Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 120
Offentligt
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Torveporten 2, 4. sal
DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
11. januar 2019
Til
Folketingets Skatteudvalg
Evaluering af L 4/2017
–
firmabilbeskatningen for leasede biler
Vi retter her henvendelse til Folketingets Skatteudvalg med input til brug for evalueringen af
L 4 fra sidste Folketingssamling særligt hvad angår firmabilbeskatningen for leasede biler.
Vi vil gerne understrege, at problemstillingen intet har at gøre med omtalen i Jyllandsposten
den 10. jan. 2019 af firmabilbeskatningen. Det er ikke afgørende, om en bil leases eller købes,
da beskatningsgrundlaget uanset hvad fastsættes efter ligningsloven §16, stk. 4 med
udgangspunkt i fakturagrundlaget ved første indregistrering.
Som baggrund for vores henvendelse kan det kort nævnes, at det fremgik af Skatteministerens
svar på spørgsmål nr. 39 i forbindelse med Skatteudvalgets behandling af L 4, at der ikke med
lovforslaget skete en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når
registreringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi, men at der i den aftalte
evaluering af leasingstramningerne i 4. kvartal af 2018 vil være mulighed for at se på
spørgsmålet om beskatningsgrundlaget for fri bil.
Til brug for overvejelserne om, hvorvidt genberegningen af registreringsafgiften på leasede
biler efter 4 mdr. skal give sig udslag i et ændret skattegrundlag for firmabilisterne, anmoder
vi venligst Folketingets Skatteudvalg om at inddrage følgende forhold:
Først og fremmest taler hensynet til firmabilisterne, som er almindelige lønmodtagere, for at
fastholde status quo, idet de ellers vil opleve en højere personlig beskatning. Det vil reelt set
svare til en lønnedgang. Uanset at der samlet set er tale om et mindre beløb (skønnet til 45.
mio. kr.) vil det for den enkelte lønmodtager opleves som et ”stort slag”, hvis beskatningen
hæves med fx blot et mindre tre-cifret beløb netto månedligt. Det vil uvilkårligt føre til et pres
overfor arbejdsgiver for højere løn som kompensation.
Det kan oplyses, at der i dag er mere end 100.000 firmabilister i leasede biler.