SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.), fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 3. maj 2019

J.nr. 2019 - 304

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven

(Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital

m.v.)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 6 B

ophæves.

§2

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 35 i lov nr. 1429 af 5. december 2018 og § 5 i lov nr. 84 af 30.

januar 2019, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 5

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for indtægter og udgifter, der påløber fra og med den 1. juli 2019.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1, har virkning for gevinst og tab ved afståelser og indfrielser, der sker fra og med

den 1. juli 2019. Fordringer og gæld, som den 30. juni 2019 er omfattet af kursgevinstlovens § 1,

stk. 5 eller 6, anses for afstået og generhvervet henholdsvis for frigjort og genpåtaget den 30. juni

2019 til værdien samme dag.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 211: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.), fra skatteministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget ophæver retten til det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed kommer

Danmark på linje med lande som Holland og Sverige. Provenuet disponeres som led i

Aftale om ret

til seniorpension for nedslidte

mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås at ophæve regler, som giver finansielle udstedere fradragsret for renteudgifter på så-

kaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om

renter, ikke er opfyldt. Med den foreslåede ophævelse vil en eventuel fradragsret for renteudgifter

på hybrid kernekapital m.v. bero på de almindelige skatteretlige kriterier for rentefradrag, hvilket

allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at Europa-Kommissionen (Kommissionen) som led i

en undersøgelse af særregler i medlemsstaterne vedrørende hybrid kernekapital har fundet, at de

danske regler kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre

statsstøtte, der ikke er forenelig med EU’s statsstøtteregler. Den foreslåede ophævelse skal bidrage

til at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne vedrørende hybrid kernekapital er for-

enelige med EU-retten.

Den foreslåede ophævelse indebærer tillige, at investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital

m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse foreslås det endvidere at ophæve regler om, at ge-

vinster og tab på hybrid kernekapital m.v. behandles efter kursgevinstloven. Herefter vil gevinster

og tab skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Efter gældende ret behandles finansielle udstederes renteudgifter og investorers renteindtægter på

hybrid kernekapital (en mellemting mellem gæld og egenkapital) m.v. skattemæssigt som andre ren-

ter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 6 B, selvom renterne ikke op-

fylder de almindelige skatteretlige kriterier.

Det følger således af ligningslovens § 6 B, at renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som andre renter, uanset at debitor i visse

tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første

skal gældsforholdet være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og for det andet skal debitor

i henhold til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1,

nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-

sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, et fondsmæglerselskab, investeringsforvalt-

ningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende

fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et

land inden for EU/EØS (kapitalkravsforordningen).

Et gældsinstrument forstås som en finansiel forpligtelse, hvor udstederen af instrumentet har for-

pligtet sig til at betale til den eller dem, som ejer instrumentet. Regnskabsmæssigt kan hybrid ker-

nekapital behandles både som en finansiel forpligtigelse eller på samme måde som et egenkapitalin-

strument. Den regnskabsmæssige behandling vil afhænge af de konkrete aftalevilkår for den hy-

bride kernekapital. Dog vil hybrid kernekapital efter kapitalkravsforordningen typisk blive behand-

let på samme måde som et egenkapitalinstrument. Det skyldes bl.a., at hybrid kernekapital efter ka-

pitalkravsforordningen har en uendelig løbetid, og at ejeren eller ejerne af den hybride kernekapital

ikke har krav på at få udbytte i form af renter.

Reglerne om hybrid kernekapital m.v. blev indført i den finansielle lovgivning ved lov nr. 428 af 6.

juni 2002. Reglerne indebærer, at visse gældsinstrumenter kan medregnes i den ansvarlige kapital

såfremt en række betingelser er opfyldt. Bl.a. må gælden ikke forfalde på et forud aftalt tidspunkt,

og gælden må kun tilbagebetales på debitors initiativ. Disse betingelser har til formål at bidrage til

at sikre, at kapitalen er af varig karakter.

Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der er

modtaget fra kreditor

–

idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvor-

når tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kredi-

tors anfordring)

–

foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Derfor vil løbende betalinger ikke

være renter, idet en betingelse for at anse en betaling for en rente er, at den underliggende aftale

skal indeholde en retlig forpligtelse til at betale en gæld.

For at skabe klarhed i forhold til den skattemæssige behandling af renteudgifterne på hybrid kerne-

kapital blev der i forlængelse af indførelsen af reglerne om hybrid kernekapital m.v. i den finan-

sielle lovgivning, ved lov nr. 457 af 9. juni 2004, indført udtrykkelig hjemmel i ligningslovens § 6

B til, at finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. har fradragsret for renteudgifter på hybrid

kernekapital m.v.

Som konsekvens af, at løbende betalinger vedrørende hybrid kernekapital m.v. efter ligningslovens

§ 6 B behandles som øvrige renter, skal de pågældende instrumenter ifølge kursgevinstloven skatte-

mæssigt behandles på linje med andre pengefordringer og anden gæld, jf. kursgevinstlovens § 1,

stk. 5 og 6.

Det følger således af kursgevinstlovens § 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud

aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er

opfyldt. Ligeledes følger det af kursgevinstlovens § 1, stk. 6, at gæld, der ikke forfalder på et forud

aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt.

Virksomheder, der udsteder gældslignende instrumenter, dvs. instrumenter, som nævnt i ligningslo-

vens § 6 B, stk. 1, nr. 1, men som ikke derudover opfylder kravene i ligningslovens § 6 B, herunder

kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed, er ikke omfattet af lig-

ningslovens § 6 B, og den skattemæssige behandling af deres renteudgifter samt gevinst og tab be-

ror derfor på de almindelige skatteretlige regler, herunder den skatteretlige gælds- og rentedefini-

tion.

Der har i praksis været eksempler på sager (SKM2015.293.SR og SKM2016.97.SR), hvor virksom-

heder

–

efter de almindelige skatteregler

–

har opnået fradrag for renter på obligationer med en lø-

betid på 1.000 år. Skatterådet har i disse sager lagt afgørende vægt på, at lånene var forrentet på en

sådan måde, at der var incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en

overskuelig årrække, idet forrentningen herefter steg kraftigt. Gældende ret giver derfor ikke mulig-

hed for, at ikke-finansielle udstedere kan opnå fradrag for udgifter på instrumenter svarende til hy-

brid kernekapital m.v.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 6 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således at løbende betalin-

ger på hybrid kernekapital m.v., der hidtil efter ligningsloven skattemæssigt er behandlet som ren-

ter, alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst, såfremt de almindelige skatteretlige regler gi-

ver hjemmel hertil. Den foreslåede ophævelse vil tilsvarende indebære, at investors løbende indtæg-

ter fra de pågældende instrumenter fremover behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Den skattemæssige behandling af finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. vil således

–

som

tilfældet i dag er for virksomheder, der udsteder gældslignende instrumenter, der ikke opfylder kra-

vene i ligningslovens § 6 B, herunder kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finan-

siel virksomhed

–

bero på de almindelige skatteretlige regler, herunder praksis fra Skatterådet, jf.

afsnit 2.1.

En løbende betaling, der skattemæssigt ikke kan anses for en rente, kan ikke fradrages i den skatte-

pligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B foreslås det desuden, at

reglerne i kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, ligeledes ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det vil

herefter bero på de almindelige skatteretlige regler, om hybrid kernekapital m.v. udstedt af finan-

sielle virksomheder skal behandles som et fordrings- og gældsforhold omfattet af kursgevinstloven.

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, indebærer

således, at reglerne ensrettes for forskellige udstedere af hybrid kernekapital m.v., hvilket skal sikre,

at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt fradragsreglerne vedrørende hybrid kernekapital er forene-

lige med EU-retten.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vurderes at indebære, at finansielle udstedere

fremover ikke kan opnå fradrag for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. i den skattepligtige

indkomst, hvilket vil være i overensstemmelse med reglerne for ikke-finansielle udstedere af hybrid

kernekapital m.v., jf. afsnit 2.2. ovenfor.

Samlet set skønnes det at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 460 mio. kr. fra 2020, hvor

denne del af forslaget opnår virkning i et fuldt indkomstår. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mer-

provenuet at udgøre ca. 350 mio. kr. om året. Det lavere merprovenu i 2019 afspejler, at lovforsla-

get foreslås givet virkning fra og med 1. juli 2019.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved at ophæve fradragsregler for renteudgifter på

hybrid kernekapital

Fi-

Va-

Mio. kr. (2019-niveau)

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

nansår

rigt

2019

Umiddelbar virkning

230 460 460 460 460 460 460 460 230

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

200

175

390

350

390

350

390

350

390

350

390

350

390

350

390 -

350 -

Det er i beregningerne lagt til grund, at der ikke fremover kan opnås fradrag for renteudgifter på hy-

brid kernekapital m.v., der efter gældende ret er omfattet af ligningslovens § 6 B.

Ændringen har karakter af en ophævelse af en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenu-

virkning.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 15,24 pct. med afregning

3 år efter indkomståret. Den foreslåede ophævelse af rentefradraget på hybrid kernekapital skønnes

at medføre et merprovenu for kommunerne på ca. 40 mio. kr. i 2019 med afregning i 2022. Prove-

nuvirkningen for kommunerne i efterfølgende år skønnes at udgøre 70 mio. kr. og udbetales lø-

bende med tre års forsinkelse. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget samlet set medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget

er beskrevet nedenfor.

Lovforslaget har negative konsekvenser for erhvervslivet, som potentielt kan modsvare det umid-

delbare merprovenu for det offentlige. Det kan dog forventes, at virksomhederne helt eller delvist

vil overvælte forhøjede finansieringsomkostninger (efter skat) på kunderne og dermed begrænse de

egentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt rentefradragsreglerne

vedrørende hybrid kernekapital er forenelige med EU-retten.

Det følger af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Trak-

taten), at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser, er statsstøtte, eller støtte, som ydes ved

hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at be-

gunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det om-

fang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Kommissionen har på baggrund af en generel undersøgelse af EU-medlemsstaternes regler om fra-

drag for renteudgifter på hybrid kernekapital, vurderet, at fradragsretten for finansielle virksomhe-

der i ligningslovens § 6 B, kan udgøre statsstøtte, fordi reglen giver finansielle virksomheder en fra-

dragsret for renter på visse gældsinstrumenter, som ikke-finansielle virksomheder ikke umiddelbart

har adgang til i henhold til de generelle rentefradragsregler. Kommissionen vurderer endvidere, at

denne forskelsbehandling umiddelbart ikke kan begrundes eller retfærdiggøres i selskabsskattesy-

stemets almindelige natur og logik.

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vil medføre, at retten til fradrag for renter på hy-

brid kernekapital m.v. for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder vil bero på de alminde-

lige rentefradragsregler, herunder den skatteretlige gælds- og rentedefinition, jf. nærmere herom af-

snit 2.1.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. maj til den 11. maj 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FH, Finans Danmark, Finans-

forbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forsikring & Pension, For-

sikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, HK-Privat, HOFOR, IBIS, Ingeniørforeningen i

Danmark, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag-

forening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengein-

stitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,

Nationalbanken, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig

Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes at med-

Ingen.

føre et umiddelbart offentligt

merprovenu på ca. 230 mio. kr.

i 2019 og 460 mio. kr. fra 2020

og frem. Efter tilbageløb og ad-

færd skønnes et offentligt mer-

provenu på ca. 175 mio. kr. i

2019 og 350 mio. kr. fra 2020

og frem.

For kommunernes skønnes

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

denne del af forslaget at med-

føre et umiddelbart merprovenu

på ca. 40 mio. kr. i 2019 og 70

mio. kr. fra 2020 og frem.

Ingen.

Ingen nævneværdige.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Lovforslaget vil have nega-

tive konsekvenser for er-

hvervslivet i det omfang, det

fører til lavere overskud i de

berørte virksomheder.

Ingen.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke kan rejses tvivl

om, hvorvidt rentefradragsreglerne vedrørende hybrid kerneka-

pital m.v. er forenelige med EU-retten.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af ligningslovens § 6 B, at renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde

kan beslutte, at forrentningen bortfalder, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første skal gælds-

forholdet være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og for det andet skal debitor i henhold

til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltnings-

selskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende

fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et

land inden for EU/EØS.

Virksomheder, der udsteder gældslignende instrumenter, dvs. instrumenter, som nævnt i ligningslo-

vens § 6 B, stk. 1, nr. 1, men som ikke derudover opfylder kravene i ligningslovens § 6 B, herunder

kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed, er ikke omfattet af lig-

ningslovens § 6 B, og deres retsstilling beror derfor på de almindelige skatteretlige regler. Der har i

praksis været eksempler på sager (SKM2015.293.SR og SKM2016.97.SR), hvor virksomheder

–

efter de almindelige skatteregler

–

har opnået fradrag for renter på obligationer med en løbetid på

1000 år. Skatterådet har dog i disse sager lagt afgørende vægt på, at lånene var forrentet på en sådan

måde, at der var incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en oversku-

elig årrække, idet forrentningen herefter steg kraftigt. Gældende ret giver derfor ikke mulighed for,

at ikke-finansielle virksomheder kan opnå fradrag for renteudgifter på gæld svarende til hybrid ker-

nekapital m.v.

Det foreslås at ophæve ligningslovens

§ 6 B,

så den skatteretlige behandling af finansielle udstedere

af hybrid kernekapital m.v. og ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter vil være den

samme for så vidt angår fradrag for løbende betalinger.

Efter den foreslåede ophævelse vil udstedere af hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af

ligningslovens § 6 B, ikke længere have en lovhjemlet ret til fradrag for løbende betalinger, der hid-

til er behandlet som renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset at det underlig-

gende gældsforhold ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og debitor i visse tilfælde kan be-

slutte, at forrentningen bortfalder.

Udgifterne vil herefter skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler, herunder på grund-

lag af den almindelige skatteretlige gældsdefinition, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger. Er

den skattemæssige gældsdefinition ikke opfyldt, vil der ikke være adgang til fradrag for løbende be-

talinger i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Efter den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vil investorernes løbende indtægter fra hy-

brid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af ligningslovens § 6 B, fremadrettet skulle behandles

efter de almindelige skatteretlige regler i statsskattelovens § 4.

For så vidt angår begrænset skattepligtige bemærkes det, at udenlandske personer ikke er skatteplig-

tige til Danmark af modtagne rentebetalinger. Som hovedregel gør det samme sig gældende for sel-

skaber. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, indeholder dog hjemmel til - under visse forudsæt-

ninger - at beskatte renter fra kilder her i landet til udenlandske selskaber, når der er tale om gæld

mellem koncernforbundne selskaber. Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vil inde-

bære, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ikke længere finder anvendelse på udenlandske in-

vestorers renteindtægter, idet der ikke længere vil være tale om renter i skattemæssig forstand.

Til § 2

Det følger af kursgevinstlovens § 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt

tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt.

Ligeledes følger det af kursgevinstlovens § 1, stk. 6, at gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt

tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt.

Gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder er ikke omfattet af kursgevinstloven,

uanset om gældsinstrumenterne er identiske med gældsinstrumenter omfattet af ligningslovens § 6

B. Disse virksomheders kursgevinster og -tab på de omtalte gældsinstrumenter behandles derfor ef-

ter de almindelige skatteretlige regler, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve kursgevinstlovens

§ 1, stk. 5 og 6.

Forslaget skal ses i sammenhæng med

forslaget til ophævelse af ligningslovens § 6 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter den foreslåede ophævelse vil hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af kursgevinstlo-

ven, uanset at gælden ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, skulle behandles efter de alminde-

lige skatteretlige regler, herunder på grundlag af den almindelige skatteretlige gældsdefinition.

Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale det beløb, der er

modtaget fra kreditor

–

idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvor-

når tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kredi-

tors anfordring)

–

foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Kursgevinstloven vil herefter ikke

finde anvendelse, og eventuelle gevinster vil skulle behandles efter de almindelige skatteretlige reg-

ler, herunder reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter der er skattepligt, hvis der fore-

ligger spekulation.

For så vidt angår begrænset skattepligtige bemærkes det, at der som hovedregel ikke er begrænset

skattepligt på investors gevinster og tab på fordringer. Dog er der for så vidt angår selskaber be-

grænset skattepligt af visse kursgevinster på fordringer, såfremt kreditor og debitor er koncernfor-

bundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den foreslåede ophævelse af kursge-

vinstlovens § 1, stk. 5 og 6, vil indebære, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, ikke længere

finder anvendelse på udenlandske investorers kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v., da

der ikke vil være tale om gæld og dermed ikke en kursgevinst.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning,

der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 1, har virkning for indtægter og udgifter, der påløber den 1. juli 2019

eller senere. Der vil med forslaget således skulle foretages en periodisering af løbende betalinger på

hybrid kernekapital m.v., der umiddelbart inden ophævelsen var omfattet af ligningslovens § 6 B.

De løbende betalinger, der kan henføres til perioden til og med den 30. juni 2019 vil skulle behand-

les efter ligningslovens § 6 B, mens løbende betalinger, der kan henføres til perioden fra og med

den 1. juli 2019 vil skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovforslagets § 2, nr. 1, har virkning for gevinst og tab ved afståelser og ind-

frielser, der sker fra og med den 1. juli 2019. Fordringer og gæld, som den 30. juni 2019 er omfattet

af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, skal anses for afstået og generhvervet henholdsvis for frigjort

og genpåtaget den 30. juni 2019 til værdien samme dag.

Lovforslagets § 2, nr. 1, skal således have virkning for fordringer og gæld, der ved afståelse og ind-

frielse umiddelbart inden ophævelsen af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 eller 6, vil være omfattet af

disse bestemmelser, fra og med den 1. juli 2019.

For så vidt angår opgørelsen af gevinster og tab, foreslås det, at der, ligesom for renter, jf. lovforsla-

gets § 3, stk. 2, foretages en sondring mellem gevinst og tab, der kan henføres til tiden inden hen-

holdsvis efter, loven træder i kraft.

Fordringer og gæld, der den 30. juni 2019 er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 eller 6, skal

derfor anses for afstået og generhvervet og gæld for frigjort og genpåtaget den 30. juni 2019. Der

skal således foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. den 30. juni 2019. Gevinster og tab vil

skulle opgøres efter principperne i § 26 i kursgevinstloven.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af

22. januar 2019, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 6 B

ophæves.

§ 6 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst behandles renter, der ikke forfalder

på et forud aftalt tidspunkt, som andre renter,

uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte,

at forrentning bortfalder, og såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved ud-

stedelse af et gældsinstrument. Gældsinstru-

menter, der udstedes i papirløs form (dema-

terialiseret), skal være registreret i en værdi-

papircentral.

2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet

skal enten være en stat, et kreditinstitut som

omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber, et fondsmæglerselskab, investerings-

forvaltningsselskab eller forsikringsselskab

som omhandlet i lov om finansiel virksom-

hed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsik-

ringsselskab hjemmehørende i et land inden

for EU/EØS.

§4

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved §

3 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 35 i

lov nr. 1429 af 5. december 2018 og § 5 i lov

nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende

ændring:

§ 1.

Denne lov omfatter

Stk. 2-4. ---

Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på

et forud aftalt tidspunkt, behandles som an-

dre pengefordringer, når betingelserne i lig-

ningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud

aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld,

når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk.

1, er opfyldt.

§ 1, stk. 5

ophæves.