SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Statsrevisorerne 2018-19

Beretning nr. 4 Beretning om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Offentligt

November 2018

— 4/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Refusion af registrerings-

afgift ved eksport af

brugte køretøjer

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

4/2018

Beretning om

refusion af registrerings-

afgift ved eksport af

brugte køretøjer

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-586-2

ISBN pdf 978-87-7434-587-9

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om refusion af registreringsafgift ved

eksport af brugte køretøjer

Siden 2002 har det i medfør af registreringsloven været muligt for virk-

somheder og privatpersoner at få udbetalt restværdien af registreringsaf-

giften af et køretøj, der eksporteres til udlandet. Det blev i 2002 estime-

ret, at der samlet set ville blive udbetalt eksportgodtgørelse for ca. 35 mio.

kr., men SKAT har siden 2013 udbetalteksportgodtgørelse for mere end

1 mia. kr. om året.

Fra 2008 har virksomheder, der er registreret for registreringsafgift, haft

selvanmelderret. Dette indebærer, at de selv har kunnet fastsætte værdi-

en af køretøjer, der eksporteres, og anmode SKAT om eksportgodtgørel-

se på baggrund heraf. Efter idriftsættelsen af Det Digitale Motor Register

(DMR) i 2012 giver selvanmelderretten adgang til, at virksomheder selv

kan angive beløb til godtgørelse direkte i DMR. Selvanmelderne har siden

2013 stået for gennemsnitligt 63 % af værdifastsættelserne, og selvanmel-

derne har i perioden modtaget ca. 70 % af den udbetalte eksportgodtgø-

relse.

Skatteministeriet har haft kendskab til misbrug af ordningen siden 2008,

og dette er underbygget med flere interne rapporter siden 2015. Der er

udbetalt eksportgodtgørelse til køretøjer, der ikke er berettiget hertil, og

køretøjer er blevet værdisat for højt af selvanmeldere, ligesom SKATs

complianceundersøgelse på området viser, at der er sket uberettigede ud-

betalinger i meget betydeligt omfang.

Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets forvaltning af og kontrol

med refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer er

meget utilfredsstillende.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at SKATs kontrol-

indsats på området ikke har været tilrettelagt på en måde, der afspej-

ler SKATs viden om misbrug.

14. november 2018

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker:

•

at SKAT ikke har tilrettelagt kontrollerne af ordningen, så det sikres,

at selvanmelderne oplever en kontinuerlig risiko for at blive opdaget

og sanktioneret, hvis de misbruger ordningen

at SKAT stort set ikke har benyttet sig af lovhjemlen til at nægte at re-

gistrere en virksomhed som selvanmelder eller bringe registrering til

ophør ved mistanke om misbrug

at SKAT reelt ikke har sanktioneret selvanmeldere, der misbruger ord-

ningen, fx ved at udstede bøder.

•

Statsrevisorerne konstaterer, at siden ordningen med selvanmeldere blev

automatiseret med oprettelsen af DMR medio 2012, er antallet af selvan-

meldere steget.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 5

2. Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse .......................... 8

2�½1. SKATs overvågning af udviklingen på området .................................................................. 8

2�½2. SKATs tilrettelæggelse af kontrol med selvanmeldere ................................................ 16

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 24

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 26

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - januar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Registreringsafgift

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets forvaltning af refusion af registre-

ringsafgift ved eksport af brugte køretøjer.

Siden januar 2002 har det i medfør af registreringsafgiftsloven været muligt for virk-

somheder og privatpersoner at få udbetalt restværdien af registreringsafgiften af et

køretøj, der eksporteres til udlandet (eksportgodtgørelse). Ordningen blev indført for

at undgå dobbeltbeskatning af virksomheder, der handler med brugte biler på EU’s

indre marked, og af borgere, der ønsker at flytte til udlandet. SKAT udbetaler ca. 1

mia. kr. årligt i eksportgodtgørelse.

2. Fra april 2008 har virksomheder, der er registreret for registreringsafgift og der-

med har såkaldt selvanmelderret, selv kunnet fastsætte værdien af køretøjer, der ek-

sporteres, og anmode SKAT om eksportgodtgørelse på baggrund heraf. Efter idrift-

sættelsen af Det Digitale Motor Register (DMR) i juni 2012 giver selvanmelderretten

adgang til, at virksomheder selv kan angive beløb til godtgørelse direkte i DMR.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse til selvanmeldere. Rigs-

revisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2018.

Registreringsafgift er en

punktafgift, der betales, når et

nyt køretøj indregistreres og

tages i brug første gang, eller

når et brugt køretøj tages i

brug efter at være blevet im-

porteret til Danmark eller ha-

ve været afmeldt motorregi-

stret.

Selvanmelderret

Virksomheder kan registreres

for registreringsafgift, hvis de

opfylder en række betingel-

ser. Når en virksomhed er re-

gistreret for registreringsaf-

gift, har virksomheden opnået

ret til at være selvanmelder,

hvormed virksomheden får

mulighed for at angive regi-

streringsafgift og anmode om

eksportgodtgørelse elektro-

nisk via DMR.

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets forvaltning af og kontrol med udbetalin-

gen af eksportgodtgørelse til selvanmeldere er utilfredsstillende.

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet har haft kendskab til muligt misbrug af ord-

ningen siden en lovændring i 2008, og at dette er underbygget med flere interne rap-

porter siden 2015. Derudover viser resultaterne fra SKATs complianceundersøgelse på

området, at der er sket uberettigede udbetalinger i meget betydeligt omfang. Skatte-

ministeriet har endnu ikke opgjort, hvor stor en del af de uberettigede udbetalinger

der skyldes svindel. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder videre med

yderligere analyser, der bl.a. skal afdække, om der er tale om systematisk svig eller

om enkelte virksomheder, der forsøger at misbruge ordningen. SKATs Antisvindelen-

hed konkluderer dog allerede i starten af 2017, at der er stor risiko for svindel med ek-

sportgodtgørelse.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Introduktion og konklusion

SKAT har øget omfanget af nogle af kontrollerne på området siden 2016. Rigsrevisio-

nen vurderer imidlertid, at det kun er et fåtal af de identificerede problemer, der reelt

er løst. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at SKATs kontrolindsats i undersø-

gelsesperioden ikke har været tilrettelagt på en måde, der afspejler SKATs viden om

misbrug af ordningen.

Der blev i 2008 indført obligatorisk toldsyn for alle køretøjer over 10 år, der anmodes

om eksportgodtgørelse for. Det obligatoriske toldsyn skulle ifølge Skatteministeriet

imødegå, at en stikprøvekontrol ved et enkelt skattecenter havde vist, at 15-20 % af de

køretøjer, der var søgt eksportgodtgørelse for, ikke opfyldte kravene til udbetaling af

eksportgodtgørelse, fordi de ikke var i registreringsklar stand. Undersøgelsen viser

imidlertid, at der stadig er problemer med, at der anmodes om eksportgodtgørelse for

køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand. Det fremgik dels af 2 rapporter fra mi-

nisteriets koncern i 2015 og i 2017, ligesom det også er et af resultaterne i compliance-

undersøgelsen. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at ministeriet ikke tidli-

gere har gjort en større indsats for at løse problemet.

SKAT har gennemført pristjek af 5 % af selvanmeldernes værdifastsættelser siden 2014

og har øget omfanget til 10 % siden 2016. SKAT har dog generelt gennemført sit pris-

tjek af køretøjerne uafhængigt af synsvirksomhedernes besigtigelse af samme køretø-

jer, og SKAT har dermed ikke inddraget synsvirksomhedernes vurdering af køretøjer-

nes handelsmæssige stand i vurderingen af, om køretøjerne er værdifastsat korrekt.

Dette til trods for at det ifølge registreringsafgiftsloven er et af formålene med toldsy-

net.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at SKAT ikke har tilrettelagt kontrollerne, så

det sikres, at selvanmelderne oplever en reel og kontinuerlig risiko for at blive opda-

get og sanktioneret, hvis de misbruger ordningen. Det skyldes bl.a., at SKAT har vars-

let perioderne for toldsyn på forhånd. Selvanmelderne har dermed vidst, hvornår

kontrollerne ville forekomme, og i mindre grad anmodet om eksportgodtgørelse i de

perioder, hvor der er varslet obligatorisk toldsyn. Derudover er der stor forskel på,

hvor mange pristjek der er blevet gennemført fra måned til måned, idet der nogle må-

neder ikke er gennemført pristjek overhovedet, mens der andre måneder er gennem-

ført 859 pristjek – uafhængigt af antallet af indkomne anmodninger.

SKAT har stort set ikke benyttet sig af lovhjemlen til at nægte at registrere en virksom-

hed som selvanmelder eller bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden eller

dens ejer har udvist en adfærd, der gør det nærliggende at antage, at virksomheden

vil misbruge ordningen. SKAT har heller ikke benyttet muligheden for at udstede bø-

der til virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildle-

dende oplysninger. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at der ingen reel sank-

tion er over for selvanmeldere, der misbruger ordningen. Skatteministeriet anerken-

der, at kontrol af og sanktioner over for selvanmeldere, som udviser en problematisk

adfærd, har været utilstrækkelig.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Introduktion og konklusion |

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet tager Rigsrevisionens kritik til efterretning,

og ministeriet har i efteråret 2018 igangsat en række initiativer, der kan bidrage til at

dæmme op for problemerne på området. Rigsrevisionen finder dette nødvendigt. Mi-

nisteriet har bl.a. stillet et lovforslag, der gør det nemmere for Motorstyrelsen at afvise

at registrere en virksomhed som selvanmelder på baggrund af selvanmelderens tidli-

gere handlinger. Ministeriet oplyser også, at Motorstyrelsen vil arbejde videre med fle-

re initiativer i forbindelse med, at styrelsen udarbejder et nyt vejlednings- og kontrol-

koncept.

1.2. Baggrund

4. Virksomheder og privatpersoner, der eksporterer køretøjer, herunder person- og

varebiler, motorcykler mv., kan få refunderet den resterende registreringsafgift på

køretøjet fratrukket 15 % (dog mindst 8.500 kr. for personbiler mv. og mindst 4.500

kr. for motorcykler, varebiler mv.).

Den resterende registreringsafgift beregnes med udgangspunkt i den oprindeligt be-

talte registreringsafgift på køretøjet, som nedjusteres svarende til værdiforringelsen i

køretøjets levetid. Værdiforringelsen beregnes ved at sammenholde køretøjets op-

rindelige nypris i Danmark med markedsprisen på tidspunktet for eksport, jf. boks 1.

Boks 1

Forenklet eksempel på beregning af eksportgodtgørelse

En personbil har en afgiftspligtig værdi på 150.000 kr., og der er betalt 127.500 kr. i registre-

ringsafgiften på bilen (85 % af værdien).

8 år senere eksporteres bilen, og markedsværdien opgøres til 75.000 kr. Bilens værdi er altså

reduceret med 50 %.

Dermed beregnes den resterende registreringsafgift til 50 % af de 127.500 kr., svarende til

63.750 kr.

Eksportgodtgørelsen udgør 63.750 kr. ÷ eksportfradrag på 15 %, i alt 54.188 kr.

Note: Værdi af ekstraudstyr og tillæg for fx sikkerhedsudstyr og miljømæssige aspekter indgår

normalt også i værdifastsættelsen. Det er udeladt af eksemplet for at holde det enkelt.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Den juridiske vejledning 2018, version 2.

Den juridiske vejledning

5. Ikke-registrerede virksomheder og private har siden 2002 skullet anmode SKAT

om at værdifastsætte køretøjer til eksport, mens selvanmeldere fra 2008 har haft

mulighed for selv at foretage værdifastsættelsen. Reglerne for værdifastsættelse af

brugte køretøjer, der eksporteres og dermed kan være berettiget til eksportgodtgø-

relse, følger af registreringsafgiftsloven. Fortolkningen af loven og den deraf følgende

praksis for værdifastsættelse fremgår af Den juridiske vejledning.

Den juridiske vejledning er en

gennemgang af gældende ret

og regler på SKATs område.

Vejledningen har status af cir-

kulære og giver udtryk for

SKATs fortolkning af reglerne

og den deraf følgende praksis.

Vejledningen er tilgængelig

elektronisk og opdateres år-

ligt i januar og juli. Vejlednin-

gen har eksisteret siden 2011.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Introduktion og konklusion

Værdien af et brugt køretøj fastsættes med udgangspunkt i sammenlignelige køretø-

jer, der er til salg, og kan i praksis fastsættes på 3 måder. Hvis køretøjet er blandt de

mest almindelige, kan værdien fastsættes ud fra en liste med priser for de ca. 150

mest almindelige køretøjer. Listen, som SKAT udarbejder i samarbejde med branche-

organisationer, opdateres hvert kvartal. Det er også muligt at beregne værdien ud fra

et gennemsnit af priser på sammenlignelige køretøjer, der findes ved opslag på hjem-

mesider med bilannoncer efter en nærmere fastsat fremgangsmåde i Den juridiske

vejledning. Endelig kan værdien fastsættes ved hjælp af en nedskrivningsskala, der er

udarbejdet af SKAT. Selvanmelderne kan frit vælge, hvilken tilgang til værdifastsæt-

telsen de bruger, og der er ikke funktioner i DMR, fx automatisk indsættelse af priser

fra niveaulister, der gør det nemmere at bruge én metode frem for en anden. Boks 2

viser proceduren for anmodning om eksportgodtgørelse for selvanmeldere.

Boks 2

Procedure for anmodning om eksportgodtgørelse for selvan-

meldere, pr. marts 2017

Månedsangivelsen

Månedsangivelsen indeholder

oplysninger om en selvanmel-

ders transaktioner vedrøren-

de registreringsafgift, fx ved

indregistrering af køretøjer,

såvel som udbetaling af ek-

sportgodtgørelse.

Hvis selvanmelderen én må-

ned både skal betale registre-

ringsafgift og modtage ek-

sportgodtgørelse, modregnes

eksportgodtgørelsen i belø-

bet, der skal betales.

Selvanmeldere skal anmode om eksportgodtgørelse for et køretøj mindst 14 dage, inden

køretøjet føres ud af Danmark. Ved anmodningen udfylder selvanmelderen oplysninger

om den aktuelle handelspris samt bilens nypris efter reglerne i Den juridiske vejledning.

Hvis køretøjet er registreret første gang efter DMR’s ibrugtagning den 6. juni 2012, inde-

holder DMR oplysninger om nypris, som dermed ikke indtastes.

Når handelspris og eventuel nypris er indtastet, beregner DMR eksportgodtgørelsen

automatisk, og den tilføjes selvanmelderens månedsangivelse. Månedsangivelsen låses

den 15. i hver måned, og selvanmelderens eventuelle tilgodehavende udbetales.

Selvanmeldere skal i udgangspunktet ikke fremlægge dokumentation relateret til an-

modningen, men er forpligtet til at opbevare dokumentation for udførsel, fastsættelse af

handelspris (hvis den ikke følger SKATs niveaulister) og for eventuelle toldsyn i 5 år og

skal sende det til SKAT, hvis SKAT beder om det.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

6. Siden ordningen med selvanmeldere blev automatiseret med oprettelsen af DMR

medio 2012, er antallet af selvanmeldere steget. Tabel 1 viser udviklingen i antal selv-

anmeldere og antal værdifastsættelser.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Introduktion og konklusion |

Tabel 1

Antal selvanmeldere, der har benyttet sig af eksportgodtgørelsesordningen, samt antal værdi-

fastsættelser af køretøjer i perioden 2013 - 1. halvår 2018

2013

Antal selvanmeldere, der har an-

modet om eksportgodtgørelse

Antal værdifastsættelser med

henblik på eksport i alt

Antal værdifastsættelser, der er fo-

retaget af selvanmeldere med hen-

blik på eksport

Andel af værdifastsættelser, der er

foretaget af selvanmeldere

2014

201

32�½739

20�½223

2015

230

39�½565

25�½869

2016

260

41�½100

25�½094

2017

249

36�½927

24�½097

2018

1. halvår

166

17�½545

11�½649

171

32�½490

19�½033

59 %

62 %

65 %

61 %

65 %

66 %

Opgjort pr. 1. juli 2018.

Note: Antal selvanmeldere i alt er opgjort den 1. januar hvert år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Som det fremgår af tabel 1, er antallet af selvanmeldere, der anmoder om eksport-

godtgørelse, steget i perioden. Stigningen er i tråd med SKATs strategi om, at flest

muligt skal betjene sig selv elektronisk. Formålet er bl.a. at lette de administrative

byrder for borgere og erhvervsliv og at udnytte SKATs resurser mest effektivt. I 2013

blev der foretaget 32.490 værdifastsættelser. Omfanget steg frem mod 2016, hvor

der blev værdifastsat 41.100 køretøjer med henblik på eksport. Derefter faldt omfan-

get i 2017 til 36.927 værdifastsættelser. Selvanmeldere har siden 2013 stået for i gen-

nemsnit 63 % af værdifastsættelserne, mens SKAT har værdifastsat de resterende

køretøjer på anmodning fra privatpersoner og virksomheder.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

7. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af refusion af registreringsafgift ved eksport af køretøjer.

Med tilfredsstillende forvaltning mener vi, at Skatteministeriet sikrer, at SKAT fører

en tilstrækkelig kontrol med, at udbetalinger af eksportgodtgørelse sker i henhold til

reglerne på området, og at ministeriet sikrer, at der rettidigt iværksættes handlinger,

der kan dæmme op for problemer på området.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Introduktion og konklusion

I vores undersøgelse af SKATs kontrol af selvanmeldernes værdifastsættelser (pris-

tjek) og af SKATs kontrol i form af krav om toldsyn af køretøjer lægger vi til grund, at

SKAT tilpasser kontrolindsatsen til de risici, som SKAT identificerer i deres forvalt-

ning af området, og at kontrollen er udformet, så der er en reel opdagelsesrisiko for

selvanmeldere, der ikke følger reglerne. Derudover lægger vi til grund, at SKAT sikrer,

at der i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven foretages toldsyn af alle kø-

retøjer over 10 år samt af ⅓ af køretøjerne under 10 år. Sidstnævnte følger af be-

mærkningerne til samme lov. Toldsynet skal foretages af synsvirksomheder, som

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, og skal omfatte en vurdering af, om køretøjet er i

køreklar stand, samt synsvirksomhedens vurdering af, hvilken handelsmæssig stand

køretøjet er i.

Endelig lægger vi til grund, at SKAT udnytter mulighederne i registreringsafgiftsloven

for at sanktionere de selvanmeldere, der gentagne gange ikke overholder reglerne på

området.

Metode

Indsatsprojekter

Indsatsprojekter er de aktivi-

teter, som SKAT iværksætter

for at undersøge skatteyder-

nes regelefterlevelse på et

område. SKATs indsatsaktivi-

teter er som hovedregel orga-

niseret i projekter, hvor regel-

efterlevelsen og omfanget af

konstaterede fejl mv. under-

søges med henblik på at opnå

viden, der kan bidrage til at

øge regelefterlevelsen.

8. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af materiale fra Skatteministeriet. Mate-

rialet omfatter dokumenter vedrørende gennemførte og igangværende indsatspro-

jekter i SKAT, mødereferater, ledelsesinformation, korrespondance mellem forskelli-

ge enheder i SKAT, procesbeskrivelser samt interne og eksterne vejledninger om ek-

sportgodtgørelse og selvanmelderordningen. Vi har også gennemgået rapporter og

analyser om regelefterlevelsen og kontrolindsatsen vedrørende eksportgodtgørelse,

der er gennemført af forskellige enheder i ministeriets koncern. Derudover har vi

gennemgået relevant lovgivning om registreringsafgift og eksportgodtgørelse samt

Den juridiske vejledning.

Endelig har vi anvendt data fra SKAT til at opgøre de samlede udbetalinger af ek-

sportgodtgørelse samt omfanget af gennemførte værdifastsættelser og toldsyn for

perioden 2013 - medio 2018.

9. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

10. Undersøgelsen omhandler perioden fra 1. januar 2008 til 30. juni 2018. Udviklingen

på området i perioden 2008-2012 tjener som baggrund, idet udviklingen, siden ord-

ningen med selvanmeldere blev indført i april 2008, er relevant i forhold til at afdæk-

ke Skatteministeriets kendskab til risici forbundet med ordningen. Vi afdækker også

udviklingen på området fra juni 2012, hvor DMR tages i brug, og hvor den øgede auto-

matisering som følge af selvanmelderes selvbetjening i systemet øger risiciene på

området. Hovedvægten ligger dog på SKATs indsats fra efteråret 2015 og frem, hvor

problemerne på området får større ledelsesmæssig bevågenhed.

Undersøgelsen vedrører primært SKATs indsats over for selvanmelderne. Det skyl-

des, at den manglende regelefterlevelse ved udbetaling af eksportgodtgørelse ho-

vedsageligt er et problem blandt selvanmelderne, idet SKAT foretager værdifastsæt-

telser for de øvrige brugere af ordningen. Det betyder, at vi ikke undersøger SKATs

forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse for privatpersoner og ikke-registre-

rede virksomheder.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Introduktion og konklusion |

11. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med etableringen af den

nye Motorstyrelse foretager en omorganisering og udarbejder et nyt vejlednings- og

kontrolkoncept, som vil have fokus på at sammentænke forskellige dele af kontrollen

og vejledningen på bl.a. eksportområdet. I den forbindelse vil styrelsen overveje,

hvordan den bedst adresserer problemerne vedrørende eksportgodtgørelse. Styrel-

sens arbejde hermed foregår primært i perioden efter 1. juli 2018 og er derfor ikke

omfattet af undersøgelsen.

Vi refererer i undersøgelsen til SKATs organisering før etableringen af de 7 nye sty-

relser pr. 1. juli 2018. Vi skriver derfor som udgangspunkt SKAT, når vi refererer til for-

skellige enheder under SKAT. Vi refererer dog til specifikke enheder, der er relevante

at fremhæve eksplicit, fx Erhvervsregistreringen, der har ansvaret for den indledende

kontrol og registrering af virksomheder som selvanmeldere, og Antisvindelenheden,

der analyserer trends og risikobilleder i forhold til skattesvindel.

12. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

2. Skatteministeriets

forvaltning af udbetaling

af eksportgodtgørelse

2.1. SKATs overvågning af udviklingen på området

13. Vi har undersøgt, hvilken viden SKAT har haft om udviklingen i udbetaling af ek-

sportgodtgørelse til selvanmeldere samt om uregelmæssigheder på området, siden

selvanmelderordningen blev indført, og hvordan SKAT har reageret på denne viden.

SKATs viden om problemer med eksportgodtgørelse

Registreringsklar stand

Det er en forudsætning for at

få udbetalt eksportgodtgørel-

se, at køretøjet, der søges om

godtgørelse for, er i registre-

ringsklar stand. Dvs. at køre-

tøjet kan bestå et toldsyn,

hvilket indebærer, at køretøjet

opfylder en række sikkerheds-

mæssige og miljømæssige

krav fastsat af Færdselssty-

relsen, fx krav vedrørende

bremser, styretøj og udled-

ning af røg og kulilte.

14. Det fremgår af forarbejderne til den lovændring i april 2008, der bl.a. førte til ind-

førelsen af krav om obligatorisk toldsyn for køretøjer over 10 år, at SKAT allerede på

dette tidspunkt havde viden om, at der var problemer med udbetaling af eksport-

godtgørelse. Forslaget til lovændringen kom som følge af, at det var konstateret, at

der blev anmodet om eksportgodtgørelse for køretøjer, selv om de ikke var i registre-

ringsklar stand, og at der var eksempler på, at køretøjer blev værdifastsat for højt.

15. Da muligheden for at få udbetalt eksportgodtgørelse blev indført i 2002, blev det

estimeret, at der samlet set ville blive udbetalt eksportgodtgørelse for ca. 35 mio. kr. I

2007, året inden det blev muligt for selvanmeldere selv at fastsætte værdien på kø-

retøjer, der eksporteres, blev der udbetalt eksportgodtgørelse for 1.296 mio. kr. Frem

til indførelsen af DMR medio 2012 har SKAT i gennemsnit udbetalt ca. 1 mia. kr. i ek-

sportgodtgørelse årligt.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

Figur 1 viser udviklingen i udbetaling af eksportgodtgørelse i perioden 2013 - 1. halvår

2018 fordelt på, om køretøjet er værdifastsat af selvanmeldere eller af SKAT.

Figur 1

Udbetaling af eksportgodtgørelse i perioden 2013 - 1. halvår 2018 for-

delt på SKAT og selvanmeldere

(Mio. kr.)

1.400

1.200

1.065

1.053

993

1.369

1.261

1.156

1.000

800

717

722

888

818

506

362

600

400

200

2013

2014

2015

2016

2017

349

331

375

373

338

145

2018

(1. halvår)

Via SKATs værdiansættelser

Via selvanmelderes værdiansættelser

Note: Som følge af afrunding summerer de enkelte tal ikke altid til de angivne totaler.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Det fremgår af figur 1, at der i 2013 blev udbetalt 1.065 mio. kr. i eksportgodtgørelse. I

2015 steg udbetalingerne til 1.369 mio. kr., hvorefter de faldt frem mod 2017, hvor der

blev udbetalt 1.156 mio. kr. i eksportgodtgørelse. Faldet kan hovedsageligt forklares

med ændringer i satsen for registreringsafgift og niveauet for skalaknækket siden

2015. Selvanmeldere har i perioden modtaget ca. 70 % af den eksportgodtgørelse,

der er blevet udbetalt.

16. I løbet af 2015 blev SKAT opmærksom på, at der var sket en markant stigning i an-

tallet af eksportsager og en stigning i det samlede beløb, der blev udbetalt i eksport-

godtgørelse. SKAT vælger derfor i oktober 2015 at sætte udbetaling af eksportgodt-

gørelse på SKATs liste over de mest kritiske processer, som ledelsen skal have sær-

lig opmærksomhed på. Boks 3 viser de problemer, SKAT kortlagde.

Skalaknækket

Skalaknækket udtrykker en

beløbsgrænse for, hvornår et

køretøjs afgiftspligtige værdi

tillægges en lav og høj sats for

registreringsafgift. I 2018 er

afgiftssatsen for personbiler

85 % af værdien under

189.200 kr., og 150 % af vær-

dien over 189.200 kr.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

Early warning

En early warning er en skriftlig

underretning fra medarbej-

dere i Skatteministeriets kon-

cern til SKATs ledelse eller

Skatteministeriet om mulige

problemer i lovgivningen, ad-

ministrativ praksis eller bor-

gernes regelefterlevelse. Det

kan fx være organiseret mis-

brug af skattelovgivningen el-

ler skatteregler, der bruges i

strid med lovgivers intentio-

ner.

Boks 3

SKATs kortlægning af problemer ved eksportgodtgørelsesord-

ningen i 2015

•

Eksport af køretøjer, der har været afmeldt i en længere periode (nogle op mod 2 år).

•

Eksport af køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand (herunder køretøjer, der er

afleveret som skrot).

•

Værdifastsættelser, der er væsentligt over køretøjers markedsværdi og køretøjets

reelle værdi.

•

Eksport af køretøjer, der er godkendt ved toldsyn, men hvor toldsynet ikke afspejler

fakta, dvs. køretøjets reelle stand. Dette er sket i samarbejde med synshaller.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

7-punktsplanens initiati-

ver

7-punktsplanens initiativer

omfattede bl.a.:

•

at tilføre yderligere 5 års-

værk til pristjek

•

at undersøge muligheden

for at inddrage selvanmel-

dertilladelser eller sikker-

hedsstillelse

•

en kravlegårdsordning for

nye selvanmeldere, bl.a.

øget vejledning og besøg

hos selvanmelderne

samt yderligere 4 administra-

tive og processuelle initiativer.

Samtidig udarbejdede SKAT en såkaldt early warning om de opdagede problemer.

Efter drøftelser med den juridiske afdeling blev det vurderet, at der inden for den ek-

sisterende lovgivning var en række muligheder for at stramme op på både vejled-

nings- og kontrolområdet, hvorfor det blev besluttet, at der ikke var grundlag for at

sende en early warning til departementet. SKAT iværksatte i stedet en såkaldt 7-

punktsplan, der bl.a. skulle bidrage til at løse problemet med, at selvanmeldere vær-

difastsatte køretøjer for højt. Planen indeholdt 7 overordnede initiativer, herunder at

tilføre 5 årsværk til pristjek og at intensivere kontrollen ved at gennemføre flere pris-

tjek. Fremdriften i initiativerne blev i løbet af 2016 afrapporteret i 4 kvartalsrapporter,

hvoraf det fremgår, at SKAT havde svært ved at tilføre nok resurser og få øget kon-

trollerne.

17. Sideløbende med SKATs arbejde med 7-punktsplanen i 2016 igangsatte andre

enheder i Skatteministeriets koncern også analyser af området. Figur 2 viser sam-

menfaldet mellem undersøgelserne.

Figur 2

Udvalgte undersøgelser vedrørende eksportgodtgørelse gennemført i Skatteministeriets

koncern i perioden 2015-2018

Indsats’ analyseprojekt:

Udbetalingskontrol – eksportgodtgørelse af registreringsafgift

Early

warning

SKATs 7-punktsplan +

kvartalsrapporter (eksport)

Antisvindels analyse:

Eksportgodtgørelse og

mulig svindel

SKATs eksportprojekt 2017

Complianceundersøgelse vedrørende regelefterlevelsen på

eksportområdet (udføres af Indsats)

Skatteministeriets Koncernrevisions revision af eksportgodtgørelse

– 3 delrapporter

2015

2017

2016

2018

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

Både Indsats og Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) igangsatte analyser af

området i 2016. Indsats igangsatte analyseprojektet

Udbetalingskontrol – eksport-

godtgørelse af registreringsafgift

for at afdække omfanget af fejl i anmodninger om

eksportgodtgørelse. Projektet skulle efter planen være afsluttet ultimo 2017, men er

blevet forlænget til ultimo 2018.

SKR’s revision førte til afgivelsen af 3 delrapporter i løbet af 2017 og 2018, hvor SKR

bl.a. estimerede, at selvanmelderes værdifastsættelser af personbiler i gennemsnit

er ca. 10.000 kr. højere end SKATs værdifastsættelser af samme biler, og at der i

2016 var udbetalt over 90 mio. kr. i uberettiget eksportgodtgørelse alene for person-

biler. En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at de pristjek, som SKAT har gennem-

ført af 5-10 % af de køretøjer, selvanmeldere har værdifastsat i forbindelse med ek-

sport i perioden 2014-2018, har ført til, at køretøjerne i gennemsnit er blevet reguleret

med ca. 18.000 kr. Ministeriet har oplyst, at ministeriet anerkender tendensen til, at

selvanmeldere værdifastsætter køretøjer højere end SKAT. Ministeriet angiver dog

samtidig, at SKR’s analyser ikke tager højde for, at SKAT i praksis anvender toleran-

cegrænser i forbindelse med pristjek, og at forskellen, som SKR påviser, ligger inden

for den tolerancegrænse, SKAT opererer med.

Rigsrevisionen finder, at den systematiske forskel mellem selvanmelderes og SKATs

værdifastsættelser, som SKR’s rapport afdækker, indikerer, at selvanmeldere speku-

lerer i at værdifastsætte køretøjer højere, end de er berettiget til i forhold til sammen-

lignelige køretøjer, for dermed at maksimere udbetalingen af eksportgodtgørelse.

Den gennemsnitlige niveauforskel på 10.000 kr. dækker desuden over, at nogle per-

sonbiler er værdifastsat betydeligt højere, end hvad SKAT ville værdifastsætte bilen

til, hvilket SKR også gør opmærksom på i sin rapport. Niveauforskellen er således hø-

jere end 10.000 kr. for 62 % af bilerne i SKR’s stikprøve, og for 14 % af bilerne er ni-

veauforskellen mellem 15.000 kr. og 21.000 kr. Skatteministeriet oplyser i øvrigt, at

forskelle i værdifastsættelser mellem selvanmeldere og Motorstyrelsen er et forhold,

som Motorstyrelsen løbende vil monitorere og lade indgå som en del af det kom-

mende vejlednings- og kontrolkoncept.

I rapporterne kommer SKR også med en række anbefalinger til at dæmme op for

problemerne på området. Skatteministeriet har oplyst, at anbefalingerne indgår i de

overvejelser om fremtidige initiativer, som Motorstyrelsen vil arbejde videre med i

deres nye vejlednings- og kontrolkoncept.

18. SKATs Antisvindelenhed afgav i januar 2017 analysen

Eksportgodtgørelse og mu-

lig svindel

og konkluderede, at der er stor risiko for svindel med eksportgodtgørelse.

Ifølge Antisvindel havde SKAT på baggrund af gennemførte pristjek i perioden fra

2013 til og med august 2016 genopkrævet 76 mio. kr., som selvanmeldere uberettiget

havde fået udbetalt i eksportgodtgørelse. Antisvindel identificerede desuden de 5

vigtigste årsager til misbrug og svindel og rangerede årsagerne, jf. boks 4.

Indsats

Indsats var en enhed i SKAT

og er nu en del af Udviklings-

og Forenklingsstyrelsen under

navnet ”Indsatsanalyse”. En-

heden har bl.a. ansvaret for at

gennemføre kontroller på

SKATs område samt iværk-

sætte og gennemføre projek-

ter med henblik på at under-

søge og kontrollere skatte-

ydernes regelefterlevelse på

et givent område.

Tolerancegrænser

Tolerancegrænser er et for-

uddefineret spænd for for-

skelle mellem selvanmelder-

nes og SKATs værdifastsæt-

telser, som SKAT har valgt at

acceptere. Hvis en selvanmel-

ders værdifastsættelse fx er

højere end den, SKAT kom-

mer frem til, men falder inden

for tolerancegrænsen, regule-

res køretøjets værdi ikke og

dermed heller ikke den ek-

sportgodtgørelse, der er an-

modet om.

SKATs Antisvindelenhed

SKATs Antisvindelenhed blev

oprettet i september 2015,

bl.a. som følge af sagen om

snyd med udbytteskat. Der er

tale om en tværgående enhed,

der analyserer trends og risi-

kobilleder i forhold til interna-

tional organiseret kriminalitet

og skattesvindel, og som skal

sikre, at der bliver taget højde

for disse risici i alle SKATs af-

delinger.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

Boks 4

Antisvindels rangering af årsager til misbrug og svindel med

udbetaling af eksportgodtgørelse, pr. januar 2017

1. Fejlagtige værdifastsættelser på grund af lav opdagelsesrisiko.

2. Angivelse af forkert vedligeholdelsesstand for køretøjet (som reelt ikke er i registre-

ringsklar stand) i visse tilfælde i samarbejde med synsvirksomheder.

3. Falsk eller mangelfuld dokumentation i forbindelse med afmeldelse, ejerskab og ud-

førsel af køretøjet.

4. Manglende stikprøvevis toldsyn som følge af SKATs praksis om, at et køretøj skal

være udført af landet, før selvanmeldere må anmode om eksportgodtgørelse.

5. Manglende effekt af blokeringer i motorregistreret (DMR), der skulle forhindre udbe-

talinger af godtgørelse i tilfælde, hvor det ikke er berettiget (fx hvis et køretøj er af-

meldt registreret).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Antisvindels rapport

Eksportgodtgørelse og mulig svindel.

Antisvindel opstillede også 22 løsningsforslag, der kunne dæmme op for de identifi-

cerede risici, fx at SKAT skulle foretage en løbende monitorering af den samlede ud-

vikling i udbetalt eksportgodtgørelse og af udviklingen på CVR-niveau. Overvågnin-

gen ville ifølge Antisvindel kunne bruges til at spotte nye trends og sørge for, at der

blev iværksat målrettede indsatser på de områder, hvor udviklingen viste, at der var

behov for at sætte ind. SKAT har ikke implementeret forslaget og overvåger fortsat

ikke udbetalinger vedrørende eksportgodtgørelse specifikt. Der foretages derfor ale-

ne en generel udbetalingskontrol af konti vedrørende registreringsafgift, som omfat-

ter alle betalinger vedrørende registreringsafgift. SKAT har oplyst, at de vil arbejde

videre med forslaget og overveje det i forbindelse med udarbejdelsen af en kommen-

de vejlednings- og kontrolplan for Motorstyrelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at den manglende overvågning af udbetalinger vedrørende

eksportgodtgørelse specifikt gør det svært at følge og reagere på uregelmæssighe-

der i udbetalingerne. Fraværet af overvågning på CVR-niveau betyder videre, at

SKAT ikke er i stand til hurtigt at få kendskab til, om nogle virksomheder anmoder

om meget store refusioner.

19. SKAT har heller ikke gennemført flere af de øvrige initiativer, Antisvindel og SKR

anbefalede i deres analyser, fx at sammentænke toldsyn og pristjek eller foretage sy-

stemændringer i DMR, der bl.a. skal rette de blokeringer, der ikke fungerer. SKAT har

arbejdet på sidstnævnte, men ingen af initiativerne er fuldt implementeret.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

Skatteministeriet har oplyst, at 8 af de 22 anbefalinger fra Antisvindel indebar behov

for ændret lovgivning eller praksis, og at den juridiske afdeling i SKAT i 2017 vurdere-

de, at der ikke på dette tidspunkt var grundlag for at sende de 8 forslag til departe-

mentet. Et af forslagene var, at selvanmeldere skulle oplyse de faktiske købs- og

salgspriser på køretøjet ved eksport. Et andet forslag var, at anmelder af et køretøj til

eksport skulle være registreret ejer af køretøjet, da det i praksis var set, at den påstå-

ede ejer ikke var ejer af det køretøj, der var søgt om eksportgodtgørelse for. Ifølge mi-

nisteriet, var der tale om tiltag, som ville pålægge erhvervslivet og SKAT en række

byrder, og det var ifølge ministeriet ikke på det tidspunkt muligt at vurdere, om tilta-

gene ville have en gavnlig effekt på skattegabet vedrørende eksportgodtgørelse. Mo-

torstyrelsen har også i dette tilfælde oplyst, at de vil overveje nogle af Antisvindels

anbefalinger i forbindelse med udarbejdelsen af en vejlednings- og kontrolplan i den

nye styrelse.

20. På baggrund af Antisvindels undersøgelse og SKATs egen viden om problemer

på området igangsatte SKAT

Eksportprojekt 2017

i foråret 2017 med henblik på at

vurdere resursebehov, tilrette lovgivning samt justere praksis og arbejdsprocesser

på området. Initiativerne fra 7-punktsplanen blev samtidig integreret i projektet.

Skatteministeriet har oplyst, at eksportprojektet i starten af 2018 blev overdraget til

den nye Motorstyrelse, som vil overveje den videre implementering. På daværende

tidspunkt var 3 ud af projektets 12 delprojekter gennemført, herunder etableringen af

en proces for registrering af personer eller virksomheder uden CPR- eller CVR-nr.,

krav om højere sikkerhedsstillelse ved registrering af selvanmeldere og indførelse af

14-dages-reglen, hvorefter køretøjer først må eksporteres 14 dage efter, anmodnin-

gen om eksportgodtgørelse er sendt til SKAT. SKAT mangler dog at følge op på, om

de registrerede virksomheder overholder 14-dages-reglen, og har oplyst, at de vil

overveje det i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende vejlednings- og kon-

trolplan. Ministeriet har supplerende oplyst, at opfølgningen på, om virksomhederne

overholder 14-dages-reglen, sker implicit for de køretøjer, der indkaldes til toldsyn.

21. I marts 2017 iværksatte Indsats en complianceundersøgelse på motorområdet,

som har til formål at afdække regelefterlevelsen og skattegabet specifikt for eksport-

godtgørelse. Complianceundersøgelsen er en udspringer af Indsats’ analyseprojekt

om udbetalingskontrol og SKR’s anbefaling om at kvantificere risikoen for svindel

med eksportgodtgørelse. Som led i projektet har Indsats hver måned i perioden

marts 2017 - februar 2018 udtaget 50 repræsentativt udvalgte anmodninger om ek-

sportgodtgørelse og har gennemført pristjek, toldsyn og kontrol af dokumentation på

køretøjerne med henblik på at undersøge alle aspekter af regelefterlevelsen.

14-dages-reglen

14-dages-reglen trådte i kraft

den 1. marts 2017 og foreskri-

ver, at en selvanmelder, mindst

14 dage før et køretøj ønskes

eksporteret, skal angive det til

SKAT på månedsangivelsen.

Dermed har SKAT en frist på

14 dage til at kræve toldsyn

og/eller besigtigelse af køre-

tøjet. Efter 14 dage kan køre-

tøjet eksporteres – hvis ikke

SKAT har krævet det fremstil-

let.

Før indførelsen af reglen var

SKATs praksis, at bilen skulle

være eksporteret, før selvan-

melderen kunne tilføje køretø-

jet til månedsangivelsen og

anmode om eksport.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

Complianceundersøgelsen skulle have været afsluttet medio 2018, men er blevet for-

sinket. Skatteministeriet har senest oplyst, at ministeriet muligvis ikke vil offentliggø-

re en egentlig compliancerapport, men at resultaterne vil indgå i ministeriets evalue-

ring af området, der forventes færdig ultimo 2018. Skatteministeriet har ikke opgjort,

hvor stor en del af skattegabet der skyldes svindel, men ministeriet har oplyst, at mi-

nisteriet arbejder videre med yderligere analyser af skattegabet, der bl.a. skal afdæk-

ke, om der er tale om systematisk svig eller om enkelte virksomheder, der forsøger at

misbruge ordningen.

Skattegab

Skattegabet bruges til at

kvantificere den manglende

regelefterlevelse på et områ-

de i kroner og øre. Den mang-

lende regelefterlevelse kan

skyldes både fejl og svindel.

Skattegabet opgøres i sin

bruttoform inden SKATs al-

mindelige kontrolproduktion

og udtrykker derfor det beløb,

SKAT ville gå glip af, hvis der

ingen kontroller blev foreta-

get. Bruttoskattegabet er der-

med det beløbsmæssige om-

fang af den manglende regel-

efterlevelse.

Kilde: Rigsrevisionen på bag-

grund af oplysninger fra

SKAT.

Datavalideringen af de gennemførte kontroller blev afsluttet i august 2018, og resul-

taterne viser, at der fortsat er betydelige problemer med eksportgodtgørelsesordnin-

gen. Ifølge Skatteministeriet viser resultaterne fra complianceundersøgelsen, at skat-

tegabet udgør mindst 283 mio. kr. Herudover fremgår det, at der i forbindelse med

complianceundersøgelsen er afdækket større og mindre fejl, som efterfølgende er

korrigeret ved såkaldte genanmodninger. Indsats opgjorde det beløbsmæssige om-

fang af disse fejl til ca. 170 mio. kr., da de havde kontrolleret 507 af 550 køretøjer i un-

dersøgelsen. Ministeriet har oplyst, at de ikke kan opgøre det endelige beløbsmæs-

sige omfang af fejl, der et korrigeret som følge af genanmodninger i forbindelse med

complianceundersøgelsen. Genanmodning kan fx ske i en situation, hvor et køretøj,

der var vurderet i registreringsklar stand af en synsvirksomhed, ved efterfølgende

besigtigelse af SKAT i forbindelse med complianceundersøgelsen er blevet under-

kendt, fordi køretøjet alligevel viste sig ikke at være i registreringsklar stand. Ejeren

har herefter 90 dage til at udbedre fejl eller mangler ved køretøjet og genanmode om

eksportgodtgørelse. Det er ministeriets opfattelse, at disse fejl, der er fundet og korri-

geret som følge af SKATs gennemførsel af complianceundersøgelsen, ikke skal indgå

som en del af skattegabet på området, og at skattegabet ud fra denne betragtning

skal opgøres til 283 mio. kr.

Rigsrevisionen gør opmærksom på, at den type fejl, der drejer sig om mangler på kø-

retøjer, der er udbedret og efterfølgende har ført til genanmodning, er afdækket som

følge af complianceundersøgelsen og dermed ikke ville være opdaget som led i

SKATs almindelige kontrolindsats på området. Rigsrevisionen vurderer, at skattega-

bet, når denne type genanmodninger frasorteres, alene udtrykker den manglende re-

gelefterlevelse i den specifikke periode, hvor complianceundersøgelsen er gennem-

ført, men ikke den samlede manglende regelefterlevelse, som complianceundersø-

gelsen generelt har afdækket på området. Rigsrevisionens vurderer, at fremgangs-

måden ikke er i tråd med SKATs sædvanlige definition af skattegabet og dermed hel-

ler ikke med OECD’s brede definition af skattegabet. Skatteministeriet har hertil op-

lyst, at det er ministeriets vurdering, at denne fremgangsmåde er i overensstemmel-

se med OECD’s definition af skattegabet og med fremgangsmåden i SKATs øvrige

complianceundersøgelser. Ministeriet oplyser videre, at SKAT i sine complianceun-

dersøgelser har operationaliseret OECD’s tilgang på en sådan måde, at skatteydere i

løbet af den givne kontrolperiode har mulighed for at forelægge relevante oplysnin-

ger og dokumentation for SKAT. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at efter-

prøve, om frasorteringen af alle genanmodningerne er i overensstemmelse med

SKATs sædvanlige operationalisering, da complianceundersøgelsen ikke var ende-

ligt afsluttet, da beretningen blev færdiggjort. Skatteministeriet har ikke dokumenta-

tion, der underbygger, at fremgangsmåden er i overensstemmelse med SKATs øvri-

ge complianceundersøgelser, og ministeriet har oplyst, at der ikke foreligger en gene-

rel metodebeskrivelse for ministeriets udarbejdelse af complianceundersøgelser.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

Skatteministeriet har videre oplyst, at skattegabet på de 283 mio. kr. kan inddeles i 3

kategorier af fejl: 1) for høje værdifastsættelser af selvanmeldte køretøjer, som andra-

ger 60 mio. kr.; 2) fejl i dokumentationen for bl.a. udførsel af køretøjer, ejerskab og

salg til udenlandske købere ved brug af selvanmelderordningen, som udgør i 93 mio.

kr. og 3) fejl ved toldsyn af køretøjernes stand forud for eksport, som opgøres til 130

mio. kr. Fejl ved toldsyn af køretøjets stand betyder, at køretøjet ikke anses for at væ-

re i registreringsklar stand og dermed ikke opfylder kriterierne for at få udbetalt ek-

sportgodtgørelse. Ingen af de besigtigede køretøjer havde ifølge ministeriet så væ-

sentlige fejl, at der blev udstedt kørselsforbud. De køretøjer, der har mindre fejl og

mangler, har ifølge ministeriet således stadig en værdi og ville efter udbedring af de

mindre fejl være berettiget til at få udbetalt eksportgodtgørelse.

Rigsrevisionen finder, at et skattegab, der opgøres på baggrund af den samlede

manglende regelefterlevelse, giver det mest retvisende billede, da det viser det be-

løbsmæssige omfang af alle konstaterede fejl på området og dermed de samlede ri-

sici på et område. Rigsrevisionen konstaterer dog videre, at et skattegab på 283 mio.

kr. for en ordning, hvor der samlet set udbetales i omegnen af 1,1 mia. kr. årligt, i sig

selv er meget højt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet siden en lovændring på området i 2008 har

haft viden om, at der blev udbetalt eksportgodtgørelse for køretøjer, der ikke er be-

rettiget hertil, og at køretøjer værdifastsættes for højt. Siden 2015 er der inden for

Skatteministeriets koncern blevet udarbejdet en række undersøgelser af området,

der påviser de samme problemer. SKR har bl.a. anslået, at selvanmeldere i gennem-

snit værdifastsætter personbiler 10.000 kr. højere end SKAT. Derudover viser opgø-

relser fra Antisvindel, at der som følge af SKATs pristjek af 5 % af selvanmeldernes

værdifastsættelser fra 2013 til og med august 2016 er sket genopkrævning af 76 mio.

kr., som selvanmeldere har fået udbetalt for meget. Antisvindel konkluderede, at der

er stor risiko for svindel med eksportgodtgørelse, og at den primære årsag til misbrug

og svindel med eksportgodtgørelse i perioden 2013-2016 var fejlagtige værdifastsæt-

telser på grund af lav opdagelsesrisiko.

I forlængelse heraf viser resultaterne fra den igangværende complianceundersøgelse

af området, at skattegabet kan opgøres til mindst 283 mio. kr. Herudover er der som

følge af kontroller gennemført som en del af complianceundersøgelsen opdaget og

korrigeret fejl, som Indsats på baggrund af 507 af 550 gennemførte kontroller op-

gjorde til ca. 170 mio. kr. Disse fejl skal dog efter Skatteministeriet opfattelse ikke

regnes med i skattegabet.

Særligt i lyset af at Skatteministeriet har kendt til problemer på området siden 2008

og i særdeleshed siden 2015, finder Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at ministe-

riet ikke tidligere har reageret på de kendte risici på området og sikret, at problemer-

ne blev løst.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

SKAT har i perioden 2016-2017 gennemført enkelte initiativer for at dæmme op for

problemerne med ordningen, men det er kun et fåtal af de påpegede problemstillin-

ger, der reelt er løst. Skatteministeriet har derudover i forlængelse af Rigsrevisionens

undersøgelse taget initiativ til konkrete tiltag, der kan bidrage til at dæmme op for

problemerne på området. Rigsrevisionen finder dette nødvendigt.

Betingelser for selvan-

meldere

En virksomhed kan blive regi-

streret som selvanmelder,

hvis virksomheden opfylder

betingelserne i registrerings-

afgiftsloven.

Der stilles bl.a. krav om, at

virksomheden ikke må have

gæld til staten eller være un-

der rekonstruktionsbehand-

ling, konkurs eller likvidation.

Virksomheden skal også stille

sikkerhed for betaling af afgif-

ter efter registreringsafgiftslo-

ven, bl.a. tilbagebetaling af for

meget udbetalt eksportgodt-

gørelse. Sikkerhedsstillelsen

kan forhøjes ud fra en vurde-

ring af virksomhedens forhold.

2.2. SKATs tilrettelæggelse af kontrol med selvanmel-

dere

22. Vi har undersøgt, hvordan SKAT har tilrettelagt kontrollen med selvanmeldere og

deres værdifastsættelser, og om kontrolindsatsen afspejler SKATs viden om misbrug

af ordningen.

23. SKAT har grundlæggende 3 kontrolmuligheder over for selvanmelderne: 1) kon-

trol med virksomheder i forbindelse med registrering som selvanmeldere og kontrol

med, at selvanmelderne løbende opfylder betingelserne for at være selvanmelder, 2)

kontrol af selvanmeldernes værdifastsættelser (pristjek) og 3) brug af oplysninger fra

de obligatoriske toldsyn samt mulighed for at indkalde yderligere køretøjer, der er

anmodet om eksportgodtgørelse for, til toldsyn.

Kontrol med selvanmeldere ved og efter registrering

Særlig Kontrol

Særlig Kontrol er en afdeling i

SKAT med fokus på at kon-

trollere, imødegå og bekæm-

pe national og international

skatteunddragelse og organi-

seret økonomisk kriminalitet

samt understøtte løbende ud-

vikling af en effektiv forebyg-

gelse og kontrol i forhold til

skattesvig og international

skatteunddragelse.

INDSATS

Særlig kontrol

24. Ved anmodning om registrering som selvanmelder foretager Erhvervsregistrerin-

gen i SKAT en vurdering af, om virksomheden opfylder betingelserne for at blive selv-

anmelder. SKAT har oplyst, at 21-29 % af alle anmodninger om registrering endte

med afslag i perioden 2014-2017, og at SKAT i perioden januar - maj 2018 gav afslag

på 16 % af anmodningerne. SKAT kan ikke opgøre, hvor mange der fik afslag i 2013.

Størstedelen af afslagene blev givet som følge af, at virksomhederne havde gæld til

det offentlige eller ikke havde stillet den påkrævede sikkerhed.

Erhvervsregistreringen kan også foretage en kreditvurdering af virksomheder forud

for registrering og kan bede enheden Særlig Kontrol om sparring og bistand til yderli-

gere risikovurdering. Vurderingen kan ende med nægtelse af registrering, eller at

virksomheden bliver registreret og sat under overvågning. SKAT kan hverken oplyse,

hvor mange virksomheder der bliver risiko- og kreditvurderet, eller hvor mange der

sendes til yderligere risikovurdering.

25. Hvis en virksomhed lever op til betingelserne for at blive registreret som selvan-

melder, skal virksomheden stille en økonomisk sikkerhed. Frem til 3. oktober 2017

skulle virksomheden som minimum stille en sikkerhed på 200.000 kr. Med en lovæn-

dring, der trådte i kraft 3. oktober 2017, blev minimumssikkerhedsstillelsen forhøjet til

500.000 kr. Erhvervsregistreringen har både før og efter lovændringen også haft

mulighed for at forhøje sikkerhedsstillelsen for den enkelte virksomhed, bl.a. ud fra

virksomhedens forventede månedlige betaling af registreringsafgift, eller hvis SKAT

vurderer, at der er problemer med virksomhedens kreditværdighed. Derudover kan

SKAT forhøje sikkerhedsstillelsen efterfølgende, fx hvis en selvanmelders adfærd

gør, at SKAT vurderer, der er risiko for, at selvanmelderen kan få betalingsproblemer.

Antisvindel

Enheden var frem til 1. juli 2018

tilknyttet Indsats og er efter

omorganiseringen blevet et

fagområde i Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

Undersøgelsen viser imidlertid, at Erhvervsregistreringen alene i 3 tilfælde i perioden

2013 - 30. juni 2018 har stillet krav om forhøjet sikkerhed. Ingen af de 3 virksomheder

stillede sikkerheden, og alle 3 blev derfor nægtet registrering. SKAT oplyser, at de

bl.a. er tilbageholdende med at forhøje sikkerhedsstillelsen, fordi Skatteministeriet

ønsker en lempelig mulighed for, at virksomheder kan blive registreret som selvan-

meldere. Ministeriet har oplyst, at det bl.a. var som følge af SKATs tilbageholdenhed

med at forhøje sikkerhedsstillelsen, at ministeriet vurderede muligheden for at forhø-

je minimumssikkerhedsstillelsen, der trådte i kraft 3. oktober 2017. I forbindelse med

lovændringen blev det desuden konkretiseret, hvornår der kan kræves en højere sik-

kerhedsstillelse, fx på baggrund af en vurdering af selvanmelderens forventede må-

nedlige betaling af registreringsafgift. Ministeriet har videre oplyst, at de selvanmel-

dere, der ultimo september 2018 endnu ikke havde indbetalt den øgede sikkerheds-

stillelse, er ved at få frataget deres rettigheder.

26. Registreringsafgiftsloven giver SKAT mulighed for at bringe en selvanmelders re-

gistrering til ophør, hvis selvanmelderen ophører med at opfylde betingelserne for re-

gistreringen eller undlader at fremstille et køretøj til kontrolsyn. Derudover kan SKAT

bringe en registrering til ophør, og Erhvervsregistreringen kan nægte registrering,

hvis en virksomhed eller dens ejer har udvist en adfærd, der gør det nærliggende at

antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen. Det fremgår også

af loven, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, kan straffes med bøde.

Undersøgelsen viser, at SKAT kun i få tilfælde har frataget selvanmeldere registrerin-

gen ved tegn på svindel med ordningen. SKAT har således oplyst, at der i perioden

2014-2017 er identificeret 8 tilfælde, hvor selvanmeldere fik frataget deres registre-

ring, dels fordi virksomhederne ikke havde til hensigt at overholde registreringsord-

ningen, dels fordi virksomhederne havde restance efter gennemført kontrol.

Derudover har SKAT oplyst, at én selvanmelder i 2016 fik frataget registreringen og

dermed retten til at være selvanmelder på grund af misbrug af ordningen. Landsskat-

teretten tilsidesatte dog SKATs afgørelse som følge af manglende partshøring. Skat-

teministeriet har oplyst, at SKAT som konsekvens heraf har været varsom med at

fratage selvanmelderne deres autorisation uden tilstrækkeligt bevis for, at selvan-

melderne bevidst har overtrådt kriterierne for at opretholde autorisationen. SKAT

har desuden oplyst, at de generelt er varsomme med at fratage registreringen fra

selvanmelderne, fordi det er et alvorligt indgreb, der kan gå ud over virksomhedernes

mulighed for at drive forretning.

Undersøgelsen viser videre, at SKAT ikke har udstedt bøder til selvanmeldere. SKAT

oplyser, at de ikke mener, at det nødvendigvis er forsætligt, at en selvanmelders vær-

difastsættelse af et køretøj er højere end SKATs, da der altid vil være et element af

skøn i værdifastsættelsen. Skatteministeriet har supplerende oplyst, at der har været

sendt sager vedrørende eksportområdet til vurdering i SKATs straffesagsenhed,

men at det ikke er muligt at dokumentere, om sagerne førte til udstedelse af bøder.

Rigsrevisionen finder, at SKAT har været for tilbageholdende med at sanktionere

selvanmeldere, der gentagne gange begår fejl, og at hensynet til erhvervslivet ikke

kan begrunde, at SKAT ikke fratager registreringen i de tilfælde, hvor der er stærke

indikationer på misbrug af ordningen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

Rigsrevisionen vurderer, at mangelfuld overvågning og fraværet af sanktioner bety-

der, at selvanmeldere i praksis ikke oplever nogen risiko ved misbrug af ordningen.

Selvanmelderne risikerer i værste fald blot, at fejlagtige værdifastsættelser reguleres

til det niveau, køretøjets værdi reelt afspejler.

Skatteministeriet anerkender, at kontrol af og sanktioner over for selvanmeldere,

som udviser en problematisk adfærd, har været utilstrækkelig. Ministeriet oplyser vi-

dere, at ministeriet vil tage initiativ til at skærpe sanktionerne markant over for virk-

somheder, der svindler med ordningen. Ifølge ministeriet skal brugen af advarsler

øges, og ministeriet har den 3. oktober 2018 fremsat et lovforslag, som bl.a. indehol-

der tiltag, der giver bedre muligheder for at nægte, at virksomheder kan blive regi-

streret og godkendt til at bruge selvanmelderordningen.

Selvanmelderes værdifastsættelser og SKATs pristjek heraf

27. Selvanmeldere står i gennemsnit for ca. 63 % af alle værdifastsættelser af køretø-

jer, der anmodes om eksportgodtgørelse for. Skatteministeriet oplyser, at der før

2013 blev gennemført kontrol af varierende karakter på motorekspeditionerne, men

at der ikke findes dokumentation for arten eller omfanget af kontrollerne.

SKAT har siden 2013 efterprøvet værdifastsættelserne ved pristjek. Pristjek indebæ-

rer, at køretøjer, der er værdifastsat af selvanmeldere, udtages til kontrol på bag-

grund af en risikobaseret udsøgning. Den risikobaserede tilgang betyder ifølge SKAT,

at SKAT udtager de køretøjer, hvor selvanmelderens værdifastsættelse afviger mest

fra SKATs værdifastsættelse af et sammenligneligt køretøj. Herefter efterprøver

SKAT selvanmelderens værdifastsættelse for at sikre, at køretøjets værdi er fastsat

korrekt. I de tilfælde, hvor SKAT på baggrund af et pristjek vurderer, at selvanmelde-

rens værdifastsættelse er for høj, regulereres anmodningen om eksportgodtgørelse.

Rigsrevisionen finder, at SKAT bør supplere den risikobaserede udsøgning med til-

fældig udsøgning. Det skyldes, at et ensidigt fokus på risikobaseret udsøgning med-

fører en risiko for, at SKAT overser andre fejltyper end for høj værdifastsættelse, som

den risikobaserede udsøgning bygger på. Den tilfældige udsøgning giver supplerende

viden om, hvor fejlbehæftet et område er, og anvendes bl.a. derfor i complianceun-

dersøgelser og således også i complianceundersøgelsen om eksportgodtgørelse.

28. SKAT har oplyst, at de i 2014 og 2015 har haft en målsætning om, at 5 % af selvan-

meldernes værdifastsættelser vedrørende eksport skal kontrolleres ved pristjek.

SKAT levede op til målsætningen i 2014 og 2015 og øgede i 2016 målsætningen til

10 % i forlængelse af, at SKAT i 2015 blev opmærksom på, at der var problemer ved

ordningen. Det fremgår af interne statusrapporter fra 2016, at SKAT gennem de før-

ste 3. kvartaler af 2016 havde svært ved at nå målsætningen om pristjek af 10 % af

selvanmelderens værdifastsættelser vedrørende eksport, men at de i 4. kvartal 2016

tilførte en del medarbejdere til pristjek, og dermed levede SKAT op til målsætningen

på 10 % i 2016. SKAT levede ligeledes op til målsætningen i 2017. I 1. halvår 2018 kon-

trollerede SKAT 7,9 % af selvanmeldernes værdifastsættelser. SKAT har oplyst, at

de få gennemførte pristjek i 1. halvår 2018 bl.a. skyldes andre presserende opgaver.

SKAT forventede på daværende tidspunkt ikke, at målet for 2018 kan opfyldes ved

udgangen af året.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

29. Undersøgelsen viser videre, at antallet af pristjek, der gennemføres fra måned til

måned, har varieret meget – uafhængigt af antallet af indkomne anmodninger om ek-

sportgodtgørelse. Opgørelser fra SKAT viser fx, at der i april 2016 slet ikke blev gen-

nemført pristjek, til trods for at selvanmeldere denne måned anmeldte 1.613 køretøjer

til eksport med henblik på at modtage eksportgodtgørelse. I november 2016 blev der

søgt om godtgørelse for 1.807 køretøjer. Samme måned gennemførte SKAT pristjek

af 859 køretøjer, selv om SKAT alene havde planlagt at gennemføre 290 pristjek.

SKAT måtte øge antallet af pristjek sidst på året for at nå målsætningen om at gen-

nemføre pristjek af 10 % af selvanmeldernes værdifastsættelser. Skatteministeriet

oplyser, at det er ministeriets opfattelse, at der fortsat er en kontinuerlig risiko for, at

selvanmeldere bliver opdaget, hvis de værdifastsætter et køretøj for højt, selv om et

pristjek for et køretøj, der er udtaget i maj, først gennemføres i fx august.

Rigsrevisionen vurderer, at konsekvensen af den store variation i antallet af gennem-

førte pristjek er, at en del sager må vente flere måneder, før SKAT gennemfører pris-

tjekket. Dette hæmmer SKATs mulighed for at udføre en fuldstændig kontrol, herun-

der tjekke køretøjets stand, som ligger til grund for værdifastsættelsen. Det skyldes,

dels at køretøjet typisk udføres af landet ca. 14 dage efter, selvanmelderen har anmo-

det om eksportgodtgørelse, hvorefter SKAT ikke længere kan kræve køretøjet frem-

stillet til toldsyn, dels at SKAT behandler sagerne efter FIFO-princippet (først ind,

først ud). Skatteministeriet oplyser, at ministeriet er enig i Rigsrevisionens bemærk-

ning, men gør opmærksom på, at pristjek aldrig har været tiltænkt som en fuldstæn-

dig kontrol. Det er dog også Rigsrevisionens vurdering, at en måned med færre gen-

nemførte pristjek end målsat kan medføre, at udtagne køretøjer de efterfølgende

måneder heller ikke kan behandles inden for 14 dage, fordi de placeres ”bag i køen”.

Dermed har SKAT heller ikke mulighed for at sammentænke pristjek og toldsyn for

disse køretøjer. Samtidig er det Rigsrevisionens opfattelse, at ophobningen af sager

indebærer en risiko for, at nogle udtagne sager aldrig kontrolleres, idet undersøgel-

sen viser, at SKAT ikke altid har resurser til at leve op til deres målsætning for pris-

tjek.

SKATs indkaldelse af køretøjer til toldsyn

30. Det følger af registreringsafgiftsloven, at der ved anmodning om eksportgodtgø-

relse for køretøjer, der er over 10 år, skal fremvises en synsrapport fra en godkendt

synsvirksomhed, og at synsrapporten ikke må være ældre end 4 uger på anmod-

ningstidspunktet. Det obligatoriske toldsyn for køretøjer over 10 år blev indført ved

en lovændring i 2008 og skulle ifølge Skatteministeriet imødegå, at en stikprøvekon-

trol ved et enkelte skattecenter havde vist, at 15-20% af de køretøjer, der var søgt ek-

sportgodtgørelse for, ikke opfyldte kravene til udbetaling af eksportgodtgørelse, fordi

de ikke var i registreringsklar stand. Med lovændringen blev der desuden indført stik-

prøvevise toldsyn af køretøjer under 10 år, og af lovbemærkningerne fremgår det, at

⅓ af køretøjerne under 10 år skal gennemgå et toldsyn før udbetaling af eksportgodt-

gørelse. Formålet med toldsynene er dels at sikre, at køretøjerne er i køreklar stand,

dels at SKAT får synsvirksomhedens vurdering af køretøjernes handelsmæssige

stand for at sikre, at køretøjet er værdifastsat korrekt.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

Undersøgelsen viser, at lovændringen ikke løste problemet med, at der anmodes om

eksportgodtgørelse for køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand. Dette fremgik

også af 2 rapporter fra ministeriets koncern i 2015 og i starten af 2017, ligesom det er

et af resultaterne i ministeriets complianceundersøgelse fra 2018. Det er videre Rigs-

revisionens opfattelse, at SKAT ikke løbende har overvåget, om der er foretaget told-

syn af alle køretøjer over 10 år, der udbetales eksportgodtgørelse for. Skatteministe-

riets opgørelser viser, at det for perioden 2013 – 1. halvår 2018 kun kan dokumente-

res, at 95 % af køretøjerne over 10 år, der anmodes om eksportgodtgørelse for, har

gennemgået toldsyn i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Det fremgår

videre, at SKAT ikke har levet op til målsætningen i lovbemærkningerne om toldsyn

af ⅓ af de køretøjer under 10 år, der ansøges om eksportgodtgørelse for. Undersøgel-

sen viser således, at ministeriet alene kan dokumentere, at der er foretaget toldsyn af

25 % af disse køretøjer i perioden 2013 – 1. halvår 2018.

Undersøgelsen viser videre, at SKAT primært har brugt toldsynene til at sikre, at de

køretøjer, der udbetales eksportgodtgørelse for, har været i registreringsklar stand,

hvilket er en forudsætning for udbetalingen. Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke

har anvendt toldsynene til at efterprøve, om den vedligeholdelsesstand, der ligger til

grund for selvanmeldernes værdifastsættelse og dermed beregningen af eksport-

godtgørelsen, er korrekt, selv om det ifølge registreringsafgiftsloven er et af formåle-

ne med toldsynene. Toldsynene er i stedet generelt gennemført uafhængigt af even-

tuelle pristjek af samme køretøjer. SKAT har dog i regi af complianceundersøgelsen i

perioden marts 2017 - februar 2018 gennemført både pristjek og toldsyn for de køre-

tøjer, der er udtaget i forbindelse med undersøgelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at SKATs praksis med at gennemføre toldsyn uafhængigt af

pristjek er uhensigtsmæssig, idet et toldsyn ikke er en garanti for, at en værdifastsæt-

telse ikke kan være for høj, ligesom et pristjek ikke er en garanti for, at et køretøjs

stand er angivet korrekt.

31. SKAT arbejdede i forbindelse med forberedelserne af en lovpakke i 2014 og 2015

på forslag om at ændre loven, så alle køretøjer skulle gennemgå et toldsyn før udbe-

taling af eksportgodtgørelse og alternativt, at det obligatoriske toldsyn, der gælder

for køretøjer over 10 år, allerede skulle gælde for køretøjer over 4 år. Forslagene blev

imidlertid ikke ført ud i livet. Skatteministeriet har oplyst, at årsagen var, at de på

baggrund af et notat fra SKAT fra juli 2016 havde en uformel dialog med SKAT om

SKATs ønsker til en lovændring, men at det ikke fremgik af SKATs forslag, at der var

problemer med svindel på området. Derudover er det ministeriets opfattelse, at for-

slagene ville indebære store administrative omkostninger for både virksomheder og

SKAT. På den baggrund blev det besluttet ikke at arbejde videre med forslagene.

32. Som led i at Skatteministeriet i efteråret 2018 vil iværksætte initiativer for at

dæmme op for, at nogle virksomheder forsøger at omgå reglerne, har ministeriet op-

lyst, at alle køretøjer, også køretøjer under 10 år, i en periode indkaldes til toldsyn,

indtil man når den lovbestemte grænse for andelen af køretøjer, der skal indkaldes.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

SKAT har dog længe haft en praksis med at indkalde alle køretøjer under 10 år til

toldsyn i faste, varslede perioder. Frem til den 1. marts 2017 var det SKATs eneste til-

gang til at indkalde køretøjer under 10 år til toldsyn, idet SKAT frem til dette tidspunkt

krævede, at selvanmelderne først måtte sætte køretøjer på månedsangivelsen og

dermed anmode om eksportgodtgørelse, når køretøjerne var ført ud af landet.

Således skulle alle køretøjer, som blev eksporteret af selvanmeldere, til toldsyn i perio-

derne 1. november 2014 - 31. januar 2015, 1. marts 2016 - 30. april 2016 og 1. juli 2017 -

1. november 2017. I alle 3 tilfælde blev indkaldelsen til toldsyn varslet på forhånd via

SKATs nyhedsbrev til selvanmeldere, og i de første 2 tilfælde blev slutdatoen for pe-

rioden varslet på forhånd.

Figur 3 viser udviklingen i antal anmodninger i perioden 2013 - 1. halvår 2018.

Figur 3

Antal anmodninger om eksportgodtgørelse fordelt på måneder i perioden 2013 - 1. halvår 2018

2.800

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

Marts 2013

Marts 2014

Marts 2015

Marts 2016

Marts 2017

November 2013

November 2014

November 2015

November 2016

November 2017

Januar 2013

Januar 2014

Januar 2015

Januar 2016

Januar 2017

September 2013

September 2014

September 2015

September 2016

September 2017

Januar 2018

Marts 2018

Maj 2018

Juni 2018

Maj 2013

Maj 2014

Maj 2015

Maj 2016

Maj 2017

Juli 2013

Juli 2014

Juli 2015

Juli 2016

Juli 2017

Periode uden obligatorisk toldsyn

Periode med obligatorisk toldsyn

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Det fremgår af figur 3, at der i perioderne november 2014 - januar 2015 og marts -

april 2016, hvor SKAT på forhånd varslede både start- og slutdato for perioden med

obligatorisk toldsyn for alle køretøjer, der blev anmodet om eksportgodtgørelse for,

skete et klart fald i antallet af anmodninger. Både den forudgående og efterfølgende

måned var der betydeligt flere anmodninger. Perioden med obligatorisk toldsyn i

2017, hvor kun startdatoen blev varslet på forhånd, har ikke samme udfald. Motorsty-

relsen anvender fortsat tilgangen med at indkalde køretøjer til toldsyn i faste perioder,

der er varslet på forhånd. Det varsles dog ikke længere på forhånd, hvornår perioden

ophører.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse

Rigsrevisionen vurderer, at gennemførelsen af toldsyn i faste perioder og varslingen

heraf medfører en lavere opfattet opdagelsesrisiko hos selvanmelderne, end hvis der

løbende, stikprøvevist gennemføres kontrolsyn.

Resultater

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at SKATs kontrolindsats i undersøgelsesperio-

den ikke har været tilrettelagt på en måde, der afspejler SKATs viden om misbrug af

ordningen, eller på en måde, der sikrer, at selvanmelderne oplever en reel og kontinu-

erlig risiko for at blive opdaget, hvis de værdifastsætter køretøjer til eksport for højt,

eller hvis køretøjet ikke er i registreringsklar stand.

Undersøgelsen viser, at der fortsat er problemer med, at der bliver anmodet om ek-

sportgodtgørelse for køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand. Det obligatoriske

toldsyn for alle køretøjer over 10 år, der blev indført ved lov i 2008, skulle ifølge mini-

steriet ellers imødegå problemet. I både 2015 og i 2017 påviste 2 undersøgelser fra

Skatteministeriets koncern imidlertid, at det fortsat var et problem, og det er også et

af resultaterne fra ministeriets complianceundersøgelse fra 2018. Undersøgelsen vi-

ser også, at ministeriet alene kan dokumentere, at der for perioden 2013 – 1. halvår

2018 er gennemført toldsyn af 95 % af de køretøjer over 10 år, der anmodes om ek-

sportgodtgørelse for. SKAT har heller ikke sikret, at der gennemføres toldsyn af ⅓ af

køretøjer under 10 år, som det fremgår af lovbemærkningerne til registreringsafgifts-

loven. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder ligele-

des ikke, at SKATs tilrettelæggelse af kontrollen i form af varslede synsperioder er

tilfredsstillende, idet Rigsrevisionen vurderer, at kontrollen i disse perioder kun i min-

dre grad har bidraget til, at selvanmelderne har oplevet en reel og kontinuerlig risiko

for, at de køretøjer, der er udbetalt eksportgodtgørelse for, blev indkaldt til toldsyn.

Undersøgelsen viser da også, at antallet af anmodninger om eksportgodtgørelse er

faldet i de måneder, hvor SKAT har varslet obligatorisk toldsyn af alle køretøjer.

Undersøgelsen viser også, at SKAT har levet op til sin målsætning om pristjek af vær-

difastsættelser vedrørende eksport i perioden 2014-2017. I 1. halvår 2018 kontrollere-

de SKAT 7,9 % af selvanmeldernes værdifastsættelser. SKAT har oplyst, at de få

gennemførte pristjek i 1. kvartal 2018 bl.a. skyldes andre presserende opgaver.

Undersøgelsen viser videre, at antallet af gennemførte pristjek har varieret markant

fra måned til måned. Rigsrevisionen vurderer, at den følgende ophobning af sager ud-

taget til pristjek hæmmer SKATs mulighed for at foretage en fuldstændig kontrol af

køretøjet, da køretøjet typisk udføres ca. 14 dage efter, der er anmodet om eksport-

godtgørelse. Skatteministeriet oplyser, at ministeriet er enig i Rigsrevisionens be-

mærkning, men gør opmærksom på, at pristjek aldrig har været tiltænkt som en fuld-

stændig kontrol. Rigsrevisionen vurderer dog, at SKAT ikke har sammentænkt pris-

tjek med andre kontroller, der kunne udgøre en fuldstændig kontrol. SKAT har fx ikke

sammentænkt pristjek med toldsyn, selv om toldsynet ifølge registreringsafgiftsloven

bl.a. har til formål at give SKAT synsvirksomhedens vurdering af køretøjets handels-

mæssige stand, med henblik på at SKAT kan sikre, at køretøjet er værdifastsat kor-

rekt. SKAT har således alene i regi af complianceundersøgelsen i perioden marts

2017 - februar 2018 gennemført både pristjek og toldsyn på de køretøjer, der er udta-

get i forbindelse med undersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Skatteministeriets forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse |

SKAT har stort set ikke benyttet sig af lovhjemlen til at nægte at registrere en virk-

somhed som selvanmelder og har kun i få tilfælde frataget selvanmeldere registrerin-

gen ved tegn på svindel med ordningen. SKAT har heller ikke udnyttet muligheden for

at tildele bøder til virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urig-

tige eller vildledende oplysninger i forbindelse med deres brug af ordningen. Rigsrevi-

sionen vurderer, at mangelfuld overvågning af selvanmeldere og fraværet af sanktio-

ner betyder, at selvanmeldere i praksis ikke oplever nogen risiko ved misbrug af ord-

ningen. Rigsrevisionen finder, at hensynet til erhvervslivet ikke kan begrunde, at

SKAT ikke fratager selvanmeldere registreringen i tilfælde, hvor der er stærke indika-

tioner på misbrug af ordningen. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet tager Rigs-

revisionens kritik til efterretning, og at ministeriet vil skærpe sanktionerne markant

over for de selvanmeldere, der svindler. Ministeriet har bl.a. fremsat et lovforslag, der

vil udvide den vurdering, der foretages af potentielle selvanmeldere, og gøre det

nemmere for Motorstyrelsen af afvise at registrere en selvanmelder på baggrund af

selvanmelderens tidligere handlinger.

Rigsrevisionen, den 7. november 2018

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af udbetaling af eksportgodtgørelse til selvanmeldere. Der-

for har vi undersøgt følgende:

hvilken viden SKAT har haft om udviklingen i udbetaling af eksportgodtgørelse til

selvanmeldere samt om uregelmæssigheder på området, siden selvanmelderord-

ningen blev indført, og hvordan SKAT har reageret på denne viden

•

hvordan SKAT har tilrettelagt kontrollen med selvanmeldere og deres værdifast-

sættelser, og om kontrolindsatsen afspejler SKATs viden om misbrug af ordnin-

gen.

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder SKAT frem til den 30. juni 2018.

Efter 1. juli 2018 er opgaven vedrørende eksportgodtgørelse overgået til Motorstyrel-

sen. Motorstyrelsen er i beretningen omtalt i forbindelse med fremtidige initiativer.

Undersøgelsen omhandler perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2018, men hovedvægten

ligger på perioden fra efteråret 2015, hvor SKAT har haft ledelsesmæssig bevågen-

hed på problemerne med udbetaling af eksportgodtgørelse.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter samt opgørelser over ud-

betalinger af eksportgodtgørelse og gennemførte pristjek og toldsyn. Som dokumen-

tation for deres opgørelser har vi modtaget udtræk fra DMR for perioden 2013 – 1.

halvår 2018. Vi har desuden holdt møder med SKAT (efter 1. juli 2018 Motorstyrelsen)

og Skatteministeriets departement. Endelig har vi inddraget SKATs egne undersø-

gelser af udfordringer med udbetaling af eksportgodtgørelse, navnlig en rapport fra

den daværende Antisvindelenhed i SKAT fra 2017 og 3 rapporter fra Skatteministeri-

ets Koncernrevision i perioden 2017-2018.

Væsentlige dokumenter

•

Vi har gennemgået en række dokumenter og opgørelser, herunder:

•

lovgivning om registreringsafgift og eksportgodtgørelse samt Den juridiske vej-

ledning

materiale vedrørende gennemførte og igangværende indsatsprojekter

interne procesbeskrivelser og vejledninger om SKATs forvaltning af udbetaling af

eksportgodtgørelse

eksterne vejledninger til selvanmeldere

korrespondance mellem enheder i Skatteministeriets koncern

mødereferater

ledelsesinformation

rapporter og analyser gennemført af forskellige enheder i ministeriets koncern

talmateriale, rapportudkast, korrespondance m.m. relateret til complianceunder-

søgelsen af eksportgodtgørelse

diverse opgørelser udarbejdet af Motorstyrelsen, bl.a. over personaleresurser til

kontrolindsatsen og over variationen i antallet af gennemførte kontroller over tid.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Metodisk tilgang |

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge, hvordan

SKAT har forvaltet området, herunder at kortlægge den viden, SKAT har haft om

problemer på området, hvornår de har fået den, hvilke initiativer de har taget for at

dæmme op for problemerne, og om de har tilpasset kontrolindsatsen til de risici, der

er på området.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Skatteministeriet

SKAT (efter 1. juli Motorstyrelsen).

Formålet med møderne har været at opnå en generel forståelse af området og at un-

dersøge Skatteministeriets og SKATs kendskab til problemer på området og deres

reaktion herpå.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

14-dages-reglen

Reglen foreskriver, at en selvanmelder, mindst 14 dage før et køretøj ønskes eksporteret, skal an-

give det til SKAT. Dermed har SKAT en frist på 14 dage til at kræve toldsyn og/eller besigtigelse af

køretøjet. Efter 14 dage kan køretøjet eksporteres – hvis ikke SKAT har krævet det fremstillet.

SKATs Antisvindelenhed blev oprettet i september 2015, bl.a. som følge af sagen om snyd med

udbytteskat. Der er tale om en tværgående enhed, der skal analysere trends og risikobilleder i for-

hold til international organiseret kriminalitet og skattesvindel og sikre, at der bliver taget højde for

disse risici i alle SKATs afdelinger.

Undersøgelse af den samlede, manglende regelefterlevelse på et givent skatteområde. Undersø-

gelsen gennemføres ved at opgøre regelefterlevelsen, herunder antal, art og beløbsmæssigt om-

fang af fejl, for en repræsentativ stikprøve. Efterfølgende skaleres resultaterne op i forhold til den

samlede population på området, hvilket udtrykker det samlede skattegab for det undersøgte om-

råde.

En gennemgang af regler, lovgivning og administrativ praksis på SKATs område. Vejledningen, der

har status af cirkulære, har været tilgængelig siden 2011 og opdateres 2 gange årligt.

Blev idriftsat den 6. juni 2012 og bruges bl.a. af selvanmeldere til at anmode om eksportgodtgø-

relse.

Skriftlig underretning fra medarbejdere i Skatteministeriets koncern til ledelsen om mulige proble-

mer i lovgivningen, administrativ praksis eller borgernes regelefterlevelse.

Refusion af restværdien af registreringsafgiften af et køretøj ved eksport af køretøjet til udlandet.

Enhed i det daværende SKAT, nu en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der bl.a. har ansva-

ret for at gennemføre kontroller på SKATs område samt iværksætte og gennemføre projekter med

henblik på at undersøge og kontrollere skatteydernes regelefterlevelse på et givent område.

Aktiviteter, som SKAT iværksætter for at undersøge skatteydernes regelefterlevelse på et om-

råde. SKATs indsatsaktiviteter er som hovedregel organiseret i projekter, hvor regelefterlevelsen

og omfanget af konstaterede fejl mv. undersøges med henblik på at opnå viden, der kan bidrage til

at øge regelefterlevelsen.

Funktion i DMR, der indeholder oplysninger om en selvanmelders betaling af registreringsafgift så-

vel som udbetaling af eksportgodtgørelse.

Skatteforvaltningens kontrol af selvanmeldernes værdifastsættelser.

En punktafgift, der betales, når et nyt køretøj indregistreres og tages i brug første gang, eller når et

brugt køretøj tages i brug efter at være blevet importeret til Danmark eller have været afmeldt mo-

torregistret.

Det er en forudsætning for at få udbetalt eksportgodtgørelse, at køretøjet, der søges om godtgø-

relse for, er i registreringsklar stand. Dvs. at køretøjet kan bestå et registreringssyn, hvilket inde-

bærer, at køretøjet opfylder en række sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav fastsat af Færd-

selsstyrelsen, fx krav vedrørende bremser, styretøj og udledning af røg og kulilte

En virksomhed, der er registreret for registreringsafgift og kan betjene sig selv direkte i DMR, her-

under selv værdifastsætte de køretøjer, selvanmelderen anmoder om eksportgodtgørelse for.

Antisvindelenhed

Complianceundersøgelse

Den juridiske vejledning

Det Digitale Motorregister

(DMR)

Early warning

Eksportgodtgørelse

Indsats

Indsatser

Månedsangivelse

Pristjek

Registreringsafgift

Registreringsklar stand

Selvanmelder

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Beretning nr. 4 fra Statsrevisorerne om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

Ordliste |

Skattegab

Mål for det beløbsmæssige omfang af den manglende regelefterlevelse på et område som følge af

både fejl og svindel. Skattegabet opgøres i sin bruttoform inden SKATs almindelige kontrolproduk-

tion og udtrykker det beløb, SKAT samlet set ville gå glip af, hvis der ingen kontroller blev foretaget

Gennemføres af en godkendt synshal ved import og eksport af biler. Ved toldsynet skal identiteten

af en bil kontrolleres, ligesom bilens stand skal bedømmes, og kilometertallet skal aflæses. Dette har

betydning for, hvad SKAT vurderer, bilen er værd, hvilket har betydning for, hvad der kan refunderes

i forbindelse med eksport.

Et foruddefineret spænd for acceptable forskelle mellem selvanmeldernes og SKAT værdifastsæt-

telser. Hvis fx en selvanmelders værdifastsættelse er højere end den SKAT kommer frem til, men

falder inden for tolerancegrænsen, reguleres køretøjets værdi ikke, og dermed heller ikke den ek-

sportgodtgørelse, der er anmodet om.

Fastsættelse af et køretøjs værdi, som danner grundlagt for beregningen af eksportgodtgørelsen.

Værdifastsættelse kan foretages af selvanmeldere og SKAT ud fra retningslinjer fastsat i Den juridi-

ske vejledning på baggrund af SKATs fortolkning af lovgivning på området.

Toldsyn

Tolerancegrænse

Værdifastsættelse