SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: De økonomiske konsulenters notat om den miljøøkonomiske vismandsrapport for 2019

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 207
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Det Miljøøkonomiske Råds forårsrapport

FORTROLIGT indtil tirsdag d. 30. april kl. 12.00

Sammenfatning

Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab præsenteres

for Miljø- og Fødevareudvalget den 30 april og er klausuleret indtil da.

Rapporten indeholder to kapitler: Det første kapitel viser bl.a., at der ikke er

så stor forskel på den miljøbelastning, som forskellige danskere udsættes for.

Det andet kapitel fokuserer på, hvordan dansk klimapolitik kan lede til øget

udledning af drivhusgasser i udlandet, eksempelvis fordi dansk produktion

flyttes til udlandet.

Nedenfor følger et kort resume. Endvidere peger de økonomiske konsulenter

i Folketinget på en række emner, der eventuelt kan danne udgangspunkt for

spørgsmål til formandskabet på mødet den 30. april.

For hvert af kapitlerne følger nedenfor en kort beskrivelse af nogle af for-

mandskabets konklusioner. For et egentligt resume henvises til sammen-

fatningen i rapporten.

Kapitel 1: Miljøpåvirkning og fordeling

Kapitlet belyser forskelle i fordelingen af miljøbelastningen ud fra geografisk

detaljerede opgørelser af trafikstøj, nærhed til natur samt luftforurening, dvs.

luftbårne partikler (PM

2,5

) og kvælstofdioxid (NO

Formandskabet finder, at der er relativt lille forskel på de koncentrationer af

luftbårne partikler, som forskellige danskere udsættes for. Det vil sige, at alle

danskere udsættes stort set for den samme miljøpåvirkning fra luftbårne par-

tikler. Det samme gælder for kvælstofdioxid, idet der dog her er en lidt mere

ulige fordeling danskere imellem. Sammenlignet med de to typer af luftforure-

ning er der væsentlig større forskelle på mængden af støjforurening og på

25. april 2019

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: De økonomiske konsulenters notat om den miljøøkonomiske vismandsrapport for 2019

nærheden af natur (skov, sø og kyst) befolkningsgrupperne imellem. Det af-

spejler, at støj og nærhed af natur har en mere lokal karakter og ikke i

samme omfang som luftforurening er grænseoverskridende.

Formandskabet viser endvidere, at sammenhængen mellem en høj miljøbe-

lastning og en lav indkomst kun er svag i Danmark. Til gengæld er der større

forskelle i miljøbelastningen mellem personer med samme indkomstniveau.

Resultatet er bl.a. båret af, at den gennemsnitlige indkomst i hovedstadsom-

rådet er høj, samtidig med at der generelt er mere luftforurening og støj end i

resten af landet.

På den baggrund konkluderer formandskabet, at forskelle i indkomst ikke er

den væsentligste forklaring på uligheden i miljøbelastning i Danmark. For-

mandskabet understreger dog, at resultatet ikke kan generaliseres til andre

former for miljøbelastninger end dem, som formandskabet har undersøgt.

Forslag til tre vinkler for spørgsmål til kapitel 1:

Vinkel 1: De luftbårne partikler står for den største del af forureningen

Ifølge formandskabet står de luftbårne partikler for i alt 75 pct. af den miljøpå-

virkning af danskere, som formandskabet undersøger, se eventuelt note 1

Samtidig skriver formandskabet, at denne forurening i høj grad stammer fra

udlandet. Man kunne eventuelt spørge, hvilke tiltag der kan mindske forure-

ningen på dansk grund fra luftbårne partikler.

Vinkel 2: Bruger formandskabet samme pris som Skatteministeriet?

Formandskabet opgør de samlede helbredsomkostninger ved luftforurening

fra luftbårne partikler og kvælstofdioxid til i alt 62 mia. kr. pr. år. (2017-pri-

ser)

. Til sammenligning fandt Skatteministeriet i den såkaldte Afgifts- og til-

skudsanalyse

at den samlede globale skadesvirkning fra luftforurening fra

stationære anlæg på dansk grund

udgjorde 6 mia. kr. i 2014-priser. For at op-

gøre værdien af forureningen må formandskabet vurdere den samfundsøko-

nomiske omkostning ved en given mængde luftbårne partikler og kvælstofdi-

oxid. Man kan eventuelt bede formandskabet oplyse, om formandskabet har

anvendt en højere samfundsøkonomisk omkostningspris end den pris, som

Skatteministeriet anvender i delanalyse 3 i Afgifts- og tilskudsanalysen.

Formandskabet opgør værdien af forureningen fra de luftbårne partikler (PM

2,5

), kvælstofdioxid

(NO

), støj og nærhed til natur til hhv. 53,3 mia. kr., 8,6 mia. kr., 1,3, mia. kr. og 7,6 mia. kr.

Dvs. i alt 70,8 mia. kr. De luftbårne partikler udgør således ca. ¾ af den samlede miljøpåvirk-

ning.

Side 37 i rapporten boks I.1.

Med energiaftalen i 2012 blev det bestemt at nedsætte et tværministerielt arbejde for at under-

søge, om energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi giver de rigtige incitamenter til

at sikre en grøn omstilling af vores energisystem. Skatteministeriet er formand i arbejdet.

Side 2 | 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: De økonomiske konsulenters notat om den miljøøkonomiske vismandsrapport for 2019

Spørgsmålet om, hvorvidt man bruger den ene eller anden pris, er interes-

sant, fordi Afgifts- og tilskudsanalysen eksempelvis fastslår, at den inden-

landske NO

-afgift bør afspejle skadesvirkningerne for danskere fra udlednin-

ger på dansk grund.

Vinkel 3: Hvad betyder det, at man ikke har inkluderet parker?

For støjbelastning er der en svag tendens til, at støjen gradvist aftager med

stigende indkomst. Ligeledes viser analysen, at det især er de højeste ind-

komstgrupper, som bor i nærheden af natur. Man kunne spørge formandska-

bet, om det i den sammenhæng har en betydning, at man har valgt at se bort

fra adgang til byens parker i analysen.

Kapitel 2: Lækage af drivhusgasudledninger og dansk klimapolitik

I den danske klimapolitik er der mål om at mindske udledningen af drivhus-

gasser fra Danmark, dvs. på dansk grund. Nogle af disse mål er aftalt med

EU, mens andre er selvstændige danske målsætninger.

Formandskabet har gentagne gange og således også i deres miljøøkonomi-

ske rapport fra 2018 og 2017 fremført, at landbrugets ikke-energirelaterede

udledninger også bør reguleres, såfremt Danmarks klimamål skal opnås på

en for samfundet omkostningseffektiv måde

. I praksis indebærer det afgifter

på dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder.

Formandskabet viser nu i 2019-rapporten, at resultatet ikke ændres, selv om

man politisk set ikke alene vægter opfyldelsen af de nationale mål, men

også, at dansk klimapolitik skal reducere den

globale

udledning af drivhus-

gasser på en omkostningseffektiv måde. Resultatet fremkommer, selv om

formandskabet viser, at landbrugets såkaldte CO

e-lækagerate er hele 75

pct. Det betyder, at en CO

e-reduktion på 1 ton fra dansk landbrug vil resul-

tere i en global CO

e-reduktion på 0,25 ton, blandt andet fordi dansk land-

brugsproduktion i princippet flyttes til udlandet.

Formandskabet finder altså, at landbrugets ikke-energirelaterede udledninger

også bør reguleres, selvom ca. 75 pct. af effekten mistes på globalt plan. Re-

sultatet skyldes i høj grad, at formandskabet anslår, at der er en direkte sam-

fundsøkonomisk gevinst ved at mindske udledningerne fra landbruget i form

af sidegevinster fra et bedre vandmiljø og mindre luftforurening. Formandska-

bet finder dog, at de såkaldte CO

e-lækagekorrigerede afgifter på landbruget

ikke skal være helt lige så høje, når man vægter de globale udledninger som

i det tilfælde, hvor man alene fokuserer på at reducere udledningerne fra

Danmark så omkostningseffektivt som muligt.

Landbruget betaler i dag CO

-afgift for sit fossile brændselsforbrug. Landbrugets ikke-energire-

laterede udledninger er derimod ikke pålagt en afgift.

Side 3 | 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: De økonomiske konsulenters notat om den miljøøkonomiske vismandsrapport for 2019

Nedenfor opridses en række andre af formandskabets pointer:



e-lækagekorrigerede afgifter vil gøre det samfundsøkonomisk

dyrere at opfylde den nationale forpligtigelse om at reducere drivhus-

gasser fra dansk grund.



Den samlede lækagerate for Danmark er mellem 45 og 53 pct. Det

vil sige, at en national CO

e-reduktion på 1 ton vil resultere i en glo-

bal CO

e-reduktion på 0,5 ton.



Lækagen bliver mindre, hvis andre lande er pålagt bindende kli-

mamål.



Danmark kan opfylde en del af sine målsætninger ved at annullere

såkaldte CO

-kvoter.

Formandskabet finder her en direkte negativ

lækage. Det betyder, at kvoteannulleringer har en mere end en til en

effekt på de globale udledninger på langt sigt. Såfremt hensynet til de

globale udledninger vægtes, indebærer en omkostningseffektiv stra-

tegi således annullering af CO

-kvoter. Prisen på CO

-kvoter er imid-

lertid nu så høj, at kvoteannullering ikke nødvendigvis er omkost-

ningseffektivt, hvis det alene er opfyldelsen af den nationale målsæt-

ning, der vægtes.

Forslag til fire vinkler for spørgsmål til kapitel 2:

Vinkel 1: Påvirkningen af landmændenes økonomi og jordpriserne

I Afgifts- og tilskudsanalysens del 4 fastslår Skatteministeriet, at afgifter på

landbruget i høj grad vil slå igennem i lavere jordpriser. Denne effekt har for-

mandskabet også med i deres model. Det vil skabe store tab for visse land-

mænd her og nu. Man kan spørge formandskabet hvor store tab, der her er

tale om, og om man vil kunne kompensere dansk landbrug for tabet.

Vinkel 2: Var resultatet givet på forhånd?

Man kan spørge formandskabet om ikke resultatet, nemlig at landbrugets

ikke-energirelaterede udledninger under alle omstændigheder bør reguleres,

var givet på forhånd, når nu formandskabet i 2018-rapporten fastslår, at der

ikke er en samfundsøkonomisk omkostning, men tværtimod en gevinst ved

dette. Her vil man nok få det svar, at det er rigtigt, men at det ikke var givet,

at analysen ville vise, at inddragelsen af hensynet til CO

e-lækage kun i me-

get ringe omfang påvirker det omkostningseffektive afgiftsniveau.

Vinkel 3: Er lækagen mindre på kort sigt?

Formandskabet betragter alene betydningen for den langsigtede ligevægt.

Man kunne spørge, om den såkaldte CO

e-lækage vil være mindre på kort

Et hovedelement i EU’s klimapolitik er kvotesystemet, som fungerer på tværs af alle EU-lan-

dene. I kvotesektoren er der fastsat et loft over de samlede kvoteomfattede drivhusgasudled-

ninger i EU. Kvotesektoren omfatter typisk el- og varmeproducerende anlæg og tung industri.

Side 4 | 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: De økonomiske konsulenters notat om den miljøøkonomiske vismandsrapport for 2019

sigt, hvor hverken dansk eller global økonomi har tilpasset sig de nye ramme-

vilkår.

Vinkel 4: Analysen ser bort fra de negative effekter af kortsigtede fald i

beskæftigelsen

Som allerede nævnt sammenligner formandskabet alene effekten på den

langsigtede ligevægt af højere CO

e-afgifter. Den model, som formandskabet

benytter, forudsætter, at øgede afgifter alene ændrer erhvervsstrukturen og

således slet ikke påvirker beskæftigelsen. I stedet vil CO

e-afgifterne ”sætte

sig” i et lavere lønniveau. Man kunne eventuelt spørge, om formandskabet

har skønnet over de kortsigtede beskæftigelseseffekter af højere CO

e-afgif-

ter.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 5 | 5