SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.), fra kulturministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Høringsnotat

Høring over udkast til lov om ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, personskatteloven,

lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale

om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)

Kulturministeriet sendte den 29. juni 2018 et udkast til lovforslag om ændring af

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold

for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven,

momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Gennemførelse af

aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.), i offentlig høring.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. marts 2018 en aftale om fokusering

af DR og afskaffelse af medielicensen. Lovforslaget har til formål at gennemføre

den politiske aftale.

Lovudkastet indebærer en ændring af lov om ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere

af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, momsloven, lov om social

pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte.

Høringsfristen var den 14. august 2018.

Ved fristens udløb var der indkommet 21 høringssvar. Efter fristens udløb har TV

2 DANMARK A/S, Dansk Journalistforbund og KL fremsendt høringssvar. Der

henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.

I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og

Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller

lignende er ikke medtaget. Som udgangspunkt er heller ikke forslag til indholdet af

kommende udmøntning af lovforslaget, eller forslag, der ikke vedrører

gennemførelse af den politiske aftale, kommenteret.

Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.

Det bemærkes, at høringsnotatet er udarbejdet i samarbejde med

Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering),

Finansministeriet og Skatteministeriet.

Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter og myndigheder er

modtaget forslag til præciseringer øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som

Dok. nr. 18/02948-1

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.), fra kulturministeren

Side 2

ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i

det omfang, ministerierne har fundet det relevant.

******

Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:

A. Generelt

B. Overgang fra licensfinansiering til finanslovsfinansiering

C. Mediecheck for pensionister

D. Gennemsigtighed

E. Pulje til blinde og svagtseende

F. Øvrigt

Ad A. Generelt

Der er generelt opbakning til afskaffelse af medielicensen fra Danske Døves

Landsforbund, Dansk Industri og Berlingske Media.

Dansk Journalistforbund er tilhænger af, at licensen afskaffes og erstattes af en

anden finansieringsmodel, dog med en række forudsætninger, der redegøres for

nedenfor.

DR kvitterer for, at udkast til lovforslag fastholder DR's status som selvstændig

offentlig institution, og at omlægningen fra licens- til finanslovfinansiering ikke

ændrer herved. Berlingske Media anbefaler, at det tydeligt fremgår af

lovgivningen, at armslængdeprincippet respekteres, og at det forudsætter stor

bevidsthed hos Folketingets medlemmer om at undlade at knytte specifikke krav

eller forventninger til modtagerne af public service-midler, at undlade at blande sig

i redaktionelle prioriteringer og i øvrigt undlade at detailstyre public service-

medier.

DR, Berlingske Media og Dansk Journalistforbund påpeger vigtigheden af, at den

økonomiske ramme for henholdsvis DR (bemærket af DR) og public service-

virksomhed generelt (bemærket af Berlingske Media og Dansk Journalistforbund)

lægges fast i længere perioder i form af flerårige medieaftaler (medieforlig), så den

ikke kan ændres løbende i diverse skatte- og finanslovsforhandlinger.

Kulturministeriets bemærkninger:

Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i det foreliggende

udkast til lovforslag.

Ad B. Overgang fra licensfinansiering til finanslovsfinansiering

DR kvitterer for, at DR fortsat er undtaget de statslige budget- og bevillingsregler,

de statslige regnskabsregler og de statslige regler for så vidt angår personale- og

Side 3

overenskomstvilkår. SAML foreslår, at også de ikkekommercielle radio- og tv-

virksomheder ligeledes fritages for at være omfattet af de nævnte regler.

DR opfordrer til, at det overvejes at ændre reguleringen således, at tilskuddet til

DR både pris- og lønreguleres, som det er tilfældet med de fleste statslige

driftsinstitutioner.

De regionale TV 2-virksomheder foreslår, at TV 2-regionerne forbliver rent

licensfinansierede i 2019-2021 i stedet for en blandingsøkonomi, således at

reglerne for moms, regnskab, afskrivninger og overførsel af overskud/underskud vil

være uændrede i de tre år. Denne løsning vil ifølge de regionale TV 2-virksomheder

indebære en klar administrativ forenkling.

De regionale TV 2-virksomheder bemærker i relation til, at det i lovforslaget er

anført, at overskydende licens pr. 31. december 2021 tilfalder DR, at der er kutyme

for, at forligspartierne disponerer over overskydende licens, og kan tildele disse

penge til alle institutioner, der er berettiget til det. De regionale TV 2-

virksomheder foreslår dette videreført.

DR anfører, at der kan være en usikkerhed forbundet med, om det forudsatte

licensprovenu i overgangsperioden fra licens- til skattefinansiering kan realiseres,

der dels skyldes en mulig aftagende tilmeldings- og betalingsvillighed samt

usikkerhed om, hvornår SKAT genoptager fuld og normal inddrivelse af

licensrestancer, hvorfor DR kan opleve fortsat tab som følge heraf. DR opfordrer

derfor til, at udviklingen i licensprovenuet løbende følges tæt, og at usikkerheden

forbundet med realiseringen af licensprovenuet bør beskrives i bemærkningerne til

lovforslaget.

DR og de regionale TV 2-virksomheder bemærker, at den nuværende

licensfinansiering bygger på kvartalsmæssige udbetalinger, og at det er

opfattelsen, at den kvartalsmæssige udbetaling bør fortsætte. DR bemærker, at

DR's likviditet varierer henover året, og at en forskudsvis udbetaling hvert kvartal

alt andet lige sikrer DR bedre mod denne variation.

Kulturministeriets bemærkninger:

De statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår:

Kulturministeriet bemærker, at ikkekommercielle radio- og tv-virksomheder ikke

omfattes af de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.

Kulturministeriet bemærker dog, at ikkekommercielle radio- og tv-virksomheder

som hidtil vil være omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for

modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i det omfang, de opfylder

betingelserne herfor.

Regulering af finanslovstilskud og licensmidler

Kulturministeriet bemærker, at både finanslovstilskud og tilførsel af licensmidler

reguleres i perioden, svarende til opregningen på finansloven af konti, der reguleres

Side 4

med forbrugerprisindekset i henhold til ’Aftale om

fokusering af DR og afskaffelse af

medielicensen’ af 16. marts 2018.

Eventuelt udsving i licensprovenu

Kulturministeriet bemærker, at et eventuelt licensmerprovenu i aftaleperioden i

forhold til det forventede licensprovenu vil blive fordelt af kulturministeren, jf.

radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne.

I forhold til et eventuelt udsving i licensprovenuet vil kulturministeren løbende følge

udviklingen. Gennem de senere år har Skatteministeriet arbejdet med at udvikle et

nyt system for inddrivelse. Dette arbejde kan føres tilbage til ”SKAT ud af krisen –

Et oplæg til politisk samling” af 25. september 2015. Der arbejdes fortsat med

udvikling af systemet, men de grundlæggende funktioner er sat i drift. Hen over

sommeren 2018 er DR som den første fordringshaver blevet tilkoblet det nye system,

og DR oversender nu fordringer til inddrivelse i dette system. Gældsstyrelsen har

igangsat inddrivelsesaktiviteterne på disse fordringer og har bl.a. adgang til at

anvende både særskilt og almindelig lønindeholdelse, som er meget effektive

inddrivelsesmidler. Herudover ligger der fortsat en række af DR’s fordringer i den

gamle inddrivelsesløsning, hvor der er en begrænset inddrivelsesaktivitet. I foråret

2018 er en del af disse fordringer konverteret til det nye system, og en runde med

konverteringer forventes foretaget inden udgangen 2018, mens en anden forventes

foretaget i foråret 2019, på hvilket tidspunkt en væsentlig del af DR’s fordringer vil

være under aktiv inddrivelse i det nye inddrivelsessystem.

Licensfinansiering i overgangsperioden og udbetalingsrater

Det indgår i ’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen’ af 16.

marts 2018, at medielicensen udfases gradvist frem mod 2022, således at

medielicensen er fuldt afskaffet fra og med 2022. Dette indebærer også, at de

regionale TV 2-virksomheder og DR i overgangsperioden som udgangspunkt vil

være delvist licensfinansierede. Der indgår ikke som led i aftalen ændringer i de

overordnede principper for opkrævning og udbetaling af midler fra medielicensen.

Dette betyder, at licensmodtagere i overgangsperioden delvist vil have indtægter fra

medielicensen (udbetalt som hidtil) og finansloven (udbetalt i tolvtedelsrater),

hvilket giver mulighed for en tilpasning til ændrede udbetalingsrater.

Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i

tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal

afvige fra det princip, skal der ligge en velbegrundet anmodning, som

finansministeren kan imødekomme, hvilket også fremgår af lovforslaget. Det vil

derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at netop disse

institutioner har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.

Ad C. Mediecheck til pensionister

Indførelse af en mediecheck

Side 5

Ældre Sagen og Danske Seniorer tilslutter sig indførelsen af en mediecheck for at

tilgodese de folke- og førtidspensionister, der hidtil på grund af lav indkomst har

været berettiget til kun at betale halv licens.

Ældre Sagen finder, at de økonomiske konsekvenser for den enkelte pensionist

ikke fremgår så klart af bemærkningerne til lovforslaget, som af

Finansministeriets ”faktaark”, der blev udarbejdet i forbindelse med aftalen.

Ældre

Sagen og Danske Seniorer bemærker, at denne gruppe af pensionister selv efter

indførelse af en mediecheck opnår en mindre besparelse end de skatteydere, der

ikke har været berettiget til halv licens.

Ældre Sagen finder, at det er uklart, om den pulje på 116 mio. kr. (efter fuld

indfasning), der omtales i den politiske aftale, svarer til den resterende del af den

nuværende rabat til pensionister og opfordrer til, at dette klargøres.

Danske Seniorer foreslår, at mediechecken gradvis aftrappes, således at en

tillægsprocent på f.eks. 95 vil give en mediecheck på 95 % af det maksimale beløb,

idet der ikke er nogen saglig begrundelse for at opretholde alt eller intet princip.

Ældre Sagen finder, at den manglende efterregulering af mediechecken er i strid

med de principper for pensionsberegning, der blev indført i 2015

("årsindkomstmodellen"), som gjorde op med begrebet ”ond tro” og ”mod bedre

vidende” i relation til indtægtsgrundlaget for beregning af social pension. Ældre

Sagen finder, at der bør være en efterregulering af mediechecken efter samme

principper som den øvrige skattepligtige sociale pension.

Kulturministeriets bemærkninger:

Mediechecken er målrettet de pensionister, som efter gældende regler kan få nedsat

licens på grund af deres økonomiske forhold. I modsætning til efter gældende regler,

som er baseret på ansøgning, vil alle pensionister, der opfylder de økonomiske

betingelser, fremover automatisk modtage mediecheck. Mediechecken er finansieret

af personfradragsreduktionen, mens finansiering af puljen på 116 mio. kr. til

forbedring af pensionisternes økonomiske vilkår er finansieret af besparelsen på DR.

Udmøntning af de 116 mio. kr. er således en styrkelse af pensionisternes økonomiske

vilkår, som kommer udover virkningen fra indførelse af mediechecken.

Lovforslaget er en udmøntning af

’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af

medielicensen’ af 16. marts 2018.

Det fremgår heraf, at parterne er enige om, at der

indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens.

Efter de gældende regler kan alene pensionister med en personlig tillægsprocent på

100 opnå ret til nedsat licens.

På baggrund af bl.a. Ældre Sagens høringssvar vil lovforslaget blive ændret, således

at mediechecken omfattes af den årlige efterregulering af pensionen. Det betyder, at

Udbetaling Danmark ikke skal foretage vurdering af, om en pensionist har ændret

Side 6

sin forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck, og på den

baggrund kunne kræve tilbagebetaling af mediechecken.

Administration og udbetaling af mediecheck

Udbetaling Danmark har kommenteret og gengivet deres forståelse af lovforslagets

indhold. Udbetaling Danmark noterer sig, at pensionister skal vejledes om

betydning af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal

foreligge, som følge af at lovforslaget ikke indeholder en efterregulering af

mediechecken. Udbetaling Danmark bemærker, at hvis det besluttes, at ydelsen

skal efterreguleres, vil det betyde, at it-leverandørernes estimater skal vurderes på

ny.

Udbetaling Danmark finder, at det bør præciseres, at mediechecken udbetales

uden ansøgning til pensionister i udlandet og har noteret sig, at mediechecken ikke

nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent fuld pension, men alene

har optjent en brøkpension eller en procentdel af fuld pension.

Udbetaling Danmark antager, at en borger, der modtager efterlevelses-pension vil

kunne modtage én mediecheck, hvis betingelserne er opfyldt, men at der ikke skal

beregnes mediecheck for afdøde.

Endelig bemærker Udbetaling Danmark, at det

–

grundet lovforslagets

ikrafttrædelse 1. januar 2019

–

vil være nødvendigt for Udbetaling Danmark at

igangsætte udvikling af systemunderstøttelse af ændringerne før loven er vedtaget,

hvorfor der skal sikres finansiering, såfremt lovforslaget ikke vedtages.

Ankestyrelsen har skønnet de administrative konsekvenser vedr. lovforslaget til at

være 0,1 mio. kr. årligt, og Udbetaling Danmark har opgjort

implementeringskonsekvenserne til 4,5-6 mio. kr., mens de årlige

driftsomkostninger forventes at beløbe sig til 2-3 mio. kr. i 2019, 1-2 mio. kr. årligt

i 2020 og 2021, og ca. 0,5-1 mio. kr. i 2022.

Kulturministeriets bemærkninger

I forhold til Udbetaling Danmarks specifikke beskrivelser om fortolkning af

lovforslaget, kan det bekræftes, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at

pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension. Det fremgår af lovforslagets § 5,

nr. 3, og § 6, nr. 3, at mediechecken udbetales uden ansøgning. Det gælder også for

pensionister bosat i lande omfattet af forordning 883/2004. Der er ikke fastsat

regler om, at pensionister med bopæl i udlandet skal søge om mediecheck, som der

efter de gældende regler stilles krav om i forhold til supplerende pensionsydelse, jf. §

49 i bekendtgørelse om social pension.

Spørgsmålet om ret til efterlevelsespension, fremgår af § 48 i lov om social pension

og § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. Det betyder, at retten til mediechecken, som en del af efterlevelsespensionen,

Side 7

behandles på samme måde, som retten til den supplerende pensionsydelse, som en

del af efterlevelsespensionen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder implementeringsomkostninger for

Udbetaling Danmark, skal

–

jf. ovenfor - forhandles med de kommunale parter efter

gældende praksis. Dette skyldes, at forslaget vedrører en opgave, som Udbetaling

Danmark har overtaget fra kommunerne, hvorfor eventuelle administrative

konsekvenser, som udgangspunkt, finansieres via kommunernes

administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.

Med forslaget om ikke at undtage mediechecken fra den årlige endelige

efterregulering af pensionen, herunder at Udbetaling Danmark ikke skal tage

stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en pensionist har ændret sin forskudsopgørelse

mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck, afgøres retten til mediecheck på et

objektivt grundlag. Det vil betyde, at antallet klagesager til Ankestyrelsen vil udgøre

et særdeles begrænset antal.

Vedrørende lov om individuel boligstøtte

Udbetaling Danmark lægger til grund, at det sikres, at mediechecken kan

udskilles fra øvrige pensionsbestanddele både i indkomstregisteret og i

årsopgørelsen, idet mediechecken ikke skal indgå i husstandsindkomsten for

beregning af boligstøtten.

Kulturministeriets bemærkninger:

Det kan bekræftes, at mediechecken kan udskilles i Indkomstregistret, så den ikke

indgår i beregningen af boligstøtte. Mediechecken vil blive behandlet på samme

måde som den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der heller ikke indgår i

indtægtsgrundlaget for beregning af boligstøtte.

Ad D. Gennemsigtighed

Berlingske Media og Dansk Journalistforbund finder, at en nedsættelse af

personfradraget ikke er så tydelig og gennemskuelig, som opkrævningen af

medielicensen er, og ser gerne at mediefinansieringen tydeligt fremgår af

årsopgørelsen med en separat beregning, eventuelt som en specifik medieskat.

Dansk Journalistforbund foreslår endvidere, at denne skat bør være

indkomstafhængig. Berlingske Media ønsker fuld indsigt i, hvordan pengene fra

den nye medieskat bruges, herunder hvordan pengene bruges hos modtagere af

public service-midler, herunder evt. med en ændring af offentlighedsloven.

Kulturministeriets bemærkninger:

Indkomstskatterne bidrager til at finansiere de offentlige udgifter, herunder også

offentlige udgifter til medieformål. Det er et generelt princip i forhold til styring af

de offentlige finanser, at der ikke etableres direkte kobling mellem skatteindtægter

Side 8

og offentlige udgifter. Det udspecificeres derfor heller ikke på årsopgørelsen, hvad

–

og med hvilket beløb

–

den skat, som den enkelte skatteyder betaler, konkret

finansierer.

En generel kobling af skatteindtægter og udgifter ville dels gøre årsopgørelsen meget

kompleks og omfangsrig, dels ville det medføre en betydelig forøgelse af de offentlige

udgifter til administration. Finansiering af medieformål ved den foreslåede

nedsættelse af personfradraget betyder, at finansieringen følger de generelle

principper.

Det bemærkes i øvrigt, at størrelsen af medielicensen fastsættes for et eller flere år

ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg og

fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse i henhold til de gældende regler

frem til disse reglers ophævelse pr. 1. januar 2022 i medfør af dette lovforslag.

For så vidt angår forslaget om at den skat, som finansierer afskaffelsen af

medielicensen, skal være indkomstafhængig, bemærkes, at dette ville betyde en

yderligere forhøjelse af marginalskatten for personer med en indkomst over et givent

fastsat niveau og endvidere have en negativ arbejdsudbudseffekt. Den foreslåede

omlægning er i modsætning hertil fastsat for at sikre en mere balanceret

finansiering, hvor alle betaler det samme.

Ad E. Moms

DR og de regionale TV 2-virksomheder kvitterer for, at der lægges op til, at

institutionerne kompenseres fuldt ud for det tab af momsfradrag, der følger af

omlæsningen fra licens- til skattefinansiering. DR anfører, at det kan præciseres,

at DR ligeledes kompenseres for, at hovedparten af DR's fradrag for energiafgifter

formentlig vil bortfald i takt med, at en stor del af DR's indtægter ikke længere vil

være pålagt købsmoms. De regionale TV 2-virksomheder finder, at det er

væsentligt, at udsving i afløftningen af købemoms inddrages i den kompensation,

der ifølge lovforslaget skal ske i forhold til de regionale TV 2-virksomheder og

peger på, at opgaven har et tidspres, idet regionerne senest til november skal have

vedtaget budget 2019 i respektive bestyrelser.

TV 2 bemærker, at det er uklart, hvorvidt forslaget til ændring af momsloven

betyder, at TV 2s virksomhed af almen interesse fra 1. januar 2022 er omfattet af

momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Kulturministeriets bemærkninger:

Forslaget om gradvis ophævelse af den momspligtige licensbetaling og indførelse af

statslige tilskud kan ændre radio- og fjernsynsvirksomhedernes momsforhold. I

perioden indtil 1. januar 2022, hvor der stadig opkræves licens, vil licensen dog

fortsat være momspligtig.

Side 9

Generelt kan anføres, at tilskud, der anses for vederlag for en ydelse, vil være

momspligtige, mens generelle tilskud falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Såfremt en radio- eller fjernsynsvirksomhed til public service-

virksomheden modtager både generelle tilskud (uden for momslovens

anvendelsesområde) og licensfinansiering (momspligtig aktivitet), og den

momspligtige aktivitet ikke kan adskilles fra den samlede public service-

virksomhed, vil virksomhedens momsfradragsret ikke blive berørt.

Som anført i lovforslagets afsnit 6 fremgår det af aftalen om afskaffelse af

medielicensen: "Der er taget højde for statens reducerede momsindtægter som følge

af omlægningen. Det er endvidere forudsat, at de institutioner, der i dag har

fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag."

Der er igangsat et arbejde med henblik på at afklare, hvordan dette sikres mest

hensigtsmæssigt.

Det kan desuden bemærkes, at godtgørelsen af energiafgifter følger fradragsretten

for moms. Dvs. at såfremt momsfradragsretten bliver mindre, bliver godtgørelsen af

energiafgifter ligeledes mindre.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at radio- og fjernsynsvirksomheders

indtægter (omsætning) ikke er omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter.

Ad F. Pulje til blinde og stærkt svagtseende personer

Danske Døves Landsforbund og Danske Handicaporganisationer bakker op om

nyetablering af pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer.

Danske Døves Landsforbund opfordrer til, at puljen bliver udvidet, så døve også vil

få gavn af nye initiativer målrettet gruppen. Danske Handicaporganisationer

finder det vigtigt, at puljen anvendes til udvikling og drift af nye

tilgængelighedsinitiativer og ikke til at reparere på eksisterende eller kommende

budgetmæssige udfordringer.

Kulturministeriets bemærkninger:

Der er endnu ikke taget stilling til den endelige udmøntning af puljen.

Ad G. Øvrigt

Dansk Journalistforbund er modstander af den del af aftalen mellem regeringen

om Dansk Folkeparti, der handler om massive beskæringer af DR's økonomiske

ramme, der ifølge Dansk Journalistforbund beskærer den samlede støtte til public

service og kvalitetsjournalistik med flere hundrede millioner. Dansk

Journalistforbund argumenterer derfor for, at den samlede økonomiske ramme

snarest muligt bringes tilbage på minimum det hidtidige niveau.

Side 10

Dansk Journalistforbund foreslår, at det fra lovgivers side kræves af de

medievirksomheder, produktionsselskaber m.v., som modtager licensmidler, støtte

fra public service-puljen eller anden offentlig støtte, at de ansætter og tilknytter

medarbejdere på rimelige overenskomstmæssige vilkår.

De regionale TV 2-virksomheder finder, at det er vigtigt, at arbejdet omkring

revision af vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder fremskyndes.

Kulturministeriets bemærkninger:

Det i høringssvarene anførte ligger uden for dette lovforslag.

Side 11

Bilag 1

Oversigt over modtagne høringssvar

(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)

Ankestyrelsen

ARF Multimedier (Medlem af Samarbejdsforum for danske lyttere og seere)

Berlingske Media

Danske Døves Landsforbund

Danske Handicaporganisationer

Danske Seniorer

Dansk Industri

Dansk Journalistforbund

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finanstilsynet

Forbrugerombudsmanden

FSR

–

danske revisorer

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Regionale TV 2-virksomheder (samlet høringssvar)

Rigsrevisionen

Rådet for Socialt Udsatte

Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAML

Slots- og Kulturstyrelsen

SRF Skattefaglig Forening

TV 2 Danmark A/S

Udbetaling Danmark

Ældre Sagen