41
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 200 mio. kr. fra erhvervsdækningsafgift i 2020 og 2021. Det
skyldes, at de nye vurderinger for erhvervsejendomme m.v. under gældende regler var forventet at
indebære et isoleret merprovenu i 2020 og 2021, som med de foreslåede ændringer i lovforslaget
annulleres.
Da de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme m.v. med de foreslåede ændringer vil
udgøre grundlag for erhvervsdækningsafgift i 2022 i stedet for 2020, udskydes fastsættelsen af nye
satser for erhvervsdækningsafgift, der med forliget Tryghed om boligbeskatningen var forudsat at
ske ultimo 2019 med virkning fra 2020, som konsekvens heraf med to år. Der vil i stedet blive
fastsat nye satser i 2021, der får virkning for erhvervsdækningsafgiften fra 2022.
Som en del af de provenumæssige konsekvenser skønnes de kommunale ejendomsskatter
umiddelbart øget med ca. 550 mio. kr. i 2019 samt reduceret med ca. 1.250 mio. kr. i 2021 (beløbet
i 2021 ventes dog ikke eksakt realiseret som følge af, der ventes at gælde nye
ejendomsbeskatningsregler fra 2021, jf. ovenfor). Kommunerne vil blive kompenseret via
bloktilskuddet.
Ejere af ejendomme, der betaler skat af en for høj vurdering, kompenseres som nævnt fuldt ud
gennem tilbagebetalingsordningen. Ejere af ejendomme, der betaler skat af en for lav vurdering, får
en lempelse af deres skattebetaling.
Videreførelse af de gældende vurderinger med et år mere end hidtil forventet, dvs. i alt to år, øger
dermed størrelsen af tilbagebetalingen for ejerboliger og erhvervsejendomme m.v., da perioden,
hvor nogle ejendomsejere betaler skat af en for høj vurdering, forlænges. Grundlaget for
udbetalingen udvides med to år til at omfatte perioden 2011-2020 for ejerboliger og 2014-2021 for
erhvervsejendomme m.v.
Dette lovforslag indebærer yderligere, at det procenttillæg, der ydes i forbindelse med
tilbagebetalingen af boligskatter, ændres fra at udgøre et fast tillæg på almindeligvis 0,5 pct. (uanset
tidspunktet for, hvornår den for høje boligskat er betalt, og uanset, hvor længe der går inden
udbetalingen sker) til at udgøre en årlig sats, der omtrent svarer til den forrentning, der ydes
personer, der får tilbagebetalt overskydende skat. Dermed forrentes tilbagebetalingen med 6,2 pct.
pr. påbegyndt kalenderår efter indkomståret.
Denne forrentning af tilbagebetalingen for perioden 2011-2019 var indregnet ved opgørelsen af de
økonomiske konsekvenser af tilbagebetalingsordningen i lovbemærkningerne til lovforslaget til
ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 211, som fremsat side 65
(de økonomiske konsekvenser) af 3. maj 2017 og den intenderede udformning af procenttillægget i
forbindelse med
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem
af 18. november 2016. Forrentningen
for perioden 2011-2019 er således allerede finansieret inden for reformøkonomien.
42
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det er beregningsteknisk forudsat, at halvdelen af udbetalingen i forbindelse med
tilbagebetalingsordningen for ejerboliger sker i 2020, mens den resterende halvdel forudsættes at
ske i 2021. For erhvervsejendomme m.v. forudsættes halvdelen af udbetalingen at ske i 2021, mens
den resterende halvdel forudsættes at ske i 2022. Der tilskrives renter pr. påbegyndt kalenderår til
og med det år, beløbet udbetales.
Med boligforliget og lovforslaget til ejendomsvurderingsloven af 3. maj 2017 var det foreliggende
grundlag og med usikkerhed skønnet, at der i alt vil ske tilbagebetaling af ca. 13,3 mia. kr. inkl.
forrentning (2019-niveau). Boligpriserne er siden indgåelse af boligforliget steget hurtigere end
forventet ved indgåelsen af forliget, hvilket øger de skønnede ejendomsvurderinger, og dermed
isoleret set reducerer tilbagebetalingsbeløbene.
Med lovforslaget udvides den periode, tilbagebetalingsordningen skal omfatte, med yderligere to år,
hvilket omvendt isoleret forøger tilbagebetalingsbeløbet. Samlet skønnes der
–
på det foreliggende
grund og med usikkerhed
–
at blive tilbagebetalt 15,5 mia. kr. (2019-niveau) til ejere af ejerboliger
og erhvervsejendomme m.v. Heraf skønnes forrentning at udgøre ca. 3,3 mia. kr.
Tilbagebetalingen udgør en engangsudgift og påvirker ikke den strukturelle offentlige saldo.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Med lovforslaget foreslås vurderingerne videreført med et år mere end hidtil forventet, og der
foreslås foretaget en række ændringer i Skatteministeriets og andre ministeriers lovgivning som
følge heraf. Dette vil medføre en genberegning af de administrative omkostninger i tilknytning
hertil, som vil blive håndteret i forbindelse med fremadrettede bevillingslove.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indebærer, at der betales grundskyld og dækningsafgift på baggrund af de nuværende
vurderinger i yderligere to år. Da de nye vurderinger samlet set forventes at være højere end de
nuværende alene som følge af prisudviklingen siden 2012, indebærer videreførelsen af de
nuværende vurderinger isoleret set en lempelse af ejendomsskatterne. I 2021 vurderes det
umiddelbare mindreprovenu for grundskylden for erhvervsejendomme m.v. at udgøre ca. 300 mio.
kr. i 2021,
jf. tabel 1.
Yderligere er det som nævnt aftalt med forliget Tryghed om boligbeskatningen, at der ved lov
fastsættes nye erhvervsdækningsafgiftssatser, der under ét forsikrer ejere af erhvervsejendomme
m.v. mod virkningen af de nye beskatningsgrundlag for dækningsafgift. Fastsættelsen af de nye
satser for erhvervsdækningsafgift sker med udgangspunkt i samme niveau som provenuet fra
43
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
erhvervsdækningsafgiften i 2014, hvor der tages højde for ændringer i erhvervsdækningsafgifts-
satserne fra 2017 og frem. Dermed vil der fremadrettet tilvejebringes et provenu, der i overvejende
grad svarer til niveauet fra før, ejendomsvurderingerne blev fastlåst.
Lovforslaget har som konsekvens, at der i forhold til gældende ret kommer nye beskatnings-
grundlag for dækningsafgift to år senere. Dette skønnes isoleret set at indebære en lempelse af den
samlede erhvervsdækningsafgift på ca. 200 mio. kr. i 2020 og 2021.
Ejere af erhvervsejendomme, der i dag betaler grundskyld af en for høj vurdering, vil blive kompen-
seret fuldt ud inkl. forrentning for de yderligere to år, hvor deres skattebetaling er for høj, gennem
tilbagebetalingsordningen.
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås en overgangsbestemmelse indført, hvorefter ejere af
ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018
er foretaget en ændring, der ville have medført en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-
15, i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede bestemmelser i
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3, kan anmode om først at blive beskattet af
denne ændring i indkomståret 2019.
Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring,
der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerbolig, til at være en ejendom, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme eller omvendt.
Den foreslåede overgangsbestemmelse har til formål at sikre, at lovforslagets § 1, nr. 22-35,
hvorefter vurderingerne af ejerboliger i 2018 og 2019 foretages efter særlige regler, der medfører, at
vurderingerne foretages som en videreførelse af de allerede videreførte vurderinger med
vurderingstermin den 1. oktober, ikke vil have negative konsekvenser for ejendomsejere, der i 2018
har indrettet sig efter den gældende vurderingstermin pr. 1. september.
Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget eksempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er
vurderet som færdigbygget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018, vil kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet af om-, til-
eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1. september
2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.
44
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Tilsvarende vil ejere af en ejerbolig, der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med
den 1. oktober 2018 ændres, så den overgår til at være en erhvervsejendom m.v., kunne have
indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i
2019/2020, idet ejendommen ved vurderingsterminen efter gældende ret (1. september 2018) var en
ejerbolig.
Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen for ejerboliger i 2018 ændres til
1. oktober, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderingen
for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive beskattet af ændringen tidligere, end ejeren
potentielt har indrettet sig efter.
Der er derfor behov for en overgangsbestemmelse, hvorefter ejere af ejerboliger, hvorpå der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring,
der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33,
stk. 12-15, eller at ejendommen overgår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v.
eller omvendt, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019, så de
omfattede ejendomsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1. september.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil betyde, at de omfattede ejendomsejere selv vil skulle
anmode Skatteforvaltningen om ikke at blive beskattet af den relevante ændring i indkomståret
2019. Det skønnes, at der vil være begrænsede administrative konsekvenser for borgerne forbundet
hermed. Dette hænger sammen med, at det alene er borgere, der ejer ejendomme, hvorpå der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er sket en ændring, som
vil skulle anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019, hvis
ejendomsejeren vurderer, at det vil være en beskatningsmæssig fordel i den konkrete situation.
Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019,
indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.
For ejere af ejendomme omfattet af den foreslåede overgangsbestemmelse, hvor der er klaget over
eller foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, vil anmodning om ikke at
blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019, efter forslaget skulle være modtaget af
Skatteforvaltningen senest 3 måneder efter, den pågældende sag er endelig afsluttet, dvs. på det
tidspunkt, hvor klagemulighederne er udtømt eller hvor klage- eller ankefristen er overskredet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
45
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1970918_0046.png
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring hen over fremsættelsen, da lovforslaget vedrører vurderingsåret 2018,
og det derfor skal være vedtaget inden udgangen af 2018. Lovforslaget er således den 16. november
2018 sendt i høring med frist den 23. november 2018 hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Bygningsstyrelsen, CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen
–
Team
Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, Geodatastyrelsen, Grundejernes
Landsforening, Justitia, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale og Anlægsfonden,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Naturstyrelsen, Parcelhusejernes
Landsorganisation, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Tinglysningsretten, Trafik-,
Bygge og Boligstyrelsen, Ungdomsboligrådet, Vurderingsankenævnsforeningen og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for De samlede provenumæssige
stat, kommuner og regioner
konsekvenser skønnes at
udgøre et merprovenu efter
tilbageløb på ca. 75 mio. kr. i
2018, ca. 475 mio. kr. i 2019
og ca. 75 mio. kr. i 2020.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
De samlede provenumæssige
konsekvenser skønnes at
udgøre et mindreprovenu på
ca. 825 mio. kr. efter
tilbageløb i 2021. Beløbet i
2021 ventes dog ikke eksakt
46
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1970918_0047.png
realiseret som følge af de nye
Ejendomsejere, der betaler skat ejendomsskatteregler, der
af en for høj vurdering, vil fort- forventes at få virkning fra
sætte hermed i yderligere to år. 2021.
Merprovenuet, der opstår som
følge heraf, tilbagebetales
Som en del af de
imidlertid til ejendomsejerne
provenumæssige
inkl. et tillæg.
konsekvenser skønnes de
Som en del af de
kommunale ejendomsskatter
provenumæssige konsekvenser reduceret med ca. 1.250 mio.
skønnes de kommunale
kr. i 2021 (beløbet i 2021
ejendomsskatter umiddelbart
ventes dog ikke eksakt
øget med ca. 550 mio. kr. i
realiseret).
2019.
Implementeringskonsekvenser Den foreslåede videreførelse af
for stat, kommuner og
vurderingerne med et år mere
regioner
end hidtil forventet, dvs. i alt to
år, og konsekvensændringer
som følge heraf, vil medføre en
genberegning af de
administrative omkostninger i
tilknytning hertil, som vil blive
håndteret i forbindelse med
fremadrettede bevillingslove.
Eventuelle konsekvenser for
kommunerne vil ligeledes blive
afdækket.
Den foreslåede videreførelse
af vurderingerne med et år
mere end hidtil forventet,
dvs. i alt to år, og
konsekvensændringer som
følge heraf, vil medføre en
genberegning af de
administrative omkostninger
i tilknytning hertil, som vil
blive håndteret i forbindelse
med fremadrettede
bevillingslove. Eventuelle
konsekvenser for
kommunerne vil ligeledes
blive afdækket.
Ejere af erhvervsejendomme,
der i dag betaler grundskyld
af en for høj vurdering, vil
skulle vente i længere tid, før
de nye vurderinger foretages.
Ejerne vil imidlertid blive
kompenseret igennem
tilbagebetalingsordningen,
når de nye vurderinger
Økonomiske konsekvenser for Ejere af erhvervsejendomme
erhvervslivet
skønnes at opnå en lempelse af
den samlede betaling af
grundskyld og
erhvervsdækningsafgift på ca.
200 mio. kr. i 2020 og ca. 500
mio. kr. i 2021.
47
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1970918_0048.png
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen af betydning.
Ingen af betydning.
kommer.
Ingen af betydning.
Med lovforslagets § 3, nr. 15,
foreslås en
overgangsordning, hvorefter
ejere af ejendomme, hvor der
er sket ændringer på
ejendommen fra og med den
2. september 2018 til og med
den 1. oktober 2018, kan
anmode om beskatning på
samme tidspunkt, som efter
de gældende regler.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
Ingen.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
48
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foretages der almindelige vurderinger af fast
ejendom hvert andet år. Vurderingerne foretages pr. 1. september i vurderingsåret, jf. 2. pkt.
Det foreslås med ændringen af
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
at
”september”
ændres til
”januar”
i en række
bestemmelser i ejendomsvurderingsloven. Derved ændres vurderingsterminen fra 1. september til 1.
januar.
Efter den foreslåede ændring vil der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skulle foretages
almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september,
som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven. Ændringen vil sammenholdt med de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem
første gang skal anvendes ved de nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020 og ved vurdering
af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021.
Vurderingerne vil efter ændringen blive udsendt segmentvis fra 1. januar i vurderingsåret i takt
med, at vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter af ejendomme vil
eksempelvis kunne være sommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.
Vurderingerne vil efter forslaget, ligesom det er tilfældet efter gældende ret, skulle offentliggøres i
overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 51, dvs. at Skatteforvaltningen vil skulle
offentliggøre resultatet af den pågældende vurdering senest 2 måneder efter, at en vurdering er
meddelt ejendomsejeren.
Den segmentvise udsendelse vil bidrage til at sikre en bedre betjening af de enkelte boligejere, idet
Skatteforvaltningen ikke skal håndtere vurderinger af 1,7 mio. ejerboliger på samme tid, ligesom
henvendelser fra boligejerne vil indkomme løbende.
Til nr. 2
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foretages der almindelig vurdering af fast
ejendom hvert andet år, jf. dog lovens § 9. Vurderingerne foretages pr. 1. september i
vurderingsåret, jf. 2. pkt.
Det foreslås med ændringen af
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
at der indsættes en henvisning til de foreslåede
overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvisning til de
foreslåede særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af
49
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019
og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle
foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i
vurderingsåret. Efter de foreslåede særlige regler vil vurderingerne skulle videreføres, således at
første gang, der vil skulle foretages vurderinger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens §
5, vil være pr. 1. januar 2020, hvor der vil skulle foretages almindelige vurderinger af ejerboliger,
mens der pr. 1. januar 2021 vil skulle foretages de første nye vurderinger af erhvervsejendomme
m.v.
Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en
henvisning til de foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven,
så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foretages
almindelige vurderinger efter § 5, stk. 1, hvert andet år pr. 1. september i vurderingsåret, fraviges i
årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 3
Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages der omvurdering pr. 1. september i året efter
en almindelig vurdering af en række ejendomme, jf. dog stk. 2.
Det foreslås med ændringen til
§ 6, stk. 1,
at der indsættes en henvisning til de foreslåede
overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvisning til de
foreslåede særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020 i lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle
foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i
vurderingsåret. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de videreførte vurderinger skulle
videreføres, således at første gang, der vil skulle foretages omvurderinger af fast ejendom efter
ejendomsvurderingslovens § 6, vil være pr. 1. januar 2021, hvor der vil skulle foretages
omvurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2022 vil skulle foretages de første nye
omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en
henvisning til de foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven,
så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foretages
50
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
omvurderinger efter § 6, stk. 1, pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering, fraviges i årene
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 4
En række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven henviser til vurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelserne har til formål at fastsætte, hvad der i en
række tilfælde skal ske i overgangen mellem det gamle og det nye vurderingssystem. At der
henvises til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at det var
forudsat, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem skulle
ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås, at formuleringen
”inden
denne lovs ikrafttræden” ændres til
”efter
§§ 87 eller 88” i en
række af ejendomsvurderingslovens bestemmelser, så der fremover henvises til de foreslåede
særlige bestemmelser, hvorefter vurderingerne skal foretages i årene 2018-2019 for ejerboliger og
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede
videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021. Der vil således skulle
foretages ejendomsvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020
(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Det vil betyde, at der også efter
ejendomsvurderingsloven vil skulle foretages vurderinger efter det gamle vurderingssystem i
perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Som konsekvens heraf vil henvisningerne til vurderinger, der foretages inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være korrekte, idet de ikke længere vil
henvise til de første vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 21, stk. 2, § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, § 72, stk. 4, i
ejendomsvurderingsloven ændres, således at der henvises til den vurdering, der efter lovforslaget vil
blive den sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne
vurdering eller omvurdering efter de foreslåede §§ 87 eller § 88.
Tilsvarende foreslås det at ændre henvisningerne i ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, 2. pkt.,
og § 31, stk. 2, 2. pkt., således at der henvises til den ansættelse, der efter lovforslaget vil blive den
sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne ansættelse
efter de foreslåede §§ 87 eller 88.
51
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Endelig indebærer den foreslåede ændring, at § 83, stk. 1, ændres, således at der henvises til de
ejendomme, som lige inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. efter de
foreslåede §§ 87 eller 88 vurderes som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
Til nr. 5 og 6
Efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., skal tilbageregningen af vurderingerne efter
ejendomsvurderingslovens §§ 38-43 foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 45-47. Prisindekset udarbejdes hvert år fra og med 2001 pr. 1.
september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar, jf. 3. pkt.
Det foreslås med ændringen af
§ 44, stk. 1,
at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001
og 2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020. Det foreslås desuden, at prisindeks skal
udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. januar.
Den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 5, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes den 1.
oktober i stedet for 1. september. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1 nr. 21 og 22, hvor
det foreslås at foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i de
foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Dermed vil de allerede videreførte vurderinger
skulle videreføres med yderligere to år. Efter de foreslåede §§ 87 og 88 vil vurderingsterminen være
den 1. oktober, indtil der pr. 1. januar 2020 foretages almindelige vurderinger af ejerboliger efter
det nye ejendomsvurderingssystem, og indtil der pr. 1. januar 2021 foretages almindelige
vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar fra og
med 2020. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af vurderingsterminen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1. I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det således at ændre reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, så der fra og med 2020 skal foretages almindelige
vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september. Endvidere
skal lovforslagets § 1, nr. 6, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, der på grund af
den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to yderligere år vil betyde, at vurderingsterminen
først i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v. vil være 1. januar.
De foreslåede ændringer i § 1, nr. 5 og 6, vil betyde, at der vil skulle udarbejdes to prisindeks i
2020, hhv. et prisindeks pr. 1. januar 2020 og et prisindeks pr. 1. oktober 2020. Prisindekset pr. 1.
januar 2020 skal bruges, når de første almindelige vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem foretages af ejerboliger, mens prisindekset pr. 1. oktober 2020, skal
bruges, når der foretages årsomvurderinger af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2020 efter det
gamle vurderingssystem.
52
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vil alene ændre tidspunktet for, hvornår
prisindekset skal udarbejdes, dvs. hvilken periode prisindekset skal dække over, hvorimod metoden,
der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af indekset, ikke foreslås ændret.
Til nr. 7 og 8
Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., § 67, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2.
pkt., og § 85 indeholder alle henvisninger til vurderinger af ejerboliger i 2018. Henvisningerne har
til formål at udpege den første vurdering af ejerboliger efter det nye ejendomsvurderingssystem,
som efter den gældende ejendomsvurderingslov ville skulle foretages pr. 1. september 2018.
Tilsvarende indeholder ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk.
1, 1. pkt., § 67, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 73, stk.
1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 henvisninger til vurderinger af erhvervsejendomme
m.v. i 2019. Henvisningerne har til formål at udpege den første vurdering af erhvervsejendomme
m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem, som efterejendomsvurderingsloven ville skulle
foretages pr. 1. september 2019.
Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, vil de første nye vurderinger af ejerboliger imidlertid skulle
foretages pr. 1. januar 2020. Tilsvarende vil de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v.
efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, skulle foretages pr. 1. januar 2021.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 7, at de relevante henvisninger ændres, så der henvises til
de første nye vurderinger af ejerboliger foretaget efter det nye vurderingssystem i 2020 i stedet for
2018.
Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 8, at de relevante henvisninger ændres, så der
henvises til de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget efter det nye
vurderingssystem i 2021 i stedet for 2019.
Til nr. 9
Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der tilbydes kompensation efter
tilbagebetalingsordningen til ejendomsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller grundskyld af et
for højt beskatningsgrundlag. Tilbagebetalingsordningen gælder fra og med skatter beregnet på
grundlag af 2011-vurderingen for ejerboliger henholdsvis 2012-vurderingen for
erhvervsejendomme m.v., og indtil der foretages nye vurderinger. Efter ejendomsvurderingslovens
§ 64, stk. 2, nr. 8, gælder tilbagebetalingsordningen ikke, i det omfang ejendommen ved en eller
flere vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende
vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
53
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurdering.
Efter den foreslåede ændring af
§ 64, stk. 2, nr. 8,
ændres 2011-2017 til 2011-2020.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2020 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede
videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye vurdering i
2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021. Der vil således skulle
foretages ejendomsvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020
(ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Vurderingerne i 2018-2020 vil skulle foretages
efter det gamle vurderingssystem og vil dermed skulle være omfattet af tilbagebetalingsordningen.
Det foreslås på denne baggrund, at ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, ændres, således at
tilbagebetalingsordningen ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for
2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår
den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.
Til nr. 10
Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., henviser til omvurderinger
foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.
Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 68 stk. 2, 1. pkt. har til formål at fastsætte,
hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurdering inden
overgangen til det nye vurderingssystem.
At der i de nævnte bestemmelser henvises til omvurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og
det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden.
Det foreslås ved ændringerne af
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 68, stk. 2, 1. pkt.,
at formuleringen
”inden
denne lovs ikrafttræden” ændres til
”foretaget
fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs
ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingsloven §§ 87 og 88”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres,
således at ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få
54
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
den første nye vurdering i 2021.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være
omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter den tidligere gældende
vurderingslov, og omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter de særlige
bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til
omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være
fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelserne, idet de ikke vil henvise til alle
vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., så det for bestemmelserne fremover vil være afgørende, om ejendomsværdien eller
grundværdien er ændret ved en omvurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at
bestemmelserne fortsat fastsætter, hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi
ændres ved en omvurdering inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.
Til nr. 11
I ejendomsvurderingslovens § 69 henvises der til de første vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelsen har til formål at bestemme, hvad der i en række nærmere specificerede tilfælde skal
ske, hvis nogle nærmere specificerede omstændigheder er til stede ved den første vurdering, der
foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem. At der henvises til de første vurderinger
foretaget efter ejendomsvurderingsloven skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og
det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden.
Det foreslås med ændringerne af
§ 69
at formuleringen
”ved
første vurdering efter denne lov af en
ejendom” ændres til
”i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i
lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme, pr. 1. januar 2021”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
55
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil skulle
foretages efter det gamle vurderingssystem.
Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1.
januar.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 69, så det for bestemmelsen
fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar
2020 eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der vil være afgørende, og det dermed fortsat vil
være den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem, der vil være afgørende.
Til nr. 12
I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, henvises der til almindelige vurderinger fra 1. oktober
2011 og indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden samt til den første vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis
ejendomme ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den første vurdering efter det
nye ejendomsvurderingssystem uafbrudt har været vurderet samlet, og disse ejendomme også ved
første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.
Det følger af den foreslåede ændring af
70, stk. 1,
at formuleringen
”denne
lovs ikrafttræden”
ændres til
”den
sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88 i ejendomsvurderingsloven”, og at
formuleringen
”første
vurdering efter denne lov” ændres til
”den
almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye vurderingssystem både vil være vurderinger, der
er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de
særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Det vil samtidig betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke
længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de
vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 efter lovforslagets § 1, nr.
22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de
56
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte
henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, så det for
bestemmelsen fremover vil være afgørende, om der er tale om ejendomme, som ved almindelige
vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, uafbrudt
har været vurderet samlet, og om disse ejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.
Til nr. 13
I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, henvises der til den første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1. Bestemmelsen har til formål at
fastsætte, hvad der skal ske, hvis der ved den første vurdering foretaget efter det nye
ejendomsvurderingssystem af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1, er sket ændringer i forhold til
sidste vurdering eller omvurdering foretaget inden det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås med den foreslåede ændring af
§ 70, stk. 2,
at formuleringen
”ved
første vurdering efter
denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1” ændres til
”i
forbindelse med den almindelige
vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme
pr. 1. januar 2021”.
Samtidig foreslås det at ændre inden denne lovs ikrafttræden til efter §§ 87 eller § 88 i § 70, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i
2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer
af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få
den første nye vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i
2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til
den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, så det for
bestemmelsen fremover vil være afgørende, om der i forbindelse med den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020 og andre ejendomme pr. 1. januar 2021 er sket
57
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller 88.
Til nr. 14
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, henvises
der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelserne har til formål at
fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører eller etableres ved den
første vurdering foretaget efter det nye vurderingssystem, eller hvis der sker visse nærmere
specificerede ændringer i forhold til sidste vurdering foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden.
Det foreslås med de foreslåede ændringer af
§ 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72,
stk. 4,
at formuleringen
”ved
første vurdering efter denne lov” ændres til
”i
forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til
den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt.,
§ 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, så det for bestemmelserne fremover vil være den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020 og andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der
er afgørende.
Til nr. 15
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, henvises der til den første vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en
samlet vurdering af ejendomme etableres ved den første vurdering foretaget efter det nye
vurderingssystem.
Det foreslås med de foreslåede ændringer af
§ 71, stk. 1,
at formuleringen
”ved
første vurdering
58
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
foretaget efter denne lov” ændres til
”i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til
den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, så det for
bestemmelsen fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år,
pr. 1. januar 2020 og andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.
Til nr. 16
I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., henvises der til den første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en
samlet vurdering af ejendomme ophører ved den første vurdering foretaget efter det nye
vurderingssystem.
Det foreslås med ændringen af
§ 71, stk. 2, 1. pkt.,
at formuleringen
”Ophører
ved første vurdering
foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme” ændres til
”Ophører
en samlet
vurdering af ejendomme ved vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §
5, eller ved vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil
være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der
foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal
59
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første
vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til
den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., så det for
bestemmelsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering af ejendomme ophører ved den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020 eller ved vurdering af
andre ejendomme pr. 1. januar 2021.
Til nr. 17
I ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, henvises til vurderinger foretaget inden
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske,
hvis en samlet vurdering af ejendomme er etableret eller ophørt, inden der foretages vurderinger
efter det nye vurderingssystem.
Det foreslås med ændringerne i
§ 72, stk. 1-3,
og
§ 73, stk. 3,
at indsætte formuleringen
”eller
i
forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88” efter
”inden
denne lovs ikrafttræden”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være
vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er
foretaget efter de foreslåede særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som
følge heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelserne.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, så
det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering er ophørt eller etableret
inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller i forbindelse med en vurdering foretaget efter de
foreslåede §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at det fortsat vil være afgørende, om en samlet vurdering
er ophørt eller etableret inden overgangen til det nye vurderingssystem.
Til nr. 18
Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem mellem den daværende regering (Venstre) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative
60
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Folkeparti fra november 2016 blev det aftalt, at der indføres en tilbagebetalingsordning, der ”skal
sikre, at de nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt ejendomsskatter af et for højt
grundlag,
får differencen tilbage med procenttillæg”. Det fremgår endvidere af forliget, at
”tilbagebetaling sker med procenttillæg som ved udbetaling af overskydende skat”. Hovedreglen
ved behandling af overskydende skat er, at der i året efter indkomståret, som skatten vedrører, ydes
et procenttillæg for tiden på 0,4 pct., jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.
Tilbagebetalingsordningen er udmøntet i ejendomsvurderingsloven, hvor det i § 76, stk. 1, er
fastsat, at der ved tilbagebetaling ydes det samme procenttillæg, som gives ved tilbagebetaling af
overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2. Procenttillægget gives med den sats, der var
gældende i det indkomstår, hvor vurderingen blev foretaget. Der sker ingen forrentning.
Tilbagebetalingsordningen fungerer på den måde, at den første vurdering foretaget i det nye
ejendomsvurderingssystem sammenlignes med hver af de vurderinger og omvurderinger, der har
været gældende siden 2011/2012, og som har dannet grundlag for beskatning. Viser
sammenligningen, at der i et eller flere år er fastsat en lavere ejendomsværdi og/eller grundværdi
end de vurderinger og omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2021, foretages en
genberegning af ejendomsværdiskatten og grundskylden for de berørte år. Viser genberegningen, at
der er betalt for meget i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for de pågældende år, beregnes der
for de pågældende år en kompensation.
Tilbagebetalingsordningen gælder for ejerboliger (ejendomsværdiskat og grundskyld) og for
erhvervsejendomme (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen gælder dog ikke for
landbrugsejendomme og skovejendomme, da der er fastsat en særlig fremskrivningsordning for
produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme.
Sammenligning foretages for ejerboligers vedkommende for såvel ejendomsværdi som grundværdi
for hver enkelt vurdering, hvor sammenligningen skal foretages. For andre ejendomme foretages
sammenligningen alene for grundværdien, jf. ejendomsvurderingslovens § 66, stk. 1.
Efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 1, skal der ske en genberegning af henholdsvis
ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld, hvis sammenligningen viser, at den ejendomsværdi
og/eller grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i lige
år, i 2020 efter reduktion med 20 pct. og tilbageregning er lavere end de tilsvarende værdier, der er
ansat ved en eller flere af de vurderinger, der skal sammenlignes med, og som har dannet grundlag
for beskatning i perioden 2011-2020. Den ejendomsværdi eller grundværdi, som er ansat ved den
almindelige vurdering af ejerboliger i 2020 eller i 2021 reduceres således med 20 pct., jf.
forsigtighedsprincippet ved fastsættelse af beskatningsgrundlaget. Tilbageregningen sker på
61
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
skematisk vis efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47.
Det samme gælder for grundværdien ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der
vurderes i ulige år, i 2021. Her er der behov for at genberegne den kommunale grundskyld.
Genberegningen skal for ejendomsværdiskattens vedkommende foretages for hvert af de år, hvor
ejendomsværdiskatten er beregnet på et grundlag, der er højere end det, der er ansat ved den
almindelige vurdering i 2020 tilbageregnet til det eller de relevante år. Tilsvarende skal
genberegningen af kommunal grundskyld for ejerboliger foretages for hvert af de år, hvor
grundskylden er beregnet på et grundlag, der er højere end den grundværdi, der er ansat ved
vurderingen i 2020 tilbageregnet til det eller de relevante år. For andre ejendomme gælder det den
grundværdi, der er ansat ved vurderingen i 2021 tilbageregnet til det eller de relevante år.
Det foreslås med ændringen af
§ 76, stk. 1,
at tilbagebetalinger af kompensation vedrørende for
meget betalte ejendomsskatter, dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld, forrentes fra og med året
efter det år, som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Det
foreslås, at tilbagebetalinger af for meget betalte skatter skal forrentes med en skematisk sats på 6,2
pct. årligt omtrent svarende til renteniveauet for tilbagebetaling af overskydende skat for personer.
Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 1, der udmønter forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, skal der ved tilbagebetaling alene ydes et procenttillæg én gang, men
ingen forrentning.
Det har imidlertid ved indgåelse af ejendomsvurderings- og boligforligene været forudsat, at der
skal ske forrentning af tilbagebetalinger af for meget betalt ejendomsskat i form af kompensation. I
beregningen af provenuvirkningen af tilbagebetalingsordningen er det lagt til grund, at
tilbagebetalingsbeløbene forrentes skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle år efter indkomståret.
Provenuvirkningen heraf for så vidt angår tilbagebetaling for perioden 2011-2018 er indarbejdet i
den samlede reformøkonomi.
På denne baggrund foreslås det, at ejendomsvurderingsloven ændres, så der skal ske forrentning af
beløb fra tilbagebetalingsordningen svarende til det forudsatte i forliget Tryghed om
boligbeskatningen. Der vil med forslaget til gengæld ikke skulle ydes et procenttillæg, som tilfældet
er i den gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.
Efter forslaget til § 76, stk. 1, vil kompensationsbeløb skulle forrentes med en skematisk rente på
6,2 pct., der tilskrives pr. påbegyndt kalenderår fra og med året efter det år, som kompensationen er
udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Der vil med forslaget i udbetalingsåret
skulle tilskrives en rente for et helt år
–
uafhængigt af, hvornår i året udbetalingen vil ske.
62
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Der vil med forslaget skulle ske forrentning med samme sats for såvel for meget betalt
ejendomsværdiskat som for meget betalt grundskyld. Der vil med forslaget endvidere skulle ske
forrentning med samme sats for for meget betalt grundskyld for såvel fysiske personer som ikke-
fysiske personer.
Der vil efter forslaget dermed ikke skulle ske forrentning af tilbagebetalingerne efter
ejendomsværdiskatteloven for kompensation vedrørende for meget betalt ejendomsværdiskat og
efter lov om kommunal ejendomsskat for kompensation vedrørende for meget betalt grundskyld.
Den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. pr. påbegyndt år, svarer tilnærmelsesvist til den
forrentning, der gælder for overskydende skat for personer. Efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2.
pkt., tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i
opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september at
regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. For eksempelvis 2017 udgør rentesatsen efter § 7,
stk. 2, i opkrævningsloven 0,1 pct. pr. påbegyndt måned. Det betyder, at rentesatsen er 0,5 pct. pr.
påbegyndt måned for tilbagebetalinger, der skal forrentes for 2018, og for hele 2017 6,2 pct.
Med den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. årligt for tilbagebetalingerne vil der ikke være
væsentlig forskel mellem den rente, som ejendomsejerne vil få, hvis der sker tilbagebetaling via
tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingsloven, og den rente, de vil blive ydet ved en
tilbagebetaling efter en klagesag over en ejendomsvurdering er blevet afgjort i klagesystemet.
Til nr. 19
I ejendomsvurderingslovens 77, stk. 2, 1. pkt., henvises til vurderinger foretaget indtil
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der i forhold
til tilbagebetalingsordningen skal ske, hvis andre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget
fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden, er påklaget, og klagesagen ikke er endeligt
afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klage over den seneste almindelige vurdering
foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Det foreslås med ændringerne i
§ 77, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte formuleringen
”eller
efter §§ 87 og
88” efter
”inden
denne lovs ikrafttræden”.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter
særlige regler ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af
erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de
allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejerboliger vil få den første nye
vurdering i 2020, mens erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.
63
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være
vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er
foretaget efter de foreslåede særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som
følge heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelserne.
Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., så det for
bestemmelsen fremover vil være afgørende, om andre vurderinger eller omvurderinger, som er
foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, er påklaget, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af
fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Til nr. 20
Efter ejendomsvurderingslovens § 10 ansættes der ikke ejendomsværdier af en række ejendomme,
herunder f.eks. landbrugsejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 30, skovejendomme, jf.
dog ejendomsvurderingslovens § 30, og erhvervsejendomme, hvoraf der på vurderingstidspunktet
ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunale ejendomsskat, og hvor der ikke
skal foretages fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af
andelsboligforeninger, jf. ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at for ejendomme som nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3, kan der på foranledning af ejer eller en anden med
interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for
ansættelse af boafgift, jf. lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Ansættelsen af
ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr. den senest forudgående almindelige vurdering af
ejendomme af den pågældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil den førstkommende
almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, udgør værdien af boliger beboet af ejere ved
ansættelse af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, for landbrugs- og
skovejendomme et beløb svarende til den ejendomsværdi, der er ansat efter
ejendomsvurderingslovens § 30.
For en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, betales et gebyr,
som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens §
20, jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 81, hvorefter anmodning om
vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering for ejendommen pr.
64
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1. januar 2021.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de
allerede videreførte vurderinger videreføres, således at de første vurderinger foretages efter det nye
vurderingssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Ændringerne i
lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil have som konsekvens, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for
ejerboliger og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil skulle foretages efter det gamle
vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget herefter vil skulle foretages efter det nye
ejendomsvurderingssystem.
Ansættelser af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11 knytter sig til det nye
ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at der først vil kunne foretages ansættelser efter § 11, når
der foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. Som følge af den foreslåede
videreførelse af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det derfor, at
muligheden for af anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §
11 suspenderes indtil det tidspunkt, hvor der første gang foreligger en vurdering af den pågældende
ejendom foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. 1. januar 2021. I
overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3, vil vurderingerne foretaget efter den
tidligere gældende vurderingslov gælde indtil dette tidspunkt.
Ændringen vil eksempelvis medføre, at ejeren af en ejendom omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 10, nr. 1-3, der ønskes overdraget til ejerens barn, vil kunne anmode om en ansættelse af
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, når den nye vurdering pr. 1. januar 2021
foreligger, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Ejeren af en sådan ejendom, der eksempelvis ønskes overdraget til ejerens barn pr. 1. april 2020 vil
imidlertid efter den foreslåede ændring ikke kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 11, idet der på dette tidspunkt ikke vil foreligge en vurdering
foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35. For en sådan
ejendom vil der imidlertid efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88, foreligge en vurdering, herunder en ansættelse af ejendomsværdien, foretaget efter det gamle
ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil kunne danne grundlag for
værdiansættelse af ejendommen.
Til nr. 21
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs- og
skovejendomme beregnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af grundværdien, der
er foretaget for de pågældende arealer efter ejendomsvurderingslovens § 87.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 87 foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr.
65
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke
var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås med ændringen af
§ 82, stk. 2,
at formuleringen
”efter
§ 87” ændres til
”efter
§ 88”.
Dermed vil der henvises til de nye overgangsregler for vurderinger i perioden 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 ændres, så de
vurderinger, der er videreførte vurderinger fra henholdsvis 2011 (for ejerboliger) og 2012 (for
erhvervsejendomme m.v.) videreføres frem til henholdsvis 2020 og 2021.
Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil overgangsreglerne
for vurderinger i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme befinde sig i § 88.
Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til den gældende overgangsbestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 87 erstattes af en henvisning til den foreslåede ændrede
overgangsbestemmelse for erhvervsejendomme, hvorefter de allerede videreførte vurderinger skal
videreføres med yderligere to år (§ 88).
Til nr. 22-28
Som en del af udmøntningen af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem er
ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretages nye
ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af
erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende
vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for
erhvervsejendomme m.v. har været videreført uændret siden da, medmindre der har foreligget en
omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye
vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket
ellers har været forudsat i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for at de nuværende
vurderinger videreføres med yderligere to år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle foretages
efter særlige overgangsregler indtil der kan foretages nye vurderinger efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
66
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Ejendomsvurderingslovens § 87 indeholder overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan
ejendomsvurderingerne skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye
ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens § 87 er udformet med udgangspunkt i, at
der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og for erhvervsejendomme
m.v. pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, foretages der almindelige vurderinger og
omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal
vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Vurderingen foretages i form
af videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lov ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af
§ 43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-
3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten
eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf.
§ 44, stk. 5, i nævnte lov.
Det foreslås i
stk. 1,
at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, ophæves og i stedet affattes således,
at vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i 2018 og 2019 efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2-5. Endvidere foreslås det, at den særlige vurdering efter de
foreslåede § 87, stk. 3, 4. og 5. pkt., foretages efter den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. nedenfor.
Ændringen vil indebære, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år frem til
2020 (for ejerboliger) med den følge, at vurderinger af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i 2018 og 2019 foretages efter
særlige regler.
Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle betragtes som ejerboliger, vil
67
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
således efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler for vurderinger af disse
ejendomme i 2018 og 2019. De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af
ejerboliger i disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, idet der er
tale om at videreføre de allerede videreførte 2011-vurderinger. Da vurderingerne i disse år således
vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gældende
vurderingssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategorisering af ejerboliger, der er
relevant for bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at der foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1. Vurdering efter det foreslåede 1. pkt. sker ved
videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog det foreslåede stk. 3 og 6:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober
2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-
3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene.
5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal der således foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober
2018 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det foreslås videre i
stk. 2, 2. pkt.,
at vurderingen efter det foreslåede 1. pkt. skal ske ved
videreførelse af den seneste af en række forskellige ansættelser. Vurderingen skal som hovedregel
ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der senere
foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er
det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af
68
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af
vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af
Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16 og endelig afgørelser truffet af
domstolene.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, foretages der omvurdering af ejendomme, som pr. 1.
oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen foretages efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingen betragtes som en almindelig
vurdering.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at det tidligere stk. 2, udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019
skal foretages omvurderinger, såfremt betingelserne efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3
i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61
af 16. januar 2017.
Som følge af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-,
til- eller nybygninger m.v., forslaget til ophævelse heraf, jf. lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, og
lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås
udskudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger, vil omvurderinger pr. 1. oktober
2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, i mange tilfælde ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken
ejendomsværdiskatten eller grundskylden.
For så vidt angår ejendomsværdiskatten skyldes dette, at den foreslåede ophævelse af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, først træder i kraft den 1. januar 2020, jf.
lovforslagets § 13, stk. 2, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller
nybygning m.v., der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2019, inden ophævelsen
af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen
m.v. i 2020. I 2019 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for
2018 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2020 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse af § 4
a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for 2020. Omvurderingen i 2019 vil dermed ikke få
skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.
For så vidt angår grundskylden vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, ikke vil danne
grundlag for beregning af grundskyld. I 2020 vil grundlaget for beskatningen således være
vurderingen i 2018, mens beskatningsgrundlaget i 2021 vil være vurderingen i 2020, jf.
69
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle
vurderes i lige år som ejerboliger, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil
eksempelvis være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i perioden fra og med den 2. oktober 2018 til og med den
1. oktober 2019 foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3,
der ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2019 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, såfremt betingelserne for
omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019, ligesom omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i det gamle
ejendomsvurderingssystem, og oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye
ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Told- og skatteforvaltningen vil derfor ikke være
forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet
til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter. Told- og
skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der indsendes i
forbindelse med eventuel test af systemet.
For at følge den hidtidige systematik, foretages der fra og med 2018 igen alene almindelige
vurderinger hvert andet år ved videreførte vurderinger, medmindre der foreligger en
omvurderingsgrund. I så fald vil omvurderingen være at anse som en almindelig vurdering i stedet
for den videreførte vurdering, som omvurderingen erstatter. Det præciseres derfor i
stk. 3, 3. pkt.,
at
omvurderingen foretaget pr. 1. oktober 2018, vil være en almindelig vurdering. Modsat vil
omvurderingen pr. 1. oktober 2019 ikke være en almindelig vurdering. Det skyldes, at denne
omvurdering ikke foretages i stedet for en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2019, men foretages
på grund af en ændring, der er sket i et som udgangspunkt vurderingsfrit år. Omvurderingerne pr. 1.
oktober 2019 skal således i lighed med de omvurderinger, der indtil nu er foretaget i vurderingsfrie
år, foretages i niveauet for seneste almindelige vurdering, dvs. i 2018-niveau.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., foretages der uanset ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6 vurdering pr. 1. september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter
1. pkt.
70
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Bestemmelsens formål er at bidrage til at sikre, at ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes
efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, vurderes efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, således at alle ejendomme efter vurderingen pr. 1.
september 2019 har modtaget en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven, hvis de skal vurderes.
Bestemmelsen anses ikke for nødvendig, da de ejendomme, der ikke vil modtage en almindelig
vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, pr. 1. januar 2020, vil modtage en almindelig
vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5. pr. 1. januar 2021 eller en omvurdering i 2021 efter
ejendomsvurderingslovens § 6, fordi ejendommen eksempelvis har ændret anvendelse fra at være
en erhvervsejendom m.v. til at være en ejerbolig, der vurderes i lige år efter
ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås derfor, at affatte
stk. 3, 4. pkt.,
således at vurderinger af ejendomme, der skulle
vurderes i lige år som ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, foretages der almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne
i stk. 2.
For at det altid er den seneste vurdering, der videreføres, foreslås det samtidig, at det i
stk. 3, 5. pkt.,
fastlægges, at er der for ejendomme omfattet af 4. pkt., foretaget en omvurdering pr. 1. oktober
2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den seneste af sådanne ansættelser.
For at der ved vurderingerne for 2020 af ejendomme som nævnt i 4. og 5. pkt. tages højde for
ændringer, der er sket vedrørende ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og
med den 1. oktober 2020, foreslås det herudover, at det i
stk. 3, 6. pkt.,
fastlægges, at er der for
ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt. sket ændringer på ejendommen i perioden fra og med den 2.
oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have medført, at ejendommen opfyldte
betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, foretages der omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i § 87, 1. pkt.
Efter den foreslåede ændring vil der således skulle foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober
2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev vurderet i lige år, men som
ikke skal vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem, ved en videreførelse
af den seneste almindelige vurdering eller omvurdering, hvor der i perioden fra og med den 2.
oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er indtruffet en omvurderingsgrund omfattet af § 3 i
71
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
den tidligere gældende vurderingslov.
Hermed sikres det at der for alle ejendomme foretages almindelige vurderinger hvert andet år.
Efter den foreslåede ændring vil der skulle foretages en omvurdering pr. 1. oktober 2020 af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev vurderet i lige år, men som ikke
skal vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem, hvis der på ejendommen i
perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en eller flere
ændring(er), der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1.
oktober 2020 efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. ejendomsvurderingslovens § 87
stk. 3, 1. pkt.
Omvurderingen pr. 1. oktober 2020, vil hermed ligesom omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og
omvurderingen pr. 1. oktober 2019, som nævnt i den foreslåede stk. 3, 1. pkt., skulle foretages efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, hvilket betyder at omvurderingen vil skulle
foretages i det gamle vurderingssystem.
En afledt konsekvens af at ejendomme vurderes efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov, kan være, at ejendommen vurderes som en ejerbolig, selvom den efter
ejendomsvurderingsloven er en erhvervsejendom m.v. Baggrunden er forskellen mellem, hvilke
ejendomme der var ejerboliger efter den tidligere gældende vurderingslov, og hvilke ejendomme
der er ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven. Ejendommen vil hermed være at betragte som en
ejerbolig frem til 2021, selvom den ikke opfylder kriterierne for at være en ejerbolig, der skal
vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens § 4.
De foreslåede ændringer af ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, 4.-6. pkt. er nødvendige for, at
ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være ejerboliger i det gamle
vurderingssystem til at være erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem, får
en vurdering eller omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter det gamle vurderingssystem, dvs. for at
disse ejendomme får en almindelig vurdering for 2020, eftersom de ikke vil få en almindelig
vurdering pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Ændringer foretaget på sådanne ejendomme i perioden 2. oktober 2019 til og med 1. oktober 2020
vil således ikke blive registreret ved nogen vurdering, og de vil dermed ikke indgå i grundlaget for
grundskylden og ejendomsværdiskatten, før ændringerne vil indgå i de nye ejendomsvurderinger af
erhvervsejendomme m.v., som efter forslaget vil blive foretaget pr. 1. januar 2021.
I disse tilfælde vil der derfor være behov for at foretage en omvurdering pr. 1. oktober 2020, hvis
der på ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er
sket en eller flere ændring(er), der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende vurderingslov.
72
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås desuden i
stk. 3, 7. pkt.,
at der ikke foretages omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 6 pr. 1. januar 2020 af ejendomme omfattet af stk. 3, 4.-6. pkt.
Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der pr. 1. januar 2020 foretages omvurdering af
ejendomme, der vurderes i ulige år.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at for ejendomme omfattet af det foreslåede
stk. 3, 4. pkt., vil ikke være muligt at lave omvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem
pr. 1. januar 2020, jf. det foreslåede stk. 1., hvorfor det foreslås at suspendere omvurderingerne efter
ejendomsvurderingslovens § 6 af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. den nævnte tidligere gældende
lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en
ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås endvidere i
stk. 4,
det tidligere stk. 3, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2
ændres til stk. 2 og 3, for at konsekvensændre henvisningen til vurderingerne og ansættelserne, der
foretages efter stk. 2 og 3.
Samtidig foreslås det, at ændre henvisningen fra 2012 til 2011 i den foreslåede
stk. 4.
Ændringen er
en konsekvensændring af, at ejendomsvurderingslovens § 87 efter det foreslåede stk. 1, omfatter
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, er vurderet i lige år som ejerboliger,
hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2011. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejendomme i perioden,
hvor vurderingerne er videreført, vil være vurderet i samme prisniveau.
Det foreslås endvidere at det tidligere stk. 4, ophæves, da bestemmelsen vedrører en rabatordning
gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, skulle vurderes i ulige år,
som andre ejendomme.
Endvidere foreslås det at
stk. 5,
affattes på ny.
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5 vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1
og 2 kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingen
eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1.
september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal
efter forslaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
73
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det, at stk. 5 i stedet
affattes således, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og
udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere
gældende vurderingslov, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, videreføres, også gælder de
vurderinger, der efter stk. 2 og 3, skal foretages ved videreførelse af 2011-vurderingerne foretaget
2018 og 2020.
Det foreslås således, at ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger som nævnt
i de foreslåede stk. 2-3 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af
grundværdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderinger, der ligger over de
nævnte beløb. De beregnede nedsættelser efter det foreslåede
1. pkt.
reduceres med 1.250 kr. pr.
50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og
med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med
2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter det foreslåede 1. og 2. pkt.
forholdsmæssigt.
Vurderingerne i de foreslåede stk. 2-3
–
dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere og de
omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019
–
vil efter forslaget således
skulle nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og med 5 pct. af
grundværdien til og med 100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis grundværdien, der
ligger over disse grænser, vil skulle nedsættes med 2,5 pct., jf. det foreslåede
1. pkt.
Herudover vil de nævnte vurderinger efter forslaget skulle nedsættes med 2,5 pct. af henholdsvis
ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000 kr. Dette ekstra
nedslag aftrappes efter forslaget for ejendomsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdier
over 150.000 kr. Aftrapningen vil skulle ske trinvist i takt med stigende ejendomsværdi henholdsvis
grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejendomsværdien vil være helt aftrappet, når denne
overstiger 1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger 250.000 kr.
I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi skal fordeles efter bestemmelserne i den
tidligere gældende vurderingslov eller efter anden lovgivning, foreslås det, at nedslaget fordeles
forholdsmæssigt af ejendomsværdi og grundværdi. Det skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor en
ejerbolig indeholder to selvstændige lejligheder. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi
fordeles i sådanne tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget vil skulle beregnes på grundlag af 2011-
vurderingen (eller senere omvurdering i 2011-niveau) før nedrunding.
Til nr. 29-35
74
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Den 18. november 2016 indgik den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem.
Som en del af udmøntningen af forliget er ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018.
Efter denne lov skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af
ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.
Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende
vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for
erhvervsejendomme m.v. har været videreført uændret siden da, medmindre der har foreligget en
omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye
vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket
ellers har været forudsat i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for at de nuværende
vurderinger videreføres med yderligere to år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle foretages
efter særlige overgangsregler indtil der kan foretages nye vurderinger efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Ejendomsvurderingslovens § 88 indeholder overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan
ejendomsvurderingerne skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye
ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens § 88 er udformet med udgangspunkt i, at
der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og for erhvervsejendomme
m.v. pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88 foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme, som er vurderet som ejerboliger på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, og som
ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efter denne lov. Vurderingen foretages i form af
videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lov ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk.
2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-
3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten
eller af domstolene.
75
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
5) Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf.
§ 44, stk. 5, i nævnte lov.
Det foreslås i
stk. 1,
at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet affattes således,
at vurderinger af ejendomme, der skulle vurdere i ulige år som andre ejendomme, jf. § 1, 3. pkt.,
efter de tidligere gældende regler i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i 2018-2020 efter
reglerne i stk. 2-5.
Ændringen vil indebære, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år frem til
2021 (erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderinger af ejendomme, der efter reglerne i
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, i 2018-2020
foretages efter særlige overgangsregler.
Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle betragtes som andre ejendomme,
vil således efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler for vurderinger af disse
ejendomme i 2018-2020. De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af ejerboliger i
disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, idet der er tale om at
videreføre de allerede videreførte 2012-vurderinger. Da vurderingerne i disse år således vil skulle
foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gældende
vurderingssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategorisering af andre ejendomme,
der er relevant for bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at der foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1. Vurdering efter det foreslåede 1. pkt.
sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 6:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af §
43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1.
oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019, medtages ansættelser foretaget ved
omvurdering pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
lov nr. 61 af 16. januar 2017.
76
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-
3 foretaget af Skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017.
Efter det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.
skal der således foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018
og pr. 1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det foreslås videre i
stk. 2, 2. pkt.,
at vurderingerne efter det foreslåede 1. pkt. skal ske ved
videreførelse af den seneste af en række forskellige ansættelser. Vurderingerne skal som hovedregel
ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der senere
foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er
det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018 og/eller en 2019-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af
Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af
vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af
Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig afgørelser truffet af
domstolene.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at det tidligere stk. 2, udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 og
pr. 1. oktober 2020 skal foretages omvurderinger, såfremt betingelserne efter den § 3 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der således foretages omvurdering af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, der pr. 1.
oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering, jf.
den tidligere gældende vurderingslovs § 3.
Da de almindelige vurderinger, der foretages af ejendomme som efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober
2019 sker ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger, er det nødvendigt pr. 1. oktober
2018 og pr. 1. oktober 2019 at foretage en omvurdering af sådanne ejendomme, som er nyopført
siden den vurdering, der blevet foretaget pr. 1. oktober 2017, henholdsvis pr. 1. oktober 2018, eller
som siden da er ændret, så betingelserne for omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der i sådanne
77
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
tilfælde ellers ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.
Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil imidlertid i mange tilfælde ikke
skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden.
Dette er en følge af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, hvor det foreslås at ophæve
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller
nybygninger m.v., og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
grundskyld foreslås udskudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger.
For så vidt angår ejendomsværdiskatten skyldes dette, at den foreslåede ophævelse af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, med virkning fra 1. januar 2021, jf. lovforslagets §
13, stk. 3, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,
der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2020, inden ophævelsen af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen
m.v. i 2021. I 2020 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for
2019 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2021 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse af § 4
a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for 2021. Omvurderingen i 2020 vil dermed ikke få
skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.
For så vidt angår grundskylden vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af fremrykningen
af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2020 af ejendomme, der efter
den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, ikke vil
danne grundlag for beregning af grundskyld. I 2021 vil grundlaget for beskatningen således være
vurderingen i 2019, mens beskatningsgrundlaget i 2022 vil være vurderingen i 2021, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov
skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse
tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere
gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, i perioden fra og med den
2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2020 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den
tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt
betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.
78
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020,
ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i det gamle
ejendomsvurderingssystem, og oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye
ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Told- og skatteforvaltningen vil derfor ikke være
forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet
til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter. Told- og
skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der indsendes i
forbindelse med eventuel test af systemet.
Da omvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, foretages på baggrund af almindelige
vurderinger, præciseres det i
stk. 3, 3. pkt.,
at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1.
oktober 2019, betragtes som almindelige vurderinger med den følge, at omvurderingerne
videreføres på samme måde som almindelige vurderinger. Det vil sige, at det fremover er den
pågældende omvurdering, der vil skulle videreføres efter reglerne i det foreslåede stk. 2.
For at komme tilbage i den gamle systematik med almindelige vurderinger hvert andet år, foretages
der efter 2019 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved videreførte vurderinger og
omvurderinger i det mellemliggende år, såfremt der foreligger en omvurderingsgrund. Omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2020 vil derfor ikke skulle betragtes som en almindelig vurdering.
Det foreslås endvidere i
stk. 4,
det tidligere stk. 3, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2
ændres til stk. 2 og 3, for at konsekvensændre henvisningen til vurderingerne og ansættelserne, der
foretages efter stk. 2 og 3.
Samtidig foreslås det, at ændre henvisningen fra 2011 til 2012 i den foreslåede
stk. 4.
Ændringen er
en konsekvensændring af, at ejendomsvurderingslovens § 88 efter det foreslåede stk. 1, omfatter
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, skulle vurderes i ulige år som andre
ejendomme, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejendomme i perioden,
hvor vurderingerne er videreført, vil være vurderet i samme prisniveau.
Det foreslås endvidere at det tidligere stk. 4, ophæves, da bestemmelsen vedrører en rabatordning
gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, skulle vurderes i lige år,
som ejerboliger.
I stedes foreslås det i
stk. 5,
at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1535 af 27. december
2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, skulle vurderes i
79
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ulige år som andre ejendomme videreføres, så de også gælder de vurderinger, der efter stk. 2 og 3,
skal foretages ved videreførelse af 2012-vurderingerne i perioden 2018-2020.
Det foreslås således, at for beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes
grundværdierne ved vurderinger som nævnt i stk. 1-4 med 2,5 pct.
Rabatten vil skulle gives til alle ejendomme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af en
nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen skal gives fra og med vurderingen pr. 1.
oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for den pågældende ejendom, jf. den
tidligere gældende vurderingslovs § 43, stk. 4, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
Foretages der en senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen i stedet i denne
ansættelse.
Endelig foreslås det at stk. 6 ophæves.
Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 6 vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1
og 2 kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingen
eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1.
september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal
efter forslaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 42, ophæves stk. 6.
Til nr. 36
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., kan de videreførte vurderinger af ejerboliger,
som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015
og pr. 1. oktober 2017, påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af
disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende
ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
at klageadgangen efter bestemmelsen udvides til
også at omfatte almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 efter
den foreslåede ændring i § 87, stk. 2, og stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28 af ejendomme,
der skulle vurderes i lige år som ejerbolig efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre de allerede videreførte vurderinger med
yderligere to år, idet det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til
henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de
nuværende vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021
80
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
(erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige
regler.
Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i § 89, stk. 1, 1. pkt., tilpasses en videreførelse
af vurderingerne med yderligere to år, således at den gældende klageadgang for ejerboliger i
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige
vurderinger af ejerboliger, der efter forslaget til § 87, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr.
1. oktober 2020 ved en videreførelse af de videreførte vurderinger.
Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af ejerboliger og erhvervsejendomme m.v., som
efter forslaget til § 87, stk. 2, henholdsvis § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foretages pr.
1. oktober 2018 (ejerboliger) henholdsvis 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019 (erhvervsejendomme
m.v.), kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse
vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering, der foretages efter det
nye vurderingssystem.
Til nr. 37
Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1. januar 2019, og de
videreførte vurderinger, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3 måneder fra og
med den 1. januar 2019.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
at de videreførte vurderinger af ejerboliger og af
andre ejendomme tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3 måneder frem.
Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne påklage
videreførte vurderinger, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019.
Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For
meddelelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra den 1. januar
2020.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 2, og den foreslåede
ændring er i overensstemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at
klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om
behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af
ejendomsvurderingsloven.
Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for adgangen til at klage over videreførte
vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. december 2019, sådan
at klageadgangen for disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den
1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 3.
81
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 2, ved hvilket fristen for at
klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås
udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. december 2019.
Til nr. 38
Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 1, hvoraf det følger, at 1. pkt. og andet pkt. 2 i stk.
1, ikke skal finde anvendelse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truffet af et
vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt at påklage ansættelser, der bygger på en
videreført vurdering, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har
truffet afgørelse om.
Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene allerede har truffet afgørelse over den videreførte vurdering, og vil således ikke
medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang, men vil derimod medføre, at det ikke vil
være muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.
Til nr. 39
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., at de videreførte vurderinger af andre
ejendomme, som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2014 og pr.
1. oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af
disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende
ejendom efter § 5 i ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
at klageadgangen efter bestemmelsen udvides til
også at omfatte almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 efter
den foreslåede ændring bestemmelse i § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35 af ejendomme, der
skulle vurderes i lige år som ejerbolig efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre de allerede videreførte vurderinger med
yderligere to år, idet det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til
henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de
nuværende vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021
(erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige
regler.
82
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i § 89, stk. 2, 1. pkt., tilpasses en videreførelse
af vurderingerne med yderligere to år, således at den gældende klageadgang for
erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., udvides til også at
omfatte de almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v., der efter forslaget til § 88, stk. 2,
skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 ved en videreførelse af de videreførte
vurderinger.
Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af ejerboliger og erhvervsejendomme m.v., som
efter forslaget til § 87, stk. 2, henholdsvis § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foretages pr.
1. oktober 2018 (ejerboliger) henholdsvis 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019 (erhvervsejendomme
m.v.), kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse
vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering, der foretages efter det
nye vurderingssystem.
Til nr. 40
Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1. januar 2019, og de
videreførte vurderinger, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3 måneder fra og
med den 1. januar 2019.
Det foreslås med ændringen af
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
at de videreførte vurderinger af ejerboliger og af
andre ejendomme tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3 måneder frem.
Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne påklage
videreførte vurderinger, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019.
Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For
meddelelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra den 1. januar
2020.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 2, og den foreslåede
ændring er i overensstemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at
klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om
behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af
ejendomsvurderingsloven.
Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for adgangen til at klage over videreførte
vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. december 2019, sådan
at klageadgangen for disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den
1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 3.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 2, ved hvilket fristen for at
83
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås
udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. december 2019.
Til nr. 41
Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 2, hvoraf det følger, at 1. pkt. og andet pkt. 2 i stk.
1, ikke skal finde anvendelse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truffet af et
vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt at påklage ansættelser, der bygger på en
videreført vurdering, i hvilken et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede
har truffet afgørelse.
Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller
domstolene allerede har truffet afgørelse over den videreførte vurdering, og vil således ikke
medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang, men vil derimod medføre, at det ikke vil
være muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.
Til nr. 42
Det foreslås at indsætte et
stk. 4
i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter omvurderinger
foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 og § 88, stk. 3, kan påklages
inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, jf.
1. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der vil skulle foretages visse omvurderinger i perioden
inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.
Efter forslaget til de nye § 87, stk. 3, 1. pkt., vil der således skulle foretages omvurderinger af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger,
og som pr. 1. oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering, jf.
reglerne i den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35. Desuden vil der
efter de foreslåede § 87, stk. 3, 4 og 5. pkt., skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter
reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som
ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, hvis der på ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019
til og med den 1. oktober 2020 er sket en ændring, der ville have medført, at ejendommen opfyldte
betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Ligeledes vil der efter forslaget til de nye § 88, stk. 3, skulle foretages omvurderinger af
ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som
84
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder
betingelserne for omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs§ 3, jf. lovforslagets § 1,
nr. 22-35.
Idet der som en konsekvens af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med yderligere to år
således vil skulle foretages yderligere omvurderinger af både ejerboliger og erhvervsejendomme
m.v. efter det gamle vurderingssystem, foreslås der en klageadgang for de yderligere
omvurderinger, der efter de foreslåede ændringer vil skulle foretages. Efter den foreslåede
bestemmelse vil omvurderinger foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3,
og § 88, stk. 3, derfor kunne påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger
og pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af erhvervsejendomme m.v., vil efter forslaget være
senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt.
For omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2020 af erhvervsejendomme m.v. og omvurderinger
foretaget efter det foreslåede § 87, stk. 3, 4. og 5. pkt., vil klagefristen efter forslaget være senest 3
måneder efter særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt.,
foreslås udskudt til 1. januar 2020, i lovforslagets § 10, nr. 2, hvilket betyder, at klagefristen for
omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest den 1. juli i året
efter vurderingsåret, mens klagefristen for omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 vil være senest
3 måneder efter særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Det foreslås videre i
2. pkt.,
at behandling af klager som nævnt i 1. pkt. foretages på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret, hvilket vil det seneste almindelige vurderingsår.
Til nr. 43
Efter ejendomsvurderingslovens § 90 kan Skatteministeriet indsamle og registrere data efter §§ 55-
57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1, i det omfang Skatteministeriet varetager opgaver med
udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Formålet med bestemmelsen var ved indførelsen at tage højde for, at opgaver vedrørende udvikling
og forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering lå hos Implementeringscenter for
Ejendomsvurdering (ICE), der i en begrænset periode var en del af Skatteministeriet.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i ejendomsvurderingslovens § 90, hvorefter Skatteforvaltningen
vil kunne gennemføre test af vurderinger af fast ejendom og, i forbindelse med sådanne test,
offentliggøre oplysninger om ejendomme efter ejendomsvurderingslovens § 50, indsamle, udstille,
85
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
videregive og samkøre data efter reglerne i samt kapitel 11 og 12 samt anvende data registreret til
brug for vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 efter reglerne i kapitel 11
og 12.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Skatteforvaltningen generelt vil have en hjemmel til at
foretage test i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Dette vil indebære, at
Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test af ejendomsvurderinger, inden deklarationer og
ejendomsvurderinger skal foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det er hensigten, at testene vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem, efter planen vil kunne
omfatte deklarationer og vurderinger, som udsendes i løbet af andet halvår af 2019 til udvalgte ejere
af enfamiliehuse. Et antal boligejere vil primo 2019 blive kontaktet med henblik på udsendelse af
testene af vurderingerne.
Det er alene de ejendomsejere, der accepterer et tilbud om at deltage i testen, der vil modtage
sådanne. Da testene ikke har karakter af at være almindelige vurderinger efter
ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 6, vil
vurderingerne ikke have juridisk bindende karakter, og de vil således heller ikke danne grundlag for
beskatning.
Formålet er bl.a. at forbedre en række af processerne vedrørende udarbejdelse af de nye vurderinger
og kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forud for
udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Samtidig giver det mulighed
for at indhente værdifuld feedback fra boligejerne, så kommunikationen med boligejerne er
optimeret, når de faktiske vurderinger udsendes fra og med 2020. Få fejl og en effektiv
kommunikation vurderes at være afgørende for at sikre opbakning til ejendomsvurderingerne og -
beskatningen.
Ved test af ejendomsvurderingssystemet kan der være behov for, at Skatteforvaltningen i
forbindelse med deklaration kan offentliggøre oplysninger om enkelte ejendomme, hvis disse
oplysninger forventes at være af væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere ejendomme.
Endvidere kan der være behov for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, udstille, videregive og
samkøre data efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, og at
Skatteforvaltningen efter kapitel 11 og 12 har adgang til at anvende data registreret til brug for
almindelige vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvurderingssystemet og kommunikationen med
borgerne blive behov for at gennemføre diverse testkørsler, som skal kunne gennemføres efter
samme regler, som vil være gældende for indhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i
forbindelse med vurderingerne.
86
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Endvidere kan der være tilfælde, hvor der sker udstilling for ejeren af ejendommen af de
oplysninger, der ville udstilles, hvis der var tale om egentlige deklarationer og vurderinger,
herunder referenceejendomme, handelstidspunkter og handelspriser for disse, samt visse forskelle
mellem de nævnte referenceejendomme og den ejendom, som testvurderingen vedrører.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Skatteforvaltningen i forbindelse med test af
ejendomsvurderingssystemet vil kunne indhente, registrere, videregive, og samkøre data efter
ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, til brug for udvikling og forbedring af
vurderingsmetoderne, ligesom Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af test vil kunne benytte de
oplysninger, der er registreret i ejendomsvurderingssystemet til brug for de egentlige vurderinger.
Til § 2
Til nr. 1
Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indeholder henvisninger til ejendomsværdien pr.
seneste 1. september.
Det foreslås at ændre
”1.
september” til
”1.
oktober” i afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4.
pkt.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises
til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen
efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i ejendomsvurderingsloven, hvorefter
vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-
2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
87
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indeholder henvisninger til ejendomsværdien pr.
seneste 1. september.
Det foreslås at ændre
”1.
september” til
”1.
januar” i afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efter det rådighedsår
henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 3
Til nr. 1
Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en henvisning
til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås, at
”1.
september” ændres til
”1.
oktober” i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises
88
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen
efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i ejendomsvurderingsloven, hvorefter
vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-
2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en henvisning
til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås, at
”1.
september” ændres til
”1.
januar” i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6,
og § 4 b, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med indkomståret 2020 for
ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1.
pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andre ejendomme.
Til nr. 3 og 4
Efter
ejendomsværdisskattelovens § 4, stk. 1, nr.
6-8, kan ejere af ejendomme med 3-6
beboelseslejligheder, hvoraf ejeren eller ejerne bebor en eller flere, på forskellige nærmere angivne
betingelser ejendomsværdibeskattes, som om der havde været tale om selvstændige ejerlejligheder.
En af betingelserne er, at vurderingsmyndigheden har foretaget den nødvendige ansættelse af en
ejendomsværdi. En bestemmelse herom findes i ejendomsvurderingslovens § 27.
Det foreslås med ændringen af
§ 4, stk. 1, nr. 6-8,
at også vurderinger foretaget på anmodning fra
89
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejer efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 eller 88, kan danne grundlag for beskatning efter ejendomsværdisskatteloven.
Den foreslåede ændring skal sikre, at der også i den fortsatte periode med videreførte vurderinger
kan foretages sådanne ansættelser efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33 a, hvormed
ejere, der bebor ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, har mulighed
for at blive beskattet efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven i stedet for efter reglerne om
beskatning af lejeværdien af bolig af i egen ejendom, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.
Til nr. 5
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, anvendes som beregningsgrundlag for
ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, den
laveste af følgende værdier:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i
indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg
af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1, pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,
og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, men
af ejendomsvurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før
indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der
foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i
året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.
Det foreslås med ændringerne af
§ 4 a, stk. 1, nr. 1,
og
§ 4 a, stk. 2,
at henvisningen til
”pr.
1.
september” udgår. Dermed vil henvisningen til vurderingsterminen udgå i de nævnte bestemmelser.
Vurderingsterminen er defineret i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Det styrende for
ejendomsværdiskatten er imidlertid ikke vurderingsterminen, men alene hvilket indkomstår
ejendomsvurderingen er foretaget i. F.eks. er det underordnet, om ejendomsvurderingen har termin
1. januar eller 1. september, da ejendomsvurderingen i begge tilfældet er foretaget i det pågældende
indkomstår.
90
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Efter den foreslåede ændring vil henvisningen til vurderingsterminen derfor udgå. Hermed opstår
der desuden ikke konflikt mellem ejendomsvurderingsloven og ejendomsværdiskatteloven i
forbindelse med, at vurderingsterminen efter lovforslagets § 1, nr. 1, ændres fra 1. september til 1.
januar.
Til nr. 6
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 52, at er der meddelt byggetilladelse til opførelse af en
ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det tidspunkt, hvor
byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumenteres.
Af den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, 2. pkt., følger det, at Skatteforvaltningen i
forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4,
træffer bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., gælder det, at hvis en ejendom, hvorpå der
foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i
året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i
indkomståret.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 6, 1. pkt., gælder det, at hvis en nybygget ejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 11, efter danske forhold ikke ville kunne vurderes
som færdigbygget pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52,
betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere,
at betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.
Det foreslås med ændringen af
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
at indsætte
formuleringen
”eller
§ 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,” efter formuleringen
”ejendomsvurderingslovens
§ 52”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v. foretages efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88. Efter de foreslåede §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reglerne i den
tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode derfor ikke skulle foretages
efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.
Den foreslåede ændring af henvisningen i § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., så der
fremover også henvises til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, jf. overgangsreglerne
91
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden
fra 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., skal foretages efter de
foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne
foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Til nr. 7
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og
hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, men af
ejendomsvurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i
stedet for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages
nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før
indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.
For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel for om-, til- eller nybygninger m.v., som
medfører, at der i det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales
ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor
vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.
Det foreslås, at
§ 4 a, stk. 2,
ophæves, hvorved det nuværende stk. 3 vil blive stk. 2.
Med den gældende særregel kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der
ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det
pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det
medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren
af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende
del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den
2. september 2020 og i hele 2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter
gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales
ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.
Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, for om-, til- eller nybygning
m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller
nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes
92
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle
betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville
have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun 4 til måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget
eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller
nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller
nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i
vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter
ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor
der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville
skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to
år minus én dag.
Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, ophæves. Ophævelsen af
bestemmelserne vil betyde, at vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis
den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og
ansættelser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v. derimod først
færdigbygget den 2. januar 2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v.
først omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres fra den 1.
september til den 1. januar.
Til nr. 8
Ejendomsvurderingslovens § 38 vedrører tilbageregning af vurderinger i visse tilfælde til 2001-
niveau og 2002-niveau. Den tidligere gældende vurderingslov indeholder tilsvarende bestemmelser
i § 33, stk. 12-15.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., gælder det, at for ejendomme som nævnt i
stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget
ansættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38, anvendes disse ansættelser fra og med året efter
det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
93
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås med ændringen af
§ 4 a, stk. 3, 1. pkt.,
at indsætte formuleringen
”eller
§ 33, stk. 12-15,
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,” efter
formuleringen
”ejendomsvurderingslovens
§ 38”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35,
som vil medføre, at almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger
og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter overgangsreglerne i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 skal
vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i
denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.
Den foreslåede ændring af henvisningerne i § 4 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., så der fremover også henvises
til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, jf. overgangsreglerne i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden
2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter de
foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne
foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Til nr. 9
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, skal der for ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1, pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v.,
og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter den tidligere gældende vurderingsloves §
33, stk. 12-15, først anvendes disse nye ansættelser til beregningen af ejendomsværdiskatten i
indkomståret efter det indkomstår, hvor der i ejendomsvurderingen er foretaget sådanne ansættelser.
For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel for om-, til- eller nybygninger m.v., som
medfører, at der i det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales
ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor
vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.
Det foreslås, at
§ 4 a, stk. 3,
ophæves, hvorved det nuværende stk. 4 vil blive stk. 2.
Med den gældende særregel kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der
ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det
pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det
94
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren
af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende
del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den
2. september 2020 og i hele 2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter
gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales
ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.
Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, for om-, til- eller nybygning
m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller
nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes
som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle
betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville
have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun 4 til måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget
eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller
nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller
nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i
vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter
ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor
der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den
pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville
skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to
år minus én dag.
Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, ophæves. Ophævelsen af
bestemmelserne vil betyde, at vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis
den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og
ansættelser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v. derimod først
færdigbygget den 2. januar 2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af
om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v.
først omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres fra den 1.
95
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
september til den 1. januar.
Til nr. 10
Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, § 4 b, stk. 6, 1. pkt., § 9, stk. 4 og stk. 6, indeholder alle en
eller flere henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås, at
”1.
september” ændres til
”1.
januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”
i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 5,
i
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
og
§ 9, stk. 4
og
6.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene 2018-2020
foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede
ændringer i §§ 87 og 88, vil vurderingerne i årene 2018-2020 skulle foretages pr. 1. oktober.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar med en henvisning til de foreslåede bestemmelser i §§ 87 og 88, sikres det, at der også efter
de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin.
Der vil således som hovedregel være tale om en henvisning til den 1. januar, men der vil samtidig
henvises til overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i ejendomsvurderingsloven,
hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene
2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 11
Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, indeholder en henvisning til stk. 1-4 i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a
sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 a, stk. 5,
ændres, så der
henvises til det rigtige stykke. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af lovforslagets § 3,
nr. 7 og 9.
96
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Til nr. 12
Efter ejendomsværdiskattelovens § 3 opgøres ejendomsværdiskatten for en fast ejendom som
beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med
fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt
med nedslag efter §§ 11 og 12.
Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for ejendomme
omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i
indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg
af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Efter lovforslagets § 11, nr. 1, vil forsigtighedsprincippet først få virkning fra det tidspunkt, hvor
beregningsgrundlaget for henholdsvis ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften
udgøres af henholdsvis ejendoms-, grund- og forskelsværdien ansat efter det nye vurderingssystem.
Det vil betyde, at værdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, indtil da vil være 100
pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i
indkomståret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medføre, at
for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, der vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens § 5,
stk. 2, foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3, når
ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for
indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget
efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er
meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås
at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye
vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets §
1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020 og 2021.
Hvis udsendelsen af 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021 efter årsopgørelsen for
2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et
beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være tilfældet med alle
nye vurderinger fremover.
Det foreslås derfor, at der for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal
97
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret på baggrund af
vurderingen fra indkomståret før indkomståret i tilfælde, hvor vurderingen for indkomståret ikke
foreligger inden oplysningsfristen for indkomståret og derfor ikke er meddelt ejeren inden dette
tidspunkt, jf.
1. pkt.
Opgørelsen af ejendomsværdiskatten vil i sådanne tilfælde dermed skulle basere sig på vurderingen
fra indkomståret før indkomståret, men vil ellers skulle foretages som en almindelig opgørelse af
ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 3.
Det foreslås desuden, at ejendomsværdiskatten for indkomståret opgøres endeligt efter
ejendomsværdiskattelovens § 3, når vurderingen for indkomståret foreligger, jf.
2. pkt.
Det vil
kræve, at årsopgørelsen for indkomståret genåbnes.
Ændringen vil bidrage til at sikre, at vurderinger, der meddeles ejendomsejere efter tidspunktet for
årsopgørelsen for indkomståret, stadig vil være bestemmende for ejendomsværdiskatten for
indkomståret. I perioden mellem årsopgørelsen for indkomståret og meddelelsen af vurderingen for
indkomståret vil ejendomsværdiskatten efter forslaget være opgjort på grundlag af vurderingen for
indkomståret før indkomståret, men når vurderingen for indkomståret foreligger, vil
ejendomsværdiskatten for indkomståret skulle korrigeres, således at ejendomsejer stilles, som om
vurderingen for indkomståret var meddelt på et tidspunkt, hvor den kunne have dannet grundlag for
årsopgørelsen for indkomståret på normal vis.
Til nr. 13
Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, indeholder en henvisning til stk. 4 i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a
sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 b, stk. 3,
ændres, så der
henvises til det rigtige stykke. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af lovforslagets § 3,
nr. 7 og 9.
Til nr. 14
Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., indeholder en henvisninger til stk. 5
i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,
ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a
98
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
sig.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 b, stk. 7,
og
§ 9, stk. 6, 3.
pkt.,
ændres, så der henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.
Til nr. 15
Det foreslås at indsætte en ny § 16 i ejendomsværdiskatteloven efter § 15, hvor det foreslås, at ejere
af ejendomme, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes
i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., og hvorpå der i perioden fra og
med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en
ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i
indkomståret 2019.
Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor der i
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring,
der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 ,som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov
nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses §
1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år, eller
omvendt.
Anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019 skal efter forslaget
indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.
Efter ejendomsvurderingsloven skal de første nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1.
september 2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det imidlertid, at ændre
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der gælder særlige regler for vurderingerne i årene 2018-
2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., hvorefter vurderingsterminen vil
være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger. Vurderingsterminen i 2018 for ejerboliger,
som disse er defineret i ejendomsvurderingsloven, vil dermed i overgangsperioden mellem det
gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem være den 1. oktober i stedet for den
1. september.
99
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober 2018
er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, vil ikke have haft mulighed for at indrette sig efter
ændringen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i 2018. Ejere af ejerboliger,
hvorpå der er foretaget eksempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er vurderet som
færdigbygget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, vil
således kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet af om-, til-
eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1. september
2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.
Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen for ejerboliger i 2018 ændres til
1. oktober, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderingen
for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive beskattet af ændringen tidligere, end ejeren havde
indrettet sig efter.
På den baggrund foreslås det at indsætte en overgangsregel i ejendomsværdiskatteloven, hvorefter
ejere af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018
er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i
indkomståret 2019, så de omfattede ejendomsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1.
september, jf.
1. pkt.
Tilsvarende foreslås det i
2. pkt.,
at det foreslåede 1. pkt. også skal gælde i tilfælde, hvor en omfattet
ejendom i perioden fra og med den 1. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 overgår fra at
være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes
i lige år i den tidligere gældende, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejendom,
der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre ejendomme eller omvendt.
Dette skyldes, at ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med
1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at være en
ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, ikke vil have haft mulighed for at
indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i 2018.
Ejer af en ejerbolig, der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober
2018 ændres, så den overgår til at være en erhvervsejendom m.v., vil således kunne have indrettet
100
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i 2020,
idet ejendommen ved vurderingsterminen efter gældende ret (1. september 2018) var en ejerbolig.
Med ændringen vil også ejere af ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være en
ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, stilles, som om vurderingsterminen var
den 1. september.
Det bemærkes, at der ikke vil gælde samme problemstilling for så vidt angår grundskylden. Dette
skyldes, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger efter gældende
ret har virkning fra og med 1. januar 2019. Det vil betyde, at grundskylden i 2019 beregnes af den
laveste af grundværdien for 2018 og den afgiftspligtige grundværdi for 2018 tillagt
reguleringsprocenten for 2019. Ændringer i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med
den 1. oktober 2018 indgår således efter gældende ret første gang i beregningsgrundlaget for
grundskylden i 2020.
Den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 12, vil
imidlertid have som konsekvens, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for
ejerboliger vil have virkning fra og med 1. januar 2021, således at grundskylden i 2019 beregnes af
den laveste af grundværdien for 2017 og den afgiftspligtige grundværdi for 2018, tillagt
reguleringsprocenten for 2019.
Dette medfører, at ændringer foretaget i perioden fra og med den 2. september 2018 og til og med 1.
oktober 2018 stadig først vil blive omfattet af grundskylden i 2020. Ændringen af
vurderingsterminen fra 1. september til 1. oktober vil dermed i sammenhæng med den foreslåede
udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget ikke ændre på, hvornår ændringer, foretaget
fra og med den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018, indgår i beregningsgrundlaget for
grundskylden.
Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019,
indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019, jf.
3. pkt.
Det foreslås videre i
stk. 2,
at for ejere af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, hvor der er
klaget over, foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, skal anmodning
om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019 senest være modtaget af
Skatteforvaltningen 3 måneder efter, den pågældende sag er endelig afsluttet, dvs. på det tidspunkt,
hvor klagemulighederne er udtømt eller hvor klage- eller ankefristen er overskredet, jf.
1. pkt.
Forslaget skyldes, at ejendomsejer i forlængelse af klage-, genoptagelses- og revisionssager,
hvorved grundlaget for ejendomsværdiskatten kan have ændret sig, kan have en fornyet interesse i
at tage stilling til, om vedkommende ønsker at blive beskattet af den ændring, der er foretaget i
101
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, i indkomståret 2019,
eller først i indkomståret 2020.
Det foreslås videre i 2. pkt., at fristen efter 1. pkt. ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt, end det
tidspunkt hvor oplysningsfristen for indkomståret 2019 udløber.
At fristen ved klage,- genoptagelses- og revisionssager ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt,
end det tidspunkt, hvor oplysningsfristen for indkomst i 2019 udløber, skal ses i sammenhæng med
at der, kan opstå tilfælde, hvor en klage,- genoptagelses- eller revisionssag kan være afsluttet 3
måneder før oplysningsfristen udløber. Såfremt fristen for anmodning i disse tilfælde udløb 3
måneder efter klage,- genoptagelses- eller revisionssagen, ville ejeren have en kortere frist end
ejere, som ikke havde en klage,- genoptagelses- eller revisionssager, hvilket ikke ville være
hensigtsmæssig.
Til § 4
Til nr. 1
Efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, indefryses stigningen i grundskylden for skatteårene 2018-
2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der indefryses efter den
midlertidige indefrysningsordning, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold
til grundskylden for skatteåret 2017.
Det betyder, at grundskylden i 2017 som udgangspunkt er sammenligningsgrundlag for opgørelsen
af det beløb, der indefryses.
Det kan forekomme, at ejeren af ejendommen alene har betalt grundskyld af ejendommen i en del af
2017. Dette vil være tilfældet, hvis ejeren har erhvervet ejendommen i løbet af 2017, eller hvis
ejendommen har været fritaget for pligten til at betale grundskyld, men fritagelsen ophører i et af de
tre første kvartaler i 2017.
Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at der skal sammenlignes
med hele grundskylden for 2017. Den it-mæssige håndtering af den midlertidige
indefrysningsordning er udformet i overensstemmelse med denne hensigt.
Det foreslås at indsætte formuleringen
”omregnet
til helårsniveau” efter
”2017”
i
grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
Med den foreslåede ændring præciseres det således, at grundskylden i 2017, såfremt ejeren kun har
betalt grundskyld i en del af 2017, skal omregnes til helårsniveau til brug for
sammenligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der indefryses efter den midlertidige
indefrysningsordning.
102
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Den grundskyld for 2017, der anvendes som sammenligningsgrundlag for beregning af de beløb,
der indefryses, foreslås dermed med forslaget at skulle svare til et helt års grundskyld, uanset om
der i 2017 f.eks. kun er betalt grundskyld i halvdelen af året. På den måde sikres det, at der ikke
indefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom eksempelvis er erhvervet på et tidspunkt i løbet
2017, som medfører, at ejeren af ejendommen ikke skal betale den fulde grundskyld i 2017.
Til nr. 2
Det følger af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at såfremt en ejendom erhverves i perioden
2018-2020, vil det beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil sige, at
hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning
af det beløb, der skal indefryses.
En ejendom kan erhverves på ethvert tidspunkt i løbet af året. Det er derfor muligt, at der i det
første år, hvor der skal betales grundskyld, alene betales grundskyld for en del af året.
Grundskylden i det første år, der skal betales grundskyld, er efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3,
1. pkt., udgangspunkt for beregning af det beløb, der skal indefryses. Dette gælder, uanset om
ejeren af ejendommen skal betale hele årets grundskyld eller kun en del heraf.
Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at der skal sammenlignes
med hele erhvervelsesårets grundskyld. Den it-mæssige håndtering af den midlertidige
indefrysningsordning er udformet i overensstemmelse med denne hensigt.
Det foreslås at indsætte formuleringen
”omregnet
til helårsbasis” i grundskyldslånelovens § 9, stk.
3, 1. pkt., efter
”ejendommen erhverves”.
Med den foreslåede ændring præciseres det således, at grundskylden i det skatteår, hvori der første
gang betales grundskyld af den pågældende ejendom efter erhvervelsen af denne, skal omregnes til
helårsniveau til brug for sammenligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der skal indefryses.
Grundskylden i det skatteår, der sammenlignes med (det nye startår), vil dermed svare til et helt års
grundskyld, således at der til brug for opgørelsen af det beløb, der indefryses, ikke sammenlignes
med kun en del af årets grundskyld, hvilket vil være et mindre beløb end grundskylden for hele
skatteåret.
På den måde sikres det, at der ikke indefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom er erhvervet i
løbet af året, og at ejeren af ejendommen derfor i det første år, grundskylden betales, ikke skal
betale grundskyld for et helt år.
103
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Til nr. 3
Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række ejendomme fritaget for grundskyld. Det
gælder eksempelvis kongelige slotte, offentligt ejede ejendomme med undtagelse af ejendomme,
der anvendes til landbrug, havebrug, skovbrug eller erhvervsmæssigt til udleje, samt ejendomme
ejet af en fremmed stat eller en international organisation og fredede ejendomme.
Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare grundskyld efter § 7 i lov om
kommunal ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der
begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Når en
ambassadeejendom fritages for grundskyld efter bestemmelsen, sker fritagelsen fra
overtagelsesdagen.
Efter § 7 A i lov om kommunal ejendomsskat skal kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis
fritagelse for grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af kystnedbrydning.
I medfør af § 8 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen desuden meddele hel
eller delvis fritagelse for grundskyld af eksempelvis skoler, hospitaler, sports- og idrætsanlæg
tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger, ejendomme, der ejes af almenvelgørende
stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og gas-, vand- og varmeværker.
Som følge af § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen under visse
betingelser også meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af
ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.
Endelig er kommunalbestyrelsen efter § 9 i lov om kommunal ejendomsskat berettiget til i tilfælde,
hvor den af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at
en vis bebyggelse bevares, at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for grundskyld.
Kommunalbestyrelsen kan kun fritage for en vurderingsperiode ad gangen, og det er en betingelse,
at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage
forandringer i grundens udnyttelse.
I medfør af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., indefryses stigningen i grundskylden for
skatteårene 2018-2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer, jf. 1. pkt.
Det beløb, der indefryses, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret 2017, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt. Udgangspunktet for
den foreslåede indefrysningsordning er således, at startåret fastsættes til 2017, og derfor opgøres det
indefrosne beløb som den årlige stigning i grundskylden i forhold til grundskylden for skatteåret
2017. Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til brug for
opgørelse af indefrysningsbeløbet.
104
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Der er dog efter grundskyldslånelovens kapitel 2 to undtagelser til udgangspunktet om, at skatteåret
2017 udgør startåret for beregning af det beløb, der indefryses.
For det første er det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemt, at såfremt en ejendom
erhverves i perioden 2018-2020, vil indefrysningsbeløbet skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves.
Det vil sige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelsesåret blive nyt
startår for beregning af det beløb, der indefryses.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset
stigninger i grundskylden, som ikke vedrører vedkommendes ejerperiode.
Som konsekvens heraf er det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderligere fastsat, at der i
tilfælde, hvor en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle indefryses fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Dermed sikres det, at der først indefryses
fra og med det år, hvor der er en stigning i grundskylden i forhold til det tildelte startår.
Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i 2019, være
2019, og stigningen i grundskylden vil derfor ikke skulle beregnes med udgangspunkt i 2017, hvor
ejeren endnu ikke var ejer af ejendommen, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejendommen.
For det andet er det i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., bestemt, at såfremt der sker
ændringer som nævnt i den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18, eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, ejeren herefter får
indefrosset, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår,
hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Det vil sige, at såfremt
en ejendom ændres på en måde, der er nævnt i de pågældende bestemmelser, vil det år, hvori
ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, blive nyt startår for
beregning af det beløb, der indefryses.
På den måde sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden, som
skyldes ændringer af ejendommen som nævnt i de pågældende bestemmelser i den tidligere
gældende vurderingslov eller ejendomsvurderingsloven.
Det er desuden i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der i tilfælde, hvor en
ejendom ændres på en af de ovennævnte måder, ikke sker indefrysning for det skatteår, hvor
ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Dermed sikres det, at der
først sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte nye
startår.
105
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 2, er det videre bestemt, at der også tildeles nyt startår på samme
måde som for ændringer på ejendommen, hvis der sker ændringer i fordelinger eller ejerandele som
nævnt i grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 2-5.
Efter grundskyldslåneloven tildeles der imidlertid ikke noget nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom
ophører med efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være fritaget for grundskyld.
Det betyder, at ophører en ejendom med efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være
fritaget for grundskyld, er ejendommen en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen ikke en ændring, der fører til tildeling af et nyt startår, vil det
beløb, der indefryses, blive beregnet med 2017 som startår. Da ejendommen er fritaget for
grundskyld i 2017, sammenlignes der således med en grundskyld på 0 kr.
Det medfører, at en ejendom, der pga. ophør af fritagelse efter §§ 7-9 i lov om kommunal
ejendomsskat eksempelvis i 2019 igen pålignes grundskyld, får indefrosset hele grundskylden for
2019, idet der sammenlignes med grundskylden for 2017, hvor der ikke var grundskyldspligt og
dermed heller ingen grundskyldsbetaling. Det er ikke intentionen med den midlertidige
indefrysningsordning.
Det foreslås derfor at indsætte nye stykker
4
og
5
i grundskyldslånelovens § 9.
Med det foreslåede
stk. 4
foreslås det, at hvis en ejendom ophører med at være fritaget for
grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, og ejendommen herefter skal anses for
en ejerbolig omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, skal lån herefter opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der første
gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, jf.
1. pkt.
Efter forslaget vil der således skulle tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med at
være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat. Dermed vil det sikres,
at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden, der skyldes ophør af
fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9.
Ændringen vil medføre, at såfremt en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld efter §§
7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, vil det beløb, der skal indefryses, herefter skulle opgøres
som stigningen i grundskylden i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gang
betales grundskyld af den pågældende ejendom.
Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld efter § 7 i lov om kommunal
ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder
pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Når en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter
106
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
bestemmelsen, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.
Ophør af fritagelse for grundskyld kan således ske på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året
med det resultat, at det er muligt, at der i det første år, hvor der skal betales grundskyld, alene
betales grundskyld for f.eks. et kvart, et halvt eller trekvart år.
Det foreslås på den baggrund desuden, at grundskylden i det skatteår, hvori der første gang betales
grundskyld af den pågældende ejendom, omregnes til helårsniveau. Grundskylden i det skatteår, der
sammenlignes med, vil dermed svare til et helt års grundskyld, således at der ikke f.eks.
sammenlignes med en fjerdedel af den årlige grundskyld, hvilket vil være et mindre beløb end den
fulde grundskyld for skatteåret.
Omregning til helårsniveau har til formål at sikre, at der ikke sker indefrysning af et for stort beløb,
fordi sammenligningsgrundlaget er perioder af forskellig længde.
Ophører fritagelse for grundskyld af en ejendom eksempelvis i juli 2019, ophører fritagelsen med
virkning fra udgangen af september 2019. Det vil sige, at ejeren af ejendommen vil skulle betale
grundskyld fra og med sidste kvartal 2019. Grundskylden for 2019, som efter forslaget skal være
det nye startår, vil dermed være lavere (tre fjerdedele af hele skatteårets grundskyld), end
grundskylden ville have været, hvis der skulle betales grundskyld i hele skatteåret.
For at sikre, at der ikke sker indefrysning af stigninger i grundskylden, der skyldes, at grundskylden
for skatteåret sammenlignes med grundskylden i et startår, hvor der ikke betales grundskyld i hele
året, foreslås det derfor, at grundskylden i det tildelte startår til brug for beregningen af det beløb,
der indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, skal omregnes til helårsbasis.
Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at selv om ejeren alene vil skulle betale grundskyld fra og med
sidste kvartal 2019, vil beregningen af det beløb, der vil skulle indefryses, skulle ske med
udgangspunkt i den betalte grundskyld for 2019 omregnet til et helt år.
Det foreslås videre i
2. pkt.,
at ejeren ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter
det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejendom, der ophører med at være fritaget for
grundskyld, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter det beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres
som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der
første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil skulle ske indefrysning fra skatteåret efter det skatteår,
hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, således at der først sker
107
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det startår, der vil skulle
tildeles efter det foreslåede 1. pkt.
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld fra
og med 2018 med det resultat, at ejeren skal betales grundskyld af ejendommen fra og med 2019,
vil indefrysning skulle ske fra 2021. Ændringen vil således blive registreret ved den vurdering, der
skal, foretages pr. 1. oktober 2019, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter ændringen vil fremgå af
den datafil, Skatteforvaltningen leverer til KMD senest den 15. marts 2020, og ændringen vil indgå
i grundlaget for beregning af grundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne være en stigning i
grundskylden i forhold til grundskylden beregnet efter ophøret af fritagelsen i 2021. Det bemærkes i
den forbindelse, at den midlertidige indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, og at der
derfor vil skulle ske indefrysning af stigninger i grundskylden efter den permanente
indefrysningsordning, der efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.
Det følger desuden af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at såfremt en ejendom erhverves i
perioden 2018-2020, vil det beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves.
Det vil sige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelsesåret blive nyt
startår for beregning af det beløb, der indefryses.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset
stigninger i grundskylden, som ikke kan henføres til den pågældendes ejerperiode.
Det er i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderligere bestemt, at der i tilfælde, hvor en
ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle ske indefrysning fra og med skatteåret efter det
skatteår, hvori ejendommen erhverves. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra og med
det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte startår.
Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i 2019, være
2019, og stigningen i grundskylden fra år til år vil derfor ikke skulle beregnes med udgangspunkt i
2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer af ejendommen, men 2019, som er første år, ejeren ejer
ejendommen.
Der findes ikke en lignende regel for tilfælde, hvor en ejendom går fra ikke at være omfattet af den
midlertidige indefrysningsordning til at være det. En ejendom er omfattet af den midlertidige
indefrysningsordning, hvis der er tale om fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 1-10.
I et tilfælde, hvor en ejendom i perioden 2018-2019 ændres, så den går fra ikke at være omfattet af
den midlertidige indefrysningsordning til at være det, tildeles der derfor ikke et nyt startår,
108
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
medmindre ejendommen skifter ejer, så der tildeles nyt startår efter grundskyldslånelovens § 9, stk.
3, eller grunden ændres, så der tildeles nyt startår efter grundskyldslånelovens § 9 b.
Beregningen af det beløb, der skal indefryses, sker derfor med udgangspunkt i 2017, hvor
ejendommen ikke var omfattet af den midlertidige indefrysningsordning. Beregningen tager dermed
udgangspunkt i ejendommen på et tidspunkt, hvor denne slet ikke er omfattet af ordningen, fordi
ejendommen efter grundskyldslånelovens kapitel 2 ikke er at betragte som en ejerbolig.
Det foreslås derfor at indsætte et
stk. 5
i § 9 i grundskyldslåneloven, hvori det bestemmes, at ændrer
en ejendom anvendelse efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter § 3, nr.
10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorved
ejendommen går fra ikke at være omfattet af § 9, stk. 2, til at være det, vil lånet skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår,
hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat, jf.
1. pkt.
Forslaget vil indebære, at beregningen af de beløb, der skal indefryses, tager udgangspunkt i den
grundskyld, der skal betales i det år, ejendommen bliver omfattet af ordningen.
Som konsekvens af ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil der første gang blive foretaget
vurderinger efter ejendomsvurderingsloven for ejerboliger i 2020. I perioden indtil da vil
vurderingerne foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov skulle videreføres.
Som følge heraf er der behov for, at der i det foreslåede stk. 5 både henvises til ændret anvendelse
efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, for så vidt angår den periode af den
midlertidige indefrysningsordning, hvor der vil være tale om, at vurderinger foretaget efter den
tidligere gældende vurderingslov lægges til grund for indefrysningen, og til ændret anvendelse efter
den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, for så vidt angår den periode, hvor der vil være tale om, at
vurderinger foretaget efter reglerne i overgangsbestemmelserne lægges til grund for indefrysningen.
Efter den midlertidige indefrysningsordning indefryses stigninger i grundskylden i forhold til
grundskylden i 2017. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat er derfor som udgangspunkt
ikke relevant. Det nye startår, der tildeles, hvis en ejendom overgår fra ikke at være omfattet af den
midlertidige indefrysningsordning til at være det, vil efter forslaget imidlertid være skatteåret efter
det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.
Dette skyldes, at de ejere, der får indefrosset beløb efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 2,
afgrænses ud fra, om der er tale om en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
109
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
nr. 1-10, eller ej. For at en ejendom er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 1-10, skal ejendommen være en ejendom, der potentielt kan betales ejendomsværdiskat af.
Det er derfor afgørende, hvorvidt ejendommen ved en ændring af anvendelsen efter den tidligere
gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, overgår til at være en ejendom, som der
potentielt kan betales ejendomsværdiskat af.
Afgrænsningen af, hvilke ejendomme, der er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 1-10,
sker i KMD’s it-system,
der håndterer den midlertidige indefrysningsordning,
på baggrund af en datafil, der leveres af Skatteforvaltningen. Denne datafil indeholder ejendomme,
der er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, og som der derfor
potentielt kan betales ejendomsværdiskat af. Datafilen udarbejdes til brug for
ejendomsværdibeskatningen, og den afsluttes først kort tid inden årsopgørelsen for det pågældende
indkomstår. KMD modtager derfor først den relevante datafil kort tid inden årsopgørelsen.
KMD’s it-system
kan først registrere, at en ejendom er ændret, så den overgår fra ikke at være en
ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, til at være det, når KMD
modtager datafilen fra Skatteforvaltningen. KMD modtager først den relevante datafil kort tid inden
årsopgørelsen. Ændringen vil derfor indebære, at den ændring, hvorved ejendommen går fra at være
en ejendom, der ikke er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, til at være en ejendom,
der er omfattet, først vil have indflydelse på muligheden for indefrysning i skatteåret efter det år,
hvori ændringen sker, idet KMD’s it-system
først vil have mulighed for at tage højde for
ændringen, efter KMD har modtaget den relevante datafil fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås i forlængelse heraf i
2. pkt.,
at ejeren ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejendom, der går fra ikke at være omfattet af den
midlertidige indefrysningsordning til at være det, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter det beløb,
der skal indefryses, vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil ske indefrysning fra skatteåret efter det skatteår, hvor
ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat, således at der sker indefrysning
fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte startår.
110
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ændrer anvendelse i november 2018 og derved
overgår til at være en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil der
ske indefrysning fra 2021. Ændringen vil således blive registreret ved den vurdering, der efter
lovforslagets § 1, nr. 22-35, foretages pr. 1. oktober 2019, hvorefter ændringen vil fremgå af den
datafil, Skatteforvaltningen leverer til KMD senest den 15. marts 2020, og vil indgå i grundlaget for
beregning af grundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne være en stigning i grundskylden i
forhold til grundskylden beregnet efter ændringen i 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at den
midlertidige indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, og at der derfor vil skulle ske
indefrysning af stigninger i grundskylden efter den permanente indefrysningsordning, der efter
forliget Tryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.
Til nr. 4
I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, er det fastsat, at sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-
18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, der herefter skal
indefryses, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår,
hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Der sker ikke
indefrysning for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld.
Det foreslås med ændringen af
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
at formuleringen
”,
eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5” ændres til
”som
ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33,
stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, og registreres sådanne ændringer ved vurderingen for 2018”.
Baggrunden for forslaget er, at situationer, hvor der sker væsentlige ændringer vedrørende grunden,
f.eks. hvor ændring af ejendommens grundareal, anvendelse eller planforhold ændrer værdien af
grunden, efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal være undtaget fra den foreslåede
indefrysningsordning. For at sikre dette tildeles ejere af ejendomme, hvorpå der sker væsentlige
ændringer vedrørende grunden, et nyt startår, som bevirker, at stigningen i grundskylden for
skatteåret sammenlignes med grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld i stedet for grundskylden i 2017, som ellers er
udgangspunktet for den midlertidige indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2.
pkt.
Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171, som
111
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
fremsat side 22, vil det for ejendomme, for hvilke reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme gælder, være ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, der er afgørende for, om der skal
tildeles et nyt startår. For ejendomme, for hvilke reglerne i ejendomsvurderingslovens gælder, vil
det efter bestemmelsen være ændringer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2
og 5, der skal være afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår.
Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at de videreførte vurderinger videreføres med
yderligere to år, således at der skal foretages nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2020 og for
erhvervsejendomme m.v. i 2021. I perioden 2018-2019 for ejerboliger og i perioden 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v. vil vurderingerne således skulle foretages efter ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, hvorefter vurderingsterminen vil være 1. oktober i vurderingsåret.
Det foreslås desuden i lovforslagets § 12, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget udskydes
parallelt med de nye ejendomsvurderinger, således at fremrykningen af beskatningsgrundlaget først
gælder fra 2021 for ejerboliger og fra 2022 for erhvervsejendomme m.v.
De første nye ejendomsvurderinger for ejerboliger vil dermed danne grundlag for grundskylden i
2021, hvor den midlertidige indefrysningsordning efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal
erstattes af en permanent indefrysningsordning. Indtil da vil beregningen af indefrosne beløb efter
den midlertidige indefrysningsordning skulle tage udgangspunkt i videreførte vurderinger efter den
tidligere gældende vurderingslov henholdsvis de foreslåede særlige bestemmelser i §§ 87 og 88 i
ejendomsvurderingsloven, som foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Beregningen af indefrosne
beløb efter den midlertidige indefrysningsordning vil derfor ikke tage udgangspunkt i
ejendomsvurderinger foretaget efter det nye vurderingssystem.
Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
konsekvensændres, så der henvises til ændringer registreret ved omvurderinger foretaget efter den
tidligere gældende vurderingslov og ændringer registreret ved omvurderinger foretaget efter de
foreslåede særlige bestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, og så henvisningen til
vurderingsterminen den 1. september 2018 udgår.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen meddele fritagelse for en
stigning i grundskylden, når stigningen skyldes en ændret lokalplan, dog kun hvis ændringen har
medført, at grundværdien er steget med mere end 20 pct. på baggrund af ændringen.
Efter § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat er det desuden et kriterium, at der i
112
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
forbindelse med ejendomsvurderingen er foretaget en tilbageindeksering af grundværdien til
basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at der i
§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes formuleringen
”,
eller at der er foretaget en
yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”
efter ”§ 40, stk. 1, nr. 5”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås,
at der i perioden 2018-2019 for ejerboliger og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
foretages vurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Disse særlige
regler vil efter forslaget medføre, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-
2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Der vil først blive foretaget vurderinger efter det nye vurderingssystem i 2020 for ejerboliger og i
2021 for erhvervsejendomme m.v.
Der er derfor behov for at indsætte en henvisning til den tidligere gældende vurderingslov, jf. de
foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven i § 8 A i lov om
kommunal ejendomsskat, så kommunalbestyrelsen i perioden 2018-2020 fortsat har hjemmel til at
give fritagelse, hvis der i forbindelse med ejendomsvurderingen er foretaget en yderligere
ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de
foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88.
Ændringen vil medføre, at det fortsat vil være muligt for de kommunalbestyrelser, der har vedtaget
nye lokalplaner fra den 2. oktober 2017 og frem i den forventning, at de ville kunne give fritagelse
for stigningen i grundskylden på baggrund af den ændrede lokalplan, at give sådanne fritagelser
efter § 8 A. Uden den foreslåede ændring ville der i perioden for de videreførte vurderinger i årene
2018-2020 ikke være mulighed herfor, da der efter de foreslåede ændringer i § 1, nr. 22-35, først i
forbindelse med ejendomsvurderingen i 2020 foretages tilbageindekseringer efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 2
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat indeholder en henvisning til
vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås med ændringen af
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte formuleringen
”vurderingsterminen
for”, og at henvisningen til den 1. september udgår.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
113
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene 2018-2020
foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse særlige regler, vil
vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
foretages pr. 1. oktober.
Med den foreslåede ændring konsekvensændres § 23 B i lov om kommunal ejendomsskat i forhold
til ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Til § 6
Til nr. 1
Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås at ændre henvisningerne til
”1.
september” til
”1.
oktober” overalt i ligningsloven.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises
til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringen blive henvist til vurderingsterminen efter
overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i ejendomsvurderingsloven, hvorefter
vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-
2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019, med virkning fra og med den 1. januar 2018.
114
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Til nr. 2
Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.
Det foreslås at ændre henvisningerne til
”1.
september” til
”1.
januar” overalt i ligningsloven.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i
ejendomsvurderingsloven.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efter det rådighedsår
henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 7
Til nr. 1
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., indeholder henvisninger til
vurderingsterminen den 1. september.
Det følger af de foreslåede ændringer af
§ 5 D, stk. 3, 4 og 9,
og
§ 14, stk. 5, 1. pkt.,
at henvisningen
til
”1.
september” ændres til
”1.
oktober”.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i
115
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35,
henvises til den korrekte vurderingstermin. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger
af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for
ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019, med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., indeholder henvisninger til
vurderingsterminen den 1. september.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen
til
”1.
september” ændres til
”1.
januar”.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efter det rådighedsår
henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 8
Til nr. 1
Af tinglysningsafgiftslovens § 4, der har virkning til og med 31. december 2019, fremgår, at der for
116
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. Ud over den
faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en
variabel afgift på 0,6 pct.
Efter lovens § 4, stk. 2, beregnes den variable tinglysningsafgift af ejerskiftesummen, dog mindst af
den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom, den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Bestemmelsen om beregningen af den
variable tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som
ikke
er
ejerboliger
,
idet beregningen af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerboliger følger af
lovens § 4, stk. 4
.
Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis
ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis
der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og
afgiften skal beregnes på grundlag af den angivne værdi. Overdrageren af ejendommen skal herefter
i de nævnte situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendommen
ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget siden den seneste
ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af
ejendommen på anmeldelsestidspunktet.
Det er i det digitale tinglysningssystem muligt ved afkrydsning at oplyse, at der er tale om en af de
to nævnte situationer og herefter angive et skøn over værdien af ejendommen. Bemyndigelsen i
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, som udnyttes til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger,
som anmelderen skal afgive, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om
afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Efter
stk. 3
skal registreringsmyndigheden i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens
værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, men i visse tilfælde sker der ikke afvisning af
anmeldelsen. Der sker således ikke afvisning i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en anvendelig
ejendomsværdi, og hvor ejendommens værdi derfor i stedet for skal angives efter bedste skøn, men
den skønnede værdi ikke angives. Den manglende angivelse af dette skøn medfører således ikke
afvisning. Det samme gælder, når registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den
angivne værdi.
Registreringsmyndigheden oversender i disse tilfælde værdispørgsmålet til Skatteforvaltningen, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen
117
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet
efter lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1.
pkt.
Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den
afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres
omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den
afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der vil
blive lagt til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen
afgiften
.
Det følger af lovens
§ 4, stk. 4,
at ejerskiftesummen skal danne grundlag for beregningen af den
variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede
kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er
de boligtyper, som nævnes i lovens stk. 4. Boligtyperne svarer til den terminologi, der anvendes i
det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de nævnte
boligtyper. Formålet med den anvendte terminologi i lovens § 4, stk. 4, er således at sikre en
konsekvent og ensartet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af et ejerskifte af de nævnte
boligtyper og den efterfølgende beregning af tinglysningsafgiften for det konkrete ejerskifte.
Ved at bruge samme terminologi både i forbindelse med tinglysningen af selve ejerskiftet og ved
fastsættelsen og beregningen af den variable tinglysningsafgift sikres en mere hensigtsmæssig
administrativ sagsbehandling ved fastsættelsen af den variable tinglysningsafgift.
Med lovens § 4, stk. 5-7, præciseres de typer af ejendomme, der med begreberne enfamilieshus,
flerfamilieshus og fritidsboliger er tale om. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i
tinglysningssystemet.
I
stk. 5
præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Begrebet omfatter alle ejendomme, der er
indrettet med henblik på beboelse af en familie. Det er den mest almindelige type beboelsesejendom
og omfatter almindelige parcelejendomme, ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejet grund
m.v. En blandet beboelses- og erhvervsejendom, som f.eks. en butik med tilhørende
beboelseslejlighed, er ikke omfattet af begrebet enfamilieshus. Der henvises til bemærkningerne til
lovens § 4, stk. 8.
Begrebet flerfamilieshus, jf. lovens
stk. 6,
er en ejendom med flere selvstændige
beboelseslejligheder. En beboelseslejlighed kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken og
118
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
anvendes til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der udlejes, omfattes ikke af denne boligtype.
Der henvises til bemærkningerne til lovens § 4, stk. 8.
En fritidsbolig, jf. lovens
stk. 7,
er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Det kan
f.eks. være en almindelig ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, timeshareandel el. lign.
Den nævnte boligtype omfatter ikke erhvervsejendomme til udlejningsformål.
Det fremgår af lovens
stk. 8,
at i de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes
som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter lovens § 4, stk. 2,
1. pkt. Det betyder, at den variable tinglysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste
sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgiftsgrundlaget svarer således til det, der med
lovforslaget gælder ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet beboelses- og
erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med en tilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med
flere selvstændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighederne udlejes, er også en
blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv bebor en
af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer resterende beboelseslejligheder, og i de situationer,
hvor samtlige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom, hvor et eller flere værelser
udlejes, eller som anvendes erhvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom.
Med lovens
stk. 9
følger, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at
det er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af
den variable del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor
handelsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.
I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af en ejerbolig hverken foreligge en opgjort
ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks. være tilfældet ved
udstykning eller arealoverførsel. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store
forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan
lægges til grund for beregningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller
en større tilbygning til den faste ejendom. Beregningsgrundlaget vil i sådanne tilfælde skulle
angives efter bedste skøn.
Stk. 10
indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når
ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.
Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse lovforslagets terminologi til begreberne i det
digitale tinglysningssystem. Den foreslåede ændring vil muliggøre, at den administrative
behandling af sager om tinglysningsafgift kan gennemføres på baggrund af allerede eksisterende
digitale tinglysningssystemoplysninger. Efter lovens stk. 10, vil ejerskifter, som er sket mellem
119
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
familiemedlemmer eller andre interesseforbundne parter, ikke blive anset som et almindeligt frit
salg. Begrebet
ejerskifte mellem interesseforbundne parter
vedrører efter bestemmelsen de tilfælde,
hvor ejerskiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har personlige, retlige,
ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden.
Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som
f.eks. mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje,
søskende eller andre nærtstående.
Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundet gennem familie, omfatter bestemmelsen
bl.a. også de tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor
der i øvrigt består et interessefællesskab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører.
Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller
stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være omfattet af
bestemmelsen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets
ejere, ledelse eller storaktionærer.
I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste
ejendomsvurdering, vil ejerskiftesummen være beregningsgrundlaget for fastsættelse af
tinglysningsafgiften.
Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved ejerskifte af ejerboliger mellem
interesseforbundne parter, kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver en
ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort.
Den i bestemmelsen anførte grænse på 85 pct. er fastsat på baggrund af den gældende praksis efter
boafgiftsloven, hvorefter der betales gaveafgift ved salg af fast ejendom til arvinger og nære
pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre end 85 pct. af ejendommens ejendomsværdi på
tidspunktet for gavens modtagelse.
Ejendomme, der ikke er ejerboliger, vil som hidtil være omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i
forhold til grundlaget for beregning af tinglysningsafgiften.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens
§ 4, stk. 11,
er udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om
de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som Skatteforvaltningen skal benytte eller kan indhente
til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen af afgiftens korrekte
beregning.
120
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås at indsætte en henvisning til lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 3.
pkt.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås
at indsætte særlige regler i ejendomsvurderingsloven (de foreslåede §§ 87 og 88), hvorefter de
allerede videreførte vurderinger bl.a. videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye
ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen af ejerboliger i 2020 og af
erhvervsejendomme m.v. i 2021. De foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vurderinger
vil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar 2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september 2019.
Ovennævnte forslag om at videreføre vurderingerne yderligere to år har indflydelse på det gældende
beregningsgrundlag af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af erhvervsejendomme, idet
beregningsgrundlaget i dag hviler på ejendomsvurderingslovens forudsætninger om, hvorledes
erhvervsejendomme skal vurderes. Den foreslåede udskydelse af de nye vurderinger for bl.a.
erhvervsejendomme har således også indflydelse på virkningen af den nugældende
tinglysningsafgiftslovs § 4, idet denne bestemmelse tilsvarende foreslås forlænget med to år. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 4.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Derudover foreslås, at der foretages mindre sproglige justeringer og præciseringer af lovteksten i §
4. I den forbindelse foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 2, 4. pkt.,
hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysninger om
ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, teknisk samles i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse der
følger af § 4, stk. 11. Den foreslåede samling af ovennævnte bemyndigelsesbestemmelse, er alene af
teknisk karakter, og der er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring af den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelses indhold.
Til nr. 2
Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1. januar 2018, blev tinglysningsafgiftslovens
§ 4 ændret. Lovens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Efter ændringslovens
overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog først
virkning fra den 1. januar 2020.
121
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
I tinglysningsafgiftslovens
§ 4, stk. 1,
der har virkning fra den 1. januar 2020, fremgår det, at der for
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf, udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af
ejerskiftesummen. Ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af
fast ejendom.
Efter lovens
§ 4, stk. 2,
skal der ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis
ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis
der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.
Efter lovens
§ 4, stk. 3,
oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi
til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, såfremt værdien efter
stk. 2, ikke angives, eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven.
Efter lovens
§ 4, stk. 4,
beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af
den forholdsmæssige andel heraf, såfremt der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte af en
ejendom som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den
senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til
boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2 eller stk. 3.
Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør
ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi
efter stk. 2 og 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. lovens
§ 4, stk. 5.
Ved ejerskifte af
en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den forholdsmæssige
andel af ejendomsværdien.
Efter lovens
§ 4, stk. 6,
skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af
værdien af ejendommen efter bedste skøn, såfremt der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes.
Vedlægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne
værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til
Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.
122
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter
Skatteforvaltningen.
Efter lovens
§ 4, stk. 7,
skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om, at
ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bortset fra
ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter.
Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis ejerskiftet var sket på
almindelige markedsvilkår. Ved anmeldelsen skal ejerskiftesummen angives. Såfremt
ejerskiftesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om den angivne værdis
rigtighed, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til
Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven.
Efter tinglysningsafgiftslovens
§ 4, stk. 8,
kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om pligt til
at afgive erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen
med afgift efter stk. 2-7.
Det foreslås, at
§ 4
affattes således, at ordlyden svarer til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8.
juni 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018, dog med virkning fra den 1. januar 2022. Der er
således tale om en konsekvensændring i lyset af den samtidig foreslåede udskydelse af den nye
vurderingslov. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22-35, ligesom der for så
vidt angår virkningstidspunktet for tinglysningsafgiftslovens § 4, som ændret ved lov nr. 688 af 8.
juni 2017, henvises til de specielle bemærkninger til nærværende lovforslags § 13, stk. 2 og 8,
hvoraf det fremgår, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 1. januar 2022 med virkning for
ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.
Til § 9
Til nr. 1
Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den 1.
september.
Det foreslås med ændringen af
§ 3, stk. 4, 1. pkt.,
at henvisningen til
”1.
september” ændres til
”1.
oktober”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.
123
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for
erhvervsejendomme m.v.
Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35,
henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til
vurderingsterminen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i
ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og
2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.
Til nr. 2
Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den 1.
september.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 3, stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til
”1.
september”
ændres til
”1.
januar”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven.
Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i
vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.
Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1.
januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter
ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efter det rådighedsår
henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Til § 10
124
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Til nr. 1
Efter gældende ret finder § 1, nr. 2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke anvendelse for
klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019. Derudover gælder, at
Landsskatteretten skal færdigbehandle klager over afgørelser, som den 1. januar 2019 er under
behandling i Landsskatteretten, ligesom den ordinære funktionsperiode for medlemmer og
suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn er forlænget med 6
måneder til og med den 31. december 2018. Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019
og udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås, at virkningstidspunktet for § 1, nr. 2-20 og 36-66, som bl.a. vedrører nye krav til
ankenævnsmedlemmers vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fælles ankenævn og
ændringer i sagsfordelingen mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen
m.v., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 udskydes, så bestemmelserne ikke vil finde anvendelse for klager
og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2020.
Det foreslås derudover, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1.
januar 2020 er under behandling i Landsskatteretten.
Endvidere foreslås det, at den efterfølgende ordinære funktionsperiode for medlemmer og
suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn skal begynde den 1. januar
2020 og udløbe den 30. juni 2022.
Forslaget om at § 1, nr. 2-20 og 36-66, om ny vurderingsankenævnsstruktur og regler for
klagesagsbehandlingen i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke skal finde anvendelse for klager og
anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2020, er en konsekvens af
lovforslagets § 10, nr. 3, hvorefter funktionsperioden for skatteankenævn, vurderingsankenævn og
fælles ankenævn foreslås forlænget til og med den 31. december 2019.
Det foreslås således, at der skal ske en udskydelse af virkningstidspunktet af de ændringer i
skatteforvaltningsloven, som er gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og som bl.a. har
karakter af at være generelle regler for klagebehandlingen, f.eks. afskaffelse af Skatteankestyrelsens
pligt til at udarbejde en sagsfremstilling med dertilhørende høringspligt, afskaffelse af retten til
møde med Skatteankestyrelsen i visse vurderingsklagesager og afskaffelse af borgerens frie valg af
afgørelsesmyndighed i vurderingsklagesager m.v.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedure for behandling af klager over
ejendomsvurderinger får virkning på det tidspunkt, funktionsperioden for nye vurderingsankenævn,
begynder. Ændringerne i reglerne for klagesagsbehandlingen er således ikke møntet på de
nuværende vurderingsankenævn, men er derimod forudsat at finde anvendelse på og af nye
125
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderingsankenævn, som er sammensat med nye kompetencer og beføjelser. Således er den nye
klagestruktur, regler for klagebehandlingen og ændringer i andre processuelle regler for
vurderingsmyndigheden på mange punkter meget nært forbundet og indbyrdes afhængige. Dette vil
alene kunne opretholdes ved også at udskyde virkningen af de ved lov nr. 688 af 8. juni 2017
ændrede regler for klagesagsbehandlingen i skatteforvaltningsloven i overensstemmelse med den
foreslåede forlængelse af ankenævnenes funktionsperiode, således at den forudsatte parallelitet og
indbyrdes afhængighed bevares.
Forslaget om, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1. januar 2020
er under behandling i Landsskatteretten, er derudover en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 10, nr. 3.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af klagesager, der allerede er
under behandling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse med det foreslåede
virkningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændrede sagsfordelingsregler og de ændrede
processuelle regler for klagesagsbehandlingen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den fornødne parallelitet mellem
overgangsbestemmelsen og de øvrige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem
afgørelsesmyndighederne.
Forslaget om, at den efterfølgende ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn og skatteankenævn vil begynde den 1. januar 2020 og udløbe den 30. juni
2022, er endvidere en konsekvens af, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og
suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn foreslås forlænget med 1
år, dvs. til og med den 31. december 2019.
Til nr. 2
Efter den gældende skatteforvaltningslov § 8, stk. 2, udnævnes medlemmerne af
vurderingsankenævn, skatteankenævn og skatte- og vurderingsnævn for en fireårig periode, hvilket
i lov nr. 688 af 8. juni 2017, jf. § 22, stk. 8, er forlænget med 6 måneder til og med den 31.
december 2018. Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 og udløber den 30. juni
2022.
Det foreslås at forlænge den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk.
2, til og med den 30. juni 2020.
Forslaget skal bl.a. sikre bedre sammenhæng mellem den nye tidsplan for udsendelse af nye
vurderinger, hvorefter de første udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020, og tidspunktet
126
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
for hvornår den ny klagestruktur er etableret, herunder en bedre sammenhæng ud fra økonomiske
perspektiver til etablering og funktion af ankenævn, således at der opnås værdi i form af konkrete
sagsafgørelser af vurderingsklagesager.
Til nr. 3
§ 22, stk. 9, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, er en bestemmelse om klagegebyr ved klage over
ejendomsvurderinger, som er omfattet af ejendomsvurderingslovens §§ 87-89. Henvisningen til
ejendomsvurderingslovens til §§ 87-89 er en konsekvens af overgangen til et nyt
ejendomsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden
den 1. januar 2018.
Det foreslås, at henvisningen
til ”§§ 87-89”
i § 22, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017
ændres til
”§§
87, 88 og 89”.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslags § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at
ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres
med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne
skulle foretages i det gamle vurderingssystem efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.
Efter forslaget vil bestemmelsen om klagegebyr omfatte vurderinger efter de foreslåede §§ 87, 88
og (fortsat) ejendomsvurderingslovens § 89.
Forslaget er således af teknisk karakter og en konsekvensændring som følge af lovforslags § 1, nr.
22-35.
Til nr. 4
I medfør af § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført
en række ændringer af lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven som
konsekvens af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås med ændringen af
§ 22, stk. 10,
at § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov om 688
af 8. juni 2017, skal have virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor
beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§
5 eller 6.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås
at ændre ejendomsvurderingsloven §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres
med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved
127
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne
skulle foretages i det gamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i den tidligere
gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87 og 88.
Som konsekvens heraf foreslås det således, at § 22, stk. 10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændres, så
lovens § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, vil få virkning fra det tidspunkt, hvor det nye
ejendomsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.
Til nr. 5
I medfør af § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§
18-21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændringer af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, boafgiftsloven, dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatnings-
loven, lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kildeskatteloven, ligningsloven, lov om indskud
på etableringskontoloven, pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven, ejerlejlighedsloven,
lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, almenboligloven og boligreguleringsloven
som konsekvens af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5,
nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 vil have
virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås
at indsætte ændre ejendomsvurderingsloven §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger
videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle
benyttes ved vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021.
Derfor foreslås det at indsætte et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5,
nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 vil få
virkning fra det tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.
Til § 11
Til nr. 1
I medfør af lov nr. 278 af 17. april 2018 skal der indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter
beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af
erhvervsejendomme fastsættes til 80 pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne.
Forsigtighedsprincippet indebærer dermed, at det beløb, boligejerne og ejere af øvrige ejendomme
128
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. På den måde sikres
det, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, kommer boligejerne til gode.
Ifølge § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018 skal forsigtighedsprincippet have virkning fra og
med det første år, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, grundskylden og
dækningsafgiften er henholdsvis ejendoms-, grund- og forskelsværdien ansat i henhold til
ejendomsvurderingsloven. Det fremgår videre af bemærkningerne til disse bestemmelser, at
forsigtighedsprincippet skal have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør
af ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende
vurderingslov, som beskatningsgrundlag.
Det foreslås at ændre
”ejendomsvurderingsloven”
til
”ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6” i §
17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås
at ændre ejendomsvurderingsloven §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres
med yderligere to år, således at de første vurderinger foretages efter det nye vurderingssystem af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed
have som konsekvens, at der både foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det
gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Vurderingerne, der skal foretages
efter de foreslåede §§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således skulle foretages efter det gamle
vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil
skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed betyde, at vurderinger, der foretages i medfør af
ejendomsvurderingsloven, ikke længere vil være det samme som vurderinger, der foretages efter det
nye ejendomsvurderingssystem. Da hensynet bag forsigtighedsprincippet er, at det skal sikre den
enkelte boligejer i overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, er der derfor behov for at
ændre virkningsbestemmelserne i § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018, således at
forsigtighedsprincippet fremover vil træde i kraft i takt med, at nye vurderinger foretaget efter det
nye ejendomsvurderingssystem afløser vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.
Til nr. 2
I § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018 henvises to steder til vurderingen pr. 1. september 2018.
Det foreslås, at ændre
”1. september 2018” til ”1. januar 2020” i § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17.
april 2018.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre
ejendomsvurderingslovens 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres med
129
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
yderligere to år, således at de første vurderinger foretages efter det nye vurderingssystem af
ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed
have som konsekvens, at der både foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det
gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Vurderingerne, der skal foretages
efter de foreslåede §§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således skulle foretages efter det gamle
vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil
skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Med henvisningen til vurderingen pr. 1. september 2018 var det hensigten at henvise til den første
nye vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da det imidlertid i lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås at gennemføre en række ændringer, der vil have til følge, at den første nye
vurdering af ejerboliger vil blive foretaget pr. 1. januar 2020, foreslås det at ændre henvisningen i §
17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2017, så der henvises til vurderingen pr. 1. januar 2020.
Til nr. 3
Efter gældende ret kan vurderingsmyndighedens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørelser om afslag
på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr.
1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst påklages til Skatteankestyrelsen fra og
med den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.
Det foreslås, at vurderingsmyndighedens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september
2018 efter ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørelser om afslag på
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst kan påklages til Skatteankestyrelsen fra og
med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.
Den foreslåede ændring betyder således, at adgangen til at kunne påklage vurderingsmyndighedens
afgørelser til Skatteankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020. Forslaget ændrer ikke på, at det
fortsat vil være muligt at klage i 3 måneder fra og med afgørelsens modtagelse, dog mindst til og
med den 1. april 2020.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og den foreslåede
ændring er i overensstemmelse med hensigten bag boligforliget om, at klager over de nye
ejendomsvurderinger og dermed klager over afgørelse om genoptagelse af de nye
ejendomsvurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager
over ejendomsvurderinger, som er vedtaget ved ejendomsvurderingsloven og dens følgelov.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhængen med lovforslagets § 9, nr. 2, hvorved adgangen til at
klage over videreførte vurderinger tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis de
130
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
særskilte meddelelser modtages af ejer til og med den 31. december 2019.
Til § 12
Til nr. 1
Ifølge forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, som den daværende regering (Venstre) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti indgik den 18. november 2016, skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift fremrykkes med et år, så forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret
på to år reduceres til et år. Formålet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem
ejendomsvurderingen og opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.
Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatteåret 2019 for grundskyld for ejerboliger, og
fra og med skatteåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.
Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. januar 2017 og justeret med lov nr. 171 af 17.
april 2018.
Efter de gældende regler opkræves grundskyld for ejerboliger i 2018 på baggrund af 2016-
vurderingen, i 2019 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen og i
2021 på baggrund af 2020-vurderingen. 2017-vurderingen for ejerboliger danner hermed ikke
grundlag for beskatning.
Tilsvarende opkræves grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. i 2019 på
baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2021 på baggrund af
2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen. 2018-vurderingen for
erhvervsejendomme m.v. danner hermed ikke grundlag for beskatning.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 61 af 16. januar 2017 affattes, så lovens § 2 fremover vil have
virkning fra og med den 1. januar 2021 for ejerboliger, der vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, og fra og med den 1. januar 2021 for andre ejendomme.
Som konsekvens af videreførelsen af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, samt
ændring af vurderingsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det således, at fremrykningen af
beskatningsgrundlaget tilsvarende udskydes to år, så fremrykningen af beskatningsgrundlaget for
grundskyld for ejerboliger først har virkning fra og med den 1. januar 2021, og af fremrykningen af
beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. først har
virkning fra og med den 1. januar 2022.
Ændringen vil medføre, at den vurdering, der ikke danner grundlag for beskatningen, udskydes med
131
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
to år. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel vil grundskyld således efter forslaget skulle
opkræves for ejerboliger i 2018 på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2017-
vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i
2022 på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget er det således 2019-vurderingen, og ikke
2017-vurderingen, der ikke vil danne grundlag for beskatning.
Tilsvarende vil grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. efter forslaget i 2019
skulle opkræves på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021
på baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen og i 2023 på baggrund
af 2022-vurderingen. Efter forslaget vil det således være 2020-vurderingen, og ikke 2018-
vurderingen, der ikke vil danne grundlag for beskatning.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne
eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr.
2, træder i kraft den 1. januar 2020.
Med lovforslagets
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2 og § 9, nr. 2,
foreslås det at gennemføre
en række konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at
vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem vil efter lovforslaget først blive udsendt i 2020, hvorfor
konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal træde i kraft pr. 1. januar 2020.
Med lovforslagets
§ 3, nr. 7, 9, 11, 13
og
14,
foreslås det, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2
og 3 ophæves, samt at henvisninger i andre bestemmelser i ejendomsværdiskatteloven tilpasses
ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Med den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, kan der være en periode
på op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget
nybyggeri m.v.
132
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det
pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det
medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren
af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende
del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den
2. september 2020 og i hele 2021.
Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter
gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales
ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.
Uden de gældende særregler i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, for om-, til- eller
nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til-
eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v.
vurderes som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville
skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren
kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun 4 til
måneder.
Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget
eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller
nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller
nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.
Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i
vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil vurderingsterminen efter ændringen fra og med 2020
være den 1. januar. Der vil således ikke længere kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales
ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller
nybygning m.v. i hele året.
Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke
ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op
til to år minus én dag.
Det foreslås derfor, at ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, og
konsekvensrettelser som følge af ophævelsen, træder i kraft den 1. januar 2020, hvilket er samtidig
med ændringen af vurderingsterminen til 1. januar.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens § 8, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.
133
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 13, stk. 4, hvorefter den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 8, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2018.
Lovforslagets § 8, nr. 1, skal bl.a. sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset
den tidligere gældende vurderingslov og dermed det tidligere gældende vurderingssystem, bliver
tilpasset i forhold til lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed
også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med to år. Bestemmelsen foreslås efter
lovforslagets § 13, stk. 4, have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Når der foretages vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem, skal de ændringer af
tinglysningsafgiftslovens § 4, der blev foretaget med lov nr. 688 af 8. juni 2017, dog træde i stedet
for den affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, der foreslås med lovforslagets § 8, nr. 1. Det
foreslås derfor, at affattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, som den ser ud efter ændringerne ved
lov nr. 688 af 8. juni 2017, skal træde i kraft den 1. januar 2022. På den måde, og set i sammenhæng
med lovforslagets § 13, stk. 8, vil den affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, som foreslås ved
lovforslagets § 8, nr. 2, også efter den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to år, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22-35, træde i kraft på samme tidspunkt, som det var hensigten ved lov nr. 688
af 8. juni 2017. I forhold til nærværende forslag betyder dette, at ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer med lovforslagets § 8, nr. 2, vil træde i kraft året efter det år, hvor der første
gang foreligger nye vurderinger af erhvervsejendomme, det vil sige 1. januar 2022.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35, 37, 39 og 41, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8
og 10, § 4, nr. 1, 2 og 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-5, og § 11, nr. 1 og
3, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 1,
foreslås det, at vurderingsterminen i en række bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven ændres fra den 1. september til den 1. januar.
Efter gældende ret skal de første nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018 og
af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019. Dette har imidlertid vist sig ikke at være muligt.
Derfor er der behov for, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter vurderingerne i årene 2018-2020 vil skulle
foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret.
Da vurderingsterminen således vil være den 1. oktober i vurderingsåret i perioden 2018-2020, jf. de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, og herefter vil være den 1. januar i
vurderingsåret, jf. den foreslåede ændring lovforslagets § 1, nr. 1, vil der således ikke på noget
tidspunkt skulle foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. september i
vurderingsåret.
134
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Det foreslås derfor, at ændringen af vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar får virkning
allerede fra og med den 1. januar 2018, således at hovedreglen i ejendomsvurderingsloven herefter
vil være, at vurderingsterminen er den 1. januar i vurderingsåret.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 2,
foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes en henvisning til §§ 87 og 88, som de foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås
videreført med yderligere to år, sådan at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særlige
regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse særlige regler vil der i perioden 2018-
2020 blive foretaget vurderingerne pr. 1. oktober.
Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en
henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages vurderinger i perioden 2018-
2020.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 2, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar
2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 3,
foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en
henvisning til de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 22-35.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås
videreført med yderligere to år, sådan at omvurderinger i perioden 2018-2020 foretages efter
særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse særlige regler vil der i perioden
2018-2020 blive foretaget omvurderinger pr. 1. oktober.
Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de
regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages omvurderinger i perioden 2018-2020.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 3, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar
2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 4,
foreslås det, at formuleringen
”inden
denne lovs ikrafttræden” ændres
135
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
til
”efter
§§ 87 eller 88” i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelserne omfattet af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 4, henviser til sidste vurdering,
omvurdering eller ansættelse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil imidlertid medføre, at 2011-
vurderingerne for ejerboliger og 2012-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. videreføres med
yderligere to år, således at der i perioden fra og med 2018 og til og med 2020 skal foretages
vurderinger efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Der er derfor behov for, at der i de omfattede bestemmelser i ejendomsvurderingsloven indsættes en
henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages vurderinger i perioden 2018-
2020.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 4, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar
2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 7
og
8,
foreslås det, at
”2018”
ændres til
”2020”
og at
”2019”
ændres til
”2021”
i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at
vurderingerne videreføres med yderligere to år. Der vil efter forslaget således først skulle foretages
nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020 for ejerboliger
og pr. 1. januar 2021 for erhvervsejendomme m.v.
De forskellige bestemmelser i ejendomsvurderingsloven henviser til 2018 henholdsvis 2019 som de
første år, der vil komme nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Der er
derfor behov for, at disse henvisninger konsekvensændres i forhold til den foreslåede videreførelse
af vurderingerne med to år.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 7 og 8, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med
den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 9,
foreslås det at ændre
”2011-2017”
til
”2011-2020”
i
136
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, således at tilbagebetalingsordningen fremover ikke vil gælde for ejendomme, der
ved en eller flere vurderinger for 2011-2019 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende
vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
vurdering.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 9, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
22-35, foreslås det, at § 1, nr. 9, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar
2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 10,
foreslås det, at formuleringen
”inden
denne lovs ikrafttræden” i
ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres til
”foretaget
fra og med den
1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 eller 88”.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1 og 2, konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse ændringer skal have
virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 10, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 10, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra
og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 11,
foreslås det, at formuleringen i ejendomsvurderingslovens § 69
ændres fra
”ved
første vurdering efter denne lov af en ejendom” til
”i
forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 69 konsekvensændres i overensstemmelse med
lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og
vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87
og 88.
137
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 11, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 11, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 12,
foreslås det at ændre formuleringen
”denne
lovs ikrafttræden” til
”den
sidste vurdering foretaget efter §§ 87 og 88” og at ændre formuleringen
”første
vurdering foretaget
efter denne lov” til
”den
almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar
2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, og af andre ejendomme pr. 1. januar 2021” i
ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 12, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 12, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 13,
foreslås det, at formuleringen i ejendomsvurderingslovens § 70, stk.
2, ændres fra
”ved
første vurdering efter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1” til
”i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020,
jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 13, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 13, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 14,
foreslås det at ændre formuleringen
”ved
første vurdering efter denne
138
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
lov” til
”i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1.
januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021” i
ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og §
72, stk. 4, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter
vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal
foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 14, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 15,
foreslås det at ændre formuleringen
”ved
første vurdering foretaget
efter denne lov” til
”i
forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige
år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021” i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 15, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 16,
foreslås det, at formuleringen i ejendomsvurderingslovens § 71, stk.
2, 1. pkt., ændres fra
”Ophører
ved første vurdering foretaget efter denne lov en samlet vurdering af
ejendomme” til
”Ophører
en samlet vurdering af ejendomme ved den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved
vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
139
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 16, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 16, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 17,
foreslås det, at formuleringen
”eller
i forbindelse med vurdering efter
§§ 87 eller 88,” indsættes i ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og i § 73, stk. 3.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
de foreslåede §§ 87 og 88.
Da lovforslagets § 1, nr. 17, på den måde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de
foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås at skulle have virkning fra og med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 17, ligesom lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal have
virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 19,
foreslås det at indsætte
”eller
efter §§ 87 og 88” efter
”denne
lovs
ikrafttræden” i ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
de foreslåede §§ 87 og 88.
Da lovforslagets § 1, nr. 19, på den måde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de
foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
foreslås at skulle have virkning fra og med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i
vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 19, ligesom lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal have
virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 21,
foreslås det at ændre formuleringen
”efter
§ 87” til
”efter
§ 88” i
ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2.
Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, konsekvensændres i
140
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med
yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i
de foreslåede §§ 87 og 88.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 21, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 21, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 22-35,
foreslås det, at gennemføre en række ændringer i
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil medføre, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter
særlige regler. Vurderingerne vil således skulle videreføres i yderligere to år med den følge, at der
først foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og 2021
for erhvervsejendomme m.v. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages efter de tidligere gældende
regler i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle vurderingssystem.
Behovet for en videreførelse af vurderingerne med yderligere to år skyldes, at det har vist sig ikke at
være muligt at udsende nye vurderinger i 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme
m.v., som det ellers var forudsat.
De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås
derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 36
og
38,
foreslås det at ændre i ejendomsvurderingsloven § 89, stk. 1, 1.
pkt. og § 89, stk. 2, 1., pkt.
I lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det således at ændre ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1.
pkt., sådan at formuleringen eller efter § 87 indsættes efter 30. august 2013, og at betegnelsen
ejerboliger ændres til ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i ulige år som andre ejendomme. Endvidere foreslås det, formuleringen og pr. 1. oktober
2017 ændres til pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018.
I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det tilsvarende at ændre i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2,
1. pkt., sådan at formuleringen eller efter § 88 indsættes efter 30. august 2013, og at betegnelsen
andre ejendomme ændres til ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om
141
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, vurderes i lige år, som ejerboliger. Endvidere foreslås det, at formuleringen og pr. 1.
oktober 2016 ændres til pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2019.
Forslagene skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 89 konsekvensændres i overensstemmelse
med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås videreføres med yderligere to år,
og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§
87 og 88.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 36 og 38, er konsekvenser af lovforslagets §
1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 36 og 38, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med
den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 1, nr. 42,
foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens
§ 89, hvorefter omvurderinger foretaget efter de foreslåede bestemmelser i § 87, stk. 3, og § 88, stk.
3, og andre ansættelser omfattet af § 87, stk. 2, nr. 1-5, og § 88, stk. 2, nr. 1-6, kan påklages inden
for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Med den foreslåede ændring sikres det, at der også er klageadgang for de omvurderinger, som vil
skulle foretages efter overgangsreglerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35. Den foreslåede ændring er
således en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre, at
vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved vurderingerne
videreføres med yderligere to år.
De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 42, er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 42, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Med lovforslagets
§ 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8
og
10, § 4, nr. 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, §
9, nr. 1, § 10, nr. 3-5,
og
§ 11, nr. 1 og 3,
foreslås det at gennemføre en række
konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at vurderingerne i
perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved vurderingerne videreføres med
yderligere to år.
De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35,
142
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning
fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 4, § 5, §
6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-5, og § 11, nr. 1 og 3, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at de nævnte bestemmelser, ligesom § 1, nr. 22-35, skal
have virkning fra og med den 1. januar 2018.
Med lovforslagets
§ 4, nr. 1
og
2,
foreslås mindre justeringer af den midlertidige
indefrysningsordning.
Den midlertidige indefrysningsordning medfører, at stigninger i grundskylden i perioden 2018-2020
indefryses og først skal betales ved ejerskifte af den pågældende ejendom. De foreslåede justeringer
i § 4, nr. 1 og 2, foretages for, at lovgivningen stemmer overens med hensigten med den
midlertidige indefrysningsordning og den it-mæssige understøttelse heraf. Det foreslås derfor, at
ændringerne skal have virkning fra og med den 1. januar 2018, således at de foreslåede regler får
virkning fra det tidspunkt, hvor den midlertidige indefrysningsordning har virkning fra.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, skal have virkning
fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en
vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.
Med lovforslagets
§ 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2 og § 9, nr. 2,
foreslås det at gennemføre en række
konsekvensændringer som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at
vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem vil imidlertid først blive udsendt i 2020 eller 2021, hvorfor
konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt, hvor de
enkelte ejendomstyper modtager de første vurderinger efter det nye ejedomsvurderingssystem.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovforslagets
§ 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13
og
14,
skal have virkning fra og med
indkomståret 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andre
ejendomme.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at gennemføre en konsekvensændring som følge af
ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september
til 1. januar.
Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af
143
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem vil imidlertid først blive udsendt i 2020 eller 2021, hvorfor
konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt, hvor de
enkelte ejendomstyper modtager de første vurderinger efter det nye ejedomsvurderingssystem.
Med lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og
stk. 3. Ændringen vil medføre, at de gældende stk. 4 og 5 vil blive stk. 2 og 3. Som følge heraf
foreslås det at konsekvensændre henvisninger til forskellige stykker i § 4 a.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 4, at § 1, nr. 1, skal have virkning fra og med den 1. januar
2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det videre, at vurderingerne foretages efter særlige
regler i 2018 og 2019 for ejerboliger og i 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. Efter disse
særlige regler, vil vurderingsterminen være den 1. oktober i 2018 og 2019 for ejerboliger og 2018-
2020 for erhvervsejendomme m.v. Vurderingsterminen vil dermed først være den 1. januar i 2020
for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v.
Da lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås at ændre vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det derfor, at disse bestemmelser skal have virkning fra det
første indkomstår, hvor vurderingsterminen vil være den 1. januar, dvs. indkomståret 2020 for
ejendomme, der vurderes i lige år, og indkomståret 2021 for alle ejendomme, der ikke vurderes pr.
1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås i
stk. 7,
at lovforslagets
§ 3, nr. 11,
skal have virkning fra og med indkomståret 2020.
I lovforslagets § 3, nr. 11, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i ejendomsværdiskattelovens § 4
a, som vil medføre, at for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, der
vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foretages en foreløbig opgørelse af
ejendomsværdiskatten for indkomståret efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når
ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for
indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget
efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er
meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye
vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021.
I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i
henholdsvis 2020 og 2021. Hvis udsendelsen af 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i
144
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
2021 efter årsopgørelsen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med årsopgørelsen
for 2020 mangle et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være
tilfældet med alle nye vurderinger fremover.
Det foreslås derfor, at lovforslagets § 3, nr. 11, skal have virkning fra og med indkomståret 2020.
Det foreslås i
stk. 8,
at lovforslagets
§ 8, nr. 2,
har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til
tinglysning fra og med den 1. januar 2022.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås,
at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye
vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets §
1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020 og 2021.
Det er således nødvendigt at udskyde virkningstidspunkt med yderligere to år, parallelt med
videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år.
145
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8.
juni 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 278
af 17. april 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
Der foretages almindelig vurdering af
fast ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år.
Vurderingerne foretages pr. 1. september i
vurderingsåret 23.
Stk. 2-3.
---
1.
I
§ 5, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 1
og
4, § 8, 1.
pkt., § 14, stk. 3, 1.-3. pkt.,
to steder i
§ 64,
stk. 2, nr. 1,
to steder i
nr. 2,
i
stk. 2, nr. 6,
to
steder i
§ 65, stk. 1,
to steder i
§ 67, stk. 1, 1.
pkt.,
to steder i
stk. 2, 1. pkt.,
og to steder i
stk. 3,
to steder i
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og i
stk.
2, 1. pkt.,
fire steder i
§ 73, stk. 1,
to steder i
§ 73, stk. 2, 1. pkt.,
to steder i
§ 75, stk. 1, 1.
pkt.,
to steder i
2. pkt.,
to steder i
§ 76, stk. 3,
2. pkt.,
to steder i
§ 77, stk. 2, 1. pkt., § 82,
stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3,
og to steder i
§ 85
ændres ”september” til:
”januar”.
2.
I
§ 5, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”i
vurderingsåret”: ”, jf. dog §§ 87 og 88”.
§ 6.
Der foretages omvurdering pr. 1.
september i året efter en almindelig
vurdering af følgende ejendomme, jf. dog
stk. 2:
1-12) ---
Stk. 2-4.
---
§ 21.
---
Stk. 2.
Er der ikke tinglyst et fordelingstal,
3.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes efter ”stk. 2”: ”og
§§ 87 og 88”.
4.
I
§ 21, stk. 2, § 31, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2,
2. pkt., § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, §
146
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
eller er ikke hele ejendommen fordelt ved de
tinglyste fordelingstal, anvendes samme
fordelingstal, som blev anvendt ved den sidst
foretagne vurdering eller omvurdering inden
denne lovs ikrafttræden, forudsat at der ikke
senere er tinglyst et andet fordelingstal.
Stk. 3-4.
---
§ 44.
Tilbageregning af vurderinger efter §§
38-43 foretages efter et prisindeks for
ejendomssalg, jf. §§ 45-47. Tilbageregning
foretages efter indeks på det lavest mulige
geografiske niveau, hvor indeks er
udarbejdet, jf. § 46. Prisindeks udarbejdes
for hvert år fra og med 2001 pr. 1.
september, idet indeks for årene 2001 og
2002 dog udarbejdes pr. 1. januar.
Stk. 3.
---
§ 64.
---
Stk. 2.
Tilbagebetalingsordningen gælder
ikke følgende:
1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne
lov pr. 1. september 2018 eller pr. 1.
september 2019.
2-7) ---
8) Ejendomme, der ved en eller flere
vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra
vurdering efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, for så vidt angår
den eller de vurderinger, hvor ejendommen
var undtaget fra vurdering.
9) ---
Stk. 3-4.
---
72, stk. 4,
og
§ 83, stk. 1,
ændres ”inden
denne lovs ikrafttræden” til: ”efter §§
87
eller 88”.
5.
I
§ 44, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”for
hvert år
fra og med 2001 pr. 1. september, idet indeks
for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1.
januar” til: ”pr.
1. januar for årene 2001 og
2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og
med 2020”.
6.
I
§ 44, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
”Prisindeks
udarbejdes hvert år fra og med
2020 pr. 1. januar.”
7.
I
§ 64, stk. 2, nr. 1
og
2, § 65, stk. 1, § 67,
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 68,
stk. 1, 1. pkt.,
to steder i
§ 73, stk. 1, § 73,
stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 76,
stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 85
ændres ”2018” til: ”2020”.
8.
I
§ 64, stk. 2, nr. 1, 2
og
6, § 65, stk. 1, §
67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, §
68, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
to steder i
§ 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1,
1.
og
2. pkt., § 76, stk., 3, 2. pkt., § 77, stk. 2,
1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
83, stk. 1-3,
og
§ 85
ændres ”2019” til:
”2021”.
9.
I
§ 64, stk. 2, nr. 8,
ændres
”2011-2017”
til: ”2011-2020”.
§ 68.
Er ejendomsværdien eller
10.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
147
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
grundværdien for en ejerbolig ændret ved
omvurdering inden denne lovs ikrafttræden,
herunder hvis ejerlejligheder har ændret
fordelingstal, reguleres til brug for
sammenligningen med årene før
omvurderingen den ejendomsværdi
henholdsvis grundværdi, der er ansat ved
vurderingen pr. 1. september 2018 eller pr. 1.
september 2019, med forholdet mellem disse
værdier før og efter omvurderingen. De
regulerede ejendomsværdier henholdsvis
grundværdier tilbageregnes efter §§ 44-47.
Stk. 2.
Er grundværdien for en ejendom, som
ikke er en ejerbolig, ændret ved omvurdering
inden denne lovs ikrafttræden, reguleres til
brug for sammenligningen med årene før
omvurderingen den grundværdi, der er ansat
ved vurderingen pr. 1. september 2019, med
forholdet mellem værdien før og efter
omvurderingen. De regulerede grundværdier
tilbageregnes efter §§ 44-47.
§ 69.
Er der ved første vurdering efter denne
lov af en ejendom sket ændringer i forhold til
sidste vurdering eller omvurdering foretaget
inden denne lovs ikrafttræden, således at
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, ville være til stede, ses der ved
sammenligningen med tidligere vurderinger
bort fra sådanne ændringer.
§ 70.
Har ejendomme ved almindelige
vurderinger fra den 1. oktober 2011 og indtil
denne lovs ikrafttræden uafbrudt været
vurderet samlet, og er disse ejendomme
uændret vurderet samlet ved første vurdering
foretaget efter denne lov, betragtes disse
ændres ”inden denne lovs ikrafttræden” til:
”foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil
denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og
88”.
11.
I
§ 69
ændres ”ved første vurdering efter
denne lov af en ejendom” til: ”i forbindelse
med den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021”.
12.
I
§ 70, stk. 1,
ændres ”denne lovs
ikrafttræden” til: ”den sidste vurdering
foretaget efter §§ 87 eller
88”, og ”første
vurdering foretaget efter denne lov” ændres
til: ”den almindelige vurdering af ejerboliger,
som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §
148
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendomme ved beregninger efter
tilbagebetalingsordningen som en samlet
ejendom.
Stk. 2.
Er der ved første vurdering efter
denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1
sket ændringer i forhold til sidste vurdering
eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, ville være til stede, ses der ved
sammenligningen med tidligere vurderinger
bort fra sådanne ændringer.
§ 71.
Etableres der ved første vurdering
foretaget efter denne lov en samlet vurdering
af ejendomme, der ikke hidtil har været
vurderet samlet, fordeles til brug for
sammenligningen efter § 65 den
ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, der
ved første vurdering efter denne lov er ansat
for de pågældende ejendomme,
forholdsmæssigt mellem de pågældende
ejendomme efter den vurdering, der sidst er
foretaget inden denne lovs ikrafttræden.
Stk. 2.
Ophører ved første vurdering foretaget
efter denne lov en samlet vurdering af
ejendomme, som hidtil har været vurderet
samlet, betragtes de pågældende ejendomme
ved sammenligningen efter § 65, som om de
fortsat er vurderet samlet. Den
ejendomsværdi og grundværdi, der lægges til
grund for sammenligningen, udgøres af
summen af de ejendomsværdier henholdsvis
grundværdier, der ved første vurdering efter
denne lov er ansat for de pågældende
ejendomme.
Stk. 3.
Er der ved første vurdering efter
denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 2
5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar
2021”.
13.
I
§ 70, stk. 2,
ændres ”ved første
vurdering efter denne lov af ejendomme som
nævnt i stk. 1” til: ”i forbindelse med den
almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5,
eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
14.
I
§ 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71,
stk. 3,
og
§ 72, stk. 4,
ændres ”ved første
vurdering efter denne lov” til: ”i forbindelse
med den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme
pr. 1. januar 2021”.
15.
I
§ 71, stk. 1,
ændres ”ved første
vurdering
foretaget efter denne lov” til: ”i
forbindelse med den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1.
januar 2020, jf. § 5, eller af andre
ejendomme
pr. 1. januar 2021”.
16.
I
§ 71, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”Ophører
ved første vurdering foretaget efter denne lov
en samlet vurdering af ejendomme” til:
”Ophører en samlet vurdering af ejendomme
ved vurdering af ejerboliger, som vurderes i
lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller ved
vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar
2021”.
149
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
sket ændringer i forhold til sidste vurdering
eller omvurdering foretaget inden denne lovs
ikrafttræden, således at betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 1-9 og 11, i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, ville være til stede, ses der ved
sammenligningen med tidligere vurderinger
bort fra sådanne ændringer.
§ 72.
Er en samlet vurdering af ejendomme
etableret eller ophørt inden denne lovs
ikrafttræden, anses de pågældende
ejendomme ved sammenligningen efter § 65
for ikke at have været vurderet samlet.
Stk. 2.
Er en samlet vurdering etableret inden
denne lovs ikrafttræden, fordeles
ejendomsværdi henholdsvis grundværdi for
de pågældende ejendomme i den periode,
hvor samlet vurdering har fundet sted,
forholdsmæssigt mellem de pågældende
ejendomme efter den vurdering, der senest
var foretaget forud for etableringen af samlet
vurdering.
Stk. 3.
Er en samlet vurdering ophørt inden
denne lovs ikrafttræden, fordeles
ejendomsværdi henholdsvis grundværdi for
de pågældende ejendomme i den periode,
hvor samlet vurdering har fundet sted,
forholdsmæssigt mellem de pågældende
ejendomme efter den vurdering, der første
gang er foretaget efter ophør af samlet
vurdering.
Stk. 4.
---
§ 76.
Ved tilbagebetaling ydes samme
procenttillæg som ved tilbagebetaling af
overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 62,
stk. 2. Tillægget gives efter den sats, der var
17.
I
§ 72, stk. 1-3,
og
§ 73, stk. 3,
indsættes
efter ”inden denne lovs ikrafttræden”: ”eller i
forbindelse med vurdering efter §§ 87 og
88”.
18.
§ 76, stk. 1,
affattes således:
”Kompensationsbeløb,
der skal
tilbagebetales, jf. § 74, stk. 1, forrentes med
6,2 pct. pr. påbegyndt år fra og med året efter
150
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
gældende i det indkomstår, hvor den
relevante vurdering blev foretaget277. Der
sker ingen forrentning.
det år, som kompensationen efter § 74, stk. 1,
er udregnet for, til og med det år, hvor
tilbagebetalingen sker.”
§ 77.
---
19.
I
§ 77, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
Stk. 2.
Er andre vurderinger eller
”denne lovs ikrafttræden”: ”eller
efter §§ 87
omvurderinger, som er foretaget fra den 1.
og
88”.
oktober 2011 og indtil denne lovs
ikrafttræden, påklaget, og er klagesagen ikke
endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet
af fristen for klage over vurderingen pr. 1.
september 2018 henholdsvis vurderingen pr.
1. september 2019, foretages tilbagebetaling
på det tidspunkt, hvor klagesagen eller
klagesagerne samt eventuelle klagesager som
nævnt i § 75, stk. 1, er endeligt afsluttet.
Tilsvarende gælder vurderinger, som på
tilbagebetalingstidspunktet, jf. 1. pkt., er
under genoptagelse, eller hvor
genoptagelsessag er påklaget.
§ 81.
---
Stk. 2-3.
---
20.
I
§ 81
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
Anmodning om vurdering efter § 11
kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger
en vurdering for ejendommen pr. 1. januar
2021.”
21.
I
§ 82, stk. 2,
ændres ”efter § 87” til:
”efter § 88”.
§ 82.
---
Stk. 2.
Den gennemsnitlige hektarpris
beregnes på grundlag af arealets størrelse og
den ansættelse af grundværdi, der er
foretaget for de pågældende arealer efter §
87.
Stk. 3.
---
§ 87.
Der foretages almindelig vurdering pr.
1. oktober 2018 af ejendomme, som på
tidspunktet for denne lovs ikrafttræden ikke
var vurderet som ejerboliger, og som ikke
22.
§ 87, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”Vurderinger af ejendomme, der skulle
vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2.
151
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
skal vurderes som ejerboliger pr. 1.
september 2018 efter § 5 i denne lov. Der
foretages ikke vurdering pr. 1. oktober 2018
af ejendomme, der ikke var vurderet ved
denne lovs ikrafttræden, og som pr. 1.
oktober 2018 skal vurderes i lige år efter § 5.
Vurderingen foretages i form af videreførelse
af den seneste af følgende ansættelser
foretaget efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i
medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte
lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
eller ved omvurdering foretaget pr. 1.
oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, i
nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af
27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1.
oktober 2012 efter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse
eller anden ændring af vurderinger som
nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og
skatteforvaltningen, af et
vurderingsankenævn, af Landsskatteretten
eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer
foretaget i medfør af
skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk.
5, i nævnte lov.
Stk. 2.
Der foretages omvurdering af
ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1.
pkt., i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages i 2018 og 2019 efter reglerne i stk.
2-5.
Stk. 2.
Der foretages almindelig
vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme
omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. sker
ved videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober
2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering i medfør af § 3 i den
tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør
af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, ved
omvurdering pr. 1. oktober 2015 i
medfør af § 42, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 1535 af 27. december
2014, eller ved omvurdering pr. 1.
oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr.
1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk.
1, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1635 af 26. december
152
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
oktober 2018 opfylder betingelserne for
omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013. Omvurderingen foretages efter
reglerne i den nævnte lov. Omvurderingen
betragtes som en almindelig vurdering. Der
foretages uanset §§ 5 og 6 vurdering pr. 1.
september 2019 af ejendomme, der pr. 1.
oktober 2018 omvurderes efter 1. pkt.
Stk. 3.
Vurderinger og ansættelser som nævnt
i stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr.
1. oktober 2012.
Stk. 4.
For beboelsesejendomme med mere
end tre lejligheder nedsættes grundværdierne
ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 med 2,5
pct.
Stk. 5.
Vurderinger og omvurderinger efter
stk. 1 og 2 kan påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af den særskilte meddelelse af
vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1
og 2, der udsendes i forlængelse af
vurderingen, der foretages pr. 1. september
2019 efter § 5 i denne lov, eller i forbindelse
med at told- og skatteforvaltningen træffer
afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20
b. Behandling af klager over vurderinger og
omvurderinger som nævnt i 1. pkt. skal ske
på baggrund af prisforholdene i
vurderingsåret.
2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af
genoptagelse eller anden ændring af
vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og
skatteforvaltningen, et
vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
5) Ansættelser foretaget af told- og
skatteforvaltningen af egen drift efter
§ 44, stk. 5, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
”Stk.
2-5 bliver herefter stk. 3-6.
23.
I
§ 87, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter
”2018”: ”og pr. 1.
oktober 2019”.
24.
I
§ 87, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3, 2.
pkt., ændres ”Omvurderingen” til:
”Omvurdering efter 1. og 4. pkt.”
25.
I
§ 87, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, 3.
pkt., indsættes efter ”Omvurderingen”: ”pr. 1
oktober 2018”.
26.
§ 87, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver stk. 3, 4.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
”For
ejendomme, der skulle vurderes i lige år
som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
153
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men
som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020
vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. § 5,
foretages der almindelig vurdering pr. 1.
oktober 2020 efter reglerne i stk. 2. Er der
foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018
eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den
seneste af sådanne ansættelser. Er der for
ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt. sket
ændringer på ejendommen i perioden fra og
med den 2. oktober 2019 til og med den 1.
oktober 2020, der ville have medført, at
ejendommen opfyldte betingelserne for
omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i
den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages der omvurdering efter 1. pkt. For
ejendomme omfattet af 4.-6. pkt. foretages
der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1. januar
2020.”
27.
I
§ 87, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres
”stk. 1 og 2” til: ”stk. 2 og 3”, og ”2012”
ændres til: ”2011”.
28.
§ 87, stk. 4
og
5,
der bliver stk. 5 og 6,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk. 5.
Ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger som nævnt i
stk. 2-4 nedsættes med 5 pct. af
ejendomsværdien til og med 500.000 kr.
samt af grundværdien til og med 100.000 kr.
og med 2,5 pct. for den del af vurderingerne,
der ligger over de nævnte beløb. De
154
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
beregnede nedsættelser efter 1. pkt.
reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr.,
hvormed ejendomsværdien overstiger
750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr.,
og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger
150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr.
Ved fordeling af ejendomsværdi og
grundværdi efter § 33 i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller
efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen
efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
”
§ 88.
Der foretages almindelig vurdering pr.
1. oktober 2018 af ejendomme, som er
vurderet som ejerboliger efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, og som ikke skal vurderes pr. 1.
september 2018 efter denne lov, jf. § 5.
Vurderingen foretages i form af videreførelse
af den seneste af følgende ansættelser
foretaget efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere
omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i
medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte
lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i
medfør af § 42, stk. 2, i nævnte lov som
29.
§ 88, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”Vurderinger
af ejendomme, der skulle
vurderes i ulige år som andre ejendomme
efter § 1, 3. pkt., i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-
5.
Stk. 2.
Der foretages almindelig vurdering
pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af
ejendomme omfattet af stk. 1. Vurdering
efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den
seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3
og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober
2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere
155
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
affattet ved lov nr. 1535 af 27. december
2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1.
oktober 2011 efter § 4 i nævnte lov.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse
eller anden ændring af vurderinger som
nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og
skatteforvaltningen, af et
vurderingsankenævn, af Landsskatteretten
eller af domstolene.
5) Ansættelser som følge af ændringer
foretaget i medfør af
skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk.
5, i nævnte lov.
Stk. 2.
Der foretages omvurdering af
ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1.
oktober 2018 opfylder betingelserne for
omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013. Omvurderingen foretages efter
reglerne i den nævnte lov. Omvurderingen
betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 3.
Vurderinger og ansættelser som nævnt
i stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr.
1. oktober 2011.
Stk. 4.
Ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger som nævnt i
stk. 1-3 nedsættes med 5 pct. af
ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og
af grundværdien til og med 100.000 kr. og
med 2,5 pct. for den del af vurderingerne, der
ligger over de nævnte beløb. De beregnede
nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med
1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed
ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog
3)
4)
5)
6)
omvurdering i medfør af § 3 i den
tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør
af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, ved
omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2016 i medfør af § 43, stk. 2, som
affattet ved lov nr. 1535 af 27.
december 2014, eller ved
omvurdering pr. 1. oktober 2017 i
medfør af § 43, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2019 medtages ansættelser
foretaget ved omvurdering pr. 1.
oktober 2018 i medfør af stk. 3.
Ansættelser foretaget senere end pr.
1. oktober 2012 efter § 4 i den
tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr.
61 af 16. januar 2017.
Ansættelser som følge af
genoptagelse eller anden ændring af
vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og
skatteforvaltningen, et
vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.
Ansættelser foretaget af told- og
skatteforvaltningen af egen drift efter
§ 44, stk. 5, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste
156
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr.
pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien
overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med
2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og
grundværdi efter § 33 eller efter anden
lovgivning fordeles nedsættelsen efter 1. og
2. pkt. forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Vurderinger og omvurderinger efter
stk. 1 og 2 kan påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af den særskilte meddelelse af
vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i
forlængelse af vurderingen, der foretages pr.
1. september 2019 efter § 5 i denne lov, eller
i forbindelse med at told- og
skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Behandling
af klager over vurderinger og omvurderinger
som nævnt i 1. pkt. skal ske på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret.
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017.”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
30.
I
§ 88, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter
”2018”: ”,
pr. 1. oktober
2019 og pr. 1. oktober 2020”.
31.
I
§ 88, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3, 2.
pkt., ændres ”Omvurderingen” til:
”Omvurdering efter 1. pkt.”
32.
I
§ 88, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, 3.
pkt., indsættes efter ”Omvurderingen”: ”pr.
1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019”.
33.
I
§ 88, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres
”stk. 1 og 2” til: ”stk. 2 og 3”, og ”2011”
ændres til: ”2012”.
34.
§ 88, stk. 4,
der bliver stk. 5, affattes
således:
”Stk.
5.
For beboelsesejendomme med mere
end tre lejligheder nedsættes grundværdierne
ved vurderinger som nævnt i stk. 1-4 med 2,5
pct.”
35.
§ 88, stk. 6,
ophæves.
§ 89.
Almindelige vurderinger, som efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, er foretaget af ejerboliger pr. 1.
oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1.
oktober 2017, kan påklages senest 3 måneder
fra modtagelsen af de særskilte meddelelser
36.
I
§ 89, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”30.
august 2013”: ”eller efter § 87”,
”ejerboliger” ændres til: ”ejendomme,
der
efter reglerne i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
157
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige
vurdering af den pågældende ejendom efter §
5 i denne lov, eller i forbindelse med at told-
og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Modtages de
i 1. pkt. nævnte meddelelser før den 1. januar
2019, kan de dog tidligst påklages til
skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019
og 3 måneder frem.
Stk. 2.
Almindelige vurderinger, som efter
lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, er foretaget af andre
ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1.
oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder
fra modtagelsen af de særskilte meddelelser
af disse vurderinger, der udsendes i
forlængelse af den første almindelige
vurdering af den pågældende ejendom efter §
5 i denne lov, eller i forbindelse med at told-
og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b. Modtages de
i 1. pkt. nævnte meddelelser før den 1. januar
2019, kan de dog tidligst påklages til
skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019
og 3 måneder frem.
Stk. 3.
---
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i lige år som ejerboliger,” og ”og pr.
1. oktober 2017” ændres til: ”, pr. 1. oktober
2017 og pr. 1. oktober 2018”.
37.
§ 89, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”De
i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog
tidligst påklages fra og med den 1. januar
2020 og 3 måneder frem.”
38.
I
§ 89, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
”1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på
ansættelser, der er videreførelser af
afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.”
39.
I
§ 89, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter ”30.
august 2013”: ” eller efter § 88”, ”andre
ejendomme” ændres til: ”ejendomme, der
efter reglerne i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i ulige år,”, og ”og pr. 1. oktober
2016” ændres til: ”, pr. 1. oktober 2016, pr.
1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1.
oktober 2020”.
40.
§ 89, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”De
i 1. pkt. nævnte meddelelser kan dog
tidligst påklages fra og med den 1. januar
2020 og 3 måneder frem.”
41.
I
§ 89, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
”1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på
ansættelser, der er videreførelser af
158
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
afgørelser truffet af et vurderingsankenævn,
Landsskatteretten eller domstolene.”
43.
I
§ 89
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Omvurderinger foretaget efter § 87,
stk. 3, og § 88, stk. 3, kan påklages inden for
fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 3. Behandling af klager som nævnt i 1.
pkt. foretages på baggrund af prisforholdene
i vurderingsåret.”
§ 90.
Skatteministeriet kan indsamle og
registrere data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og
3, og § 60, stk. 1, i det omfang
Skatteministeriet varetager opgaver med
udvikling eller forbedring af metoder og
modeller for ejendomsvurdering.
44.
I
§ 90
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Told- og skatteforvaltningen kan
gennemføre test af vurderinger af fast
ejendom. Ved udsendelsen af test som nævnt
i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen
offentliggøre oplysninger efter
ejendomsvurderingslovens § 50 og indsamle,
udstille, videregive og samkøre data efter
reglerne i kapitel 11 og 12, ligesom told- og
skatteforvaltningen efter reglerne i kapitel 11
og 12 kan anvende data registreret til brug
for vurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.”
§2
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 29. august 2016, som ændret ved § 5
i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr.
1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr.
722 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 58 A.
---
Stk. 2.
Er udgiften til ombygning eller
forbedring afholdt på en bygning m.v., der er
anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget
1.
I
§ 58 A, stk. 2, 3.
og
4. pkt.,
ændres ”1.
september” til: ”1.
oktober”.
2.
I
§ 58 A, stk. 2, 3.
og
4. pkt.,
ændres ”1.
september” til: ”1. januar”.
159
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
for året før det indkomstår, hvori udgiften
kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet
før denne dato, opgøres
beregningsgrundlaget som den del af
ejendomsværdien, der kan henføres til
afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved
opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr.
seneste 1. september forud for det
indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen
afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, benyttes handelsværdien pr.
seneste 1. september forud for det
indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen
afholdes.
§3
I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013,
som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3.
december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni
2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. december
2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 4.
Ejendomsværdiskatten omfatter:
1-5) ---
6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor
i en udlejningsejendom med 3 til 6
beboelseslejligheder, hvoraf højst én
lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det
er dog en betingelse, at ejeren anmoder om
en vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 27 af den beboede lejlighed senest ved
indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt
i forhold til den pågældende ejer. Det er
endvidere en betingelse, at ejeren senest den
1. september i det år, hvor vurderingen
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 1,
nr. 1,
ændres ”september” til: ”oktober”.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 1,
nr. 1,
ændres ”september” til: ”januar”.
3.
I
§ 4, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
indsættes efter
”ejendomsvurderingslovens § 27”: ”
eller
efter § 33 A i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
160
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
foreligger, giver told- og skatteforvaltningen
meddelelse om, at den beboede lejlighed skal
være omfattet af denne lov. Det foretagne
valg omfatter såvel det pågældende
indkomstår som senere indkomstår.
Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet
i indkomståret 1999 eller i tidligere
indkomstår, hvis ejeren har ladet
ejendommen overgå til standardiseret
lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15
C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.
november 1997.
7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i
udlejningsejendomme med 3 til 6
beboelseslejligheder, hvor mere end én
lejlighed den 27. april 1994 var beboet af
ejerne. Det er dog en betingelse, at
ejendommen i indkomståret 1999 var
undergivet en standardiseret
lejeværdiberegning efter ligningslovens
regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
819 af 3. november 1997, herunder at der er
foretaget en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 27. 1. pkt.
finder kun anvendelse for det antal
lejligheder, som den 27. april 1994 var
beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes
af en ejer i mere end to år, indgår denne
lejlighed ikke længere i det antal af
lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder
anvendelse.
8) Lejligheder i ejendomme til
helårsbeboelse, som indeholder flere end to
beboelseslejligheder, og som ejes og bebos
af deltagerne i et boligsameje, et
boliginteressentskab, et
boligkommanditselskab eller et andet
fællesskab, der ikke er selvstændigt
skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,”.
4.
I
§ 4, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.,
og
8, 2. pkt.,
indsættes efter ”ejendomsvurderingslovens §
27”: ”eller efter § 33 A i
den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88”.
161
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i
ejendommen. Det er dog en betingelse, at
ejendommen i indkomståret 1999 var
undergivet en standardiseret
lejeværdiberegning efter ligningslovens
regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.
november 1997, herunder at der er foretaget
en vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 27.
9-11) ---
§ 4 a.
Som beregningsgrundlag for
ejendomsværdiskatten for ejendomme
omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den
laveste af følgende værdier:
1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat
for den pågældende ejendom pr. 1.
september i indkomståret. 13
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den
pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med
tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den
pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Stk. 2.
For ejendomme som nævnt i stk. 1,
hvor der er foretaget om- eller tilbygning,
nybygning m.v., og hvor disse ikke er
omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1.
september i året før indkomståret, men af
ejendomsvurderingen pr. 1. september i
indkomståret, anvendes ansættelsen i året før
indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1.
september i indkomståret. Hvis en ejendom,
hvorpå der foretages nybyggeri, ikke
vurderes som færdigbygget ved
ejendomsvurderingen pr. 1. september i året
før indkomståret, jf.
ejendomsvurderingslovens § 52, betales ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2.
pkt. gælder uanset stk. 1, nr. 1.
5.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 1,
og tre steder i
stk. 2, 1.
pkt.,
og i
stk. 2, 2. pkt.,
udgår “pr. 1.
september”.
6.
I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 4 b, stk. 6, 1.
pkt.,
indsættes efter
”ejendomsvurderingslovens § 52”: ”
eller §
33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”.
7.
§ 4 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8.
I
§ 4 a, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
”ejendomsvurderingslovens § 38”: ”eller
§
33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”.
162
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Stk. 3.
For ejendomme som nævnt i stk. 1,
hvor der er foretaget om- eller tilbygning,
nybygning m.v., og hvor told- og
skatteforvaltningen har foretaget ansættelser
efter ejendomsvurderingslovens § 38,
anvendes disse ansættelser fra og med året
efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i
stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1,
nr. 2 og 3. Beregningsgrundlaget for
ansættelserne ansat efter
ejendomsvurderingslovens § 38 udgør 80
pct. af ejendomsværdien.16
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2,
medregnes kun den del af ejendomsværdien,
der er henført til ejerens lejlighed. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4,
nr. 3, medregnes kun den del af
ejendomsværdien, der er henført til stuehuset
m.v. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og
10, medregnes kun den del af
ejendomsværdien, der er henført til ejerens
bolig. Som beregningsgrundlag for
ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8,
anvendes den ejendomsværdi, der er ansat
for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis
deltageren, bebor.
Stk. 5.
Anvender den skattepligtige et andet
indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), er det den ejendomsværdi, der
er ansat pr. 1. september i det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet
for, der bruges som ejendomsværdien pr. 1.
september i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den
ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. september
i kalenderåret forud for dette kalenderår, der
bruges som ejendomsværdien pr. 1.
september i året før indkomståret.
9.
§ 4 a, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
10.
Fire steder i
§ 4 a, stk. 5,
i
§ 4 b, stk. 6, 1.
pkt.,
og
§ 9, stk. 4,
og to steder i
stk. 6, 1.
pkt.,
ændres ”1. september” til: ”1. januar, jf.
dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og
88”.
11.
I
§ 4 a, stk. 5,
der bliver stk. 3, ændres
”stk. 1-4” til: ”stk. 1 og 2”.
12.
I
§ 4 a
indsættes efter stk. 5, der bliver
stk. 3, som
stk. 4:
”Stk. 4.
For ejendomme omfattet af § 4, nr.
1-10, der efter ejendomsvurderingslovens §
5, stk. 2, vurderes i lige år, foretages en
foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten
for indkomståret efter § 3, når
ejendomsvurderingen for indkomståret ikke
er meddelt ejeren inden for oplysningsfristen
for indkomståret. Den foreløbige beregning
efter § 3 fastsættes ved at anvende
beregningsgrundlaget efter stk. 1 for
indkomståret før indkomståret. Når
ejendomsvurderingen for indkomståret er
meddelt ejeren, opgøres
ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.”
163
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Stk. 6.
For boliger, som den 1. januar 2019 er
beboet af ejere på landbrugs- og
skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og
hvor ejendomsværdien ansættes efter
ejendomsvurderingslovens § 30, anvendes
beregningsgrundlaget, der er anvendt i det
forudgående skatteår efter stk. 1, frem til
ejerskifte, medmindre den seneste aktuelle
vurdering er lavere end beregningsgrundlaget
efter 1. pkt. Det er endvidere en betingelse,
at boligen ikke ændres på en sådan måde, at
betingelserne for omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 6 er opfyldt.
Beregningsgrundlaget efter 1. pkt.
videreføres, hvis ejendommen overdrages
mellem ægtefæller.
§ 4 b
---
Stk. 2.---
Stk. 3.
§ 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2
Stk. 4-6
---
Stk. 7.
§ 4 a, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse
Stk. 8
---
§ 9.
---
Stk. 2-5
Stk. 6.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for
ejendomme, hvor der i året forud for
indkomståret er foretaget ombygninger m.v.,
hvis forskelsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, pr. 1.
september i indkomståret overstiger
forskelsværdien pr. 1. september i
ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis
der ikke kan opgøres en forskelsværdi,
træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet
for forskelsværdien. Ved opgørelsen af
13.
I
§ 4 b, stk. 3,
ændres ”stk. 4” til: ”stk.
2”.
14.
I
§ 4 b, stk. 7,
og
§ 9, stk. 6, 3. pkt.,
ændres ”stk.
5”
til: ”stk. 3”.
164
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
forskelsværdierne gælder § 4 a, stk. 5, for
skattepligtige, der anvender et forskudt
indkomstår.
15.
Efter § 15 indsættes:
Ӥ
16.
Ejere af ejendomme, der efter
reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 1,
2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, vurderes i lige år som ejerboliger, og
hvorpå der i perioden fra og med den 2.
september 2018 til og med den 1. oktober
2018 er foretaget en ændring, der medfører
en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33,
stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, kan
anmode om ikke at blive beskattet af denne
ændring i indkomståret 2019. 1. pkt. gælder
også i tilfælde, hvor der i perioden fra og
med den 2. september 2018 til og med den 1.
oktober 2018 er foretaget en ændring, der
medfører, at ejendommen overgår fra at være
en ejendom, der efter § 1, 2. pkt. i den
tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017,
vurderes i lige år som ejerboliger, til at være
en ejendom, der efter nævnte
165
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som
andre ejendomme eller omvendt. Anmodning
efter 1. og 2. pkt. skal indgives til told- og
skatteforvaltningen inden oplysningsfristen
for indkomståret 2019.
Stk. 2.
For ejere af ejendomme omfattet af
stk. 1, hvor der er klaget over eller foretaget
genoptagelse eller revision af
ejendomsvurderingen i 2018, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, § 33, stk. 1-
4, og § 33 a, skal anmodning som nævnt i
stk. 1 være modtaget af told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder efter, at
klage-, genoptagelses- eller revisionssagen er
endeligt afsluttet. Fristen i 1. pkt. kan ikke
udløbe på et tidligere tidspunkt end
tidspunktet for udløbet af fristen efter stk. 1.”
§4
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1555 af 13.
december 2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni
2017 og § 1 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 9.
Til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2
yder kommunerne årligt et lån til betaling af
stigningen i grundskylden for skatteårene
2018-2020, hvis den årlige stigning
overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der
ydes lån til, opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog stk.
3 og § 9 b.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Erhverves en ejendom i perioden
2018-2020, vil lånet skulle opgøres som
1.
I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”2017”:
”omregnet til helårsniveau”.
2.
I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
”ejendommen erhverves”: ”omregnet til
helårsniveau”.
3.
I
§ 9
indsættes som
stk. 4
og
5:
”Stk.
4.
Ophører en ejendom med at være
fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om
kommunal ejendomsskat, opgøres lån
herefter som stigningen i grundskylden for
166
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
stigningen i grundskylden for skatteåret i
forhold til grundskylden for det skatteår,
hvori ejendommen erhverves. Ejeren ydes
lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter
det skatteår, hvori ejendommen erhverves.
skatteåret i forhold til grundskylden for det
skatteår, hvori der første gang betales
grundskyld af den pågældende ejendom,
omregnet til helårsniveau. Ejeren ydes lån
efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter det
skatteår, hvori der første gang betales
grundskyld af den pågældende ejendom.
Stk. 5.
Ændrer en ejendom anvendelse efter
§ 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller
efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,
hvorved ejendommen omfattes af stk. 2, vil
lånet skulle opgøres som stigningen i
grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret efter det skatteår,
hvor ændringen indgår i grundlaget for
beregning af ejendomsværdiskat. Ejeren ydes
lån efter 1. pkt. fra og med skatteåret efter
det skatteår, hvor ændringen indgår i
grundlaget for beregning af
ejendomsværdiskat.”
4.
I
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”,
eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1,
2
eller 5” til: ”,
som ændret ved lov nr. 1635
af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar
2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste
§
9 b.
Sker der ændringer som nævnt i § 33,
stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, eller
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1,
2 eller 5, opgøres det beløb, ejeren herefter
ydes lån til, som stigningen i grundskylden
167
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
for skatteåret i forhold til grundskylden for
det skatteår, hvor ændringen første gang
indgår i grundlaget for beregning af
grundskyld. Der ydes ikke lån for det
skatteår, hvor ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld.
Stk. 2.
---
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af
27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, og registreres sådanne
ændringer ved vurderingen for 2018”.
§5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august
2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 278
af 17. april 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 8 A.
Kommunalbestyrelsen kan meddele
hel eller delvis fritagelse for stigning i
grundskylden til ejere af ejendomme, hvor
grundværdien er steget med mere end 20 pct.
som følge af en ændret lokalplan. Det er en
betingelse, at ejendommen ikke anvendes
eller udnyttes i videre omfang, end det var
tilladt forud for den ændrede lokalplan. Det
er desuden en betingelse, at der er foretaget
tilbageregning af grundværdien til basisåret
efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1,
nr. 5.
Stk. 2.
---
§ 23 B.
Beslutning om opkrævning af
dækningsafgift i henhold til §§ 23 eller 23 A,
der er truffet af kommunalbestyrelsen inden
den almindelige vurdering pr. 1. september,
jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, har
virkning fra og med det kommende skatteår,
jf. dog stk. 2 og 3. § 23 A, stk. 6, finder
tilsvarende anvendelse. Beslutning om
1.
I
§ 8 A, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter ”§
40, stk. 1, nr. 5”: ”, eller at der er foretaget en
yderligere ansættelse af grundværdien efter §
33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88”.
2.
I
§ 23 B, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
”inden”: ”vurderingsterminen for”, og ”1.
september” udgår.
168
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ændring af promillernes størrelse, der er
truffet senest samtidig med den endelige
vedtagelse af kommunens budget for det
pågældende år, har virkning fra og med det
kommende skatteår.
Stk. 2-3.
---
§6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 1376 af 4. december 2017
og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”1. september” til:
”1.
oktober”.
2.
Overalt
i loven ændres ”1. september” til:
”1. januar”.
§7
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret
bl.a. ved § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og
senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11. september
2018, foretages følgende ændringer:
§ 5 D. ---
Stk. 2.
---
Stk.
3.
På
bygninger,
der
er
afskrivningsberettigede
efter
afskrivningsloven, og installationer, der
udelukkende tjener sådanne bygninger, og
som er anskaffet eller fuldført før overgangen
til skattepligt, foretages afskrivning på
grundlag af den værdi, hvormed bygningen
eller installationen indgår i ejendomsværdien
1.
I
§ 5 D, stk. 3
og
4,
og
stk. 9, 1. pkt.,
og to
steder i
§ 14, stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”1.
september” til: ”1.
oktober”.
2.
I
§ 5 D, stk. 3
og
4,
og
stk. 9, 1. pkt.,
og to
steder i
§ 14, stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”1.
september” til: ”1. januar”.
169
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ved den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien
pr. seneste 1. september forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse.
Stk. 4.
På installationer, der er
afskrivningsberettigede
efter
afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er
anskaffet eller fuldført før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag
af den værdi, hvormed installationen skønnes
at indgå i ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse,
eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1.
september forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 5-8.
---
Stk. 9.
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab
efter ejendomsavancebeskatningsloven for
fast ejendom, der er erhvervet før overgangen
til skattepligt, træder ejendomsværdien ved
den seneste vurdering forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien
pr. seneste 1. september forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse,
i
stedet
for
anskaffelsessummen.
Selskabet
eller
foreningen m.v. kan dog vælge at lægge
anskaffelsessummen
omregnet
til
kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab anvendes ejendommens
faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at
ved
opgørelsen
af
tillæg
efter
170
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses
den pågældende ejendom som erhvervet ved
begyndelsen af det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
§ 14.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Fast ejendom medregnes til den pr. 1.
september i indkomståret fastsatte
ejendomsværdi med fradrag af byrder, som
der ikke er taget hensyn til ved vurderingen,
eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1.
september i indkomståret, jf. dog 2. pkt.
Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte
værdi eller handelsværdien med et nedslag
på 40 pct. af den del af ejendomsværdien
eller handelsværdien, der kan henføres til
skov.
Stk. 6-8.
§8
I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 28.
maj 2013 og § 2 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013 og senest ved § 4 i lov nr.
688 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 4.
For tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er
betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskiftet skal ejerskiftesummen være
oplyst.
1.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget
efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis
ejerskiftet er betinget.
Stk. 2.
Ved ejerskifte af ejendomme bortset
171
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Stk. 2.
Ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskifte af ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, skal den
senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi endvidere være oplyst eller
ved ejerskifte af en ideel andel af en fast
ejendom den forholdsmæssige andel heraf.
Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,
eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen, skal ejendommens værdi
angives efter bedste skøn.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt.,
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af værdien, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen til
told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
hvem der hæfter for omkostningerne ved
vurderingen, tilsvarende anvendelse. Told-
og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4.
Foreligger der ved ejerskifte af en
ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en
ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,
beregnes afgiften af den senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
fra de i stk. 4 anførte boliger beregnes
afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af
den seneste på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast
ejendom den forholdsmæssige andel heraf,
jf. den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Ved
anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom skal ejendomsværdien være oplyst.
Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,
eller er der i tiden mellem den seneste
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er
sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen, skal ejendommens værdi
angives efter bedste skøn, og afgiften skal da
mindst beregnes på grundlag af den angivne
værdi.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt.,
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af værdien, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen.
Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
hvem der hæfter for omkostningerne ved
vurderingen, tilsvarende anvendelse. Told-
172
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendom af den forholdsmæssige andel heraf.
Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller
er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
sket væsentlige forandringer med hensyn til
boligen, beregnes afgiften af værdien efter
stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5.
Er ejerskifte af en af ejendommene i
stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og
udgør ejerskiftesummen et beløb, der er
mindre end 80 pct. af den seneste
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
eller den skønnede eller fastsatte værdi efter
stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af
80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en
ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder
procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige
andel af ejendomsværdien.
Stk. 6.
Foreligger der ved ejerskifte af fast
ejendom bortset fra ejendommene nævnt i
stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften
kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved
anmeldelsen vedlægge en begrundet
angivelse af værdien af ejendommen efter
bedste skøn. Vedlægges denne angivelse
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af den angivne værdi,
oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om opgørelse af værdien til told-
og skatteforvaltningen til afgørelse, når
registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen til
told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4.
Ved ejerskifte af enfamilieshus,
flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes
afgiften af ejerskiftesummen.
Stk. 5.
Et enfamilieshus efter denne lov er
en ejendom, der er indrettet med henblik på
beboelse af en familie, herunder en
parcelejendom eller ejerlejlighed.
Stk. 6.
Et flerfamilieshus efter denne lov er
en ejendom med flere selvstændige
beboelseslejligheder med eget køkken, og
hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.
Stk. 7.
En fritidsbolig efter denne lov er en
fast ejendom, der ikke anvendes til
helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed
eller timeshareandel.
Stk. 8.
En fritidsbolig efter denne lov er en
fast ejendom, der ikke anvendes til
helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed
eller timeshareandel.
Stk. 9.
Foreligger der ved ejerskifte af de i
stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke
en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan
beregnes, beregnes afgiften af den seneste på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi eller ved
ejerskifte af en ideel andel af en ejendom
efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel
heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi,
finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Er ejerskifte af en af de i stk. 4
nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket
som almindelig fri handel, og
ejerskiftesummen udgør et beløb, der er
mindre end 85 pct. af den seneste på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes
afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved
173
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
hvem der hæfter for omkostningerne ved
vurderingen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Er ejerskifte af fast ejendom bortset
fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket
som almindelig fri handel mellem
uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen
til tinglysning afgives en erklæring om, at
ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri
handel. Afgiften skal i disse tilfælde
beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare
til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet
var sket på almindelige markedsvilkår. Der
skal ved anmeldelsen til tinglysning
endvidere angives en ejerskiftesum opgjort
efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om
ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt., eller er
registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne
værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-4. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om pligt til at afgive
erklæringer, dokumentation eller oplysninger
til brug for beregningen af og kontrollen med
afgift efter stk. 2.-7.
ejerskifte af en ideel andel af en ejendom
efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt.
den forholdsmæssige andel af
ejendomsværdien. Foreligger der ikke en
ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte
regler om pligt til at afgive dokumentation
eller oplysninger til brug for beregningen af
og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-
10.”
2.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er
betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskiftet skal ejerskiftesummen være
oplyst.
Stk. 2.
Ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskifte af ejerboliger, jf.
ejendomsvurderingslovens § 4, skal den
senest offentliggjorte eller meddelte
ejendomsværdi endvidere være oplyst eller
174
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ved ejerskifte af en ideel andel af en fast
ejendom den forholdsmæssige andel heraf.
Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning,
eller er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen, skal ejendommens værdi
angives efter bedste skøn.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt.,
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af værdien, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og
skatteforvaltningen til afgørelse, når
tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen.
Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
hvem der hæfter for omkostningerne ved
vurderingen, tilsvarende anvendelse. Told-
og skatteforvaltningen beregner herefter
afgiften.
Stk. 4.
Foreligger der ved ejerskifte af en
ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en
ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,
beregnes afgiften af den senest
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom af den forholdsmæssige andel heraf.
Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller
er der i tiden mellem den senest
offentliggjorte vurdering og anmeldelsen
sket væsentlige forandringer med hensyn til
boligen, beregnes afgiften af værdien efter
175
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5.
Er ejerskifte af en af ejendommene
nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri
handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb,
der er mindre end 80 pct. af den seneste
offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
eller den skønnede eller fastsatte værdi efter
stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, beregnes afgiften af
80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en
ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder
procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige
andel af ejendomsværdien.
Stk. 6.
Foreligger der ved ejerskifte af fast
ejendom bortset fra ejendommene nævnt i
stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften
kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved
anmeldelsen vedlægge en begrundet
angivelse af værdien af ejendommen efter
bedste skøn. Vedlægges denne angivelse
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af den angivne værdi,
oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om opgørelse af værdien til told-
og skatteforvaltningen til afgørelse, når
registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen.
Told- og skatteforvaltningen foranlediger om
fornødent ejendommen vurderet efter
ejendomsvurderingsloven. Ved denne
vurdering finder § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., om,
hvem der hæfter for omkostningerne ved
vurderingen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Er ejerskifte af fast ejendom bortset
fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket
som almindelig fri handel mellem
uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen
til tinglysning afgives en erklæring om, at
176
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri
handel. Afgiften skal i disse tilfælde
beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare
til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet
var sket på almindelige markedsvilkår. Der
skal ved anmeldelsen til tinglysning
endvidere angives en ejerskiftesum opgjort
efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om
ejerskiftesummen efter 1. og 2. pkt., eller er
registreringsmyndigheden eller told- og
skatteforvaltningen i tvivl om den angivne
værdis rigtighed, finder 2.-5. pkt. tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om pligt til at afgive erklæringer,
dokumentation eller oplysninger til brug for
beregningen af og kontrollen med afgift efter
stk. 2-7.”
§9
I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september
2013, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i lov nr.
1555 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 3.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Fast ejendom medregnes til den
kontante anskaffelsessum eller den ved
indkomstårets begyndelse fastsatte
ejendomsværdi med fradrag af byrder, som
der ikke er taget hensyn til ved vurderingen,
og tillæg af eventuel ikke medregnet
anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der
ikke er ansat en ejendomsværdi,
1.
I
§ 3, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”1. september”
til: ”1. oktober”.
2.
I
§ 3, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”1. september”
til: ”1.
januar”.
177
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
handelsværdien pr. seneste 1. september
forud for indkomstårets begyndelse med
tillæg af eventuel ikke medregnet
anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v. Udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel
2 medregnes til den afskrivningsberettigede
saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf.
afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel
2 medregnes til den uafskrevne del af det
afskrivningsberettigede beløb ved
indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan
ikke fradrages. Andre løsøregenstande
medregnes til handelsværdien. Dog
medregnes varer, der omfattes af lov om
skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,
samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov
om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Øvrige aktiver
medregnes til anskaffelsessummen med
fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det
omfang anskaffelsessummen omregnes til
kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler,
der hidtil udelukkende har været anvendt
privat, og som skal anvendes fuldt ud
erhvervsmæssigt, anses for indskudt til
handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår
til kursværdien.
Stk. 5-7.
---
§ 10
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og
forskellige andre love (Ny
178
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
vurderingsankenævnsstruktur, regler om
klagebehandling af vurderingssager og
ændringer som følge af en ny
ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret
ved § 3 i lov nr. 1376 af 4. december 2017
og § 10 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 22.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
§ 1, nr. 2-20 og 36-66, finder ikke
anvendelse for klager og anmodninger om
genoptagelse, der afgøres før den 1. januar
2019, jf. dog stk. 5. For sådanne klager og
anmodninger om genoptagelse finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5-7.
---
Stk. 8.
Den ordinære funktionsperiode for
medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn, skatteankenævn og
skatte- og vurderingsankenævn, jf.
skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, der
udløber den 30. juni 2018, forlænges til og
med den 31. december 2018. Den
umiddelbart efterfølgende ordinære
funktionsperiode begynder den 1. januar
2019 og udløber den 30. juni 2022.
Stk. 9.
Ved klage over vurderinger, som er
omfattet af ejendomsvurderingslovens §§ 87-
89, skal der betales et klagegebyr på 400 kr.
(2010-niveau) for hver vurdering, der klages
over. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Reglerne i
skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 3-6, der
bliver stk. 4-7, om betaling og
tilbagebetaling finder tilsvarende anvendelse.
Klagegebyret efter 1. pkt. vil ikke være at
anse for en godtgørelsesberettiget udgift efter
skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 2.
1.
I
§ 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5,
og
stk. 8, 2.
pkt.,
ændres
”1. januar 2019” til: ”1. januar
2020”.
2.
I
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
”31.
december 2018” til: ”31. december 2019”.
3.
I
§ 22, stk. 9, 1. pkt.,
ændres ”§§ 87-89” til
”§§
87, 88 og 89”.
4.
I
§ 22, stk. 10, 1. pkt.,
ændres ”§ 3” til: ”§
179
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
Stk. 10.
§ 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3 har
virkning fra og med det skatteår henholdsvis
indkomstår, hvor beskatningen sker på
grundlag af ejendomsvurderinger foretaget
efter ejendomsvurderingsloven. § 2, nr. 11,
har virkning for opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift fra og med skatteåret
2018.
Stk. 11-13.
---
3, nr. 2-13”,
og ”ejendomsvurderingsloven”
ændres til:
”ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6”.
5.
I
§ 22
indsættes som
stk. 14:
”Stk. 14.
§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, §
11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3,
og §§ 18-21 har virkning fra og med det
skatteår henholdsvis indkomstår, hvor
beskatningen sker på grundlag af
ejendomsvurderinger foretaget efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.”
§ 11
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af
lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige
andre love (Indefrysning af stigninger i
grundskylden for 2018-2020,
forsigtighedsprincip ved fastsættelse af
beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende
ændringer:
§ 17.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
§ 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og
med det første indkomstår, for hvilket
beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten er ejendomsværdien
ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.
Stk. 5.
§ 4, nr. 4-6, har virkning fra og med
det indkomstår, for hvilket
beregningsgrundlaget for
1.
I
§ 17, stk. 4-6,
ændres
”ejendomsvurderingsloven” til:
”ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6”.
180
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
ejendomsværdiskatten for danske
ejendomme er ejendomsværdien ansat i
henhold til ejendomsvurderingsloven.
Stk. 6.
§ 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og
med det første skatteår, for hvilket
grundlaget for beregning af grundskylden og
dækningsafgiften er henholdsvis
grundværdien og forskelsværdien ansat i
henhold til ejendomsvurderingsloven.
Stk. 7-8.
---
Stk. 9.
Told- og skatteforvaltningens
afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1.
september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven og told- og
skatteforvaltningens afgørelser om afslag på
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §
20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige
vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven kan tidligst
påklages til skatteankeforvaltningen fra og
med den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.
2.
To steder i
§ 17, stk. 9,
ændres ”1.
september 2018” til: ” 1. januar 2020”.
3.
I
§ 17, stk. 9,
ændres ”1. januar 2019” til:
”1. januar 2020”.
§ 12
I lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af
lov om vurdering af landets faste ejendomme
og lov om kommunal ejendomsskat
(Videreførelse af vurderingerne med 1 år,
fremrykning af beskatningsgrundlaget og
udvidelse af den ekstraordinære
revisionsbestemmelse), som ændret ved § 9 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages
følgende ændring:
§ 3.
§ 2 har for ejerboliger virkning fra og
med den 1. januar 2019 og for andre
ejendomme fra og med den 1. januar 2020.
1.
§ 3, stk. 3,
affattes således:
”Stk. 3.
§ 2 har for ejerboliger, som pr. 1.
januar 2020 vurderes i lige år, jf.
ejendomsvurderingslovens § 5, virkning fra
og med den 1. januar 2021 og for andre
ejendomme fra og med den 1. januar 2022.”
181
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.)
182