Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 212
Offentligt
2054452_0001.png
3. maj 2019
J.nr. 2018 - 8476
Til Folketinget
Skatteudvalget
Som Folketingets Skatteudvalg tidligere er orienteret om, bad jeg i december 2018 Vurde-
ringsstyrelsen og Skattestyrelsen om en redegørelse for sagsforløbet vedr. ejendomme
med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld. Redegørelsen blev over-
sendt til Skatteudvalget den 14. marts 2019.
Af redegørelsen fremgik det, at:
“(…)Vurderingsstyrelsen
efter gældende ret skal rette de identifice-
rede fejl og herunder vurdere, om fejlene skal rettes med fremadrettet eller bagudrettet virkning, hvorefter
Skattestyrelsen inden 6 måneder skal varsle de berørte ejendomsejere om, at ændringerne får betydning for
ejendomsværdiskatten, hvilket alt efter de konkrete forhold kan være med bagudrettet virkning i op til 10
år. Kammeradvokaten har vurderet, at Skatteforvaltningen som følge af situationens ganske særlige ka-
rakter rent undtagelsesvis delvist kan undlade at opkræve ellers lovbundne renter af kravene. Derfor vil
der ikke ske opkrævning af renter for den periode, der ligger ud over den ordinære genoptagelsesperiode på
3 år.”
Endvidere fremgik det af redegørelsen, at i størrelsesordenen ca. 1.200 ejendomme skøn-
nedes at være omfattet af manglende ejendomsværdiskat, men at
“(…)
antallet af omfattede
ejendomme [kan] ændre sig som følge af, at der gennemføres en generel gennemgang af sagerne, samt at der
opnås viden om de berørte ejendomme og de underliggende fejltyper.”
Tillige fremgik det af redegørel-
sen, at:
“Der
udestår derudover en endelig afklaring af det fulde omfang af de op mod ca. 1.000 ejen-
domme med manglende ansættelse af grundværdier og/eller grundskattelofter.”
I forlængelse af redegørelsen kan jeg oplyse, at Skatteforvaltningen har arbejdet videre
med at håndtere sagerne parallelt med, at der har været politiske drøftelser af regelgrund-
laget med partierne bag
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Vurderingsstyrelsen har efter oversendelsen af redegørelsen arbejdet videre med det om-
fattende analysearbejde og den indledende sagsbehandling. Et centralt element heri er at
visitere og opdele sagerne efter konkrete fejltyper.
Én fejltype udgøres af sager, hvor en ejer bebor et hus, men ikke ejendomsværdibeskattes
af rådigheden, fordi ejendommen på grund af menneskelige eller systemmæssige fejl er
vurderet som ubebygget. Som det fremgår af redegørelsen, er det Kammeradvokatens
vurdering, at der for denne fejltype generelt foreligger
”burde viden” i juridisk forstand.
En række andre fejltyper kræver yderligere analyser og indledende sagsbehandling af de
enkelte sager, før der er grundlag for at tage stilling til,
om der foreligger ”burde viden” i
juridisk forstand.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 212: Status på sager med manglende betaling af ejendomsværdiskat, fra skatteministeren
2054452_0002.png
Vurderingsstyrelsen har tilsvarende arbejdet videre med afdækningen af omfanget af ejen-
domme med manglende grundværdi. Arbejdet pågår, og der udestår også for denne type
af sager en yderligere visitering til afdækning af generelle fejltyper med henblik på yderli-
gere analyser og efterfølgende konkret sagsbehandling. Det er aktuelt Vurderingsstyrel-
sens vurdering, at det vil kunne være færre ejendomme end de ca. 1.000 ejendomme, som
det på tidspunktet for redegørelsen blev skønnet kunne være omfattet af manglende
grundværdi. Dette vil blive afklaret endeligt som led i det videre arbejde.
I forbindelse med det analysearbejde, der er og vil blive udført, udarbejder Vurderingssty-
relsen arbejdsinstrukser og skabeloner for kommunikationen med de berørte ejendoms-
ejere. Det skal sikre en ensartet sagsbehandling og ensartede afgørelser samt en tydelig
kommunikation, så begrundelsen for de konkrete ændringer af grund- og ejendomsvurde-
ringerne fremstår klart og gennemskueligt for den enkelte ejer.
Vurderingsstyrelsen vil inden for den nærmeste fremtid påbegynde udsendelsen af kon-
kret begrundede agterskrivelser til de berørte boligejere. Boligejerne får således mulighed
for at komme med bemærkninger til den foreslåede ændring af ejendomsvurderingen, før
Vurderingsstyrelsen tager endelig stilling til, om der er grundlag for at ændre vurderingen
med bagudrettet virkning som følge af ”burde viden”
i juridisk forstand.
Når Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om ændring af vurderingerne og fra hvilket
tidspunkt, at disse ændringer skal tillægges skattemæssig virkning, vil Skattestyrelsen ud-
sende forslag og - efter boligejerne har haft mulighed for at komme med bemærkninger -
afgørelse om ændring af årsopgørelserne til de berørte boligejere.
For så vidt angår eventuel efteropkrævning af manglende betalt øvrige ejendomsskatter
(grundskyld og dækningsafgift) bemærkes, at dette henhører under kommunerne.
Efter min opfattelse skal der ikke gøres forskel på boligejere. Omvendt mener jeg heller
ikke, at borgere skal efteropkræves op til et årtis boligskat, når det er myndighederne, der
har lavet fejl. Derfor har jeg siden marts 2019 drøftet mulige lovgivningsmæssige løsnin-
ger med forligskredsen bag
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem,
bestående af V, K, LA,
DF, S og RV.
Der er i forligskredsen en anerkendelse af problemstillingen, men der er endnu ikke op-
nået enighed om ændring af reglerne. Jeg har bedt Skatteministeriet om - parallelt med
Skatteforvaltningens fortsatte sagsbehandling - at arbejde videre med modeller for æn-
dring af genoptagelsesreglerne med henblik på politisk drøftelse heraf og en endelig stil-
lingtagen efter det forestående folketingsvalg.
Karsten Lauritzen
/ Ane Sofie Hansen
Side 2 af 2