SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Eksportgodtgørelse for køretøjer

En evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der ekspor-

teres til udlandet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer

Der er omkring 4,5 mio. aktive registrerede køretøjer i Danmark. Motorområdet er ka-

rakteriseret ved et højt afgiftsniveau, som tilvejebringer et stabilt provenu på ca. 50

mia. kr. årligt, hvoraf registreringsafgiften udgør omkring 20 mia. kr. Det er Skattefor-

valtningens opgave at understøtte, at køretøjer registreres korrekt, og at værdifastsæt-

telse og afgiftsberegning af køretøjer sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag.

Motorområdet har i de seneste år gennemgået en markant udvikling. Der er fx sket en

stor stigning i antallet af leasingkøretøjer og leasingselskaber, og selskaberne udby-

der løbende nye leasingformer. Samtidig er der komplicerede opgaver på området,

der har betydning for en korrekt skattebetaling, herunder i forbindelse med værdifast-

sættelse af køretøjer, som har skattemæssig betydning både ved import og eksport af

køretøjer. Endvidere kan det høje afgiftsniveau på motorområdet tilskynde nogle aktø-

rer i branchen til snyd.

For at styrke håndteringen af udfordringerne på motorområdet blev Motorstyrelsen

etableret pr. 1. juli 2018. Den nye styrelse skal bl.a. sikre et stærkere fagligt fokus på

motorområdet, og at kontrollen på området er tilstrækkelig robust. Det gælder både på

leasingområdet og ved import og eksport af køretøjer.

På eksportområdet er der særskilt

–

trods flere administrative og lovgivningsmæssige

initiativer i de senere år

–

konstateret en række udfordringer med ordningen for refu-

sion af registreringsafgift ved udførsel af køretøjer til udlandet

–

også kaldet eksport-

godtgørelsesordningen.

Skatteministeren igangsatte på den baggrund en række initiativer, som har til formål at

styrke kontrollen med eksportgodtgørelse her og nu. Samtidig igangsatte skattemini-

steren en evaluering af hele eksportgodtgørelsesordningen med henblik på at af-

dække udfordringer på området og skabe et bedre grundlag for eventuelle ændringer

af ordningen.

Nærværende evaluering indeholder først en afdækning af baggrunden for den nuvæ-

rende eksportgodtgørelsesordning og en beskrivelse af processen for udbetaling af re-

fusion af registreringsafgift ved eksport af køretøjer. Herefter følger en beskrivelse af

udviklingen i antal eksporterede køretøjer med tilhørende eksportgodtgørelse samt de

løbende tiltag, der har været gennemført på området. Endeligt afdækkes regelefterle-

velsen ved brugen af eksportgodtgørelsesordningen samt effekten af den kontrol, som

Motorstyrelsen gennemfører på området.

Evalueringen er udarbejdet i tæt samarbejde med Motorstyrelsen og området for Data

og Analyse i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Baggrund for eksportgodtgørelsesordningen

Såfremt et køretøj eksporteres til udlandet, kan der anmodes om refusion af en del af

den oprindeligt betalte registreringsafgift for køretøjet (eksportgodtgørelsesordningen),

jf. boks 1.

Boks 1. Regler for eksportgodtgørelse

Som følge af lov nr. 342 af 27. maj 2002 kan der anmodes om godtgørelse for en del af den tidligere betalte

registreringsafgift, når et køretøj eksporteres til udlandet.

Eksportgodtgørelsesbeløbet

fastsættes som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det samme køretøj

blev indført fra udlandet. I godtgørelsesbeløbet fratrækkes 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for personbiler . Afgifts-

godtgørelsen kan ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 pct. De 15 pct. antages at

svare til den normale forhandlerleverance ved salg af brugte køretøjer. Der bliver således ikke godtgjort registre-

ringsafgift for den forhandleravance, der ville være indeholdt i salgsprisen, hvis køretøjet blev solgt i Danmark.

Registreringsafgiften på køretøjet

–

og dermed eksportgodtgørelsesbeløbet

–

beregnes på baggrund af værdien

af køretøjet. Det følger af reglerne om værdifastsættelse af brugte køretøjer, samt at værdien af køretøjet fast-

sættes som prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et sammenligneligt køretøj i normalt vedligeholdt

stand.

Privatpersoner skal anmode Motorstyrelsen om at foretage en værdifastsættelse af et køretøj til eksport, men s

virksomheder, der er registreret som selvanmeldere hos Motorstyrelsen, selv kan angive værdien af et køretøj i

Køretøjsregistret (DMR) med henblik på godtgørelse. Det er en betingelse for registrering som selvanmelder, at

virksomheden ikke har gæld til staten, ikke er under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation, at virk-

somheden stiller en sikkerhed på mindst 500.000 kr. og er registreret i et EU/EØS-land.

Ved anmodning om eksportgodtgørelse skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, hvis køretøjet er

registreret for mere end 10 år siden. Synsrapporten indgår i værdiansættelsen af køretøjet. For køretøjer under

10 år har Motorstyrelsen mulighed for at kræve synsrapporter for alle køretøjer. Der er i lovbemærkningerne lagt

op til, at der samlet set foretages syn af en tredjedel af alle køretøjer, der eksporteres. Syn af køretøjet foretages

af synshallerne, som Færdselsstyrelsen fører tilsyn med. I tilfælde hvor Motorstyrelsen ønsker selv at besigtige

køretøjerne, udføres denne kontrol sammen med synshallerne.

Kilde: Skatteministeriet.

Muligheden for at få refunderet en del af registreringsafgiften ved eksport blev indført

ved lov i 2002 med henblik på at undgå dobbeltbeskatning ved eksport af brugte køre-

tøjer.

Ved ordningens indførsel i 2002 skulle alle brugte køretøjer til eksport, hvor der blev

anmodet om godtgørelse, værdifastsættes af det tidligere SKAT. På baggrund af bl.a.

en stor stigning i antallet af anmodninger om eksportgodtgørelse blev der i 2006 ind-

ført en forsøgsordning, hvor virksomheder fik mulighed for at selv at angive værdien af

brugte køretøjer til eksport og dermed også størrelsen af godtgørelsen af afgiften.

Herefter blev forsøgsordningen med lov nr. 265 af 23. april 2008 gjort permanent i

form af den selvanmelderordning, der er i dag. Før 2008 var det kun muligt for bilfor-

handlere at selvanmelde nye køretøjer i forbindelse med import.

Selvanmelderordningen ved eksport af brugte køretøjer blev vedtaget af et enigt Fol-

keting

–

blandt andet ud fra et hensyn om at lempe administrative byrder for erhvervs-

livet og det daværende SKAT. Selvanmelderordningen indebærer imidlertid en vis ri-

siko for fejl på området, hvilket også blev anerkendt allerede ved ordningens udvi-

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

delse. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 265 af 23. april 2008 blev følgende be-

mærket i besvarelse af spørgsmål 9:

”Kravet om et depositum på 200.000 kr. er et

blandt flere incitamenter for den registrerede virksomhed til at administrere ordningen

loyalt. Men det kan naturligvis ikke holde statskassen skadesløs, hvis nogen vil snyde

i stor stil”.

Da det efter lovændringen i 2008 blev konstateret, at køretøjer ældre end 10 år blev

forsøgt eksporteret, selvom de ikke var i registreringsklar stand, blev der med lov nr.

1338 af 19. december 2008 indført krav om obligatoriske syn af køretøjer over 10 år

før udbetaling af eksportgodtgørelse. Herudover blev der lagt op til, at en betydelig an-

del af køretøjerne under 10 år skulle udtages til syn. Samlet set blev der lagt op til, at

der foretages syn af en tredjedel af alle køretøjer, der eksporteres. Det obligatoriske

syn af køretøjer over 10 år samt syn af en betydelig andel af køretøjer under 10 år

blev indført for at imødegå udfordringerne.

I forbindelse med lovændringen i december 2008 blev Folketinget gjort opmærksom

på, at der var udfordringer med selvmelderordningen. Af bemærkningerne til lovforsla-

get fremgår således, at

”der eksporteres årligt omkring 60.000 køretøjer og udbetales

omkring

1 mia. kr. i godtgørelse”.

Det fremgår samtidig, at

”en stikprøvekontrol har

vist, at 15-20 pct. af de køretøjer, der var søgt godtgørelse for, ikke opfylder kravene

til udbetaling af godtgørelse”.

Desuden bemærkes det, at der er

”eksempler på, at kø-

retøjer

er værdiansat for højt i ansøgningen om godtgørelse”.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

1. Processen for udbetaling af eksportgodtgørelse

Anmodninger om godtgørelse af registreringsafgiften på køretøjer, der eksporteres til

udlandet, behandles af Motorstyrelsen. Motorstyrelsen har ansvaret for den samlede

proces for eksportgodtgørelse. Sagsbehandlingen af den enkelte anmodning under-

støttes undervejs af både Færdselsstyrelsens synshaller og Skattestyrelsen.

Når virksomheder og privatpersoner anmoder om eksportgodtgørelse for et køretøj, er

der i alt fem forskellige trin, som køretøjet skal igennem,

jf. figur 1.

Figur 1. Beskrivelse af proces for eksportgodtgørelse

Kilde: Skatteministeriet.

1. Syn

Det følger af lovgivningen (registreringsafgiftsloven), at et køretøj, der er over 10 år

gammelt, skal

synes

(udvidet registreringssyn) med henblik på at vurdere, om køretø-

jet er i

registreringsklar stand, jf. boks 2.

Der findes en automatisk blokering i Køre-

tøjsregistret (DMR) for disse køretøjer, der skal sikre, at køretøjerne gennemgår et

syn, før der kan udbetales eksportgodtgørelse. Derudover har Motorstyrelsen mulig-

hed for at indkalde køretøjer til syn, der er under 10 år gamle. I praksis indkaldes op til

en tredjedel af køretøjerne under 10 år til syn. I 2017 blev alle køretøjer under 10 år

indkaldt til syn i en periode på ca. tre måneder med henblik på at gennemføre syn af

ca. en tredjedel af disse for hele året. Efter den hidtidige praksis er der således foreta-

get syn af mere end en tredjedel af alle køretøjer, der eksporteres. Registreringssynet

gennemføres i en af Færdselsstyrelsens godkendte synshaller.

Boks 2. Vurdering

af et køretøjs ”registreringsklare stand”

Efter registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 4, nr. 4, kan der ikke godtgøres afgift for køretøjer, der ikke

er i registreringsklar stand. Det følger af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, at det

ved synsvirksomhedens undersøgelse af køretøjet kontrolleres, om køretøjet er i forskriftsmæssig

stand og opfylder lovgivningens krav. Undersøgelsens formål er især kontrol af de dele af køretøjer,

der har væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet. Et køretøj, der ikke tidligere har væ-

ret registreret i Danmark, skal på tilsvarende måde synes og godkendes, inden køretøjet kan regi-

streres.

Det skal fremgå af synsrapporten, at køretøjet er i registreringsklar stand (godkendt ved syn), hvilket

er med til at sikre, at udbetalingen af eksportgodtgørelse sker på et korrekt grundlag.

Kilde: Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Værdifastsættelse

Herefter skal køretøjet

værdifastsættes.

Det kan ske ved, at virksomheder, der er god-

kendt til at anvende selvanmelderordningen med henblik på eksport, selv værdifast-

sætter køretøjet. 65 pct. af alle køretøjer, der eksporteres, værdifastsættes ved brug

af selvanmelderordningen. Herefter udløses eksportgodtgørelsesanmodningen auto-

matisk i Køretøjsregistret (DMR), der ligeledes automatisk beregner godtgørelsen. Al-

ternativt kan privatpersoner og virksomheder, der ikke er godkendt til selvanmelder-

ordningen, anmode Motorstyrelsen om at få foretaget en værdifastsættelse. 35 pct. af

alle køretøjer, der eksporteres, værdifastsættes af Motorstyrelsen. Motorstyrelsen

værdifastsætter køretøjet på baggrund af udsøgninger af priser på sammenlignelige

køretøjer.

3. Besigtigelsesperiode

Herefter følger en

besigtigelsesperiode

på 14 dage. I denne periode må køretøjet ikke

eksporteres, da Motorstyrelsen skal have mulighed for at indkalde køretøjet til besigti-

gelse i en synshal

–

uanset eventuelt allerede foretaget syn.

4. Eksport

Efter besigtigelsesperiodens udløb kan køretøjet

eksporteres.

Ejeren af køretøjet er

forpligtet til at opbevare dokumentation for eksporten samt den foretagne værdifast-

sættelse til brug for eventuel kontrol,

jf. boks 3.

Som led i kontrol med selvanmelderes

værdifastsættelser (pristjek) gennemgås også dokumentationen i forhold til eksport

. I

2017 gennemførte det tidligere SKAT omkring 1.800 pristjek, hvor dokumentationen

dermed blev kontrolleret.

Boks 3. Krav til dokumentation ved eksport

Efter registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, skal der ved anmodning om godtgørelse for køretøjer,

der er registreret for mere end 10 år siden, og andre køretøjer, som Skatteforvaltningen udvælger,

afleveres en synsrapport om køretøjets stand. Efter samme bestemmelse skal der fremvises doku-

mentation for, at køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret (DMR) og udført fra Danmark.

Skatteforvaltningen har den 17. februar 2017 udsendt vejledning om krav til dokumentation ved ek-

sport af et køretøj. Det præciserer heri, at der skal fremlægges dokumentation for ejerskab af køretø-

jet, såfremt ejer ikke er registreret i Køretøjsregisteret (DMR), samt for salg og udførsel af køretøjet.

Denne dokumentation kan fx bestå af en salgsfaktura samt af et fragtbrev eller dokumentation for, at

køretøjet er registreret i et andet land.

Krav til dokumentation gælder uanset, om køretøjerne værdifastsættes af Motorstyrelsen eller af

selvanmeldere.

Kilde: Skatteministeriet.

5. Udbetaling

Hvis Motorstyrelsen ikke i besigtigelsesperioden på de 14 dage har indkaldt et køretøj

til besigtigelse,

udbetales

godtgørelsen automatisk af Skattestyrelsen.

Et pristjek kontrollerer, om selvanmelderes værdifastsættelse af et køretøj ligger på niveau eller inden for

et tolerancespænd af, hvad Motorstyrelsen ville værdifastsætte køretøjet til.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

3. Udviklingen i antal værdifastsatte køretøjer og udbetalt eksportgodt-

gørelse

Siden eksportgodtgørelsesordningen blev indført i 2002, er det samlede antal af vær-

difastsatte køretøjer til eksport steget fra ca. 1.200 køretøjer i 2002 til 37.000 køretøjer

i 2017,

jf. figur 2.

Samtidig er udbetalingerne af eksportgodtgørelse steget fra i alt ca.

14 mio. kr. i 2002 til ca. 1,2 mia. kr. i 2017,

jf. figur 3.

Det bemærkes, at datakvaliteten

før 2013 er behæftet med væsentlig usikkerhed, da opgørelserne før implementerin-

gen af Køretøjsregistret (DMR) i 2012 er foretaget manuelt.

Udviklingen i antal værdifastsættelser og udbetalt eksportgodtgørelse, 2002 til 2017

Figur 2. Udvikling i antal værdifastsatte ek-

sportkøretøjer

Figur 3. Udvikling i udbetalt eksportgodt-

gørelse

Anm.: Antal værdifastsættelser og udbetalt eksportgodtgørelse i perioden 2002 til 2012

–

dvs. før implementeringen af det

digitale Køretøjsregister (DMR) i 2012

–

er opgjort manuelt og er derfor behæftet med en væsentlig usikkerhed.

Kilde: Skatteministeriet.

Antallet af værdifastsættelser og omfanget af udbetalt eksportgodtgørelse steg mar-

kant i årene 2005 til 2008. Det skal formentlig ses i sammenhæng med højkonjunktu-

ren i perioden med højt indenlandsk udbud af og udenlandsk efterspørgsel efter

brugte køretøjer samt indførelsen af selvanmelderordningen for brugte køretøjer i

2006 på forsøgsbasis.

Fra 2008 til 2009 skete der et markant fald i både antal værdifastsættelser og udbeta-

linger af eksportgodtgørelse. Det skyldes formentlig en kombination af den økonomi-

ske afmatning i kølvandet på finanskrisen samt indførelsen af syn på køretøjer til ek-

sport i 2008.

I perioden 2011-2012 ses en svag stigning i antal værdifastsatte eksportkøretøjer i

kombination med en markant stigning i udbetalt eksportgodtgørelse. Det betyder, at

eksportgodtgørelsen pr. køretøj er steget henover perioden. Det kan formentlig henfø-

res til en højere værdi af de eksporterede køretøjer, bl.a. fordi bilparken blev fornyet

og dermed steg i værdi under højkonjunkturen forud for finanskrisen som følge af den

øgede import af nye køretøjer

Den markante stigning i udbetalt eksportgodtgørelse fra 2011 til 2012 kan også skyldes usikkerhed i data

fra før 2013.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

I perioden 2012-2017 har antallet af værdifastsættelser og udbetalinger af eksport-

godtgørelse udviklet sig nogenlunde stabilt. Siden implementeringen af Køretøjsregi-

stret (DMR) medio 2012 har udbetalingerne ligget på knap 1,2 mia. kr. årligt i gennem-

snit.

Den største andel af den samlede eksportgodtgørelse udbetales for de køretøjer, som

selvanmeldere har værdifastsat,

jf. figur 4.

Det skyldes bl.a., at selvanmeldere værdi-

fastsætter ca. 65 pct. af køretøjerne til eksport, mens Motorstyrelsen står for ca. 35

pct. af værdifastsættelserne. Hertil kommer, at den gennemsnitlige udbetalte eksport-

godtgørelse pr. køretøj er højere for de køretøjer, som er værdifastsat gennem selvan-

melderordningen, end for køretøjer der er værdifastsat af det tidligere SKAT,

jf. figur 5.

Udviklingen i udbetalt eksportgodtgørelse for hhv. selvanmeldere og det tidligere SKAT

Figur 4. Samlet udbetalt eksportgodtgø-

relse (kr.)

Figur 5. Gns. udbetalt eksportgodtgørelse

pr. køretøj (kr.)

Anm.: Den samlede udbetalte eksportgodtgørelse dækker over de udbetalte beløb for alle køretøjer i perioden 2013 til 2017

fordelt på hhv. selvanmelderes værdifastsættelser og værdifastsættelser foretaget af det tidligere SKAT. Fra perioden før

2013 foreligger der ikke opgørelser over udbetalt eksportgodtgørelse opdelt på hhv. selvanmeldere og det tidligere SKAT.

Kilde: Skatteministeriet.

Niveauforskellen mellem de udbetalte beløb for køretøjer værdifastsat af henholdsvis

selvanmeldere og det tidligere SKAT kan muligvis skyldes en forskel i sammensætnin-

gen af de køretøjer, der værdifastsættes af henholdsvis selvanmeldere og af Skatte-

forvaltningen. Hertil kommer, at værdifastsættelsen af brugte køretøjer beror på et

skøn, idet der ikke findes en entydig og objektivt korrekt pris for brugte køretøjer. Skat-

teforvaltningen

anvender derfor et såkaldt ”tolerancespænd”, der betyder, at såfremt

den selvangivne værdi af et køretøj falder inden for et vist spænd af, hvad Skattefor-

valtningen ville have værdifastsat køretøjet til, så accepteres værdifastsættelsen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

4. Løbende tiltag ved eksportgodtgørelsesordningen

Siden lovændringen i 2008, hvor virksomheder fik mulighed for at selvanmelde vær-

dien af brugte køretøjer til eksport

–

med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse

–

er der blevet gennemført en række løbende tiltag i forhold til eksportgodtgørelses-

ordningen.

Da det efter lovændringen i 2008 blev konstateret, at køretøjer ældre end 10 år blev

forsøgt eksporteret, selvom de ikke var i registreringsklar stand, blev der med lov nr.

1338 af 19. december 2008 indført krav om obligatoriske syn af køretøjer over 10 år.

Herudover blev der lagt op til, at en betydelig andel af køretøjerne under 10 år skulle

udtages til syn. Med lovændringen blev der lagt op til, at der samlet set foretages syn

af en tredjedel af alle køretøjer, der eksporteres. Det obligatoriske syn af køretøjer

over 10 år samt syn af en betydelig andel af køretøjerne under 10 år blev således ind-

ført for at imødegå udfordringerne.

I forbindelse med lovændringen i december 2008 blev Folketinget gjort opmærksom

på, at der var udfordringer med selvmelderordningen. Af bemærkningerne til lovforsla-

get fremgår således, at

”der eksporteres årligt omkring 60.000 køretøjer og udbetales

omkring 1 mia. kr. i godtgørelse”.

Det fremgår samtidig, at

”en stikprøvekontrol har

vist, at 15-20 pct. af de køretøjer, der var søgt godtgørelse for, ikke opfylder kravene

til udbetaling

af godtgørelse”.

Desuden bemærkes det, at der er

”eksempler på, at kø-

retøjer er værdiansat for højt i ansøgningen om godtgørelse”.

Efterfølgende har det tidligere SKAT i perioden 2015-2018 igangsat og gennemført en

række undersøgelser samt efterfølgende tiltag for at forebygge fejl og sikre større re-

gelefterlevelse i forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelse. I perioden 2016-

2018 har Skatteministeriets Koncernrevision ligeledes undersøgt området. På bag-

grund af de løbende undersøgelser er der foretaget en række stramninger af regel-

grundlaget og i administrationen, herunder:



Op til 2012 gennemførte det tidligere SKAT manuel kontrol af selvanmelderes

værdifastsættelser på motorekspeditionskontorerne. Fra 2014 til 2015 har det

tidligere SKAT systematisk haft et kontroltryk med selvanmelderes værdifast-

sættelser på 5 pct. gennem en risikobaseret kontrol. Kontroltrykket blev fra

2016 og frem øget fra 5 til 10 pct.

I perioden 2016-2017

blev der indført en ”kravlegårdsordning”, hvor alle nye

selvanmeldere følges tæt de første tre måneder. Desuden blev kravene til do-

kumentation, herunder for ejerskab og udførsel af køretøjer, skærpet.

Det tidligere SKAT skærpede i 2017 praksis, så selvanmeldere skal anmode

om eksportgodtgørelse mindst 14 dage før, at køretøjer eksporteres, så Skat-

teforvaltningen har mulighed for at besigtige køretøjerne inden udbetaling af

eksportgodtgørelse. Såfremt køretøjerne udtages til besigtigelse, må køretø-

jerne ikke eksporteres, før besigtigelsen er foretaget.

I 2017 blev minimumssikkerhedsstillelsen for virksomheder, der anmoder om

registrering som selvanmeldere, ved lov forhøjet fra 200.000 til 500.000 kr.



SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Forhøjelsen er implementeret af Skatteforvaltningen i 2018. I forlængelse

heraf er Motorstyrelsen ved at implementere en såkaldt ”trappemodel”,

som

var forudsat ved lovændringen, hvor sikkerhedsstillelsen som udgangspunkt

gøres afhængig af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar,

forretningsomfang mv. Formålet med trappemodellen er at sikre, at den stil-

lede sikkerhed er proportional med statens risiko ved ordningen. Trappemo-

dellen forventes færdigudviklet primo 2019.



Som følge af aftale om

Omlægning af bilafgifterne

fra september 2017 er der

derudover igangsat udvikling af en systemmæssig kontrol (semiautomatisk

værdifastsættelse), hvor de værdier, som selvanmeldere indtaster i Køretøjs-

registret (DMR), automatisk sammenholdes med prisdata for lignende køretø-

jer. Dette vil kunne fungere som en grovsortering ift. kontrol, øge ensartethe-

den i vurderingerne og gøre det enklere for både selvanmeldere og Motorsty-

relsen at fastsætte en retvisende værdi. Systemet med semiautomatiske vær-

diansættelse forventes færdigudviklet i 2019 eller primo 2020.

Alle vejlednings- og kontrolaktiviteter er i dag videreført fra det tidligere SKAT og sam-

let hos Motorstyrelsen, der blev etableret den 1. juli 2018. Etableringen af Motorstyrel-

sen skal bl.a. sikre en mere sammentænkt kontrol- og vejledningsindsats i alle led af

eksportgodtgørelsesprocessen

–

hvor kontrollen og vejledningen på eksportområdet

tidligere var organisatorisk adskilt i hhv. det tidligere

SKAT Indsats og SKAT Kunde-

service.

Et centralt formål med etableringen af Motorstyrelsen som en særskilt styrelse

i Skatteforvaltningen var således at styrke fagligheden på området og øge det ledel-

sesmæssige fokus.

Herudover blev der i september 2018 igangsat en række initiativer for at styrke kon-

trollen med eksportgodtgørelse,

jf. boks 4.

Initiativerne er under implementering.

Boks 4. Initiativer på eksportområdet



Hårdere kurs over for selvanmeldere:

Motorstyrelsen skærper linjen over for selvanmel-

dere, der ikke holder sig inden for lovens rammer, herunder øget brug af advarsler og om

nødvendigt fratagelse af virksomheders adgang til selvanmelderordningen.

Kontroltryk på 10 pct.:

Motorstyrelsen fastholder fremadrettet en målsætning om et risi-

kobaseret kontroltryk på 10 pct. Det betyder, at der gennemføres pristjek på 10 pct. af de

ca. 25.000 køretøjer, der årligt selvanmeldes til eksport

Nyt myndighedssamarbejde:

Motorstyrelsen styrker samarbejdet med Færdselsstyrel-

sen med henblik på at styrke kvaliteten af de syn, som foregår i synshallerne. Det skal ses

i lyset af, at mange af de køretøjer, for hvilke der udbetales eksportgodtgørelse, skal igen-

nem et syn, før der kan udbetales godtgørelse.



Strammere lovgivning for nægtelse af virksomheder adgang til selvanmelderordnin-

gen:

Ved Folketingets åbning i oktober 2018 blev der fremsat et lovforslag, hvori det ind-

går, at der fremover også vil kunne inddrages oplysninger om tidligere handlinger, som

virksomhedens ejer, bestyrelse mv. har foretaget, når en virksomhed anmoder om at blive

registreret som selvanmelder. Der er tale om en væsentlig udvidelse af den undersøgelse,

som foretages i forbindelse med registrering som selvanmelder.

Kild

Kilde: Skatteministeriet.

Et pristjek kontrollerer, om selvanmelderes værdifastsættelse af et køretøj ligger på niveau eller inden for

et tolerancespænd af, hvad Motorstyrelsen ville værdifastsætte køretøjet til.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

5. Regelefterlevelse ved eksportgodtgørelsesordningen

På baggrund af en række undersøgelser i perioden 2016-2017, hvor der blev konsta-

teret udfordringer med anvendelsen af eksportgodtgørelsesordningen, er der foretaget

en stikprøveundersøgelse af regelefterlevelsen på eksportområdet med henblik på at

afdække udfordringerne på området nærmere.

Ved undersøgelsen er der foretaget kontrol af 550 tilfældigt udvalgte køretøjer,

jf. boks

Med afsæt i resultaterne af undersøgelsen af regelefterlevelsen på eksportområdet

er der estimeret beregningstekniske skattegab inden for tre typer af fejlkategorier. De

beregningsteknisk opgjorte skattegab er ikke udtryk for uberettigede udbetalinger. Det

skyldes bl.a., at de estimerede skattegab ikke tager højde for kontrolaktiviteter som

led i administrationen af eksportgodtgørelsesordningen, ligesom der med definitionen

af skattegab heller ikke sondres mellem mindre eller mere alvorlige fejl. Alle typer af

fejl indregnes derfor fuldt ud i de beregningstekniske skattegab.

Boks 5. Metode for compliance-undersøgelse af eksportgodtgørelsesordningen

Undersøgelsen er en såkaldt compliance-undersøgelse, som anvendes på forskellige områder til at undersøge

skatteydernes regelefterlevelse. Undersøgelsens resultater rapporteres i denne evaluering.

I undersøgelsen er der udvalgt 550 køretøjer ved en simpel tilfældig udvælgelse mhp. at undersøge regelefterle-

velsen. Data er indsamlet i perioden marts 2017 til marts 2018 og er efterfølgende blevet analyseret frem mod

november 2018.

364 af anmodningerne om eksportgodtgørelse er angivet via selvanmelderordningen, mens de resterende 186 er

angivet af virksomheder eller personer, der ikke er omfattet af selvanmelderordningen. I disse 186 tilfælde har

det tidligere SKAT værdifastsat køretøjerne.

Samtlige køretøjer, der udtages til kontrol, gennemgår en række fast definerede og ensartede kontrolhandlinger,

herunder bl.a. visitering, fysisk inspektion af køretøjet, kontrol af ejerskabsdokumentation og kontrol af udfør-

selsdokumentation. Desuden bliver selvanmelderes værdifastsættelse af køretøjet kontrolleret.

Den fysiske inspektion af køretøjerne er udført med bistand fra inspektører fra Færdselsstyrelsen, da Færdsels-

styrelsen har kompetencen til at vurdere køretøjernes fysiske og tekniske stand.

Efter kontrollen er de køretøjer, hvor der er konstateret fejl, blevet inddelt i tre fejlkategorier: i) selvanmelders

værdifastsættelser af køretøjer, ii) dokumentationen, der lægges til grund ved anmodninger af eksportgodtgø-

relse og iii) køretøjets stand forud for eksport.

Herefter er der for hver fejlkategori estimeret et beregningsteknisk skattegab ved at summere konstaterede fejl

og multiplicere denne sum med de udvalgte køretøjers andel af det samlede antal eksporterede køretøjer. Det

bemærkes, at der ikke sondres mellem mindre eller alvorlige fejl i de beregningsteknisk opgjorte skattegab for

så vidt angår dokumentation og besigtigelse af køretøjets stand. Herudover tages der i de estimerede bereg-

ningstekniske skattegab ikke højde for kontrolaktiviteter som led i administrationen af eksportgodtgørelsesord-

ningen.

I løbet af kontrolperioden har skatteydere desuden haft mulighed for at forelægge relevante oplysninger og do-

kumentation og herefter genanmode om eksportgodtgørelse. Godkendte genanmodninger er fratrukket de be-

regningstekniske skattegabsestimater.

Kilde: Skatteministeriet.

I undersøgelsen er der fundet fejl ved 207 ud af de 550 tilfældigt udvalgte køretøjer

(ca. 38 pct.) som følge af køretøjernes fysiske stand, manglende eller utilstrækkelig

dokumentation og fejl i selvanmelderes værdifastsættelser.

De konstaterede fejl i forbindelse med vurderingen af køretøjernes stand (besigtigel-

sen) samt fejl ved dokumentation vedrører både de køretøjer, der er værdifastsat af

Motorstyrelsen, og som selvanmeldere har værdifastsat med henblik på eksport. Fejl i

forbindelse med værdifastsættelserne er kun aktuelt for de selvanmeldte køretøjer.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Undersøgelsen af regelefterlevelsen skal ses i sammenhæng med, at såfremt der er

fejl og mangler ved dokumentationen eller ved besigtigelsen, så reguleres beregnings-

teknisk hele eksportgodtgørelsesbeløbet uanset fejlens karakter. Køretøjerne vil derfor

have en vis værdi, som vil give anledning til eksportgodtgørelse, hvis fejlen udbedres.

Størrelsen heraf er ukendt. Ved fejl i værdifastsættelsen sker der typisk ikke en regu-

lering af hele godtgørelsesbeløbet, men kun en del heraf.

Værdifastsættelse af køretøjer

Forud for eksport af et brugt køretøj, hvor der anmodes om eksportgodtgørelse, skal

køretøjet værdifastsættes. Værdien af køretøjet skal efter gældende regler fastsættes

som prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et sammenligneligt køretøj i normalt

vedligeholdt stand. På baggrund af køretøjets værdi beregnes eksportgodtgørelsen,

jf.

afsnit 2.

Virksomheder, der er registreret som selvanmeldere hos Motorstyrelsen, kan selv

værdifastsætte køretøjer til eksport. Selvanmeldere værdifastsætter ca. 65 pct. af kø-

retøjerne til eksport, mens Motorstyrelsen står for ca. 35 pct. af værdifastsættelserne.

Værdifastsættelsen af brugte køretøjer beror på et skøn, da der ikke findes en entydig

og objektivt korrekt pris for brugte køretøjer. Motorstyrelsen anvender derfor et såkaldt

”tolerancespænd”, der betyder, at såfremt værdien af et køretøj falder inden for

et ri-

meligt spænd, så accepteres værdifastsættelsen. Tolerancespændet varierer med

prisniveauerne for køretøjerne. For dyrere køretøjer anvendes således et bredere

spænd opgjort i kroner. Da eksportgodtgørelsen beregnes på baggrund af køretøjets

værdi ved eksport, vil selvanmeldere have incitament til at værdifastsætte køretøjerne

med henblik på størst mulig eksportgodtgørelse.

I undersøgelsen af regelefterlevelsen blev det vurderet, at 107 ud af 364 selvanmeldte

værdifastsættelser lå uden for Motorstyrelsens tolerancespænd, hvilket svarer til en

fejlandel på ca. 29 pct. De 107 køretøjer blev i gennemsnit reguleret med ca. 7.000

kr.,

jf. tabel 1.

Såfremt resultaterne overføres til samtlige selvanmeldte køretøjer, hvor der er anmo-

det om eksportgodtgørelse, svarer det til et beregningsteknisk skattegab på ca. 60

mio. kr. som følge af fejl ved værdifastsættelser,

jf. tabel 2.

Det beregnede skattegab

tager ikke højde for efterfølgende kontrolaktiviteter som led i administrationen af ek-

sportgodtgørelsesordningen,

jf. afsnit 6.

Tabel 1. Reguleringsbeløb som følge af fejl i værdifastsættelser for selvanmeldere

Køretøjer

med fejl

(antal)

107

Køretøjer udta-

get til kontrol

(antal)

364

Fejl-

andel

(pct.)

Beregningsteknisk

skattegab

(mio. kr.)

59,9

Gns. regule-

ringsbeløb

(kr.)

7.151

Fejltype

Værdifastsættelse

Kilde: Skatteministeriet.

For de køretøjer, der ved kontrol er blevet vurderet til ikke at have en værdi inden for

tolerancegrænsen, gælder det, at 41 pct. af køretøjerne reguleres med 0-20 pct. af det

anmodede godtgørelsesbeløb, mens knap 29 pct. af de regulerede køretøjer regule-

res med mindst 30 pct. af det anmodede beløb,

jf. tabel 2.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Tabel 2. Reguleringerne af selvanmelderes værdifastsættelser: Reguleringernes andel af an-

modet godtgørelsesbeløb.

Interval, pct.

< 0 (dvs. større godtgørelse end anmodet)

0 - 20 pct.

21 pct. - 30 pct.

31 pct. - 40 pct.

> 40 pct.

I alt

Kilde: Skatteministeriet.

Antal

107

Andel (pct.)

100

Hovedparten (63 pct.) af de køretøjer, hvor der foretages en regulering af eksportgodt-

gørelsen, bliver reguleret for mellem 0 og 10.000 kr. pr. køretøj,

jf. figur 6.

Figur 6. Fordeling af regulerede beløb

Antal

0 - 4.999

5.000 - 9.999 10.000 - 14.999

> 15.000

Antal

Kilde: Skatteministeriet.

Dokumentation ved anmodninger om eksportgodtgørelse

Ved undersøgelsen af eksportgodtgørelsesordningen er dokumentationen for samtlige

tilfældigt udvalgte køretøjer kontrolleret, hvilket omfatter både selvanmeldte køretøjer

og køretøjer, som værdifastsættes af Motorstyrelsen.

Der er i undersøgelsen kontrolleret dokumentation blandt andet for, at køretøjet føres

ud af landet (fx fragtbreve), ejerskab (fx registreringsafgiftsattest) og for salg til uden-

landsk køber (fx salgsfaktura). Fejltyperne ved dokumentationen kan derfor omfatte alt

fra, at dokumentationen i første omgang ved en fejl ikke er indsendt, til at ejeren af et

køretøj fx ikke kan påvise, at køretøjet er udført. Uanset fejltype gælder, at såfremt

den nødvendige dokumentation ikke kan fremskaffes, kan der ifølge gældende regler

ikke udbetales eksportgodtgørelse.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Der er konstateret fejl i dokumentationen for 24 ud af de 550 kontrollerede køretøjer,

hvilket svarer til 4 pct. af køretøjerne. Såfremt dokumentationen findes utilstrækkelig,

bliver anmodningen om eksportgodtgørelse afvist i sin helhed. For de køretøjer, der

havde fejl ved dokumentationen, er eksportgodtgørelsen gennemsnitligt blevet regule-

ret med ca. 50.000 kr. pr. køretøj,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Reguleringsbeløb som følge af fejl ved dokumentation

Køretøjer

med fejl

(antal)

Køretøjer udta-

get til kontrol

(antal)

550

Fejl-

andel

(pct.)

Beregningsteknisk

skattegab

(mio. kr.)

93,7

Gns. regule-

ringsbeløb

(kr.)

50.619

Fejltype

Dokumentation

Anm.: Undersøgelsens resultater er korrigeret for de køretøjer, der har genanmodet om eksportgodtgørelse og har kunnet

påvise korrekt dokumentation. Som følge heraf har disse køretøjer fået eksportgodtgørelsen godkendt.

Kilde: Skatteministeriet.

Såfremt resultaterne overføres til samtlige køretøjer, hvor både selvanmeldere og Mo-

torstyrelsen har værdifastsat køretøjerne med henblik på eksportgodtgørelse, kan der

estimeret et beregningsteknisk skattegab på ca. 94 mio. kr. som følge af fejl ved do-

kumentation. Det beregnede skattegab tager ikke højde for efterfølgende kontrolaktivi-

teter som led i administrationen af eksportgodtgørelsesordningen,

jf. afsnit 6.

Køretøjets stand forud for eksport

I undersøgelsen er samtlige 550 tilfældigt udvalgte køretøjer indkaldt til en fysisk in-

spektion, der foretages af Færdselsstyrelsen bilinspektører. De 550 køretøjer omfatter

både virksomhedernes selvanmeldte køretøjer og køretøjer, der værdifastsættes af

Motorstyrelsen.

Der er ved den fysiske inspektion af køretøjerne konstateret forskellige fejl og mangler

ved køretøjernes stand. Et køretøj skal ifølge lovgivningen

være i ”registreringsklar

stand”, når det føres

ud af landet, for at være berettiget til at få udbetalt eksportgodt-

gørelse. Såfremt et køretøj ikke vurderes at være i registreringsklar stand, kan der

være tale om mindre fejl som fx en manglende lygte eller en ridse i forruden eller mere

alvorlige fejl, der resulterer i et kørselsforbud. Der er ikke ved de fysiske ekspeditioner

fundet så alvorlige fejl, at der er udstedt kørselsforbud.

I forbindelse med den fysiske inspektion af køretøjerne blev der konstateret fejl i 76 ud

af de 550 tilfælde, hvilket svarer til 14 pct. af køretøjerne. Køretøjerne blev som følge

heraf gennemsnitligt reguleret med ca. 21.000 kr. pr. køretøj,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Reguleringsbeløb som følge af mangler ved køretøjernes stand

Køretøjer

med fejl

(antal)

Køretøjer udta-

get til kontrol

(antal)

550

Fejl-

andel

(pct.)

Beregningsteknisk

skattegab

(mio. kr.)

130,2

Gns. regule-

ringsbeløb

(kr.)

21.491

Fejltype

Besigtigelse

Kilde: Skatteministeriet.

Såfremt undersøgelsens resultater overføres til samtlige køretøjer, hvor der er anmo-

det om eksportgodtgørelse, kan det beregningstekniske skattegab estimeres til ca.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

130 mio. kr. som følge af fejl og mangler, der ville kunne identificeres ved en fysisk in-

spektion,

jf. tabel 4.

Der tages i beregningen ikke højde for, at køretøjerne fortsat vil

have en værdi, som kan give anledning til eksportgodtgørelse, hvis fejlen berigtiges.

Størrelsen heraf er ukendt.

Reguleringsbeløb fordelt på selvanmeldere og ikke-selvanmeldere

I undersøgelsen af regelefterlevelsen er det endvidere undersøgt, hvordan de tre fejl-

typer fordeler sig for henholdsvis køretøjer anmeldt af selvanmeldere og ikke-selvan-

meldere.

Undersøgelsen viser, at selvanmeldere samlet set har en højere fejlandel end de kø-

retøjer, der er blevet værdifastsat af det tidligere SKAT,

jf. tabel 5.

Omvendt er der hø-

jere fejlandele for ikke-selvanmeldere for de to fejlkategorier, der er relevante for både

selvanmeldere og ikke-selvanmeldere. Ikke-selvanmeldere har således fejlandele på

ca. 7 og 22 pct. for henholdsvis fejl og mangler ved dokumentation og besigtigelse

mod hhv. ca. 3 og 10 pct. for selvanmeldere.

Med etableringen af Motorstyrelsen er både kravene til den nødvendige dokumenta-

tion samt praksis for gennemgang af dokumentationen blevet skærpet. Som følge af

den ændrede praksis i Motorstyrelsen, vil der derfor ikke i dag være tale om et skatte-

gab på ca. 60 mio. kr. for ikke-selvanmeldere i forbindelse med fejl ved dokumenta-

tion.

Tabel 5. Fordeling af fejltyper for hhv. selvanmeldere og ikke-selvanmeldere

Fejltype

Selvanmeldere

Beregningsteknisk

skattegab

(mio. kr.)

59,9

33,3

83,1

Ikke-selvanmeldere

Beregningsteknisk

skattegab

Fejlandel

(mio. kr.)

(pct.)

60,3

47,1

7,3

22,2

Fejlandel

(pct.)

29,2

2,7

9,9

Værdifastsættelse

Dokumentation

Besigtigelse

Anm.: 1) Værdifastsættelse omfatter bl.a. fejl i selvanmelderes værdifastsættelse. Dokumentation omfatter bl.a. fejl vedr.

dokumentation af ejerskab og udførsel af køretøjerne. Besigtigelse af køretøj omfatter bl.a. fejl konstateret ved besigtigelse,

visitering af køretøjerne, tilbagekaldte anmodninger og ny værdifastsættelse ved genanmodninger (ikke-selvanmeldere). 2)

Fejlandelen er endvidere vægtet i forhold til antal anmodninger i den givne kontrolperiode

Kilde: Skatteministeriet.

Reguleringer i forhold til virksomheders antal eksportanmodninger

Herudover er det undersøgt, om der er en høj fejlandel blandt de selvanmeldere, der

har flest eksportanmodninger, sammenholdt med de selvanmeldere i undersøgelsens

stikprøve, som havde færre end 10 anmodninger,

jf. tabel 6.

Resultaterne viser, at der generelt er en stor spredning i fejlandele for de større selv-

anmeldere. Derudover er der stort set ikke forskel i den gennemsnitlige fejlandel for

selvanmeldere med et højt antal anmodninger og selvanmeldere med færre end 10

anmodninger,

jf. tabel 6.

Det indikerer således, at der både er udfordringer med regelefterlevelsen blandt større

såvel som mindre selvanmeldere.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

Tabel 6. Antal anmodninger, antal fejl, fejlprocent og gennemsnitligt reguleringsbeløb fordelt

på selvanmeldere

Antal an-

modninger

162

202

364

Fejlandel

(pct.)

41,8

Gennemsnitligt regule-

ringsbeløb (kr.)

10.173

-117

5.577

995

1.874

4.240

5.901

7.061

14.951

5.325

6.810

14.704

Selvanmelder

Selvanmelder 1

Selvanmelder 2

Selvanmelder 3

Selvanmelder 4

Selvanmelder 5

Selvanmelder 6

Selvanmelder 7

Selvanmelder 8

Selvanmelder 9

Selvanmelder 1-9 (samlet)

Øvrige selvanmeldere

I alt

Antal fejl

152

Anm.: Øvrige selvanmeldere omfatter selvanmeldere med færre end 10 anmodninger.

Kilde: Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

6. Resultater af Skatteforvaltningens indsats og kontrol

Som led i Motorstyrelsens kontrolaktiviteter foretages der kontrol af selvanmelderes

værdifastsættelser. Det sker i form af såkaldte pristjek,

jf. boks 6.

Boks 6. Beskrivelse af pristjek

pristjek

kontrollerer, om selvanmelderes værdifastsættelser af et køretøj ligger på niveau, eller

inden for et tolerancespænd af, hvad Motorstyrelsen ville værdifastsætte køretøjet til. Til vurderingen

heraf sammenligner Motorstyrelsen derfor med handelsværdien fo r tilsvarende køretøjer.

Motorstyrelsen udtager virksomheder, der selvanmelder, på baggrund af en vurdering af, hvor sand-

synligheden for at manglende regelefterlevelse er størst. Der anvendes derfor en såkaldt

risikobase-

ret udvælgelse

til kontrol.

Motorstyrelsen hævede fra 2016 og frem kontroltrykket med selvanmelderes værdifastsættels er fra 5

til 10 pct. Det betyder, at Motorstyrelsen i dag kontrollerer 10 pct. af værdifastsættelserne af selvan-

meldte køretøjer til eksport.

Kontroltrykket kan opgøres på to måder: i) ved tidspunktet for anmeldelse af et køretøj til eksport og

ii) tidspunktet for gennemførelse af et pristjek. Et køretøj, der fx er anmeldt til eksport i 2016, kan

blive udtaget til pristjek i 2017. Der er derfor en tidsmæssig forskydning mell em eksporttidspunktet

og tidspunktet for gennemførsel af pristjek. Motorstyrelsen har ved opgørelsen af pristjek i perioden

2015 til 2017 opgjort kontroltrykket efter tidspunktet for anmeldelse af et køretøj til eksport. Da der

blev udtaget en højere andel end 10 pct. af de selvanmeldte køretøjer til eksport i 2016, hvoraf flere

først fik gennemført et pristjek i 2017, fremgår der en ujævn fordeling særligt i perioden 2016 til

2017. Såfremt der derfor er anmodet om eksportgodtgørelse i december 2016, og kør etøjet først

udtages til pristjek i februar 2017, vil kontrol af det pågældende køretøj indgå for 2016.

Kilde: Skatteministeriet.

På køretøjer eksporteret i perioden 2015 til 2017 er der i alt foretaget ca. 6.150 pris-

tjek. Heraf er der foretaget regulering i forbindelse med ca. 3.900 pristjek, dvs. for næ-

sten to tredjedele af alle pristjek. Pristjekkene af selvanmelderes værdifastsættelser

har medført en gennemsnitlig regulering pr. køretøj på ca. 18.000 kr.,

jf. tabel 7.

Tabel 7. Udviklingen i kontroltryk og regulerede beløb i perioden 2015 til 2017

Regule-

ringer

(antal)

1.023

2.008

888

3.919

Regule-

ring

(pct.)

Reguleret

beløb i alt

(mio. kr.)

Gns. reguleret

beløb pr. køretøj

(kr.)

19.235

20.176

12.588

18.211

Gns. regulering ift. godt-

gørelse pr. køretøj

(pct.)

År

2015

2016

2017

I alt

Pristjek

(antal)

1.397

2.901

1.854

6.152

Anm.: 1) Reguleringsbeløbet angiver, i hvilket omfang Skatteforvaltningens pristjek har givet anledning til at regulere de

beløb, som udbetales i eksportgodtgørelse i forbindelse med selvanmeldte køretøjer. 3)

Reguleret beløb i pct. af godtgø-

relse angiver, hvor stor en andel reguleringsbeløbet udgør af den udbetalte eksportgodtgørelse på de regulerede køretøjer

(dvs. de køretøjer, der er reguleret pba. pristjek).

Kilde:

Skatteministeriet.

Pristjekkene har medført væsentligt højere gennemsnitlige reguleringsbeløb (ca.

18.000 kr.) end reguleringerne af værdifastsættelsen i compliance-undersøgelsen (ca.

7.000 kr.), hvor køretøjerne var tilfældigt udvalgte. Det skal ses i sammenhæng med,

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

at Skatteforvaltningen anvender en risikobaseret udvælgelse til kontrol. Den risikoba-

serede kontrol har til formål at regulere værdifastsættelsen for de køretøjer, hvor fej-

lene i værdifastsættelsen er størst.

Resultaterne af compliance-undersøgelsen estimerer et beregningsteknisk skattegab

på ca. 60 mio. kr. som følge af selvanmelderes fejl i værdifastsættelser før Skattefor-

valtningens indsats. Skatteforvaltningens risikobaserede kontrol med selvanmelderes

værdifastsættelser har medført reguleringer for gennemsnitligt 24 mio. kr. årligt i perio-

den 2015-2017,

jf. tabel 8.

Det vil sige, at 40 pct. af det beregningstekniske skattegab

bliver reguleret.

Tabel 8. Regulering af eksportgodtgørelse for værdifastsættelser

Reguleret beløb som følge af pris-

tjek

(mio. kr.)

24,0

Beregningsteknisk skattegab

(mio. kr.)

59,9

Kilde: Skatteministeriet.

Difference

(mio. kr.)

35,9

Når en ikke-selvanmelder anmoder om værdifastsættelse af et køretøj til eksport, gen-

nemgås al dokumentation for udførsel af køretøjer, herunder bl.a. salgsfaktura, udfør-

selsdokumentation mv. Denne praksis er skærpet som led i etableringen af Motorsty-

relsen. Disse kontrolaktiviteter skønnes at reducere det beregningstekniske skattegab

med ca. 60 mio. kr.,

jf. tabel 9.

Tabel 9. Regulering af eksportgodtgørelse ved dokumentation

Reguleret beløb som følge af Skat-

teforvaltningens indsats

(mio. kr.)

60,3

Beregningsteknisk skattegab

(mio. kr.)

93,7

Kilde: Skatteministeriet.

Difference

(mio. kr.)

33,4

I undersøgelsen af regelefterlevelsen er der estimeret et beregningsteknisk skattegab

på ca. 130 mio. kr. ved besigtigelsen af

køretøjers stand

forud for eksport,

jf. tabel 10.

Køretøjerne vil fortsat have en vis værdi, som vil give anledning til eksportgodtgørelse,

hvis fejlen berigtiges. Størrelsen heraf er ukendt. Det beregningstekniske skattegab

tager ikke højde herfor.

Tabel 10. Regulering af eksportgodtgørelse ved besigtigelse af køretøjets stand

Korrigeret værdi efter udbedring af

fejl

(mio. kr.)

Beregningsteknisk skattegab

(mio. kr.)

130,2

Kilde: Skatteministeriet.

Difference

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Evaluering af eksportgodtgørelsesordningen for køretøjer, der eksporteres til udlandet

7. Konklusion

Der er udarbejdet en undersøgelse af regelefterlevelsen på eksportområdet, som

har afdækket både omfanget og typen af fejl med afsæt i 550 tilfældigt udvalgte kø-

retøjer. De konstaterede fejl kan relateres til fejl ved selvanmelderes værdifastsæt-

telser, den dokumentation, der lægges til grund ved anmodninger om eksportgodt-

gørelse, og køretøjers stand forud for eksport.

De beregningstekniske skattegab opgøres til hhv. ca. 60 mio. kr. som følge af selvan-

melderes fejl i værdifastsættelser, ca. 94 mio. kr. som følge af fejl ved dokumentation

samt ca. 130 mio. kr. som følge af fejl, der er identificeret ved fysisk inspektion af kø-

retøjerne. Der sondres ikke mellem mindre eller alvorlige fejl i de beregningsteknisk

opgjorte skattegab for så vidt angår dokumentation og besigtigelse af køretøjets

stand. Herudover tages der i de estimerede beregningstekniske skattegab ikke højde

for kontrolaktiviteter som led i administrationen af eksportgodtgørelsesordningen.

De beregningsteknisk opgjorte skattegab er

ikke

udtryk for uberettigede udbetalinger.

Samlet set er det Skatteministeriets vurdering, at der er udfordringer med regelefterle-

velsen ved anvendelsen af eksportgodtgørelsesordningen. Skatteministeriet vurderer

derfor, at der er behov for at iværksætte flere initiativer på eksportområdet.