Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1969289_0001.png
14. november 2018
J.nr. 2018 - 6594
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Til Folketinget - Skatteudvalget
Som led i aftalen om
Retssikkerhedspakke II
af 3. maj 2016 blev det besluttet at skabe større
synlighed og åbenhed om Borger- og retssikkerhedschefens arbejde.
Til Skatteudvalgets orientering vedlægges Borger- og retssikkerhedschefens beretning for
2017. Der er tale om den sidste af sin slags fra tiden, hvor Borger- og retssikkerhedsche-
fen var forankret i SKAT.
I dag er Borger- og retssikkerhedschefen en del af den fælles myndighed, Skatteforvalt-
ningen.
Jeg hæfter mig bl.a. ved, at det tidligere SKAT i 2017 modtog 132 nye indsigelser, hvilket
er en stigning på tre i forhold til 2016. Herudover modtog Borger- og retssikkerhedsche-
fen 27 nye indsigelser i 2017, hvilket er en stigning på seks i forhold til 2016. Jeg noterer
mig dog, at Borger- og retssikkerhedschefen i den forbindelse anfører, at antallet af indsi-
gelser fortsat må siges at være meget lavt set i forhold til, hvor ofte borgere og virksom-
heder er i kontakt med skattemyndighederne.
Herudover hæfter jeg mig ved, at Folketingets Ombudsmand i 2017 har afsluttet 188 sa-
ger på Skatteministeriets område. 32 af disse sager har været egentlige undersøgelser,
hvoraf to er afsluttet med kritik, henstilling eller anbefaling. Disse to sager omhandlede
ikke sagsbehandlingen i SKAT men den for lange sagsbehandlingstid hos henholdsvis
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som der er politisk fokus på at nedbringe med
Retssikkerhedspakke IV
En hurtigere vej gennem klagesystemet.
Borger- og retssikkerhedsche-
fen konkluderer, at det nu er femte år i træk, hvor Ombudsmanden ikke har udtalt kritik
af SKAT.
Beretningen kan tillige læses på Borger- og retssikkerhedschefens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen