Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 144
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2018 - 443
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for for-
højede energi- og miljøafgifter
(Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supple-
rende grønne check m.v.)
§1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret
ved § 14 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017 og § 2 i lov nr. 1529 af
18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
I
§ 1 a, stk. 3,
der bliver stk. 2,
udgår ”og stk. 2”.
3.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales
børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne. Er kun den ene
forældremyndighedsindehaver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, udbetales hele ydelsen
til denne.
Stk. 2.
Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, udbetales hele ydelsen til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis
1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige herom, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne.
Stk. 3.
Ydelsen udbetales på ny efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsindehaver
dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere er
mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen.
Stk. 4.
For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet, hvoraf den
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2
ene forældremyndighedsindehaver er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over tre må-
neder, udbetales hele ydelsen til den anden forældremyndighedsindehaver.
Stk. 5.
Har en forældremyndighedsindehaver forældremyndigheden alene over barnet, udbetales
hele børne- og ungeydelsen til denne.
Stk. 6.
Børne- og ungeydelsen udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for
barnet eller den unge.
Stk. 7.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, udbetales børne- og unge-
ydelsen til den eller de personer, der har taget barnet i pleje.
Stk. 8.
For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvor betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-8,
er opfyldt, udbetales børne- og ungeydelsen i henhold til forordningens artikel 67-69.
Stk. 9.
Udbetaling af børne- og ungeydelse efter stk. 1-8 skal ske med virkning fra næstkommende
kvartal henholdsvis måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling.”
4.
I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”og eventuel
en ægtefælles”.
5.
Efter § 8 a indsættes:
Ӥ 8 b.
For børn og unge, der er født fra og med den 1. juli 2004, lægges udelukkende oplysninger
om forældremyndighed i Det Centrale Personregister (CPR) til grund ved fastlæggelse af udbetalin-
gen af børne- og ungeydelsen efter § 4. Dette gælder dog ikke, såfremt barnet eller den unge ikke er
registreret med CPR-nr. i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 2.
For børn født før 1. juli 2004 lægges de oplysninger til grund, som Udbetaling Danmark
har registreret om forældremyndighed.”
6.
§ 11, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
”I hele ydelsen kan
modregnes restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtil-
budsloven og de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58
af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.”
§2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og § 2 i lov nr. 1724
af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 5, stk. 1-6” til: ”§ 5”.
2.
I
§ 1, stk. 2, 5. pkt.,
ændres
”120
kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.”
til: ”60 kr. pr. barn, dog
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
3
maksimalt 120 kr.”,
og i
9. pkt.
ændres ”200
kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.”
til: ”100 kr. pr.
barn, dog maksimalt 200 kr.”
3.
§ 5
affattes således:
Ӥ
5.
Den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb
har ret til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I til-
fælde, hvor hele børne- og/eller ungeydelsen udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2,
4, 5, 7 eller 8 i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene
pr. barn i § 1, stk. 2, 5. henholdsvis 9. pkt., dog maksimalt det dobbelte af det maksimale beløb i §
1, stk. 2, 5. henholdsvis 9. pkt.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udbetaling af børne- og ungeydelsen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Indkomstaftrapning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Vandrende arbejdstagere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Modregning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Ligedeling af den supplerende grønne check
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
4
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 27. marts 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti
Aftale om ét samlet familieretligt system.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen,
der vedrører nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen.
Aftalepartierne er enige om, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed
fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver
–
uanset om de
er samboende eller ej. Er der alene en forældremyndighedsindehaver, skal hele børne- og ungeydel-
sen dog udbetales til denne. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, kan ligedeling
fravælges ved enighed og i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos en af forældremyndighedsin-
dehaverne.
Som følge af de nye udbetalingsregler foreslås indkomstaftrapningen ligeledes ændret, så aftrapnin-
gen skal ske på grundlag af ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold. Der vil herefter gælde
de samme regler for ægtefæller og ugifte samlevende.
De nye udbetalingsregler vil sikre, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til udbe-
talingen af børne- og ungeydelsen, samt at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nuti-
dens familiemønstre. Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene
af forældremyndighedsindehaverne.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det har ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv været kritiseret, at børne- og ungeydelsen som ud-
gangspunkt udbetales til barnets moder.
Skatteministeren tilkendegav på den baggrund den 22. december 2015 overfor Ligestillingsudvalget
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
5
at ville undersøge, hvilke muligheder der er for at ændre reglerne for udbetalingen af børne- og un-
geydelsen, jf. svar af 22. december 2015 på LIU alm. del spørgsmål 38, FT 2015-16. Det fremgår
ligeledes af regeringsgrundlaget, at regeringen vil undersøge, hvordan udbetalingsreglerne for
børne- og ungeydelsen kan ændres, så fædre og mødre i højere grad ligestilles.
Skatteministeriet igangsatte på denne baggrund i begyndelsen af 2016 et analysearbejde, hvor føl-
gende ministerier og styrelser m.v. har bidraget i teknisk og faglig henseende: Børne- og Socialmi-
nisteriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, Udenrigsministeriet (ministeren for fiskeri og ligestilling), Skatteforvaltningen
samt Udbetaling Danmark.
Under analysearbejdet blev der opstillet en model, hvorefter ydelsen, tilsvarende de svenske udbeta-
lingsregler
om ”barnbidrag”,
som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af forældremyn-
dighedsindehavere, hvis de har fælles forældremyndighed over barnet.
Modellen sikrer, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne-
og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre.
Modellen understøtter desuden familier, der kan løse uenigheder selv. For forældremyndighedsinde-
havere, der ikke bor sammen, men som deler de forpligtelser, der følger med et barn, mellem sig, vil
udgangspunktet således være en ligedeling af ydelsen.
Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene af forældremyndig-
hedsindehaverne. Her kan udbetalingen ske til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis foræl-
dremyndighedsindehaverne er enige, eller den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at
det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos denne. På den måde skabes gode forudsætninger for, at forældremyndighedsindehaverne selv
tager ansvar for familien, men samtidig tages der hensyn til de tilfælde, hvor forældremyndigheds-
indehaverne ikke kan nå til enighed.
Modellen blev præsenteret i rapporten
Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse,
der blev offentliggjort den 22. december 2017.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2018804_0006.png
6
Boks 1. Hovedelementer i model for nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen
Børne- og ungeydelsen deles som udgangspunkt mellem forældremyndighedsindehaverne.
Deler forældremyndig-
hedsindehaverne forældremyndigheden over barnet, skal børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales med
halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne
–
uanset om de er samboende eller ej.
Ligedeling fraviges, hvis en forældremyndighedsindehaver har forældremyndigheden alene over barnet.
Har en
forældremyndighedsindehaver forældremyndigheden alene over et barn, udbetales børne- og ungeydelsen til denne
forældremyndighedsindehaver.
Ligedeling kan fravælges ved enighed.
Ikke-samboende forældremyndighedsindehavere kan efter anmodning fra-
vælge ligedeling, hvis de er enige om, at udbetalingen skal ske til den ene forældremyndighedsindehaver.
Ligedeling kan også fraviges, hvis barnet overvejende bor hos en af forældremyndighedsindehaverne.
Er forældre-
myndighedsindehaverne ikke samboende, og dokumenterer den ene forældremyndighedsindehaver, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, udbetales hele
ydelsen efter anmodning til denne forældremyndighedsindehaver.
Som følge af ligedelingen af børne- og ungeydelsen foreslås reglerne om indkomstaftrapning af
børne- og ungeydelsen ligeledes ændret, så indkomstaftrapningen vil skulle ske på basis af hver
ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold.
Individuel indkomstaftrapning vil imødekomme den kritik, der har været af, at ægtefæller og ugifte
samlevende ikke behandles ens efter de gældende regler. Det har bl.a. givet anledning til kritik, at
der sker indkomstaftrapning for et ugift samlevende par, hvor moderen
–
der typisk får børne- og
ungeydelsen udbetalt
–
er højtlønnet, mens der normalt ikke vil ske indkomstaftrapning, hvis kun
faderen har indkomst over topskattegrundlaget, fordi han sjældent er ydelsesmodtager.
Den supplerende grønne check gives i dag fortrinsvis til barnets moder efter regler, der svarer til de
gældende udbetalingsregler i lov om en børne- og ungeydelse. Derfor foreslås det at ændre udbeta-
lingsreglerne for supplerende grøn check, der gives for op til to børn.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udbetaling af børne- og ungeydelsen
2.1.1. Gældende ret
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov
om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i § 2, i lov om en børne- og ungeydelse er opfyldt.
For børn under 15 år udbetales ydelsen med en fjerdedel af den årlige ydelse i hvert kvartal, jf. § 5,
stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Børneydelsen udbetales første gang for kvartalet efter det
kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
7
er beløbet 18.228 kr. årligt (2019-niveau). For de 3-6-årige børn er beløbet 14.436 kr. årligt (2019-
niveau), og for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.352 kr. årligt (2019-niveau), jf. § 1, stk. 1, i lov
om en børne- og ungeydelse.
For unge i alderen 15-17 år udbetales ydelsen månedsvis, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og unge-
ydelse. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet
fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører (den måned, hvor den
unge fylder 18 år). For den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt,
svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen, jf. § 5, stk. 4, i lov
om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen udgør 11.352 kr. årligt (2019-niveau), jf. § 1, stk. 2, i lov
om en børne- og ungeydelse.
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets moder. Er barnet adopteret af et re-
gistreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplys-
ning herom til Udbetaling Danmark skal modtage ydelsen, jf. § 4, stk. 1, i lov om en børne- og un-
geydelse.
Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham, forudsat han ikke er
samlevende med barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene af
de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børne- og unge-
ydelsen til denne, jf. § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og godtgør den anden af forældrene, at
barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan ydelsen efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos, jf. § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales ydelsen til den af foræl-
drene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge forældre, ud-
betales børne- og ungeydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregiste-
ret, jf. § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan ydelsen efter Udbetaling Dan-
marks bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar,
udbetales ydelsen til plejemoderen, jf.§ 4, stk. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Efter § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse kan Udbetaling Danmark bestemme, at børne- og
ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet. Når den,
der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
8
3 måneder, kan ydelsen efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes ægte-
fælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne, jf. § 4, stk. 7, i lov om en børne- og un-
geydelse.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen ændres, så børne- og ungeydelsen for foræl-
dremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet automatisk udbetales med
halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 1. pkt. Er det kun
den ene forældremyndighedsindehaver, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, udbeta-
les hele ydelsen dog til denne, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt.
Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, skal ydelsen udbetales til den ene forældre-
myndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige herom, jf.
forslaget til § 4, stk. 2, nr. 1.
Ved forældremyndighedsindehavere, der ikke er samboende, skal forstås forældremyndighedsinde-
havere med fælles forældremyndighed over barnet, når de ikke står registreret i CPR med bopæl på
den samme adresse. Det er yderligere et krav, at kommunen efter CPR-loven rent faktisk har regi-
streret forældremyndighedsindehaverne på hver deres adresse i CPR. Begrebet
”samboende” i dette
forslag skal ikke tillægges samme indhold som det almindelige skattemæssige begreb ”samle-
vende”, der fremgår af kildeskattelovens § 4, der ikke forudsætter fælles bopæl på samme adresse i
CPR.
Ikkesamboende forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet kan så-
ledes efter forslaget, hvis de er enige, ved brug af NemID tilkendegive over for Udbetaling Dan-
mark, at de ønsker, at hele ydelsen skal udbetales til den ene af forældremyndighedsindehaverne.
Endvidere kan ydelsen udbetales til den forældremyndighedsindehaver, hvis denne dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos denne, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2.
Forslaget indebærer, at den forældremyndighedsindehaver, der ønsker udbetaling af hele børne- og
ungeydelsen, ved brug af NemID, skal anmode Udbetaling Danmark herom, idet samværsafgørel-
sen, der dokumenterer, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, skal vedhæftes an-
modningen.
En samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af
forældremyndighedsindehaverne, skal før den 1. april 2019 være truffet af enten Statsforvaltningen,
eller Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser om samvær truffet af Statsforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
9
Derudover kan en dom om samvær, der af domstolene er afsagt i perioden fra den 1. oktober 2007
til 1. oktober 2012, og som dokumenterer, at det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14
dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, ligeledes danne grundlag for en udbetaling af hele
ydelsen.
Den 1. april 2019 nedlægges Statsforvaltningen, og afgørelser om samvær vil, jf. lov nr. 1702 af 27.
december 2018 om Familieretshuset, blive truffet af Familieretshuset eller domstolene. Derfor vil
en samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af
forældrene, fra og med den 1. april 2019 kunne blive truffet af enten Familieretshuset eller domsto-
lene, som udgangspunkt familieretten, der udover at træffe afgørelser om samvær i 1. instans kan
foretage en prøvelse af afgørelser truffet af Familieretshuset.
Det foreslås derfor, at der vil kunne ske udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndigheds-
indehaver, såfremt denne med en afgørelse om samvær fra det kommende Familieretshus eller Fa-
milieretten kan dokumentere, at barnet bor mindst 9 ud af 14 dage hos vedkommende.
Selvom Statsforvaltningen nedlægges fra og med 1. april 2019 vil der ligeledes på baggrund af en
afgørelse om samvær fra Statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller domstolene som beskrevet oven-
for, hvoraf det fremgår, at det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene
forældremyndighedsindehaver, skulle ske udbetaling af hele ydelsen til denne.
Ligesom en samværsafgørelse fra ovenstående instanser, der dokumenterer, at det er bestemt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, kan danne
grundlag for en udbetaling af hele ydelsen til denne forældremyndighedsindehaver, kan et officielt
forlig mellem begge forældremyndighedsindehavere til barnet, der dokumenterer, at det er aftalt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, ligeledes danne
grundlag for en udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
Det indgåede forlig kan være indgået af Statsforvaltningen eller Familieretshuset og fremgå af et
mødereferat eller af et dokument, der særskilt gengiver aftalen, eller der kan være tale om et retsfor-
lig, der er tilført retsbogen.
Det foreslås endvidere, jf. forslaget til § 4, stk. 3, at ydelsen udbetales på ny efter forslaget til § 4,
stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværs-
afgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere er mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren
af ydelsen.
Det foreslås desuden, at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
10
barnet, hvoraf den ene forældremyndighedsindehaver er indsat i institutioner under Kriminalforsor-
gen ud over tre måneder, skal hele ydelsen udbetales til den anden forældremyndighedsindehaver,
jf. forslaget til § 4, stk. 4.
Har den ene forældremyndighedsindehaver forældremyndigheden alene over barnet, foreslås det, at
hele udbetalingen skal ske automatisk til denne forældremyndighedsindehaver, jf. forslaget til § 4,
stk. 5.
Endvidere foreslås det, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis
det skønnes bedst for barnet eller den unge, jf. forslaget til § 4, stk. 6. Er barnet i privat familiepleje,
jf. § 78 i lov om social service, udbetales børne- og ungeydelsen til den eller de personer, der har
taget barnet i pleje, jf. forslaget til § 4, stk. 7.
Udbetalingen af børne- og ungeydelsen efter stk. 1-8, skal ske med virkning fra næstkommende
kvartal henholdsvis måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. forslaget til §
4, stk. 9.
Endelig foreslås det, at for børn og unge, der er født fra og med 1. juli 2004, lægges udelukkende
oplysninger om forældremyndighed i CPR-registret til grund ved fastlæggelse af udbetalingen af
børne- og ungeydelsen. Registreringen af forældremyndighed i CPR-registret blev først påbegyndt
den 27. maj 2004, og registreringen på baggrund af domme først fra den 1. juli 2004. For børn født
før den 1. juli 2004, foreslås det derfor, at Udbetaling Danmarks oplysninger om forældremyndig-
hed i stedet skal lægges til grund for udbetaling af børne- og ungeydelsen, jf. forslaget til § 8 b.
2.2. Indkomstaftrapning
2.2.1. Gældende ret
Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse. Dette inde-
bærer, at ydelsen nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter personskattelovens §
7, stk. 1 og 3, der overstiger et grundbeløb på 782.600 kr. (2019-niveau) for modtageren.
For ægtefæller sker nedsættelsen på baggrund af begge ægtefællers indkomst, jf. § 1 a, stk. 2, i lov
om en børne- og ungeydelse. Hvis begge ægtefæller har et topskattegrundlag på over 782.600 kr.,
beregnes nedsættelsen således på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som
overstiger bundgrænsen på 782.600 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over
782.600 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af den del, der overstiger 782.600 kr. Tilsvarende
gælder, hvis barnet er i privat familiepleje, og børne- og ungeydelsen udbetales til den ene af pleje-
forældrene.
Hvis barnet selv er modtager af ydelsen, skal nedsættelsen ske på baggrund af egen indkomst.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
11
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne om indkomstaftrapning ændres, således at aftrapningen altid skal ske på
grundlag af hver enkelt ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold.
Børne- og ungeydelsen skal således ifølge forslaget nedsættes, for så vidt angår den del af ydelsen,
der udbetales i henhold til de forslåede regler om ligedeling, jf. afsnit 2.1.2, når modtageren af ydel-
sen har en indkomst, der overstiger grundlaget for topskat på 782.600 kr. (2019-niveau). Nedsættel-
sen skal ske med et beløb svarende til 2 pct. af den del af grundlaget for topskat, der overstiger
bundfradraget på 782.600 kr.
Med forslaget vil der ikke være forskel på indkomstaftrapningen for ægtefæller og ugifte samle-
vende i modsætning til efter de gældende regler, hvor indkomstaftrapningen for ægtefæller sker på
grundlag af begge forældres indkomst, mens indkomstaftrapningen for ugifte samlevende par sker
på grundlag af ydelsesmodtagerens indkomst.
2.3. Vandrende arbejdstagere
2.3.1. Gældende ret
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indhol-
det af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.
I medfør af artikel 68 i forordning EF. nr. 883/2004 er det beskæftigelseslandets lovgivning, der har
forrang, hvorfor dansk lovgivning som udgangspunkt finder anvendelse, hvor en person, der er be-
skæftiget i Danmark som led i beskæftigelsesforholdet efter forordningen udløser ret til, at familien
kan modtage familieydelser, selvom barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz (eksportabili-
tetsprincippet).
Hvis der er ret til børne- og ungeydelse for det samme barn fra flere EU/EØS-lande eller Schweiz,
afgøres det efter artikel 68 i forordning EF nr. 883/2004
–
den såkaldte prioriteringsregel
–
hvilket
lands lovgivning om familieydelser, der har forrang. Når det er fastlagt, hvilket lands lovgivning,
der har forrang, er det national lovgivning i det kompetente land, som finder anvendelse, jf. artikel
67.
Er Danmark primært land efter forordning EF nr. 883/2004, skal Danmark udbetale den fulde ydelse.
Dette vil være tilfældet, når den ene forælder arbejder i Danmark, mens barnet bor i et andet EU/EØS-
land, og den forælder, barnet bor hos, ikke arbejder. Er Danmark sekundært land, skal Danmark ud-
betale forskellen mellem det beløb, der eventuelt er ret til i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
12
den danske ydelse. Det vil være tilfældet, når barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og
den forælder, barnet bor hos, arbejder i det pågældende land.
Medlemsstaterne udveksler oplysninger via fælles standardblanketter bl.a. for at afklare, hvilket
land der skal udbetale ydelser som primært land m.v. Udbetaling Danmark er derfor i dialog med
myndigheden i hjemlandet, så der ikke sker dobbeltudbetaling.
EU-borgere med børn bosat i et andet EU-land skal således ved anmodning om børne- og unge-
ydelse udfylde et ansøgningsskema om bopæls- og beskæftigelsesforhold for forældremyndigheds-
indehaverne, samt oplysninger om barnet. Udbetaling Danmark kontakter herefter den relevante
udenlandske myndighed med henblik på vurdering af oplysningerne og afgørelse af, hvilket land
der skal udbetale børne- og ungeydelse som primært henholdsvis sekundært land.
I tilfælde omfattet af forordningen udbetales børne- og ungeydelsen til den eller de personer, der ef-
ter forordningen er omfattet af dansk social sikring. For så vidt angår personer omfattet af forord-
ning EF nr. 883/2004 er kravene vedrørende fuld skattepligt og barnets ophold i Danmark fraveget.
De øvrige betingelser for at være berettiget til ydelsen skal fortsat være opfyldt.
Forordningen indeholder endvidere en udbetalingsregel, hvorefter udbetaling af ydelsen i visse til-
fælde skal ske til en anden forælder end den, der er omfattet af dansk social sikring efter forordnin-
gen og opfylder de danske nationale betingelser for at være berettiget til ydelsen. Ifølge artikel 68 a
i forordning EF nr. 883/2004 kan en myndighed i den medlemsstat, hvori barnet har bopæl, efter
anmodning fra den forælder, som barnet bor hos, således i tilfælde, hvor ydelsen ikke anvendes til
barnets underhold, anmode om, at ydelsen udbetales til den, der faktisk forsørger barnet.
En eventuel ændring af udbetalingen sker i disse tilfælde efter oplysninger fra den udenlandske
myndighed om, at ydelsen ikke anvendes til barnets underhold, hvorefter der sker en partshøring
over de oplysninger af den forælder, der er berettiget til ydelsen. Derefter sker udbetalingen til den
udenlandske myndighed, der viderebringer ydelsen til forsørgeren.
2.3.2. Lovforslaget
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning EF nr. 883/2004 skal ske i
henhold til forordningens artikel 67-69. Det foreslås, at der indsættes en særskilt bestemmelse
herom, jf. forslaget til § 4, stk. 8, så dette udtrykkeligt fremgår af de nationale udbetalingsregler.
I henhold til forordningens artikel 68 vil det i tilfælde af berettigelse til børne- og ungeydelsen for
det samme barn fra flere EU/EØS-land eller Schweiz efter prioriteringsreglerne skulle afgøres, hvil-
ket lands lovgivning, der finder anvendelse.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
13
Er Danmark primært land efter forordningen, skal Danmark udbetale hele ydelsen, hvorimod der i
tilfælde af, at Danmark er sekundært land, kun skal udbetales forskellen mellem det beløb, der
eventuelt er ret til i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den danske ydelse, til den der har bo-
pæl eller beskæftigelse i Danmark. Der vil således ikke skulle ske udbetaling af hele ydelsen fra
Danmark, hvis Danmark er sekundært land efter forordningen.
I tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, ikke anvender dem til
familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem
institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution el-
ler det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat, udbe-
tale børne- og ungeydelse med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk
forsørger familiemedlemmerne, jf. artikel 68 a.
Det vil som i dag være et krav, at betingelserne for at være berettiget til ydelsen er opfyldt, idet per-
soner fra EU/EØS-lande eller Schweiz og deres familiemedlemmer m.v. er berettiget til børne- og
ungeydelsen, når den pågældende person er omfattet af forordningen, uanset at personen ikke er
fuldt skattepligtig til Danmark og/eller barnet ikke opholder sig her i landet, jf. afsnit 2.3.1.
2.4. Modregning
2.4.1. Gældende ret
Krav på børne- og ungeydelse kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning, jf. §
11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark kan dog efter § 11, stk. 2, efter anmodning fra bopælskommunen i hele ydel-
sen fradrage for restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de
tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar
2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel
skyldig børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, 3. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.
Det er den kommune, der er fordringshaver for det krav på daginstitutionsrestancer m.v., der mod-
regnes for, der træffer afgørelsen om modregning, hvis kravet endnu ikke er sendt til inddrivelse, jf.
lov om en børne- og ungeydelse, § 11, stk. 2, 1. pkt.
Kommunen kan også vælge, at fradrag for restancer skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden
dvs. pt. Gældsstyrelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. I disse tilfælde
vil kommunen sende kravet vedrørende dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning til inddrivelse
hos inddrivelsesmyndigheden, der herefter træffer afgørelse om modregning.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
14
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse ændres, således at det for det første
tydeliggøres, at det ikke er Udbetaling Danmark, der skal træffe afgørelse om modregningen, men
at afgørelsen om modregning skal træffes af fordringshaveren, hvis kravet er under opkrævning, og
af inddrivelsesmyndigheden, dvs. pt. Gældsstyrelsen, hvis kravet er under inddrivelse, jf. afsnit
2.4.1.
For det andet foreslås det, at det tydeliggøres, at modregning også kan ske efter anmodning fra en
anden kommune end bopælskommunen, eksempelvis i tilfælde, hvor ydelsesmodtageren på tids-
punktet for modregningen er flyttet til en anden kommune. I det omfang der stadig er restancer til
fraflytningskommunen, vil modregning for betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og
de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar
2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen således også kunne ske efter
anmodning fra den fraflyttede kommune.
2.5. Ligedeling af den supplerende grønne check
2.5.1. Gældende ret
Der ydes en grøn check til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængeregler. Den grønne check gives
som et nedslag i den beregnede indkomstskat.
Derudover ydes der en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er
fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som har barn eller børn,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. De nærmere betingelser svarer til betingelserne for
at få børne- og ungeydelse, jf. afsnit 2.1.1. Den supplerende grønne check er på 120 kr. pr. barn. Be-
løbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs. maksimalt med 240 kr. Personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager eller får forskud på førtidspension
(herefter pensionister) får en højere supplerende grøn check på 200 kr., dog maksimalt 400 kr.
Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 405.700 kr. (2019-ni-
veau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. For den supplerende grønne
check tillægges bundfradraget et beløb, der i 2019 for ikke-pensionister udgør 7.000 kr. og for pen-
sionister 12.000 kr. Tillægget betyder, at aftrapningen af den supplerende grønne check først ind-
træder, når den grønne check for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den
grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til størrel-
sen på checken.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
15
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den supplerende grønne check skal ligedeles mellem forældremyndighedsindeha-
verne ligesom børne- og ungeydelsen, jf. afsnit 2.1.2. Som konsekvens af, at den supplerende
grønne check herved som udgangspunkt vil skulle udbetales til begge forældremyndighedsindeha-
verne i stedet for kun den ene, foreslås det endvidere at nedsætte den supplerende grønne check til
det halve. Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt samlet set opnås samme kompen-
sation for et forældrepar, som efter gældende regler, hvor kun den ene forældremyndighedsindeha-
ver, som udgangspunkt moderen, modtager den supplerende grønne check for det enkelte barn. Det
foreslås ligesom efter gældende regler, at den enkelte forælder fortsat maksimalt kan få supplerende
grøn check på et beløb svarende til to børn.
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver modtager hele
børne- og/eller ungeydelsen for et eller flere børn, fordobles den grønne check for det eller de børn,
således at den fastholdes på samme niveau som efter gældende regler.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46 EF (generel forordning om da-
tabeskyttelse)
–
databeskyttelsesforordningen
–
i kraft. Lov om supplerende bestemmelser til for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven, trådte i kraft den 25. maj 2018, og
supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen bygger helt grundlæggende på samme systematik som databeskyttel-
sesdirektivet fra 1995 og persondataloven. Med forordningen sker der i vidt omfang en viderefø-
relse og præcisering af, hvad der allerede gjaldt i Danmark frem til ikrafttrædelsen. Det er f.eks. til-
fældet med reglerne om, under hvilke betingelser der må behandles personoplysninger, og hvordan
personoplysninger skal beskyttes.
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 1. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som personoplysninger eller sammenstilling af personoplysninger gøres til genstand for, jf. databe-
skyttelsesforordningen artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling, registrering, orga-
nisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission,
samkøring og sletning m.v.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
16
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal
være opfyldt ved behandlingen af personoplysninger. Det betyder bl.a., at personoplysningerne skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. persondata-
forordningens artikel 5, stk. 1 litra a, at indsamlingen af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt
angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og at de indsamlede personoplys-
ninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de
formål, hvortil de behandles (proportionalitet og dataminimering), jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, litra c.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal behand-
les på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder
beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændelige tab, tilintetgørelse eller be-
skadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Databeskyttelsesforordningen indeholder desuden regler for, hvornår behandling, herunder videre-
givelse af henholdsvis almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger, må finde
sted.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må
ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Litra f gælder ikke for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i udøvelsen af de-
res opgaver. Således vil behandling bl.a. kunne finde sted, hvis behandling er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndigheds-
udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Den persondataretlige behandling, der vil skulle foretages ved administrationen af de foreslåede æn-
dringer i nærværende lovforslag, består bl.a. af indsamling og behandling af oplysninger med henblik
på udbetaling af børne- ungeydelsen. Det er Skatteministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Ved vurderingen er
der lagt vægt på, at behandlingen har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, og i øvrigt er i over-
ensstemmelse med de grundlæggende principper for databehandling, som følger af forordningens
artikel 5.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da forslaget indebærer, at foræl-
dremyndighedsindehavere i højere grad ligestilles ved udbetaling af børne- og ungeydelsen.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
17
Med de foreslåede ændringer vil reglerne være kønsneutrale. De foreslåede ændringer vil således
betyde, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til begge forældremyndighedsinde-
havere med fælles forældremyndighed, hvor det i dag som udgangspunkt er moderen, der modtager
hele børne- og ungeydelsen.
I dag er der ud af de ca. 689.000 ydelsesmodtagere ca. 41.000 mænd, der modtager ydelsen, mens
ca. 648.000 kvinder, modtager ydelsen. Med de foreslåede ændringer vil denne fordeling ændres
betydeligt, idet det anslås, at når forslaget er fuldt indfaset, vil der være ca. 675.000 kvinder og ca.
620.000 mænd, der modtager ydelsen. Omfordelingen vil dermed medføre, at mødre og fædre i hø-
jere grad ligestilles i forhold til ydelsen.
Der vil imidlertid være familier, hvor der ikke vil ske en deling af børne- og ungeydelsen. Dette er
tilfældet, hvor kun én af forældremyndighedsindehaverne har forældremyndigheden over barnet,
forældremyndighedsindehaverne ved aftale fravælger ligedeling, eller hvis der på baggrund af en
samværsafgørelse eller et forlig, hvorefter det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos den ene forældremyndighedsindehaver, anmodes om udbetaling af hele ydelsen til den ene for-
ældremyndighedsindehaver. Disse tilfælde vil vedrøre ca. 38.000 ydelsesmodtagere, hvoraf ca.
32.000 er kvinder og ca. 6.000 er mænd.
Desuden indebærer forslaget, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i forhold til indkomstaf-
trapningen. For gifte par tages i dag både modtagerens og ægtefællens indkomst i betragtning ved
aftrapningen, hvis indkomsterne hver især overstiger et bundfradrag på 765.800 kr. (2018-niveau).
For enlige og ugifte samlevende sker aftrapningen i dag alene på baggrund af indkomsten for mod-
tageren af børne- og ungeydelsen, dvs. typisk moderen.
Den individuelle indkomstaftrapning vil betyde, at indkomstaftrapningen vil være den samme, uan-
set om forældremyndighedsindehaverne er ægtefæller eller ugifte samlevende.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Udgifterne til børne- og ungeydelse skønnes i 2019 at udgøre ca. 15,0 mia. kr. Ca. 4 pct. af ydelsen
udbetales til barnet far og ca. 96 pct. af ydelsen til barnets mor. En meget begrænset del af ydelsen
udbetales til barnet selv eller andre.
Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen har begrænsede provenumæssige konsekvenser,
idet udbetalingerne i udgangspunktet er uafhængige af, om modtageren er barnets mor eller barnets
far eller dem begge. Der vil dog være en effekt fra indkomstaftrapningen af ydelsen, idet der kan
være forskel mellem indkomsten hos barnets mor og indkomsten hos barnets far. Således skønnes
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2018804_0018.png
18
forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen at medføre merudgifter til børne- og ungeydelse
på ca. 13 mio. kr. årligt (2019-niveau) i umiddelbar virkning og ca. 7 mio. kr. efter tilbageløb og ad-
færd, jf. tabel 1.
Der udbetales endvidere ca. 90 mio. kr. (2019) i supplerende grøn check. Da udbetalingsreglerne for
den supplerende grønne check følger reglerne for udbetaling af børne- og ungeydelsen, gælder til-
svarende, at ca. 4 pct. af ydelsen udbetales til mænd.
Forslaget om ligedeling af den supplerende grønne check vil medføre mindreudgifter som følge af,
at forskelle mellem indkomsten hos barnets far og barnets mor medfører en ændret indkomstaftrap-
ning. Således skønnes forslaget at medføre mindreudgifter i 2020 på ca. 14 mio. kr. (2019-niveau) i
umiddelbar virkning og ca. 8 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Mindreudgifterne reduceres lø-
bende som følge af, at den supplerende grønne check ikke niveaureguleres årligt og dermed er reelt
aftagende.
Den samlede virkning af de to forslag er beskedne provenumæssige konsekvenser. Den varige virk-
ning skønnes til merudgifter på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der er ingen virkning i fi-
nansåret 2019. Forslagene har samlet set en beskeden positiv virkning på arbejdsudbuddet.
Tabel 1. Merudgifter ved ligedeling af børne- og ungeydelsen og den supplerende grønne check
Finansårs-
virkning
Varigt
2019
13
-4
9
10
-3
7
7
-2
5
0
0
0
-
-
-
-
-
-
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar virkning
Ligedeling af børne- og ungeydelse
Ligedeling af den suppl. grønne check
I alt
Virkning efter tilbageløb
Ligedeling af børne- og ungeydelse
Ligedeling af den suppl. grønne check
I alt
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Ligedeling af børne- og ungeydelse
Ligedeling af den suppl. grønne check
I alt
2020
13
-14
-1
10
-11
-1
7
-8
-1
2021
13
-14
-1
10
-11
-1
7
-8
0
2022
13
-14
0
10
-10
0
7
-8
0
2023
13
-13
0
10
-10
0
7
-7
0
2024
13
-13
0
10
-10
0
7
-7
0
2025
13
-13
1
10
-9
1
7
-7
0
5.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer af udbetalingen af børne- og ungeydelse er fastlagt under hensyn til, at ud-
betalingen skal være så enkel som muligt bl.a. med det formål at muliggøre en automatisk, system-
understøttet sagsbehandling.
Lovforslaget understøtter bl.a., at der kan kommunikeres digitalt med ydelsesmodtagerne af børne-
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
19
og ungeydelsen ved brug af NemID, da der anvendes en selvbetjeningsløsning til brug for de perso-
ner, der vil være omfattet af de foreslåede regler. Det er dog ikke obligatorisk for alle at kommuni-
kere digitalt via NemID med den offentlige myndighed. For de forældremyndighedsindehavere, der
er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, vil Udbetaling Danmark udsende en fysisk blanket
om mulighed for fravigelser fra udgangspunktet om ligedeling.
Det er dog ikke relevant for personer omfattet af forordning EF nr. 883/2004 at anvende og kommu-
nikere digitalt via NemID med den offentlige myndighed, da de ved anmodning om udbetaling af
hele ydelsen til den, der har bopæl eller beskæftigelse i Danmark, skal udfylde et særligt ansøg-
ningsskema om bopæls- og beskæftigelsesforhold for forældremyndighedsindehaverne samt oplys-
ninger om barnet.
Udbetaling Danmark vil endvidere kommunikere via E-Boks med digital post til personer, der er
omfattet af forslaget, og som ikke er undtaget fra at modtage digital post via E-Boks.
Lovforslaget understøtter endvidere, at administrationen af lovgivningen sker helt eller delvist digi-
talt. Udbetaling Danmark, der står for administration og udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal
trække på allerede eksisterende data vedrørende forældremyndighed i henholdsvis CPR og Udbeta-
ling Danmarks eget register med oplysninger om forældremyndighed.
Der vil imidlertid være en vis sagsbehandling forbundet med lovforslaget set i forhold til de gæl-
dende regler, der er meget enkle at administrere. Anmodninger om, at udbetalingen skal ske til den
ene forældremyndighedsindehaver på baggrund af en samværsafgørelse m.v., vil således skulle be-
handles manuelt.
Lovforslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med principperne for digitali-
seringsklar lovgivning.
Ændringerne i udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen indebærer, at der skal gennemføres
omfattende ændringer af den nuværende systemunderstøttelse og driften heraf. Lovforslaget vil så-
ledes medføre merudgifter for Udbetaling Danmark i relation til systemudvikling og drift. Ligede-
ling af børne- og ungeydelse medfører omfattende ændringer i IT-systemets regelmotor. Udbetalin-
gen af børne- og ungeydelse er endvidere højt automatiseret, og der er et stort antal udbetalinger.
Kombinationen af en kompleks systemtilpasning og en højt automatiseret ydelse med stor volumen
vil medføre visse risici. Implementeringen af systemtilpasningerne er dog tilrettelagt med henblik
på at minimere disse risici, bl.a. gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af testfaserne.
Endvidere er IT-understøttelsen afhængig af korrekt inputdata fra Skattestyrelsen vedrørende bor-
gernes skattepligtighed i Danmark for, at der kan ske korrekte udbetalinger.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
20
Lovforslaget vil således medføre merudgifter for Udbetaling Danmark i relation til systemudvikling
og drift. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Herudover vil lovforslaget medføre merudgifter for Skatteforvaltningen til systemtilretninger i for-
bindelse med ændringer i udbetalingen af grøn check på samlet set ca. 1 mio. kr. (omkostningsbase-
ret), som afskrives over 5 år og udgør 0,2 mio. kr. årligt i 2020-2024 (2019-pl).
De samlede merudgifter som følge af lovforslaget finansieres af reserven afsat på § 09.11.79.80.
Kommunalt lov- og cirkulæreprogram.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
I udgangspunktet sker ligedelingen af børne- og ungeydelsen automatisk for forældremyndighedsin-
dehavere med fælles forældremyndighed over barnet fra den 1. januar 2020.
Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for ikkesamboende forældremyndighedsindeha-
vere med fælles forældremyndighed, i det omfang børne- og ungeydelsen ikke ønskes delt, men ud-
betalt til den ene af forældremyndighedsindehaverne.
Hvis forældremyndighedsindehaverne er enige om ikke at dele børne- og ungeydelsen, vil de ved
brug af NemID kunne tilkendegive, at udbetalingen ønskes ændret, således at der kun vil ske udbe-
taling til den ene forældremyndighedsindehaver. Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke er
enige, vil den forældremyndighedsindehaver, der kan dokumentere, at det er bestemt, at barnet skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, ligeledes ved brug af NemID kunne anmode Udbetaling
Danmark om udbetaling af hele ydelsen.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om koordinering af medlemsstater-
nes sociale sikringsordninger.
Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet
af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.
I medfør af artikel 68 i forordning EF. nr. 883/2004 er det beskæftigelseslandets lovgivning, der har
forrang, hvorfor dansk lovgivning som udgangspunkt finder anvendelse, hvor en person, der er be-
skæftiget i Danmark som led i beskæftigelsesforholdet efter forordningen udløser ret til, at familien
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
21
kan modtage familieydelser, selvom barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz (eksportabili-
tetsprincippet).
Hvis der er ret til børne- og ungeydelse til det samme barn fra flere EU/EØS-lande eller Schweiz,
afgøres det efter artikel 68 i forordning EF nr. 883/2004
–
den såkaldte prioriteringsregel
–
hvilket
lands lovgivning om familieydelser, der har forrang. Når det er fastlagt, hvilket lands lovgivning,
der har forrang, er det national lovgivning i det kompetente land, som finder anvendelse, jf. artikel
67.
I tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, ikke anvender dem til
familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem
institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution el-
ler det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat, udbe-
tale børne- og ungeydelse med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk
forsørger familiemedlemmerne, jf. artikel 68 a.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning EF nr. 883/2004 skal ske i
henhold til forordningens artikel 67-69. Det foreslås derfor, at der indsættes en særskilt bestem-
melse herom, jf. forslaget til § 4, stk. 8, så dette udtrykkeligt fremgår af de nationale udbetalings-
regler.
Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i overensstemmelse med EU-retten.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx.måned. til den yy.måned 2018 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinsti-
tut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri, Dansk
Landsbrugsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Familieretsadvokater, Danske Erhvervsskoler, Danske
Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regi-
oner, Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Data-
tilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Sociale Nævn, DI, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination,
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2018804_0022.png
22
Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regule-
ring, FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, FOA, Foreningen af 10. klasser i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forstander-
kredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole & Samfund, Frie Funktionærer, Frie
Grundskolers Fællesråd, FSR
–
Danske Revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og
Erhvervsvejledningen, Grønlands Hjemmestyre, HK-Privat, IBIS, ISOBRO, IT-Universitetet, Justi-
tia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Moderniseringsstyrelsen, Mødrehjælpen,
Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færø-
rerne, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SFR Skattefag-
lig Forening, Statsforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sundhedskartellet,
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Ældre-
mobiliseringen
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Udgifterne til den supple-
rende grønne check skøn-
nes i hvert af årene 2020-
2025 at blive reduceret
med ca. 7-8 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Den varige virkning efter
tilbageløb og adfærd skøn-
nes til mindreudgifter på
ca. 2 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Negative konsekvenser/mer-
udgifter
Udgifterne til børne- og unge-
ydelse skønnes i hvert af
årene 2020-2025 at blive for-
øget med ca. 7 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Den varige virkning efter til-
bageløb og adfærd skønnes til
merudgifter på ca. 7 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ændringerne i udbetalingsreg-
lerne for børne- og ungeydel-
sen indebærer, at der skal gen-
nemføres omfattende ændrin-
ger af den nuværende system-
understøttelse og driften
heraf. Lovforslaget vil således
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2018804_0023.png
23
medføre merudgifter for Ud-
betaling Danmark i relation til
systemudvikling og drift. Li-
gedeling af børne- og unge-
ydelse medfører omfattende
ændringer i IT-systemets re-
gelmotor. Udbetalingen af
børne- og ungeydelse er end-
videre højt automatiseret, og
der er et stort antal udbetalin-
ger. Kombinationen af en
kompleks systemtilpasning og
en højt automatiseret ydelse
med stor volumen vil medføre
visse risici. Implementeringen
af systemtilpasningerne er
dog tilrettelagt med henblik
på at minimere disse risici,
bl.a. gennem en hensigtsmæs-
sig tilrettelæggelse af testfa-
serne.
Endvidere er IT-understøttel-
sen afhængig af korrekt input-
data fra Skattestyrelsen vedrø-
rende borgernes skattepligtig-
hed i Danmark for, at der kan
ske korrekte udbetalinger.
De kommunaløkonomiske
konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter.
Herudover vil lovforslaget
medføre merudgifter for Skat-
teforvaltningen til systemtil-
retninger i forbindelse med
ændringer i udbetalingen af
grøn check på samlet set 1
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2018804_0024.png
24
mio. kr. (omkostningsbase-
ret), som afskrives over 5 år
og udgør 0,2 mio. kr. årligt i
2020-2024 (2019-pl).
De samlede merudgifter som
følge af lovforslaget finansie-
res af reserven afsat på §
09.11.79.80. Kommunalt lov-
og cirkulæreprogram.
Ingen
Ingen
I udgangspunktet sker ligede-
lingen af børne- og ungeydel-
sen automatisk for forældre-
myndighedsindehavere med
fælles forældremyndighed
over barnet fra den 1. januar
2020.
Lovforslaget kan have admi-
nistrative konsekvenser for ik-
kesamboende forældremyn-
dighedsindehavere med fælles
forældremyndighed, i det om-
fang børne- og ungeydelsen
ikke ønskes delt, men udbetalt
til den ene af forældremyndig-
hedsindehaverne.
Hvis forældremyndighedsin-
dehaverne er enige om ikke at
dele børne- og ungeydelsen,
vil de ved brug af NemID
kunne tilkendegive, at udbeta-
lingen ønskes ændret, således
at der kun vil ske udbetaling
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
2018804_0025.png
25
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
til den ene forældremyndig-
hedsindehaver. Hvis forældre-
myndighedsindehaverne ikke
er enige, vil den, der kan do-
kumentere, at barnet skal
være mindst 9 ud af 14 dage
hos denne, ligeledes ved brug
af NemID kunne anmode Ud-
betaling Danmark om udbeta-
ling af hele ydelsen.
Ingen
Ingen
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning EF nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om koor-
dinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det
er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge ind-
holdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betin-
gelserne for at opnå ret til ydelser.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet
af forordning EF nr. 883/2004 skal ske i henhold til forord-
ningens artikel 67-69. Det foreslås derfor, at der indsættes
en særskilt bestemmelse herom, jf. forslaget til § 4, stk. 8,
så dette udtrykkeligt fremgår af de nationale udbetalings-
regler.
Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i over-
ensstemmelse med EU-retten.
JA
NEJ
X
Overimplementering af EU-ret-
lige minimumsforpligtelser (sæt
X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
26
Efter § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse nedsættes børne- og ungeydelsen for ægtefæller
på baggrund af begge ægtefællers indkomst. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele
indkomståret, nedsættes den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som ægtefællerne tilsammen
modtager i et kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct. af summen af den del af grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, hos hver af ægtefællerne, der i det pågældende ind-
komstår overstiger et bundfradrag på 782.600 kr. (2018-niveau).
Har begge ægtefæller et topskattegrundlag på over 782.600 kr., beregnes nedsættelsen således på
baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bundgrænsen på 782.600
kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 782.600 kr., beregnes nedsættelsen
på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 782.600 kr. for modtageren.
Det foreslås, at § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse vedrørende indkomstaftrapning for
ægtefæller ophæves, således at aftrapningen skal ske på grundlag af den enkelte ydelsesmodtagers
indkomst, jf. 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Indkomstaftrapningen vil således skulle ske på grundlag af hver enkelt ydelsesmodtagers individu-
elle indkomstforhold, hvad enten forældremyndighedsindehaverne modtager halvdelen af børne- og
ungeydelsen, eller den ene forældremyndighedsindehaver får udbetalt hele børne- og ungeydelsen,
jf. § 4, stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring af indkomstaftrapningen kan illustreres med følgende eksempler, der viser,
hvordan aftrapningen sker på baggrund af gældende regler og efter lovforslaget:
Eksempel 1 - Et ægtepar med to høje indkomster
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene forælder har et
topskattegrundlag på 800.000 kr. og den anden forælder har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder hele ydelsen på 18.228 kr. (2018) før indkomstaftrap-
ning. Der skal imidlertid ske indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af begge forældres indkomst,
der overstiger 782.600 kr. Dvs. med 2 pct. af (800.000-782.600 kr.) = 348 kr. for den ene forælder
og 2 pct. af (900.000-782.600 kr.) = 2.348 kr. for den anden forælder, i alt en samlet indkomstaf-
trapning på 2.696 kr. Den ydelse, den ene forælder modtager, reduceres dermed fra 18.228 kr. til
15.532 kr.
Med forslaget vil forældrene få halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.114 kr. før indkomstaftrapning.
Indkomstaftrapningen vil reducere den ene forælders ydelse med 348 kr., fra 9.114 kr. til 8.766 kr.
Den anden forælders ydelse vil reduceres med 2.348 kr., fra 9.114 kr. til 6.766 kr. Den samlede
ydelse til ægteparret vil dermed udgøre 15.532 kr.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
27
Eksempel 2
–
Et ægtepar med én høj indkomst
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene forælder har et
topskattegrundlag på 450.000 kr. og den anden forælder har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder hele ydelsen på 18.228 kr. (2018) før indkomstaftrap-
ning. Der skal imidlertid ske indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger
782.600 kr. Dvs. med 2. pct. af (900.000-782.600 kr.) = 2.348 kr. Den ydelse, den ene forælder
modtager, reduceres dermed fra 18.228 kr. til 15.880 kr.
Efter forslaget vil forældrene få udbetalt halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.114 kr. før indkomstaf-
trapning. Der vil ikke ske en reduktion af den ene forælders ydelse. Den anden forælders ydelse vil
skulle reduceres med 2.348 kr., fra 9.114 kr. til 6.766 kr. Den samlede ydelse til ægteparret vil der-
med udgøre 15.880 kr.
Eksempel 3
–
Et ægtepar med én høj indkomst og et særbarn
Et ægtepar har ingen fælles børn, men den ene forælder har forældremyndigheden alene over et sær-
barn på 2 år fra et tidligere forhold. Den ene forælder har et topskattegrundlag på 450.000 kr. og
den anden ægtefælle har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder (moderen) hele ydelsen på 18.228 kr. (2018) før ind-
komstaftrapning. Der skal imidlertid ske indkomstaftrapning på baggrund af den anden ægtefælles
indkomst med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 782.600 kr. Dvs. med 2. pct. af
(900.000-782.600 kr.) = 2.348 kr. Den ydelse, moderen modtager, reduceres dermed fra 18.228 kr.
til 15.880 kr.
Efter forslaget vil den forælder, der har forældremyndigheden alene over særbarnet, fortsat få udbe-
talt hele ydelsen, dvs. 18.228 kr. før indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af ydelsen.
Den samlede ydelse vil derfor udgøre 18.228 kr.
Eksempel 4
–
Et ægtepar med én høj indkomst, fælles barn og særbarn
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Samtidig har den ene for-
ælder forældremyndigheden alene over et særbarn på 5 år fra et tidligere forhold. Den ene forælder
til det fælles barn og særbarnet har et topskattegrundlag på 900.000 kr. og den anden forælder til
fællesbarnet har et topskattegrundlag på 450.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder (moderen) hele ydelsen på 32.664 kr. (2018) før ind-
komstaftrapning. Der skal imidlertid ske indkomstaftrapning med 2 pct. af denne forælders ind-
komst, der overstiger 782.600 kr. Dvs. med 2. pct. af (900.000-782.600 kr.) = 2.348 kr. Børne- og
ungeydelsen reduceres dermed fra 32.664 kr. til 30.316 kr.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
28
Med forslaget vil den ene forælder, der har forældremyndigheden over særbarnet alene, fortsat få
hele ydelsen for særbarnet, dvs. 14.436 kr., samt halvdelen af ydelsen for det fælles barn, 9.114 kr.,
dvs. samlet 23.550 kr. før indkomstaftrapning. Ydelsen vil blive reduceret med 2.348 kr. til 21.202
kr. Den anden forælder vil få udbetalt halvdelen af ydelsen for fællesbarnet, dvs. 9.114 kr. Der vil
ikke ske en reduktion af ydelsen som følge af indkomstaftrapning. Den samlede ydelse til parret vil
dermed udgøre 30.316 kr.
Eksempel 5
–
Et ægtepar med to høje indkomster, fælles barn og særbørn
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Samtidig har den ene for-
ælder delt forældremyndighed over et særbarn på 5 år fra et tidligere forhold. Derudover har den
anden forælder forældremyndigheden alene over et særbarn på 6 år fra et tidligere forhold. Den ene
forælder til det fælles barn og særbarnet har et topskattegrundlag på 800.000 kr. og den anden for-
ælder til fælles barn og særbarn har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder (moderen) hele ydelsen for det fælles barn og særbarnet
på 32.664 kr. (2018) før indkomstaftrapning. Derudover får den anden forælder (faderen) hele ydel-
sen for sit særbarn på 14.436 kr., dvs. den samlede ydelse til parret udgør 47.100 kr. før indkomstaf-
trapning. Der skal imidlertid ske indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af begge forældres ind-
komst, der overstiger 782.600 kr. Dvs. med 2 pct. af (800.000-782.600 kr.) = 348 kr. og 2 pct. af
(900.000 kr.-782.600 kr.) = 2.348 kr., i alt en samlet indkomstaftrapning på 2.696 kr. Den ydelse,
som forældrene samlet set modtager, reduceres dermed fra 47.100 kr. til 44.404 kr.
Efter forslaget vil den ene forælder (moderen) få udbetalt halvdelen af ydelsen for deres fælles barn,
9.114 kr., samt halvdelen af ydelsen for sit særbarn, dvs. 7.218 kr., dvs. samlet 16.332 kr. før ind-
komstaftrapning. Den anden af forældrene (faderen) vil få udbetalt halvdelen af ydelsen for deres
fælles barn, dvs. 9.114 kr. samt hele ydelsen på 14.436 for sit særbarn, dvs. i alt 23.550 kr. før ind-
komstaftrapning. Indkomstaftrapningen vil reducere ydelsen med 348 kr. til 23.202 kr. Den samlede
ydelse til ægteparret vil dermed udgøre 37.186 kr.
Eksempel 6
–
Et ugift samlevende par med to høje indkomster
Et ugift samlevende par har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene for-
ælder har et topskattegrundlag på 800.000 kr., og den anden forælder har et topskattegrundlag på
900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder (moderen) hele ydelsen på 18.228 kr. (2018) før ind-
komstaftrapning. Der skal imidlertid ske indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af den anden for-
ælders indkomst, der overstiger 782.600 kr. Dvs. med 2 pct. af (800.000-782.600 kr.) = 348 kr.
Børne- og ungeydelsen reduceres dermed fra 18.228 kr. til 17.880 kr.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
29
Efter forslaget vil det ugifte samlevende par hver få udbetalt halvdelen af ydelsen, dvs. 9.114 kr. før
indkomstaftrapning. Den ene forælders ydelse vil blive reduceret med 348 kr., fra 9.114 kr. til 8.766
kr. Den anden forælders ydelse vil blive reduceret med 2. pct. af (900.000-782.600 kr.) = 2.348 kr.,
dvs. fra 9.114 kr. til 6.766 kr. Den samlede ydelse vil dermed udgøre 15.532 kr., hvilket svarer til
ydelsen til et gift par med samme indkomstforhold, jf. eksempel 1.
Eksempel 7
–
Et ugift samlevende forældrepar med én høj indkomst
Et ugift samlevende par har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene for-
ælder (moderen) har et topskattegrundlag på 450.000 kr., og den anden forælder (faderen) har et
topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får moderen hele ydelsen på 18.228 kr. (2018) før indkomstaftrapning. Der
sker ingen indkomstaftrapning af ydelsen.
Efter forslaget vil det ugifte samlevende par få udbetalt halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.114 kr. før
indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af moderens halvdel af ydelsen. Faderens halvdel
af ydelsen vil blive reduceret med 2.348 kr., fra 9.114 kr. til 6.766 kr. Den samlede ydelse vil der-
med udgøre 15.880 kr., hvilket svarer til ydelsen til et gift par med samme indkomstforhold, jf. ek-
sempel 2.
Eksempel 8
–
Ikkesamboende med delt ydelse
To ikkesamboende forældre har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene
forælder har en indkomst på 450.000 kr. Den anden forælder har en indkomst på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forælder hele ydelsen på 18.228 kr. (2018) før indkomstaftrap-
ning. Der sker ingen indkomstaftrapning af ydelsen.
Ifølge forslaget vil begge forældre som udgangspunkt få udbetalt halvdelen af ydelsen hver, dvs.
9.114 kr. før indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af den ene forælders ydelse. Den an-
den forælders ydelse vil blive reduceret med 2.348 kr., fra 9.114 kr. til 6.766 kr. Den samlede
ydelse vil dermed udgøre 15.880 kr., hvilket svarer til ydelsen til et gift par med samme indkomst-
forhold, jf. eksempel 2.
Til nr. 2
Ifølge § 1 a, stk. 3, anvendes for personer, der kun har været skattepligtige en del af året, jf. kilde-
skattelovens § 1, grundlaget for topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens
§ 14 ved beregningen af nedsættelse efter stk. 1 og 2.
Med forslaget til § 1 a, stk. 3 udgår henvisningen til stk. 2 som en konsekvensændring af, at § 1 a,
stk. 2 ophæves.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
30
Til nr. 3
Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mo-
der. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede
partnere, der efter parrets oplysning herom til Udbetaling Danmark skal modtage ydelsen, jf. § 4,
stk. 1, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.
Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham, forudsat at han ikke
er samboende med barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene
af de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børne- og un-
geydelsen til denne, jf. § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at
barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan ydelsen efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos, jf. § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales ydelsen til den af foræl-
drene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge forældre, ud-
betales børne- og ungeydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret,
jf. § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan ydelsen efter Udbetaling Dan-
marks bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar,
udbetales ydelsen til plejemoderen, jf. § 4, stk. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den
unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse.
Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen
ud over 3 måneder, kan ydelsen efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes
ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne, jf. § 4, stk. 7, i lov om en børne-
og ungeydelse.
Det foreslås, at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet skal
børne- og ungeydelsen udbetales med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. for-
slaget til § 4, stk. 1, 1. pkt.
Udbetalingen med halvdelen af børne- og ungeydelsen til hver af forældremyndighedsindehaverne
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
31
med fælles forældremyndighed skal ifølge forslaget ligeledes gælde, selvom forældremyndighedsin-
dehaverne ikke er samboende.
Ved forældremyndighedsindehavere, der ikke er samboende, skal forstås forældremyndighedsinde-
havere med fælles forældremyndighed over et barn, når de ikke står registreret i CPR med bopæl på
den samme adresse. Det er et krav, at kommunen efter CPR-loven rent faktisk har registreret foræl-
dremyndighedsindehaverne på hver deres adresse i CPR, og der ikke er tvivl om, hvorvidt forældre-
myndighedsindehaveren bor og har bopæl på hver deres adresse.
Begrebet ”samboende” i dette for-
slag skal ikke tillægges samme indhold og betydning som det almindelige skattemæssige begreb
”samlevende”, der fremgår af kildeskattelovens § 4, der ikke forudsætter fælles bopæl på samme
adresse i CPR.
Eksempel 9
–
Ligedeling
To forældre med fælles forældremyndighed over et fælles barn på 2 år vil som udgangspunkt ifølge
forslaget den 20. januar 2020 modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. De vil modtage
4.557 kr. (2019-niveau) per kvartal: 2 = 2.278,5 kr. til hver af forældrene, uanset om forældremyn-
dighedsindehaverne til barnet bor sammen, eller de står registreret på hver deres folkeregister-
adresse.
I tilfælde hvor forældremyndighedsindehavere på et senere tidspunkt bliver registreret i CPR med
bopæl på samme adresse, vil de skulle dele børne- og ungeydelsen fra og med det tidspunkt, hvor de
to forældremyndighedsindehavere bliver registreret med bopæl på samme adresse i CPR.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt., at er det kun den ene forældremyndighedsindehaver,
der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal hele ydelsen udbetales til denne.
I tilfælde, hvor begge forældremyndighedsindehavere har forældremyndigheden over barnet, men
den ene af forældremyndighedsindehaverne ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskatte-
lovens § 1 og derved ikke har en eller anden form for personlig tilknytning til Danmark, der enten
kan foreligge i form af bopæl eller ophold her i landet, skal hele ydelsen således ske til den af foræl-
dremyndighedsindehaverne, der er fuld skattepligtig til Danmark efter betingelserne i kildeskattelo-
vens §§ 1, 7 og 8.
Forslaget vedrører ikke forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet,
der er omfattet af forordning EF nr. 883/2004, da der vil kunne ske udbetaling af børne- og unge-
ydelsen, såfremt den eller de personer har bopæl eller beskæftigelse i Danmark og dermed er omfat-
tet af dansk social sikring, jf. forslaget til § 4, stk. 8, og i øvrigt opfylder betingelserne for at være
berettiget til ydelsen med fravigelse af kravet om fuld skattepligt og barnets ophold i Danmark.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
32
Det foreslås endvidere, jf. forslaget til § 4, stk. 2, at udbetalingen i tilfælde, hvor forældremyndig-
hedsindehaverne ikke er samboende, kan ske til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis:
1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige herom, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne.
Efter forslaget til § 4, stk. 2, nr. 1, vil hele børne- og ungeydelsen skulle udbetales til den ene foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige
herom. Denne fravigelse fra ligedeling af ydelsen vil gælde, uanset hvilken samværsordning foræl-
dremyndighedsindehaverne har aftalt i forhold til barnet.
Hvis forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed, der ikke er samboende, er
enige om, at ydelsen skal udbetales til den ene, vil de begge ved brug af NemID skulle tilkendegive,
at de ønsker, at hele ydelsen skal udbetales til den ene af forældremyndighedsindehaverne.
Begge forældremyndighedsindehavere skal erklære, at de ønsker, at udbetalingen skal ske til den
ene af forældremyndighedsindehaverne.
Det foreslås, at på samme måde som forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndig-
hed, der ikke er samboende, kan aftale, at hele børne- og ungeydelsen skal udbetales til den ene for-
ældremyndighedsindehaver, vil de ligeledes på et senere tidspunkt kunne erklære, at de er enige om,
at ydelsen skal deles. Også i dette tilfælde, ville begge forældremyndighedsindehavere ved brug af
NemID skulle erklære, at de har indgået aftale om, at der skal ske en ligedeling af ydelsen.
Efter forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, vil hele børne- og ungeydelsen skulle udbetales til den ene foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis vedkommende ifølge en samværsafgørelse eller et forlig kan doku-
mentere, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne.
En samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af
forældremyndighedsindehaverne, skal før den 1. april 2019 være truffet af enten Statsforvaltningen,
eller Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser om samvær truffet af Statsforvaltningen.
Derudover kan en dom om samvær, der af domstolene er truffet i perioden fra den 1. oktober 2007
til 1. oktober 2012 og som dokumenterer, at det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14
dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, ligeledes danne grundlag for en udbetaling af hele
ydelsen
Den 1. april 2019 nedlægges Statsforvaltningen, og afgørelser om samvær vil, jf. lov nr. 1702 af 27.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
33
december 2018 om lov om Familieretshuset, blive truffet af Familieretshuset eller domstolene. Der-
for vil en samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den
ene af forældremyndighedsindehaverne, fra og med den 1. april 2019, kunne blive truffet af enten
Familieretshuset eller domstolene, som udgangspunkt Familieretten, der udover at træffe afgørelser
om samvær i 1. instans kan foretage en prøvelse af afgørelser truffet af Familieretshuset.
Det foreslås derfor, at der vil skulle ske udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndigheds-
indehaver, såfremt denne med en afgørelse om samvær fra det kommende Familieretshus eller Fa-
milieretten kan dokumentere, at barnet bor mindst 9 ud af 14 dage hos vedkommende.
Selvom Statsforvaltningen nedlægges fra og med 1. april 2019, vil der ligeledes på baggrund af en
afgørelse om samvær fra Statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller domstolene som beskrevet oven-
for, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver, kunne ske udbetaling af hele ydelsen til denne.
Ligesom en samværsafgørelse fra ovenstående instanser, der dokumenterer, at det er bestemt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, kan danne
grundlag for en udbetaling af hele ydelsen til denne forældremyndighedsindehaver, kan et officielt
forlig mellem begge forældremyndighedsindehavere til barnet, der dokumenterer, at det er aftalt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, danne grundlag
for en udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
Det indgåede forlig kan være indgået i Statsforvaltningen og Familieretshuset og fremgå af et mø-
dereferat eller af et dokument, der særskilt gengiver aftalen, eller der kan være tale om et retsforlig,
der er tilført retsbogen. Det er dog et krav, at samværsafgørelsen, forliget eller dommen vil kunne
anerkendes i Danmark, jf. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Hvis én af forældremyndighedsindehaverne med fælles forældremyndighed over barnet har en sam-
værsafgørelse eller et forlig, der vil kunne anerkendes i Danmark, hvoraf det fremgår, at barnet skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos denne forældremyndighedsindehaver, skal den forældremyndig-
hedsindehaver, der ønsker udbetalingen ændret, anmode herom ved brug af NemID. Udbetaling
Danmark træffer herefter afgørelse om ændring af udbetalingen med virkning fra næstkommende
udbetaling, efter afgørelsen om udbetaling af ydelsen er truffet, jf. forslaget til § 4, stk. 9.
Det er den forældremyndighedsindehaver, der anmoder om udbetaling af hele ydelsen, der skal
fremlægge dokumentation for samværsafgørelsen eller det indgåede forlig.
Der skal derefter foretages partshøring i henhold til forvaltningslovens § 19 af den anden forældre-
myndighedsindehaver.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
34
Det foreslås endvidere, at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over
et barn, hvor forældrene flytter til eller tager arbejde i Danmark den 1. januar 2020 eller senere, vil
der automatisk ske en ligedeling af børne- og ungeydelsen, uanset at udbetalingen tidligere er sket
efter forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2. De forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndig-
hed over barnet, der fra og med den 1. januar 2020 flytter til eller tager arbejde i Danmark, skal så-
ledes, hvis de ønsker at fravige udgangspunktet om ligedeling og i stedet få hele ydelsen udbetalt til
den ene forældremyndighedsindehaver, anmode herom, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2.
Ydelsen skal udbetales på ny efter forslaget til § 4, stk. 3, hvis den anden forældremyndighedsinde-
haver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke læn-
gere er mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen.
På samme måde som den ene forældremyndighedsindehaver, der dokumenterer, at det ved en sam-
værsafgørelse eller et forlig, er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, kan
få udbetalt hele ydelsen, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, vil den anden forældremyndighedsindeha-
ver, der dokumenterer, at det ved en senere samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet
ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den forældremyndighedsindehaver, kunne an-
mode om at få ydelsen delt.
På den måde vil det være muligt at ændre udbetalingen til udgangspunktet om ligedeling af ydelsen
mellem forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed.
Det foreslås endvidere, at for forældremyndighedsindehavere, der har fælles forældremyndighed
over barnet, hvoraf den ene forældremyndighedsindehaver er indsat i institutioner under Kriminal-
forsorgen ud over tre måneder, skal hele ydelsen udbetales til den anden forældremyndighedsinde-
haver, jf. forslaget til § 4, stk. 4, ud fra hensynet til, at denne forældremyndighedsindehaver primært
vil varetage forsørgelsen af barnet.
Udbetaling af børne- og ungeydelse til den forældremyndighedsindehaver, der har været indsat, ef-
ter løsladelsen, vil forudsætte, at vedkommende retter henvendelse til Udbetaling Danmark herom.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4, stk. 5, at har den ene forældremyndighedsindehaver forældremyn-
digheden alene over barnet, udbetales hele ydelsen til denne.
Denne foreslåede bestemmelse omfatter alle situationer, hvor barnet i CPR kun er registreret med
én forældremyndighedsindehaver, der har forældremyndigheden over barnet, herunder eksempelvis
hvis et barn er født i udlandet og efterfølgende er flyttet til Danmark med den ene forælder. Det kan
også forekomme ved nyfødte børn, indtil faderskabet eller medmoderskabet til barnet er fastslået
ved anerkendelse eller afgørelse. I sådanne situationer skal udbetalingen af hele ydelsen ske til den,
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
35
der står registreret med eneforældremyndighed over barnet.
Eksempel 10
To forældre, der ikke er gift, får et barn, der bliver født den 30. december 2019. Barnets far aner-
kender først efter den 1. januar 2020 faderskabet. Derfor vil udbetalingen af ydelsen skulle ske til
barnets mor, indtil faderskabet er anerkendt, og det fremgår af forældremyndighedsoplysningerne i
CPR, at forældrene har fælles forældremyndighed over barnet. Ændringen på baggrund af faderska-
bet og den fælles forældremyndighed vil skulle ske fra næstkommende kvartal, hvor udbetalingen
vil ske med halvdelen til hver af forældrene.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4, stk. 6, at børne- og ungeydelsen kan udbetales til barnet eller den
unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet eller den unge.
Hensynet bag reglen er, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til og med den dag, hvor den på-
gældende fylder 18 år, og da nogle børn eller unge ikke bor hjemme hos deres forældremyndigheds-
indehavere, indtil de fylder 18 år, kan der være tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt at hele
ydelsen udbetales til barnet eller den unge selv.
Med forslaget videreføres den gældende bestemmelse i § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse
og Udbetaling Danmark, der administrerer reglen, vil fortsat skulle vurdere på baggrund af et skøn,
om det er bedst for barnet eller den unge at modtage ydelsen.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4, stk. 7, at er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social ser-
vice, skal børne- og ungeydelsen udbetales til den eller de personer, der har taget barnet i pleje.
Ifølge § 78, stk. 1, i lov om social service, må ingen modtage et barn under 14 år i privat familie-
pleje i en sammenhængende periode uden at have en tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen i
kommunen. En plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af plejefamilien må
antages, at opholdet vil være til gavn for barnet, jf. 78, stk. 2.
Efter forslaget vil hele ydelsen skulle udbetales til enten én person, der har taget barnet i privat fa-
miliepleje, eller med halvdelen til hver, hvis der er to plejeforældre, hvis Udbetaling Danmark har
den fornødne dokumentation i form af en plejetilladelse fra kommunen.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning EF nr. 883/2004 skal ske i
henhold til forordningens artikel 67-69. Det foreslås, at der indsættes en særskilt bestemmelse
herom, jf. forslaget til § 4, stk. 8, så dette udtrykkeligt fremgår af de nationale udbetalingsregler.
I henhold til forordningens artikel 68 vil det i tilfælde af berettigelse til børne- og ungeydelsen for
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
36
det samme barn fra flere EU/EØS-land eller Schweiz efter prioriteringsreglerne skulle afgøres, hvil-
ket lands lovgivning, der finder anvendelse.
Er Danmark primært land efter forordningen, skal Danmark udbetale hele ydelsen, hvorimod der i
tilfælde af, at Danmark er sekundært land, kun skal udbetales forskellen mellem det beløb, der
eventuelt er ret til i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den danske ydelse, til den der har bo-
pæl eller beskæftigelse i Danmark. Der vil således ikke skulle ske udbetaling af hele ydelsen fra
Danmark, hvis Danmark er sekundært land efter forordningen.
Det vil sige, at i tilfælde af, at Danmark er sekundært land, skal der ske udbetaling af ydelsen fra det
andet EU-land til den person, der opholder sig med barnet i det andet EU-land. Udbetaling af for-
skelsbeløbet svarende til differencen mellem det andet EU-lands sats og den danske sats for børne-
og ungeydelse skal udbetales til den person, der har bopæl eller beskæftigelse i Danmark, medmin-
dre artikel 68 a finder anvendelse.
Artikel 68 a finder anvendelse i tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen skal ud-
betales, ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold. Den kompetente institution skal
efter anmodning fra og gennem institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har de-
res bopæl, eller den institution eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i
den nævnte medlemsstat, udbetale børne- og ungeydelse med frigørende virkning til den fysiske el-
ler juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne.
Det vil sige, at arbejder den ene forældremyndighedsindehaver, der er EU-borger i Danmark, og op-
fylder vedkommende betingelserne for udbetaling af børne- og ungeydelse, mens den anden foræl-
dremyndighedsindehaver og barnet bor i hjemlandet, vil den førstnævnte ikke få udbetalt hele
børne- og ungeydelsen, hvis ydelsen ikke anvendes til barnets underhold. I disse tilfælde kan en
myndighed i den medlemsstat, hvor barnet har bopæl, efter anmodning fra den forældremyndig-
hedsindehaver, barnet bor hos, anmode om, at ydelsen udbetales til denne myndighed, der herefter
udbetaler pengene til den, der faktisk forsørger barnet.
Det vil som i dag være et krav, at betingelserne for at være berettiget til ydelsen er opfyldt, idet per-
soner fra EU/EØS-lande eller Schweiz og deres familiemedlemmer m.v. er berettiget til børne- og
ungeydelsen, når den pågældende person er omfattet af forordningen, uanset at personen ikke er
fuldt skattepligtig til Danmark og/eller barnet ikke opholder sig her i landet, jf. afsnit 2.3.1.
Børne- og ungeydelsen vil skulle udbetales efter stk. 1-8 med virkning fra næstkommende kvartal
henholdsvis måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. forslaget til § 4, stk.
9.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
37
Anmodes om udbetaling af halvdelen eller hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver,
ændres udbetalingen efter afgørelsestidspunktet med virkning fra næstkommende kvartal henholds-
vis måned, jf. eksempel 10 ovenfor.
Eksempel 11
–
Fravigelse af ligedeling
To forældre med fælles forældremyndighed over et fælles barn på 2 år, der ikke er samboende, afta-
ler, at den ene forældremyndighedsindehaver skal modtage hele ydelsen på 4.557 kr. (2019-niveau)
per kvartal. Dette erklærer de til Udbetaling Danmark via NemID den 20. marts 2020, der træffer
afgørelse om udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver. Udbetaling til
den ene forældremyndighedsindehaver kan herefter ske med virkning fra næstkommende kvartal,
dvs. den 20. april 2020 (2. kvartal).
Eksempel 12
–
Fravigelse af ligedeling
To forældre, der ikke er samboende, har fælles forældremyndighed over et fælles barn på 2 år. Den
ene forældremyndighedsindehaver fremlægger en samværsafgørelse, hvoraf det er bestemt, at bar-
net skal være mindst 9 ud af 14 dage hos sig og anmoder den 20. marts 2020 på den baggrund Ud-
betaling Danmark om at få udbetalt hele børne- og ungeydelsen på 4.557 kr. (2019-niveau) per
kvartal.
Den anden forældremyndighedsindehaver partshøres over de oplysninger, som den ene forældre-
myndighedsindehaver har fremlagt og fremlægger den 10. april 2020 yderligere oplysninger til sa-
gen, som skal behandles for at kunne vurdere, hvorvidt der skal ske udbetaling af hele ydelsen til
den ene forældremyndighedsindehaver. Den 15. april 2020 træffer Udbetaling Danmark afgørelse
om udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
Da tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om udbetaling af hele ydelsen, ligger
efter kvartalsskiftet, vil udbetalingen til den ene forældremyndighedsindehaver herefter skulle ske
med virkning fra næstkommende kvartal, dvs. den 20. juli 2020 (3. kvartal).
Til nr. 4
Det følger af § 8 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at der ved hvert kvartals eller måneds
udbetaling af henholdsvis børneydelsen og ungeydelsen, jf. § 1, udelukkende lægges oplysninger
om modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomst i den seneste leverede eller indhentede, jf. §
12, forskudsopgørelse fra Skatteforvaltningen for det pågældende indkomstår til grund ved bereg-
ning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a.
På baggrund af, at § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, foreslås ophævet, foreslås det, at
ordet ”ægtefælle” udgår
af § 8 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, da indkomstaftrapningen
efter forslaget til § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse skal ske på grundlag af hver af
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
38
ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold og ikke på baggrund af begge ægtefællers ind-
komst.
Derfor skal der heller ikke anvendes oplysninger om en eventuel ægtefælles indkomst i den senest
leverede eller indhentede forskudsopgørelse til grund for beregning af, om der skal ske en foreløbig
nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Der skal i stedet kun lægges oplysninger til grund om modta-
gerens indkomst i den senest leverede eller indhentede forskudsopgørelse.
Til nr. 5
Efter § 4, stk. 1, i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 med senere ændringer,
registreres enhver med et personnummer tildelt efter CPR-lovens § 3, stk. 1, i CPR med de oplys-
ninger, der er anført i bilag 1 til loven. Ifølge bilag 1, nr. 7, til CPR-loven registreres der bl.a. oplys-
ninger i CPR om forældremyndighed over mindreårige.
Registrering af forældremyndighed i CPR blev påbegyndt den 27. maj 2004 og registreringen på
baggrund af domme dog først fra den 1. juli 2004. Det medfører, at for de børn, der er født før disse
datoer i 2004, og hvor der ikke efterfølgende er sket en ændring af forældremyndigheden, er der
ikke registreret forældremyndighedsforhold i CPR.
Forældremyndighed registreres i CPR som oplysninger på barnet. En forælder, der har del i foræl-
dremyndigheden, kan ved en registerindsigt få indsigt i de oplysninger, der er registreret om barnet i
CPR.
I tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke er registreret med personnummer i CPR, men er omfattet
af forordning EF nr. 883/2004, foretager Udbetaling Danmark en konkret vurdering af, hvorvidt den
enkelte person har det, der svarer til dansk forældremyndighed i Danmark. Udbetaling Danmark vil
i disse tilfælde derefter tage kontakt til den udenlandske myndighed, med henblik på at den uden-
landske myndighed kan verificere de oplysninger, som Udbetaling Danmark har modtaget fra den
person, der anmoder om udbetaling af ydelsen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 b, hvorefter der for børn og unge, der er født fra og med den
1. juli 2004, udelukkende skal lægges oplysninger om forældremyndighed i CPR til grund ved fast-
læggelse af udbetalingen af børne- og ungeydelsen efter § 4.
Dette medfører, at for børn født fra og med den 1. juli 2004 vil forældremyndighedsindehaveren
skulle rette henvendelse til den relevante myndighed, hvis der viser sig at være fejl i registreringen
af forældremyndighed i CPR. Hvilken myndighed, borgeren skal rette henvendelse til, vil afhænge
af den konkrete situation. I forbindelse med anerkendelse af faderskab vil sognet eller Statsforvalt-
ningen (det kommende Familieretshus) være rette myndighed. I forbindelse med aftaler, afgørelser
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
39
og domme om forældremyndighed vil Familieretshuset henholdsvis Familieretten være rette myn-
dighed. I forbindelse med registrering i CPR af indrejse fra udlandet er rette myndighed bopæls-
kommunen.
For børn født efter 2004, men hvor der ikke er registreret forældremyndighed i CPR, vil forældre-
myndighedsindehaveren ligeledes skulle rette henvendelse til den relevante myndighed med henblik
på at få forældremyndighedsoplysningerne registreret i CPR, jf. ovenfor.
Dette gælder dog ikke, såfremt barnet eller den unge ikke er registreret med CPR-nr. i Det Centrale
Personregister, jf. forslaget til § 8 b, stk. 1, 2. pkt. Dette kan være tilfældet, hvis barnet eller den
unge ikke er blevet registreret som indrejst i CPR (bopælsregistreret). I disse tilfælde vil Udbetaling
Danmark i højere grad skulle foretage en manuel sagsbehandling med henblik på at fastlægge foræl-
dremyndigheden over barnet eller den unge.
For børn født før 1. juli 2004 lægges de oplysninger til grund, som Udbetaling Danmark har regi-
streret om forældremyndighed, jf. forslaget til § 8 b, stk. 2.
Forældremyndighedsindehaveren vil derfor skulle rette henvendelse til Udbetaling Danmark vedrø-
rende forældremyndighedsoplysninger for børn født før den 1. juli 2004. Forældremyndighedsinde-
havere, der vil have rettet de eksisterende oplysninger i Udbetaling Danmarks register, skal kunne
dokumentere, at de forældremyndighedsregistreringer, som Udbetaling Danmark har, er ukorrekte
og derfor skal rettes.
Med forslaget til § 8 b pålægges forældremyndighedsindehaveren en pligt til selv at rette henven-
delse til den pågældende myndighed eller Udbetaling Danmark, såfremt forældremyndighedsinde-
haveren vil have rettet oplysningerne om forældremyndighed over barnet i CPR eller i Udbetaling
Danmarks systemer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således en pligt for forældremyndighedsindehaverne til at
gøre opmærksom på forkerte oplysninger om forældremyndighed, hvis de ønsker et andet grundlag
for udbetalingen af børne- og ungeydelsen.
Dette kan, ved enighed mellem forældremyndighedsindehavere om, at forældremyndighedsoplys-
ningerne skal ændres, ske ved dokumentation i form af en anmeldelsesblanket med begge forældre-
myndighedsindehaveres underskrift, der er kvitteret af Statsforvaltningen (efter den 1. juli 2019 Fa-
milieretshuset), således at aftalen er gyldig. I tilfælde, hvor der ikke er enighed, skal fremlægges en
faderskabsanerkendelse, en dom fra en domstol eller et forlig, der fastlægger, hvem der har foræl-
dremyndigheden over barnet.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
40
Udbetaling Danmark skal derefter udbetale børne- og ungeydelse på det nye korrekte grundlag, hvis
den fornødne dokumentation er til stede for, at der kan ske en ændring i Udbetaling Danmarks for-
ældremyndighedsoplysninger.
Der kan imidlertid være ekspeditions- og sagsbehandlingstid forbundet med at få ændret registre-
ring af forældremyndighed i CPR eller Udbetaling Danmarks register. Der kan således f.eks. være
afsagt en dom om forældremyndighed, der har retskraft, men som endnu ikke har medført en ændret
registrering i CPR eller Udbetaling Danmarks systemer. I sådanne tilfælde vil der først skulle ske en
udbetaling af ydelsen på baggrund af de ændrede oplysninger om forældremyndighed fra det tids-
punkt, hvor de nye oplysninger bliver korrigeret og indskrevet i enten CPR eller i Udbetaling Dan-
marks register, hvorefter Udbetaling Danmark vil skulle lægge oplysningerne til grund for udbeta-
lingen fra næstkommende kvartal eller måned, jf. forslaget til § 4, stk. 9.
Til nr. 6
Efter § 11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse kan krav på børne- og ungeydelse ikke overdra-
ges eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Dog kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra bopælskommunen fradrage for restancer
vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og
35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning,
jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Kommunen kan vælge, at fradrag for restancer, der er nævnt i § 11, stk. 1, 1. pkt., skal ske via re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ydelsen kan i øv-
rigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne-
og ungeydelse efter denne lov, jf. § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Det er den kommune, der er fordringshaver for det krav på daginstitutionsrestancer m.v., der mod-
regnes for, der træffer afgørelsen om modregning, hvis kravet endnu ikke er sendt til inddrivelse
hos inddrivelsesmyndigheden.
Kommunen kan også vælge, at fradrag for restancer skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. lov om børne- og ungeydelse § 11, stk. 2, 2. pkt. I disse tilfælde vil kommunen sende kravet
vedr. dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den, dvs. pt. Gældsstyrelsen, der herefter træffer afgørelse om modregning.
Er der tale om krav under inddrivelse, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse, er
det således restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. Gældsstyrelsen, der træffer afgørelse om mod-
regning.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
41
Det foreslås, at § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således, at der i hele ydelsen kan modregnes re-
stancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere gældende
§§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefri-
tidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Herved tydeliggøres det for det første, at det ikke vil være et krav, at Udbetaling Danmark står for
den faktiske gennemførelse af modregningen. Dette er i overensstemmelse med, at modregningen i
dag typisk varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. pt. Gældsstyrelsen, jf. afsnit 2.4.1.
For det andet tydeliggøres det, at modregning også vil kunne ske efter anmodning fra en anden
kommune end bopælskommunen, eksempelvis i tilfælde, hvor ydelsesmodtageren på tidspunktet for
modregningen er flyttet til en anden kommune. I det omfang der stadig er restancer i forhold til den
kommune, der er fraflyttet, vil modregning for betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven
og de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. ja-
nuar 2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen således også kunne ske ef-
ter anmodning fra den fraflyttede kommune.
Med hele ydelsen menes modregningsadgang i den samlede børne- og ungeydelse. Det vil betyde,
at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet, der modtager
halvdelen af ydelsen, vil der kunne modregnes i den samlede ydelse, som begge forældremyndig-
hedsindehavere modtager. Dette er uanset, hvem af forældremyndighedsindehaverne, der har opar-
bejdet restancen for daginstitution mv.
Efter forslaget vil en evt. resterende del af ydelsen, efter der er sket modregning i medfør af § 11,
stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse, skulle udbetales med halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehaverne med fælles forældremyndighed, hvis udgangspunktet om ligede-
ling af ydelsen ikke er fraveget, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1
Der ydes efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter en grøn check
til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark
eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.
Derudover ydes en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
42
Det foreslås at ændre en henvisning i § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhø-
jede energi- og miljøafgifter, således at bestemmelsen henviser til den samtidigt hermed foreslåede
nyaffattelse af § 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Der er således tale en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 5, hvorefter bestemmelsen kun vil indeholde ét stykke.
Til nr. 2
Der ydes efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter en grøn check
til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark
eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.
Derudover ydes en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Den supplerende grønne check er i 2019 på 120 kr. pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn
pr. person, dvs. maksimalt med 240 kr. i 2019. Pensionister får en højere supplerende grøn check på
200 kr., dog maksimalt 400 kr.
Det foreslås at ændre beløbet fra 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., til 60 kr. pr. barn, dog
maksimalt 120 kr. i § 1, stk. 2, 5. pkt. i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter. Herudover foreslås det at ændre beløbet fra 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr. til
100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200 kr. i samme lovs § 1, stk. 2, 9. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter den supplerende
grønne check ligedeles mellem et barns forældremyndighedsindehavere ligesom børne- og unge-
ydelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkninger hertil.
Som konsekvens af, at den supplerende grønne check herved vil blive udbetalt til begge forældre-
myndighedsindehavere i stedet for kun den ene, foreslås det således at nedsætte den supplerende
grønne check til det halve fra 120 kr. pr. barn til 60 kr. For pensionister foreslås beløbet tilsvarende
halveret fra 200 pr. barn til 100 kr. pr. barn.
Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt samlet set opnås samme kompensation for et
forældrepar, som efter gældende regler, hvor kun den ene forældremyndighedsindehaver, som ud-
gangspunkt moderen, modtager den supplerende grønne check for det enkelte barn.
Det foreslås ligesom efter gældende regler, at modtageren af supplerende grøn check fortsat maksi-
malt kan få supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn. Det maksimale beløb foreslås
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
43
derfor halveret fra maksimalt 240 kr. til maksimalt 120 kr. For pensionister foreslås beløbet tilsva-
rende halveret fra maksimalt 400 kr. til maksimalt 200 kr.
Til nr. 3
Der ydes efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter en supplerende
grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige til Danmark eller
omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er
fyldt 18 år. Det er i denne lovs § 5 nærmere reguleret, hvem der kan modtage den supplerende
grønne check. Denne regulering er fastsat med udgangspunkt i, hvem der har ret til børne- og unge-
ydelsen, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1.
Det foreslås, at nyaffatte § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Det foreslås således, at den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der har ret
til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde,
hvor hele børne- og/eller ungeydelsen udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 4, 5, 7
eller 8, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, 5. henholdsvis 9. pkt.,
dog maksimalt det dobbelte af det maksimale beløb i § 1, stk. 2, 5. henholdsvis 9. pkt.
Efter det foreslåede 1. pkt. ydes den supplerende grønne check til personer, der ved indkomstårets
udløb har ret til at modtage børne- og/eller ungeydelse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 4. Det be-
tyder, at der som udgangspunkt ikke skal ske en selvstændig vurdering af, om en person opfylder
bestemte krav, men at Skatteforvaltningens registrering af, at en person er berettiget til at modtage
børne- og/eller ungeydelse, kan lægges til grund for udbetaling af den supplerende grønne check.
De foreslåede ændringer af børne- og ungeydelsens § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærk-
ningerne hertil, herunder forslaget om at tildele begge forældremyndighedsindehavere børne- og un-
geydelse, vil ligeledes gøre sig gældende for, hvornår der kan opnås supplerende grøn check.
Efter det foreslåede 2. pkt. fordobles den supplerende grønne check for børn, for hvilke forælderen
modtager hele børne- og/eller ungeydelsen. Der kan dog maksimalt opnås dobbelt beløb for et beløb
svarende til to børn. Fordoblingen sikrer, at f.eks. den enlige forældremyndighedsindehaver, der
modtager hele ydelsen selv, ikke bliver dårligere stillet end efter gældende regler.
Det bemærkes, at der som hidtil ikke vil ske periodisering af den supplerende grønne check, der ud-
betales for et helt indkomstår på baggrund af Skatteforvaltningens registrering af, om en person ved
indkomstårets udløb er berettiget til at modtage børne- og/eller ungeydelse.
Til § 3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
44
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 2 om ligedeling af den supplerende grønne check får virkning fra og
med indkomståret 2020. Indkomståret 2020 vil dermed være første indkomstår, hvor den supple-
rende grønne check ligedeles mellem et barns forældremyndighedsindehavere ligesom børne- og
ungeydelsen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
45
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016, som æn-
dret ved lov nr. 674 af 8/6/2017 § 14, lov nr.
1402 af 5/12/2017 § 2 og lov nr. 1529 af
18/12/2018 § 2, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1 a.
Stk. 2.
For ægtefæller, der har været gift og
samlevende i hele indkomståret, nedsættes
den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1,
som ægtefællerne tilsammen modtager i et
kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct.
af summen af den del af grundlaget for top-
skat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3,
hos hver af ægtefællerne, der i det pågæl-
dende indkomstår overstiger bundfradraget i
stk. 1. Personskattelovens § 7, stk. 5-7, finder
tilsvarende anvendelse ved beregningen af
nedsættelsen. For personer med forskudt ind-
komstår anvendes indkomsten i det ind-
komstår, som svarer til kalenderåret.
Stk. 3.
For personer, der kun har været skat-
tepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens
§ 1, anvendes grundlaget for topskat efter
omregning i henhold til reglerne i person-
skattelovens § 14 ved beregningen af nedsæt-
telse efter stk. 1 og 2.
1.
§ 1 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
I
§ 1 a, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår ”og
stk. 2”.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
46
§ 4.
Børne- og ungeydelsen udbetales til bar-
nets moder. Er barnet adopteret af et registre-
ret par i forening, udbetales ydelsen til den af
de registrerede, der efter parrets oplysninger
herom til Udbetaling Danmark skal modtage
ydelsen.
Stk. 2.
Har kun faderen forældremyndighe-
den over barnet, udbetales ydelsen til ham,
forudsat han ikke er samlevende med barnets
moder. Er barnet adopteret af et registreret
par i forening, og får den ene af de registre-
rede partnere herefter forældremyndigheden
over barnet alene, udbetales børne- og unge-
ydelsen til denne.
Stk. 3.
Tilkommer forældremyndigheden den
ene af forældrene, og den anden af foræl-
drene godtgør, at barnet bor hos den foræl-
der, der ikke har del i forældremyndigheden,
kan ydelsen efter Udbetaling Danmarks be-
stemmelse udbetales til den, som barnet bor
hos.
Stk. 4.
Lever forældre, der har fælles foræl-
dremyndighed, ikke sammen, udbetales ydel-
sen til den af forældrene, der har barnet hos
sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige
meget hos begge forældre, udbetales børne-
og ungeydelsen til den af forældrene, på hvis
adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 5.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78
i lov om social service, kan ydelsen efter Ud-
betaling Danmarks bestemmelse udbetales til
den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i
pleje hos et ægtepar, udbetales ydelsen i gi-
vet fald til plejemoderen.
Stk. 6.
Udbetaling Danmark kan bestemme,
at børne- eller ungeydelsen skal udbetales til
barnet elle den unge selv, hvis det skønnes
bedst for barnet.
3.
§ 4
affattes således:
Ӥ 4.
For forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed over barnet
udbetales børne- og ungeydelsen med halv-
delen til hver af forældremyndighedsindeha-
verne. Er kun den ene forældremyndigheds-
indehaver fuldt skattepligtig efter kildeskat-
telovens § 1, udbetales hele ydelsen dog til
denne.
Stk. 2.
Er forældremyndighedsindehaverne
ikke samboende, udbetales hele ydelsen til
den ene forældremyndighedsindehaver med
virkning fra næstkommende kvartal hen-
holdsvis måned, hvis
1) begge forældremyndighedsindehavere er-
klærer, at de er enige herom, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver do-
kumenterer, at det ved en samværsafgørelse
eller et forlig er bestemt, at barnet skal være
mindst 9 ud af 14 dage hos denne.
Stk. 3.
Ydelsen udbetales på ny efter stk. 1,
1. pkt., med virkning fra næstkommende
kvartal henholdsvis måned, hvis den anden
forældremyndighedsindehaver dokumente-
rer, at det ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet ikke længere er
mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af
ydelsen.
Stk. 4.
For forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed over barnet,
hvoraf den ene forældremyndighedsindeha-
ver er indsat i institutioner under Kriminal-
forsorgen ud over tre måneder, udbetales
hele ydelsen til den anden forældremyndig-
hedsindehaver.
Stk. 5.
Har en forældremyndighedsindeha-
ver forældremyndigheden alene over barnet,
udbetales hele børne- og ungeydelsen til
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
47
Stk. 7.
Når den, der har forældremyndighe-
den over barnet, er indsat i institutioner un-
der Kriminalforsorgen ud over 3 måneder,
kan ydelsen efter Udbetaling Danmarks be-
stemmelse udbetales til den indsattes ægte-
fælle, såfremt den indsattes særbarn opholder
sig hos denne.
denne.
Stk. 6.
Børne- og ungeydelsen udbetales til
barnet eller den unge selv, hvis det skønnes
bedst for barnet eller den unge.
Stk. 7.
Er barnet i privat familiepleje, jf. §
78 i lov om social service, udbetales børne-
og ungeydelsen til den eller de personer, der
har taget barnet i pleje.
Stk. 8.
For personer omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning EF nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger, hvor betin-
gelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-8, er opfyldt, ud-
betales børne- og ungeydelsen i henhold til
forordningens artikel 67-69.
Stk. 9.
Udbetaling af børne- og ungeydelse
efter stk. 1-8 skal ske med virkning fra næst-
kommende kvartal henholdsvis måned, efter
der er truffet afgørelse om udbetaling.”
4.
I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”og eventuel
§ 8 a.
Ved hvert kvartals eller måneds udbe-
en ægtefælles”.
taling af henholdsvis børneydelsen og unge-
ydelsen, jf. § 1, lægges udelukkende oplys-
ningerne om modtagerens og en eventuel æg-
tefælles indkomst i den seneste leverede eller
indhentede, jf. § 12, forskudsopgørelse fra
told- og skatteforvaltningen for det pågæl-
dende indkomstår til grund ved beregning af,
om der skal ske en foreløbig nedsættelse af
børne-
og ungeydelsen, jf. § 1 a. (…).
5.
Efter § 8 a indsættes:
Ӥ 8 b.
For børn og unge, der er født fra og
med den 1. juli 2004, lægges udelukkende
oplysninger om forældremyndighed i Det
Centrale Personregister (CPR) til grund ved
fastlæggelse af udbetalingen af børne- og un-
geydelsen efter § 4. Dette gælder dog ikke,
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
48
såfremt barnet eller den unge ikke er regi-
streret med CPR-nr. i Det Centrale Personre-
gister (CPR).
Stk. 2.
For børn født før 1. juli 2004 lægges
de oplysninger til grund, som Udbetaling
Danmark har registreret om forældremyndig-
hed.”
6.
§ 11, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ophæves og i ste-
det indsættes:
”I hele ydelsen kan modregnes restancer ved-
rørende betaling for dag- og klubtilbud efter
dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§
29 og 35 i lov om social service, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt
skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om
folkeskolen.”
§ 11.
Krav på børne- og ungeydelsen kan
ikke overdrages eller gøres til genstand for
retsforfølgning.
Stk. 2.
I hele ydelsen kan Udbetaling Dan-
mark efter anmodning herom fra bopæls-
kommunen fradrage for restancer vedrørende
betaling for dag- og klubtilbud efter dagtil-
budsloven og de tidligere §§ 29 og 35 i lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsord-
ning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Kommunen kan vælge, at fradrag for restan-
cer, der er nævnt i 1. pkt., skal ske via restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Ydelsen
kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af
eventuelle offentlige krav, bortset fra even-
tuel skyldig børne- og ungeydelse efter
denne lov
§2
I lov om skattefri kompensation for forhø-
jede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 944 af 5. august 2015, som æn-
dret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017
og § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
49
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 5, stk. 1-6”
til: ”§ 5”.
2.
I
§ 1, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”120
kr. pr.
§ 1.---
barn, dog maksimalt 240 kr.”
til: ”60 kr. pr.
Stk.1….
barn, dog maksimalt 120 kr.”, og i
9. pkt.
æn-
Stk. 2.
Til personer, der er skattepligtige efter
dres ”200
kr. pr. barn, dog maksimalt 400
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kilde- kr.”
til: ”100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200
skattelovens afsnit I A den første dag i ind-
kr.”
komståret, og som har barn eller børn, der ved
indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i
overensstemmelse med de bestemmelser, som
følger af § 5, stk. 1-6, en supplerende skattefri
kompensation på det beløb, der er anført i 2.-
9. pkt., hvis barnet den første dag i indkomst-
året faktisk opholder sig her i landet, ikke har
indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for
hjemmet efter lov om social service, ikke
sammen med en indehaver af forældremyn-
digheden er optaget i en døgnforanstaltning
efter lov om social service eller i øvrigt for-
sørges af offentlige midler. For indkomst-
årene 2015 og 2016 udgør beløbet 220 kr. pr.
barn, dog maksimalt 440 kr. For indkomståret
2017 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog mak-
simalt 430 kr. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 175 kr. pr. barn, dog maksimalt 350
kr. For indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn,
dog maksimalt 240 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået folkepensionsal-
deren, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
modtager eller får forskud på førtidspension
efter lov om social pension eller lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig eller al-
mindelig førtidspension m.v., ydes kompen-
sation med det beløb, der er anført i 7.-9. pkt.
For indkomståret 2018 udgør beløbet 215 kr.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
50
pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomst-
året 2019 udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog
maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200
kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.
Stk. 2-3…..
3.
§ 5
affattes således:
§ 5.
Den supplerende kompensation efter § 1,
Ӥ
5.
Den supplerende kompensation efter §
stk. 2, ydes til barnets moder, jf. dog stk. 2-6.
1, stk. 2, ydes til personer, der har ret til at få
Stk. 2.
Har kun faderen forældremyndighe-
udbetalt børne- og/eller ungeydelse, jf. § 4 i
den over barnet, ydes den supplerende kom-
lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde,
pensation til ham.
hvor hele børne- og/eller ungeydelsen udbe-
Stk. 3.
Har kun den ene af forældrene foræl-
tales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.,
dremyndigheden over barnet, og den anden
stk. 2, 4, 5, 7 eller 8, i lov om en børne- og
af forældrene godtgør, at barnet bor hos
ungeydelse, ydes kompensation med det dob-
denne, kan den supplerende kompensation
belte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, 5. hen-
ydes til den, som barnet bor hos.
Stk. 4.
Hvis forældre, der har fælles forældre- holdsvis 9. pkt., dog maksimalt det dobbelte
af det maksimale beløb i § 1, stk. 2, 5. hen-
myndighed, ikke lever sammen, ydes den
holdsvis 9. pkt.”
supplerende kompensation til den af foræl-
drene, der har barnet hos sig. Opholder bar-
net sig i disse tilfælde lige meget hos begge
forældre, ydes den supplerende kompensa-
tion til den af forældrene, på hvis adresse
barnet er tilmeldt folkeregisteret.
Stk. 5.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78
i lov om social service, kan den supplerende
kompensation ydes til den, der har taget bar-
net i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar,
ydes den supplerende kompensation til pleje-
moderen.
Stk. 6.
Når den, der har forældremyndighe-
den over barnet, er indsat i institutioner un-
der Kriminalforsorgen ud over 3 måneder,
kan den supplerende kompensation ydes til
den indsattes ægtefælle, såfremt den indsat-
tes særbarn opholder sig hos denne.
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)
51
Stk. 7.
Modtager en af de personer, der er
nævnt i stk. 2-6, børne- eller ungeydelse efter
§ 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børne- og
ungeydelse, ydes den supplerende kompen-
sation efter § 1, stk. 2, til denne person uden
ansøgning. Udbetales børne- eller ungeydel-
sen til barnet, sker ydelsen af den supple-
rende kompensation efter stk. 2-6 dog efter
ansøgning til told- og skatteforvaltningen.