SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 24
Offentligt

25. oktober 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. november

2018

1) Skat på omsætning af visse digitale tjenester

Udveksling af synspunkter

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Revisionsrettens årsberetning for 2017

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner om klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Opfølgning på og IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbankchefer i

Bali, 11.-13. oktober 2018

Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forslag til fælles EU-ramme for dækkede obligationer (covered bonds)

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)93 og KOM(2018)94

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Minimumsdækning af tab på misligholdte lån

Generel indstilling

KOM(2018)134

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2018) 148

1. Resume

Skat på omsætningen af visse digitale tjenester

Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktivforslag om et fælles system for en skat på

indtægter fra levering af visse digitale tjenester. Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af

omsætningen fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet mod brugere i EU. Skatten

pålægges koncerner, der både har en global omsætning på over 750 mio. euro og en omsætning på

visse digitale ydelser i EU på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted. Direktivet er tænkt som

en midlertidig løsning på de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil en per-

manent (evt. global) løsning findes.

Forhandlingerne om forslaget er stadig på et tidligt stadium. Der er generelt enighed blandt EU-

landene om, at der er udfordringer med beskatning af den digitale økonomi, men der er ikke

enighed om, hvordan disse bedst håndteres.

2. Baggrund

Kommissionen stillede 21. marts to direktivforslag, som indeholder bud på både

en kortsigtet, midlertidig løsning og en langsigtet, permanent løsning til beskatning

af den digitale økonomi.

Den kortsigtede, midlertidige løsning findes i direktivforslaget om et fælles system

for en skat på omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST),

KOM (2018) 148. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 113 og kan

vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den langsigtede, permanente løsning findes i direktivforslaget om regler vedrø-

rende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147,

og indebærer indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når sel-

skabet har en væsentlig digital tilstedeværelse i et land.

Kommissionens forslag kommer efter en del politisk opmærksomhed på området,

som formentlig i høj grad skyldes, at det i en årrække for bl.a. nogle store ameri-

kanske digitale virksomheder ved brug af skattely mv. og i kraft af de tidligere

amerikanske skatteregler har været muligt at betale meget lav skat af den ind-

komst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU. USA har imidlertid vedtaget en skat-

tereform - særligt den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax Income)

som i henhold til OECD’s vurdering indebærer, at

amerikanske selskaber frem-

over vil betale mindst 13 pct. i skat af indkomst fra immaterielle aktiver i udlandet,

herunder EU. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA.

Der pågår et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale økonomi

bl.a. i EU, G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-landene et

projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS). I BEPS Action 1-

rapporten, der adresserer de skattemæssige udfordringer ved den digitale økono-

mi, blev konklusionen, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

økonomi, og arbejdet har således ikke udløst specifikke anbefalinger på dette om-

råde.

Arbejdet er videreført i OECD-regi med det formål at levere en foreløbig rapport

i 2018 og en endelig afrapportering og konsensusløsning i 2020 og eventuelt med

en tidlig afrapportering allerede i 2019, hvis der gøres tilstrækkelige fremskridt.

Den foreløbige rapport

”Tax Challenges Arising from Digitalisation”

blev offentlig-

gjort 16. marts 2018.

OECD’s rapport analyserer

problematikken og gør det klart,

at der blandt OECD-landene ikke endnu er enighed om behovet for særbeskat-

ning af den digitale økonomi.

Et grundlæggende princip i den internationale selskabsskattelovgivning er, at virk-

somheder beskattes dér, hvor værdien skabes, og ikke i forbrugslandet. Nogle

lande mener dog, at der er nogle særskilte udfordringer for den digitale økonomi,

som kan løses ved at indføre øget forbrugslandsbeskatning på digitale produkter,

hvor brugerne befinder sig. Argumentet er, at brugerne ved at videreformidle de-

res data bidrager til det digitale selskabs profit. Andre lande mener ikke, at der

umiddelbart er behov for yderligere ændringer til de internationale principper efter

implementering af BEPS-arbejdet og vedtagelsen af den amerikanske skattere-

form, og at det under alle omstændigheder er for tidligt at vurdere den reelle virk-

ning af disse tiltag. En tredje gruppe lande mener ikke, at der er et særskilt digitalt

problem, og vil derfor ikke udtage den digitale økonomi til særbeskatning, men

finder det relevant at drøfte de generelle internationale principper for selskabsbe-

skatning, idet globaliseringen udfordrer den traditionelle selskabsbeskatning.

3. Formål og indhold

Kommissionen begrunder forslaget om en midlertidig omsætningsskat (DST)

med, at der ved visse højt digitaliserede forretningsmodeller sker en værdiskabelse,

der hvor brugeren er placeret. Derfor skal en del af beskatningen også ske dér.

Kommissionen er i sit direktivforslag til selskabsbeskatning af en væsentlig digital

tilstedeværelse, kommet med et bud på en langsigtet løsning for, hvordan skatte-

systemet kan indrettes til at tage højde for dette.

Direktivforslaget om en midlertidig omsætningsskat (DST) er fokuseret på de

digitale aktiviteter, hvor Kommissionen mener, at der er størst forskel mellem

værdiskabelsen ved brugeraktivitet og EU-landenes adgang til at beskatte efter

eksisterende skatteretlige principper. Mens arbejdet med en langsigtet, permanent

løsning pågår, foreslår Kommissionen derfor at indføre denne alternative beskat-

ning af omsætningen baseret på de digitale virksomheders forventede overskud.

Direktivforslaget har dermed ikke til formål at imødegå de grundlæggende pro-

blemstillinger i den internationale selskabsbeskatning, som gør at denne umiddel-

bart ikke kan håndtere en digitalisering af økonomien, men udgør alene et forsøg

på begrænset og midlertidigt at adressere problemerne.

DST’en har karakter af at være en afgift, da skatten pålægges omsætningen af be-

stemte tjenesteydelser, og ikke selskabets overskud ved denne omsætning. Den er

dermed forsøgt lagt uden for det almindelige selskabsskattesystem, så den ikke vil

være omfattet af EU-landenes

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), som

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

bygger på OECD’s modeloverenskomst. Dette er der dog rejst

tvivl om i

OECD’s arbejdsgruppe om DBO’er. Argumenterne peger her i retning af, at

DST’en vil være omfattet af DBO’erne, der er baseret på OECD’s modeloverens-

komst. I så fald vil det slet ikke være muligt for EU-landene at pålægge udenland-

ske selskaber DST,

da det vil stride mod deres DBO’er. Ifm. forhandlingerne af

DST’en har en række EU-lande

ligeledes betvivlet Kommissionens udsagn om, at

DST’en ikke er omfattet af modeloverenskomsten. Problemstillingen er endnu

ikke drøftet tilbundsgående på teknisk niveau i Rådet.

De typer af virksomheder, som direktivforslaget er rettet mod, er kendetegnet ved

højt digitaliserede forretningsmodeller, der gør det muligt at drive virksomhed i et

land uden en fysisk tilstedeværelse, hvorfor virksomhederne typisk ikke har fast

driftssted i fx Danmark.

Anvendelsesområde

Direktivforslaget indeholder regler, der bevirker, at kun virksomheder af en vis

størrelse bliver omfattet af skattereglerne. Virksomheder beskattes kun, hvis føl-

gende to betingelser er opfyldt:



Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og



Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50

mio. EUR (ca. 372 mio. kr.)

Det vil dermed kun være store virksomheder, der leverer visse digitale tjenester i

EU, som omfattes af denne beskatning. Det tilstræbes dermed, at der ikke diskri-

mineres mellem virksomheder i EU og i tredjelande. Da få virksomheder i EU

lever op til de to betingelser, må det forventes, at størstedelen af de virksomheder,

der vil være omfattet af skatten, vil være virksomheder beliggende uden for EU.

Skattesatsen og skatteberegning

Der foreslås en fælles skattesats på 3 pct., og skatten pålægges bruttoomsætningen

for de omfattede digitale tjenester. Når skatten pålægges bruttoomsætningen er

det uden hensyn til, om koncernen har realiseret et faktisk overskud af sine aktivi-

teter.

Skattesatsen på 3 pct. af omsætningen svarer til en skat på 20 pct. af overskuddet

for virksomheder, der realiserer 15 pct. af deres omsætning til overskud

. Det sva-

rer ca. til den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU

For virksomheder med en overskudsgrad, der er lavere end 15 pct. vil DST’en

udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitli-

ge selskabsskattesats i EU. Modsat vil en virksomhed med en højere overskuds-

grad end 15 pct. opleve et lavere skattetryk ved DST’en, end hvis virksomheden

blev pålagt den gennemsnitlige selskabsbeskatning i EU.

Herved forstås, at hvis virksomhedens omsætning er 100, og der er fradragsberettigede udgifter for 85, så er overskuddet

15. Det vil sige, at overskudsgraden er 15/100 = 15 pct. En skat på 3 pct. af omsætningen svarer så til en skat på overskud

på 3/15 = 20 pct. Dette bygger dog på en forudsætning om, at hele overskuddet fra den digitale tjeneste kan henføres til

brugeren og ikke administration, udvikling mv. i hjemlandet.

Den gennemsnitlige nominelle skattesats i EU er 23 pct.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

Direktivforslaget fastlægger ikke regler om, hvorvidt DST’en skal være en fra-

dragsberettiget afgift, som selskaberne kan fradrage i den skattepligtige indkomst.

Dette skyldes, at forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 TEUF, der vedrø-

rer indirekte beskatning. Kommissionen har dog stillet en anbefaling til EU-

landene om, at EU-landene

gør DST’en til en fradragsberettiget udgift. Hvis anbe-

falingen følges, vil selskabsskattegrundlaget således blive nedsat tilsvarende i EU-

landene, hvori selskaberne har aktivitet, som selskabsbeskattes.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted

Forslaget indeholder regler for, hvilke digitale tjenester, der er skattepligtige efter

direktivet, i hvilket EU-land de digitale tjenester anses for at være skattepligtige,

og hvordan provenuet skal fordeles mellem EU-landene.

Forslaget indebærer en beskatning af omsætningen fra følgende digitale tjenester,

der uddybes efterfølgende:

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

Digitale selskaber med en reklamebaseret forretningsmodel (fx Facebook, Google

og YouTube) udbyder en gratis digital ydelse, gennem hvilken de får adgang til

brugernes data. Ved at anvende disse data kan selskabet (fx Facebook) differentie-

re reklamepladsen på deres platform og derved sælge målrettet reklameplads til

andre virksomheder. Således optimeres værdien af reklamepladsen og selskabets

indtægt. Ifm. målrettede online reklamer er det selskabet (fx Facebook), som har

monopol på den data, som denne har indsamlet om brugerne, og dermed alene

har fuld indsigt i deres adfærd.

Efter direktivet beskattes indtægter fra placering af reklamer på en digital plat-

form, der er målrettet denne platforms brugere. For så vidt angår indtægter fra de

omfattede reklamer, er det leverandøren af reklamepladsen, der beskattes, uanset

om denne ejer den digitale platform.

Beskatningsstedet er det EU-land, hvor den pågældende reklame optræder på

brugerens elektroniske udstyr (apparat)

på det tidspunkt, hvor udstyret anvendes

til at tilgå den digitale platform. Det tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen

for den skattepligtige tjeneste foretages.

Den skattepligtige indtægt fra reklameplads henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til, hvor mange gange en reklame har været vist på de respektive landes

brugeres udstyr i den pågældende skatteperiode. Den skattepligtige indtægt forde-

les uden sammenhæng til de faktiske reklameindtægter, der realiseres ved reklame-

Herefter også omtalt som

udstyr. Skal forstås i lighed med den engelske betegnelse ”device”.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

ring i de individuelle EU-lande, men alene i henhold til reklamernes antal visnin-

ger.

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme (bl.a. formidlingstjenester)

Efter direktivet beskattes indtægter fra at stille en flersidet digital platform til rå-

dighed for brugere, som gør det muligt for brugere at finde og interagere med

hinanden, og som også kan facilitere en bagvedliggende levering af varer eller tje-

nester direkte mellem brugerne. Eksempler på sådanne tjenester er fx AirBnb og

Uber, som har en forretningsmodel baseret på at skabe virtuelle markedspladser,

hvor brugere overfor andre brugere kan udbyde varer og services. Tjenesternes

indtægt baseres på medlemsgebyrer eller gebyrer forbundet med monetære trans-

aktioner mellem brugere, men værdien skabes af brugerne selv, idet de tilvejebrin-

ger de varer og service, som omsættes på markedspladsen.

Dette omfatter dog ikke indkomst fra levering af digitalt indhold, fx musik- og

videostreamingtjenester, almindelig e-handel, levering af kommunikationstjenester

og levering af betalingstjenester til brugere.

Beskatningsstedet bestemmes i to trin afhængigt af den digitale platforms funkti-

on. Beskatningsstedet er det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform:

Det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform til at gennemføre en

bagvedliggende transaktion om levering af varer eller tjenester til andre bruge-

re.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) det EU-land, hvor brugeren via en konto tilgår

den digitale platform i hele eller dele af skatteperioden, og hvor kontoen er

åbnet ved hjælp af udstyr i dette EU-land.

Punkt ii omfatter dermed digitale platforme, hvor der ikke sker en bagvedliggende

transaktion om levering af varer eller tjenester mellem brugerne. Det er uden be-

tydning for beskatningsstedet, hvor en eventuel bagvedliggende levering af varer

eller tjenester finder sted.

Den skattepligtige indtægt fra flersidede digitale platforme henføres til de enkelte

EU-lande ud fra samme kriterier, som anvendes ved bestemmelse af beskatnings-

stedet. Den skattepligtige indtægt fordeles i henhold til:

Antal brugere, som har foretaget bagvedliggende transaktioner.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) antallet af brugere, der har en konto, der gør

det muligt at tilgå platformen.

Der tages således ikke højde for transaktionernes individuelle værdi under punkt i,

men derimod alene antallet af transaktioner. I de tilfælde omfattet af punkt ii, som

omhandler digitale platforme, hvor der ikke sker underliggende transaktioner, sker

fordelingen i stedet på baggrund af antal brugere, der har en konto.

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

Nogle digitale forretningsmodeller kan profitere ved direkte salg af brugernes da-

ta. En virksomhed kan have interesse i at købe den information, som data inde-

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

holder, da det giver virksomheden mulighed for at afkode forbrugernes præferen-

cer, forbrugsmønstre, købekraft og kundeadfærd. Denne viden kan anvendes til at

optimere reklamefremstød, produktporteføljer og lignende, som er særligt målret-

tet kunderne. I dette tilfælde (modsat ved salg af målrettet reklameplads) sælger

selskabet (fx Facebook) brugernes anonymiserede rådata til virksomheder, som nu

får fuld indsigt i brugernes adfærd.

Efter direktivet beskattes indtægter fra overførsel af data indsamlet om brugere og

indtægter fra data genereret fra brugeraktiviteter på digitale platforme. Beskatnin-

gen pålægges ikke indsamling af data eller brug af data indsamlet af virksomheder

til disses interne formål, men kun de tilfælde, hvor der betales et vederlag mod

overførsel af data, der er genereret af brugerens egne aktiviteter på en digital plat-

form.

Beskatningsstedet er i det EU-land, hvor brugeren har anvendt elektronisk udstyr

til at tilgå den digitale platform, og hvor der i den sammenhæng er genereret data

om brugeren.

Den skattepligtige indtægt fra overførsel af data henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til antallet af brugere, hvorfra de overførte data er genereret i forbindelse

med, at brugeren har tilgået den digitale platform. Der tages således ikke højde for

overførslernes individuelle værdi, men derimod alene antallet af overførsler. Det

tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen for data foretages.

Administration

Direktivforslaget tilsiger, at DST’en administreres efter et one-stop-shop

princip.

Dette indebærer, at den DST-pligtige virksomhed skal registrere sig i ét EU-land

efter eget valg, EU-identifikationslandet.

Det er herefter EU-identifikationslandet, som håndterer al kontakt med den DST-

pligtige virksomhed samt modtager DST-angivelse og den skyldige skat. EU-

identifikationslandet har ansvaret for det administrative samarbejde med de øvrige

EU-lande, herunder udveksling af skatteoplysninger og overførsel af den betalte

skat. Den DST-pligtige virksomhed skal i hver skatteperiode indgive oplysninger

om:

- De samlede skattepligtige indtægter for hvert EU-land

- Den skyldige DST for hvert EU-land

- Den samlede skyldige DST for alle EU-lande

EU-landene vedtager selv regler om forpligtelser vedr. regnskab, registrering

m.m., som skal sikre, at DST’en bliver betalt til skattemyndighederne.

Sammenhæng med direktivforslaget om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse

Det er hensigten, at DST’en kun skal være en midlertidig løsning, som ophører,

når der opnås enighed om en langsigtet, permanent løsning. Kommissionens di-

rektivforslag om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital til-

stedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for DST’en.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

DST’en skal således ophæves i forhold til virksomheder hjemmehørende i EU, når

reglerne om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget i EU.

DST’en skal endvidere ophæves over for virksomheder i tredjelande, når der i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med disse lande er indarbejdet regler om

digitalt fast driftssted ved væsentlig digital tilstedeværelse.

Kommissionen anbefaler at lade direktivet træde i kraft 1. januar 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 113. Europa-Parlamentet forventer, at udtalelsen vedtages på plenarmøde i

januar 2019.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da alternativet til fælles regler er en række forskelligartede nationale

tiltag, der vil skade det indre marked, indebære større administrative byrder for

virksomhederne samt føre til konkurrenceforvridning. Derudover vil et fælles EU-

tiltag kunne vise globalt, at EU ønsker handling vedr. nye regler for beskatningen

af den digitale økonomi.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Fælles regler begrænser virksomhedernes administrative byrder ved at

skulle indordne sig under nye skatteregler i lande, hvor virksomhederne ikke har

en fysisk tilstedeværelse eller eksisterende skattepligt. Fælles regler er endvidere

nødvendige for at opnå de administrative lempelser, som ligger i princippet om

"one-stop-shop", dvs. en enkelt skatteadministration og en selvangivelse for hele

koncernen. Hvis EU-landene hver især indfører forskellige former for digitale

skatter vil forskelle i indretningen af disse formentlig også kunne føre til dobbelt-

beskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette inde-

bærer, at selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres

til et fast driftssted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligti-

ge af aktiviteter i Danmark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast drifts-

sted beliggende her i landet. Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjern-

salg af varer (uden en fysisk tilstedeværelse) til danske forbrugere ikke vil udløse

selskabsbeskatning i Danmark.

Udenlandske selskabers levering af digitale tjenester til danske brugere vil i praksis

sjældent udløse fast driftssted i Danmark. Dermed bliver disse selskaber ikke sel-

skabsskattepligtige af deres aktiviteter i Danmark.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

For de digitale tjenester, der foreslås beskattet efter direktivet, vil selskaberne efter

gældende internationale principper blive beskattet dér, hvor selskabet udøver sin

indkomstskabende aktivitet.

I praksis indebærer forslaget, at en transaktion mellem to virksomheder, fx salg af

en online reklame, udløser dansk beskatning, fordi en tredje aktør - en dansk bru-

ger - har foretaget en handling fx ved at se en reklame på internettet. Det er usæd-

vanligt, at det er tredjepartens handling, der udløser beskatningen, og ikke selve

transaktionen mellem de to virksomheder.

En vedtagelse af forslaget medfører behov for vedtagelse af ny lovgivning. Det

vurderes umiddelbart, at ny lovgivning skal udformes uden tilknytning til de eksi-

sterende love, der regulerer selskabsbeskatningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de statsfinansielle konse-

kvenser ved at indføre en DST. EU-Kommissionen skønner, at indførelsen af en

DST på 3 pct. vil medføre et samlet merprovenu på ca. 5 mia. euro for EU-28.

Vægtet med landenes BNI svarer det til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia.

kr. En række forhold taler dog for, at merprovenuet kan blive væsentlig lavere, jf.

nedenfor.

Det er uklart præcis hvilke forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens

vurdering, men der er dog gjort en række antagelser, der synes tvivlsomme.



For det første er der ikke taget højde for, at virksomhedernes betaling af

DST’en vil kunne fradrages i deres selskabsskat. Kommissionen anbefaler

denne fradragsmulighed, som de enkelte EU-lande dog selv kan bestemme

om de vil indføre. Hvis der gives mulighed for fradrag af DST i den almin-

delige selskabsskat vil det reducere nettoprovenuet fra DST’en. Hvis EU-

landene ikke indfører denne fradragsret vil det derimod give dobbeltbeskat-

ning, som kan have negativ effektiv på økonomien.



For det andet er der ikke taget højde for, at skatten vil påvirke priser, for-

bruger- og arbejdsudbudsadfærd og afledte virkninger på andre skatter og

afgifter og dermed de offentlige finanser.



For det tredje er der ikke taget højde for omkostningerne til systemudvik-

ling og administration i de nationale skattemyndigheder. Direktivforslaget

vil kræve, at der skal udvikles et nyt it-system, som kan administrere

DST’en. Baseret på erfaring fra lignende systemudvikling vurderes det, med

betydelig usikkerhed, at omkostninger hertil vil være på omkring 200 mio.

kr. Endvidere vurderes det ikke realistisk at implementere DST’en inden for

tidsfristen, dvs. til januar 2020. Det vurderes foreløbigt, at et færdigt it-

system først vil kunne stå parat tre år efter direktivets implementering i

dansk lovgivning. Kommissionen har skønnet, at det vil tage ca. to-tre år

afhængigt af løsningsmodellen. Det bemærkes endvidere, at der i forvejen er

et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i skatteforvaltningen i de kom-

mende år.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget



Endelig kan der være udgifter for myndighederne til kontrol af virksomhe-

dernes betaling af DST, som det dog ikke er muligt at kvantificere nærmere

på det foreliggende grundlag. Det er vurderingen, at det for skattemyndig-

hederne vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at kontrollere,

om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold

til det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lande.

Det er desuden vurderingen, at visse tredjelande ikke vil anerkende en be-

skatning som den foreslåede, hvorfor det virker sandsynligt, at virksomhe-

derne i disse lande kan have samme holdning.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

En DST ventes at have forvridende virkninger på det digitale indre marked i for-

holdet mellem i) digitale selskaber hhv. ikke-digitale selskaber, ii) selskaber, hvis

omsætningsstørrelse udløser DST’en, hhv. selskaber, hvis omsætningsstørrelse

ikke gør, iii) EU-selskaber hhv. selskaber fra øvrige lande, da skatten formentlig i

praksis primært vil ramme EU-virksomheder iv) virksomheder, hvis forretnings-

model gør brug af digitale platforme, hhv. virksomheder, hvis forretningsmodel

ikke gør og v) selskaber, som efterlever beskatningsreglerne, hhv. selskaber, som

ikke gør (givet begrænsede muligheder for

og ressourcer til at håndhæve DST’en).

Indførelsen af en DST kan således medføre, at forbruget af visse digitale ydelser

beskattes hårdere end andre varer og tjenester, og dermed svække konkurrenceev-

ne, profitabilitet mv. hos udbyderne af disse ydelser. Denne skattemæssige for-

vridning indebærer risikoen for et samfundsøkonomisk tab. DST’en må i vidt

omfang endvidere forventes overvæltet i forbrugerpriserne i EU og Danmark, og

de danske og europæiske forbrugere vil reelt set betale skatteprovenuet. Højere

priser trækker i givet fald alt andet lige i retning af lavere realløn og reduceret ar-

bejdsudbud.

Det vurderes, at direktivforslaget vil betyde en forøgelse af de administrative byr-

der for erhvervslivet. Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber skal

efterleve og indstille sig på et nyt skattesystem i tillæg til de eksisterende danske og

udenlandske forpligtelser. Disse selskaber vil skulle afholde omkostninger til

overholdelse af forpligtelserne i direktivet samt overholde de dokumentationskrav

til opgørelse og fordeling af det komplekse afgiftsgrundlag mv., der følger af lokal

lovgivning i identifikationsmedlemsstaten.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet med-

fører administrative byrder under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantifi-

ceret yderligere.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 4. april 2018 sendt i høring. Der henvises til reviderede

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 2. juli 2018

for nærmere gennemgang af høringssvarene.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer

udfordringer, som bør adresseres, men det er uenighed om, hvordan det bedst

gribes an. Der er generelt enighed blandt landene om, at langsigtede globale løs-

ninger er at foretrække.

En række EU-lande mener dog, at EU bør tage egne initiativer nu, så det sikres en

øget beskatning af digitale selskaber, og så EU-landene ikke tyer til unilaterale

løsninger. Andre lande mener omvendt, at DST’en ikke vil løse problemer med

manglende beskatning af digitale selskaber og vil have negative økonomiske effek-

ter, samt at den kan være skadelig ift. forholdet til andre lande. Disse lande ønsker,

at en langsigtet global løsning i stedet prioriteres.

Flere lande peger desuden på, at implementeringen af BEPS-minimumsstandarder

og den amerikanske skattereform, der indfører en amerikansk beskatning af ame-

rikanske virksomheders udenlandske indtjening fra immaterielle aktiver, ifølge

OECD mindst 13 pct., løser eller i vid udstrækning løser det skatteundgåelsespro-

blem, som eksisterede tidligere.

Nogle lande taler for en alternativ løsning, der bygger på BEPS-standarderne, og

som også ville kunne håndtere udfordringerne vedr. digital beskatning. Løsningen

indebærer mulig beskatning i forbrugslandet, hvis moderselskabets hjemland ikke

sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-

skatning henhører imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på

EU-plan være yderst tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold

til, hvordan medlemslandenes skattelovgivning indrettes.

Regeringen er samtidig åben for at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker

det internationale selskabsskattesystem, og lægger stor vægt på, at også digitale

virksomheder betaler den rette skat.

Regeringen deltager konstruktivt og åbent i drøftelserne om en DST og i drøftel-

serne af, om der i visse forretningsmodeller sker en værdiskabelse hos brugerne,

og hvordan det i givet fald kan være relevant at sikre en beskatning på grundlag af

denne værdiskabelse.

Regeringens grundlæggende holdning er, at man skal fastholde det internationale

princip for selskabsbeskatning, at man beskatter selskabets profit, hvor selskabets

værdiskabelse finder sted. Dette princip er i Danmarks klare økonomiske og stats-

finansielle interesse. En bevægelse væk fra dette princip kan betyde, at store dan-

ske selskaber, som bl.a. har væsentlige immaterielle rettigheder og stor omsætning

udenfor Danmark, men som betaler størstedelen af deres selskabsskat i Danmark,

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

fremadrettet vil blive beskattet mere i andre lande og mindre i Danmark. Nogle

kunne argumentere for, at fx også medicinalvirksomheder har en forretningsmo-

del, som er delvist drevet af brugerdata (fx data fra kliniske forsøg), og derfor også

burde selskabsbeskattes i forbrugslandet.

Regeringen vurderer umiddelbart, at den foreslåede omsætningsskat vil være sær-

deles svær at håndhæve over for virksomheder uden for EU, hvor en stor del af

de virksomheder, som skatten i høj grad er målrettet mod, er hjemmehørende.

Det kan for skattemyndighederne være forbundet med betydelige vanskeligheder

at kontrollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både

i forhold til det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lan-

de. I mange af de omfattede transaktioner vil pengestrømmene foregå mellem

udenlandske virksomheder uden tilstedeværelse i EU, ligesom virksomhederne

selv skal opgøre skattegrundlaget på baggrund af fx aktivitet fra danske brugere.

Derudover vil nogle lande muligvis afvise at hjælpe EU-landene med at håndhæve

skatten. Bl.a. derfor risikerer skatten i praksis at blive en skat, der primært betales

af EU-virksomheder til skade for deres konkurrenceevne.

Forslaget om beskatning af omsætning i forbrugslandet bryder med princippet

om, at alene overskud beskattes, og medfører øget beskatning af virksomhederne.

Det risikerer også at skabe situationer, hvor virksomheder med tab alligevel skal

betale skat.

Regeringen er endvidere meget bekymret for de vurderede betydelige implemente-

ringsomkostninger. Det er regeringens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt,

at der udvikles meget dyre it-systemer for en midlertidig løsning, som kun skal

virke på helt kort sigt. Regeringen vil arbejde for, at en sådan beskatning har så

lave administrative omkostninger som muligt for staten, samt at der er realistiske

implementeringsfrister. Samtidig vil regeringen arbejde for, at forslaget ikke udgør

en unødigt tung byrde for erhvervslivet.

Regeringen vil søge et kompromis, som er effektivt og målrettet ift. at forhindre

skatteundgåelse, og som ikke undergraver dansk selskabsskatteprovenu. Regerin-

gen lægger stor vægt på arbejdet med at finde løsninger i det globale spor, herun-

der løsninger, som bygger på

OECD’s

BEPS-standarder, og som bekæmper skat-

teundgåelse generelt, herunder også for digitale virksomheder. Regeringen er posi-

tiv overfor en alternativ løsning om beskatning i forbrugslandet i tilfælde, hvor

moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning (en

såkaldt omvendt CFC-beskatning). Et sådant forslag er i bedre overensstemmelse

med gældende internationale skatteprincipper, vil omfatte både digitale og ikke-

digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse uden risko for

erodering af dansk skatteprovenu.

Regeringen mener, at en yderligere mulighed er at prioritere forslaget om indførsel

af et såkaldt digitalt fast driftssted (regler vedrørende selskabsbeskatning af en

væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147), dvs. at et selskab, der leverer

digitale produkter i et land, bliver skattepligtigt af sin indkomst i landet, selvom

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 6. november 2018 som er relevant for Skatteudvalget

virksomheden ikke er fysisk til stede dér. Dog bør ambitionen være, at det bliver

en global løsning, da en ren EU-løsning

ikke vil være effektiv. EU’s forhandlinger

om dette kan dog med fordel være et springbræt til OECD-forhandlingerne.

Regeringen vil desuden styrke kontrollen på dette område for at sikre, at også de

digitale selskaber betaler den rigtige skat. Det vil bl.a. ske igennem et øget samar-

bejde med udenlandske myndigheder, samt en undersøgelse af, hvordan skatte-

forvaltningen får et bedre grundlag til brug for kontrolarbejdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets

Europaudvalg 13. april 2018 og revideret grund- og nærhedsnotat oversendt 2. juli

2018.