Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 153
Offentligt
2023901_0001.png
1. marts 2019
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. marts 2019
1) Forslag om punktafgiftspakke
-
Generel indstilling
KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol
-
Generel indstilling
KOM(2018)334
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3) Skat på omsætning af visse digitale tjenester
-
Politisk enighed
KOM(2018)148
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
4) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet
-
Politisk drøftelse
KOM(2018)439
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
5) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 samt reformer og ind-
sats vedr. investeringer
-
Præsentation ved Kommissionen og politisk drøftelse
KOM(2019)150
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Opdatering af fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner
-
Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
7) Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån (NPL)
-
Tidlig forelæggelse
KOM(2018)135
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
8) Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder
-
Tidlig forelæggelse
KOM(2018)331
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2
9
14
31
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Dagsordenspunkt 1:
Punktafgiftspakke
KOM(2018) 346, KOM(2018) 349 og KOM (2018) 341
1. Resume
Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en punktafgiftspakke bestående af tre forslag
et direktiv, en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre overvågningen af punktafgifts-
pligtige varers bevægelse inden for EU, mindske de administrative byrder for erhvervsdrivende og
styrke bekæmpelsen af svig.
Direktivforslaget består primært i en opdatering af det såkaldte cirkulationsdirektiv, men inde-
holder også en række mindre forbedringsforslag, bl.a. ved at skabe bedre samspil mellem proce-
durer på told- og punktafgiftsområdet, samt ved at udvide muligheden for brug af digitale og
automatiserede punktafgiftsprocedurer ved grænseoverskridende salg af punktafgiftspligtige varer i
EU. Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget er afledte heraf.
Formandskabet har fremsat kompromisforslag, der i væsentlig grad fastholder Kommissionens
forslag. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.
2. Baggrund
Cirkulationsdirektivet (direktiv 2008/118/EF) fastlægger de generelle
administra-
tive regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler punktafgiftspligtige
varer i EU, samt for transporten eller cirkulationen af punktafgiftspligtige varer
inden for EU.
De EU-regulerede punktafgiftspligtige varer er overordnet alkohol-,
tobak- og energiprodukter.
Cirkulationsdirektivet
er med tiden blevet ændret væsentligt ad flere omgange og
direktivet indeholder nu flere henvisninger til forældet lovgivning, som har givet
behov for opdatering. Kommissionen har derfor 1. juni 2018 stillet forslag til en
punktafgiftspakke bestående af tre forslag
et direktiv, en forordning og en afgø-
relse. Kommissionens direktivforslag (KOM(2018) 346) er en opdatering af
cirkulationsdirektivet, men indeholder også
en række mindre forbedringsforslag.
Forordning 389/2012/EU regulerer det administrative samarbejde mellem EU-
landene på punktafgiftsområdet, og afgørelse 1152/2003/EF regulerer det fælles
europæiske elektroniske system (EMCS - Excise Movement and Control System),
som anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelse i
EU. Kommissionens forordningsforslag (KOM(2018) 349) og afgørelsesforslag
(KOM(2018)
341) opdaterer disse i lyset af de foreslåede ændringer af cirkulati-
onsdirektivet.
Direktivforslaget og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale
Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene. Afgørelsesforslaget er fremsat
med hjemmel i TEUF artikel 114, hvorved Rådet og Europa-Parlamentet træffer
afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure.
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
3. Formål og indhold
Punktafgiftspakkens overordnede formål er at
forbedre overvågningen med
punktafgiftspligtige varer, mindske de administrative byrder for de erhvervsdri-
vende og styrke bekæmpelsen af svig.
Med direktivforslaget opdateres cirkulationsdirektivet. Overordnet forbliver direk-
tivets struktur og størstedelen af dets bestemmelser uændret. Kommissionen fore-
slår dog også ændringer, der overordnet vedrører:
1. Bedre samspil mellem procedurer på told- og punktafgiftsområdet.
2. Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer.
3. Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.
4. Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg.
Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget tilpasser reglerne for hhv. det admini-
strative samarbejde samt det elektroniske system EMCS til de foreslåede ændrin-
ger under pkt. 2. Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til de
relevante grund- og nærhedsnotater for en uddybende gennemgang af Kommissi-
onens forslag.
1) Bedre samspil mellem de administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet
Kommissionen foreslår en række tiltag for at ensrette lovgivningen vedrørende
administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet. Bl.a. foreslås det, at
EU-landene skal sikre konsistens mellem den tolddeklaration og de administrative
dokumenter vedr. punktafgifter, der skal udfyldes ved eksport af punktafgiftsplig-
tige varer. Det foreslås også at tilpasse visse af de procedurer, som skal følges ved
import og eksport af punktafgiftspligtige varer, for at skabe bedre samspil med
toldprocedurerne. Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag.
2) Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer
Der skal i udgangspunktet betales afgift ved
fremstillingen
af en punktafgiftspligtig
vare. Dog kan personer eller virksomheder få tilladelse til at fremstille, forarbejde,
oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et af-
giftsoplag. I det tilfælde skal der ikke betales afgift ved fremstillelsen af varen, men
når den forlader afgiftssuspensionsordningen (ved overgang til forbrug).
Punktafgiftspligtige varer kan overføres mellem EU-landene både inden for og
uden for en afgiftssuspensionsordning, dvs. det er muligt at overføre punktaf-
giftspligtige varer mellem virksomheder i EU-lande både før og efter, at punktaf-
giften er betalt. Hvis varen overføres før der betales afgift, kan virksomhederne i
dag anvende det elektroniske EMCS system til at håndtere de tilhørende admini-
strative procedurer. Hvis varen overføres efter at der er betalt afgift, kan EMCS
systemet ikke anvendes, og der skal i stedet anvendes papirbaserede procedurer,
som varierer mellem EU-landene, og gør processen betydeligt tungere.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Kommissionens
direktivforslag
gør det muligt, at anvende EMCS systemet for over-
førslen af varer mellem virksomheder i EU-lande, når punktafgifterne
er
blevet
betalt. Der foreslås også tilpasninger i en række af de administrative procedurer,
som skal overholdes ved sådanne overførsler.
EU-landene er i dag forpligtet til at
vedligeholde nationale elektroniske registre
over virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punktafgiftsplig-
tige varer, hvor punktafgiften
ikke
er betalt, mellem EU-landene. Oplysningerne i
de respektive nationale registre udveksles automatisk via et centralt register, der
forvaltes af Kommissionen.
Kommissionens
forordningsforslag
udvider registrerin-
gen til også at omfatte virksomheder,
der har tilladelse til at overføre eller modta-
ge punktafgiftspligtige varer, hvor punktafgiften
er
betalt, mellem EU-landene og
sikrer udvekslingen af denne information.
I ECMS registreres i dag de punktafgiftspligtige varer, som overføres mellem virk-
somheder i EU-lande, og hvor punktafgiften
ikke
er betalt. Kommissionens
afgørel-
sesforslag
sikrer, at der i ECMS også sker registrering af de punktafgiftspligtige va-
rer, som overføres mellem virksomheder i EU-lande, hvor punktafgiften
er
betalt.
Kommissionen
direktivforslag
tildeler endelig Kommissionen beføjelser til at vedta-
ge delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der nærmere skal fastlægge
strukturen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal
udveksles via EMCS samt regler og procedurer for udvekslingen og anvendelse af
disse dokumenter. Dette skal gælde både for overførslen af varer mellem virk-
somheder i EU-lande, hvor punktafgiften
er
betalt og hvor den
ikke
er betalt.
Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag (både fsva. direk-
tiv-, forordnings- og afgørelsesforslagene).
3) Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.
Kommissionen foreslår tre ændringer, som skal harmonisere reglerne vedr. punkt-
afgiftspligtige varer som helt fritages for afgift (fx pga. brug i diplomatiske eller
konsulære forbindelser) og for, hvornår en afgift på en vare som i princippet er
afgiftspligtig alligevel ikke skal betales (fx pga. helt eller delvist tab af varen).
Visse varer kan pga. varens natur delvist gå tabt, fx kan væsker fordampe.
Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles tærskler, under hvil-
ke delvise tab pga. varens natur skal anses for ikke at være overgået til for-
brug, hvorved afgiften ikke forfalder til betaling. Kommissionen foreslår, at
den via en delegeret retsakt bl.a. præciserer de berørte punktafgiftspligtige
varer samt de konkrete tærskler.
En fritagelsesattest skal generelt følge varer, der er punktafgiftsfritagede (fx
pga. brug i diplomatiske eller konsulære forbindelser). Kommissionen fast-
lægger i dag med hjælp af et punktafgiftsudvalg (med nationale repræsentan-
ter) denne attests form og indhold. Kommissionen foreslår, at indholdet i
stedet fastlægges direkte i direktivet, og at Kommissionen gives gennemfø-
relsesbeføjelser mhp. nærmere at bestemme attestens udformning og pro-
4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
ceduren for dens anvendelse. Dette skal sikre en mere ensartet udformning
af attesten i EU.
For at sikre betaling af punktafgifter skal EU-landene generelt stille krav til
virksomhederne om, at stille garanti for punktafgiften ved overførsel af va-
rer mellem EU-lande, når punktafgiften ikke er betalt. Kommissionen fore-
slår, at EU-landene skal indføre en fælles fritagelse for denne garantistilling
for overførsler af energiprodukter via faste rørledninger, da disse udgør en
meget lav svigrisiko. I dag er det en national mulighed at give en sådan frita-
gelse, og flere EU-lande inkl. Danmark har allerede fritaget disse energipro-
dukter.
Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag på disse punkter.
4) Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg
Endelig foreslår Kommissionen en ændring i reglerne vedr. fjernsalg, dvs. salg af
punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften er betalt, til en privatperson i et andet EU-
land. Den afsendende virksomhed skal i dette tilfælde betale afgift til destinations-
landet (virksomheden vil generelt kunne opnå kompensation i sit hjemland for
den dér betalte afgift mhp. at undgå dobbeltbeskatning). Destinationslandet kan i
dag kræve, at virksomheden skal udpege en lokal fiskal repræsentant i destinati-
onslandet, som skal hæfte for betalingen af punktafgiften.
Formålet med kravet er generelt at skabe større sikkerhed for betalingen af punkt-
afgiften, men tiltaget vurderes af Kommissionen at udgøre en disproportional
barriere for fjernsalg, særligt for små og mellemstore virksomheder. Kommissio-
nen foreslår derfor at fjerne muligheden for EU-landene til at stille dette krav.
Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag.
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissions forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Den 3. oktober 2018
har Europa-Parlamentet udtalt, at forordningsforslaget godkendes, som det forelå
på det tidspunkt. Såfremt der foretages ændringer i udkastet, ønsker Europa-
Parlamentet at blive notificeret herom af Rådet. Der foreligger for nuværende ikke
en udtalelse fra Europa-Parlamentet om direktivforslaget og afgørelsesforslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det
kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for transport og
cirkulering af punktafgiftspligtige varer reguleret på EU-plan. Der henvises til
Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater af 9. januar 2019 for
nærmere beskrivelser af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Cirkulationsdirektivet
er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1385 af 21.
december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
5
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. og forskellige andre love.
Forslaget vil medføre behov for tilpasning
af en række af disse danske punktafgiftslove.
Forordningen om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet er direkte
anvendelig i dansk ret. Den forordning, som der stilles ændringsforslag til, er såle-
des gældende i Danmark. Idet forordningen er umiddelbart anvendelig, bør der
ikke være behov for ændringer i den nationale lovgivning. Det kan dog ikke ude-
lukkes, at der skal ske tilpasning af regler.
Afgørelse 1152/2003/EF om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgifts-
pligtige varers bevægelser samt cirkulationsdirektivet (2008/118/EF) blev indført
i dansk ret med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Ved loven gennemføres en
obligatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbin-
delse med bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som forsendes før betaling af
punktafgiften.
Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure
ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer før betaling af punkt-
afgiften inden for EU ved brug af EMCS. Registrering af punktafgiftspligtige va-
rer, hvor afgiften ikke er betalt endnu, er desuden reguleret i en række bekendtgø-
relser. Afgørelsesforslaget vil medføre ændringer i disse bekendtgørelser.
Danmark har ikke i dag fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes varens art. I
praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art i form af
naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i
store tanke eller beholdere.
Danmark fritager allerede i dag bevægelser af energiprodukter gennem
rørledninger for kravet om sikkerhedstillelse. Danmark benytter ikke i dag mulig-
heden for at stille krav om, at den person, der hæfter for betalingen af en punktaf-
gift ved fjernsalg til Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant i Danmark.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De tre forslag i punktafgiftspakken vurderes på det foreliggende grundlag at med-
føre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen. Der forventes bl.a. im-
plementeringsudgifter og systemtilretninger for ca. 6 mio. kr. samt efterfølgende
drift og sagsbehandling for ca. 1 mio. kr. årligt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet
den overordnet vil gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer
med lande uden for EU i kraft af det bedre samspil mellem told- og punktafgifts-
procedurer, samt gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer in-
den for EU, efter at afgiften er betalt, i kraft af de digitaliserede og automatiserede
6
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
procedurer herfor. Den større brug af digitale og automatiserede punktafgiftspro-
cedurer samt den større overensstemmelse mellem told- og punktafgiftsprocedu-
rer vil i et vist omfang kunne bidrage til at reducere svig.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivforslaget
indeholder både administrative lettelser og byrder, bl.a. pga. omstillingsomkost-
ninger, for dansk erhvervsliv. TER kan dog ikke kvantificere de administrative
konsekvenser nærmere. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og
nærhedsnotat af 9. januar 2019 for en nærmere gennemgang af TER’s vurdering.
8. Høring
Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 9. januar
2019 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens
oprindelige forslag.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene, herunder til
formandskabets kompromis, som
generelt fastholder Kommissionens forslag og
samtidig
søger at tage højde for flere landes ønsker om tekniske præciseringer og
tilretninger.
Det forventes dog også, at enkelte lande vil gøre indsigelse imod Kommissionens
forslag om ophævelse af EU-landenes mulighed for at kræve, at den person, der
hæfter for betalingen af en punktafgift ved fjernsalg, skal udpege en fiskal repræ-
sentant i destinationslandet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens ambition om at forbedre
de fælles regler for administrationen af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen
kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.
Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer
på told- og punktafgiftsområdet ensrettes med henblik på at reducere de
administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne.
Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser
af varer mellem virksomheder i EU, hvor afgiften er betalt, automatiseres, samt
støtte de afledte ændringer i de nationale registre over punktafgiftspligtige varer
samt i EMCS’s anvendelsesområde.
Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab for
varer, hvor afgiften ikke er betalt, og kan tilslutte sig, at
Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt, som fastsætter de fælles tærskler.
Regeringen finder, at dette vil kunne føre til en mere ensartet behandling af
sådanne delvise tab, hvilket vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.
7
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed
for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, da disse udgør en meget
lav afgiftsmæssig risiko.
Endelig vil regeringen ikke modsætte sig ophævelse af EU-landenes mulighed for
at kræve, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmel-
sesstaten, skal udpege en fiskal repræsentant ved fjernsalg.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater oversendt
til Folketingets Europaudvalg 10. januar 2019.
8
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0009.png
Dagsordenspunkt 2:
KOM(2018) 334
1. Resume
Ændring af strukturdirektivet for alkohol
Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om har-
monisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere
og præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området.
Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, der justerer Kommissionens
forslag på en række punkter, herunder ift. det kompromis, som blev beskrevet i samlenotatet af
22. november 2018. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag.
Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, er beskrevet
i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises
til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018.
2. Baggrund
EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv
92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,
mellemklasseprodukter
1
og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-
turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og al-
koholholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Mini-
mumssatserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i et andet direktiv
(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven
og spiritusafgiftsloven. Udover de fælles EU punktafgifter kan EU-landene også
indføre nationale punktafgifter.
Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier
og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,
skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-
strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-
mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-
grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alko-
hol og alkoholholdige drikkevarer i EU.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag
Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende forslag:
Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som ikke kan betragtes som
værende enten vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus.
1
9
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0010.png
1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter
Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.
Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,
der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.
2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl
Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som
kan
omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-
målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige
drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed
mindske alkoholindtaget.
3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol
Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler
og sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af pro-
ducenter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farli-
ge forfalskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et sy-
stem for indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere
kan bruges som denatureringsmidler.
4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter
Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-
hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-
gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.
Formandskabets kompromisforslag
Det rumænske formandskab præsenterede i februar 2019 et nyt
kompromisforslag, som bl.a. indeholder følgende justeringer:
1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og
vin
I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skel-
nes mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reduce-
rede satser for små producenter gælder således for producenter af andre gærede
drikkevarer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulighed
for at anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer,
så længe produktets alkoholindhold ikke øges med mere end 0,2 pct. eller signifi-
kant ændrer det oprindelige produkts karakter.
2. Anvendelse af reducerede satser
Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for
små producenter til også at omfatte små producenter af vin.
3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud
I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt
vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af
10
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
maksimalt 70 liter frugtspiritus, som forbruges af producenten, dennes familie
eller dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted. Dog introduceres
visse restriktioner vedr. produktionsudstyr og typen af frugt, som destilleres. I
kompromisteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud,
såfremt det afsættes i pakninger af højest 0,2 liter.
4. Ensartede attester for små producenter af øl, vin og andre gærede drikkevarer
I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige
alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til også at gælde producenter af vin.
Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte
rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere
de administrative omkostninger. Der gælder i dag tilsvarende mulighed for selvat-
testering fsva. små producenter af øl.
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-
Parlamentet har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil
der blandt medlemmerne var bred tilslutning.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der hen-
vises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018
for en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkeva-
rer end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.
Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at
anvende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre
gærede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri.
Også anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og
alkohol til kosttilskud er valgfri for EU-landene.
Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at
gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter
af vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl
med op til 3,5 pct. alkohol. Det vil kræve ændring i spirituslovgivningen, såfremt
man i Danmark vælger at anvende afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiri-
tus eller alkohol til kosttilskud.
Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering
af regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede
attester til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.
11
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små
producenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alko-
hol i dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konse-
kvenser. Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at
medføre et begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med
nogen grad af præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tids-
punkt ikke foreligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8
og 3,5 pct. alkohol eller for mængden af afgiftsberigtiget vin og andre gærede
drikkevarer fra små uafhængige producenter i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En evt. øget anvendelse af reducerede satser for lavalkohol øl og for vin og andre
gærede drikkevarer produceret af små producenter vil medføre en mindre afgifts-
betaling fra disse virksomheder. Det vil i givet fald forbedre konkurrencevilkårene
for de omfattede virksomheder og produkter.
Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin og andre gærede
drikkevarer vil samtidig medføre øgede administrative omkostninger for de omfat-
tede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indberette deres årlige produktion
og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af andre producenter. Den øgede
administrative omkostning skal dog ses i lyset af den opnåede afgiftslettelse.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivfor-
slaget vil medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
8. Høring
Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-
ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens
oprindelige forslag.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at størstedelen af EU-landene vil støtte formandskabets kompro-
mis, herunder fx den udvidede mulighed for at anvende reducerede satser for små
producenter af vin og andre gærede drikkevarer.
Enkelte EU-lande kan muligvis være kritiske overfor muligheden for at anvende
reducerede satser for små producenter af andre gærede drikkevarer end øl og vin,
hvor der er anvendt alkohol som smagsbærer. Der er fortsat ikke enighed om
muligheden for fritagelse for hjemmeproduktion af spiritus pga. bekymring for
kontrol- og sundhedsimplikationer særligt henset den relativt store årlige maksi-
male mængde på 70 liter, som nu fremgår af kompromisforslaget. Der er umid-
12
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
delbart heller ikke bred opbakning til at give mulighed for at afgiftsfritage alkohol
til kosttilskud, ligesom der er en vis uenighed om, hvorvidt det skal være muligt
for producenterne at selvattestere i forbindelse med de foreslåede certifikater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor ambitionen om at revidere og præcisere
reglerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den
teknologiske udvikling. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag
og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.
Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små pro-
ducenter af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke læn-
gere er begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regerin-
gen støtter ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anven-
de alkohol som smagsbærer i disse drikkevarer.
Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-
giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-
tion til privatforbrug og forudsat at der ikke finder noget salg sted.
Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-
hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-
ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt
tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage
til at undgå.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt
til Folketingets Europaudvalg 12. oktober 2018.
13
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Dagsordenspunkt 3:
KOM(2018) 148
1. Resume
Skat på omsætningen af visse digitale tjenester
Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 et direktivforslag om et fælles system for en midlertidig
omsætningsskat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax
DST). Forslaget vil indebære
en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet mod
brugere i EU, salg af data mv. Skatten pålægges koncerner, der både har en global omsætning
på over 750 mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU på over 50 mio. euro,
uanset deres hjemsted. Forslaget er fra Kommissionens side tænkt som en midlertidig løsning på
de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil en permanent (evt. global) løsning
findes.
Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er udfordringer forbundet med beskatning
af den digitale økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse bedst håndteres. Der er
således ikke politisk enighed om omsætningsbeskatning af digitale tjenester, herunder Kommissi-
onens forslag om en DST. Der har desuden været rejst en række tekniske og juridiske udeståen-
der, som endnu ikke er afklaret, herunder af betydning for den praktiske håndhævelse.
Der er pba. drøftelsen af sagen på ECOFIN 4. december 2018 fremlagt et kompromisforslag,
der indsnævrer den digitale omsætningsskat på 3 pct. til alene at være en omsætningsskat på
internetreklamer (Digital Advertisement Tax
DAT). Kompromisforslaget foreslår, at
DAT’en først skal træde i kraft i
januar 2022. Efter en vedtagelse, men inden ikrafttræden,
kan Kommissionen dog fremsætte forslag om at ophæve eller udsætte ikrafttræden af DAT’en, fx
hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi
i mellemtiden. Hvis DAT’en træder i
kraft, skal den udløbe, hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi, dog senest 31.
december 2025.
Det rumænske formandskab lægger på ECOFIN 12. marts op til en drøftelse og mulig vedta-
gelse af forslaget. Det ventes dog ikke muligt at opnå enighed nu.
2. Baggrund
Der har i længere tid været en del politisk opmærksomhed på spørgmålet om be-
skatning af den digitale økonomi, som bl.a. skyldes, at det i en årrække har været
muligt for bl.a. nogle store amerikanske digitale virksomheder at betale meget lav
skat af den indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU, ved brug af skattely
mv. og i kraft af de tidligere amerikanske skatteregler. Der har desuden været en
diskussion af i hvilket omfang de digitale forretningsmodeller i særlig grad bygger
på brugernes data og hvorvidt denne værdiskabelse bør beskattes i det land, hvor
brugerne er hjemmehørende.
Der pågår allerede et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale
økonomi bl.a. i G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-
landene et projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS) som adresserer
skatteundgåelse bredt set. BEPS Action 1-rapporten (det ene af 15 indsatspunk-
ter) adresserer specifikt de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi,
14
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
og konkluderede, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige øko-
nomi, og arbejdet udløste således ikke specifikke anbefalinger på området.
Arbejdet er dog videreført i OECD-regi mhp. at levere en endelig afrapportering
og konsensusløsning senest i 2020. En foreløbig rapport
”Tax Challenges Arising
from Digitalisation”
blev offentliggjort 16. marts 2018, som yderligere analyserer
problematikken og gør det klart, at der blandt OECD-landene endnu ikke er
enighed om behovet for særbeskatning af den digitale økonomi. OECD offentlig-
gjorde desuden 13. februar 2019 en rapport, som beskriver det fremadrettede ar-
bejde med en række forslag, som generelt kan opdeles i to spor. Det ene spor fo-
kuserer på en modificering af reglerne for fast driftssted og allokering af beskat-
ningsrettigheder, mens det andet spor viderefører BEPS-arbejdet og introducerer
en global standard for effektiv minimumsbeskatning, som også
men ikke kun -
vil være relevant ift. skatteundgåelse for digitale virksomheder.
Det bemærkes, at USA i december 2017 vedtog en skattereform af betydning for
sagen
særligt den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax Income) i
selskabsbeskatningen
– som i henhold til OECD’s vurdering indebærer, at ameri-
kanske selskaber vil skulle betale en effektiv skat på 13 pct. af indkomst fra imma-
terielle aktiver i udlandet. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA,
herunder deres indkomst fra EU.
På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-
missionen 21. marts 2018 to direktivforslag, som indeholder bud på både en kort-
sigtet, midlertidig løsning og en langsigtet, permanent løsning til beskatning af den
digitale økonomi. Forslagene er tænkt som et indspil til de globale forhandlinger
og som en trædesten indtil evt. globale løsninger kan findes.
Den langsigtede, permanente løsning er et forslag om regler vedrørende selskabs-
beskatning ift. en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147, og indebærer
indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selskabet efter
nærmere kriterier anses at have væsentlig digital tilstedeværelse i et land. Dette
forslag har ikke været forhandlet endnu.
Den kortsigtede, midlertidige løsning er forslaget om et fælles system for en skat
på 3 pct. på omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST).
Forslaget er siden blevet forhandlet og revideret. Den seneste væsentlige ændring
blev fremlagt af det østrigske formandskab 7. december 2018 på baggrund af en
fælles fransk-tysk erklæring, som blev fremlagt forud for ECOFIN 4. december
2018. Kompromisforslaget indsnævrer den digitale omsætningsskats anvelsesom-
råde til kun at omfatte digital reklame (Digital Advertising Tax
DAT). Det ru-
mænske formandskab har arbejdet videre på dette grundlag. Forslaget er fremsat
med hjemmel i TEUF-artikel 113 og kan vedtages med enstemmighed efter hø-
ring af Europa-Parlamentet.
15
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Enkelte EU-lande har undervejs annonceret, at man vil indføre nationale tiltag,
som i varierende grad svarer til Kommissionens DST-forslag. I visse af disse til-
fælde er de nationale tiltag suspenderet, indtil der tages en beslutning i EU, mens
andre muligvis vil træde i kraft uanset EU-enighed. En evt. vedtagelse af en DAT
vil i udgangspunktet ikke forhindre de enkelte EU-lande i at gennemføre omsæt-
ningsbeskatning på andre digitale tjenester, herunder de øvrige digitale tjenester
omfattet af Kommissionens DST-forslag. Det er pt. uvist om de lande, der har
annonceret nationale DST-tiltag, i givet fald vil fastholde et bredere anvendelses-
område af deres nationale omsætningsbeskatning, hvis der opnås EU-enighed om
den smallere DAT.
3. Formål og indhold
Kommissionen begrunder sine forslag om digital beskatning med, at der ved visse
højt digitaliserede forretningsmodeller sker en værdiskabelse, hvor brugeren er
placeret, og at en del af beskatningen derfor også skal ske dér. Kommissionens
forslag vedr. væsentlig digital tilstedeværelse, er Kommissionens bud på en
langsig-
tet
løsning for, hvordan skattesystemet kan indrettes til at tage højde for dette.
Kommissionens forslag
om DST’en er derimod tænkt som en
midlertidig
løsning
på kort sigt.
Kommissionens forslag om en DST er rettet mod virksomheder, som er kende-
tegnet ved højt digitaliserede forretningsmodeller, der gør det muligt at drive virk-
somhed i et land uden en fysisk tilstedeværelse, hvorfor virksomhederne typisk
ikke har fast driftssted i de enkelte lande, de har omsætning i. Forslaget er således
fokuseret på de digitale aktiviteter, hvor Kommissionen mener, at der er størst
forskel mellem værdiskabelsen ved brugeraktivitet og EU-landenes adgang til at
beskatte efter eksisterende skatteretlige principper. Mens arbejdet med en langsig-
tet, permanent løsning pågår, foreslår Kommissionen derfor at indføre en DST på
3 pct. af omsætningen, fordi dette ifølge Kommissionen sikrer en rimelig beskat-
ning ift. de digitale virksomheders forventede overskud. Kommissionens forslag
har dermed ikke til formål at imødegå de grundlæggende problemstillinger i den
internationale selskabsbeskatning, som gør at denne umiddelbart ikke kan håndte-
re en digitalisering af økonomien, men udgør alene et forsøg på begrænset og
midlertidigt at adressere udfordringerne.
Anvendelsesområde ifølge Kommissionens forslag (DST)
Ifølge Kommissionens forslag omfattes kun virksomheder af en vis størrelse af
DST-skatten. Virksomheder beskattes således kun, hvis følgende to betingelser
begge er opfyldt:
Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og
Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50
mio. EUR (ca. 372 mio. kr.)
Det vil dermed kun være store virksomheder, der leverer visse digitale tjenester i
EU, som omfattes af denne beskatning. Det tilstræbes dermed, at der ikke diskri-
mineres mellem virksomheder i EU og i tredjelande. Da få virksomheder i EU
16
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0017.png
lever op til de to betingelser, må det dog i praksis forventes, at størstedelen af de
virksomheder, der vil være omfattet af skatten, vil være virksomheder beliggende
uden for EU. Der har løbende været drøftelser af de anviste tærskler.
Anvendelsesområde ifølge kompromisforslaget (DAT)
Kompromisforslaget fastholder de oprindeligt foreslåede tærskler for, hvilke virk-
somheder, som bliver omfattet af skattereglerne. Der har dog i lyset af kompro-
misforslaget været fornyede drøftelser af tærsklerne, idet skatteindtægterne fra
DAT’en vil være meget lave, medmindre de foreslåede tærskler sænkes.
Skattepligtige indtægter og beskatningssted ifølge Kommissionens forslag (DST)
Kommissionens forslag indeholder regler for, hvilke digitale tjenester, der er skat-
tepligtige efter DST’en, i hvilket EU-land
de pågældende digitale tjenester anses
for at være skattepligtige, og hvordan provenuet skal fordeles mellem EU-landene.
Forslaget indebærer en beskatning af omsætningen fra følgende digitale tjenester,
der uddybes efterfølgende:
a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet
b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme
c) Indtægter fra salg af brugergeneret data
a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet
Digitale virksomheder med en reklamebaseret forretningsmodel (fx Facebook,
Google og YouTube) udbyder en gratis digital ydelse, gennem hvilken de får ad-
gang til brugernes data. Ved at anvende disse data kan selskabet (fx Facebook)
differentiere reklamepladsen på deres platform og derved sælge målrettet rekla-
meplads til andre virksomheder. Således optimeres værdien af reklamepladsen og
selskabets indtægt. Ifm. målrettede online reklamer er det selskabet (fx Facebook),
som alene besidder den data, som denne har indsamlet om brugerne, og dermed
alene har fuld indsigt i deres adfærd.
Efter Kommissionens forslag beskattes leverandøren af reklamepladsen af sine
indtægter fra placering af reklamer på en digital platform, uanset om leverandøren
ejer den digitale platform. Hvis et digitalt selskab således køber reklameplads på
en platform og leverer pladsen til relevante virksomheder, der ønsker at målrette
deres reklame til udvalgte brugere af platformen, er det det digitale selskab, der
leverer reklamepladsen, der skal beskattes af sine indtægter forbundet hermed.
Beskatningsstedet er det EU-land, hvor den pågældende reklame optræder på
brugerens elektroniske udstyr (apparat)
2
på det tidspunkt, hvor udstyret anvendes
til at tilgå den digitale platform. Det tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen
for den skattepligtige tjeneste foretages.
2
Herefter også omtalt som udstyr. Skal forstås i lighed
med den engelske betegnelse ”device”.
17
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0018.png
Den skattepligtige indtægt fra reklameplads henføres til de enkelte EU-lande i
henhold til, hvor mange gange en reklame har været vist på de respektive landes
brugeres udstyr i den pågældende skatteperiode. Den skattepligtige indtægt forde-
les uden sammenhæng til de faktiske reklameindtægter, der realiseres ved reklame-
ring i de individuelle EU-lande, men alene i henhold til reklamernes antal visnin-
ger.
b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme (bl.a. formidlingstjenester)
Efter Kommissionens forslag beskattes også indtægter fra at stille en flersidet digi-
tal platform til rådighed for brugere, som gør det muligt for brugere at finde og
interagere med hinanden, og som også kan facilitere en bagvedliggende levering af
varer eller tjenester direkte mellem brugerne. Eksempler på sådanne tjenester er fx
AirBnb og Uber, som har en forretningsmodel baseret på at skabe virtuelle mar-
kedspladser, hvor brugere overfor andre brugere kan udbyde varer og services.
Tjenesternes indtægt baseres på medlemsgebyrer eller gebyrer forbundet med
monetære transaktioner mellem brugere, men værdien skabes af brugerne selv,
idet de tilvejebringer de varer og service, som omsættes på markedspladsen.
Dette omfatter dog ikke indkomst fra levering af
digitalt indhold,
fx musik- og vide-
ostreamingtjenester, almindelig e-handel, levering af kommunikationstjenester og
levering af betalingstjenester til brugere.
Beskatningsstedet bestemmes i to trin afhængigt af den digitale platforms funkti-
on. Beskatningsstedet er det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform:
i.
Det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform til at gennemføre
en bagvedliggende transaktion om levering af varer eller tjenester til andre
brugere.
ii.
I andre tilfælde end punkt i) det EU-land, hvor brugeren via en konto til-
går den digitale platform i hele eller dele af skatteperioden, og hvor konto-
en er åbnet ved hjælp af udstyr i dette EU-land.
Punkt ii omfatter dermed digitale platforme, hvor der ikke sker en bagvedliggende
transaktion om levering af varer eller tjenester mellem brugerne. Det er uden be-
tydning for beskatningsstedet, hvor en eventuel bagvedliggende levering af varer
eller tjenester finder sted.
Den skattepligtige indtægt fra flersidede digitale platforme henføres til de enkelte
EU-lande ud fra samme kriterier, som anvendes ved bestemmelse af beskatnings-
stedet. Den skattepligtige indtægt fordeles i henhold til:
i.
Antal brugere, som har foretaget bagvedliggende transaktioner.
ii.
I andre tilfælde end punkt i) antallet af brugere, der har en konto, der gør
det muligt at tilgå platformen.
Der tages således ikke højde for transaktionernes individuelle værdi. Under punkt
i, sker fordelingen alene på baggrund af antallet af transaktioner. Under punkt ii,
som omhandler digitale platforme, hvor der ikke sker underliggende transaktioner,
sker fordelingen i stedet på baggrund af antal brugere, der har en konto.
18
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0019.png
c) Indtægter fra salg af brugergeneret data
Nogle digitale forretningsmodeller kan profitere ved direkte salg af brugernes da-
ta. En virksomhed kan have interesse i at købe den information, som data inde-
holder, da det giver virksomheden mulighed for at afkode forbrugernes præferen-
cer, forbrugsmønstre, købekraft og kundeadfærd. Denne viden kan anvendes til at
optimere reklamefremstød, produktporteføljer og lignende, som er særligt målret-
tet kunderne. I dette tilfælde (modsat ved salg af målrettet reklameplads) sælger
selskabet (fx Facebook) brugernes anonymiserede rådata til virksomheder, som nu
får fuld indsigt i brugernes adfærd.
Efter Kommissionens forslag beskattes indtægter fra overførsel af data indsamlet
om brugere og indtægter fra data genereret fra brugeraktiviteter på digitale plat-
forme. Beskatningen pålægges ikke indsamling af data eller brug af data indsamlet
af virksomheder til disses interne formål, men kun de tilfælde, hvor der betales et
vederlag mod overførsel af data, der er genereret af brugerens egne aktiviteter på
en digital platform.
Beskatningsstedet er i det EU-land, hvor brugeren har anvendt elektronisk udstyr
til at tilgå den digitale platform, og hvor der i den sammenhæng er genereret data
om brugeren.
Den skattepligtige indtægt fra overførsel af data henføres til de enkelte EU-lande i
henhold til antallet af brugere, hvorfra de overførte data er genereret i forbindelse
med, at brugeren har tilgået den digitale platform. Der tages således ikke højde for
overførslernes individuelle værdi, men derimod alene antallet af overførsler. Det
tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen for data foretages.
Skattepligtige indtægter og beskatningssted ifølge kompromisforslaget (DAT)
Formandskabets kompromisforslag indebærer alene omsætningsbeskatning af
indtægter fra målrettet reklameplads på internettet (a). DAT’en indebærer således
ikke beskatning af indtægter fra visse flersidede digitale platforme (b) og salg af
brugergeneret data (c), dog vil salg af brugergeneret data også være omfattet, hvis
det bruges til målrettet reklame. DAT'en er således en snævrere model for omsæt-
ningsbeskatning end DST'en. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens
forslag til bestemmelse af beskatningsstedet.
En række EU-lande har dog udtryk bekymring for, at der er en risiko for, at
DAT’en på grund af dens snævre anvendelsesområde kan omgås. På den bag-
grund har formandskabet fremlagt et forslag til en omgåelsesklausul. Efter omgå-
elsesklausulen vil omsætning fra andre serviceydelser, fx salg af data, kunne be-
skattes efter DAT’en, hvis det primære eller et af de primære formål med sådanne
serviceydelser er at undgå beskatning af omsætning omfattet af DAT’en.
19
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0020.png
Skattesatsen og skatteberegning ifølge Kommissionens forslag (DST)
Kommissionen foreslår en fælles skattesats på 3 pct., og at skatten pålægges brut-
toomsætningen for de omfattede digitale tjenester. Når skatten pålægges brutto-
omsætningen er det uden hensyn til, om koncernen har realiseret et faktisk over-
skud af sine aktiviteter.
Skattesatsen på 3 pct. af omsætningen er valgt, så det svarer til en skat på 20 pct.
af overskuddet for virksomheder, der realiserer et overskud på 15 pct. af deres
omsætning
3
, hvilket Kommissionen vurderer som en realistisk overskudsgrad for
digitale virksomheder. En skattesats på 20 pct. svarer ca. til den gennemsnitlige
selskabsskattesats i EU
4
. Med denne logik vil en omsætningsskat på 3 pct. således
kompensere for manglende normal selskabsbeskatning af et overskud på de digita-
le tjenester skabt i EU.
For virksomheder med en overskudsgrad, der er lavere end 15 pct. vil DST’en
udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitli-
ge selskabsskattesats i EU. Modsat vil en virksomhed med en højere overskuds-
grad end 15 pct. opleve et lavere skattetryk ved DST’en, end hvis virksomheden
blev pålagt den gennemsnitlige selskabsbeskatning i EU.
Kommissionens forslag fastlægger endvidere ikke regler om, hvorvidt
DST’en skal
være en fradragsberettiget afgift, som selskaberne vil kunne fradrage i den skatte-
pligtige indkomst. Dette skyldes, at forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113
TEUF, der vedrører indirekte beskatning. Kommissionen har dog stillet en anbe-
faling til EU-landene om, at EU-landene
gør DST’en til en fradragsberettiget ud-
gift. Hvis anbefalingen følges, vil selskabsskattegrundlaget således blive nedsat
tilsvarende i EU-landene, hvori selskaberne har aktivitet, som rent faktisk sel-
skabsbeskattes.
Skattesatsen og skatteberegning ifølge kompromisforslaget (DAT)
Kompromisforslaget fastholder en skattesats på de 3 pct. og skatteberegning på
baggrund af bruttoomsætningen for de omfattede digitale tjenester (målrettet re-
klame på internettet og salg af brugergenereret data til brug herfor).
Sammenhængen med dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er)
DST’en har karakter af at være en afgift, da skatten pålægges omsætningen af be-
stemte tjenesteydelser, og ikke selskabets overskud ved denne omsætning. Den er
dermed forsøgt lagt uden for det almindelige selskabsskattesystem, så den ikke vil
være omfattet af EU-landenes
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), som
bygger på OECD’s modeloverenskomst, og bl.a. skal forhindre at lande beskatter
samme indkomst
to gange. At en afgift falder uden for DBO’erne betyder, at EU-
Herved forstås, at hvis virksomhedens omsætning er 100, og der er fradragsberettigede udgifter for 85, så er overskuddet
15. Det vil sige, at overskudsgraden er 15/100 = 15 pct. En skat på 3 pct. af omsætningen svarer så til en skat på overskud
på 3/15 = 20 pct. Dette bygger dog på en forudsætning om, at hele overskuddet fra den digitale tjeneste kan henføres til
brugeren og ikke administration, udvikling mv. i hjemlandet.
4
Den gennemsnitlige nominelle skattesats i EU er 23 pct.
3
20
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
landenes DBO’er ikke forhindrer EU-landene i at opkræve DST’en af virksomhe-
derne fra de lande, de har indgået DBO’er med.
I OECD’s arbejdsgruppe om DBO’er er der dog rejst tvivl om, hvorvidt
DST kan
siges ikke at være omfattet af DBO’erne. Hvis DST i stedet falder inden for
DBO’erne vil det ikke være muligt for EU-landene
at pålægge udenlandske sel-
skaber DST, da det vil stride mod deres DBO’er. Opkrævning af DST vil i så fald
kræve ændrede
DBO’er, som i givet fald skal aftales med det pågældende tredje-
land. Ifm. forhandlingerne af DST’en har en række EU-lande
ligeledes betvivlet
Kommissionens udsagn om, at DST’en ikke er omfattet af modeloverenskomsten.
Denne problemstilling er fortsat aktuel
ift. DAT’en og er endnu ikke endeligt af-
klaret i forhandlingerne.
Administration ifølge Kommissionens forslag (DST)
Efter Kommissionens forslag skal DST’en administreres efter et one-stop-shop
princip. Dette vil indebære, at den DST-pligtige virksomhed skal registrere sig i ét
EU-land efter eget valg, EU-identifikationslandet.
Det vil herefter være EU-identifikationslandet, som håndterer al kontakt med den
DST-pligtige virksomhed samt modtager DST-angivelse og den skyldige skat. EU-
identifikationslandet skal have ansvaret for det administrative samarbejde med de
øvrige EU-lande, herunder udveksling af skatteoplysninger og overførsel af den
betalte skat.
Administration ifølge kompromisforslaget (DAT)
Efter kompromisforslaget skal en virksomhed registreres i hvert enkelt EU-land,
hvor virksomheden har afgiftspligtig aktivitet, og hvor den vil være forpligtet til at
indgive selvangivelse og betale evt. skyldig DAT. Med henblik på at minimere de
administrative byrder for virksomhederne, skal identificering og selvangivelse ske
ved en harmoniseret formular, som er ens for alle EU-lande. Men indberetning og
betaling skal fortsat ske til hvert enkelt EU-land.
Koncerner er berettiget til at udpege en enhed (fx et datterselskab), som for samt-
lige EU-lande skal
håndtere koncernens forpligtelser i forhold til DAT’en. Hertil
kommer, at virksomheder, som ikke har en tilstedeværelse i EU, skal udpege en
repræsentant, som er hjemmehørende i EU, og som kan opfylde virksomhedens
forpligtelser i forhold til DAT’en. Repræsentanten
er, på vegne af den virksom-
hed, som har udpeget denne, ansvarlig for at overholde alle forpligtelserne i for-
hold til DAT’en, herunder betaling af skyldig DAT i hvert enkelt EU-land.
Hertil kommer, at der indføres regler, som skal sikre spontan udveksling af rele-
vante oplysninger til andre EU-landes skattemyndigheder, hvis der sker ændringer
i en virksomheds selvangivne DAT, hvad enten disse ændringer er virksomhedens
egne eller skattemyndighedernes, som fx er sket på baggrund af kontrol.
21
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
EU-landene vedtager selv regler om forpligtelser vedr. regnskab, registrering
m.m., som skal sikre, at DAT’en bliver betalt til skattemyndighederne.
Ikrafttræden og sammenhæng med permanente løsninger ifølge Kommissionens forslag (DST)
Efter Kommissionens forslag
skal DST’en træde i kraft 1. januar 2020.
Det er hensigten, at DST’en kun skal være en midlertidig løsning, som ophører,
når der opnås enighed om en langsigtet, permanent løsning. Kommissionens for-
slag vedr. væsentlig digital tilstedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for
DST’en.
DST’en skal således ophæves i forhold til virksomheder hjemmehørende i EU, når
reglerne om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget i EU. For-
slaget om DST’en indeholder en bestemmelse, som sikrer,
at dette sker automa-
tisk. DST’en skal endvidere ophæves over for virksomheder i tredjelande, når der i
DBO’erne med disse lande er indarbejdet tilsvarende regler om digitalt fast drifts-
sted ved væsentlig digital tilstedeværelse.
Ikrafttræden og sammenhæng med permanente løsninger ifølge kompromisforslaget (DAT)
Kompromisforslaget indebærer, at DAT’en vedtages nu, men først træder i kraft i
1. januar 2022. Kommissionen skal inden udgangen af december 2020 evaluere, i
hvilket omfang OECD-arbejdet adresserer udfordringer forbundet med digitalise-
ring af økonomien. Evalueringen skal, hvis det vurderes passende, ledsages af et
forslag om at annullere eller udskyde ikrafttræden af DAT’en. Der er lagt op til, at
en beslutning om evt. annullering eller udskydelse træffes med den sædvanlige
enstemmighed (den fransk-tyske erklæring forud for ECOFIN 4. december 2018
indikerede derimod en overvejelse om at en evt. annullering eller udskydelse kun-
ne træffes med flertalsafgørelse i stedet for enstemmighed).
Ifølge kompromisforslaget
skal DAT’en desuden, hvis den træder i kraft,
udløbe,
hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi, dog senest 31. december
2025 (”sunset”-klausul).
Spørgsmålet om ikrafttræden og evt. ophævelse drøftes fortsat på teknisk niveau.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-
kel 113. Europa-Parlamentet har 13. december 2018 udtalt sig om Kommissio-
nens forslag, og der var blandt medlemmerne bred tilslutning til at udvide anven-
delsesområdet for beskatningen af den digitale økonomi til
udover de af Kom-
missionen forslåede tre områder
også at omfatte digitalt indhold som video, lyd,
spil mv. og til at omfatte koncerner, hvis omsætning i EU vedrørende visse digita-
le tjenester overstiger 40 mio. EUR (ca. 298 mio. kr.) i stedet for de 50 mio. EUR
(ca. 372 mio. kr.) foreslået af Kommissionen.
22
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, da alternativet til fælles regler er en række forskelligartede nationale tiltag, der
vil skade det indre marked, indebære større administrative byrder for virksomhe-
derne samt føre til konkurrenceforvridning.
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Fælles regler begrænser virksomhedernes administrative byrder ved at
skulle indordne sig under nye skatteregler i lande, hvor virksomhederne ikke har
en fysisk tilstedeværelse eller eksisterende skattepligt. Hvis EU-landene hver især
indfører forskellige former for digitale skatter, vil forskelle i indretningen af disse
formentlig også kunne føre til dobbeltbeskatning.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette inde-
bærer, at selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres
til et fast driftssted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligti-
ge af aktiviteter i Danmark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast drifts-
sted beliggende her i landet. Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjern-
salg af varer (uden en fysisk tilstedeværelse) til danske forbrugere ikke vil udløse
selskabsbeskatning i Danmark.
Udenlandske selskabers levering af digitale tjenester til danske brugere vil i praksis
sjældent udløse fast driftssted i Danmark. Dermed bliver disse selskaber ikke sel-
skabsskattepligtige af deres aktiviteter i Danmark.
For de digitale tjenester, der foreslås beskattet efter DST’en /DAT’en, vil selska-
berne efter gældende internationale principper blive beskattet dér, hvor selskabet
udøver sin indkomstskabende aktivitet.
I praksis indebærer Kommissionens forslag, at en transaktion mellem to virksom-
heder, fx salg af en online reklame, udløser dansk beskatning, fordi en tredje aktør
en dansk bruger
har foretaget en handling fx ved at se en reklame på internet-
tet. Det er usædvanligt, at det er tredjepartens handling, der udløser beskatningen,
og ikke selve transaktionen mellem de to virksomheder.
En vedtagelse af forslaget medfører behov for vedtagelse af ny lovgivning. Det
vurderes umiddelbart, at ny lovgivning skal udformes uden tilknytning til de eksi-
sterende love, der regulerer selskabsbeskatningen.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de statsfinansielle konse-
kvenser ved at indføre en DST/DAT. Kommissionen skønner, at indførelsen af
en DST på 3 pct. vil medføre et samlet merprovenu på ca. 5 mia. euro for EU28.
Vægtet med landenes BNI svarer det til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia.
23
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
kr. Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse af det oprindelige DST-forslag, vil
en DAT indbringe et beskedent samlet provenu på 0,8
1,1 mia. euro årligt. Det-
te svarer til et potentielt provenu på ca. 85
115 mio. kr. årligt i Danmark.
Det er uklart præcis hvilke forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens
vurdering, og der er dog gjort en række antagelser, der synes tvivlsomme. Det kan
tale for, at merprovenuet er lavere end Kommissionen skønner, jf. nedenfor.
For det første er der ikke taget højde for, at virksomhedernes betaling af
DST’en/DAT’en vil kunne fradrages i deres selskabsskat. Kommissionen
anbefaler denne fradragsmulighed, som de enkelte EU-lande dog selv kan
bestemme om de vil indføre. Hvis der gives mulighed for fradrag af
DST/DAT i den almindelige selskabsskat vil det reducere nettoprovenuet
fra DST’en/DAT’en. Hvis EU-landene
ikke indfører denne fradragsret vil
det derimod give dobbeltbeskatning, som kan have negativ effektiv på øko-
nomien.
For det andet er der ikke taget højde for, at skatten vil påvirke priser, for-
bruger- og arbejdsudbudsadfærd og de afledte virkninger heraf på andre
skatter og afgifter og dermed de offentlige finanser.
For det tredje er der ikke taget højde for omkostningerne til administration
og evt. systemudvikling i de nationale skattemyndigheder. Kompromisfor-
slaget vil ligesom Kommissionens forslag i udgangspunktet kræve, at der
skal udvikles et nyt it-system,
som kan administrere DST’en/DAT’en.
I
forhold til forslaget om en DST, vil et it-system på niveau med en OSS-
model (One-Stop-Shop) i Danmark koste i omegnen af 200 mio. kr. Ifølge
formandskabets kompromisforslag skal EU-landene dog administrere
DAT’en individuelt. En systemunderstøttet håndtering af DST’en /DAT’en
kræver nyudvikling samt ændringer af eksisterende it-systemer. Baseret på
erfaring fra lignende systemudvikling vurderes det, med betydelig usikker-
hed, at omkostninger hertil i Danmark vil koste [op til 70 mio. kr.] Endvide-
re vurderes
det ikke realistisk at implementere DST’en/DAT’en inden for
tidsfristen, dvs. til henholdsvis januar 2020 og juli 2021. Det vurderes på et
meget foreløbigt grundlag, at et færdigt it-system først vil kunne stå parat tre
år efter et forslags implementering i dansk lovgivning samt, at en EU-
specifikation er færdigdefineret. Kommissionen har ligeledes skønnet, at det
vil tage ca. to-tre år afhængigt af løsningsmodellen. Det bemærkes endvide-
re, at der i forvejen er et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i skatte-
forvaltningen i Danmark i de kommende år, og det vil derfor være vanske-
ligt at påtage sig flere store udviklingsopgaver. Henset til skattens midlerti-
dige karakter, systemudviklingstid og -omkostninger, kan en alternativ løs-
ning med en manuel håndtering overvejes.
Endelig vil der være udgifter for myndighederne til kontrol af virksomhe-
dernes betaling af DST/DAT. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en
kontrol af ca. 200 virksomheder, som forventes omfattet af DST’en, vil
kræve ca. 17 årsværk at gennemføre. Det er usikkert, hvor mange virksom-
heder, der vil være omfattet af DAT’en, men antallet vil være væsentligt
mindre end antallet omfattet af DST’en. Det er endvidere vurderingen, at
24
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
det for skattemyndighederne vil være forbundet med betydelige vanske-
ligheder at kontrollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrund-
lag korrekt både i forhold til det samlede niveau og i forhold til fordelingen
mellem de enkelte lande. Det er desuden vurderingen, at visse tredjelande
ikke vil anerkende en beskatning som den foreslåede, hvorfor det virker
sandsynligt, at virksomhederne i disse lande kan have samme holdning.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
En DST/DAT kan forventes at have forvridende virkninger på det digitale indre
marked i forholdet mellem i) digitale virksomheder hhv. ikke-digitale virksomhe-
der, ii) virksomheder, hvis omsætningsstørrelse udløser DST’en/DAT’en, hhv.
virksomheder, hvis omsætningsstørrelse ikke gør, iii) EU-virksomheder hhv. virk-
somheder fra øvrige lande, da skatten formentlig i praksis primært vil ramme EU-
virksomheder iv) virksomheder, hvis forretningsmodel gør brug af digitale plat-
forme, hhv. virksomheder, hvis forretningsmodel ikke gør og v) virksomheder,
som efterlever beskatningsreglerne, hhv. virksomheder, som ikke gør (givet be-
grænsede muligheder for at håndhæve DST’en/DAT’en).
Indførelsen af en DST/DAT kan således medføre, at forbruget af visse digitale
ydelser beskattes hårdere end andre varer og tjenester, og dermed svække konkur-
renceevne,
profitabilitet mv. hos udbyderne af disse ydelser. DST’en/DAT’en må
i et vist omfang forventes overvæltet i forbrugerpriserne i EU og Danmark, hvor-
ved de danske og europæiske forbrugere reelt vil betale skatteprovenuet, idet gra-
den af overvæltning er højere jo tættere markedet med de omfattede virksomhe-
der er på fuldkommen konkurrence. Højere forbrugerpriser trækker i givet fald alt
andet lige i retning af lavere realløn og reduceret arbejdsudbud. Givet dens mindre
anvendelsesområde vil DAT’en alt andet lige
have mere begrænsede forvridende
effekter end en DST.
Det vurderes, at DST/DAT vil betyde en forøgelse af de administrative byrder for
erhvervslivet. Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber skal efterleve
og indstille sig på et nyt skattesystem i tillæg til de eksisterende danske og uden-
landske forpligtelser. Disse selskaber vil skulle afholde omkostninger til overhol-
delse af forpligtelserne ved en DST/DAT samt overholde de dokumentationskrav
til opgørelse og fordeling af det komplekse afgiftsgrundlag mv., der følger af lokal
lovgivning i hvert enkelt EU-land, hvor der skal betales DST/DAT.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at DST’en medfø-
rer administrative byrder i Danmark under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
ikke vurderet DAT’en særskilt, da DAT’en er en mindre del af DST. Det er på
den baggrund vurderingen, at DAT’en også medfører administrative byrder på
under 4 mio. kr. årligt.
25
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
8. Høring
Kommissionens forslag (DST) har været sendt i ekstern høring i april 2018. Der
henvises til reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg 2. juli 2018 for nærmere gennemgang af høringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer
udfordringer, som bør adresseres, men det er uenighed om, hvordan det bedst
gribes an. Der er generelt bred enighed blandt landene om, at langsigtede globale
løsninger er at foretrække.
En række EU-lande mener dog samtidig, at EU bør vedtage egne initiativer nu
(evt. med ikrafttræden, der udskydes og afhænger af eventuelle internationale løs-
ninger), så der sikres en øget beskatning af digitale virksomheder, og så de enkelte
EU-lande ikke tyer til unilaterale løsninger. Andre lande mener omvendt, at
DST’en ikke vil løse problemer med manglende beskatning af digitale virksomhe-
der og vil have negative økonomiske effekter, samt at den kan være skadelig ift.
forholdet til andre lande (navnlig i lyset af de meget kritiske udmeldinger vedr. en
EU-DST/DAT fra USA). Disse lande ønsker i stedet at prioritere en langsigtet
global løsning, før man overvejer EU-tiltag.
Flere lande peger desuden på, at implementeringen af BEPS-anbefalingerne og
den amerikanske skattereform, der ifølge OECD indfører en effektiv amerikansk
beskatning af amerikanske virksomheders udenlandske indtjening fra immaterielle
aktiver på 13 pct., løser eller i vid udstrækning løser det skatteundgåelsesproblem,
som eksisterede tidligere, herunder for de digitale selskaber.
En række EU-lande har talt for et tiltag svarende til et forslag fremsat i OECD,
der bygger på BEPS-standarderne. Denne løsning vil også kunne håndtere udfor-
dringerne vedr. digital beskatning. Løsningen indebærer mulig beskatning i for-
brugslandet, hvis moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimums-
beskatning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteundgåelse og
udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbeskatning
og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Derfor lægger regeringen en
ambitiøs linje ift. det generelle arbejde i både EU og OECD med at bekæmpe
skatteundgåelse mv.
Regeringen vil også styrke kontrollen på dette område for at sikre, at også de digi-
tale selskaber betaler den rigtige skat. Det vil bl.a. ske igennem et øget samarbejde
med udenlandske myndigheder, samt en undersøgelse af, hvordan skatteforvalt-
ningen får et bedre grundlag til brug for kontrolarbejdet.
26
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0027.png
Regeringen er også positiv ift. at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker det
internationale selskabsskattesystem og hvordan man sikrer robustheden af skatte-
systemerne i lyset af digitaliseringen, og lægger stor vægt på, at også digitale virk-
somheder betaler den rette skat. Regeringen deltager således aktivt i drøftelserne
af, om der i visse digitale forretningsmodeller sker en værdiskabelse hos brugerne,
og hvordan det i givet fald kan være relevant ift. at sikre en korrekt beskatning.
Regeringen deltager i det lys også konstruktivt og åbent i drøftelserne om Kom-
missionens forslag om en DST og formandskabets kompromisforslag om en
DAT samt forslaget om væsentlig digital tilstedeværelse, herunder mhp. at afklare
de tekniske udfordringer, der fortsat udestår.
I lyset af problemstillingens grænseoverskridende karakter, lægger regeringen
imidlertid ligesom andre lande stor vægt på at finde løsninger i det globale spor.
Det gælder ikke
mindst løsninger, som bygger videre på OECD’s BEPS-
standarder, og som bekæmper skatteundgåelse generelt, herunder også for digitale
virksomheder. Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk forslag fra juli
2018 i OECD-drøftelserne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv
minimumsbeskatning som et supplement til eksisterende CFC-regler
5
. Det pågæl-
dende forslag består af to elementer, 1) en minimumsbeskatning af globalindkom-
sten, hvorefter moderselskabet beskattes af den del af datterselskabets indkomst,
der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supplerende form for CFC-
beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncernforbundne sel-
skaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte både
digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse
generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gæl-
dende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der
hvor værdien skabes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk
skatteprovenu, jf. nedenfor.
I lyset af tilbagemeldingerne i OECD-regi, vurderes det realistisk at opnå en
OECD-enighed om et sådant BEPS-baseret forslag frem mod 2020. Hvis det
mod forventning ikke lykkes, vil det være muligt og realistisk at gennemføre et
sådant forslag unilateralt i EU. Fra dansk side vil man således være fuldt indstillet
på en evt. løsning, hvor man i EU forpligter sig til at gennemføre sådanne tiltag,
såfremt der ikke opnås enighed herom i OECD.
Regeringen er omvendt skeptisk ved Kommissionens DST-forslag og formand-
skabets kompromisforslag om en DAT, som begge bryder med det internationale
princip for selskabsbeskatning, at man beskatter et selskabs profit, hvor værdiska-
belsen finder sted. Det er i Danmarks klare økonomiske og statsfinansielle interes-
se at fastholde dette princip. En bevægelse væk fra dette princip, enten partielt
eller generelt, kan have negativ betydning for beskatningen af store danske selska-
CFC-beskatning betyder, at et dansk moderselskab beskattes af indkomsten i sit udenlandske datterselskab, når dattersel-
skabet har CFC-indkomst af en vis størrelse. CFC-indkomst består fx af renter, kursgevinster, royalties, udbytter og (aktie)
avancer. Reglerne sikrer beskatning af indkomster fra aktiver, som er nemme at flytte, dvs. mobile aktiver såsom gæld,
immaterielle rettigheder og aktier.
5
27
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
ber, som fx har væsentlige immaterielle rettigheder (på linje med de digitale sel-
skaber) og stor omsætning udenfor Danmark, men som betaler størstedelen af
deres selskabsskat i Danmark. Fremadrettet vil sådanne virksomheder i givet fald
kunne blive beskattet mere i andre lande og mindre i Danmark. Nogle kunne ar-
gumentere for, at fx også medicinalvirksomheder har en forretningsmodel, som er
delvist drevet af brugerdata (fx data fra kliniske forsøg), og derfor også burde sel-
skabsbeskattes i forbrugslandet. Især for lande med eksportorienterede og videns-
tunge virksomheder kan et brud med det etablerede internationale princip om
selskabsbeskatning, hvor værdiskabelsen finder sted, således samlet set indebære
et (potentielt betydeligt) tab af selskabsskatteprovenu generelt.
Regeringen vurderer derudover, at den foreslåede omsætningsskat umiddelbart vil
være særdeles svær at håndhæve over for virksomheder uden for EU. Det kan for
skattemyndighederne være forbundet med betydelige vanskeligheder at kontrolle-
re, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold til
det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lande. I mange
af de omfattede transaktioner vil pengestrømmene foregå mellem udenlandske
virksomheder uden tilstedeværelse i EU, ligesom virksomhederne selv skal opgøre
skattegrundlaget på baggrund af fx aktivitet fra danske brugere. Derudover vil
nogle lande muligvis afvise at hjælpe EU-landene med at håndhæve skatten. Bl.a.
derfor risikerer skatten i praksis at blive en skat, der primært betales af EU-
virksomheder til skade for deres konkurrenceevne.
Forslaget om beskatning af omsætning bryder desuden med princippet om, at
alene overskud beskattes, og medfører dobbeltbeskatning af virksomhederne og
risiko for situationer, hvor virksomheder med tab alligevel skal betale skat.
Regeringen er endelig bekymret for betydelige implementeringsomkostninger,
særligt henset til forslagets midlertidige karakter. En sådan beskatning bør have så
lave administrative omkostninger som muligt for staten samt realistiske implemen-
teringsfrister og så få administrative byrder for erhvervslivet.
I lyset af de grundlæggende bekymringer ved DST-forslaget og kompromisforsla-
get om DAT’en samt de tekniske og praktiske udfordringer og udeståender, der
endnu ikke er afklaret, støtter regeringen sammen med andre lande ikke en vedta-
gelse af DAT-forslaget. Det bemærkes, at også Sverige, Finland og Irland aktuelt
forventes at gå imod DAT-forslaget.
Regeringen arbejder som nævnt aktivt og konstruktivt for at finde løsninger i det
globale spor, men vil kunne støtte en politisk enighed om at vedtage passende
EU-tiltag, hvis der ikke findes løsninger i det globale spor hurtigst muligt. Sådanne
unilaterale tiltag kan fx være en EU-version af det tysk-franske OECD-forslag,
eller kan være andre tiltag og man bør således ikke på forhånd lægge sig fast på at
forpligte sig til at indføre en DST eller en DAT i EU i den forbindelse.
28
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Regeringen kan støtte, at de tekniske drøftelser om DAT-forslaget forsætter, men
finder i givet fald at de videre drøftelser så reelt skal adressere og søge at afklare
de nævnte juridiske og tekniske udfordringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 2. november
2018 forud for ECOFIN 6. november 2018 og til forhandlingsoplæg 22. novem-
ber 2018 forud for ECOFIN 5. december 2018.
29
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0030.png
Bilag 1: Kommissionens forslag (DST) vs. Kompromisforslaget (DAT)
Tabel 1
Kommissionens forslag (DST) vs. Kompromisforslaget (DAT)
Kommissionens forslag (DST)
Koncerner med
a) en global omsætning, der overstiger
750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og
b) en omsætning i EU vedrørende visse
digitale tjenester, der overstiger 50 mio.
EUR (ca. 372 mio. kr.)
Indtægter fra
a) målrettet reklameplads på internettet
b) visse flersidede digitale platforme
c) salg af brugergeneret data
Alle omfattede digitale tjenester beskat-
tes med
3 pct af bruttoomsætningen
DST’en administreres efter et
one-stop-
shop-princip,
som indebærer, at omfat-
tede virksomheder skal
registreres i ét
enkelt EU-land
efter valg
DST’en vedtages
snarest,
træder i kraft
1. januar
2020
og ophører, når der
op-
nås enighed om en langsigtet, per-
manent løsning i EU
Kompromisforslaget (DAT)
Uændret
Hvem beskattes?
Hvad beskattes?
Indtægter fra
a) målrettet reklameplads på internettet
og salg af brugergenereret data til brug
herfor
Uændret
Efter DAT’en skal omfattede virksomhe-
der
registreres i hvert enkelt EU-land,
hvori de har afgiftspligtige aktiviteter
DAT’en vedtages
snarest,
skal træde i
kraft1. januar
2022,
men kan anulleres
eller udskydes, hvis der opnås internati-
onale løsninger i OECD-regi i mellemti-
den.
Hvis DAT’en træder i kraft, skal den
udløbe, hvis der opnås internationale
løsninger i OECD-regi, dog
senest 31.
december 2025.
Hvor meget beskattes?
Hvor skal omfattede virk-
somheder registreres?
Hvornår skal forslaget
- vedtages?
- træde i kraft?
- udløbe?
Kilde: Kommissionens forslag og formansskabets kompromisforslag
30
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Dagsordenspunkt 6:
Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatteju-
risdiktioner (EU-sortlisten
over ”skattely”)
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN forventes 12. marts 2019 at drøfte status på sortlisten og den tilhørende observati-
onsliste. Mere end 60 lande er opført på observationslisten pba. afgivne tilsagn om at efterleve de
oplistede kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af BEPS-
minimumsstandarder. Størsteparten af disse landes tilsagn havde frist ved udgangen af 2018.
Der ventes således gennemført en opdatering af listen (og efterfølgende offentliggørelse) på bag-
grund af adfærdskodeksgruppens vurdering, herunder forventeligt en stillingtagen til, hvordan
man håndterer de lande på observationslisten, som ikke har indfriet deres forpligtelser inden for
fristen. Derudover kan en mulig opdatering af kriterier og eventuelt en udvidelse af sortlistens
geografiske anvendelsesområde blive drøftet.
Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats mod skatteundgåelse.
EU’s
sortliste er et effektivt værktøj til at fremme god praksis på skatteområdet ved at sikre øget global
efterlevelse af kriterierne. Danmark vil fortsat arbejde for, at sortlisten og processen hermed
fremmer så ambitiøs en indsats mod skatteundgåelse mv. som muligt.
2. Baggrund
Rådet vedtog med rådskonklusioner af 25. maj 2016 at udarbejde en fælles EU-
liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner
(EU’s
sortliste over skattely),
og at undersøge mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger
mod lande på sortlisten. Formålet med sortlisten er at fremme god skattepraksis
blandt ikke-samarbejdsvillige tredjelande.
Som led i arbejdet med sortlisten vedtog Rådet 8. november 2016 konklusioner og
en bruttoliste med 92 lande, der skulle undersøges nærmere med henblik på at
afgøre, om de skulle opføres på EU-sortlisten. De lande, som optræder på brutto-
listen, blev udvalgt på baggrund af tre kriterier: a) omfanget af økonomiske for-
bindelser til EU, b) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og c) graden af øko-
nomisk og politisk stabilitet i landet, vurderet ud fra en række indikatorer som fx
graden af korruption og kvaliteten af lovregulering.
Rådskonklusionerne indeholdt tillige kriterier og videre proces for en fælles sortli-
ste. Kriterierne, som landene skal efterleve for at undgå sortlistning, vedrører både
de formelle skatteregler og forvaltningen af disse, dvs. administrativ praksis for
håndhævelse. Kriterierne vedrører,
jf. bilag 1:
Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standar-
der for informationsudveksling.
Fair beskatning, dvs. at landet hverken må have foranstaltninger, der er ska-
delige i henhold til EU’s adfærdskodeks
for erhvervsbeskatning, eller facili-
tere aggressiv skatteplanlægning.
31
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde
de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i
OECD og G20.
Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning (Code of Conduct of Business
Taxation) fik ved Rådskonklusionerne mandat til at screene landenes skattelov-
givning og
–praksis.
Rådet vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om EU’s sortliste over skattely.
Rådskonklusionerne indeholder både en sortliste med 17 lande,
jf. bilag 2,
og en
observationsliste med 47 lande, der i dialogen med Adfærdskodeksgruppen på
tilstrækkeligt niveau har givet tilsagn om fremadrettet at efterleve de oplistede
kriterier,
jf. bilag 3
Der er for samtlige tilsagn anvist en tidsfrist,
jf. bilag 4,
som i de
fleste tilfælde udløb ved udgangen af 2018. For enkelte tilsagn er fristen dog ved
udgangen af 2019.
Listerne er i overensstemmelse med rådskonklusionerne af 5. december 2017 lø-
bende blevet opdateret (ifm. ECOFIN 23. januar 2018, 13. marts 2018, 25. maj
2018, 2. oktober 2018, 6. november 2018 og 4. december 2018). Efter de seks
opdateringer fremgår 5 lande af sortlisten, mens 63 lande fremgår af observations-
listen. Ifm. opdateringerne er de lande, som har gennemført fornødne tiltag og
således efterlever samtlige kriterier, løbende blevet fjernet fra observationslisten.
Med Rådskonklusionerne blev der også vedtaget EU-koordinerede defensive for-
anstaltninger mod lande på sortlisten. Formålet med de defensive foranstaltninger
er at lægge yderligere pres på tredjelande, der ikke efterlever kriterierne, gennem
konkrete tiltag. Der er to typer af defensive foranstaltninger, både skattemæssige
og ikke-skattemæssige foranstaltninger, der kan tages i brug over for landene på
sortlisten. De ikke-skattemæssige foranstaltninger indebærer, at man på EU-
niveau kan afskære lande på sortlisten fra adgangen til midler fra bl.a. Den Euro-
pæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, de dertilhørende garantifonde og Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. De skattemæssige foranstaltninger
består af mulige administrative konsekvenser, i form af for eksempel forøget kon-
trol af betalinger til lande på sortlisten, eller forøget kontrol af skatteydere, der har
transaktioner med disse lande. Derudover består de skattemæssige foranstaltnin-
ger af mulige lovgivningsmæssige tiltag i form af for eksempel styrkede værnsreg-
ler mod landene på sortlisten. Der er mellem EU-landene opnået enighed om et
katalog af muligheder, der grundlæggende skal gøre det mindre fordelagtigt og
mere administrativt byrdefuldt at have økonomisk aktivitet i lande på sortlisten.
De fleste af værnsreglerne indgår allerede i dansk ret.
3. Formål og indhold
Det forventes, at ECOFIN 12. marts 2019 vil drøfte og vedtage en opdatering af
sortlisten og observationslisten på baggrund af en igangværende evaluering, som
endnu ikke er færdiggjort. Når opdateringen er vedtaget, offentliggøres den, lige-
32
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0033.png
som den oprindelige sortliste og observationsliste samt mellemliggende revisioner
er blevet offentliggjort løbende efter vedtagelse.
Opdatering af sortlisten og observationslisten
ECOFIN ventes i forbindelse med opdateringen af sortlisten og observationsli-
sten at tage stilling til, hvorvidt de lande, som har afgivet tilsagn med frist ved
udgangen af 2018, nu har gennemført de fornødne tiltag og efterlever samtlige
kriterier, således at de kan fjernes fra observationslisten på linje med hidtidig prak-
sis. ECOFIN ventes også at tage stilling til, hvordan man skal håndtere de lande,
som ikke vurderes at have gennemført fornødne tiltag, herunder om disse skal
placeres på sortlisten eller evt. have forlængede frister i det omfang dette kan være
relevant.
Grundlaget for opdateringen af listerne er Adfærdskodeksgruppens indstilling, der
hviler på en evaluering, som pågår, men endnu ikke er færdiggjort.
Udmøntning af nye kriterier
Da Rådet med rådskonklusionerne 8. november 2016 vedtog de eksisterende kri-
terier, som landene skal efterleve for at undgå sortlistning, vedtog man tillige to
fremtidige kriterier til senere udmøntning. Adfærdskodeksgruppen har drøftet
udmøntningen af disse kriterier, hhv. et supplerede kriterium for skattegennemsig-
tighed,
kriterium 1.4
og et supplerede kriterium for implementering af BEPS-
minimumsstandarder,
kriterium 3.2.
Det ventes, at ECOFIN vil drøfte disse krite-
rier, men det er fortsat uklart, hvorvidt der kan opnås enighed særligt om kriteri-
um 1.4.
Kriterium 1.4 indebærer, at tredjelande skal udveksle oplysninger om selskabers
ejerskabsforhold. Den præcise udmøntning og tidsfristerne for efterlevelse af kri-
terium 1.4 drøftes fortsat, og afhænger bl.a. af det sideløbende arbejde i Global
Forum
6
.
Kriterium 3.2 indebærer, at landene skal tilvejebringe en effektiv implementering
af virksomheders afrapportering af land-for-land-oplysninger til skattemyndighe-
derne. Det foreslås, at lande, der ikke efterlever kriterium 3.2 senest ved udgangen
af 2019, vil skulle optræde på sortlisten. Dog vil lande på observationslisten, som
har givet tilsagn om at efterleve det eksisterende kriterium 3.1 (om implemente-
ring af OECD BEPS-minimumsstandarder) inden udgangen af hhv. 2018 og 2019
have frist til at implementere land-for-land-afrapportering i kriterium 3.2 senest
ved udgangen af hhv. 2020 og 2021.
Geografisk anvendelsesområde
6
The Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes
har til formål at sikre implementering af interna-
tionale standarder for gennemsigtighed på skatteområdet. Forummet er et selvstændigt sekretariat placeret i
OECD Centre
for Tax Policy and Administration,
og består af en lang række lande og organisationer, herunder alle OECD- og G20-lande, EU
og en række udviklingslande.
33
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Det følger af Rådskonklusioner af 5. december 2017, at sortlistens anvendelses-
område kan udvides til at omfatte flere lande, end de lande, der var inkluderet i
Adfærdskodeksgruppens indledende screening i 2017. Det er forventningen, at
anvendelsesområdet foreslås udvidet således, at Adfærdskodeksgruppen fra 2020
vil påbegynde en screening af de lande, som rangerer højt mht. enten kriterium a)
omfanget af økonomiske forbindelser til EU eller b) niveauet for økonomisk akti-
vitet i landet, og som samtidig ikke i for høj grad er ramt af økonomisk og politisk
ustabilitet (kriterium c).
4. Europa-Parlamentets holdning
Da der er tale om rådskonklusioner, har Europa-Parlamentet ingen formel rolle i
vedtagelsen. Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om hvidvask, skatteund-
dragelse og skatteundgåelse støttede i sin rapport i oktober 2017 en fælles aner-
kendt definition af skattely og ambitiøse defensive foranstaltninger.
5. Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af skatteundgåelse opnås mest effektivt gennem fælles løsninger. En
fælles EU-sortliste er mere effektiv end en national sortliste. Regeringen vurderer
derfor, at initiativet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Opdateringen af sortlisten og observationslisten har ingen lovgivningsmæssige
ændringer.
7. Økonomiske konsekvenser
Opdateringen af sortlisten og observationslisten har ikke i sig selv statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en øget glo-
bal overholdelse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive økonomiske
konsekvenser i Danmark, ved fx at sikre skattegrundlaget og understøtte mere lige
konkurrence mellem alle virksomheder i og udenfor EU.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt bred opbakning til en opdatering af sortlisten og observati-
onslisten. Der ventes også støtte til en udvidelse af det geografiske anvendelses-
område samt et nyt kriterium om effektiv implementering af virksomheders af-
rapportering af land-for-land-oplysninger til skattemyndighederne (kriterium 3.2),
mens det er usikkert, om der på nuværende tidspunkt kan opnås enighed om ud-
formning og tidsfrist for et nyt kriterium om udveksling af oplysninger om selska-
bers ejerskabsforhold (kriterium 1.4).
10. Regeringens generelle holdning
Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse
af skatteundgåelse mhp. at sikre de enkelte landes skattegrundlag, ligesom det er
34
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
en prioritet at fremme lige skattevilkår for virksomheder i og uden for EU.
EU’s
sortliste er et effektivt værktøj til at sikre bedre praksis på skatteområdet ved at
fremme global efterlevelse af kriterierne om skattegennemsigtighed, fair beskat-
ning og implementering af BEPS-minimumsstandarder.
Regeringen finder det væsentligt, at vurderingen af tredjelande er foretaget med
udgangspunkt i objektive kriterier. Det understøtter listens troværdighed og legi-
timiteten af de ændringer i skattepraksis, der efterspørges hos de lande, der ikke
allerede efterlever kriterierne.
Regeringen arbejder for, at den igangværende evaluering færdiggøres snarest mhp.
at muliggøre en stillingtagen til, hvilke lande, der fremadrettet skal fremgå af hhv.
sortlisten og observationslisten. I den forbindelse er det regeringens holdning, at
lande, hvis frist for efterlevelse af tilsagn er udløbet, og som hverken efterlever de
oplistede kriterier eller har udsigt til at gøre det inden for rimelig tid, placeres på
sortlisten. Regeringens overordnede hensyn er dog under alle omstændigheder at
processen bedst muligt sikrer tredjelandenes efterlevelse af kriterierne i praksis og
sikrer bedst mulige incitamenter hertil.
Regeringen støtter desuden yderligere styrkelser af
EU’s
sortliste, bl.a. ved at ud-
mønte nye kriterier for at undgå sortlistning samt en udvidelse af sortlistens geo-
grafiske anvendelsesområde.
Derudover er det vigtigt for regeringen at fortsætte arbejdet med at styrke stan-
darderne og bekæmpelsen af skatteundgåelse internt i EU, således at EU-landene
kan gå forrest som et godt eksempel.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev 1. december 2017 forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsmandat forud for ECOFIN 5. december 2017. Folketingets Europaudvalg er
blevet orienteret forud for ECOFIN’s løbende opdateringer af sortlisten og ob-
servationslisten 13. marts 2018, 25. maj 2018, 2. oktober 2018, 6. november 2018
og 4. december 2018.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 23. november
2017 og fortrolige orienteringer oversendt til Folketingets Europaudvalg 12. marts
2018, 17. maj 2018, 27. september 2018, 1. november 2018 og 29. november
2018.
35
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Bilag 1. Aktuelle kriterier for sortlisten
Kriterierne for, hvorvidt tredjelande optræder på sortlisten, vedrører
Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standarder
for informationsudveksling.
- Kriterium 1.1. pålægger et land at implementere automatisk informations-
udveksling om finansielle konti efter de internationale standarder
-
Kriterium 1.2. pålægger et land at blive medlem af OECD’s Globale Fo-
rum for Transparens og Informationsudveksling på skatteområdet og op-
nå en tilfredsstillende vurdering fra de øvrige medlemmer
- Kriterium 1.3. pålægger et land at
underskrive
og ratificere OECD’s multila-
terale konventioner om fælles administrativ assistance (MCMAA)
Fair beskatning, dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadelige i
henhold til EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, eller facilitere aggres-
siv skatteplanlægning.
- Kriterium 2.1. pålægger et land at afvikle diskriminerende skattestandarder
på selskabsskatteområdet
- Kriterium 2.2. pålægger et land at afvikle offshore strukturer, som tiltræk-
ker profit uden reel økonomisk aktivitet.
Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde de
minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i OECD
og G20.
- Kriterium 3.1. pålægger et land at implementere OECD BEPS-
minimumsstandarder.
36
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0037.png
Bilag 2. Sortlisten
Tabel 1
Liste over ikke-samarbejdsvillige tredjelande og jurisdiktioner
Oprindelig sortliste
vedtaget på ECOFIN 5. december 2017
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Aktuel sortliste
forud for opdatering på ECOFIN
12. marts
Amerikansk Samoa
Bahrain
Barbados
Grenada
Guam
Sydkorea
Macao
Marshall Øerne
Mongoliet
Amerikansk Samoa
Amerikanske Jomfruøer
Guam
Samoa
Trinidad og Tobago
10
Namibia
11
Palau
12
Panama
13
Saint Lucia
14
Samoa
15
Trinidad og Tobago
16
Tunesien
17
Forenede Arabiske Emirater
Anm.: Lande markeret med
gråt
er fjernet fra sortlisten siden december 2017 og placeret på observationslisten.
Lande markeret med
blåt
er blandt de otte orkanramtelande, hvis tilsagn Adfærdskodeksgruppen først tog
stilling til i foråret 2018.
Kilde:
EU’s Adfærdskodeksgruppe og Kommissionen
37
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
Bilag 3.
Observationslisten over lande, der har forpligtet sig til at efterleve EU’s
kriterier
38
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0039.png
Tabel 2
Observationsliste over lande, som har forpligtet sig til at efterleve EU’s kriterier, jf. anneks 2
Oprindelig observationsliste
vedtaget på ECOFIN 5. december 2017
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
Aktuel observationsliste
forud for opdatering på
ECOFIN 12. marts
Albanien
Andorra
Armenien
Aruba
Belize
Bermuda
Bosnien-Hercegovina
Botswana
Caymanøerne
Cook øerne
Curaçao
Fiji
Færøerne
Guernsey
Grønland
Hong Kong
Isle of Man
Jamaica
Jersey
Jordan
Kap Verde
Labuan
Liechtenstein
Makedonien
Malaysia
Maldiverne
Marokko
Mauritius
Montenegro
Nauru
Niue
Ny Caledonien
Oman
Peru
Qatar
Saint Vincent og Grenadinerne
San Marino
Schweiz
Serbien
Seychellerne
Swaziland
Taiwan
Thailand
Tyrkiet
Uruguay
Vanuatu
Vietnam
Albanien**
Anguilla
Antigua og Barbuda
Armenien*
Aruba
Bahamas
Bahrain
Barbados
Belize
Bermuda
Bosnien-Hercegovina**
Botswana*
Britiske Jomfruøer
Caymanøerne
Cook øerne
Curaçao
Dominica
Forenede Arabiske Emirater
Fiji*
Færøerne
Grenada
Guernsey
Grønland
Hong Kong
Isle of Man
Jamaica**
Jersey
Jordan*
Kap Verde*
Labuan
Macao
Makedonien**
Malaysia
Maldiverne*
Marokko*
Marshall Øerne
Mauritius
Mongoliet**
Montenegro**
Namibia*
Nauru
Niue
Ny Caledonien
Oman
Palau
Panama
Qatar
39
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0040.png
Anm.: Lande markeret med
gråt
er placeret på observationslisten (flyttet fra sortlisten).
Lande markeret med
blåt
er blandt de otte orkanramtelande, hvis tilsagn Adfærdskodeksgruppen først tog
stilling til i foråret 2018. Lande markeret med
grønt
er fjernet fra observationslisten.
Lande markeret med * skal efterleve udvalgte tilsagn inden udgangen af 2018.
Lande markeret med ** skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af 2019.
Kilde:
EU’s Adfærdskodeksgruppe og Kommissionen
Bilag 4: Status på tilsagn fra lande på observationslisten pr. 4. december 2018
Tabel 3
Kriterier, som lande på observationslisten har givet tilsagn om at efterleve
Skattegennemsigtighed
Kriterium
1.1
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
Kriterium
1.2
Kriterium
1.3
Fair beskatning
Kriterium
2.1
x
x
x
x*
x
x
x
x
x
✓*
x*
x*
x
x
x
x
x
x
x*
x
x
x*
x
x
x
x
x*
x
x
x
x
x
x
x
x*
x
x
x*
x
x
x
x*
Kriterium
2.2
BEPS
Kriterium
3.1
x*
Albanien**
Andorra
Anguilla
Antigua og Barbuda
Armenien*
Aruba
Bahamas
Bahrain
Barbados
Belize
Bermuda
Bosnien-Hercegovina**
Botswana*
Britiske Jomfruøer
Caymanøerne
Cook øerne
Curaçao
Dominica
Forenede Arabiske Emirater
Fiji*
Færøerne
Grenada
Guernsey
Grønland
Hong Kong
Isle of Man
Jamaica**
Jersey
40
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
2023901_0041.png
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
Jordan*
Kap Verde*
Labuan
Liechtenstein
Macao
Makedonien**
Malaysia
Maldiverne*
Marokko*
Marshall Øerne
Mauritius
x
x*
✓*
x*
x*
x
x
x
x
x*
x*
x*
✓*
x
✓*
x*
x
x
x
x*
x*
x
x
x
Skattegennemsigtighed
Kriterium
1.1
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
Kriterium
1.2
✓*
✓*
x*
Kriterium
1.3
x*
x*
x*
Fair beskatning
Kriterium
2.1
Kriterium
2.2
BEPS
Kriterium
3.1
Mongoliet**
Montenegro**
Namibia*
Nauru
Niue
Ny Caledonien*
Oman
Palau
Panama
Peru
Qatar
Saint Lucia
Saint Kitts og Nevis
Saint Vincent og Grenadinerne
San Marino
Schweiz
Serbien**
Seychellerne
Sydkorea
Swaziland**
Taiwan*
Thailand*
Tunesien
Turks- og Caicosøerne
Tyrkiet*
Uruguay
Vanuatu
Vietnam*
x*
x
x
x
x
x
x*
x
x*
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x*
x
✓*
x*
x
x
✓*
✓*
x*
x
x*
x
x
x
x
x*
x*
x*
✓*
x
x
x
x
Anm.: Kriterier markeret med
er opfyldt.
Kriterier markeret med * skal efterleves inden udgangen af 2019.
Lande markeret med
grønt
er fjernet fra observationslisten.
Lande markeret med * skal efterleve udvalgte tilsagn inden udgangen af 2018.
Lande markeret med ** skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af 2019.
Kilde:
EU’s Adfærdskodeksgruppe og Kommissionen
41
x*
x*
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 153: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 12. marts 2019, som er relevant for Skatteudvalget
42