Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 3
Offentligt
Høringsnotat
Høring over udkast til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, personskatteloven,
lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale
om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)
Kulturministeriet sendte den 29. juni 2018 et udkast til lovforslag om ændring af
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven,
momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Gennemførelse af
aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.), i offentlig høring.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. marts 2018 en aftale om fokusering
af DR og afskaffelse af medielicensen. Lovforslaget har til formål at gennemføre
den politiske aftale.
Lovudkastet indebærer en ændring af lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, momsloven, lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte.
Høringsfristen var den 14. august 2018.
Ved fristens udløb var der indkommet 21 høringssvar. Efter fristens udløb har TV
2 DANMARK A/S, Dansk Journalistforbund og KL fremsendt høringssvar. Der
henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller
lignende er ikke medtaget. Som udgangspunkt er heller ikke forslag til indholdet af
kommende udmøntning af lovforslaget, eller forslag, der ikke vedrører
gennemførelse af den politiske aftale, kommenteret.
Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.
Det bemærkes, at høringsnotatet er udarbejdet i samarbejde med
Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering),
Finansministeriet og Skatteministeriet.
Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter og myndigheder er
modtaget forslag til præciseringer øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som
Dok. nr. 18/02948-1