Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 43
Offentligt
Til Skatteudvalget
Jeg tillader mig at henvende mig til jer, med for mig et lidt underligt og mærkeligt problem. Jeg ved
at selve emnet ikke vedrører ret mange mennesker, men for dem det vedrører er et MEGET stort
problem.
For at kunne forklare det bedre, så alle kan forstå hvad jeg mener, kommer herunder et eksempel på
hvad det hele drejer sig om. Det er ikke et angreb på jeres intellekt, men blot for at visualisere
problemet:
Hvis man skal køre en stor lastbil, skal man have et lastbilkørekort, og så er man
lastbilchauffør.
Hvis man skal lave huse, skal man enten have svendebrev som murer eller tømmer, og så er
man håndværker.
Hvis man skal arbejde som læge, skal man have en uddannelse og autorisation som dette - og
sådan er det med de fleste ting i Danmark.
Til disse uddannelser følger der så særlige regler, både inden for det faglige, det etiske og i nogle
tilfælde også inden for SKAT.
Nu ved jeg I sikkert tænker:
Ӂh
nej, ikke diskussionen vedrørende DIS og DAS igen!”, men det er
slet ikke dét, det handler om. Det handler derimod om hvilke skatteregler jeg ligger under. Det er
blevet vurderet at jeg skal betale landskat, men dét er jeg ikke enig i.
Jeg har flere uddannelser bag mig. Jeg er uddannet som sælger i en legetøjsbutik, har haft 10 år i
kriminalforsorgen som fængselsbetjent, og så er jeg uddannet som sømand/styrmand/skibsfører.
Jeg har sejlet alle mulige skibe og har sejlet jorden rundt flere gange. Det har jeg gjort både som
ubefaren skibsassistent, befaren skibsassistent, styrmand, og som skipper, og altid er jeg blevet
betragtet som sømand. Det skyldes naturligvis at man, som ved de andre stillinger, skal uddanne sig,
og i dette tilfælde have sønæringsbevis for overhovedet at måtte sejle på skibe.
I januar 2017, skiftede jeg skib - ikke job - men skib. Jeg var stadig skipper og jeg sejlede stadig
rundt, men nu i Norden og Europa - men stadig som skipper på et skib.
Nu mener man så ikke jeg er sømand mere, men ja hvad ved jeg, købmand, eller noget andet. Jeg er
væk hjemmefra ca. 200-230 dage om året, hvor jeg ikke ser min familie. Jeg sejler et skib og jeg skal
stadig have samme skipperuddannelse for at kunne sejle det, og jeg skal hele tiden holde
kursusbeviser up-to-date samt følge med i det der kommer om ISPS, IMO, osv.,
Og nu kommer det så... mit store problem: Hvis ikke jeg er sømand, hvad er jeg så?
Denne henvendelse bunder ud i at jeg ikke kan forstå, hvorfor der kan være forskel på hvordan eller
snare hvorfor jeg
ikke
stadig er sømand.