SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Orientering om hovedkonklusionerne i eksternt review af EUTK-implementeringen af EU-Toldkodeksen

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Notat

8. marts 2019

J.nr. 2018 - 3291

Hovedkonklusioner i eksternt review af implementerin-

gen af EU-Toldkodeksen

Baggrund

I oktober 2013 vedtog EU en ny toldkodeks (EUTK), der har direkte retsvirkning for alle

medlemslande i EU. EUTK medfører bl.a., at toldprocesser og regler på tværs af EU

ensartes, ligesom der i EUTK stilles krav om, at al kommunikation skal foregå elektro-

nisk. Dertil medfører EUTK fælles datakrav samt krav om øget og bedre anvendelse af

data til kontrol, så toldkontrollen fremadrettet bliver mere risiko- og databaseret.

Implementering af EUTK er en stor opgave, der indebærer væsentlige ændringer i regler

og processer og fordrer en markant modernisering af it-systemporteføljen på toldområ-

det. Med it-projekter af denne størrelse og kompleksitet er det helt afgørende, at der lø-

bende udarbejdes analyser af, om de løsninger, der vælges, er de mest hensigtsmæssige.

Derfor er der i efteråret 2018 gennemført et eksternt review af Skatteministeriets oplæg til

en løsningsmodel for implementeringen af EUTK. Reviewet er gennemført af Boston

Consulting Group (BCG) og Globeteam i samarbejde med Skatteministeriet og Finansmi-

nisteriet. Formålet med reviewet har været at sikre, at der vælges den mest hensigtsmæs-

sige og omkostningseffektive løsning til at systemunderstøtte EUTK, under hensyntagen

til at erhvervslivet som helhed ikke påføres byrder ift. i dag.

Analysens fokus

Analysens fokus har været på de juridiske krav, der følger af EUTK og øvrig relevant lov-

givning (fx persondataforordningen, nationale toldregler og tværgående forvaltningsretlige

regler) samt de afledte systemmæssige krav for at kunne understøtte EUTK samt den sam-

lede programøkonomi for implementeringen af EUTK.

Reviewets konklusioner

Juridisk og teknisk minimumsimplementering

Reviewet konkluderer, at hovedparten af de opstillede kravspecifikationer for et nyt im-

portsystem er ufravigelige ift. EUTK-reglerne og øvrig relevant lovgivning og udgør såle-

des en minimumsimplementering. Reviewet har identificeret visse tekniske krav til im-

portsystemet i Skatteministeriets oplæg, som rækker ud over en minimumsimplemente-

ring, fx krav om en brugergrænseflade til virksomheder. De tekniske krav vurderes dog at

være hensigtsmæssige af hensyn til toldadministrationen og erhvervslivet og medfører

ikke nævneværdige meromkostninger, og de bliver derfor en del af den tekniske løsning.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Orientering om hovedkonklusionerne i eksternt review af EUTK-implementeringen af EU-Toldkodeksen

Den rette systemløsning

Det samlede systemlandskab i Skatteministeriets oplæg til implementering af EUTK be-

står af i alt 19 toldsystemer, hvoraf Skatteministeriet lægger op til at erstatte otte af dem,

mens der for to systemers vedkommende endnu ikke er truffet beslutning om at erstatte

eller tilrette dem. Skatteministeriet lægger op til at tilrette de øvrige systemer.

Reviewet har analyseret Skatteministeriets erstat-beslutning for seks af systemerne og be-

kræfter Skatteministeriets tilgang for de undersøgte systemer pga. lav teknisk kvalitet i de

eksisterende systemer og et behov for omfattende, komplicerede ændringer i datamodel

og kodning som følge af EUTK.

Reviewet konkluderer desuden, at det er hensigtsmæssigt at udskifte det nuværende import-

og eksportsystem med et

Declaration Managagement System (DMS).

DMS er en angivelsesplat-

form, hvor man samler basisfunktionalitet for angivelsessystemerne i en samlet platforms-

løsning pga. ligheder mellem processerne og for at undgå, at den samme funktionalitet

udbydes og udvikles flere gange.

Højere grad af standardløsning tilgængeligt på markedet

–

mindre behov for egenudvikling

Analysen er foretaget pba. internationale erfaringer fra andre EUTK-programorganisatio-

ner og eksperter med viden om løsninger i markedet. Analysen peger på, at der er mere

standardfunktionalitet på markedet end først antaget. Det er imidlertid først, når udbud-

det på DMS-løsningen er afsluttet, at det konkret kan opgøres, hvor stor en del af løsnin-

gen der kan basere sig på standardfunktionalitet. Løsninger, der bl.a. er implementeret i

andre lande, gør, at der kan trækkes på tidligere erfaringer, og det gør implementeringen

mindre risikofuld.

Videre proces

Reviewet har også konsolideret udgiftsskønnene for import- eksport- og transitsyste-

merne samt tilknyttet programorganisation, og det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre

i alt knap 1,3 mia. kr. i 2017-2032. Hertil vil regeringen afsætte yderligere ca. 80 mio. kr. til

analyse- og anskaffelsesfase

for øvrige systemer, hvor der på et senere tidspunkt skal tages stil-

ling til selve udviklingsudgifterne, når et konsolideret udgiftsskøn for disse systemer fore-

ligger. FiU forelægges et aktstykke i foråret 2019 om finansiering til import-, eksport- og

transit-projekterne, programorganisation samt

analyse- og anskaffelsesfase

for øvrige systemer

på baggrund af reviewet.

De første hovedfunktionaliteter som følger af EUTK skal ifølge den nuværende tidsplan

være implementeret inden udgangen af 2020. Danmark har længe gjort opmærksom på i

EU-regi, at det ikke er muligt at nå idriftsættelse af importsystemet til den nuværende

deadline 2020

–

senest ifm. EU-Kommissionens forslag om forlængelse af den midlerti-

dige anvendelser af andre midler end edb som omhandlet i EU-toldkodeksen,

KOM(2018)

85,

forelagt for FEU d. 23. oktober 2018. Forhandlingerne om at udskyde EU-fristen for

importsystemet til udgangen af 2022 pågår fortsat.

Side 2 af 2