Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 34
Offentligt
1963481_0001.png
FIX SKAT
FIX DANMARK
Det danske skattevæsen har igennem de seneste år været igennem en periode med store udfordringer.
Kombinationen af fejlslagne IT-systemer og mange års besparelser på bevillingsrammen i forventning om
digitaliseringsgevinster, som aldrig materialiserede sig, har banet vejen for en lang række skandalesager,
stigende gæld til det offentlige, og et voksende skattegab. Det har samlet set kostet milliarder, som i ste-
det kunne være gået til enten velfærd, eller have indgået i privatforbruget hos danskerne. I sidste ende bli-
ver det den almindelige dansker, som betaler regningen for dette historiske sammenbrud
enten via for-
ringede velfærdsydelser eller øget personbeskatning.
I 2015 besluttede et bredt flertal af Folketingets partier, at det daværende SKAT skulle ud af krisen. I den
forbindelse er der de seneste år blevet iværksat flere nødvendige politiske tiltag med henblik på at styrke
den danske skatteforvaltning. Det har især været en prioriteret at opbygge en ny IT-infrastruktur, der kan
sikre en effektiv og retmæssig gældsinddrivelse og ejendomsvurdering. Senest har regeringen iværksat en
omorganisering af skattevæsenet med henblik på at sikre et bedre og mere effektivt skattevæsen.
Genopretningen har foreløbigt ladet særligt ét centralt område stå hen. Som det forholder sig lige nu, glip-
per den danske statskasse nemlig milliarder af kroner hvert eneste år, fordi skattekontrollen ikke evner at
sikre, at alle betaler den korrekte skat, de skal i henhold til den gældende lovgivning. Det er især blandt
virksomhederne, at der er problemer med fejl og snyd, og flere forhold indikerer, at udviklingen går den
forkerte vej. Dette notat viser, at hidtidige indsatser ikke har adresseret problemerne tilstrækkeligt, samt
at en styrkelse af skattekontrolområdet er afgørende for en genopretning af skattevæsenet.
VIRKSOMHEDERNES SKATTE- OG MOMSGAB
Hvert år betaler virksomheder skat og moms til den danske statskasse. De yder dermed et vigtigt bidrag til
finansieringen af vores fælles velfærd og de offentlige goder, som virksomheder og borgere i Danmark ny-
der godt af. Desværre forholder det sig sådan, at der også er mange virksomheder, som ikke lever op til
reglerne og ikke betaler den korrekte skat og moms, som lovgivningen forpligter dem til.
Den seneste opgørelse fra SKAT viser, at spændet mellem den moms- og skattebetaling, myndighederne
har ret til at opkræve fra virksomheder, og den moms- og skattebetaling som rent faktisk opkræves
det
såkaldte skattegab
er vokset til 14,1 mia. kr. om året.
1 2
Det er med andre ord et årligt beløb, den danske
stat har ret til at opkræve, men ikke får ind i statskassen på nuværende tidspunkt, fordi skatteopkrævnin-
gen og
–kontrollen
ikke fungerer optimalt. Tallet 14,1 milliarder er i øvrigt et konservativt skøn for skatte-
gabets reelle størrelse, se næste side.
Udviklingen viser, at virksomhedernes skatte- og momsgab
med undtagelse af en mindre reduktion i
2010 - er vokset siden 2006, hvor de kommunale skattemyndigheder blev sammenlagt med de statslige
told- og skattemyndigheder i den statslige styrelse SKAT. Det seneste skøn over moms- og skattegabet er
det højeste siden SKAT begyndte at kortlægge virksomhedernes regelefterlevelse i 2006.
1
2
SKAT (2017b)
Skatteministeriet (2018e)
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0002.png
Figur 1: Virksomhedernes skatte- og momsgab, 2006-2014, 2014-priser
16
14,1
14
12
10
9,3
2,5
10,9
9,2
6,8
8,8
9,3
3,5
12,7
11,7
2,9
14
12,1
2,8
3,2
12
10
8
6
4
2
0
2006
2008
2010
Skattegab
Kilde:
SKAT (2009b; 2012b; 2014b; 2017b) og egne beregninger.
Momsgab
2012
2014
16
mia. kr.
8
6
4
2
0
SKATs OPGØRELSE OVER DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRSKOMHEDERS REGELEFTERLEVELSE
SKATs opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse i indkomståret 2014 rummer de mest opdaterede,
tilgængelige tal for virksomhedernes skatte- og momsgab (Skatteministeriet, 2018e). Opgørelsen er baseret
på en såkaldt
bottom-up
tilgang, hvor skattegabet beregnes for specifikke skatter og specifikke grupper og
herefter opregnes til den samlede population af virksomheder. Denne fremgangsmåde giver et mere nuan-
ceret og præcist billede af skattegabet, end tilfældet eksempelvis er med opgørelsen af skattegabsmålet på
finansloven, som baserer sig på en top-down tilgang (for nærmere forklaring af beregningen bag skatte- og
momsgabet se eks. SKAT (2017b)).
SKATs opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse i indkomståret 2014 tager udgangspunkt i en re-
præsentativ stikprøvekontrol af de danske virksomheder. Stikprøven består af 2.828 gennemførte skatte-
kontroller.
Det bør dog bemærkes, at en række forhold betinger, at skatte- og momsgabet på 14,1 mia. kr. kan betrag-
tes som et konservativt estimat for både skattegabet på opgørelsestidspunktet, og det aktuelle skattegab i
2018. Først og fremmest omfatter opgørelsen kun oplysninger om små og mellemstore virksomheder med
op til 250 ansatte, og dermed indgår de større virksomheder i Danmark ikke. Derudover tager opgørelsen
ikke højde for områder såsom sort arbejde mellem virksomheder,
transfer pricing,
punktafgifter og told
(SKAT, 2017b). Slutteligt er virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko faldet markant på det seneste (Ce-
vea, 2018). Eftersom den oplevede opdagelsesrisiko er det centrale parameter for at bedømme kontrolind-
satsens effektivitet, kan faldet forventes at have medført, at det aktuelle skatte- og momsgab
og dermed
også det årlige provenutab for den danske statskasse
er større end det, som blev opgjort for indkomståret
2014.
Den næste opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse forventes først offentliggjort i 2020.
mia. kr.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0003.png
Figur 2: Udviklingen i fejl blandt små og mellemstore virksomheder, 2006-2014
100
90
80
70
60
58
70
48
46
44
42
60
52
59
54
Pct.
50
40
30
20
10
0
2006
2008
2010
2012
2014
2006
2008
2010
2012
2014
42
52
54
56
58
40
41
46
48
30
Skat
Virksomheder med fejl i pct. af alle virksomheder
Kilde:
SKAT (2009b; 2012b; 2014b; 2017b).
Moms
Virksomheder med korrekte angivelser i pct.
En del af skatte- og momsgabet for virksomhederne kan tilskrives manglende viden eller misforståelser
om reglerne, mens en anden del vurderes at være fejl, som begås med fuldt overlæg. SKATs opgørelse af
regelefterlevelsen blandt virksomheder viser, at næsten 6 ud af 10 virksomheder har (bevidste eller ubevid-
ste) fejl i skatteangivelsen, mens der blandt de momspligtige virksomheder er fejl i næsten halvdelen af
momsangivelserne. Samlet set indleverer virksomhederne altså flere fejlbehæftede end korrekte skatte-
angivelser.
Fejlprocenten er vokset støt siden 2006 og befinder sig nu på et niveau, der er signifikant højere i forhold til
tidligere år.
3
SKAT vurderer selv, at det ca. er hver tiende virksomhed, svarende til 70.000 virksomheder,
som omgår reglerne med fuldt overlæg. Ifølge SKATs egen opgørelse kan mere end halvdelen af det sam-
lede skatte- og momsgab henføres til disse bevidste fejl, hvilket svarer til godt 7. mia. kr. årligt.
Der er altså to klare problemstillinger forbundet med den stigende fejlprocent i virksomhedernes mang-
lende skatte- og momsbetaling: 1) der er for mange virksomheder, der mangler viden om eller misforstår
reglerne og 2) der er for mange virksomheder, som bevidst snyder i skat og moms. Hvis fejlene
bevidste
såvel som ubevidste
i virksomhedernes skatte- og momsangivelser fortsætter med at vokse i samme om-
fang som hidtil, vil vi alt andet lige også kunne forvente at se en fortsat stigning i det samlede skatte- og
momsgab.
Af SKATs seneste complianceundersøgelse, der sammenligner udviklingen i fejl blandt små og mellemstore virk-
somheder i perioden 2008-2014, fremgår det, at stigningen i fejlprocenten fra 2012 til 2014 ikke er signifikant, mens
stigningen fra 2008 og 2010 til 2014 er statistisk signifikant for både skat og moms.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0004.png
DE STORE PROBLEMER LIGGER HOS VIRKSOMHEDERNE
Det store regelefterlevelsesproblem på skatte- og momsområdet ligger hos virksomhederne, ikke bor-
gerne. Kigger man på andelen af fejl i borgernes selvangivelser, ser man, at borgerne i langt højere grad
end virksomhederne er i stand til at følge reglerne på området.
De seneste opgørelser over regelefterlevelsen viser, at borgerne havde en fejlprocent på kun 9 pct. Modsat
var tallet 58 pct. for virksomhederne. Ud af en population på 1.000 borgere svarer det altså til, at 90 bor-
gere ikke har angivet korrekt i deres selvangivelse. Ud af en population på 1.000 virksomheder er tallet til-
svarende 580. Den store forskel i fejlprocenter afspejler sig i en markant størrelsesforskel mellem skatte-
gabet for borgerne på den ene side, og virksomhederne på den anden. Hvor skattegabet for borgere for
indkomståret 2014 blev opgjort til 1,4 mia. kr., var det samlede skatte- og momsgab for virksomhederne i
samme år på 14,1 mia. kr.
4 5
Borgernes skattegab svarede til en underdeklaration på 0,4 pct. af den sam-
lede skat, som borgerne i henhold til lovgivningen var pligtige til at betale. Til sammenligning svarerede
virksomhedernes skattegab og momsgab til henholdsvis 13,7 af virksomhedernes samlede slutskat og 3,8
pct. af virksomhedernes samlede momstilsvar for året.
Figur 3: Borgerne og virksomhedernes regelefterlevelse på skatteområdet, 2014
Borgerne
9%
Virksomhederne
42 %
58 %
91 %
Andel med korrekt selvangivelse
Kilde:
SKAT (2017a; 2017b).
Fejlprocent
Andel med korrekt selvangivelse
Fejlprocent
Borgernes højere grad af regelefterlevelse skyldes i vid udstrækning, at deres selvangivelse fortrinsvis byg-
ger på et system af tredjepartsindberetning af personindtægter fra virksomheder og finansielle institutter.
Den udprægede brug af tredjepartsindberetninger og låste felter i borgernes selvangivelse implicerer, at
borgerne stort set ingen fleksibilitet har i deres forskudsopgørelse.
Omvendt bygger systemet for virksomhedernes skatteindberetninger for indeværende ikke på tredje-
partsindberettet data. Dertil kommer, at virksomhederne kan fravælge revision af deres regnskaber, hvis
de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende tre størrelser: 1) en balancesum
4
5
SKAT (2017a)
SKAT (2017b)
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0005.png
på 4 mio. kr., 2) en nettoomsætning på over 8 mio. kr. og 3) en gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede
på 12 i løbet af et regnskabsår.
6
Altså har virksomhederne i langt højere grad end borgerne fleksibilitet i
forhold til selv at angive, hvad de skal betale i skat
potentielt uden overhovedet at blive set over skulde-
ren af revisorer eller myndigheder. Det åbner et spillerum for virksomheder, som ønsker at omgå reglerne.
FÆRRE ANSATTE TIL AT KONTROLLERE FLERE VIRKSOMHEDER
I perioden hvor virksomhedernes skatte- og momsgab er vokset, har to modsatrettede udviklinger fundet
sted. På den ene side har man foretaget massive personalebesparelser i skatteforvaltningen, mens der på
den anden side er sket en eksplosiv vækst i antallet af virksomheder i Danmark. Siden 2006 er det samlede
antal årsværk i skatteforvaltningen faldet fra ca. 9.000 til 6.500 i 2017 svarende til et fald på knap 29 pct. I
samme periode er antallet af virksomheder i Danmark til gengæld steget med knap 200.000 svarende til
en stigning på hele 34 pct.
Figur 4: Udviklingen i antal årsværk i SKAT og antal virksomheder i Danmark, 2006-2017
800.000
765.472
9.169
10.000
750.000
9.000
Antal virksomheder
8.000
650.000
7.000
600.000
6.553
550.000
569.485
6.000
500.000
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Antal virksomheder
Årsværk i SKAT
5.000
Kilde:
Skatteministeriet (2015; 2018c) og tal fra FSR
danske revisorer.
Note:
Antallet af årsværk i SKAT 2006-2014 stammer fra Skatteministeriet (2015), mens perioden 2015-2018 stammer fra Skattemini-
steriet (2018c).
6
Betingelserne for at fravælge revision fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Tilgængelig online:
https://er-
hvervsstyrelsen.dk/fravalg-af-revision
Årsværk i SKAT
700.000
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0006.png
Et af de områder der særligt har ligget under for store personalenedskæringer, er det koncernområde, der
står for at føre kontrol med betalingen af skatter og afgifter.
Det daværende ”SKAT Indsats”, hvor kontrol-
området lå, blev således reduceret med lidt over 1.000 årsværk fra 2009 til 2017.
7
Det svarer til en reduk-
tion på en tredjedel af kontrolenhedens medarbejderstab på 8 år. Det seneste årti har skatteforvaltningen
altså haft stadigt færre ressourcer til at kontrollere og vejlede stadigt flere virksomheder. Opgaven er med
andre ord vokset i omfang og kompleksitet, mens skattevæsenets rammer for at løse den er blevet forrin-
get.
EN LAV OPDAGELSESRISIKO
Den drastiske reduktion af skattevæsenets ressourcer til at føre kontrol med virksomheder i Danmark af-
spejler sig i, at den nuværende kontrolindsats kun dækker 3 pct. af de små og mellemstore virksomheder
årligt.
8
Den lave kontrolprocent i dag skal ses i relation til, at det daværende Told & Skat tilbage i 1999
kontrollerede hele 38 pct. af virksomhedernes selvangivelser.
9
Under den nuværende kontrolindsats kan der gå op mod 30 år, før man som virksomhed ser en medarbej-
der fra skattekontrollen. Den begrænsede risiko for kontrol skal ses op i mod, at omtrent hver tiende virk-
somhed med vilje laver fejl i regnskabet for at betale mindre i skat og moms. Det svarer til, at godt 70.000
af virksomhederne i Danmark bevidst snyder med skatteangivelsen hvert år, mens det til sammenligning
kun er ca. 2.000 virksomheder, der årligt bliver kontrolleret.
Spørger man virksomhederne selv, er der også sket et markant fald i deres egen oplevede opdagelsesrisiko
for henholdsvis skattesnyd og sort arbejde. Ifølge SKATs årlige holdningsundersøgelse fra 2017, er andelen
af virksomheder, der oplevede risikoen for at blive opdaget ved skattesnyd som stor eller meget stor, fal-
det fra 56 pct. i 2016 til 38 pct. i 2017. I samme periode har risikoen for at blive opdaget ved sort arbejde
undergået et tilsvarende fald.
7
Skatteministeriet (2018c)
Rigsrevisionen (2015)
9
Ifølge Fagbladet F’s artikel ”Eksperter:
Skats
fravær får flere til at snyde” viser tal fra regnskabet i det daværende
Told & Skat, at 38 pct. af virksomhedernes selvangivelser blev kontrolleret. Tilgængelig online:
https://fagbla-
det3f.dk/artikel/eksperter-skats-fravaer-faar-flere-til-snyde
8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0007.png
Figur 5: Andel af virksomheder, der oplevede opdagelsesrisikoen som
”stor”
eller
”meget
stor”,
2014-2017
60
50
50
47
41
40
43
42
38
31
56
Pct.
30
20
10
0
2014
2015
Skattesnyd
Kilde:
Skatteministeriet (2018d).
2016
Sort arbejde
2017
Det er nærliggende at forvente, at det reducerede kontroltryk, som de store besparelser i skattevæsenet
har forårsaget, er en væsentlig årsag til, dels den overordnede tendens, at det blot er lige knap halvdelen
af de adspurgte virksomheder, som oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd, og dels det drastiske
fald fra 2016 til 2017. Det må alt andet lige forventes, at virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko hæn-
ger sammen med deres motivation for at selvangive korrekt, hvilket videre påvirker størrelsen af virksom-
hedernes skatte- og momsgab. Når det danske skattevæsens evne til at kontrollere virksomhederne bliver
forværret og virksomhederne oplever et fald i opdagelsesrisikoen, risikerer det derfor at føre til en højere
grad af bevidst skattesnyd. Derfor er der grund til at frygte, at det aktuelle skatte- og momsgab for de små
og mellemstore virksomheder risikerer at være højere end det senest opgjorte i regelefterlevelsesundersø-
gelsen for indkomståret 2014.
EN STÆRKERE KONTROLINDSATS TJENER SIG SELV HJEM
En gennemgang af skatteforvaltningens tidligere kontrolprojekter over for små og mellemstore virksom-
heder viser, at der er et stort potentiale i at investere i en stærkere kontrolindsats. I mange tilfælde har
kontrolprojekterne medført et betydeligt nettoprovenu, hvilket i praksis svarer til en direkte reduktion af
skattegabet. Kontrolindsatserne viser sig tilmed meget effektive, når man ser på det årlige nettoprovenu
pr. medarbejder
altså hvor stort et overskud hver medarbejder, der har været tilknyttet projektet, har
genereret på et år, når personaleomkostningerne er trukket fra.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0008.png
Som figur 6 viser, har der været et bemærkelsesværdigt stort nettoprovenu per tilknyttet medarbejder ved
7 tidligere kontrolprojekter i 2015. Særligt udtalt er den effektive kontrolindsats
ved projekterne ”Udbeta-
lingskontrol
– negativ moms” og ”Konverteringskonflikter”, hvor hver medarbejder i gennemsnit har ind-
hentet et nettoprovenu på hhv. 22,3 og 14,6 mio. kr. på blot et enkelt år.
Det svarer til, at hver medarbejder har tjent sin egen løn ind henholdsvis 38 og 25 gange. Selvom nettopro-
venuet naturligt varierer fra måned til måned med størrelsen af de sager, som kontrolenheden får ind i en
given måned, ligesom nogle projekter har vist sig mere effektive end andre, så har alle projekterne med-
ført et væsentlig nettoprovenu på årsbasis. På tværs af alle 7 kontrolprojekter i 2015 er provenuet per med-
arbejder fratrukket personaleomkostninger i gennemsnit på hele 6,9 mio. kr.
Opgørelsen over nettoprovenuet medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirk-
ning af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse. Selvom den oplevede opdagelsesri-
siko er faldet for nyligt, kan kontrolindsatsen umiddelbart forventes at have en positiv effekt på regelefter-
levelsen for virksomhederne, som er blevet kontrolleret, fordi det at blive oplyst om fejl eller opdaget i
snyd alt andet lige bør reducere virksomhedernes incitament til at forsøge sig med bevidst snyd fremover.
Figur 6: Nettoprovenu på årsbasis fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk ved tidli-
gere kontrolprojekter opgjort i mio. kr., 2015
25
Nettoprovenu pr. årsværk
mio. kr.
20
15
10
5
0
Udbetalingskontrol -
punktafgifter
Hovedaktionærers
regelefterlevelse
Virksomhedsordningen (VSO)
Udbetalingskontrol - negativ
moms
Konverteringskonflikter
Kilde:
Skatteministeriet (2017b; 2018a; 2018b), Statsrevisorerne (2015), Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet (2018) og egne beregninger.
Note:
Opgørelsen tager udgangspunkt i Skatteministeriet og SKATs egne tal for det realiserede årsværksforbrug samt nettoprovenu
ved indsatsprojekterne. Nettoprovenuet for SKATs indsats mod social dumping er opgjort for tre forskellige gennemførte kontrolaktivi-
teter
– SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping, fremdadrettede reguleringer og vejledninger og indsatsprojektet ”Styrket
kontrol”, se Arbejdstilsynet m.fl.
8 .
Personaleomkostningerne er beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværks-
pris på 600.000 kr., som er den beregningstekniske årsværkspris for den samlede skatteforvaltning før 2017. Denne fremgangsmåde er
i tråd med Skatteministeriets egen beregningsmetode ved tidligere beregninger af skatteprovenu pr. personaleomkostning ved andre
indsatsprojekter (se eks. SAU Alm.del
2017-18
Endeligt svar på spørgsmål 142).
Fremrykket indsats - moms
Sort arbejde
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0009.png
Man skal dog være opmærksom på en række forhold ved sådanne opgørelser. Først og fremmest kan der
være tale om virksomheder, som på lovlig vis går konkurs mellem tidspunktet for den foretagne kontrol og
tidspunktet for indbetalingen af den pligtige skat, eller offentlige restancer, der i praksis ikke kan inddri-
ves. For det andet afhænger andelen af nettoprovenuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, af hvilket
kontrolområde, det drejer sig om. For det tredje udvælges kontrolprojekterne ud fra en risikobaseret til-
gang, hvor de kontrolprojekter, som har højest omkostningseffektivitet og størst positiv indvirkning på
skattegabet prioriteres højest. Derfor er det ikke realistisk at forvente, at én ekstra medarbejder til et kon-
trolprojekt i gennemsnit vil indhente et lige så stort provenu, som de øvrige medarbejdere på et givet eksi-
sterende projekt eller på et nyt kontrolprojekt, der ellers ikke var blevet prioriteret.
Altså vil ét ekstra årsværk til skattekontrollen ikke i alle tilfælde indhente et overskud på op mod 6,9 mio.
kr., som er gennemsnittet for de 7 kontrolprojekter forevist i figur 6. De store nettoprovenuer for de 7 kon-
trolprojekter i 2015 afspejler dog, at der for indeværende stadig bør være rum til at styrke kontrolindsatsen
i skattevæsenet, samt at dette overordnet set er en god business case - selv når man tager højde for tidli-
gere nævnte forbehold. Eksempelvis steg nettoprovenuet fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk
på kontrolprojektet negativ moms fra 22 mio. i 2015 til 33 mio. i 2016 og 79,2 mio. i 2017, og for kontrolpro-
jektet relateret til social dumping fra 1,5 mio. i 2015 til 4,4 mio. i 2016 og 1,7 mio. i 2017.
10 11
Af tabel 1 fremgår yderligere oplysninger om de 7 kontrolprojekter omtalt i figur 6.
Tabel 1: Nettoprovenu ved syv udvalgte kontrolprojekter i SKAT, 2015
Projekt
Formål
Ressour-
cer
Netto-
provenu
Nettoprovenu fratruk-
ket personaleomkost-
ninger pr. årsværk
22,3 mio. kr.
Udbetalingskontrol
At sikre at virksomhedernes
negative momsangivelser
negativ moms
udbetales på et korrekt
grundlag
Konverteringskon-
flikter
At undersøge i hvilket om-
fang der sker fejl, når virk-
somhederne hvert år kon-
verterer deres årsrapporter
til skatteregnskab og selvan-
givelse
At påvirke og øge regelefter-
levelsen hos virksomheder,
der får godtgjort punktafgif-
ter
64,7 års-
værk
1.481,1
mio. kr.
13,18 års-
værk
200 mio.
kr.
14,6 mio. kr.
Udbetalingskontrol -
punktafgifter
12,3 års-
værk
59,9 mio.
kr.
4,3 mio. kr.
10
11
Skatteministeriet (2018f)
Arbejdstilsynet, SKAT & Politi (2018)
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0010.png
Hovedaktionærers
regelefterlevelse
At opnå at flere hovedaktio-
nærer og deres selskaber an-
giver korrekt første gang og
betaler til tiden ved bl.a.
brug af kontrol
At afdække bevidst og ube-
vidst fejlagtig brug af VSO
At stoppe modspilleradfærd
hos virksomheder med aty-
pisk adfærd i forhold til
momsudbetaling o.l. i sager,
som Udbetalingskontrollen
ikke har resurser til at for-
følge
At sikre regelefterlevelse på
skatte- og afgiftsområdet i
såvel danske som udenland-
ske virksomheder, der udø-
ver virksomhed i Danmark,
og beskæftiger udenlandsk
arbejdskraft
92 års-
værk
292,6
mio. kr.
2,6 mio. kr.
Virksomhedsordnin-
gen (VSO)
Fremrykket indsats -
moms
9 årsværk
20,1 mio.
kr.
51,2 mio.
kr.
1,6 mio. kr.
23,64 års-
værk
1,6 mio. kr.
Indsats mod social
dumping
58 års-
værk
123 mio.
kr.
1,5 mio. kr.
Kilde:
Skatteministeriet (2017b; 2018a; 2018b), Statsrevisorerne (2015), Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet (2018) og egne beregninger
Note:
Opgørelsen tager udgangspunkt i Skatteministeriet og SKATs egne tal for det realiserede årsværksforbrug samt nettoprovenu
ved indsatsprojekterne. Nettoprovenuet for SKATs indsats mod social dumping er opgjort for tre forskellige gennemførte kontrolaktivi-
teter
– SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping, fremdadrettede reguleringer og vejledninger og indsatsprojektet ”Styrket
kontrol”, se Arbejdstilsynet m.fl.
8 .
Personaleomkostningerne er beregnet som antallet af årsværk ganget med en fast årsværks-
pris på 600.000 kr., som er den beregningstekniske årsværkspris for den samlede skatteforvaltning før 2017. Denne fremgangsmåde er
i tråd med Skatteministeriets egen beregningsmetode ved tidligere beregninger af skatteprovenu pr. personaleomkostning ved andre
indsatsprojekter (se eks. SAU Alm.del
2017-18
Endeligt svar på spørgsmål 142).
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0011.png
UDGIFTER TIL SKATTEFORVALTNINGERNE I NORDEN
En sammenligning af udgifterne til skatteforvaltningerne i de nordiske lande kan give en indikation af,
hvorvidt den danske skatteforvaltnings ressourceforbrug ligger til den høje eller den lave side. Sammenlig-
ningen viser umiddelbart, at Danmark er det land, der bruger flest ressourcer som andel af BNP på skatte-
forvaltningen. Dog bør der i sammenligninger som disse tages højde for institutionelle forskelle landene i
mellem, da skatteforvaltningernes opgaveportefølje ikke er den samme på tværs af alle lande. I modsæt-
ning til nogle af de øvrige nordiske lande, varetager den danske skatteforvaltning f.eks. opgaver såsom
inddrivelse, motorbeskatning, told, punktafgifter og ejendomsvurderinger.
12
For at sikre et mere retvi-
sende sammenligningsgrundlag bør udgifter til disse opgaver derfor trækkes fra, så der kun indgår sam-
menlignelige opgaver på tværs af skatteforvaltningerne i Norden.
Når man korrigerer sammenligningen for opgaver, der ikke udføres i alle skatteforvaltningerne, går Dan-
mark fra at have det højeste udgiftsniveau til skatteforvaltningen som andel af BNP til at have det laveste
blandt de nordiske lande Norge, Sverige og Finland. Det tyder dermed på, at det umiddelbart høje udgifts-
niveau til skatteforvaltningen i Danmark sammenlignet med de nordiske landes skatteforvaltninger skyl-
des, at den danske skatteforvaltning har en større opgaveportefølje. Samtidig afspejler figur 7, at den dan-
ske skatteforvaltning faktisk har færre ressourcer til rådighed målt som andel af BNP til at udføre den
samme mængde opgaver sammenlignet med de øvrige nordiske skatteforvaltninger.
Figur 7: Udgifter til de nordiske landes skatteforvaltninger i pct. af BNP, 2014
0,30
0,25
pct. af BNP
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Danmark
I alt
Norge
Sverige
Finland
Sammenlignelige opgaver
Kilde:
Skatteministeriet (2018g).
Note:
For at styrke sammenligningsgrundlaget er de samlede udgifter til de forskellige landes skatteforvaltninger korrigeret for udgif-
ter til opgaver, som ikke udføres i alle skatteforvaltninger.
Det bemærkes, at en betydelig del af Norges BNP kan henføres til olie- og gasproduktion. Denne olie- og gasproduktion betyder, at
BNP pr. indbygger i Norge er mærkbart større end i de øvrige nordiske lande. I figuren er der taget højde herfor ved anvende fastlands-
BNP for Norge, da det vurderes at give et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Der er ikke korrigeret for olie- og gasproduktion i
de andre nordiske lande, idet omfanget er begrænset sammenlignet med den norske olie- og gasproduktion.
12
Skatteministeriet (2018g)
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0012.png
DE OFFENTLIGE RESTANCER
Hvis virksomhederne ikke betaler den skat og moms, de skal, ender det som gæld til det offentlige. De se-
neste år er de offentlige restancer steget markant til et samlet beløb på over 100 mia. kr. Heraf er restan-
cerne, som stammer fra virksomhederne specifikt, vokset med omtrent 12 mia. kr. siden 2014, hvilket har
ført til, at virksomhedernes gæld til det offentlige udgør over 28 mia. kr. i 2018. Det svarer til en stigning på
godt 77 pct. på blot fire år. I samme periode er de samlede offentlige restancer vokset med knap 39 mia. kr.
svarende til ca. 54 pct. Virksomhedernes restancer er altså vokset hurtigere end de øvrige restancer.
Den drastiske udvikling i gælden til det offentlige fik Rigsrevisionen til at rette en skarp kritik af skattefor-
valtningens inddrivelse af de offentlige restancer ved en gennemgang af statsregnskabet for 2017.
13
Kritik-
ken gik bl.a. på, at det daværende SKATs mangelfulde inddrivelse af restancerne har medført, at de sam-
lede offentlige restancer løbende bliver mindre værd. Således har de nuværende offentlige restancer på
ca. 110 mia. kr. kun en reel værdi på 24,9 mia. kr. Det betyder i praksis, at de restancer som for nuværende
kan inddrives kun svarer til 22,4 pct. af den samlede gæld til det offentlige.
Figur 8: Udviklingen i de offentlige restancer opgjort i mia. kr., 2013-2018, 2018-priser
120
111,4
40
100
28,2
80
60
40
66,7
17,1
30
20
10
20
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Samlede offentlige restancer
Restancer fra virksomhedsskatter
0
Kilde:
SKATs kvartalsredegørelser over de offentlige restancer.
Note:
Restanceopgørelserne for før 2013 er opgjort efter en anden opgørelsesmetode og kan ikke direkte sammenlignes med opgørel-
serne for 2013 og senere. Derfor tager figuren udgangspunkt i udviklingen fra 2013 og frem.
At de offentlige restancer løbende bliver mindre værd, vidner om, at det kan være svært at inddrive skatte-
og momsbetalinger fra virksomhederne, når først de har sat sig som restancer. Det betyder, at vi reelt set
ikke kan forvente at indhente det fulde beløb, når først en virksomhed ikke har betalt sin skat og er sluppet
uden om kontrol.
13
Rigsrevisionen (2018)
Restancer fra virksomhedsskatter
Samlede offentlige restancer
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0013.png
ERHVERVSSTYRELSENS TILSYN OG KONTROL
Skatteforvaltningen står ikke alene med kontrolindsatsen mod skattesnyd hos danske virksomheder; en
del af kontrollen finder sted i Erhvervsstyrelsen, som bl.a. fører tilsyn og kontrol med virksomhedsoprettel-
ser og hvidvask. Da Erhvervsstyrelsen samtidig udgør den grundlæggende datakilde til oplysninger om
danske virksomheder gennem dens grundregistreringer af alle virksomheder, er Erhvervsstyrelsen en væ-
sentlig samarbejdspartner for skatteforvaltningen og reelt første forsvarslinje i kampen mod virksomhe-
ders skattesvindel.
Af Erhvervsministeriets egne opgørelser fremgår det, at Erhvervsstyrelsen har 62,2 årsværk tilknyttet er-
hvervsrettet tilsyn og kontrol generelt, hvoraf 7,4 årsværk anvendes specifikt til hvidvasktilsyn og kontrol.
Det er det højeste antal af årsværk til erhvervsrettet tilsyn og kontrol siden styrelsen blev oprettet i 2012.
En væsentlig del af de 62,2 årsværk er dog beskæftiget med tilsyn og kontrol med forhold som ikke umid-
delbart ligger inden for rammerne af klassisk virksomheds- eller regnskabskontrol, f.eks. kontrol med revi-
sionsvirksomheder, revisorers efteruddannelse, CO
2
-kvoteregisteret
og EU’s Social-
og Regionalfond.
14
Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn inden for de områder, som er relevante for at bekæmpe virksomhe-
ders skattesvig præges tilsvarende af opgaver, der ikke umiddelbart er relateret til egentlig virksomheds-
eller regnskabskontrol. Eksempelvis er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for hvidvasktilsyn og -kontrol med ikke-
finansielle virksomheder. Erhvervsstyrelsen råder i 2018 over 7,4 årsværk til dette kontrolarbejde, som
også omfatter kontrol med revisorer, ejendomsmæglere, skatterådgivere, professionelle selskabsopret-
tere, professionelle ledelsesmedlemmer, fondsforvaltere og professionelle aktionærer.
15
Tilsynet består
altså af mange andre aktiviteter end blot direkte identifikation af og kontrol med potentielle svigvirksom-
heder. De 7,4 årsværk foretager årligt mellem 100-150 tilsyn blandt de flere tusinde virksomheder, som
har forpligtelser inden for rammerne af hvidvasklovgivningen.
16
Som det er tilfældet for kontrolindsatsen i skatteforvaltningen, har Erhvervsstyrelsen altså en stor og vok-
sende population af virksomheder, som et relativt beskedent antal af medarbejdere, taget opgavens om-
fang og kompleksitet i betragtning, for nuværende er sat til at kontrollere og føre tilsyn med.
Tabel 2: Erhvervsrettet tilsyn og kontrol i Erhvervsstyrelsen opgjort i årsværk, 2013-2018
Antal årsværk
Erhvervsrettet tilsyn og kontrol
Herunder hvidvasktilsyn og kontrol
2013
50,1
2,0
2014
50,2
2,0
2015
56,1
6,6
2016
52,2
6,6
2017
53,9
5,2
2018
62,2
7,4
Kilde:
Erhvervsministeriet (2018).
Note:
De opgjorte årsværk omfatter direkte kontrolopgaver og indirekte kontrolrelaterede aktiviteter, som f.eks. ministerbetjening,
analyser, forberedelse og vejledning, it-projekter og -løsninger mv. Tallene fra 2018 er baseret på en fremskrivning på baggrund af maj
2018.
14
15
Erhvervsstyrelsen (2017)
Erhvervsstyrelsen (2018)
16
Erhvervsstyrelsen (2017)
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0014.png
Stigningen i antallet af årsværk fra 2017 til 2018 afspejler, at et bredt flertal af Folketingets partier i 2017
indgik en aftale om styrket kontrol og vejledning. Heraf blev der bl.a. afsat 20 mio. kr. årligt fra 2018-2021
til at styrke virksomhedskontrollen i Erhvervsstyrelsen.
Det er usikkert, hvorvidt aftalen er tilstrækkelig til at sikre, at Erhvervsstyrelsen har de fornødne ressourcer
til at løfte den opgave, de står over for. Nye teknologier, som såkaldt
machine learning,
har vist, at langt
flere virksomheder bryder reglerne på selskabs- og regnskabsområdet end hidtil forudsat.
17
Derudover har
TV2 for nyligt afsløret, hvordan skattesvindlere udnytter den mangelfulde kontrol i skatteforvaltningen og
Erhvervsstyrelsen til at snyde samfundet for milliarder af kroner. Mange af svindelsagerne vedrører kæde-
svig og reelle ejerforhold, som netop er opgaver for Erhvervsstyrelsens tilsyn og kontrol. Myndighederne
opdagede alene i 2017 kædesvig for 794 mio. kr., hvilket er det højeste beløb nogensinde.
18
Det vidner ikke
blot om, at der formodentligt foregår langt mere snyd og svindel, end vi umiddelbart er klar over; det er
også en indikation på, at der potentielt kan inddrives mange skatteindtægter ved at styrke den virksom-
hedsrettede kontrolindsats i både Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen.
NYLIGE TILTAG PÅ KONTROLOMRÅDET
De seneste år har Folketingets partier foretaget positive tiltag for at styrke kontrollen med virksomheder-
nes skatte- og momsbetaling. Senest indgik et bredt flertal af Folketingets partier i 2017 en aftale om styr-
ket kontrol og vejledning, der skal øge ressourcerne til skattevæsenets kontrolarbejde med samlet 480
mio. kr. frem mod 2021.
19
Ressourcerne målrettes områderne for kontrol og vejledning af små og mellem-
store virksomheder, indsats på momsområdet og indsats mod organiseret svindel med henblik på at
styrke regelefterlevelsen.
Aftalen vil bl.a. resultere i, at der frem mod 2021 fordeles 135 nye årsværk på tværs af både Erhvervsstyrel-
sen og skattevæsenet. Denne tilførsel skal ses dog op imod, at antallet af årsværk dedikeret til kontrolom-
rådet i skattevæsenet alene blev reduceret med lidt over 1.000 i perioden 2009-2017. Samtidig er der sået
tvivl om, hvorvidt kontrolaftalen isoleret set vil resultere i en nettostigning i kontrolmedarbejdere i skatte-
væsenet, når man tager højde for planlagte afgange i fremtiden.
20
En del af det samlede aftalebeløb går
desuden til at styrke kontrollen med virksomhedsregistreringer i Erhvervsstyrelsen, hvilket afspejles i før-
omtalte forøgelse af antallet af årsværk på Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolområde i 2018.
Foruden aftalen om styrket kontrol og vejledning vedtog alle Folketingets partier i maj en lov om Erhvervs-
styrelsens behandling af data, der har til hensigt at stoppe svindel og bevidst skatteunddragelse ved at
Af Erhvervsministeriets hjemmeside fastlås det, at
machine learning
har afsløret mere skattesnyd end først antaget.
Erhvervsministeren betoner i den forbindelse vigtigheden af en stærk kontrolindsats mod virksomheder, der svindler.
Tilgængelig online:
https://em.dk/nyheder/2018/08-27-styrket-indsats.
18
TV 2’s kortlægning af virksomhedernes skattesnyd
fremgår af artiklen ”Sådan snyder skattesvindlere statskassen
for milliarder”. Tilgængelig online:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-02-saadan-snyder-skattesvindlere-stats-
kassen-for-milliarder.
19
Skatteministeriet (2017a)
20
Udtalt af Jørn Rise, formand for Dansk Told og Skatteforbund til TV i artiklen ”Virksomhedernes frygt for at blive
taget i skattesnyd styrtdykker”. Tilgængelig online:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-07-29-virksomhedernes-
frygt-for-at-blive-taget-i-skattesnyd-styrtdykker.
17
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0015.png
give Erhvervsstyrelsen mulighed for at benytte sig af datadrevet kontrol i forbindelse med registrering af
virksomheder.
21
Det drejer sig helt konkret om benyttelsen af det såkaldte
machine learning,
der er en tek-
nologi, som bl.a. kan genkende mønstre og potentielt identificere tegn på svig på tværs af store mængder
af data. Siden vedtagelsen af lovforslaget har den nye teknologi dog
som tidligere omtalt
vist, at langt
flere virksomheder bryder reglerne på selskabs- og regnskabsområdet end hidtil forudsat. Derfor er der
også opstået et øget behov for at styrke antallet af årsværk til kontrolindsatsen, så denne kan følge med
de nye data om svindel, som implementeringen af teknologien har tilvejebragt.
FINANSLOVSFORSLAGET 2019
Med finanslovforslaget 2019 har regeringen lagt op til at tilføre flere ressourcer til skatteforvaltningen ge-
nerelt udover de allerede aftalte midler fra diverse redningspakker og senest aftalen om styrket kontrol og
vejledning. Det drejer sig om merbevillinger for i alt 299 mio. kr. i 2019, 343 mio. kr. i 2020, 362 mio. kr. i
2021 og 1.098 mio. kr. i 2022, hvilket beløber sig til sammenlagt 2,1 mia. kr. over årrækken.
22
Hovedparten
af bevillingerne målrettes dog
opfyldning af bevillingsskrænter.
Med andre ord går midlerne i merbevillin-
gen i høj grad til at udfylde huller fra et faldende grundforløb frem mod 2022 som afspejlet i figur 9a.
I finanslovsforslaget er der umiddelbart også afsat flere midler til skattekontrollen, der med oprettelsen af
de syv nye styrelser primært er forankret i Skattestyrelsen. Det øgede bevillingsniveau til skattekontrollen
går fortrinsvis til det område, der arbejder med at sikre korrekt afregning af skatter, moms og afgifter gen-
nem vejledning og kontrol, så borgere og virksomheder betaler det, de skal. Til gengæld falder bevillingen
i alle år fremover til det område, der arbejder med at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet og
international skatteunddragelse. Det er tale om et fald i bevillingen på 56 mio. kr. frem mod 2022 svarende
til 29 pct. af den nuværende bevilling eller knap 80 årsværk.
23
Det er dette bevillingsområde, hvis arbejde
med opfølgning på oplysninger om danskere i Panama Papers foreløbigt har resulteret i reguleringer på
610 mio. kr.
24
Selvom bevillingsniveauet hos Skatteforvaltningen såvel som Skattestyrelsen på kort sigt står til at blive
løftet, så falder det samlede bevillingsniveau frem mod 2022 til et niveau under det nuværende. Det gæl-
der også for den del af bevillingen, der er direkte målrettet korrekt afregning af skatter, moms og afgifter
gennem kontrol og vejledning. Bevillingen til korrekt afregning af skatter, moms og afgifter stiger med 168
mio. kr. frem til 2019, men falder samlet set med 186 mio. kr., når man ser på hele bevillingsperioden fra
2018 til 2022. Det svarer til en reduktion af medarbejderstaben på over 250 årsværk.
25
21
Folketinget (2018)
Finansministeriet (2018b)
23
Forudsat en fast årsværkspris på 730.000 kr., som er den beregningstekniske årsværkspris for den samlede skatte-
forvaltning fra 2017 og frem, jf. SAU Alm. del
2017-18
endeligt svar på spm. 118.
24
Skattestyrelsen (2018)
25
Forudsat en fast årsværkspris pr. medarbejder på 730.000 kr.
22
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0016.png
Figur 9a: Ressourcer til Skatteforvaltningen
i mio. kr., 2019-priser
8.000
8.000
Figur 9b: Ressourcer til skattekontrol i
mio. kr., 2019-priser
2.000
200
6.000
6.000
1.500
150
4.000
4.000
1.000
100
2.000
2.000
500
50
0
2018
2019
2020
2021
2022
Merbevilling i FFL19
Skatteforvaltningen (grundforløb)
Skattestyrelsen
0
0
2018
2019
2020
2021
2022
0
Korrekt afregning af skatter, moms og afgifter
Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet
og international skatteunddragelse
Kilde:
Finansministeriet (2018a) og egne beregninger.
Note:
Ressourcerne til Skatteforvaltningen er opgjort ud fra finanslovsforslaget 2019 som summen af udgifterne til 9.31 Skatteforvalt-
ningen i 2018-2022 og 35.11.50 Reserve til Skatteministeriet. Ressourcerne til Skattestyrelsen i figur 9a er en del af Skatteforvaltnin-
gens samlede bevilling, og er tilsvarende opgjort ud fra finanslovsforslaget 2019. I figur 9b aflæses korrekt afregning af skatter, moms
og afgifter på venstre akse. Ressourcerne til at forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse aflæ-
ses på højre akse. Ressourcerne til korrekt afregning af skatter, moms og afgifter samt at forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet
og international skatteunddragelse ligger under Skattestyrelsens samlede bevilling, og disse delområder er også opgjort ud fra Finans-
lovsforslaget 2019.
Der er altså tale om et midlertidigt løft i ressourcerne til kontrolområdet snarere end et vedvarende løft.
Derfor er der faktisk udsigt til færre ressourcer til kontrol og vejledning af virksomheder, hvis ikke der ta-
ges initiativ til at tilføre kontrolområdet i Skattestyrelsen flere ressourcer, der kan opveje tabet for de be-
villinger, der udløber frem mod 2022.
I finanslovsforslaget for 2019 er der også sat ekstra penge af til at styrke Erhvervsstyrelsens selskabs- og
regnskabskontrol. Det drejer sig helt konkret om 80 mio. kr. fordelt over de næste fire år, hvoraf 20 mio.
kr. findes ved intern omprioritering i Erhvervsministeriet. Målet er at anvende ny teknologi til at udsøge
virksomheder, der oprettes med henblik på svindel for derigennem at kunne foretage en mere målrettet
kontrol af virksomhederne. Det fremgår da også af finanslovforslaget, at Erhvervsstyrelsen får tilført 88
årsværk i 2019.
26
Det er dog uklart, hvor mange af disse årsværk som specifikt vil gå til f.eks. det forebyg-
gende restancearbejde, identifikation af potentielle svigvirksomheder, hvidvask og tilsyn samt generel
virksomheds- og selskabskontrol.
Samlet set er det positivt, at regeringen med finanslovsforslaget 2019 lægger op til at tilføre kontrolområ-
det i Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen flere ressourcer. Det er et højst tiltrængt bidrag til en i forvejen
svækket kontrol med virksomhedernes skatte- og momsbetaling. Men det er foruroligende, at det sam-
lede bevillingsniveau til Skattestyrelsen ser ud til at falde frem mod 2022, som følge af en faldende grund-
bevilling, og at der alle årene bliver stadigt færre midler til at forebygge og imødegå økonomisk kriminali-
tet og international skatteunddragelse. Samtidig skal tilførslen af årsværk til Erhvervsstyrelsen ses op
26
Finansministeriet (2018a)
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
imod, at opgaven formentlig er vokset i omfang i forlængelse af en længere årrække med meget begræn-
sede personaleressourcer.
Hvis ikke der dæmmes op for det faldende bevillingsniveau i Skattestyrelsen og hvis ikke en væsentlig an-
del af tilgangen af årsværk til Erhvervsstyrelsen går til kontrollen med potentielle svindelvirksomheder,
risikerer vi, at vi også i fremtiden vil se et stigende skatte- og momsgab blandt de danske virksomheder, og
dermed i sidste ende flere tabte skattekroner for den danske statskasse.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0018.png
CEVEA MENER - EN INVESTERING I SKAT ER EN INVESTERING I VELFÆRD
Den danske skatteforvaltning er langtfra derhenne, hvor man kan sikre, at både borgere og virksomheder i
Danmark betaler den korrekte skat, de skal i henhold til den gældende lovgivning. Genoprettelsen af det
danske skattevæsen kræver, at man tilfører kontrolindsatsen flere ressourcer
noget man med rimelighed
kan antage er selvfinansierende til en vis grad, fordi det vil reducere skattegabet. Samtidig er det et
spørgsmål om ret og rimelighed for de borgere og virksomheder, der rent faktisk betaler den skat, de skal.
Det er de ganske almindelige og lovlydige borgere, der risikerer at holde for, når hullet i statskassen skal
fyldes. Mens de, der snyder, stikker de udeblevne skattebetalinger i egen lomme. Det underminerer bor-
gernes skattemoral og den overordnede tillid til det danske skattevæsen, når man som skatteyder ikke kan
vide sig sikker på, at andre borgere og virksomheder efterlever de samme regler som en selv
og at dem
der snyder, ikke oplever nogle konsekvenser ved det vel og mærke.
Hvis vores skatteforvaltning fungerede optimalt, så virksomhederne betalte det, de skulle i skat og moms,
kunne vi f.eks. få råd til at: 1) ansætte en ekstra pædagog i alle daginstitutioner, 2) afskaffe kontanthjælps-
loftet, 3) fjerne afgiften på Storebæltsbroen, 4) reducere prisen på offentlig transport med 30 pct., 5) fjerne
momsen på alle økologiske fødevarer samt 6) sænke klassekvotienten med 10 pct. i hele landet. Og vi ville
stadig have 500 mio. kr. i overskud.
Figur 10: Virksomhedernes skatte- og momsgab og velfærdsinvesteringer
16
14
12
10
I alt: 13,6
Sænkelse af klassekvotienten med
10 pct.
Fjernelse af moms på økologiske
fødevarer
3,6
mia. kr.
8
14,1
2,9
1,3
3,6
0,5
1,7
Potentielt skatteprovenu
Velfærdsinvesteringer
Reducering af prisen på off.
transport med 30 pct.
Ingen afgift på Storebæltsbroen
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet
6
4
2
0
Ansættelse af en ekstra
pædagog i alle daginsitutioner
Virksomheders skatte- og
momsgab
Kilde:
SKAT (2017b) og egne beregninger.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0019.png
SÅDAN HAR VI INDHENTET TALLENE
Notatet tager hovedsageligt udgangspunkt i SKATs complianceundersøgelser, der
opgør borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. I den seneste op-
gørelse for indkomståret 2014 var skatte- og momsgab blandt de små og mellem-
store virksomheder på 14,1 mia. kr.
SKATs opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse i 2014 er det mest opdate-
rede og tilgængelige tal, der findes for virksomhedernes skatte- og momsgab (jf. SAU
Alm.del
2017-18
Endeligt svar på spørgsmål 461). Opgørelsen er baseret på en så-
kaldt bottom-up tilgang, hvor skattegabet beregnes for specifikke skatter og speci-
fikke grupper, som herefter opregnes til den samlede population af virksomheder.
Derudover er der indhentet informationer om skattevæsenet og kontrolområdet ge-
nerelt fra andre officielle kilder såsom Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Finans-
ministeriet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet og Statsrevisorerne. De mere speci-
fikke kildehenvisninger fremgår under listen af referencer.
Endelig bygger en række af de i rapporten omtalte tal på Ceveas egne beregninger.
For en nærmere gennemgang af de bagvedliggende beregninger af velfærdsinveste-
ringerne, der fremgår i figur 10, henvises til www.fixskat.dk.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0020.png
REFERENCER
Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet (2018).
Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede for-
hold (social dumping) 2012-2017.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/alm-
del/BEU/bilag/221/1866758.pdf.
Cevea (2018).
Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde.
Tilgænge-
lig online: https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Notat---Faldende-opdagelsesrisiko.pdf.
Erhvervsministeriet (2018). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 460.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/460/svar/1502871/1922688/index.htm.
Erhvervsstyrelsen (2017).
Årsberetning om erhvervsrettet kontrol og tilsyn 2016.
København: Erhvervsstyrel-
sen.
Erhvervsstyrelsen (2018).
Erhvervsaktiviteter omfattet af hvidvaskloven.
Tilgængelig online:
https://er-
hvervsstyrelsen.dk/tilsyn.
Finansministeriet (2018a).
Forslag til finanslov for finansåret 2019.
København: Finansministeriet.
Finansministeriet (2018b).
Større tryghed og mere nærhed
Finanslovsforslaget 2019.
København: Finans-
ministeriet.
Folketinget (2018).
Forslag til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
L 149 2017-2018. Vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling, 03.05.2018. Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20171/lovforslag/l149/20171_l149_som_vedtaget.htm.
Rigsrevisionen (2015).
Beretning til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore
virksomheder.
København: Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen (2018).
Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017 afgivet til Folke-
tinget med Statsrevisorernes.
København: Statsrevisorerne.
SKAT (2009a).
Borgernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2009b).
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2012a).
Borgernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2012b).
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2014a).
Borgernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2014b).
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2017a).
Borgernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
SKAT (2017b).
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
Indkomståret 2014.
København: SKAT.
Skatteministeriet (2015). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 57.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/SAU/spm/57/svar/1266608/1551827/index.htm.
Skatteministeriet (2017a).
Aftale om styrket kontrol og vejledning.
København: Skatteministeriet.
Skatteministeriet (2017b). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 80.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/294/svar/1414037/1768803/index.htm.
Skatteministeriet (2018a). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 88.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/88/svar/1461797/1850539/index.htm.
Skatteministeriet (2018b). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 139.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/139/svar/1499936/1915536/index.htm.
Skatteministeriet (2018c). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 414.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/451/svar/1497665/1910494/index.htm.
Skatteministeriet (2018d). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 459.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/459/svar/1500883/1917844/index.htm.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 5/11-18 fra Tænketanken Cevea vedrørende skattekontrol og skattegab for virksomheder i Danmark
1963481_0021.png
Skatteministeriet (2018e). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 461.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/461/svar/1499617/1914844/index.htm.
Skatteministeriet (2018f). SAU Alm. del endeligt svar på spm. 324.
ft.dk.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/476/svar/1506740/1930808/index.htm.
Skatteministeriet (2018g).
Skattegab og offentlige finanser.
København: Skatteministeriet.
Skattestyrelsen (2018).
Status på Panama Papers.
Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20171/almdel/SAU/bilag/290/1943625.pdf.
Statsrevisorerne (2015).
Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder.
Kø-
benhavn: Statsrevisorerne.