Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 167
Offentligt
2029705_0001.png
Til Folketingets Skatteudvalg
14. marts 2019
J.nr. 2019 - 1974
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Kære medlemmer af Skatteudvalget
www.skm.dk
Regeringen ønsker at fremsætte et lovforslag vedr. ændring af lov om ændring af selskabs-
skatteloven og forskellige andre love.
Det har vist sig, at der er en betydelig usikkerhed knyttet til konkrete målinger af de biler,
der er blevet typegodkendt efter den nye WLTP-metode, som skal danne grundlag for fast-
sættelse af brændstofforbrugsafgiften (grøn ejerafgift) og registreringsafgiften fra 1. april
2019. Senest har Europa-Kommissionen valgt at stramme op på retningslinjerne for de
konkrete målinger. For at sikre ro om bilafgifterne ved overgangen til opgørelse af bilers
brændstofforbrug efter den nye WLTP-metode foreslås det derfor at forlænge den gæl-
dende overgangsordning, hvor brændstofforbruget opgøres efter NEDC2-metoden tillagt
10 pct., indtil udgangen af 2020.
Lovforslagets hastende karakter skyldes, at den gældende overgangsordning ophører den 1.
april 2019, hvorefter brændstofforbruget skal fastsættes efter WLTP-metoden tillagt 21 pct.
Lovforslaget skal derfor nå at træde i kraft pr. 1. april 2019, hvis det skal undgås, at opgø-
relsesmetoden skal ændres, og at der dermed skabes usikkerhed om opgørelse af bilernes
brændstofforbrug, og derved uro på bilmarkedet.
Lovforslaget fremsættes den 15. marts 2019 og ønskes vedtaget hurtigst muligt med ikraft-
træden pr. 1. april 2019. Et tentativt forslag til tidsplan er følgende:
[15]. marts 2019: fremsættelse af lovforslag
[19]. marts 2019: 1. behandling i Folketinget
[26]. marts 2019: 2. behandling i Folketinget
[28]. marts 2019: 3. behandling i Folketinget
Lovforslaget vil på grund af hastebehandling blive sendt i en meget forkortet høring fra
torsdag den 14. marts 2019 til lørdag den 16. marts 2019. Høringssvar vil blive sendt til
Skatteudvalget ved udgangen af lørdag den 16. marts, og høringsskema vil blive sendt man-
dag den 18. marts.
Skatteministeriet står selvfølgelig til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål i sagen.
Der er vedlagt et udkast til lovforslag.
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Orientering om hastelovforslag om forlængelse af overgangsperiode for fastsættelse af bilers brændstofforbrug, fra skatteministeren
2029705_0002.png
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen
Side 2 af 2