Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 215
Offentligt
Til Skatteudvalget
4 maj 2019
På baggrund af artiklen i Berlingske tidende i går vedr. dobbeltbeskatning, hvori jeg
valgte at træde frem og fortælle min historie, har jeg modtaget flere henvendelser
fra andre i samme situation.
Det som gjorde mest indtryk på mig var den afmagt og følelsen af uretfærdighed
som var fælles for dem. De alle havde kæmpet indædt ligesom jeg har, men ingen
havde mødt nogen som ville tage ansvar. En af dem jeg har talt med
–
som har
betalt tripleskat har måttet gå fra hus og hjem
–
en anden drev en lille succesfuld
kommunikationsvirksomhed
–
han hævede kr. 800.000
–
har betalt 2 mill. Kr i skat af
denne hævning. Resultat: Han gik ned med en depression, firmaet er lukket, han har
måttet gældsætte sig
–
han fortalte, at på et tidspunkt ønskede han ikke at leve
mere
–
og som han sagde det var ikke så meget pengene
–
det var følelsen af at
blive så uretfærdigt behandlet og følelsen af total afmagt!
Det so jo udløser dobbeltbeskat i ge er jo selve ha dli ge ”at
tage ansvar og
stå ved si fejltagelse” og betale den
skat som skal betales!!!!
For mit vedkommende afleverede vi et revideret regnskab
–
det havde vi ikke pligt
til
–
hvor vi serverede hele misæren på et sølvfad
–
og betalte skatten straks. Vi skal
betale dobbeltbeskatning
–
der er stor risiko for triple beskatning, (Skattestyrelsen
har sendt sagen videre til straffeenhen) bøde og fængselstraf!!!!! Baggrunden for
alle disse indbyggede sanktioner er, at man betragter denne gerning som
”skattespekulatio ”. ”jeg laver e fejl af si pel uvide hed, alt lægges
frem i
revideret reg skab og skatte betales straks” Ve ligst redegør for ig, hvorda
dette kan være forsøg på skattespekulation???????????? Jeg vågner stadig hver nat
og tæ ker ”hvad i alverde er det, der foregår”?
Af alle de relevante personer som jeg har kontaktet, er der ikke en som har givet
udtryk for at de synes, at det som foregår på dette område er rimeligt, ordentligt
eller retfærdigt
–
men ingen tager ansvar!!
Vi er nu ved at etablere os i en gruppe
– i dtil u har vi alle været ”lo ely riders” –
som alle har ønsket at overhøre. Jeg ved ikke hvad det skyldes
–
vi er måske for få til
at være interessante? Vi har måske for mange penge til at være interessante? Men