Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 199
Offentligt
2045578_0001.png
Notat
11. april 2019
J.nr. 2017 - 3334
Kontor:
Person og pension [PEP]
Initialer:
Europa-Kommissionens godkendelse af udvidelsen af
DIS-skatteordningen med en række specialskibe
I det følgende orienteres om Europa-Kommissionens afgørelse af 22. februar 2019 ved-
rørende udvidelsen af DIS-ordningen med en række specialskibe. Afgørelsen indebærer,
at rederier nu får mulighed for at udbetale skattefri nettoløn til søfolk, der arbejder om
bord på skibe, der udfører en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe. Samti-
dig stiller Kommissionen dog også krav om, at der gennemføres visse lovændringer af
den gældende DIS-skatteordning.
Europa-Kommissionens afgørelse
Kommissionen har ved afgørelse af 22. februar 2019 godkendt den udvidelse af DIS-skat-
teordningen, der blev vedtaget i april 2018 af et bredt folketingsflertal bestående af rege-
ringen, S, DF og RV, jf. lov nr. 359 af 29. april 2018 (L 174, FT 2017-18).
Godkendelsen indebærer, at søfolk, der arbejder på skibe, der udfører en række aktivite-
ter, der typisk udføres af rederier med specialskibe, nu kan omfattes af DIS-skatteordnin-
gen. Der er tale om aktiviteter, der udføres af fx vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer,
ishåndteringsfartøjer, vindmøllefartøjer og de såkaldte ASV’er (Accomodation and Sup-
port Vessels).
I forbindelse med drøftelserne med Kommissionen om udvidelsen af DIS-skatteordnin-
gen med en række specialskibe har Kommissionen ad flere omgange stillet en række
spørgsmål, dels vedrørende den notificerede udvidelse, dels vedrørende de generelle og
allerede gældende regler i DIS-skatteordningen.
Under sagsbehandlingen har Kommissionen påpeget, at visse af de allerede gældende
danske regler i DIS-skatteordningen er i strid med henholdsvis de maritime statsstøtteret-
ningslinjer og EU traktatens regler om fri bevægelighed. Kommissionen har derfor stillet
som betingelse for godkendelsen af udvidelsen af DIS-skatteordningen med en række
specialskibe, at den danske regering inden godkendelsen har forpligtet sig til at ændre reg-
lerne, så de bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Regeringen har over for Kommissionen tilkendegivet, at der vil blive foretaget følgende
tre ændringer af den gældende DIS-skatteordning:
1) Det såkaldte registreringskrav i DIS-skatteordningen vil blive ophævet, så søfolk, der er
skattepligtige til Danmark, og som arbejder om bord på skibe, der er registeret i andre
mw
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 199: Orientering om udvidelse af DIS-ordning - Notat om EU-Kommissionens godkendelse af DIS-udvidelsen
2045578_0002.png
EU/EØS-lande og sejler under EU/EØS-flag, fremover også kan omfattes af DIS-ord-
ningen. Efter gældende regler omfatter DIS-skatteordningen kun søfolk, der er skatteplig-
tige til Danmark, og som arbejder om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internatio-
nalt Skibsregister (DIS), og som derfor sejler under dansk flag.
2) DIS-skatteordningen for passagerskibe, der sejler i regelmæssig sejlads mellem havne i
EU/EØS vil blive begrænset til kun at omfatte søfolk, der er statsborgere i EU/EØS-
lande. Efter gældende regler finder DIS-skatteordningen anvendelse på søfolk, der er
statsborgere eller hjemmehørende i EU/EØS-lande.
3) Den gældende DIS-skatteordning, der hidtil har været godkendt af Kommissionen
uden tidsbegrænsning, vil blive begrænset til en periode på 10 år. Denne periode regnes
fra 1. januar 2019 og udløber dermed den 31. december 2028. Derefter skal ordningen
genanmeldes til Kommissionen.
Opfølgende lovgivning
På baggrund af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer (november 2017) mellem
regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vedtog Folketinget i april 2018 en udvi-
delse af DIS-skatteordningen med søfolk, der arbejder om bord på visse specialskibe.
Det fremgår af lov nr. 359 af 29. april 2018, at udvidelsen af DIS-skatteordningen med en
række specialskibe i offshore-sektoren har virkning fra og med indkomståret 2019, og at
skatteministeren er bemyndiget til at sætte reglerne herom i kraft, når udvidelsen er god-
kendt af Kommissionen. Udvidelsen af DIS-skatteordningen til en række specialskibe i
offshore-sektoren vil imidlertid først blive sat i kraft med virkning fra og med indkomst-
året 2019 samtidig med, at den tilsvarende udvidelse af tonnageskatteordningen sættes i
kraft.
Det skyldes, at udvidelsen af DIS-ordningen henviser til reglerne i den tilsvarende udvi-
delse i tonnageskatteordningen, der endnu ikke er sat i kraft. Baggrunden herfor er, at det
fremgår af lov nr. 1886 af 29. december 2015, at udvidelsen af tonnageskatteloven har
virkning fra og med indkomståret 2016, mens Kommissionen kun godkendte, at udvidel-
sen af tonnageskatteordningen gives virkning fra den 1. januar 2017. Udvidelsen af tonna-
geskatteordningen kan derfor først sættes i kraft, når der er foretaget en ændring af virk-
ningstidspunktet i lov nr. 1886 af 29. december 2015, hvilket forventes at ske hurtigst
muligt i indeværende folketingssamling.
For så vidt angår de tre ovennævnte ændringer af DIS-skatteordningen, er det for de to
ændringer, der kræver lovændring,
1
blevet tilkendegivet over for Kommissionen, at der
forventes fremsat lovforslag herom i næste folketingssamling med henblik på ikrafttræ-
delse fra og med indkomståret 2020.
1
Dvs. 1) ophævelsen af registreringskravet og 2) begrænsningen af DIS-skatteordningen for skibe, der sejler passagersej-
lads mellem havne i EU/EØS til kun at omfatte søfolk med statsborgerskab i et EU/EØS-land.
Side 2 af 2