Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 216
Offentligt
2055159_0001.png
7. maj 2019
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019
1) Forslag om punktafgiftspakke
KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol
KOM(2018)334
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3) Særordning på momsområdet for små virksomheder
KOM(2018)21
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af
momssvig
KOM(2018)812, KOM(2018)813
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
5) Internationale møder
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Genopretning og afvikling af centrale
modparter (CCP’er)
KOM(2016)856
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
8)
Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)
KOM(2018)391
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 216: Supplerende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget
Dagsordenspunkt 5:
1. Resume
Internationale møder
ECOFIN ventes på sit kommende møde at drøfte et antal internationale møder. EU-formand-
skabet og Kommissionen ventes således at afrapportere fra IMF-og G20-møderne for finansmini-
stre og centralbankchefer samt fra det første mødet i koalitionen af finansministre for klimahand-
ling,
som alle blev afholdt i forbindelse IMF’s og Verdensbankens forårsmøder i Washington 11.-
13. april 2019. Endvidere ventes ECOFIN at drøfte det kommende G20-møde for finansmini-
stre og centralbankchefer i Fukuoka (Japan) 8.-9. juni 2019 forud for G20-topmødet 28.-29.
juni 2019 i Osaka. ECOFIN ventes tillige at drøfte de igangværende internationale forhandlinger
om digital beskatning i regi af OECD.
2. Baggrund
Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 11.-12. april
og møde i IMF’s ministerkomité (IMFC) 12.-13.
april. Forud herfor fastlagde ECO-
FIN en fælles EU-holdning til G20-mødet og en fælles skriftlig EU-erklæring til
IMFC,
jf. bilag 1.
På finsk og chilensk initiativ afholdtes endvidere i margin heraf et
første møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling 13. april, hvor bl.a.
en række EU-lande deltog. Som kulmination på det aktuelle japanske G20-for-
mandskab afholdes i juni både G20-topmøde samt nyt møde for G20-landenes fi-
nansministre og centralbankchefer.
Der foregår i OECD-regi drøftelser af spørgsmålet vedr. beskatning af den digitale
økonomi. Arbejdet er relateret til det løbende OECD-arbejde rettet mod bekæm-
pelse af skatteundgåelse mv., herunder den række anbefalinger om at forhindre ud-
huling af skattebaser og flytning af profitter til lavskattejurisdiktioner (de såkaldte
BEPS-anbefalinger), som blev sat i værk af G20 og nu bl.a. er implementeret i EU.
Et element i BEPS-arbejdet vedrører således beskatning af den digitale økonomi.
OECD nedsatte i september 2013 Task Force on the Digital Economy (TFDE),
som arbejder med dette spørgsmål. TFDE offentliggjorde i oktober 2015 en rap-
port om de forandringer og udfordringer, som digitaliseringen afstedkommer, her-
under spørgsmål om brugerdreven værdiskabelse og særlige karakteristika, som
præger digitaliserede forretningsmodeller. Rapporten finder, at nogle digitale for-
retningsmodeller udfordrer eksisterende internationale skatteprincipper, men kon-
kluderer, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige økonomi, og
arbejdet udløste således ikke specifikke anbefalinger på området. Rapporten blev
godkendt af G20’s statsledere i november 2015. TFDE’s mandat blev dog forlæn-
get, og arbejdet er videreført med det formål at levere en endelig afrapportering og
konsensusløsning senest i 2020. I en foreløbig rapport fra marts 2018 konstateres,
at BEPS-anbefalingerne i vid udstrækning er i færd med at blive implementeret, at
de fungerer efter hensigten, men at OECD-landene ikke er enige om behovet for
særbeskatning af den digitale økonomi.
Resultatet af ECOFIN 12. marts 2019 var, at der ikke vedtages unilaterale EU-tiltag
rettet mod digitale virksomheder i form af forslag om omsætningsskatter på visse
digitale tjenesteydelser, og at EU’s fokus rettes mod at finde effektive og globale
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 216: Supplerende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget
løsninger i regi af OECD. For EU-drøftelsen af den digitale omsætningsskat hen-
vises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. marts 2019.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at få en orientering af Kommissionen og det rumænske EU-for-
mandskab vedrørende IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbank-
chefer 11.-12. april.
Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 13. april var der bl.a. enighed om, at den
globale vækst er aftagende og præget af negative risici, herunder handelsspændinger,
politisk usikkerhed, geopolitiske risici samt globale kreditvilkår, der hurtigt kan blive
strammet. Landene skal fremme politikker, der håndterer risici, styrker økonomier-
nes modstandsdygtighed og løfte vækstpotentialet på en måde, der kommer alle til
gode. Finanspolitikken bør være balanceret sammensat ift. at bidrage til både vækst
og finanspolitisk holdbarhed. Samtidig forpligter landene sig til at reducere betyde-
lige globale ubalancer, løse handelskonflikter, støtte nødvendig modernisering af
WTO for at forbedre dets funktion, styrke tilliden til internationalt samarbejde og
afstå fra konkurrerende valutadevalueringer.
Der var i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemen-
tering og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et
globalt fair og moderne internationalt skattesystem, samt bekæmpe hvidvask og ter-
rorfinansiering. Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og
-gennemsigtighed givet stigende gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.
Endelig bekræftede IMFC forpligtelsen til at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfi-
nansieret IMF og
til at færdiggøre tilpasningen af IMF’s kvoter og stemmer senest
i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i oktober 2019.
G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra finansministermødet i Wash-
ington.
Første møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling
Kommissionen ventes at orientere ECOFIN om det første møde i Koalitionen af
finansministre for klimahandling 13. april, som blev afholdt i forbindelse med
IMF’s
og Verdensbankens forårsmøder i Washington.
Koalitionen bygger på principper, som blandt andet skal understøtte, at politiske
beslutninger stemmer overens med Parisaftalen, at der bliver investeret i klimatiltag,
samt at der tages hensyn til klima i finanspolitikken. Blandt EU-landene medvirker
Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige,
Storbritannien, Tyskland og Østrig.
Forberedelse af G20-finansministermøde i Fukuoka 8.-9. juni 2019
ECOFIN ventes ydermere at drøfte det kommende G20-møde for finansministre
og centralbankchefer 8.-9. juni i Fukuoka (Japan), herunder mhp. forberedelse af
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 216: Supplerende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget
en fælles EU-holdning hertil. Finansministermødet vil forberede G20-topmødet
28.-29. juni 2019 i Osaka.
Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet, men ventes
generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og
centralbankchefer i Washington 11.-12. april 2019,
jf. bilag 1,
og ventes nærmere
udspecificeret af den økonomiske og finansielle komité (EFC).
Internationale forhandlinger om digital beskatning
Kommissionen lægger endvidere op til en politisk drøftelse af de internationale for-
handlinger om digital beskatning. Disse forhandlinger foregår i regi af OECD’s og
G20’s
Inclusive Framework, hvor 129 lande deltager. Målet er at nå til enighed om
en global løsning senest i juni 2020.
OECD-forhandlingerne drøfter aktuelt to forskellige spor for arbejdet, som evt.
kan kombineres.
I det første spor (reallocation
of taxing rights to the market)
er stillet en række forslag,
som i et vist omfang ændrer allokeringen af beskatningsretten til selskabernes profit
fra virksomhedens hjemland til det land, hvor virksomhedens varer og tjenester
forbruges.
I det andet spor (Global
Anti-Base Erosion
GLOBE)
er stillet et forslag om en global
standard for effektiv minimumsbeskatning. Dette forslag udvider og supplerer de
hidtidige BEPS-initiativer, herunder den eksisterende CFC-beskatning
1
og består af
to elementer:
Dels en form for ”omvendt CFC”, som indebærer,
at et EU-land kan
beskatte den indkomst, som et datterselskab har fra sin aktivitet i EU-landet, hvis
moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning af ind-
komsten.
Det andet element er en form for ”supplerende CFC”, som indebærer
at
et EU-land kan beskatte et moderselskab etableret i landet af
alle
typer af indkomst,
som dets datterselskab i udlandet har. Dette element supplerer således de gældende
CFC-regler, som kun omfatter
visse
typer af indkomst.
Forslag i de to søjler kan ses som alternativer eller kan kombineres.
Der er endnu ikke opnået enighed om konkrete løsninger i OECD, og der har
endnu ikke været en nærmere drøftelse i EU af de konkrete løsningsmuligheder i
OECD-arbejdet. Der er dog meget bred opbakning i EU til målet om at finde gode
og effektive globale løsninger.
1
CFC-beskatning betyder, at et dansk moderselskab beskattes af indkomsten i sit udenlandske datterselskab, når dattersel-
skabet har CFC-indkomst af en vis størrelse. CFC-indkomst består fx af renter, kursgevinster, royalties, udbytter og (aktie)
avancer. Reglerne sikrer beskatning af indkomster fra aktiver, som er nemme at flytte, dvs. mobile aktiver såsom gæld, im-
materielle rettigheder og aktier.
4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 216: Supplerende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019, som er relevant for udvalget
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets af-
rapportering fra IMF-, G20-møderne og mødet i koalitionen af finansministre for
klimahandling i april til efterretning samt generelt kunne støtte en fælles EU-linje til
det kommende G20-møde i Fukuoka. Ift. OECD-arbejdet om digital beskatning er
der i EU meget bred opbakning til målet om at finde gode og effektive globale
løsninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-
tering fra IMF-, G20-møderne samt mødet i koalitionen af finansministre for kli-
mahandling til efterretning. Regeringen forventer ligeledes generelt at kunne støtte
en fælles EU-holdning til det kommende G20-møde.
Regeringen prioriterer ambitiøse og effektive tiltag, der kan dæmme op for skatte-
undgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabs-
beskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder. Regeringen lægger stor
vægt på, at der findes internationale løsninger på udfordringerne forbundet med
den digitale økonomi, herunder gennem tiltag, som bekæmper skatteundgåelse ge-
nerelt også for digitale selskaber. Regeringen støtter således stærkt løsninger, som
bygger videre
på OECD’s BEPS-standarder,
herunder særligt forslaget om en glo-
bal standard for en effektiv minimumsbeskatning, som vil være i overensstemmelse
med det gældende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs pro-
fit dér, hvor værdien skabes. Regeringen ønsker omvendt ikke løsninger, der mere
generelt kan flytte beskatningsretten fra hjemland til forbrugsland i det omfang det
måtte kunne ramme skattebetalingen i Danmark fra danske virksomheder med ak-
tiviteter i udlandet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalget.
5