SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe)

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (20. februar 2019)

J.nr. 2019 - 304

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra so-

ciale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti,

udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe og ændring af

virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter)

§1

I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 6 C indsættes:

»§ 6 D.

Afstår den skattepligtige en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af

ejendomme, der er omfattet af § 8, og indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen

med pant i den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at medregne

fortjeneste efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de indtil

10 nærmest efterfølgende indkomstår. 1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelse mellem parter, der

er forbundne som anført i ligningslovens § 2.

Stk. 2.

Den del af fortjenesten, der vælges beskattet efter stk. 1, kan ikke overstige 10 pct. af den

kontante afståelsessum for ejendommen. Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant værdi på

mindst det beløb, der vælges beskattet efter stk. 1. Sælgerpantebrevets løbetid skal mindst svare til

den periode, som beskatningen efter stk. 1 vælges fordelt over, og afdrag på hovedstolen må ikke

forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 skal en eventuel resterende udskudt ejendomsavance medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst i følgende tilfælde:

1) Ved hel eller delvis afståelse af ejendommen eller hvis ejendommen helt eller delvist ikke

længere anvendes erhvervsmæssigt. Beløbet opgøres som den andel af den resterende ejen-

domsavance, der forholdsmæssigt svarer til forholdet mellem handelsværdien af den del af

ejendommen, der er afstået henholdsvis ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, og hele

ejendommens handelsværdi umiddelbart før overdragelsen henholdsvis den ændrede anven-

delse.

2) Ved hel eller delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet. Beløbet opgøres som den

andel af den resterende ejendomsavance, der svarer til den forholdsmæssige del af restgæl-

den, der er afstået, henholdsvis den forholdsmæssige del af restgælden, der er indfriet.

3) Ved sælgerens død.

4) Ved ophør af sælgerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10 eller selskabsskattelovens § 5,

stk. 7. Den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten efter reglerne i stk. 9.

Stk. 4.

Beskatning efter stk. 1 kan alene vælges for fortjeneste, der vedrører den del af den afstå-

ede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevende ægtefæl-

les erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevende

ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen af den udskudte ejendomsavance

er valgt fordelt over. Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel, forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe)

den del af den afståede ejendom, som udgør boligdel, ikke for anvendt erhvervsmæssigt.

Stk. 5.

Uanset stk. 4 anses udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste ejen-

dom eller dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, for erhvervsmæssig

virksomhed, når den bestemmende indflydelse i selskabet samtidig overdrages til erhververen af

ejendommen. Det er en betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 4.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der

direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne.

Stk. 6.

Den skattepligtige skal senest ved rettidig afgivelse af oplysninger, jf. skattekontrollovens

§ 2, for det indkomstår, hvori ejendommen er afstået, oplyse told- og skatteforvaltningen om valget

af beskatning efter stk. 1. Meddelelsen skal være vedlagt en kopi af det modtagne sælgerpantebrev

og en opgørelse af den skattepligtige fortjeneste, jf. § 6. Meddelelsen skal endvidere indeholde op-

lysning om den fortjeneste, der vælges medregnet i efterfølgende indkomstår, det årlige beløb og

antallet af år fortjenesten vælges medregnet over.

Stk. 7.

Er ejeren på tidspunktet for afståelsen af ejendommen skattepligtig til Danmark efter kil-

deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, og har denne hjemsted i et

land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bi-

stand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 er anvendelsen af stk. 1 be-

tinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende sikkerhed for den udskudte

beskatning efter stk. 1. Sikkerheden skal stå i passende forhold til skatten af den udskudte avance og

kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti

eller anden betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten

eller direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter ejeren efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af

nævnte overenskomst eller direktiv, skal den resterende udskudte ejendomsavance medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt.

Har ejeren hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet nævnt i 1. pkt.,

og flytter personen efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst eller direktiv,

frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Stk. 8.

Anvendelse af reglerne i stk. 1 er betinget af, at den faste ejendom ikke er beliggende i en

fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til

Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1

uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestem-

melserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan reglerne i stk. 1 dog anvendes, når den faste

ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. Det er en

betingelse, at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske

myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller

konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 9.

Den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten af ejendomsavance, der følger

af beskatningen efter stk. 3, nr. 4, når den skattepligtige er skattemæssigt hjemmehørende i et land,

der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller Grøn-

land udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bi-

stand i skattesager.

Stk. 10.

Ved henstand efter stk. 9 etableres en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat

af den udskudte ejendomsavance efter stk. 3.

Stk. 11.

For personer afdrages henstandsbeløbet i de resterende år af den periode, som beskatnin-

gen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres som skatteværdien af den ejendomsavance, som skulle

have været medregnet i det pågældende indkomstår. Skatteværdien beregnes efter reglerne for skat-

tepligtige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder dog helt eller del-

vist til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i kildeskattelovens §

73 B, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og for-

rentning af henstandssaldoen.

Stk. 12.

For selskaber m.v. afdrages henstandsbeløbet over de første 5 indkomståret efter skatte-

pligtsophøret med 1/5 af det henstandsbeløb, der udgjorde henstandssaldoen ved henstandssaldoens

etablering. Den resterende henstandssaldo forfalder helt eller delvist til betaling senest i de tilfælde,

der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i selskabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen.

Stk. 13.

Henstand er betinget af, at der gives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert

år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gi-

ves oplysninger om de forhold i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplys-

ning om i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Afgives op-

lysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står

på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskri-

delse af oplysningsfristen.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 6 i

lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 7, nr. 22, 2. pkt.,

ændres »10.000 kr. inden« til: »et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau)

inden«, »overstiger 10.000 kr.« ændres til: »overstiger grundbeløbet« og efter 2. pkt. indsættes som

nyt punktum:

»Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«

§3

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 5 i

lov nr. 1727 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 56, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, herunder

oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal dog opbevares i

5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør af § 22.«

§4

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.

622 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for personer, som uden for begrænset fart erhver-

ver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 3, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 2 eller 4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.

§5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-

ningsloven (udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe), som ændret ved § 5 i

lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Loven har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, jf. dog 2.

pkt. § 2, nr. 2, har virkning til og med indkomståret 2018.«

§6

I lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskat-

ningsloven og tinglysningsafgiftsloven (bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af

DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registre-

ringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat

m.v.) foretages følgende ændring:

§ 5

ophæves.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 4-6.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, har virkning for afståelse af fast ejendom, der sker den 1. januar 2020 eller senere.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1, har virkning for ydelser, der modtages fra og med den 1. januar 2019.

Stk. 5.

§ 4 har virkning fra og med indkomståret 2020.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

3.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

3.3. Opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

3.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

3.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

4.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

4.3. Opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

4.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

4.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2019, som regeringen og Dansk Folke-

parti indgik den 30. november 2018, der omhandler indførelse af en pantebrevsmodel. Forslaget

skal bidrage til at lette købers mulighed for at rejse den fornødne finansiering og dermed styrke mu-

lighederne for generationsskifte.

Herudover består lovforslaget af tre delelementer, som virker uafhængigt af hinanden, men som

medvirker til at fremme regeringens arbejde for aktivt at varetage Danmarks interesser gennem

dansk medlemskab af internationale organisationer og samtidig bidrager til, at Danmark er en stærk

og troværdig partner i multilaterale samarbejder.

På den baggrund foreslås det at forlænge perioden, som grundlaget for indberetninger vedrørende

finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares, at udvide sømandsfradraget til søfolk

om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, og at ændre virkningstidspunktet for udvidelsen

af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter. Endelig foreslås det at forhøje det

skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdoms-

bekæmpende arbejde.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Forslaget om indførelse af en pantebrevsmodel udmønter en del af aftalen om finansloven for 2019

indgået af regeringen med Dansk Folkeparti, hvorefter der for at skabe bedre muligheder for gene-

rationsskifte for unge landmænd skal indføres en pantebrevsmodel ved salg af blandt andet land-

brug, hvor op til 10 pct. af købssummen kan genanbringes i den solgte erhvervsejendom.

Den foreslåede sælgerpantebrevsmodel vil give sælgeren af en erhvervsejendom adgang til at ud-

skyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen (op til 10 pct. af afståelsessummen), når

der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev. Skatten vil dermed først skulle betales

over en periode på op til 10 år efter afståelsen i stedet for

–

som efter de almindelige regler

–

ved

afståelse af ejendommen.

For det andet foreslås det at forhøje det nuværende skattefrie bundfradrag på 10.000 kr. for ydelser

til personer fra godkendte fonde m.v., der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

For det tredje foreslås en forlængelse af den periode, som grundlaget for indberetningerne vedrø-

rende finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares. Forslaget har til formål, at de

danske opbevaringsregler bringes i overensstemmelse med de internationale standarder. Efter gæl-

dende ret udløber opbevaringsperioden 5 år efter udløbet af det år, indberetningen vedrører. Imid-

lertid skal grundlaget efter de internationale standarder opbevares i mindst 5 år regnet fra udløbet af

indberetningsfristen.

For det fjerde foreslås en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsk-

nings- og havundersøgelsesskibe. Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives som kommer-

ciel forretning og udsættes

–

på samme måde som andre dele af søfartssektoren

–

for hård konkur-

rence på verdensmarkedet. Forslaget skal derfor medvirke til, at skibsrederne kan nedsætte deres

lønomkostninger for i højere grad at kunne matche omkostningsniveauet for skibe, som er registre-

ret med hjemsted i tredjelande, og derved forbedre konkurrencepositionen for forsknings- og havun-

dersøgelsesskibe, som er registeret i Danmark eller andre EU/EØS-lande. Sømandsfradraget har ka-

rakter af at være statsstøtte til den maritime sektor. Reglerne er derfor udformet inden for rammerne

af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Da lovændringen således indebærer en

ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Kommissionen, inden den

kan træde i kraft.

For det femte foreslås en justering af virkningstidspunktet for den udvidelse af tonnageskatteordnin-

gen med en række specialskibsaktiviteter, der fandt sted ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, og

som ifølge denne lov skulle have haft virkning fra og med indkomståret 2016. Den foreslåede juste-

ring indebærer, at udvidelsen i stedet vil få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar

2017 eller senere. Baggrunden herfor er, at Kommissionen ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag

SA.45300 (2016/N)) har godkendt udvidelsen som forenelig med EU’s retningslinjer

for statsstøtte

til søtransportsektoren, idet Kommissionen dog i den forbindelse har forudsat, at udvidelsen alene

vil få virkning fra den 1. januar 2017.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes en sælger, der afstår en er-

hvervsejendom, af hele den eventuelle ejendomsavance, som afståelsen medfører, i afståelsesåret.

Beskatningen af avancen sker i afståelsesåret, uanset om køberen betaler købesummen kontant, eller

købesummen afdrages over en årrække, ved at køber udsteder en fordring til sælgeren (sælgerpante-

brev) i forbindelse med købet.

Ejendomsavance medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af ejen-

domsavancen sker der en værdiansættelse af sælgerpantebrevet til kursværdi svarende til handels-

værdien. Er sælgerpantebrevet i den forbindelse kursansat til f.eks. kurs 80, er der således givet et

kursnedslag på 20 procent. Dette kursnedslag beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, når gevin-

sten realiseres i takt med, at sælgerpantebrevet afdrages. Lider sælger tab på pantebrevet, f.eks. ved

købers konkurs, kan tabet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved salg af erhvervsejendomme vil sælger under visse betingelser have mulighed for at udskyde

beskatningen af ejendomsavancen ved at genanbringe avancen i en anden ejendom. Dette sker ved,

at anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom nedsættes med avancen på den solgte ejendom,

hvorved avancebeskatningen udskydes, indtil den nye ejendom sælges.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en sælgerpantebrevsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter sælgeren af

en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller en del af ejendomsavancen

med op til 10 pct. af afståelsessummen, når der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpante-

brev.

Forslaget indebærer, at sælger kan genanbringe hele eller en del af ejendomsavancen i et sælgerpan-

tebrev, hvorved en avance på op til 10 pct. af købesummen kan fordeles til beskatning i de efterføl-

gende op til 10 år fra afståelsen. Herved kan der udformes pantebrevsvilkår, således at skatten først

vil skulle betales i takt med, at pantebrevet afdrages i stedet for

–

som efter de almindelige regler

–

ved salget af ejendommen.

Det foreslås, at pantebrevet skal udstedes med en kursværdi, der mindst svarer til den ejendoms-

avance, der vælges udskudt, og at sælgerpantebrevets skal have en løbetid, der mindst svarer til den

periode, som beskatningen vælges fordelt over.

Endvidere foreslås det, at pantebrevsmodellen i hovedtræk udformes, så den gælder for de samme

ejendomme, som er omfattet af de gældende genanbringelsesregler i ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6 A. Reglerne er dog tilpasset den omstændighed, at sælger ikke, som ved de gældende reg-

ler, genanbringer avancen i en anden ejendom end den solgte.

Der skal således være tale om overdragelse af en erhvervsejendom, og ved en blandet benyttet ejen-

dom kan de foreslåede regler kun anvendes på avancen vedrørende den del af ejendommen, der an-

vendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Den del af ejendommen, som sælger eller dennes ægtefælle anvendte erhvervsmæssigt, skal også

anvendes erhvervsmæssigt i købers eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og der

kan kun ske genanbringelse i den del af købesummen, som vedrører den del af ejendommen, som af

køber benyttes erhvervsmæssigt.

Ved købers videresalg af ejendommen inden den udskudte ejendomsavance er beskattet, foreslås

det, at den resterende avance skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det

samme gælder, hvis sælger overdrager sælgerpantebrevet. Ved en delvis overdragelse af ejendom-

men eller sælgerpantebrevet udløses en forholdsmæssig beskatning. Tilsvarende gælder ifølge for-

slaget, hvis ejendommen i udskydelsesperioden helt eller delvist ikke længere anvendes erhvervs-

mæssigt.

Reglerne vil kunne benyttes af både personligt ejede virksomheder og selskaber m.v.

De gældende regler om genanbringelse gælder også under visse betingelser ejendomme i udlandet,

når det pågældende land er medlem af EU eller EØS. De foreslåede regler vil også kunne anvendes

ved salg af ejendomme i disse lande.

Ejere, der er begrænset skattepligtige af avance ved afståelse af fast ejendom her i landet, er omfat-

tet af de gældende regler om genanbringelse af ejendomsavancen i andre ejendomme. Begrænset

skattepligtige foreslås ligeledes at kunne anvende de foreslåede regler, hvis ejeren har hjemsted i et

land, der er medlem af EU eller EØS. I modsat fald skal anvendelsen af reglerne være betinget af, at

der stilles sikkerhed for skatten.

Ophører sælgers (dvs. ejeren af sælgerpantebrevet) skattepligt ved fraflytning til udlandet, og har

denne anvendt de foreslåede regler ved salg af en erhvervsejendom før fraflytningen, skal den ud-

skudte avance indtægtsføres i fraflytningsåret med ret til henstand, hvis fraflytningen sker til et

land, der er medlem af EU eller EØS.

2.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

2.2.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan en person fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis

formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, skattefrit modtage ydelser på op til

10.000 kr. inden for et kalenderår. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, med-

regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

Formålet med bestemmelsen er at skattefritage visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte

fonde m.v. til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.

2.2.2. Lovforslaget

Bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, blev oprindeligt fastsat til 5.000 kr. pr. kalenderår ved

indførelsen i 1987 og blev hævet til de nuværende 10.000 kr. fra den 1. januar 2000. Efter gældende

regler er fradragsgrænsen således fastholdt nominelt, hvilket betyder, at den reelle værdi af fradra-

get udhules over tid. Hvis de 10.000 kr. var blevet reguleret efter personskattelovens § 20 siden år

2000, ville bundfradraget have udgjort 14.600 kr. i 2019.

Det foreslås, at det skattefrie bundfradrag i ligningslovens § 7, nr. 22, for ydelser til personer fra

godkendte fonde m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, hæves fra

de nuværende 10.000 kr. til 14.600 kr. (2019-niveau) og fremadrettet reguleres efter personskattelo-

vens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen.

Formålet med forslaget er således at opjustere det skattefrie bundfradrag, hvis værdi er blevet udhu-

let siden indførelsen. Med forhøjelsen af bundfradraget til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-ni-

veau) og fremtidig regulering efter personskattelovens § 20 føres fradraget op på et niveau, som re-

geringen finder passende og rimeligt bl.a. henset til baggrunden for skattefritagelsen, ligesom fra-

dragsgrænsen fremover vil følge indkomstudviklingen i lighed med en række andre beløb i skatte-

lovgivningen.

2.3. Ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret udløber den periode, grundlaget for indberetning af oplysninger om finansielle

konti med tilknytning til udlandet skal opbevares, 5 år efter udløbet af det år, indberetningen vedrø-

rer. Imidlertid skal grundlaget efter de internationale standarder opbevares i mindst 5 år regnet fra

udløbet af indberetningsfristen. Da indberetningen vedrører kalenderåret, udløber opbevaringsperio-

den efter gældende ret ved udgangen af det femte år efter det kalenderår, der er indberettet om. Da

indberetningsfristen er den 1. maj i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, vil opbeva-

ringsperioden efter de internationale standarder først udløbe den 1. maj i det sjette år efter udløbet

af det kalenderår, der er indberettet om.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at de danske regler bringes i overensstemmelse med de internationale standarder. Det

foreslås således, at grundlaget for indberetningen af finansielle konti med tilknytning til udlandet

skal opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen.

De oplysninger, opbevaringsreglen omhandler, omfatter personoplysninger, som er reguleret i data-

beskyttelsesforordningen. Databeskyttelsesforordningen indeholder ikke nogen specifikke frister

for, hvornår personoplysninger skal slettes, men det følger af forordningens artikel 5, stk. 1, litra c,

at personoplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i

forhold til de formål, hvortil de behandles. I tilknytning hertil er det nævnt i betragtning nr. 39 i for-

ordningens præambel, at det skal sikres, at perioden for opbevaringen af personoplysninger ikke er

længere end strengt nødvendigt. Dette vurderes at være opfyldt. Oplysningerne skal sætte Skattefor-

valtningen i stand til at kontrollere de finansielle institutters opfyldelse af pligterne til identifikation

og indberetning af finansielle konti, og kravet om opbevaring af oplysningerne i 5 år efter udløbet

af indberetningsfristen går ikke videre, end dette formål tilsiger.

2.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

2.4.1. Gældende ret

Sømandsfradraget har karakter af at være en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Reg-

lerne om sømandsfradrag er derfor udformet i overensstemmelse med EU’s retningslinjer for stats-

støtte til søtransportsektoren (2004/C13/03).

Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan personer, som uden for begrænset fart erhverver

lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr.

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved danske og udenlandske skibe forstås

–

i relation

til sømandsfradraget

–

skibe, der er registeret med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS-

medlemsstat, og som har en bruttotonnage på 20 t eller derover. Har skibet en bruttotonnage på 500

tons eller derover, udgør fradraget 105.000 kr.

Det er yderligere en betingelse for at anvende sømandsfradraget, at skibet udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods.

Det følger af praksis, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke udelukkende anvendes til er-

hvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og at søfolkene, der arbejder om bord på disse

skibe, derfor ikke er berettiget til at foretage sømandsfradrag.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havun-

dersøgelsesskibe, således at disse søfolk sidestilles med søfolk, som arbejder om bord på traditio-

nelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer

eller gods. Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og har

mange ligheder med traditionelle fragtskibe, idet skibene er omfattet af de samme regler, som f.eks.

den maritime arbejdskonvention (MLC), og skal leve op til de samme internationale standarder,

som bl.a. fastsættes af FN og EU. Hertil kommer, at forsknings- og havundersøgelsesskibe

–

på

samme måde som øvrige dele af søtransportsektoren

–

udsættes for hård international konkurrence

med risiko for udflagning til tredjelande.

Da den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget indebærer en ændring af en bestående statsstøtte-

ordning, skal ændringen godkendes af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

2.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række special-

skibsaktiviteter

2.5.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev tonnageskatteordningen udvidet til at omfatte en række

aktiviteter, der typisk udøves af rederier med specialskibe. Udvidelsen skal ifølge loven have virk-

ning fra og med indkomståret 2016 og vil sammen med de øvrige ændringer i loven blive sat i kraft

af skatteministeren, når den er godkendt af Kommissionen.

Der blev ikke samtidig med udvidelsen af tonnageskatteordningen gennemført en tilsvarende udvi-

delse af nettolønsordningen for søfolk (DIS-ordningen). Da DIS-ordningen som udgangspunkt

–

hvis de nærmere betingelser i sømandsbeskatningsloven i øvrigt er opfyldt

–

kan anvendes af rede-

rier med aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, blev der derfor ved æn-

dringsloven indsat en særlig undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven. Denne bestem-

melse indebærer, at rederier med de specialskibsaktiviteter, der fik adgang til tonnageskatteordnin-

gen, ikke fik mulighed for at anvende DIS-ordningen for de beskæftigede søfolk. Som følge af sam-

menhængen med udvidelsen af tonnageskatteordningen, skal undtagelsesbestemmelsen ifølge loven

også have virkning fra og med indkomståret 2016.

Ved lov nr. 359 af 29. april 2018 blev DIS-ordningen imidlertid udvidet, så søfolk, der arbejder om

bord på skibe med de nævnte specialskibsaktiviteter, fremadrettet også kan omfattes af ordningen.

Denne udvidelse skal ifølge loven have virkning fra og med indkomståret 2019 og vil blive sat i

kraft af skatteministeren, når den er godkendt af Kommissionen.

Som følge af udvidelsen af DIS-ordningen blev virkningstidspunktet for den ovenfor omtalte sær-

lige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven samtidig ændret, så undtagelsesbestem-

melsen alene finder anvendelse fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Fra

og med indkomståret 2019 vil både tonnageskatteordningen og DIS-ordningen således kunne an-

vendes af rederier med de omhandlede specialskibsaktiviteter.

2.5.2. Lovforslaget

Kommissionen har ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA.45300 (2016/N)) godkendt den oven-

for nævnte udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter som forenelig

med EU’s retningslinjer

for statsstøtte til søtransportsektoren. Kommissionen har dog i den forbin-

delse forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017.

For at udvidelsen af tonnageskatteordningen kan sættes i kraft af skatteministeren, er det derfor

nødvendigt først at ændre virkningstidspunktbestemmelsen i lov nr. 1886 af 29. december 2015, så

bestemmelsen bringes i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Det foreslås derfor at ændre virkningstidspunktet for den nævnte udvidelse, så udvidelsen vil få

virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Når den foreslåede ændring

er vedtaget, vil skatteministeren hurtigst muligt herefter sætte reglerne om udvidelsen i kraft ved

udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse.

Det foreslås på samme baggrund at ændre virkningstidspunktet som fastsat i lov nr. 359 af 29. april

2018 for den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven, der blev indført ved lov

nr. 1886 af 29. december 2015, så undtagelsesbestemmelsen vil have virkning fra og med ind-

komstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, og til og med indkomståret 2018.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

Forslaget om at indføre en sælgerpantebrevsmodel vurderes at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på 25 mio. kr. årligt opgjort i varig virkning. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes min-

dreprovenuet at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt opgjort i varig virkning. Da modellen medfører en

skatteudskydelse, vil mindreprovenuet være noget større i de første år.

Det er i provenuvurderingen lagt til grund, at den foreslåede sælgerpantebrevsmodel primært vil

finde anvendelse i forbindelse med handler med større landbrug, mens ordningen kun skønnes at

ville finde anvendelse relativt sjældent i forhold til mindre landbrug og andre typer af erhvervsejen-

domme. Samlet set lægges det til grund, at ejendomme med en samlet købesum på ca. 4 mia. kr. år-

ligt vil blive overdraget med anvendelse af modellen. De samlede avancer antages beregningstek-

nisk at udgøre ca. 50 pct., og at modellen samlet set vil indebære, at avancebeskatning for ca. 1 mia.

kr. årligt vil blive udskudt i op til 10 år.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning i alt

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd

Fi-

Va- nans-

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

rigt

år

2019

0 -90 -80 -70 -60 -55 -45 -25

-70

-60

-55

-45

-40

-35

-15

Forslaget indebærer en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning. Forslaget har

ikke provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Forslagets implementeringskonsekvenser for det offentlige vil blive konkretiseret i forbindelse med

lovforslagets fremsættelse.

3.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af skattefrit bundfradrag for ydelser fra godkendte

fonde m.v., skønnes ikke at have nogen umiddelbar provenuvirkning, da ydelserne i praksis er ind-

rettet efter det gældende maksimumsbeløb. Under forudsætning af, at de samlede udbetalinger fra

de godkendte fonde er uændrede, men med forslaget blot fordeler sig anderledes, er der ligeledes

ingen virkning efter tilbageløb og adfærd.

Der er ingen umiddelbar provenuvirkning for kommuner og regioner.

Der skønnes at være ca. 1.000-2.000 personer årligt, der får ydelser på maksimumsbeløbet.

Det skattefrie bundfradrag har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og derfor

ikke indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for det offent-

lige.

3.3. Opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til ud-

landet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske eller implementeringskonsekven-

ser for det offentlige.

3.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

Den del af forslaget, som vedrører udvidelsen af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord

på forsknings- og havundersøgelsesskibe, skønnes at medføre et ikke nævneværdigt årligt mindre-

provenu. Sømandsfradragssatserne reguleres ikke, og værdien af fradragene er derfor faldende over

tid. Udvidelsen af sømandsfradraget medfører en ændring af en eksisterende skatteudgift.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommuner og regio-

ner.

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for det offentlige.

3.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række special-

skibsaktiviteter

Den ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 vedtagne udvidelse af tonnageskatteordningen med en

række specialskibsaktiviteter vurderedes i forarbejderne til loven at ville medføre et ikke nævnevær-

digt mindreprovenu set over en årrække, jf. lovforslag nr. L 16, FT 2015-16.

Forslaget om en ændring af virkningstidspunktet for loven, så udvidelsen først får virkning for ind-

komstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, vurderes på den baggrund ikke at have næv-

neværdige provenumæssige konsekvenser og vil dermed ikke forøge den skatteudgift, der er for-

bundet med udvidelsen.

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget samlet set medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget

er beskrevet nedenfor.

4.1. Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel

Med indførelsen af en sælgerpantebrevsmodel får sælger af erhvervsejendomme, herunder land-

brug, et skattemæssigt incitament til at geninvestere en del af den opnåede ejendomsavance i et sæl-

gerpantebrev i ejendommen. Herved bliver det lettere for køber at rejse den nødvendige finansiering

til overtagelse af ejendommen, hvilket vil lette muligheden for ejerskifte af bl.a. landbrugsvirksom-

hed.

4.2. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

4.3. Opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finansielle konti med tilknytning til ud-

landet

Den del af lovforslaget, der vedrører opbevaringsperioden for grundlaget for indberetning af finan-

sielle konti med tilknytning til udlandet, vil have administrative konsekvenser for finansielle insti-

tutter, som fører finansielle konti, og som sletter andre oplysninger før udløbet af den periode,

grundlaget for indberetningen af finansielle konti med tilknytning til udlandet skal opbevares. Dette

skyldes, at de vil skulle holde grundlaget for indberetningen af finansielle konti med tilknytning til

udlandet adskilt fra øvrige oplysninger i forbindelse med sletning af oplysninger. For disse virk-

somheder betyder dette en merbyrde, som dog må antages at være af begrænset omfang.

4.4. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

Den del af lovforslaget, som vedrører sømandsfradraget, vurderes overordnet at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, idet det foreslås at udvide sømandsfradraget til søfolk om bord på

forsknings- og havundersøgelsesskibe. Skibsrederne vil dermed kunne nedsætte deres lønomkost-

ninger til disse søfolk og blive mere konkurrencedygtige. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan ikke kvantificeres nærmere.

4.5. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række special-

skibsaktiviteter

Lovforslaget vil ikke indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

De foreslåede regler om indførelse af en sælgerpantebrevsmodel finder også anvendelse, når den

faste ejendom er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland, hvis

ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskat-

telovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det

er en betingelse, at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de dan-

ske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst

eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Forslaget vurderes på dette grundlag at være i overensstemmelse med EU-retten.

Både sømandsfradraget og tonnageskatteordningen udgør statsstøtte i henhold til artikel 107 i Trak-

taten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten).

Det eksisterende sømandsfradrag er godkendt af Kommissionen som forenelig statsstøtte. Da lov-

ændringen således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godken-

des af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Udvidelsen af sømandsfradraget med forsknings- og havundersøgelsesskibe vurderes ikke at have et

væsentligt omfang, idet udvidelsen alene skønnes at omfatte et mindre antal skibe. Udvidelsen vur-

deres derfor at påvirke konkurrence og samhandel mellem medlemsstaterne i mindre grad. Det for-

ventes således, at udvidelsen af sømandsfradraget kan godkendes i henhold til EU’s retningslinjer

for statsstøtte til søtransportsektoren

–

evt. i sammenhæng med en analog anvendelse af EUF-Trak-

tens artikel 107, stk. 3, litra c, som foreskriver, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervs-

grene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider

mod den fælles interesse, kan være forenelig med det indre marked.

Kommissionen har ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA.45300 (2016/N)) godkendt den udvi-

delse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der fandt sted ved lov nr.

1886 af 29. december 2015, som forenelig med EU’s

retningslinjer for statsstøtte til søtransportsek-

toren. Kommissionen har dog i den forbindelse forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den

1. januar 2017. Godkendelsen af udvidelsen og af den samlede danske tonnageskatteordning er be-

grænset til en periode på 10 år, der løber fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2026. Kom-

missionen har endnu ikke godkendt den udvidelse af DIS-ordningen, der fandt sted ved lov nr. 359

af 29. april 2018.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [20. februar 2019 til den 20. marts] 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederifor-

ening, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vind-

mølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Metal, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Universite-

ter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FH, Finans

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring

& Pension, FSR - danske revisorer, HK-Privat, HOFOR, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark,

Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Sam-

virke, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMV-

danmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen og Vindmølleindustrien.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Pantebrevsmodellen skønnes

at medføre et mindreprovenu

på 70 mio. kr. i 2020, 60 mio.

kr. i 2021 og 55 mio. kr. i

2022 og varigt 15 mio. kr.

Forslagets implementerings-

konsekvenser for det offent-

lige vil vedrørende pante-

brevsmodellen blive konkre-

tiseret i forbindelse med lov-

forslagets fremsættelse. Den

øvrige del af lovforslaget

skønnes ikke at have nævne-

værdige konsekvenser.

Ingen nævneværdige.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Indførelse af en pantebrevsmo-

del indebærer, at sælger af er-

hvervsejendomme får et incita-

ment til at geninvestere en del

af den opnåede avance i ejen-

dommen. Herved bliver det let-

tere for køber at rejse den nød-

vendige finansiering til overta-

gelse af ejendommen, hvilket

vil lette muligheden for ejer-

skifte.

Den del af lovforslaget, som

vedrører sømandsfradraget,

vurderes overordnet at have po-

sitive erhvervsøkonomiske

konsekvenser, idet udvidelsen

af sømandsfradraget vil gøre

det muligt for rederierne at

nedsætte deres lønomkostnin-

ger og dermed blive mere kon-

kurrencedygtige.

Ingen.

Den del af lovforslaget, som

vedrører opbevaringsperioden

for grundlaget for indberet-

ning af finansielle konti med

tilknytning til udlandet, med-

fører en begrænset merbyrde

til udskydelse af sletning af

data, som følge af udvidelse

af opbevaringsperioden.

Ingen.

Forslaget om indførelse af en sælgerpantebrevsmodel finder

også anvendelse, når den faste ejendom er beliggende i en stat,

der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland, hvis

ejeren på afståelsestidspunktet er fuldt skattepligtig til Danmark

uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne

eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en DBO, hvis

der udveksles oplysninger med de danske myndigheder efter en

DBO m.v. Forslaget vurderes på dette grundlag at være i over-

ensstemmelse med EU-retten.

Det eksisterende sømandsfradrag er godkendt af Kommissionen

som forenelig statsstøtte. Da den foreslåede udvidelse af sø-

mandsfradraget således indebærer en ændring af en bestående

statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Kommissio-

nen, inden den kan træde i kraft.

I forbindelse med Kommissionens godkendelse af udvidelsen af

tonnageskatteordningen med en række specialskibe, er det ble-

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

vet forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. ja-

nuar 2017. Godkendelsen af udvidelsen og af den samlede dan-

ske tonnageskatteordning er begrænset til en periode på 10 år,

der løber fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2026.

[Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering]

/[Går videre end minimums-

krav i EU-regulering] (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes en sælger, der afstår en er-

hvervsejendom, af hele den eventuelle ejendomsavance, som afståelsen medfører, i afståelsesåret.

Beskatningen af avancen sker i afståelsesåret, uanset om køberen betaler købesummen kontant, eller

købesummen afdrages over en årrække, ved at køber udsteder en fordring til sælgeren (sælgerpante-

brev) i forbindelse med købet.

Der foreslås, jf. forslaget til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, indført en sælgerpantebrevs-

model, hvorefter sælgeren af en erhvervsejendom kan vælge at udskyde beskatningen af hele eller

en del af ejendomsavancen, når der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev.

stk. 1

foreslås det, at afstår den skattepligtige en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med

undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, og er der ved afståelsen modtaget vederlag i form

af en fordring mod erhververen med sikkerhed i den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan

den skattepligtige, i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af ejendommen efter § 6, vælge,

at fortjenesten beskattes med lige store beløb i de op til 10 nærmest efterfølgende indkomstår.

Sælgerpantebrevet skal have tinglyst pant i ejendommen. Ved ejendomme i udlandet lægges vægt

på, om der er foretaget de sikringsakter, som i det pågældende land er sædvanlige ved sikkerhed i

fast ejendom.

Det foreslås dog, at overdragelse af ejendomme i hovedaktionærforhold eller mellem koncernfor-

bundne parter ikke omfattes af de foreslåede regler. I disse tilfælde vil der ikke være tale om et ge-

nerationsskifte, når det reelt er den samme ejerkreds, der ejer ejendommen, før og efter overdragel-

sen.

Der foreslås derfor, at reglerne ikke skal gælde ved overdragelse mellem parter, der er forbundne

som anført i ligningslovens § 2. Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgø-

rende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at

de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

stk. 2

foreslås det, at den del af fortjenesten, der vælges beskattet efter de foreslåede regler, ikke

kan overstige 10 pct. af den kontante afståelsessum for ejendommen.

Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant værdi på mindst det beløb, som vælges udskudt og

have en løbetid, der mindst svarer til den periode, som beskatningen er valgt fordelt over, og afdrag

på hovedstolen må ikke forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb. Herved vil den udskudte

avance i hele udskydelsesperioden kunne anses for at være finansieret af et sælgerpantebrev.

Samspillet mellem beskatningen af den udskudte ejendomsavance og beskatningen efter kursge-

vinstloven af de løbende afdrag på sælgerpantebrevet er beskrevet nedenfor. Forslaget berører ikke

beskatningen efter kursgevinstloven.

Ifølge gældende regler skal et sælgerpantebrev ved opgørelsen af sælgers ejendomsavance kursan-

sættes til handelsværdien. Er pantebrevets kursværdi f.eks. ansat til kurs 80, skal kursnedslaget på

20 procent efter gældende regler beskattes hos sælger, dvs. kreditor ifølge sælgerpantebrevet, efter

reglerne i kursgevinstloven i takt med, at pantebrevet afdrages.

De foreslåede regler muliggør, at beskatningen af avancen kan ske løbende over op til 10 år. Par-

terne vil inden for de anførte betingelser kunne udforme pantebrevsvilkårene, så f.eks. størrelsen af

de årlige afdrag kan tilpasses sælgerens likviditetsbehov i forbindelse med den løbende beskatning

af den udskudte ejendomsavance.

Eksempel 1

En ejendom er afstået for en kontant afståelsessum på 30 mio. kr., og sælgers ejendomsavance ud-

gør 5 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 5 mio. kr., som ved opgørel-

sen af ejendomsavancen er kursansat til kurs 80. Den del af ejendomsavancen, som kan udskydes,

kan ikke overstige dels sælgerpantebrevets kursværdi, hvilket vil sige 4 mio. kr., dels 10 pct. af den

kontante afståelsessum, hvilket vil sige 3 mio. kr. Beskatningen af 3 mio. kr. kan dermed udskydes,

mens 2 mio. kr. af avancen skal beskattes i salgsåret.

Sælgerpantebrevet skal afdrages over 10 år med 500.000 kr. årligt. Ved hvert årlige afdrag på

500.000 kr. skal 20 pct. af afdraget (100.000 kr.) som hidtil beskattes som kursgevinst hos kreditor

(sælger) efter reglerne i kursgevinstloven. Endvidere skal sælgeren efter forslaget medregne

300.000 årligt som udskudt ejendomsavance.

Ved eventuel afståelse af sælgerpantebrevet, jf. forslaget til

stk. 3

nedenfor, skal en eventuel reste-

rende udskudt avance medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som ejendoms-

avance i afståelsesåret. Det samme gælder ved en (ekstraordinær) indfrielse af sælgerpantebrevet.

Sælger skal medregne den udskudte avance i de indkomstår, som beskatningen er valgt fordelt på,

uanset om der sker betaling på pantebrevet. Men konstateres der tab på fordringen, vil tabet uændret

være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Eksempel 2

Der er som i eksemplet ovenfor udstedt et sælgerpantebrev på 5 mio. kr. Ved hvert årlige afdrag på

500.000 kr., skal 20 pct. af afdraget (100.000 kr.) som hidtil beskattes efter reglerne i kursgevinstlo-

ven. Endvidere skal sælgeren som nævnt årligt medregne 300.000 som udskudt ejendomsavance.

Køberen bliver nødlidende ultimo år 8 og betaler ikke afdrag i år 9 og 10. Sælgeren skal fortsat

medregne den udskudte avance for år 9 og 10 på i alt 600.000. Bortfalder f.eks. 75 pct. af restgæl-

den på 1 mio. kr. eksempelvis som led i en tvangsakkord i konkurs, vil sælger have fradragsret for

750.000 kr. i akkordåret, der vil være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Overdrages ejendommen til fx et nærtstående familiemedlem, vil kurstabet på sælgerpantebrevet

dog ikke være fradragsberettiget, idet der ikke er fradragsret for tab på sådanne fordringer, jf. kurs-

gevinstlovens § 14, stk. 2.

Afstås sælgerpantebrevet i løbetiden, skal den resterende udskudte ejendomsavance medregnes i af-

ståelsesåret, og en gevinst eller et tab på pantebrevet vil være skattepligtig henholdsvis fradragsbe-

rettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Ved ophør af ejerens skattepligt her til landet skal sælgerpantebrevet som hidtil efter gældende reg-

ler som udgangspunkt anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret ef-

ter reglerne i kursgevinstlovens § 37 for personer og selskabsskattelovens § 5, stk. 7, for selskaber

m.v.

Beskatningen af den udskudte ejendomsavance er ifølge forslaget ikke omfattet af kursgevinstlo-

vens § 37 og selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Beskatning af en eventuel resterende ejendomsavance

vil ske ved ophør af skattepligt i forbindelse med fraflytning, jf. forslaget til

stk. 3, nr. 4.

Der kan

opnås henstand med betaling af skatten efter reglerne i forslaget til

stk. 9.

stk. 3

foreslås regler om, i hvilke tilfælde den udskudte ejendomsavance skal medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst på et tidligere tidspunkt end den valgte periode på op til 10 år.

I de anførte tilfælde anses forudsætningen for anvendelse af reglerne for bortfaldet, hvorfor det fo-

reslås, at den udskudte avance helt eller delvist skal komme til beskatning.

stk. 3, nr. 1,

foreslås det, at en eventuel resterende udskudt ejendomsavance helt eller delvist skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved hel eller delvis overdragelse af ejen-

dommen, eller hvis ejendommen helt eller delvist ikke længere anvendes erhvervsmæssigt. Beløbet

opgøres som den andel af den resterende ejendomsavance, der forholdsmæssigt svarer til forholdet

mellem handelsværdien af den del af ejendommen, der er afstået henholdsvis ikke længere anven-

des erhvervsmæssigt, og hele ejendommens handelsværdi umiddelbart før overdragelsen henholds-

vis den ændrede anvendelse.

Der vil f.eks. være tale om ændret anvendelse, der vil medføre beskatning, hvis ejendommen helt

eller delvist udlejes i pantebrevets løbetid.

stk. 3, nr. 2,

foreslås det, at eventuel resterende udskudt ejendomsavance helt eller delvist skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved hel eller delvis afståelse eller indfri-

else af sælgerpantebrevet. I disse tilfælde opgøres beløbet som den andel af den resterende ejen-

domsavance, der svarer til den forholdsmæssige del af restgælden på sælgerpantebrevet, der er ind-

friet henholdsvis den forholdsmæssige del af sælgerpantebrevet, der er afstået.

stk. 3, nr. 3,

foreslås det, at eventuel resterende udskudt ejendomsavance medregnes ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst ved sælgerens død. Dette gælder uanset boets behandlingsform.

stk. 3, nr. 4,

foreslås det, at eventuel resterende udskudt ejendomsavance medregnes ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst ved ophør af ejerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10 eller

ved ophør af et selskabs skattepligt eller selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Det foreslås, at ejeren i

disse tilfælde skal have adgang til henstand med mulighed for at afdrage skatten over en periode ef-

ter reglerne i forslaget til

stk. 9.

stk. 4

foreslås en afgrænsning af den ejendomsavance, som de foreslåede regler skal kunne anven-

des på. Reglerne vil kunne vælges for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom,

som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevede ægtefælles erhvervsvirk-

somhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevede ægtefælles er-

hvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen er valgt fordelt over.

Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses

den del af den afståede ejendom, som udgør bolig, ikke for anvendt erhvervsmæssigt.

For så vidt angår tilfælde, hvor ejendommen er udlejet til et af ejeren behersket selskab, foreslås det

stk. 5,

at udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægte-

fælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, anses for erhvervsmæssig virksomhed,

svarende til de gældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5.

Det er en betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 4. Ved bestem-

mende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte el-

ler indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Da de anførte betingelser også skal gælde køberen, skal adgangen til at udskyde ejendomsavancen

ved sådanne udlejningsejendomme være betinget af, at den bestemmende indflydelse i selskabet

samtidig overdrages til erhververen af ejendommen.

Det foreslås i

stk. 6,

at en sælger, der vælger at anvende de foreslåede regler, skal meddele dette til

Skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig afgivelse af oplysninger, jf. skattekontrollovens §

2 for det indkomstår, hvori ejendommen er afstået. Meddelelsen skal være vedlagt en kopi af det

modtagne sælgerpantebrev og en opgørelse af den skattepligtige ejendomsavance. Meddelelsen skal

endvidere indeholde oplysning om den fortjeneste, der vælges medregnet i efterfølgende ind-

komstår, det årlige beløb og antallet af år fortjenesten vælges medregnet over.

stk. 7

foreslås regler for, hvorledes begrænset skattepligtige skal kunne anvende de foreslåede reg-

ler. Det foreslås, at hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskat-

telovens § 2, stk. 1, nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, og har denne hjemsted i et land, der

ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skat-

tesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, skal udskydelse af beskatningen efter

forslaget til § 6 D, stk. 1, være betinget af, at der over for skatteforvaltningen stilles betryggende

sikkerhed for den udskudte beskatning. Sikkerheden skal stå i passende forhold til skatten af den

udskudte avance og kan stilles i form af aktier og obligationer, der er optaget til handel på et regule-

ret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af ovennævnte overenskomst eller direktiv, og flytter

ejeren efterfølgende til et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, bortfalder

henstanden ifølge forslaget, medmindre der stilles betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et

land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, og flytter ejeren efterfølgende til et

land, der er omfattet af overenskomsten eller direktivet, foreslås det, at den stillede sikkerhed skal

frigives efter anmodning.

stk. 8

foreslås det, hvorledes reglerne finder anvendelse på udenlandske ejendomme. Som ud-

gangspunkt er anvendelse af reglerne om udskydelse af beskatningen betinget af, at den faste ejen-

dom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, sel-

skabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed

stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverens-

komst, vil reglerne dog ifølge forslaget kunne anvendes, når den faste ejendom er beliggende i en

stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland, forudsat at den fremmede stat, Færø-

erne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt

indgået aftale om bistand i skattesager.

stk. 9

foreslås det, at den skattepligtige kan få henstand med betaling af skatten af ejendoms-

avance, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4. Det er en betingelse, at den skattepligtige er

skattemæssig hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når

den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder ef-

ter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller

en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Henstanden gives i form af en afdragsord-

ning.

I stk.

foreslås det, at der ved henstand skal etableres en henstandssaldo, der udgøres af den be-

regnede skat af den udskudte ejendomsavance, der er medregnet efter stk. 3, nr. 4.

stk. 11

foreslås det, at personer skal afdrage henstandsbeløbet i de resterende år af den periode,

som beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres som skatteværdien af den ejendoms-

avance, som skulle have været medregnet i det pågældende indkomstår. Skatteværdien beregnes ef-

ter reglerne for skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfal-

der dog helt eller delvist til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.

Reglerne i kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen

for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen. Dette svarer til de almindeligt gældende

regler for personers betaling og forrentning ved henstand med exitskat.

stk. 12

foreslås det, at selskaber m.v. skal afdrage henstandsbeløbet over de første 5 indkomstår

efter skattepligtsophøret med 1/5 af det henstandsbeløb, der udgjorde henstandssaldoen ved hen-

standssaldoens etablering. Dog forfalder den resterende henstandssaldo helt eller delvist til betaling

senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.

Endvidere foreslås det, at reglerne i selskabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anven-

delse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen. Dette svarer

til de almindeligt gældende regler for selskabers betaling og forrentning ved henstand med exitskat.

stk. 13

foreslås det, at henstand er betinget af, at der gives oplysninger efter skattekontrollovens §

2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger

skal der gives oplysninger om de forhold i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet,

og oplysning om i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Af-

gives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb,

der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse

af oplysningsfristen.

Dette svarer til de almindeligt gældende betingelser for personer og selskabers oplysningsforpligtel-

ser ved henstand med exitskat efter kildeskatteloven henholdsvis selskabsskatteloven.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan der fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis formål er

at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, skattefrit modtages ydelser på op til 10.000 kr.

inden for et kalenderår. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes til den

skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr. Årets ydelser fra forskel-

lige fonde, stiftelser og foreninger m.v. sammenlægges som udgangspunkt ikke, dvs. en person kan

skattefrit modtage ydelser på i alt mere end 10.000 kr. inden for et kalenderår, når ydelserne fra den

enkelte fond m.v. ikke overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår.

Det foreslås ved ændring af ligningslovens § 7, nr. 22, at det skattefrie bundfradrag i ligningslovens

§ 7, nr. 22, forhøjes til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), der reguleres efter personskatte-

lovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen. Det indebærer, at bundfradraget i 2019 efter for-

slaget vil være 14.600 kr.

Regulering efter personskattelovens § 20 sker ved, at bundfradraget, der i lovgivningen er fastsat

som et grundbeløb angivet i 2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal for det

aktuelle år i forhold til niveau 100,0 for 2010. Bundfradraget fastsættes således som et grundbeløb

på 13.000 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 14.600 kr. i 2019.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed er indberet-

ningspligtig efter loven, opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder op-

lysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning skal indberettes. Opbevaringen skal ske efter

bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, skal regnskabsmaterialet opbevares i 5 år fra udgangen af det

regnskabsår, materialet vedrører.

OECD’s fælles indberetningsstandard

kræver, at jurisdiktionerne har regler om, at de indberettende

finansielle institutter skal føre fortegnelser over, hvilke foranstaltninger de har foretaget, og over de

beviser, der har været benyttet i forbindelse med udførelsen af due diligence-procedurerne til identi-

fikation af indberetningspligtige finansielle konti efter standarden. Sådanne fortegnelser skal være

til rådighed i en tilstrækkelig lang periode og under alle omstændigheder i en periode på mindst 5 år

efter udløbet af den frist, inden for hvilken det indberettende finansielle institut skal indberette de

oplysninger, der skal indberettes i henhold til standarden.

Dette fremgår af pkt. 7 i OECD’s kom-

mentarer til sektion IX i den fælles indberetningsstandard, offentliggjort i ”Standard

for Automatic

Exchange of Financial Account Information in Tax Matters”.

Efter OECD’s standard skal det

materiale, der ligger til grundlag for indberetningen, herunder de

due diligence-procedurer, der har været gennemført for at identificere de finansielle konti, som skal

indberettes, således opbevares i 5 år fra udløbet af indberetningsfristen. Efter § 107 i bekendtgørelse

nr. 1316 af 20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknyt-

ning til udlandet er indberetningsfristen den 1. maj i året efter det kalenderår, indberetningen vedrø-

rer. Er den 1. maj en lørdag, søndag eller helligdag, er fristen den nærmest følgende hverdag.

F.eks. var fristen for indberetningen vedrørende kalenderåret 2016 den 1. maj 2017. Dermed skal

opbevaringsfristen for grundlaget for indberetningen efter OECD’s standard tidligst udløbe den 1.

maj 2022.

Efter de danske regler udløber opbevaringsfristen 5 år efter udløbet af det regnskabsår, materialet

vedrører. Har det indberettende finansielle institut kalenderåret som regnskabsår, indebærer det, at

opbevaringsperioden for f.eks. grundlaget for indberetningen vedrørende kalenderåret 2016 udløber

den 31. december 2021.

I forbindelse med en gennemgang af den danske implementering af OECD’s fælles indberetnings-

standard har Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes på

denne baggrund påtalt, at den danske lovgivning vedrørende opbevaringsfristen ikke lever op til

OECD’s standard.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt 3. pkt. i skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, hvorefter

grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af skatteindberet-

ningslovens § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetnings-

pligtig, skal opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør

af skatteindberetningslovens § 22.

Skatteindberetningslovens § 22 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 769 af 25. juni 2014 om identi-

fikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 1316 af

20. november 2015 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlan-

det.

Efter forslaget skal det materiale, der har dannet grundlaget for indberetningen efter disse to be-

kendtgørelser, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning skal indberettes, op-

bevares i mindst 5 år efter udløbet af indberetningsfristen efter bekendtgørelserne. Fristen er den 1.

maj i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er den 1. maj en lørdag, søndag eller hellig-

dag, er fristen den nærmest følgende hverdag. Tilsvarende skal det materiale, der har dannet grund-

lag for afgørelsen af, om en given finansiel konto er indberetningspligtig, opbevares i samme peri-

ode. Dette materiale dækker over det, der er anvendt ved procedurerne til identifikation af indberet-

ningspligtige konti efter bekendtgørelserne.

Ændringerne sikrer, at Danmark lever op til de internationale standarder på området.

Til § 4

Til nr. 1

Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan søfolk, som uden for begrænset fart erhverver løn-

indkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr.

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved et dansk skib forstås som udgangspunkt et skib, der er registreret med hjemsted her i landet

med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig be-

fordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, jf.

sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Ved et udenlandsk skib forstås et skib med en brutto-

tonnage på 20 ton eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passa-

gerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og som ikke anses

for et dansk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Herudover finder sømandsfradraget anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder

sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ved arbejde om bord på skibe og installatio-

ner, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf.

sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 4.

Det er i medfør af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 5, en betingelse for at anvende sømandsfra-

draget, at fartøjet eller installationen, som arbejdet udføres om bord på, er registeret med hjemsted i

Danmark eller en anden EU-/EØS-medlemsstat.

Har skibet en bruttotonnage på 500 tons eller derover, udgør fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog

ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf.

sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Det forhøjede sømandsfradrag finder heller ikke anvendelse

ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.

Det er en betingelse for sømandsfradrag, herunder det forhøjede sømandsfradrag, at forhyringsvil-

kårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbe-

skatningslovens § 3, stk. 3. Sømandsfradraget træder i stedet for andre lønmodtagerfradrag, som

f.eks. fradrag for fagforeningskontingent, A-kassebidrag og befordring. Endvidere kan søfolk, som

kan foretage sømandsfradrag, ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbin-

delse med arbejdet efter ligningslovens § 9 A, stk. 1-9, jf. sømandsbeskatningslovens § 4.

Det er fastslået af Højesteret i SKM2009.99.HR, at definitionen af danske skibe i sømandsbeskat-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes snævert, idet der efter bestemmelsens ordlyd stilles krav

om, at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller

som bugser- og bjærgningsfartøj. I forlængelse heraf fandt Landsskatteretten i SKM2016.149.LSR,

at et skib, som anvendes og er indrettet til forskning og havundersøgelser, ikke kunne anses for

ude-

lukkende

at blive anvendt til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke kunne betegnes

som et dansk skib omfattet af sømandsbeskatningsloven. Landsskatteretten fandt endvidere, at op-

regningen af skibe i sømandsbeskatningslovens § 2 er udtømmende, og at det således kan sluttes

modsætningsvist, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke er omfattet af bestemmelsen. Sø-

folk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, er derfor ikke berettiget til sø-

mandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, modsætnings-

vist.

Det foreslås, at sømandsfradraget udvides til søfolk, som uden for begrænset fart erhverver lønind-

komst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe. Ved forsknings- og havunder-

søgelsesskibe skal i almindelighed forstås skibe, som anvendes til at transportere forskere m.v. fra

havn til forskellige punker på havet eller mellem forskellige punkter på havet med henblik på, at

forskerne kan foretage diverse undersøgelser ude på havet.

Formålet med den foreslåede ændring er at sidestille søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og

havundersøgelsesskibe, med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe,

som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. Forsknings- og

havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og har mange ligheder med de traditi-

onelle fragtskibe, idet skibene er omfattet af de samme regler, som f.eks. den maritime arbejdskon-

vention (MLC), og skal leve op til de samme internationale standarder, som bl.a. fastsættes af FN

og EU. Hertil kommer, at forsknings- og havundersøgelsesskibe på samme måde som traditionelle

fragtskibe udsættes for hård international konkurrence med risiko for udflagning til tredjelande.

Hertil kommer, at der ikke findes særlige regler for registrering af forsknings- og havundersøgelses-

skibe i danske skibsregistre. Det vil derfor være skibsanvendelsen, som er afgørende for, om et skib

kan anses for at være et forsknings- eller havundersøgelsesskib. Skibene vil ofte være multifunktio-

nelle med stor fleksibilitet i indretning og udrustning. Det skyldes, at der kan være store variationer

i skibenes arbejdsopgaver, som kan bestå af forskning i relation til havets fysiske, kemiske, geologi-

ske og biologiske egenskaber, i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaæn-

dringer og klimatilpasning, havet som mineral- og fødevareressource, som recipient, transportvej,

energikilde og som rekreativt område m.v.

Aktiviteter, som udføres af forsknings- og havundersøgelsesskibe, kan i visse tilfælde være omfattet

af udvidelsen af DIS-ordningen, som blev indført ved lov nr. 359 af 29. april 2018, hvis undersøgel-

serne f.eks. indgår som en del af et konstruktionsprojekt, herunder opførelse af olieinstallationer,

vindmølleparker eller andre offshore installationer, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3. Den

foreslåede udvidelse af sømandsfradraget er derfor målrettet søfolk, som ikke kan omfattes af DIS-

ordningen. Forslaget har således ingen betydning for vurderingen af aktiviteter, der kan omfattes af

DIS-ordningen og/eller tonnageskatteordningen.

Forslaget vil både få betydning for fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige søfolk, som er

berettiget til sømandsfradrag. En sømand, der er fuldt skattepligtig til Danmark, har typisk bopæl i

Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. En fuldt skattepligtig sømand vil efter forslaget kunne få sø-

mandsfradrag ved arbejde om bord på et forsknings- eller havundersøgelsesskib, der er registreret

med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS-medlemsstat. En begrænset skattepligtig sømand

har typisk har bopæl i udlandet og vil efter forslaget kunne få sømandsfradrag, såfremt vedkom-

mende erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et forsknings- eller havundersøgelsesskib,

som er registeret med hjemsted i Danmark eller et skib, der kan sidestilles hermed, dvs. et forsk-

nings- eller havundersøgelsesskib med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt

det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter), jf. kildeskattelo-

vens § 2, stk. 2.

På samme måde, som det er tilfældet for traditionelle fragtskibe, vil det være en betingelse for at

anvende sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, på forsknings- og havundersø-

gelsesskibe, at der i henhold til sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, er tale om erhvervsmæssig

transport af forskere og/eller deres udstyr, som foretages uden for begrænset fart, jf. sømandsbeskat-

ningslovens § 3, stk. 1, og at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sæd-

vanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Til nr. 2

Når de respektive, foreskrevne betingelser er opfyldt, kan sømandsfradraget anvendes af søfolk, der

arbejder om bord på danske og udenlandske skibe, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, søfolk,

der arbejder om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. § 3, stk. 2, og søfolk, der arbej-

der om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af

kulbrinter, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf. § 3, stk. 4.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 5, at det er en betingelse for sømandsfradrag efter

stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en an-

den EU- eller EØS-medlemsstat. Betingelsen er indført ved lov nr. 359 af 29. april 2018 for at sikre

overensstemmelse med EU’s maritime retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, som fo-

reskriver, at der som udgangspunkt kun kan gives støtte til skibe, som er registreret med hjemsted i

EU/EØS.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 4, nr. 2, at den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget til sø-

folk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe alene skal gælde for skibe, der er registreret

med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS-medlemsstat for at sikre overholdelse af EU-ret-

ten.

Til § 5

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som ændret ved § 5, nr. 1, i

lov nr. 359 af 29. april 2018, medfører, at den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter, der blev vedtaget ved førstnævnte lov, vil få virkning fra og med indkomst-

året 2016. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, idet skatteministerens udnyttelse af bemyndi-

gelsen efter § 3, stk. 1, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 til at sætte de nye regler i kraft har af-

ventet Kommissionens godkendelse af udvidelsen.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som blev indsat ved § 5, nr.

2, i lov nr. 359 af 29. april 2018, medfører, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbe-

skatningslovens § 5 b

–

hvorefter rederier med de specialskibsaktiviteter, der ved førstnævnte lov

fik adgang til tonnageskatteordningen, ikke kan anvende DIS-ordningen på de beskæftigede søfolk

–

vil få virkning fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Bestemmelsen er

endnu ikke sat i kraft af skatteministeren.

Ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA.45300 (2016/N)) har Europa-Kommissionen (Kommis-

sionen) godkendt udvidelsen af tonnageskatteordningen, idet Kommissionen dog har forudsat, at

udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017. Kommissionen har endnu ikke godkendt, at

DIS-ordningen tilsvarende udvides med virkning fra og med indkomståret 2019.

Det foreslås på den baggrund, at

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som ændret

ved § 5, nr. 1, i lov nr. 359 af 29. april 2018, affattes således, at udvidelsen af tonnageskatteordnin-

gen vil få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere.

Det foreslås desuden, at

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således, at den særlige undtagelsesbestemmelse i

sømandsbeskatningslovens § 5 b, alene vil finde anvendelse fra og med indkomstår, der begynder

den 1. januar 2017, og til og med indkomståret 2018, da DIS-ordningen fra og med indkomståret

2019 vil kunne anvendes på de søfolk, der arbejder om bord på skibe med de aktiviteter, der fra

2017 har fået adgang til tonnageskatteordningen.

Da udvidelsen af tonnageskatteordningen

–

når den er sat i kraft af skatteministeren

–

vil få virkning

tilbage i tid, vil rederier, der for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, har selv-

angivet efter de dagældende regler, kunne anmode om at få genoptaget deres skatteansættelse for

det eller de pågældende indkomstår. De nærmere retningslinjer herfor vil blive fastlagt i et styresig-

nal, der udstedes af Skatteforvaltningen.

Til § 6

Bestemmelsen i § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018 medfører, at den særlige undtagelsesbestemmelse

i sømandsbeskatningslovens § 5 b, der blev indsat ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, og som

indebærer, at rederier med de specialskibsaktiviteter, der ved sidstnævntes lov fik adgang til tonna-

geskatteordningen, ikke kan anvende DIS-ordningen på de beskæftigede søfolk, vil få virkning fra

og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Hverken den nævnte § 5 eller bestem-

melserne i lov nr. 1886 af 29. december 2015 er endnu sat i kraft af skatteministeren.

Ved § 5 i nærværende lovforslag er det på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse af 12. ok-

tober 2018 foreslået, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med de ovennævnte specialskibsakti-

viteter skal have virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Det foreslås

desuden, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5 b i overensstem-

melse hermed vil finde anvendelse fra og med indkomstår, der begynder den 1. januar 2017, og til

og med indkomståret 2018.

Det foreslås på baggrund heraf, at § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018 ophæves.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2. Det betyder, at lovens § 3

om opbevaringsfrist for oplysninger, der har dannet grundlaget for indberetninger om finansielle

konti med tilknytning til udlandet, træder i kraft den 1. juli 2019.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning,

der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i

stk. 2,

at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 4, dvs.

den del af loven, der vedrører udvidelsen af sømandsfradraget. Baggrunden for dette er, at der er

tale om en ændring af en eksisterende statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal ifølge EUF-Trak-

taten godkendes af Kommissionen, inden de kan træde i kraft. Endvidere foreslås det, at skattemini-

steren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 5 og 6. Baggrunden for dette er, at æn-

dringen af virkningstidspunktbestemmelsen i lov nr. 1886 af 29. december 2015 bør sættes i kraft

hurtigst muligt efter vedtagelsen, idet ændringen som følge af Kommissionens afgørelse af 12. ok-

tober 2018 er en forudsætning for, at skatteministeren derefter kan sætte udvidelsen af tonnageskat-

teordningen ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 i kraft. Hvis ændringen af virkningstidspunktbe-

stemmelsen og udvidelsen af tonnageskatteordningen først træder i kraft den 1. juli 2019, vil en

række rederier med specialskibsaktiviteter skulle indgive oplysningsskema for indkomståret 2018

efter gældende regler og derefter skulle anmode om genoptagelse af skatteansættelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 1, har virkning for afståelse af fast ejendom, der sker den 1. januar

2020 eller senere.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 2, nr. 1, hvorefter bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, forhøjes fra

10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 (2010-niveau), har virkning for ydelser, der modtages fra og

med den 1. januar 2019, hvor det skattefrie bundfradrag vil være på 14.600 kr.

Det foreslås i

stk. 5,

at udvidelsen af sømandsfradraget har virkning fra og med indkomståret 2020.

Det er en forudsætning, at Kommissionen godkender udvidelsen som forenelig statsstøtte, jf. stk. 2.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1200 af 30. september

2013, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 278

af 17. april 2018, foretages følgende æn-

dring:

Efter § 6 C indsættes:

»§ 6 D. Afstår den skattepligtige en ejendom,

der er omfattet af lovens regler, med undta-

gelse af ejendomme, der er omfattet af § 8,

og indgår der i afståelsesvederlaget en for-

dring mod erhververen med pant i den over-

dragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den

skattepligtige vælge at medregne fortjeneste

efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i de indtil 10

nærmest efterfølgende indkomstår. 1. pkt.

gælder dog ikke ved overdragelse mellem

parter, der er forbundne som anført i lig-

ningslovens § 2.

Stk. 2.

Den del af fortjenesten, der vælges

beskattet efter stk. 1, kan ikke overstige 10

pct. af den kontante afståelsessum for ejen-

dommen. Sælgerpantebrevet skal udstedes

med en kontant værdi på mindst det beløb,

der vælges beskattet efter stk. 1. Sælgerpan-

tebrevets løbetid skal mindst svare til den pe-

riode, som beskatningen efter stk. 1 vælges

fordelt over, og afdrag på hovedstolen må

ikke forfalde hurtigere end med lige store år-

lige beløb.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 skal en eventuel reste-

rende udskudt ejendomsavance medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst i følgende tilfælde:

1) Ved hel eller delvis afståelse af ejen-

dommen eller hvis ejendommen helt

eller delvist ikke længere anvendes

erhvervsmæssigt. Beløbet opgøres

som den andel af den resterende ejen-

domsavance, der forholdsmæssigt

svarer til forholdet mellem handels-

værdien af den del af ejendommen,

der er afstået henholdsvis ikke læn-

gere anvendes erhvervsmæssigt, og

hele ejendommens handelsværdi

umiddelbart før overdragelsen hen-

holdsvis den ændrede anvendelse.

2) Ved hel eller delvis afståelse eller

indfrielse af sælgerpantebrevet. Belø-

bet opgøres som den andel af den re-

sterende ejendomsavance, der svarer

til den forholdsmæssige del af rest-

gælden, der er afstået, henholdsvis

den forholdsmæssige del af restgæl-

den, der er indfriet.

3) Ved sælgerens død.

4) Ved ophør af sælgerens skattepligt,

jf. kildeskattelovens § 10 eller sel-

skabsskattelovens § 5, stk. 7. Den

skattepligtige kan få henstand med

betaling af skatten, jf. stk. 9.

Stk. 4.

Beskatning efter stk. 1 kan alene

vælges for fortjeneste, der vedrører den del

af den afståede ejendom, som blev anvendt

erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes

samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed,

og som anvendes erhvervsmæssigt i erhver-

verens eller dennes samlevende ægtefælles

erhvervsvirksomhed i den periode, som be-

skatningen af den udskudte ejendomsavance

er valgt fordelt over. Udlejning af fast ejen-

dom anses ikke for erhvervsvirksomhed.

Endvidere anses den del af den afståede ejen-

dom, som udgør boligdel, ikke for anvendt

erhvervsmæssigt.

Stk. 5.

Uanset stk. 4 anses udlejning af fast

ejendom til et selskab, hvori ejeren af den fa-

ste ejendom eller dennes ægtefælle direkte

eller indirekte har bestemmende indflydelse,

for erhvervsmæssig virksomhed, når den be-

stemmende indflydelse i selskabet samtidig

overdrages til erhververen af ejendommen.

Det er en betingelse, at selskabet anvender

ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 4. Ved

bestemmende indflydelse forstås ejerskab el-

ler rådighed over stemmerettigheder, således

at der direkte eller indirekte ejes mere end 50

pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne.

Stk. 6.

Den skattepligtige skal senest ved

rettidig afgivelse af oplysninger, jf. skatte-

kontrollovens § 2, for det indkomstår, hvori

ejendommen er afstået, oplyse told og skatte-

forvaltningen om valget af beskatning efter

stk. 1. Meddelelsen skal være vedlagt en

kopi af det modtagne sælgerpantebrev og en

opgørelse af den skattepligtige fortjeneste, jf.

§ 6. Meddelelsen skal endvidere indeholde

oplysning om den fortjeneste, der vælges

medregnet i efterfølgende indkomstår, det år-

lige beløb og antallet af år fortjenesten væl-

ges medregnet over.

Stk. 7.

Er ejeren på tidspunktet for afståel-

sen af ejendommen skattepligtig til Danmark

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, og har denne

hjemsted i et land, der ikke er omfattet af

overenskomst af 7. december 1989 mellem

de nordiske lande om bistand i skattesager

eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16.

marts 2010 er anvendelsen af stk. 1 betinget

af, at der over for told- og skatteforvaltnin-

gen stilles betryggende sikkerhed for den ud-

skudte beskatning efter stk. 1. Sikkerheden

skal stå i passende forhold til skatten af den

udskudte avance og kan stilles i form af ak-

tier, obligationer, der er optaget til handel på

et reguleret marked, bankgaranti eller anden

betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i

et land, der er omfattet af overenskomsten el-

ler direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter ejeren

efterfølgende til et land, der ikke er omfattet

af nævnte overenskomst eller direktiv, skal

den resterende udskudte ejendomsavance

medregnes ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst, medmindre der stilles betryg-

gende sikkerhed, jf. 2. pkt. Har ejeren hjem-

sted i et land, der ikke er omfattet af overens-

komsten eller direktivet nævnt i 1. pkt., og

flytter personen efterfølgende til et land, der

er omfattet af nævnte overenskomst eller di-

rektiv, frigives den stillede sikkerhed efter

anmodning.

Stk. 8.

Anvendelse af reglerne i stk. 1 er

betinget af, at den faste ejendom ikke er be-

liggende i en fremmed stat, på Færøerne eller

i Grønland. Hvis ejeren på afståelsestids-

punktet er skattepligtig til Danmark efter kil-

deskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1

eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at

være hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland i henhold til be-

stemmelserne i en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, kan reglerne i stk. 1 dog anvendes,

når den faste ejendom er beliggende i en stat,

der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller

i Grønland. Det er en betingelse, at den frem-

mede stat, Færøerne eller Grønland udveks-

ler oplysninger med de danske myndigheder

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en

anden international overenskomst eller kon-

vention eller en administrativt indgået aftale

om bistand i skattesager.

Stk. 9.

Den skattepligtige kan få henstand

med betaling af skatten af ejendomsavance,

der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4,

når den skattepligtige er skattemæssig hjem-

mehørende i et land, der er medlem af

EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den

fremmede stat, Færøerne eller Grønland ud-

veksler oplysninger med de danske myndig-

heder efter en dobbeltbeskatningsoverens-

komst, en anden international overenskomst

eller konvention eller en administrativt ind-

gået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 10.

Ved henstand efter stk. 9 etableres

en henstandssaldo, der udgøres af den bereg-

nede skat af den udskudte ejendomsavance

efter stk. 3, nr. 4.

Stk. 11.

For personer afdrages henstandsbe-

løbet i de resterende år af den periode, som

beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget

opgøres som skatteværdien af den ejendoms-

avance, som skulle have været medregnet i

det pågældende indkomstår. Skatteværdien

beregnes efter reglerne for skattepligtige med

fast driftssted i Danmark. Den resterende

henstandssaldo forfalder dog helt eller del-

vist til betaling senest i de tilfælde, der er

omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i kilde-

skattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder tilsva-

rende med hensyn til fristen for betaling af

afdrag og forrentning af henstandssaldoen.

Stk. 12. For selskaber m.v. afdrages hen-

standsbeløbet over de første 5 indkomståret

efter skattepligtsophøret med 1/5 af det hen-

standsbeløb, der udgjorde henstandssaldoen

ved henstandssaldoens etablering. Den reste-

rende henstandssaldo forfalder helt eller del-

vist til betaling senest i de tilfælde, der er

omfattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i sel-

skabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder til-

svarende anvendelse med hensyn til fristen

for betaling af afdrag og forrentning af hen-

standssaldoen.

Stk. 13.

Henstand er betinget af, at der gi-

ves oplysninger efter skattekontrollovens § 2

for hvert år, hvor der er en positiv henstands-

saldo. Samtidig med afgivelsen af disse op-

lysninger skal der gives oplysninger om de

forhold i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald

af henstandsbeløbet, og oplysning om i hvil-

ket land sælgeren er skattemæssigt hjemme-

hørende ultimo indkomståret. Afgives oplys-

ningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke

rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb,

der står på henstandssaldoen, forfalder til be-

taling. Told- og skatteforvaltningen kan se

bort fra overskridelse af oplysningsfristen.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66

af 22. januar 2019, som ændret senest ved §

6 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medreg-

nes ikke:

1)-21) ---

§ 7, nr. 22, 2. pkt.

ændres »10.000 kr. in-

den« til: »et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-

niveau) inden«, »overstiger 10.000 kr.« æn-

dres til: »overstiger grundbeløbet« og efter 2.

22) Ydelser til en person fra en fond, stif-

telse, forening m.v., som er godkendt af told-

og skatteforvaltningen, og hvis formål er at

støtte socialt eller sygdomsbekæmpende ar-

bejde. Ydelser fra en fond m.v., der oversti-

ger 10.000 kr. inden for et kalenderår, med-

regnes dog til den skattepligtige indkomst

med den del af værdien, der overstiger

10.000 kr. Told- og skatteforvaltningen of-

fentliggør hvert år en liste over de fonde,

stiftelser, foreninger m.v., som er blevet god-

kendt. Told- og skatteforvaltningen kan fast-

sætte en frist for, hvornår en ansøgning m.v.

om godkendelse senest skal være modtaget,

for at fonden, stiftelsen, foreningen m.v. kan

optages på listen for det pågældende år.

pkt. indsættes som nyt punktum:

»Grundbeløbet reguleres efter personskatte-

lovens § 20.«

§3

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af

19. december 2017, som ændret senest ved §

5 i lov nr. 1727 af 27. december 2018, foreta-

ges følgende ændring:

§ 56.

Den, der som led i sin virksomhed er

indberetningspligtig efter denne lov, skal op-

bevare grundlaget for de oplysninger, der

skal indberettes, herunder oplysninger til

brug for afgørelsen af, om en oplysning er

indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske

efter bogføringslovens regler om opbevaring

af regnskabsmateriale. Er den indberetnings-

pligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår

de oplysninger, der skal indberettes, i den

bogføringspligtiges regnskab, skal regnska-

bet tilrettelægges således, at de indberettede

oplysninger kan afstemmes med regnskabs-

føringen.

Stk. 2-5. ---

§ 56, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som

nyt punktum:

»Grundlaget for de oplysninger, der skal ind-

berettes efter regler udstedt i medfør af § 22,

herunder oplysninger til brug for afgørelsen

af, om en oplysning er indberetningspligtig,

skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet

af indberetningsfristen efter regler udstedt i

medfør af § 22.«

§4

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af

27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i

lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 3.

Personer, som uden for begrænset fart

erhverver lønindkomst ved arbejde om bord

på danske eller udenlandske skibe, kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage et beløb på 56.900 kr. Har skibet en

bruttotonnage på 500 t eller derover, udgør

fradraget efter 1. pkt. 105.000 kr., medmin-

dre skibet anvendes til regelmæssig passa-

gersejlads mellem havne i EU-medlemssta-

ter.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Har en person kun lønindtægt som

nævnt i stk. 1 eller stk. 2 i en del af året, eller

er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes

fradraget forholdsmæssigt. Det er en betin-

gelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for

den pågældende svarer til, hvad der sædvan-

ligvis gælder for søfolk.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Det er en betingelse for fradrag efter

stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen

er registreret med hjemsted her i landet eller i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anven-

delse for personer, som uden for begrænset

fart erhverver lønindkomst ved arbejde om

bord på forsknings- og havundersøgelses-

skibe.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 3, stk. 5,

som bliver stk. 6, ændres »stk.

1, 2 eller 4« til: »stk. 1, 2, 4 eller 5«.

§5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om æn-

dring af tonnageskatteloven og sømandsbe-

skatningsloven, som ændret ved § 5 i lov nr.

359 af 29. april 2018, foretages følgende æn-

dring:

§ 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med ind-

komståret 2016, jf. dog 2. pkt. § 2, nr. 2, har

virkning fra og med indkomståret 2016 til og

med indkomståret 2018.

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Loven har virkning for indkomstår,

der begynder den 1. januar 2017 eller senere,

jf. dog 2. pkt. § 2, nr. 2, har virkning til og

med indkomståret 2018.«

§6

I lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af

kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbe-

skatningsloven og tinglysningsafgiftsloven

(bedre vilkår for tildeling af medarbejderak-

tier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk,

der arbejder om bord på en række special-

skibe, afskaffelse af registreringsafgiften for

skibe i danske skibsregistre, ændret forrent-

ning ved opkrævning af personers skat m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 5

ophæves.