Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 193
Offentligt
3. april 2019
J.nr. 2019 - 2702
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Det er nu tre år siden, at nyheden om de lækkede Panama Papers bredte sig. Det førte som
bekendt til, at et bredt flertal i Folketinget bakkede op om, at skattemyndighederne købte
et stort datamateriale fra de lækkede Panama Papers med det formål at få endnu et værktøj
over for selskaber og personer, som skjuler penge i skattely. Skattemyndighederne har betalt
6,4 mio. kr. for oplysningerne.
Skattestyrelsens arbejde med at gennemgå papirerne går fremad. Til udvalgets orientering
er vedlagt status på arbejdet med Panama Papers af april 2019.
Af notatet fremgår det, at Skattestyrelsen nu er oppe på en samlet regulering på ca. 740
mio. kr. Det svarer til et provenu (potentiel skattebetaling) på ca. 315 mio. kr. Det under-
støtter min opfattelse af, at det var den rigtige beslutning at købe materialet, og jeg er glad
for, at vores fælles drøftelser endte med, at der var bred opbakning i Folketinget til beslut-
ningen.
Skattestyrelsen vurderer endvidere, at der er grundlag for at føre civilretlige erstatningssa-
ger
–
med krav om betaling af de skatter, som selskaberne har unddraget den danske stat
for
–
mod en række af de udenlandsk registrerede selskabers danske ledelsesmedlemmer.
Skattestyrelsen har i samarbejde med Kammeradvokaten indtil videre stævnet ledelses-
medlemmer i 34 selskaber i civilretlige søgsmål.
Udvalget vil modtage en endelig orientering om arbejdet, når det er afsluttet.
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt