SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 148: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og registreringsafgiftsloven (Godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v., ændring vedr. konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, og ændringer vedr. import og eksport af brugte køretøjer) samt resumé, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2018-8110

Forslag

til

Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af

konsum-is, momsloven og registreringsafgiftsloven

1)2)

(Godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v., ændring vedr. konsignationslagre, kæde-

handel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, og ændringer vedr. import og eksport af brugte

køretøjer)

§1

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1686 af 26. december 2017 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende

ændring:

Efter § 17 indsættes i

kapitel 1:

»Afgiftsgodtgørelse til visse organisationer m.v.

§ 18.

Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller del-

vist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort chokolade- og sukkervareafgift, som

er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål, og organisatio-

nen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen for de i stk. 1 omhandlede varer opgøres efter reglerne i § 2.

Stk. 3.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af

told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgø-

relse for.

Stk. 4.

Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse,

at organisationen m.v. har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen kan udbeta-

les på.

Stk. 5.

Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgø-

relsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Visse regnskabsoplysninger skal indsendes sammen med ansøgningen

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (kodifikation).

2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af

direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem

for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, L 311, side 3.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 148: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og registreringsafgiftsloven (Godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v., ændring vedr. konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, og ændringer vedr. import og eksport af brugte køretøjer) samt resumé, fra skatteministeren

om godtgørelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabets indhold og de oplys-

ninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for

udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende

regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbe-

stemmelserne i §§ 23 og 24 finder anvendelse ved denne kontrol.«

§2

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som

ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, fore-

tages følgende ændring:

Efter § 11 a indsættes i

afsnit VII:

»§

11 b.

Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller

delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af kaffe og kaffeekstrakter

m.v., som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål, og

organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen for de i stk. 1 omhandlede varer opgøres efter reglerne i § 11.

Stk. 3.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af

told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgø-

relse for.

Stk. 4.

Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse,

at organisationen m.v. har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen kan udbeta-

les på.

Stk. 5.

Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgø-

relsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Visse regnskabsoplysninger skal indsendes sammen med ansøgningen

om godtgørelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabets indhold og de oplys-

ninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for

udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende

regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbe-

stemmelserne i § 17 finder anvendelse ved denne kontrol.«

§3

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018, som ændret

ved § 6 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages føl-

gende ændring:

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller

delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af konsum-is, som er betalt i

tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål, og organisationen m.v.

ikke har modtaget betaling for varerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen for de i stk. 1 omhandlede varer opgøres efter reglerne i § 1.

Stk. 3.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen skal være modtaget af told- og skatte-

forvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

Stk. 4.

Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse,

at organisationen m.v. har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen kan udbeta-

les på.

Stk. 5.

Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgø-

relsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Visse regnskabsoplysninger skal indsendes sammen med ansøgningen

om godtgørelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabets indhold og de oplys-

ninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for

udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende

regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbe-

stemmelserne i § 7 finder anvendelse ved denne kontrol.«

§4

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret senest ved § 5 i lov

nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

fodnote 1

til lovens titel ændres »L 177, side 9, og« til: »L 177, side 9,« og efter »L 348, side 7«

indsættes: », Rådets direktiv (EU) 2018/912 af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsni-

veau for normalsatsen, EU-tidende 2018, nr. L 162, side 1, og Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4.

december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling

af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandlen mellem medlems-

staterne, EU-Tidende 2018, L 311, side 3«.

§ 10, stk. 1,

ændres »i overensstemmelse med EU's regler herom« til: », jf. dog stk. 2 og 3, og §

10 a«.

§ 10

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

En forsendelse eller transport af en vare til brug for en af følgende transaktioner anses ikke

for at være en overførsel til et andet EU-land:

1) Levering af en vare foretaget af en afgiftspligtig person i et andet EU-land, hvor forsendelsen el-

ler transporten afsluttes som fjernsalg, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

2) Levering af en vare, der skal installeres eller monteres af leverandøren eller for dennes regning,

foretaget af leverandøren af varen i det andet EU-land, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes,

jf. § 14, stk. 1, nr. 2 og 3.

3) Levering af en vare foretaget af en afgiftspligtig person om bord på skibe, fly eller tog under en

personbefordring, når leveringsstedet fastlægges efter § 14, stk. 1, nr. 4, eller tilsvarende bestem-

melser i andre EU-lande.

4) Levering af gas gennem et naturgassystem beliggende på EU’s område eller ethvert net, der er

forbundet med et sådant system, og levering af elektricitet eller levering af varme eller kulde gen-

nem varme- eller kuldenet, når leveringsstedet fastlægges efter § 14, stk. 1, nr. 5 og 6, eller tilsva-

rende bestemmelser i andre EU-lande.

5) Levering af en vare, som er fritaget for afgift efter § 34, stk. 1, nr. 1-3, 5, 7-10, 12, 14 eller 15.

6) Levering af varer i tilfælde, hvor aftager er berettiget til godtgørelse efter § 45, stk. 12.

7) Levering af en ydelse, der præsteres for en afgiftspligtig person og består i værdiansættelse af el-

ler arbejde på en vare, som rent faktisk udføres i det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten af

varen afsluttes, forudsat at varen efter værdiansættelsen eller forarbejdningen returneres til denne

afgiftspligtige person i det EU-land, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret.

8) Midlertidig anvendelse af en vare i det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes,

med henblik på levering af ydelser, der præsteres af en afgiftspligtig person, som er etableret i det

EU-land, hvor forsendelsen eller transporten af varen påbegyndes.

9) Midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder i et andet EU-land, hvis ind-

førslen af samme vare fra et tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af

ordningen vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel.

Stk. 3.

Når en af de betingelser, som skal være opfyldt, for at bestemmelserne i stk. 2 kan finde an-

vendelse, ikke længere er opfyldt, anses varen for at være overført til et andet EU-land. Overførslen

finder i så fald sted på det tidspunkt, hvor denne betingelse ophører med at være opfyldt.«

Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:

»§

10 a.

En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed her i landet til et andet

EU-land i henhold til en konsignationsaftale sidestilles uanset § 10 ikke med levering af varer mod

vederlag. En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra et andet EU-land her til landet i henhold

til en konsignationsaftale sidestilles uanset § 11, stk. 3, ikke med erhvervelse mod vederlag.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1 anses en konsignationsaftale for at foreligge, når følgende betin-

gelser er opfyldt:

1) Varerne forsendes eller transporteres af en afgiftspligtig person eller af en tredjemand for dennes

regning til et andet EU-land med henblik på levering på et senere tidspunkt og efter deres ankomst

til en anden afgiftspligtig person, som har ret til at overtage ejerskabet til disse varer i henhold til en

gældende aftale mellem de to afgiftspligtige personer.

2) Den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, har ikke etableret hjemste-

det for sin økonomiske virksomhed og har heller ikke et fast forretningssted i det EU-land, hvortil

varerne forsendes eller transporteres.

3) Den afgiftspligtige person, til hvem varerne er beregnet til levering, er momsregistreret i det EU-

land, hvortil varerne forsendes eller transporteres, og både dennes identitet og det momsregistre-

ringsnummer, vedkommende er blevet tildelt af dette EU-land, er kendt af den afgiftspligtige per-

son, som forsender eller transporterer varerne, på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten

påbegyndes.

4) Den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, skal registrere overførslen

af varerne i det register, der skal føres efter § 55 a eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, angiver identiteten af den af-

giftspligtige person, der erhverver varerne, og det momsregistreringsnummer, vedkommende er ble-

vet tildelt af det EU-land, hvortil varerne forsendes eller transporteres, i den liste, som skal indsen-

des efter § 54, stk. 2, og bestemmelser fastsat i henhold til § 54, stk. 2, eller tilsvarende bestemmel-

ser i andre EU-lande.

Stk. 3.

Når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, finder følgende regler anvendelse på tidspunktet for

overdragelsen af varerne til den afgiftspligtige person, til hvem varerne var beregnet til levering,

forudsat at overdragelsen finder sted inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4:

1) Er varen forsendt eller transporteret her fra landet, anses der at være foretaget en levering af varer

i overensstemmelse med § 34, stk. 1, nr. 1, af den afgiftspligtige person, der forsendte eller trans-

porterede varerne eller på sine vegne lod en tredjemand forsende eller transportere varerne.

2) Er varen forsendt eller transporteret her til landet, anses der at være foretaget en erhvervelse af

varer efter § 11, stk. 2, af den afgiftspligtige person, til hvem varerne leveres.

Stk. 4.

Hvis varerne ikke er leveret til den afgiftspligtige person, til hvem de er beregnet, jf. stk. 2,

nr. 3, og stk. 6, inden for 12 måneder efter varernes ankomst i det EU-land, hvortil de blev forsendt

eller transporteret, og ingen af omstændighederne i stk. 7 har fundet sted, anses overførsel som om-

handlet i § 10 og § 11, stk. 3, for at finde sted dagen efter udløbet af perioden på 12 måneder.

Stk. 5.

Overførsel som omhandlet i § 10 og § 11, stk. 3, anses ikke at finde sted, hvis følgende betin-

gelser er opfyldt:

1) Retten til at råde over varerne er ikke overdraget, og de pågældende varer returneres til det EU-

land, hvorfra de er forsendt eller transporteret, inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, og

2) den afgiftspligtige person, som har forsendt eller transporteret varerne, registrerer, at de er retur-

neret, i det register, der skal føres efter § 55 a eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Stk. 6.

Hvis den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, nr. 3, inden for den frist, som er

omhandlet i stk. 4, erstattes med en anden afgiftspligtig person, anses overførsel som omhandlet i §

10 og § 11, stk. 3, ikke for at finde sted på tidspunktet for erstatningen, forudsat at:

1) Alle andre gældende betingelser i stk. 2 er opfyldt, og

2) den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, nr. 2, registrerer erstatningen i det register,

der skal føres efter § 55 a eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Stk. 7.

Hvis en af de betingelser, der er fastsat i stk. 2 og 6, ophører med at være opfyldt inden for

den frist, der er omhandlet i stk. 4, anses overførsel af varer i henhold til § 10 eller § 11, stk. 3, at

finde sted på det tidspunkt, hvor den relevante betingelse ikke længere er opfyldt. Hvis varerne le-

veres til en anden person end den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, nr. 3, eller i stk. 6,

anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt umiddelbart inden en sådan leve-

ring. Hvis varerne forsendes eller transporteres til et andet land end det EU-land, hvorfra de oprin-

delig blev flyttet, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt, umiddelbart

inden en sådan forsendelse eller transport begynder. I tilfælde af ødelæggelse, tab eller tyveri af va-

rerne anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt den dag, hvor varerne fak-

tisk blev fjernet eller ødelagt, eller, hvis det er umuligt at fastslå en sådan dag, den dag, hvor det

blev konstateret, at varerne var ødelagt eller manglede.«

Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:

»§

14 a.

Når de samme varer leveres successivt, og disse varer forsendes eller transporteres fra et

EU-land til et andet EU-land direkte fra den første leverandør til den sidste kunde i kæden, henføres

forsendelsen eller transporten kun til leveringen til mellemhandleren.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen af varen foretaget af

mellemhandleren, hvis mellemhandleren har meddelt leverandøren det momsregistreringsnummer,

som vedkommende er blevet tildelt af det EU-land, hvorfra varerne forsendes eller transporteres.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 forstås ved "mellemhandler" enhver leverandør i kæden, bort-

set fra den første leverandør, som enten selv forsender eller transporterer varerne eller på sine vegne

lader en tredjemand forsende eller transportere varerne.«

§ 34, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistrerings-

nummer til leverandøren.«

§ 34

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Fritagelsen i stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt den

forpligtelse, der er fastsat i § 54, stk. 1, og bestemmelser fastsat i henhold til § 54, stk. 1, til at ind-

sende lister, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen,

medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

§ 34, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 54

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande forsender eller transporterer varer i hen-

hold til en konsignationsaftale som omhandlet i § 10 a, skal indsende lister over sådanne forsendel-

ser og transporter til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10.

Efter § 55 indsættes i

kapitel 13:

»§

55 a.

Enhver afgiftspligtig person, der forsender eller transporterer varer i henhold til en konsig-

nationsaftale som omhandlet i § 10 a, skal føre et register, som gør det muligt for told- og skattefor-

valtningen at kontrollere den korrekte anvendelse af § 10 a. Enhver afgiftspligtig person, til hvem

der leveres varer i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i § 10 a, skal føre et register

over disse varer.«

§5

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, som ændret

senest ved § 1 i lov nr. 1730 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4,

ophæves.

§ 7 b, stk. 7,

ophæves.

§ 7 c, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »3 uger« til: »9 uger«.

§ 7 c, stk. 2, 6. pkt.,

ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 4 træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 3.

§§ 1-3 har virkning for varer indkøbt eller modtaget vederlagsfrit af godtgørelsesberettigede

organisationer m.v. fra og med den 1. juli 2019.

Stk. 4.

§ 5, nr. 1, har virkning for køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 2019,

og § 5, nr. 2-4, har virkning for anmodninger om eksportgodtgørelse, der er indgivet fra og med den

1. juli 2019.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Godtgørelse af nogle punktafgifter til visse organisationer m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Konsignationslagre

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Kædehandel

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Bekæmpelse af momssvig

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Overførsel til andre EU-lande

–

undtagelsesbestemmelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

2.6. Ophævelse af regel om nedsættelse af registreringsafgift ved første registrering af brugte biler

og motorcykler i Danmark

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Lovforslaget

2.7. Udbetaling af godtgørelse ved eksport af brugte køretøjer

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget indeholder flere delelementer, som virker uafhængigt af hinanden, men som alle med-

virker til rimelige regler på afgiftsområdet. Lovforslagets formål er således at gennemføre lempel-

ser, forenklinger og præciseringer af reglerne på punktafgifts- og momsområdet, der vil øge incita-

mentet til at støtte humanitært hjælpearbejde, lette handlen med varer i EU og gøre det vanskeligere

at begå momssvig. Herudover har lovforslaget til formål at skærpe reglerne på motorområdet i for-

bindelse med eksport og import af brugte køretøjer.

På punktafgiftsområdet foreslås det, at organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8

A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort visse

punktafgifter betalt i tidligere handelsled, når de køber eller får doneret visse punktafgiftsbelagte

varer og anvender dem til de humanitære formål.

Det foreslåede betyder, at organisationer m.v. kan få godtgjort afgift på chokolade- og sukkervarer,

kaffe m.v. og konsum-is, når varerne anvendes til f.eks. julehjælp og forbrug på herberger, varme-

stuer m.v. Det er en betingelse, at organisationen m.v. ikke modtager betaling for varerne.

Det foreslås yderligere, at der implementeres et nyt EU-direktiv på momsområdet (Rådets direktiv

(EU)2018/1010 af 4. december 2018). Direktivet indeholder en række såkaldte quick fixes, hvoraf

flere er efterspurgt af erhvervslivet. Med forslaget foreslås der desuden en egentlig implementering

i loven af visse allerede gældende regler, idet der i gældende momslov kun henvises til EU-reg-

lerne.

I overensstemmelse med direktivet foreslås det, at der indføres regler om konsignationslagre, hvor-

med reglerne for sådanne lagre fremover bliver ens i EU. Der er tale om et konsignationslager, når

en virksomhed overfører varer til eget lager i et andet EU-land med henblik på, at købere i dette

EU-land hurtigt kan få og anvende varerne. Herudover foreslås det, at der indføres regler, der præci-

serer leveringsstedet (det momsmæssige beskatningssted) i forbindelse med kædehandler, hvilket

vil skabe sikkerhed omkring momsbehandlingen af sådanne handler.

Det foreslås desuden at indføre regler, der skal gøre det vanskeligere at begå momssvig. Med de nye

regler bliver det en udtrykkelig betingelse for grænseoverskridende momsfrit salg, at købers moms-

registreringsnummer er oplyst til sælger. Det bliver også en betingelse for fritagelsen, at sælger har

opfyldt pligten til at indberette salget til Skatteforvaltningen.

På motorområdet foreslås det, at fristerne for udbetaling af eksportgodtgørelse forlænges. Det vil

give Skatteforvaltningen mulighed for at foretage en grundigere kontrol af en anmodning om udbe-

taling af eksportgodtgørelse, før godtgørelsen udbetales.

Det foreslås herudover, at godtgørelsen på 400 kr., der udbetales til eksportører af køretøjer i de til-

fælde, hvor der er krav om syn, afskaffes. Synet skal sikre, at udbetaling af eksportgodtgørelse sker

på et korrekt grundlag. Det foreslås samtidig at afskaffe den nedsættelse af registreringsafgiften, der

sker med 60 kr., når brugte biler og motorcykler registreres for første gang i Danmark.

Med afskaffelse af kompensationen ved eksport og import af brugte køretøjer tydeliggøres det, at

det er eksportørens ansvar at sikre, at eksportkøretøjerne opfylder kravene til udbetaling af godtgø-

relse, herunder at køretøjerne er i registreringsklar stand, og ligeledes at det er importørens ansvar at

sikre, at de brugte biler og motorcykler er i registreringsklar stand.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Godtgørelse af nogle punktafgifter til visse organisationer m.v.

2.1.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt producenten eller importøren, dvs. den virksomhed, der er registreret hos

Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager, der beregner og indbetaler punktaf-

giften. Punktafgiften beregnes i forhold til det punktafgiftspligtige indhold i varen og afhænger ikke

af varens pris. Afgiften fastsættes typisk som en fast afgift pr. kilo eller liter.

Hvis en grossist eller butik sælger varerne til en pris, der overstiger det punktafgiftsbeløb, der er in-

deholdt i den pris, som de har betalt af varerne, vil den fulde afgiftsbelastning alt andet lige blive

videreført til køber.

Hvis en grossist eller butik anvender varerne til eget brug, kasserer dem eller vælger at donere dem

til andres brug, belastes butikken af punktafgifterne. Hvis varerne sælges billigt, således at de af

producenten eller importøren betalte punktafgifter ikke kan overvæltes helt i salgsprisen, vil butik-

ken også i disse tilfælde blive belastet delvist af punktafgifterne på varerne. Sælges varerne, således

at den betalte punktafgift dækkes af prisen, vil butikken ikke blive belastet af afgiften.

I det tilfælde, hvor grossisten eller butikken returnerer varerne til den registrerede virksomhed, såle-

des at butikken får det oprindeligt betalte beløb tilbage, kan den registrerede virksomhed dog i visse

situationer, hvor varerne efterfølgende destrueres, få godtgjort den betalte punktafgift og hermed

holdes butikken m.v. fri for afgiftsbelastning. Der er desuden hjemmel til, at butikker m.v. kan få

afgiftsgodtgørelse, hvis varerne eksporteres til udlandet.

Der blev pr. 1. januar 2019 indført en bagatelgrænse på 10.000 kr. i visse afgiftslove, herunder i lov

om forskellige forbrugsafgifter og lov om afgift af konsum-is. Hvis en virksomhed modtager eller

udleverer afgiftspligtige varer svarende til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, kan virk-

somheden undlade at lade sig registrere og betale afgift af disse varer.

Der er ikke punktafgifter på langt størstedelen af fødevarer såsom kød, brød, mejeriprodukter, frugt,

grønt, sodavand m.v.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der gives organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis

formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, mulighed for at få godtgjort visse

punktafgifter betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til de humanitære formål, og

organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne. Det bemærkes, at der med organisatio-

ner m.v. menes alle, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, uanset om der er tale om en organi-

sation, forening, stiftelse eller andet. Varer, der anvendes internt i organisationen m.v. til f.eks. for-

plejning af personale og gæster m.v., anses ikke for at være anvendt til godtgørelsesberettigede hu-

manitære formål.

Der vil ikke kunne godtgøres afgifter, hvis der som følge af reglerne om bagatelgrænser ikke er be-

talt afgift af de varer, der anvendes til humanitære formål.

Det foreslås, at godtgørelsesordningen gælder for afgifter omfattet af:

1) Kapitel 1 i chokoladeafgiftsloven, som er de rene chokolade- og sukkervarer, hvor afgiften

betales pr. kilo nettovægt,

2) afsnit VII i lov om forskellige forbrugsafgifter, som er kaffe og kaffeekstrakter m.v., hvor

afgiften betales pr. kilo nettovægt, og

3) lov om afgift af konsum-is, hvor afgiften betales pr. liter.

For at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgiftsbetaling, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af organisationerne m.v. til forbrug

af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på herberger og i varmestuer og lig-

nende. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der f.eks. sælges af organisationerne m.v. i

deres butikker.

Det vil være i strid med EU-reglerne, hvis der gives godtgørelse af punktafgifter på varer omfattede

af EU-harmoniserede punktafgiftsregler, hvis disse varer anvendes til forbrug her i landet. Derfor

omfatter forslaget ikke godtgørelse af punktafgifter på f.eks. spiritus, øl, vin og tobak.

I stedet for at donere varer til f.eks. julehjælp giver nogle organisationer m.v. i stedet for gavekort,

som modtagerne selv kan bruge til køb i diverse forretninger. Da det ikke er muligt at kontrollere,

hvilke varer modtagerne af gavekortene køber, eller om gavekortene f.eks. slet ikke anvendes eller

kun anvendes delvist, kan der ikke ske godtgørelse i forbindelse med udstedelse af gavekort.

For at sikre, at Skatteforvaltningen kan kontrollere varernes anvendelse, forslås det, at godtgørelsen

af punktafgifterne kun kan ske til organisationerne m.v.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved at butikker m.v. sælger varer, som de ellers

ville have kasseret, til organisationer m.v., der er omfattet af godtgørelsesordningen, foreslås endvi-

dere, at afgift af varer, som organisationerne m.v. ikke anvender til de humanitære formål, ikke kan

godtgøres. Organisationerne m.v. kan derfor ikke få godtgørelse for varer, som de selv kasserer.

Producenter, grossister og butikker vurderes med forslaget at få øget incitament til at donere eller

sælge varerne billigt til organisationer m.v. i stedet for at kassere dem. Når f.eks. en butik kasserer

en punktafgiftsbelagt vare, får den ikke godtgjort de tidligere betalte punktafgifter. Butikken bela-

stes dermed af de betalte punktafgifter. Hvis butikken i stedet sælger varen billigt, vil den (alt efter

størrelsen på salgsprisen) efter forslaget få en mindre afgiftsbelastning end ved kassering af varen.

Doneres varen til organisationerne m.v., dvs. at varen gives væk uden modværdi, vil butikken blive

belastet af punktafgifterne på samme måde, som hvis den havde kasseret varen, men butikken vil

under alle omstændigheder kunne markedsføre sig med at mindske madspild og støtte humanitært

arbejde. Det vil være op til producenter, grossister og butikker, om og i givet fald hvilken pris de vil

tage for varesalget til organisationerne.

Det foreslås, at godtgørelsesordningen i praksis opbygges ligesom den gældende godtgørelsesord-

ning ved eksport, som findes i gældende lovgivning. Det betyder, at organisationerne skal opgøre

antal kilo chokolade- og sukkervarer, kilo kaffe m.v. og liter konsum-is, beregne afgiftsgodtgørel-

sen og anvende en blanket til at søge om godtgørelse, som findes på Skatteforvaltningens hjemme-

side (www.skat.dk). Det foreslås, at der kan ansøges om godtgørelse én gang årligt for foregående

kalenderårs punktafgifter, og at ansøgning skal ske elektronisk. Reglen om en årlig ansøgning vil

give lave administrative byder for såvel organisationerne som for Skatteforvaltningen, og set i lyset

af de skønnede beskedne godtgørelsesbeløb, jf. lovforslagets punkt 3, anses denne ansøgningsfre-

kvens for rimelig.

Det foreslås endeligt, at de godtgørelsesberettigede organisationer m.v. skal føre et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmate-

rialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Med henblik på at lette Skatteforvaltnin-

gens sagsbehandling foreslås endvidere, at visse regnskabsoplysninger skal indsendes sammen med

ansøgningen. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser

for regnskabets indhold og de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Herud-

over foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser skal finde anvendelse.

Strafbestemmelserne i gældende lovgivning, jf. chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4,

§ 22, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, i lov om forskellige forbrugsafgifter og § 10, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4,

i lov om afgift af konsum-is, gælder også i forbindelse med afgiftsgodtgørelser, og dermed vil orga-

nisationer m.v. kunne straffes efter disse bestemmelser.

2.2. Konsignationslagre

2.2.1. Gældende ret

Gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af konsignati-

onslagre. Imidlertid har nogle EU-lande valgt at indføre egne regler om konsignationslagre, mens

andre lande, herunder Danmark, ikke har indført sådanne særlige regler. Resultatet er, at der i dag er

uens praksis på området i EU.

Efter gældende ret skal virksomheder, der forsender eller transporterer varer fra et andet EU-land til

Danmark med henblik på oplagring, momsregistreres her. Når det påtænkte salg senere finder sted,

skal der betales dansk moms af salget. Dette er i overensstemmelse med momssystemdirektivet,

hvorefter der i forbindelse med såkaldt overførsel af varer er pligt til at betale moms, når en virk-

somhed som led i sine økonomiske aktiviteter forsender eller transporterer en vare fra et EU-land til

et andet EU-land.

Reglerne betyder, at en afgiftspligtig ”sælger” skal angive ”salget” som et momsfritaget grænse-

overskridende salg. Da ”salget” sker til ”sælger” selv, skal vedkommende også momsregistreres i

det land, hvor lageret er, og betale erhvervelsesmoms der. Denne erhvervelsesmoms kan fratrækkes

som købsmoms i den afgiftspligtige persons momsregnskab i landet, hvor lageret er. Reglerne om

overførsel af varer betyder derfor i praksis, at virksomheden skal momsregistreres i det land, hvortil

varen forsendes eller transporteres, og at virksomheden skal indberette overførslen til skattemyndig-

hederne på samme måde som et normalt salg til en anden afgiftspligt person.

2.2.2. Lovforslaget

I overensstemmelse med de nye direktivregler foreslås det, at der indføres forenklede regler om

konsignationslagre i momsloven. Der er tale om en konsignationsaftale i reglernes forstand, når den

potentielle sælger (herefter sælger) og en potentiel køber (herefter køber) har indgået en aftale om,

at køber har ret til at overtage ejerskabet til nogle varer på et tidspunkt ude i fremtiden. Det vil sige,

at varerne er beregnet til salg til denne køber. Reglerne vil finde anvendelse, hvis varerne i forbin-

delse med aftalen forsendes eller transporteres fra et EU-land til et andet EU-land.

Det vil være et krav for reglernes anvendelse, at sælgeren ikke er etableret i det EU-land, hvortil va-

ren forsendes eller transporteres, mens køberen vil skulle være momsregistreret i dette EU-land.

Sælger skal kende den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer på det tidspunkt,

hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.

Ordningen er obligatorisk, hvis aftalerne mellem parterne opfylder betingelserne herfor. I praksis

bliver ordningen dog frivillig, idet virksomhederne kan indrette deres forretningsgange og deres af-

taler sådan, at de ikke bliver omfattet af ordningens særlige definition på en konsignationsaftale.

F.eks. kan sælger vente med at indgå aftalen med køber, indtil varen er blevet forsendt eller trans-

porteret til det andet EU-land.

Fordelen for sælgeren vil være, at vedkommende kan undgå at blive momsregistreret i det EU-land,

som varerne forsendes eller transporteres til. Til gengæld vil ordningen af kontrolhensyn indebære,

at både sælger og køber vil skulle føre et register over varer omfattet af ordningen. Sælger vil ligele-

des skulle indberette den potentielle købers identitet og momsregistreringsnummer til skattemyndig-

hederne.

Hvis betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, vil momspligten først indtræde på det tids-

punkt, hvor den potentielle køber overtager retten til som ejer at råde over varen. Sælger angiver så

et momsfrit salg (0-moms), og køber betaler erhvervelsesmoms. Mellemregningen med, at sælger

anses for at sælge til sig selv pga. lagerets placering i et andet EU-land, fjernes dermed.

I overensstemmelse med direktivet foreslås det, at reglerne kun kan anvendes, hvis salget (købers

overtagelse af retten til som ejer at råde over varen) sker senest 12 måneder efter det tidspunkt, hvor

varen rent faktisk ankom til det EU-land, hvortil de blev forsendt eller transporteret.

Overholdes fristen på 12 måneder ikke, vil varen i stedet blive anset for overført til et andet EU-

land efter de almindelige regler, dvs. den sidste dag inden fristens udløb. Varen vil dog ikke blive

anset for overført, hvis retten til at råde over varen som ejer ikke er overdraget, og varen er returne-

ret til det EU-land, hvorfra den blev forsendt eller transporteret, inden fristens udløb. Ved returne-

ring skal sælger registrere returneringen i det særlige register.

Sælger vil inden for 12-måneders fristen kunne erstatte køberen med en anden køber og stadig an-

vende ordningen, hvis ændringen registreres i det særlige register, og de øvrige betingelser for at

anvende ordningen er opfyldt.

Såfremt en betingelse for at anvende ordningen ikke længere er opfyldt inden udløbet af fristen, vil

varen blive anset for overført på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Hvis der

sker salg af varen til en anden end den påtænkte køber, vil varen blive anset for overført umiddel-

bart før salget. Hvis varen forsendes til et tredje EU-land, vil varen blive anset for overført til det

EU-land, hvortil varen oprindelig blev forsendt eller transporteret, umiddelbart før påbegyndelsen

af den nye transport til det tredje EU-land. Hvis der sker ødelæggelse, tab eller tyveri af varen, vil

varen blive anset for overført den dag, hvor varen blev fjernet eller ødelagt. Hvis det er umuligt at

konstatere, hvilken dag fjernelsen eller ødelæggelsen skete, vil varen blive anset for overført den

dag, hvor ødelæggelsen eller fjernelsen blev konstateret.

En overførsel af varer medfører efter momssystemdirektivet både en momspligtig levering (dog

med 0-sats svarende til momsfritagelse med fradragsret) i det EU-land, hvorfra varen forsendes eller

transporteres, og en momspligtig erhvervelse i det EU-land, hvortil varen forsendes eller transporte-

res. Efter momsloven medfører en overførsel her fra landet en levering efter § 10. En overførsel her

til landet medfører en momspligtig erhvervelse efter § 11, stk. 3. De nye regler får derfor betydning

for både anvendelsen af § 10 og § 11, stk. 3. De foreslåede bestemmelser om konsignationslagre

kræver i forbindelse med overførsel her til landet, at sælgeren har overholdt de bestemmelser om

konsignationslagre, som svarer til § 10 a, i det EU-land, hvorfra varen er forsendt eller transporteret.

2.3. Kædehandel

2.3.1. Gældende ret

De gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af kæde-

handel. Det har betydet, at EU-landene har udviklet forskellig praksis for behandlingen af kædehan-

del.

Efter de gældende danske momsregler skal en virksomhed ved salg af en vare til anden virksomhed

i tilfælde, hvor varen forsendes fra et EU-land til et andet EU-land i forbindelse med salget, i prin-

cippet betale moms i det land, hvorfra varen forsendes eller transporteres. Dette grænseoverskri-

dende salg har dog 0-sats (momsfritagelse med fradragsret). Køberen skal så betale erhvervelses-

moms i det land, hvortil varen forsendes eller transporteres. Sælger skal indberette salget til skatte-

myndighederne. Disse regler skaber en særlig udfordring i forbindelse med kædehandel.

Ved kædehandel forstås, at der sker flere salg, men kun én transport af varen. Med andre ord forsen-

des eller transporteres varen direkte fra den første sælger i kæden til den sidste køber i kæden. Den

særlig udfordring består i, at det for hver enkelt salg (led i kæden) skal fastlægges:

1. Om sælger skal betale moms på normal vis i det land, hvorfra varen forsendes eller

transporteres.

2. Om sælger skal betale moms til 0-sats i det land, hvorfra varen forsendes eller transpor-

teres, samtidig med, at køber skal betale erhvervelsesmoms i det land, hvortil varen for-

sendes eller transporteres.

3. Om sælger skal betale moms på normal vis i det land, hvortil varen forsendes eller trans-

porteres.

EU-landene har udviklet forskellige nationale løsninger i deres praksis på spørgsmålet om, hvilket

salg i en kæde mulighed 2 skal anvendes på

–

dvs. hvilket led som reelt anses som det grænseover-

skridende salg med 0-sats og erhvervelsesmoms. Nogle EU-lande lægger særligt vægt på, hvilket

led i kæden, som forsender eller transporterer varen eller lader tredjemand forsende eller transpor-

tere varen på sine vegne. Andre EU-lande, herunder Danmark, har særligt lagt vægt på, om køber

har oplyst et udenlandsk momsregistreringsnummer til sælger i forbindelse med købet.

2.3.2. Lovforslaget

I overensstemmelse med direktivet foreslås der indført nye regler, der præciserer leveringsstedet

(det momsmæssige beskatningssted) i forbindelse med kædehandel mellem virksomheder.

Forslaget vil betyde, at mulighed 2 i afsnit 2.3.1. (den grænseoverskridende handel) skal anvendes

på salget til en mellemhandler. Ved mellemhandleren forstås den sælger i kæden, som enten selv

forsender eller transporterer varerne eller på sine vegne lader en tredjemand forsende eller transpor-

tere varerne. Mellemhandleren vil dog få mulighed for at beslutte, at mulighed 2 i stedet skal anven-

des på mellemhandlerens eget salg til sin kunde. Det vil dog kræve, at mellemhandleren er momsre-

gistreret i det land, hvorfra varen forsendes eller transporteres, og at mellemhandleren har meddelt

dette momsregistreringsnummer til sin sælger.

2.4. Bekæmpelse af momssvig

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i momsloven er det en betingelse for at anvende 0-sats (momsfritagelse

med fradragsret) i forbindelse med samhandel med varer mellem virksomheder i EU, at den kø-

bende virksomhed er momsregistreret i et andet EU-land. Sælger har pligt til at indberette salget til

skattemyndighederne, herunder indberette købers momsregistreringsnummer til skattemyndighe-

derne.

Efter gældende momsdirektiv og praksis fra EU-Domstolen mistes retten til at anvende 0-sats imid-

lertid ikke, hvis køber ikke havde et momsregistreringsnummer. Selv om dette i momsloven er en

betingelse for at anvende 0-satsen, har Skatteforvaltningen administreret efter direktivet og doms-

praksis.

2.4.2. Lovforslaget

Med henblik på at gøre det sværere at begå momssvig er momssystemdirektivet ændret, så det bli-

ver en udtrykkelig betingelse for at anvende 0-satsen, at købers momsregistreringsnummer er oplyst

til sælger, og at det i forbindelse hermed er indberettet til Skatteforvaltningen. Det sikres herved, at

skattemyndighederne får indberetning om alle salg mellem virksomheder, hvor varen forsendes el-

ler transporteres fra et EU-land til et andet EU-land. Indberettes oplysningerne ikke eller ukorrekt,

vil brugen af 0-sats for salget kunne nægtes.

Med henblik på at bringe de danske regler i overensstemmelse med de nye EU-regler foreslås der i

momsloven indsat som betingelse for brugen af 0-satsen, at købers momsregistreringsnummer er

oplyst til sælger.

Det foreslåede vil medføre, at brugen af 0-sats fremover kan nægtes, såfremt købers momsregistre-

ringsnummer ikke indberettes eller indberettes ukorrekt. For det land, hvortil varen forsendes eller

transporteres, er det specielt vigtigt i forbindelse med bekæmpelsen af momskarruselsvig. Baggrun-

den er, at en virksomhed ved salg af en vare til anden virksomhed i tilfælde, hvor varen forsendes

fra et EU-land til et andet EU-land i forbindelse med salget, i princippet skal betale moms i det land,

hvorfra varen forsendes eller transporteres, selv om der i praksis er tale om 0-sats. Den momsregi-

strerede køber skal i stedet betale en særlig moms (erhvervelsesmoms) i det land, hvortil varen for-

sendes eller transporteres. Der er dog fradragsret for erhvervelsesmomsen. Da erhvervelsesmomsen

skal indbetales og kan fradrages på samme tidspunkt, kan køberen derfor købe varerne uden reelt at

betale moms. En køber, der ikke har et momsregistreringsnummer, skulle have betalt moms ved kø-

bet, idet virksomheden, der sælger, kun må sælge varer med 0-sats til en køber i et andet EU-land,

hvis denne er momsregistreret. Køberen har derfor større mulighed for at begå momssvig, end hvis

køberen havde købt varen med moms.

Sælgers indberetning af salg med 0-sats i forbindelse med samhandel med varer mellem virksomhe-

der i EU har til formål at imødegå denne større mulighed for momssvig. Direktivændringen ændrer

ikke på selve indberetningsforpligtelsen, men har til formål at give sælger et større incitament til at

indberette og indberette korrekt, idet manglende eller ukorrekt indberetning vil medføre, at salget

ikke kan ske til 0-sats.

Det vil dog blive muligt for sælger at anvende 0-satsen i visse tilfælde, hvor købers momsregistre-

ringsnummer ikke er indberettet eller ikke er indberettet korrekt. Det kræver dog, at sælger har

handlet i god tro, og sælger skal kunne begrunde sin manglende eller fejlbehæftede indberetning.

Skattemyndighederne kan i den forbindelse forlange, at sælger foretager den manglende indberet-

ning eller berigtiger den fejlbehæftede indberetning. Muligheden for at pålægge sælger en bøde på-

virkes ikke.

Det vil fortsat være en betingelse for anvendelse af 0-satsen, at salget ikke er omfattet af den særlige

ordning for brugte varer m.v. i momslovens kapitel 17.

2.5. Overførsel til andre EU-lande

–

undtagelsesbestemmelser

2.5.1. Gældende ret

Momssystemdirektivet undtager en række forsendelser og transporter af varer fra reglerne om

momspligt ved overførsel mellem to EU-lande.

Undtagelserne fremgår i den gældende momslovs § 10, stk. 1, alene ved en henvisning til EU's reg-

ler. Indholdet af undtagelserne er beskrevet i Skatteforvaltningens juridiske vejledning, og svarer til

den beskrivelse af undtagelserne i lovforslaget, der findes i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at momssystemdirektivets undtagelser af en række forsendelser og transporter af varer

fra reglerne om moms ved overførsel mellem to EU-lande udtrykkeligt anføres som et nyt stk. 2 i

momslovens § 10.

Formålet med undtagelserne er at undgå, at den brede definition på overførsel i direktivet fører til

dobbeltmoms. Ved overførsel til et andet EU-land forstås nemlig som udgangspunkt enhver forsen-

delse eller transport af en løsøregenstand foretaget af den afgiftspligtige person eller for dennes reg-

ning til et andet EU-land til brug for den afgiftspligtige persons virksomhed. F.eks. kunne den brede

definition i en tænkt situation uden undtagelser betyde, at en dansk virksomhed ved salg af en vare,

der blev forsendt til en tysk forbruger, både skulle betale moms af salget og betale moms efter reg-

lerne om overførsel. Undtagelserne skal i forbindelse med et sådant salg sikre, at der kun skal beta-

les moms én gang, nemlig af salget.

Formålet er yderligere at undgå, at erhvervslivet pålægges administrative byrder forbundet med

f.eks. momsregistrering i andre EU-lande, og at mindske byrderne ved indberetning af overførsler.

Det undgås f.eks., at en dansk virksomhed skal momsregistreres i et andet EU-land og indberette en

overførsel til Skatteforvaltningen, blot fordi virksomheden sender et driftsmiddel til reparation i et

andet EU-land.

Det foreslås yderligere, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå i et nyt stk. 3, at når en af de betin-

gelser, som skal være opfyldt, for at undtagelserne kan finde anvendelse, ikke længere er opfyldt,

vil varen blive anset for at være overført til et andet EU-land. Overførslen vil så blive anset for at

finde sted på det tidspunkt, hvor denne betingelse ophører med at være opfyldt.

Det foreslåede medfører ingen ændringer af dansk praksis, men gengiver EU-reglerne direkte i

momsloven.

2.6. Ophævelse af regel om nedsættelse af registreringsafgift ved første registrering af brugte biler

og motorcykler i Danmark

2.6.1. Gældende ret

I forbindelse med registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret skal der svares registreringsafgift, jf.

registreringsafgiftslovens § 1. Registreringsafgiften beregnes på baggrund af køretøjets afgiftsplig-

tige værdi, som for brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris inklusive moms, men

uden registreringsafgift, jf. § 10, stk. 1. Forinden registrering skal det brugte køretøj, som skal regi-

streres i Danmark for første gang, forevises en synsvirksomhed med henblik på bl.a. at fastslå køre-

tøjets identitet og stand generelt, hvilket indgår som et element i køretøjets værdifastsættelse, jf. §

10, stk. 3.

Efter gældende ret nedsættes den beregnede registreringsafgift med 60 kr. for en brugt bil eller mo-

torcykel, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 4, når bilen eller motorcyklen skal registreres i Dan-

mark for første gang, jf. § 10, stk. 3. Bestemmelsen, som hovedsageligt finder anvendelse for brugte

biler og motorcykler, der importeres fra udlandet, blev indført med lov nr. 1391 af 20. december

2004. Ændringen skal ses i lyset af, at Statens Bilinspektion (SBI) tidligere var de eneste, som

kunne udføre bilsyn i Danmark, herunder registreringssyn, omsyn og toldsyn. Synsmarkedet blev

liberaliseret den 1. januar 2005, hvilket medførte, at bilsyn herefter skulle udføres af private syns-

virksomheder, jf. lov nr. 473 af 9. juni 2004.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1391 af 20. december 2004, at nedsættelse af registre-

ringsafgiften med 60 kr. blev indført for at kompensere de borgere, der indfører brugte biler og mo-

torcykler, for, at det udvidede registreringssyn, der foretages af hensyn til fastsættelsen af registre-

ringsafgiften, måtte antages at blive dyrere end almindelige registreringssyn, når disse fra 1. januar

2005 ikke længere var en ydelse, som Statens Bilinspektion udførte for Skatteforvaltningen uden

merpris for borgeren. De 60 kr. ansås skønsmæssigt at dække omkostningen ved det øgede tidsfor-

brug, synsvirksomhederne ville have ved udførelse af toldsyn sammenholdt med almindelige regi-

streringssyn.

Udgiften til et toldsyn, som udføres af private synsvirksomheder i fri konkurrence, er typisk er no-

get højere end 60 kr. Bestemmelsen om afgiftsnedsættelsen på 60 kr. udligner således kun en be-

grænset andel af denne udgift.

2.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om at nedsætte registreringsafgiften med 60 kr., når brugte

biler og motorcykler registreres første registrering i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk.

4. En ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at importører ikke længere vil blive delvist godtgjort

for udgiften til syn af køretøjer, som følger af § 10, stk. 3.

Da alle importerede brugte biler og motorcykler er underlagt krav om syn før første registrering af

køretøjet, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at importører godtgøres for en udgift, der føl-

ger af lovens krav om, at køretøjets identitet, stand m.v. skal fastslås før registrering. Med forslaget

tydeliggøres det, at det er importørens ansvar at sikre, at et brugt importeret køretøj er i registre-

ringsklar stand forud for indregistrering.

Hertil kommer, at godtgørelsen ikke udligner den reelle udgift, som en importør af et brugt køretøj i

dag typisk afholder i forbindelse med et toldsyn, men kun en begrænset andel heraf, hvormed det

oprindelige formål ikke længere tilgodeses.

2.7. Udbetaling af godtgørelse ved eksport af brugte køretøjer

2.7.1. Gældende ret

Det er i visse tilfælde muligt at få refunderet en del af den resterende registreringsafgift i køretøjer,

som eksporteres til udlandet. Efter gældende ret godtgøres en del af registreringsafgiften af et brugt

motorkøretøj, hvis køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra Danmark, jf. registre-

ringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Det godtgørelsesbeløb, der kan udbetales, bliver fastsat efter reg-

lerne for værdifastsættelse af brugte køretøjer. Heri fradrages 15 pct. af beløbet, dog mindst 8.500

kr. for personbiler, autocampere og busser og mindst 4.500 kr. for motorcykler, varebiler, hyre-

vogne og sygetransporter, jf. § 7 b, stk. 2 og 3. Der kan ikke godtgøres afgift for køretøjer, der ikke

kan godkendes ved syn og derfor ikke er i registreringsklar stand, jf. § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Når der anmodes om godtgørelse af registreringsafgift for køretøjer, der er registreret for første

gang for mere end 10 år siden, skal der sammen med anmodningen afleveres en synsrapport om kø-

retøjets stand, jf. § 7 c, stk. 1. Skatteforvaltningen kan også for nyere køretøjer bestemme, at der

skal afleveres en sådan synsrapport. Godtgørelsesbeløbet forhøjes med 400 kr. (2018-niveau) for de

køretøjer, som i forbindelse med eksporten kræves synet, jf. § 7 b, stk. 7. Denne bestemmelse blev

indført ved lov nr. 1338 af 19. december 2008. Det skete samtidig med, at der blev indført krav om,

at alle køretøjer, der er registreret for mere end 10 år siden, skulle synes før anmodning om godtgø-

relse, og at en betydelig del af resterende, yngre køretøjer også skulle synes. Formålet var at kom-

pensere eksportører for den udgift, der blev pålagt med kravet om syn.

Registreringsafgiften godtgøres først, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og Skattefor-

valtningen har modtaget og godkendt dokumentation for, at køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregiste-

ret og er blevet udført fra Danmark, jf. § 7 c, stk. 1. Afgiften udbetales til køretøjets ejer senest tre

uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget den nødvendige dokumentation for, at køretøjet er

afmeldt og udført, jf. § 7 c, stk. 2. Hvis Skatteforvaltningen ikke kan godkende dokumentationen,

eller hvis Skatteforvaltningen på grund af eksportørens forhold ikke kan foretage kontrol af køretø-

jets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen på tre uger, indtil der foreligger behørig doku-

mentation, som kan godkendes, eller kontrollen kan foretages. Hvis der ikke indsendes dokumenta-

tion, der godkendes af Skatteforvaltningen, vil der ikke kunne udbetales eksportgodtgørelse.

Skatteforvaltningen skal således inden for fristen på tre uger både foretage kontrol af dokumenta-

tion for at vurdere, om den kan godkendes, og gennemføre de administrative procedurer forbundet

med selve udbetalingen. Hvis dokumentation ikke kan godkendes, afbrydes fristen, mens Skattefor-

valtningen indhenter yderligere oplysninger fra eksportøren.

Skatteforvaltningen har mulighed for at suspendere udbetalingsfristen på tre uger i tilfælde, hvor det

er nødvendigt at foretage en undersøgelse af restanceforhold til det offentlige, jf. § 7 c, stk. 2. Hvis

eksportøren skylder penge til det offentlige, kan det være muligt at modregne denne gæld i den be-

regnede eksportgodtgørelse. Suspensionen af fristen skal være så kort som muligt og må ikke være

længere end tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har modtaget anmodnin-

gen om eksportgodtgørelse.

Virksomheder, som erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer, kan under visse forudsætninger

registreres som såkaldte selvanmeldere, jf. registreringsafgiftslovens § 15. Som selvanmelder har

virksomhederne bl.a. mulighed for selv at angive godtgørelse af afgift for køretøjer, der eksporteres.

Selvanmeldere værdifastsætter således selv de køretøjer, som eksporteres, og angiver godtgørelse til

afregning via virksomhedens såkaldte månedsangivelse. Godtgørelsen udbetales automatisk, med-

mindre selvanmelderens angivelse udtages til kontrol. Det er derfor ikke en forudsætning for udbe-

taling af godtgørelse til selvanmeldere, at Skatteforvaltningen forinden har godkendt dokumentation

for, at køretøjer er afmeldt fra Køretøjsregisteret og udført fra Danmark. Virksomheden skal dog

opbevare dokumentation herfor, som skal kunne fremvises ved eventuelle efterfølgende kontroller.

Udbetalingen af godtgørelse til selvanmeldere, der sker på baggrund af deres månedsangivelse, fo-

retages senest tre uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget virksomhedens endelige angivelse,

jf. opkrævningslovens § 12. Hvis køretøjer på en månedsangivelse udtages til kontrol forud for den

automatiske udbetaling af godtgørelse, følger udbetalingstidspunktet i stedet af reglerne i registre-

ringsafgiftsloven. Efter registreringsafgiftsloven udbetales godtgørelse senest tre uger efter, at Skat-

teforvaltningen har modtaget dokumentation for bl.a., at køretøjet er udført fra Danmark.

Skatteforvaltningen udtager en andel af selvanmeldernes køretøjer til efterfølgende kontrol. Denne

kontrol foretages ofte i form af pristjek, hvor selvanmelderens værdifastsættelse med tilhørende do-

kumentation for et givent køretøj kontrolleres. Samtidig kontrolleres dokumentationen for afmel-

delse og udførsel af køretøjet. I tilfælde af at dokumentationen ikke kan godkendes, skal selvanmel-

deren tilbagebetale den udbetalte godtgørelse.

Herudover udtages en andel af selvanmelderes køretøjer til kontrol, før de eksporteres, og godtgø-

relsen udbetales. I disse tilfælde er det en forudsætning for udbetalingen, at Skatteforvaltningen kan

godkende den foreliggende dokumentation.

2.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at eksportgodtgørelsen forhøjes med 400 kr. for de køre-

tøjer, hvor det kræves, at der foreligger en synsrapport om køretøjets stand, før køretøjet eksporte-

res, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 7. En ophævelse af bestemmelsen vil betyde, at ekspor-

tører ikke længere vil blive kompenseret for udgiften til syn af eksportkøretøjer, og eksportørerne

vil derfor selv skulle afholde denne udgift.

En stor andel af eksportkøretøjer er underlagt krav om syn forud for eksporten. Under hensyn til

mængden af køretøjer, der skal synes forinden eksport, vurderes det, at det ikke er i overensstem-

melse med formålet med eksportgodtgørelsesordningen, at eksportører godtgøres for en udgift, der

følger af krav om, at der skal foreligge en synsrapport om køretøjets stand, hvormed udbetaling af

eksportgodtgørelse sker på et korrekt grundlag.

Det er eksportørens ansvar henholdsvis at fremskaffe og aflevere den påkrævede dokumentation for

Skatteforvaltningen og at sikre, at eksportkøretøjerne opfylder kravene til udbetaling af godtgørelse,

herunder at køretøjerne er i registreringsklar stand. Det foreslås derfor, at udgifterne i forbindelse

med udarbejdelse af synsrapporter ved eksport alene skal påhvile eksportøren.

Det foreslås desuden, at fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse på tre uger i registreringsaf-

giftslovens § 7 c, stk. 2, forlænges til ni uger. Skatteforvaltningen vil efter det foreslåede få mulig-

hed for at foretage grundigere kontrol af anmodninger om udbetaling af eksportgodtgørelse, hvilket

kan bidrage til at modvirke misbrug af ordningen.

Efter gældende ret har Skatteforvaltningen grundet den korte tidsfrist begrænset tid til rådighed til

både at foretage kontrol af dokumentation og til at gennemføre de administrative procedurer, som er

forbundet med udbetaling af godtgørelsen. Tidsfristen kan i visse tilfælde resultere i, at Skattefor-

valtningen ikke har mulighed for at foretage tilstrækkelig forudgående kontrol af eksportdokumen-

tation. Den korte frist kan derfor medføre, at kontrollerne af ressourcehensyn sker efter udbetalin-

gen af godtgørelsen.

Ved at forlænge udbetalingsfristen til ni uger vil Skatteforvaltningen kunne få bedre muligheder for

at gennemføre en grundigere forudgående kontrol af eksportdokumentation. Udbetalingsfristen gæl-

der fra det tidspunkt, Skatteforvaltningen har tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sagen. Dermed

vil risikoen for, at der fejlagtigt udbetales godtgørelse på grundlag af utilstrækkelig eller ukorrekt

dokumentation, kunne reduceres. Det forventes, at Skatteforvaltningen i mange tilfælde vil kunne

ekspedere sagerne væsentligt hurtigere end ni uger, hvorfor den foreslåede forlængelse af fristen ho-

vedsagelig skal ses som en mulighed for, at Skatteforvaltningen kan sikre en hensigtsmæssig be-

handling af de sager, som kræver nærmere undersøgelse.

Endeligt foreslås det, at muligheden for at suspendere udbetalingsfristen i tre måneder fra det tids-

punkt, hvor anmodning om eksportgodtgørelse er modtaget, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk.

2, forlænges til seks måneder. Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen få bedre mulighed for at

foretage kontrol af, om eksportøren har restancer til det offentlige, og om der er mulighed for at fo-

retage modregning i godtgørelsen. Det er efter de gældende regler i nogle tilfælde ikke muligt at nå

at foretage en sådan kontrol, inden udbetalingen skal ske.

Det foreslåede vil således sikre, at Skatteforvaltningen får en reel mulighed for at gøre brug af den

eksisterende mulighed for at foretage modregning i eksportgodtgørelsen. Det vil medvirke til at hin-

dre, at der udbetales eksportgodtgørelse til personer, som skylder penge til det offentlige. Når udbe-

talingsfristen suspenderes, skal ansøgeren have meddelelse herom, herunder hvornår der forventes

at blive truffet afgørelse i sagen, og eventuel udbetaling kan ske.

For de køretøjer, som selvanmeldere har anført på deres månedsangivelse, foreslås forlængelse af

udbetalingsfristen og suspensionsperioden kun at finde anvendelse for de køretøjer, som Skattefor-

valtningen har udtaget til kontrol inden udbetaling af godtgørelsen, da udbetalingen således følger

reglerne i registreringsafgiftsloven. Udbetaling af godtgørelse for de køretøjer på månedsangivel-

sen, som ikke udtages til kontrol, vil fortsat følge reglerne i opkrævningsloven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter skønnes at medføre et begrænset mindreprovenu på

ca. 1 mio. kr. årligt. Det er ikke muligt præcist at opgøre de provenumæssige konsekvenser, da om-

fanget af brugen af ordningen er ukendt. De provenumæssige konsekvenser er baseret på omfanget

af årlig julehjælp, som vurderes at ville udgøre en væsentlig del af ordningens anvendelsesområde.

På baggrund af oplysninger fra ISOBRO anslås det årlige antal pakker med julehjælp til omkring

50.000 stk. Ud fra en antagelse om, at der i hver pakke er punktafgiftspligtige varer svarende til

f.eks. 1 kg kaffe, en plade chokolade (200 g) og en pose vingummi (400 g), vil afgiftsindholdet pr.

pakke udgøre ca. 23 kr. svarende til godt 1 mio. kr. for 50.000 pakker. Det bemærkes dog, at en be-

tydelig del af julehjælpen gives som gavekort til dagligvarebutikker, hvor godtgørelsesordningen

ikke finder anvendelse.

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter kan dog medføre en risiko for, at der godtgøres af-

gifter for varer, hvor der grundet reglerne om bagatelgrænser ikke er betalt afgift i et tidligere led.

Risikoen vurderes dog at være minimal, da de virksomheder, som grundet bagatelgrænserne kan

undlade at lade sig registrere og betale afgift, ikke forventes at råde over varer i et omfang, som vil

blive overdraget til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v. Det forventes således, at der vil

være betalt afgift af den overvejende del af de varer, som organisationerne m.v. anvender til godtgø-

relsesberettigede formål.

Indførelsen af en godtgørelsesordning vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen til sagsbehandling på ca. 1,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Forslagene om ændringer af momsloven skønnes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.

Forslagene om ændringer af momsloven vurderes at medføre administrative omkostninger til sy-

stemudvikling for Skatteforvaltningen på ca. 2,5 mio. kr. samt omkostninger til vejledning på sam-

let ca. 1,0 mio. kr. årligt i 2019 og 2020.

Forslaget om afskaffelse af godtgørelsen på 400 kr. i forbindelse med syn forud for eksport skønnes

at medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. I dag indkaldes ca. 26.000 køretøjer til syn ud af de i alt

37.000 køretøjer, hvor der er anmodet om eksportgodtgørelse. Det er i beregningerne forudsat, at

det nuværende antal af synede køretøjer opretholdes fremadrettet.

Forslaget om at afskaffe nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. for brugte biler og motor-

cykler, der skal registreres i Danmark for første gang, skønnes at ville medføre et merprovenu på ca.

1 mio. kr. Afskaffelsen skønnes ikke at medføre nogen adfærdseffekter.

Forslagene om at afskaffe godtgørelse ved syn af eksportkøretøjer og om at afskaffe nedsættelse af

registreringsafgiften vil medføre behov for mindre systemtilretninger uden nævneværdige omkost-

ninger for Skatteforvaltningen

Forslaget om forlængelse af fristerne for udbetaling af eksportgodtgørelse skønnes ikke at medføre

provenumæssige konsekvenser.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter skønnes at få en positiv økonomisk virkning for de

godtgørelsesberettigede organisationer m.v. på ca. 1 mio. kr., svarende til det skønnede mindrepro-

venu, jf. afsnit 3 ovenfor.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at forslaget om godtgørelse af visse

punktafgifter ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, da organisationer m.v.,

som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humani-

tært hjælpearbejde ikke er omfattet af TERs virksomhedsafgrænsning.

Godtgørelsesordningen er frivillig og opbygget med så få krav til organisationerne som muligt, og

det er enkelt at søge om godtgørelsen. Forslagets administrative konsekvenser for de godtgørelses-

berettigede organisationer m.v. vurderes derfor ikke at være nævneværdige.

Forslagene om ændringer af momsloven vurderes at medføre mindre administrative lettelser for er-

hvervslivet, som TER dog vurderer vil være mindre end 4 mio. kr. årligt samlet set.

Forslaget om at afskaffe kompensationen for udgifter til syn af eksportkøretøjer vil medføre, at ek-

sportører selv vil skulle afholde denne udgift. Eksportører af køretøjer pålægges dermed en merud-

gift på ca. 10 mio. kr., hvoraf langt hovedparten vurderes at vedrøre virksomheder.

Forslaget om at afskaffe nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. for brugte biler og motor-

cykler, der skal registreres i Danmark for første gang, vil medføre, at importører selv vil skulle af-

holde denne udgift. Importører af køretøjer pålægges dermed en merudgift på ca. 1 mio. kr., hvoraf

hovedparten vurderes at vedrøre virksomheder.

Forslaget om at forlænge fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse og om at forlænge suspensi-

onsperioden i forhold til at foretage modregning i restancer vil kunne udgøre en likviditetsmæssig

byrde for erhvervslivet, da de virksomheder, som eksporterer køretøjer, i visse tilfælde vil kunne få

udbetalt eksportgodtgørelsen på et senere tidspunkt end efter gældende regler.

Det vurderes, at lovforslagets indhold ikke er relevant i forhold til principperne for agil erhvervsret-

tet lovgivning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter vurderes at have en positiv miljøeffekt gennem min-

dre madspild. Effekten er dog ikke kvantificerbar.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til hensigt at gennemføre Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om

ændring af direktiv 2016/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det

fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Fristen for gennemførelse af direktivbestemmelserne i national ret er den 1. januar 2020.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at have EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. yyyy til den zz.ææææ 2019 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademikerne, Aluminium Dan-

mark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Auto-

Branchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i

Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov,

Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmægler-

foreningen, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Centralorga-

nisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Au-

tocampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Dan-

marks Statistik, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Bran-

cheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bil-

brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening,

Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fjernvarme, Dansk Friskoleforening, Dansk Ga-

lop, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Golf Union, Dansk Handicap Idræts-For-

bund, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk

Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk

Mode og Textil, Dansk Musiker Forbund, Dansk Pokerforbund, Dansk Rejsebureau Forening,

Dansk Retursystem A/S, Dansk Sejlunion, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Skoleidræt, Dansk

Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund,

Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludle-

jere, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske Bus-

vognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Produkti-

onsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Syns-

virksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Invalideor-

ganisationer, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliserings-

styrelsen, DIKO, Divisionsforeningen, DOGA, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Race-

diskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU, DVCA, Eksportrådet,

EmballageIndustrien, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Re-

gulering, European Gaming and Betting Association, FDIH, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd,

FDM, FH, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, Forbruger-

rådet Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Amerikanerbilklubber, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funk-

tionærer, Frie Grundskolers Lærerforening, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet

for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverfor-

ening, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsforening, Grønlands Hjemmestyre, Hestevædde-

løbssportens FinansieringsFond, Hjerteforeningen, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, IBIS,

Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Investering Danmark, ISOBRO,

It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening,

Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-

foreningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-

skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale- og An-

lægsfonden, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Mil-

jøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler For-

eningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,

Noah, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Lands-

organisation, Patienterstatningen, Rektorkollegiet, Remote Gambling Association, Rigspolitichefen,

Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES, Serviceforbundet, SIFA, Sikkerhedsstyrel-

sen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, Skolele-

derforeningen, SMVdanmark, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Sund-

hedskartellet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Team

Danmark, Teleindustrien, Tinglysningsretten, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Vin og Spi-

ritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og

Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Afskaffelse af kompensation

for udgift til syn af eksportkø-

retøjer skønnes at medføre et

merprovenu på ca. 10 mio. kr.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Godtgørelse af punktafgifter

skønnes at medføre et be-

grænset mindreprovenu på

ca. 1 mio. kr. årligt.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Afskaffelse af nedsættelse af

registreringsafgiften ved import

at brugte biler og motorcykler

skønnes at medføre et merpro-

venu på ca. 1 mio. kr.

Ingen

Godtgørelse af punktafgifter

vurderes at medføre admini-

strative omkostninger for

Skatteforvaltningen på ca. 1,5

mio. kr. årligt fra 2020 og

frem.

Ændringer af momsloven

vurderes at medføre admini-

strative omkostninger til sy-

stemudvikling for Skattefor-

valtningen på ca. 2,5 mio. kr.

samt omkostninger til vejled-

ning på samlet ca. 1,0 mio.

kr. årligt i 2019 og 2020.

Afskaffelse af godtgørelse for

udgift til syn af eksportkøre-

tøjer og afskaffelse af ned-

sættelse af registreringsafgif-

ten for brugte biler og motor-

cykler vurderes at medføre

behov for mindre systemtil-

retninger uden nævneværdige

omkostninger for Skattefor-

valtningen.

Afskaffelse af kompensation

for udgift til syn af eksport-

køretøjer skønnes at medføre

en merudgift på ca. 10 mio.

kr., hvoraf langt hovedparten

vurderes at vedrøre virksom-

heder.

Afskaffelse af nedsættelse af

registreringsafgiften ved im-

port af brugte biler og motor-

cykler skønnes at medføre en

merudgift på ca. 1 mio. kr.,

hvoraf hovedparten vurderes

at vedrøre virksomheder.

Ved forlængelse af fristen for

udbetaling af eksportgodtgø-

relse vil virksomheder, som

eksporterer køretøjer, i visse

tilfælde kunne få udbetalt ek-

sportgodtgørelse på et senere

tidspunkt end efter gældende

regler. Forslaget kan derfor

medføre en likviditetsmæssig

byrde.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Godtgørelse af punktafgifter

skønnes at medføre en positiv

økonomisk virkning for de

godtgørelsesberettigede organi-

sationer m.v. på ca. 1 mio. kr.

årligt.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ændringer af momsloven vur-

deres at medføre mindre admi-

nistrative lettelser for erhvervs-

livet, som dog skønnes at være

mindre end 4 mio. kr. årligt.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

Godtgørelse af punktafgifter

Ingen

vurderes at have en positiv mil-

jøeffekt gennem mindre

madspild. Effekten er dog ikke

kvantificerbar.

Lovforslaget har til hensigt at gennemføre Rådets direktiv

2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv

2016/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af

visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af

samhandelen mellem medlemsstaterne.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 1 skal der betales afgift af chokolade- og sukkervarer.

Afgiften betales som udgangspunkt af producenten eller importøren, dvs. den virksomhed, der er

registreret hos Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager. Afgiften beregnes af

varens nettovægt, jf. lovens § 2.

Der findes visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der leveres til de

i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v. Endvidere gælder, at i tilfælde af at

en butik returnerer varerne til den registrerede virksomhed, således at butikken får sine penge inklu-

sive afgiften tilbage, kan den registrerede virksomhed i henhold til chokoladeafgiftslovens § 8, stk.

1, nr. 7, få godtgjort den betalte punktafgift, hvis varerne efterfølgende destrueres eller afgiftsberig-

tiges igen ved efterfølgende indenlandsk salg til forbrug. Herudover kan virksomheder, herunder

butikker i detailhandlen, i henhold til lovens § 9, stk. 1, få afgiftsfritagelse eller -godtgørelse for va-

rer, der erhvervsmæssigt eksporteres til udlandet.

Der findes således i den gældende chokoladeafgiftslov ikke en bestemmelse om, at der kan opnås

godtgørelse af punktafgifter, hvis varerne doneres eller sælges med henblik på almindeligt inden-

landsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er god-

kendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpe-

arbejde, når disse får doneret eller køber chokolade- eller sukkevarer omfattet af lovens kapitel 1,

hvis disse varer anvendes til donation inden for organisationens humanitære formål.

stk. 1

foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det

foreslås, at disse organisationer m.v. kan få godtgjort chokolade- og sukkervareafgift, som er betalt i

tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til organisationens humanitære formål, og uden at

organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anvendelse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville

have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås

det, at afgift af varer som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede orga-

nisationer m.v. til forbrugerne af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på her-

berger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationer-

nes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningens mulighed for kontrol med varernes anvendelse, forslås

det, at godtgørelse af punktafgifter kun kan ske til organisationerne m.v. og ikke til f.eks. grossister

og butikker.

I stk.

foreslås det, at godtgørelsen opgøres efter reglerne i lovens § 2, hvilket vil sige på samme

måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at varens nettovægt ganges med den

gældende afgiftssats pr. kilo.

I stk.

foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret så der kan ansøges om godtgørelse en gang

årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli

efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

stk. 4

foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og at det er en forudsætning for udbetaling

af godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen

kan udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten, at det skal ske via en blan-

ket på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Da det er vigtigt, at der kan foretages den fornødne kontrol med, at udbetaling af godtgørelser fore-

tages på et korrekt grundlag, foreslås det i

stk. 5

fastsat, at organisationerne m.v. skal føre et regn-

skab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regn-

skabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Det foreslås desuden, at visse

oplysninger fra regnskabet skal indsendes sammen med ansøgningen, idet dette vil lette Skattefor-

valtningens sagsbehandling og mindske behovet for efterfølgende kontroller.

Det foreslås desuden, at skatteministeren kan fastlægge de nærmere regler for regnskabets indhold

og de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Det er hensigten, at der fastsættes

bestemmelser om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om blandt andet tilgangen af potentielt

godtgørelsesberettigede varer og afgangen af disse varer, herunder anvendelsen af de varer, der sø-

ges afgiftsgodtgørelse for, og oplysninger om de varer, der ikke søges godtgørelse for på grund af,

at de f.eks. er destrueret eller solgt. Derudover er det hensigten at fastsætte, hvilke overordnede op-

lysninger fra regnskabet der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Det foreslås i stk.

at Skatteforvaltningen skal have adgang til at kontrollere materiale, der ligger

til grund for udbetalingen af godtgørelsen, og at organisationerne m.v. på anmodning skal udlevere

eller indsende materiale, der ikke allerede er indsendt sammen med ansøgningen, til Skatteforvalt-

ningen. Det foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser i lovens §§ 23 og 24 finder anvendelse

ved denne kontrol.

Til § 2

I henhold til § 11 i lov om forskellige forbrugsafgifter skal der betales afgift af kaffe og kaffeeks-

trakter m.v. Afgiften betales som udgangspunkt af producenten eller importøren, dvs. den virksom-

hed, der er registreret hos Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager. Afgiften

beregnes af varens nettovægt.

Med virkning fra den 1. januar 2019 er der indført en bagatelgrænse, der betyder, at virksomheder

kan undlade at lade sig registrere og betale afgift, hvis de årligt modtager eller udleverer afgiftsplig-

tige varer svarende til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr., jf. lovens § 14 a, stk. 2 og § 15, stk.

3. Der findes herudover visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der

leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v. Endvidere gælder, at i

tilfælde af at en butik returnerer varerne til den registrerede virksomhed, således at butikken får sine

penge inklusive afgiften tilbage, kan den registrerede virksomhed i henhold til § 14 a, stk. 6, nr. 4, i

lov om forskellige forbrugsafgifter, fradrage mængden af returvarerne i den afgiftspligtige

mængde, hvis varerne efterfølgende destrueres eller afgiftsberigtiges igen ved efterfølgende inden-

landsk salg til forbrug. Herudover kan virksomheder, herunder butikker i detailhandlen, i henhold til

lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., få afgiftsfritagelse eller -godtgørelse for varer, der erhvervsmæssigt ek-

sporteres til udlandet.

Der findes således i den gældende lov om forskellige forbrugsafgifter ikke en bestemmelse om, at

der kan opnås godtgørelse af punktafgifter, hvis varerne doneres eller sælges med henblik på almin-

deligt indenlandsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er god-

kendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpe-

arbejde, når disse får doneret eller køber kaffe og kaffeekstrakter m.v., hvis disse varer anvendes til

donation inden for det humanitære formål.

stk. 1

foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det

foreslås, at disse organisationer m.v. kan få godtgjort punktafgiften på kaffe og kaffeekstrakter m.v.,

som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til organisationens humanitære for-

mål, og uden at organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anven-

delse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville

have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås det,

at afgift af varer, som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede orga-

nisationer m.v. til forbrugerne af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på her-

berger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationer-

nes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningen mulighed for kontrol med varernes anvendelse forslås det,

at godtgørelse af punktafgift kun kan ske til organisationer m.v.

I stk.

foreslås det, at

godtgørelsen

opgøres efter reglerne i lovens § 11, hvilket vil sige på samme

måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at varens nettovægt ganges med den

gældende afgiftssats pr. kilo. Det bemærkes, at for varer omfattet af lovens § 11, stk. 4, er det alene

indholdet af kaffe og kaffeekstrakt m.v., der kan opnås godtgørelse for.

I stk.

foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret så der kan ansøges om godtgørelse en gang

årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli

efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

stk. 4

foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og at det er en forudsætning for udbetaling

af godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen

kan udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten at det skal ske på en blan-