Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 113
Offentligt
Notat
8. januar 2019
J.nr. 2018-8540
Kontor:
Moms, Afgifter og Told
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Initialer:
Forslag til Rådets gennemførelsesforordning om ændring af momsgennemførelsesforord-
ning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår levering af varer eller tjenesteydelser, der for-
midles ved brug af elektroniske grænseflader, og særordninger for afgiftspligtige personer,
der leverer tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer, udfører fjernsalg af varer og
visse indenlandske leveringer af varer, (KOM(2018) 821).
Dette er et nyt notat. Notatet oversendes også til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
Formålet med forslaget til ændring af momsgennemførelsesforordningen er at fastsætte de detaljerede gen-
nemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for at støtte de ændringer af momsreglerne for e-handel, der blev
vedtaget med Rådets direktiv 2017/2455 af 5. december 2017, og som skal træde i kraft den 1. januar
2021. Forslaget er fremsat den 11. december 2018 i dansk sprogversion.
Forslaget indeholder bestemmelser om leverandørens indirekte intervention i forsendelse eller transport ved
fjernsalg af varer, bestemmelser for markedspladser, platforme mv., bestemmelser i relation til udvidelsen
af anvendelsesområdet for One Stop Shop systemet (OSS), og andre mindre ændringer og justeringer.
Nogle af de foreslåede bestemmelser er nødvendige, for at it-specifikationerne til OSS-systemet, herunder
OSS systemet for import af varer med lav værdi, kan færdiggøres. På den baggrund har det rumænske
formandskab oplyst, at forslaget vil blive prioriteret højt med henblik på vedtagelse i foråret 2019.
De økonomiske konsekvenser af de samlede nye regler for e-handel vurderes positive. Forslaget om leve-
randørens indirekte involvering i forsendelse eller transport ved fjernsalg af varer vurderes at medføre et
merprovenu. Det skyldes, at der for flere varer købt af danskere i netbutikker i andre EU-lande, vil
skulle betales dansk moms i stedet for moms i netbutikkens hjemland. Et skøn over denne provenuvirk-
ning er under udarbejdelse.
Den danske regering er positiv over for forslaget og vil arbejde for en hurtig vedtagelse heraf. Det forventes,
at alle EU-lande vil arbejde positivt for en hurtig vedtagelse af forslaget.
2. Baggrund
Som ændring til momsdirektivet vedtog Rådet den 5. december 2017 et direktiv ((EU)
2017/2455) om moms på e-handel, som bl.a.:
LLJ