SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 11
Offentligt

ANALYSE

Afgifter på grænsen

Danskerne er vilde med at grænsehandle. Halvdelen af de danske husstande grænse-

handler mindst én gang om året, og hver 8. husstand grænsehandler mindst fire gange

om året, hvormed omsætning, arbejdspladser og provenu til statskassen smutter ud af

landet. Det kan naturligvis hænge sammen med, at nogle synes, det er hyggeligt med en

familietur til Tyskland. Virkeligheden er dog også, at der for mange er penge at spare ved

at køre over grænsen. I Syddanmark har to ud af tre husstande grænsehandlet inden for

seks måneder, mens det gælder hver anden husstand i Midtjylland.

Syddanskerne og midtjyderne har kortere afstand til de tyske butikker, og transportud-

gifter er ikke ligefrem det, der vælter budgettet. Det gør det høje danske skatte-, moms-

og afgiftsniveau til gengæld. Og når man nu alligevel har taget turen over grænsen, kan

man lige så godt tage lidt ekstra med hjem, så man har et lager

–

og fødevarer med kun

7 pct. tysk moms. Faktisk angiver næsten halvdelen af de grænsehandlende danskere,

at de har tendens til merforbrug, når de grænsehandler. Der er altså ikke blot tale om et

smut ned i det lokale supermarked, der bliver erstattet af en tilsvarende tur til et tysk

supermarked. Desuden skaber det høje danske afgiftsniveau incitament til videresalg af

illegalt indførte varer i Danmark, især fra kiosker, grønthandlere og private.

Selvom en række afgifter er blevet reduceret, senest med Erhvervspakken i 2017, kæm-

per de danske virksomheder fortsat med en række høje afgifter og grænsebutikkernes

omgåelse af den tyske pantlovgivning, mens statskassen går glip af et årligt provenu på

ca. 3,5 mia. kr. Ifølge Skatteministeriets nyeste tal udgjorde danskernes samlede græn-

sehandel 10,5 mia. kr. i 2017, hvoraf 3,5 mia. kr. var nydelsesmidler.

Lægger man dette

til grund, som afgiftssatserne ser ud i 2018, går den danske statskasse glip af i omegnen

af 1,2 mia. kr. i afgifter og 2,3 mia. kr. i momsindtægter på grund af grænsehandel.

Figur 1:

Den danske stats-

kasse går årligt glip

af ca. 3,5 mia. kr. i

tabt moms- og af-

giftsprovenu på

grund af grænse-

handel

Halvdelen af de

danske husstande

grænsehandler

Tabt statsligt provenu som følge af danskernes grænsehandel, 2018

1,2 mia. kr.

Moms

Afgifter

2,3 mia. kr.

Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet.

Af: Chefkonsulent Marie Louise Thorstensen, politisk konsulent Lisa Gundsø og analy-

sekonsulent Jakob Kæstel Madsen. Udgivelsestidspunkt: juli 2018.

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Halvdelen af de danske husstande grænsehandler

Halvdelen af de danske husstande (48 pct.) tager gerne turen til grænsen for at grænse-

handle mindst én gang om året. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Er-

hverv. Denne tendens har været meget stabil gennem en længere årrække. For en del

husstande er trafikken endnu hyppigere, idet 13 pct. af de danske husstande tager turen

over grænsen mindst fire gange om året (ej vist grafisk).

iii

Tabel 1:

Halvdelen af dan-

skerne grænse-

handler, mens 13

pct. af de danske

husstande grænse-

handler mindst fire

gange årligt

Andel af danske husstande, der grænsehandler mindst én gang om året

2010

50%

2011

53%

2012

48%

2013

51%

2014

50%

2015

50%

2016

51%

2018

48%

Kilde: Capacent, Interresearch A/S og Norstat for Dansk Erhverv og DSK i marts 2010, februar 2011, februar

2012, juni 2014, marts 2015, maj 2016 og april 2018. n=1.000.

Det afgiftsbelagte slik, chokolade og øl er sammen med de pantbelagte sodavand de

mest populære grænsehandelsvarer. Langt hovedparten af de grænsehandlende (87

pct.), har købt slik eller chokolade inden for de seneste seks måneder, mens fire ud fem

(79 pct.) af de grænsehandlende har købt sodavand og to ud af tre (66 pct.) har købt øl.

Omkring halvdelen af de grænsehandlende har desuden købt vin (53 pct.), rengørings-

artikler (49 pct.) og fødevarer (48 pct.) inden for de seneste seks måneder. Det afspejler,

at der er en ikke uvæsentlig afledt effekt ved grænsehandlen, der i dag antager en langt

mere vidtgående karakter end blot køb af de traditionelle, afgiftsbelagte nydelsesmidler.

I forbindelse med grænsehandlen af nydelsesmidler køber danskerne med andre ord

også en lang række andre varer, som de fleste ikke i sig selv ville tage turen til Tyskland

for at købe, men som de køber, når de alligevel er af sted. Ud over lavere afgifter er

momsen kun på 19 pct. i Tyskland samtidig med, at de har en reduceret fødevaremoms

på 7 pct. Desuden kan danskerne fortsat slippe for at betale pant på øl- og sodavands-

dåser.

Slik og chokolade

trækker massivt i

grænsehandlen

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Figur 2:

Hvilke varetyper har du eller din husstand grænsehandlet i Tyskland in-

den for de seneste 6 måneder?

Slik eller chokolade

Sodavand

Øl

Vin

Rengøringsartikler

Fødevarer

Spiritus

Produkter til personlig pleje

Alkoholsodavand eller cider

Dyrefoder

Byggemarkedsartikler

Brænde

10%

17%

39%

34%

53%

49%

48%

66%

79%

87%

Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, april 2018. n=397. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, der grænse-

handler. Søjlerne summerer ikke til 100 pct., da man har kunne afgive flere svar på spørgsmålet.

Grænsehandel dækker en væsentlig del af danskernes forbrug

Grænsehandlen har et omfang, hvor mange danske husstande får en væsentlig del af

deres øl- og sodavandsforbrug dækket via indkøb i Tyskland. Hver tredje danske hus-

stand (32 pct.) har grænsehandlet øl eller sodavand i Tyskland, og næsten hver fjerde

danske husstand (23 pct.) får dækket mindst halvdelen af deres øl- og sodavandsforbrug

ved indkøb syd for grænsen.

Hvor stor en andel af din husholdnings forbrug af øl eller sodavand stam-

Figur 3:

mer fra øl eller sodavand købt i Tyskland?

Knap hver 4. dan-

ske husstand får

mindst halvdelen

af deres forbrug af

øl og sodavand fra

grænsen

66%

Det hele

Ca. 10 pct.

Intet

Ved ikke

Ca. 90 pct. Ca. 75 pct. Ca. 50 pct. Ca. 25 pct.

Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, april 2018. n=1.000.

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Danskernes omfattende grænsehandel betyder, at næsten hver fjerde (23 pct.) øl og so-

davand, danskerne køber, bliver købt i Tyskland.

I Sverige er der hverken afgifter på slik eller chokolade, og samtidig er der kun 12 pct.

fødevaremoms på disse varetyper.

Godt halvdelen af de danske husstande har græn-

sehandlet slik eller chokolade i Tyskland eller Sverige, og knap hver femte danske hus-

stand (19 pct.) angiver, at mindst halvdelen af deres forbrug af slik og chokolade bliver

dækket af varer købt i Tyskland eller Sverige.

Hvor stor en andel af din husholdnings forbrug af slik og chokolade stam-

Figur 4:

mer fra slik og chokolade købt i Tyskland eller Sverige?

Hver 5. danske

husstand får

mindst halvdelen

af deres slik- og

chokoladeforbrug

dækket ved græn-

sehandel i Tysk-

land eller Sverige

43%

24%

Det hele

Ca. 90 pct. Ca. 75 pct. Ca. 50 pct. Ca. 25 pct.

Ca. 10 pct.

Intet

Ved ikke

Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, april 2018. n=1.000.

Grænsehandel skaber merforbrug af alkohol og søde sager

Når danskerne tager turen til Tyskland eller Sverige for at grænsehandle, køber de typisk

større mængder slik, sodavand og alkohol med hjem, end de ellers ville have købt i Dan-

mark. Næsten halvdelen (46 pct.) af de danskere, der grænsehandler, angiver, at de er

tilbøjelige til at have et større forbrug, når de grænsehandler, end når de ikke gør. Der er

med andre ord tale om en lagereffekt , hvor høje afgifter og grænsehandel fører til, at

danskernes forbrug af bl.a. slik, sodavand og alkohol bliver forøget, fordi de har store

mængder stående i hjemmet og derfor lettere bliver fristet.

Lagereffekten ska-

ber merforbrug

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Er du tilbøjelig til at have et større forbrug af slik, chokolade, sodavand og

Figur 5:

alkohol, når du har handlet i Tyskland eller Sverige?

46%

45%

10%

Nej

Ved ikke

Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, april 2018. n=1.000 for 2018.

Den danske grænsehandler

Den typiske danske grænsehandelshusstand bor i Syddanmark eller Midtjylland. Mere

end to ud af tre (68 pct.), der bor i Region Syddanmark og halvdelen (50 pct.), af indbyg-

gerne i Region Midtjylland, har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste seks må-

neder. Den typiske grænsehandler bor altså relativt tæt på grænsen, men også på Sjæl-

land og i Nordjylland er grænsehandel udbredt, idet henholdsvis hver tredje (33 pct.) og

hver fjerde (26 pct.) har grænsehandlet. Omvendt har kun hver femte (21 pct.) i Region

Hovedstaden grænsehandlet inden for seks måneder.

Tabel 2:

Region

Især syddanskere

og midtjyder græn-

sehandler

Andel, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste 6 måneder

Hoved-

staden

21%

18-39 år

38%

Sjælland

33%

40-59 år

48%

Gymnasiel

37%

300.001-

600.000

35%

Syddanmark

68%

60+

32%

Erhvervsudd.

42%

600.001-

900.000

56%

KVU

50%

900.000+

49%

MVU

44%

LVU

22%

Midtjylland

50%

Nord-

jylland

26%

Alder

Uddannelse

Grundskole

40%

Husstands-

indkomst

0-300.000

32%

Kilde: Dansk Erhverv pba. Norstat for Dansk Erhverv, april 2018. n=1.000.

Anm: KVU, MVU og LVU står for henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse.

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Det er lidt mere udbredt at grænsehandle blandt midaldrende personer, givetvis fordi de

i højere grad har en bil og en større familie, så besparelsespotentialet er større. Græn-

sehandel er mest udbredt blandt personer med en kort videregående uddannelse og

mindst udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse. Endelig er græn-

sehandel mest udbredt blandt personer i en husstand med en årlig husstandsindkomst

på over 600.000 kr., hvilket igen sandsynligvis hænger sammen med, at der typisk vil

være tale om en husstand med flere medlemmer, så besparelsespotentialet er større,

ligesom sandsynligheden for, at familien har bil, er større.

Pantfrie tyske dåser er en væsentlig kilde til grænsehandel

Én af de faktorer, der er med til at trække danskerne til grænsen, er den manglende

håndhævelse af den tyske pantlovgivning i grænsebutikkerne i Nordtyskland. Grænse-

handelsbutikkernes overtrædelse af pantlovgivningen fører til et enormt mersalg af ty-

ske øl- og sodavandsdåser. Grænsehandelsbutikkerne får altså, som de eneste aktører,

i praksis lov til at køre på frihjul, idet de nordtyske myndigheders manglende håndhæ-

velse af pantpligten betyder, at grænsebutikkerne uberettiget bliver fritaget for deres

ellers obligatoriske medansvar for at sikre miljømæssig forsvarlig håndtering af embal-

lage og emballageaffald, når de sælger dåser til danske kunder.

I mere end ti år har en række danske miljøministre fra forskellige partier arbejdet for at

bringe overtrædelserne til ophør. Den tyske forbundsregering har ved flere lejligheder

åbent anerkendt ulovligheden af den manglende håndhævelse i Nordtyskland, uden dog

at have bragt den retsstridige praksis til ophør. På denne baggrund bliver de tyske græn-

sehandelsbutikker stillet mere gunstigt end alle andre erhvervsdrivende i Tyskland og

Danmark. Dette forvrider konkurrencen i Det Indre Marked og strider mod forureneren

betaler-princippet

, som er et grundlæggende princip i EU-traktaten,

Emballagedirekti-

vet og den EU-retlige konkurrencelovgivning.

Den manglende opkrævning af tysk pant i grænsehandelsbutikkerne i Nordtyskland,

sammen med det generelt lavere moms- og afgiftsniveau i Tyskland, gør det uforholds-

mæssigt fordelagtigt at drive butik ved grænsen, og trækker dermed omsætning ud af de

danske butikker samt moms- og afgiftsprovenu ud af den danske statskasse. Hvert år

køber danskerne mindst 650 millioner ikke-pantbelagte dåser med hjem fra de tyske

grænsehandelsbutikker.

vii

Pant på emballagerne har til formål at mindske mængden af dåser, som ender i naturen

og i forbrændingsanlæggene, og sikre et bedre miljø og en højere genanvendelse. Den

manglende håndhævelse af den tyske pantpligt i grænsebutikkerne påvirker i høj grad

den danske stats mulighed for at leve op til sine forpligtelser efter Emballagedirektivet

for så vidt angår metalemballage. De tyske dåser udgjorde 21 pct. af det samlede danske

metalemballageaffald i 2014, mens 64 pct. af de ikke-pantbelagte tyske grænsedåser

ikke bliver genanvendt, enten fordi de havner i skoven eller i skraldespanden.

viii

Dertil kommer, at de nordtyske myndigheder

–

ved at undlade at håndhæve pantpligten

over for de nordtyske grænsehandelsbutikker

–

de facto har fritaget disse få udvalgte

butikker fra at skulle betale den lovpligtige tyske moms, der er pålagt den tyske dåse-

pant. Det betyder, at konkurrenceforvridningen helt eller delvist er finansieret med stats-

midler, hvilket er uforeneligt med det Indre Marked og i strid med EU-statsstøtteretten.

64 pct. af de ikke-

pantbelagte tyske

grænsedåser bliver

ikke genanvendt

Grænsehandelsbu-

tikkernes mang-

lende pantopkræv-

ning fører til et

enormt mersalg af

tyske dåseøl- og

sodavand

Konkurrencefor-

vridningen er helt

eller delvist finan-

sieret med stats-

midler

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

På grund af disse forskellige konkurrenceforvridende faktorer har Dansk Erhverv klaget

til EU-Kommissionen over, at der ikke bliver opkrævet pant på øl og sodavand i de tyske

grænsebutikker.

Den danske forbrugsbeskatning er blandt verdens højeste

Danmark har et skatte-, moms- og afgiftsniveau, der er blandt verdens højeste og det

danske forbrugsbeskatningsniveau, dvs. den samlede beskatning på danskernes køb af

varer og tjenester, er det næsthøjeste i EU, kun overgået af Ungarn (ej vist i nedenstå-

ende figur). Det lægger et stort pres på den danske økonomi, hvilket ikke mindst kommer

til udtryk gennem en udbredt grænsehandel, såvel i fysiske butikker som på nettet.

Tal fra EU-Kommissionen viser, at moms, skatter og afgifter i gennemsnit udgør knap

1/3 (31 pct.) af det, danskerne betaler for en vare eller service i Danmark. Det er noget

højere end lande, vi normalt sammenligner os med.

Figur 6:

Forbrugsbeskatning på varer og tjenester, udvalgte lande, 2015

31,0%

27,6%

20,6%

18,1%

21,0%

Danmark har det

næsthøjeste for-

brugsbeskatnings-

niveau i EU

Storbritannien

Tyskland

Frankrig

Sverige

Danmark

Kilde: EU-Kommissionen, DG TAXUD

Danmark har den næsthøjeste momssats i EU, kun overgået af Ungarn, hvis øverste

momssats er 27 pct. Ungarn har dog differentierede momssatser, mens Danmark er det

eneste land i EU, der har valgt en høj moms på alle varekategorier. Tyskland har en re-

duceret momssats på 7 pct. på fødevarer, mens Sverige har en reduceret fødevaremoms

på 12 pct.

Derudover får ansatte i den danske detail- og engroshandel en noget højere

løn end deres tyske kollegaer. En dansk ansat i disse erhverv tjente således i gennemsnit

€ ,

0 i timen i 2015, når samtlige udgifter, en arbejdsgiver har til en ansat, medregnes,

mens en tysker til

sammenligning kun tjente € ,

0 i timen.

Dansk detailhandel er med andre ord særdeles konkurrenceudsat, og det er nødvendigt

at sikre danske virksomheder bedre rammevilkår, herunder at tage et opgør med det høje

danske afgiftsniveau, for at trække omsætning og arbejdspladser hjem til Danmark.

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Ét skridt frem, og ét tilbage, er lige langt…

Et bredt udsnit af Folketinget tog i foråret 2013 et vigtigt skridt i retning af lavere afgifter

og grænsehandel, da de med Vækstplan DK besluttede at reducere ølafgiften med 15

pct. i 2013 og fjerne sodvandsafgiften fra 2014. I 2017 vedtog VLAK-regeringen sammen

med Dansk Folkeparti og De Radikale desuden en Erhvervspakke, hvor nøddeafgiften

blev halveret fra 2018 og bliver helt fjernet fra 2020. Desuden betød aftalen, at de plan-

lagte afgiftsforhøjelser på vin, slik, chokolade og kaffe i 2018 blev annulleret, ligesom

afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand blev afskaffet fra 2018.

Trods dette er afgiftsniveauet på en række af de varegrupper, der driver grænsehandlen,

fortsat særdeles højt. Reduktionen af ølafgiften på 15 pct. skete således på baggrund af,

at ølafgiften fra 2011 til 2013 steg med næsten 30 pct. Dermed er ølafgiften

–

trods re-

duktionen på 15 pct. i 2013

–

fortsat ca. 10 pct. højere, end den var i 2009. Hårdest ramt

af afgiftsforhøjelser er vin, slik og chokolade. Vinafgiften er således steget med 89 pct.

fra 2009 til 2018. Til sammenligning har Tyskland slet ingen vinafgift og har desuden en

lavere momssats end Danmark. Den danske afgift på slik og chokolade har også været

hårdt ramt med en stigning på 83 pct. siden 2009. Det har betydet, at grænsehandlen

med slik og chokolade, ifølge de nyeste tal fra Skatteministeriet, er steget med 27 pct.

fra 2011 til 2017.

xii

Endelig er afgiften på kaffe steget med 17 pct. i samme periode.

Figur 7:

Afgifter stiger trods

politisk indsats

Procentvis stigning i udvalgte danske afgifter, 2009-2018

89%

83%

17%

10%

Øl

Spiritus

Vin

Slik og chokolade

Kaffe

Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet.

Ved siden af de positive afgiftsreduktioner er der altså reelt også sket afgiftsstigninger

på en række varetyper, hvilket blot har gjort gabet mellem de danske og tyske afgifter

større. Den danske ølafgift er således ca. fire gange højere end den tyske, inkl. moms,

mens den danske spiritusafgift er mere end en halv gang højere. I Tyskland er der desu-

den hverken afgift på vin, sodavand, slik eller chokolade. Derfor er der ingen grund til at

nedprioritere den politiske opmærksomhed på afgifts- og grænsehandelsproblematik-

ken.

Markante afgifts-

forskelle mellem

Danmark og Tysk-

land

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Figur 8:

Afgiftsforskelle mellem Danmark og Tyskland, udvalgte afgifter, 2018

187,50

115,67

70,03

32,46

17,60

14,51

Øl (kr./l ren alc.)

Spiritus (kr./l ren alc.)

Danmark

Vin (kr./l)

Tyskland

Slik og chokolade (kr./kg)

Kilde: Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet, Bryggeriforeningen og European Federation of Wine

and Spirits Importers and Distributors.

Anm: Afgifter, inkl. moms af afgifter.

Afgiftsreduktioner fører til mindre grænsehandel

Generelt fører afgiftsforhøjelser til øget grænsehandel, mens afgiftsreduktioner fører til

mindre grænsehandel. Det er dog klart, at der kan være forskel afhængig af, om afgifts-

ændringerne vedrører nogle af de varer, der især driver grænsehandlen, og hvor stor re-

duktionen eller stigningen er. Afgiftsændringer på varer, der i særlig grad er grænsehan-

delsmagneter, kan også have en effekt på grænsehandlen af andre varer, fordi folk køber

en række andre varer, når de alligevel har taget turen over grænsen, men det er måske

varer, som de ikke i sig selv ville have taget turen til grænsen for at købe. Eksempelvis

vurderede Skatteministeriet, at grænsehandlen med nydelsesmidler samlet set steg med

25 pct. fra 2011 til 2012 på grund af de markante afgiftsstigninger på de grænsehandels-

følsomme varer i 2012.

xiii

Især sodavandsafgiften har været genstand for store udsving. Fra 2011 til 2012 steg den

således med 46 pct., mens den i 2013 blev halveret for i 2014 helt af blive fjernet. Da

afgiften blev sat op i 2012 steg grænsehandlen med 14 pct., mens salget i Danmark faldt

med 7 pct. Fra sodavandsafgiften var på sit højeste i 2012, til 2017

–

tre år efter den blev

helt fjernet

–

faldt grænsehandlen med sodavand med 39 pct., mens salget i Danmark

op til og med 2015 steg med 16 pct.

xiv

Afgiftslettelser vir-

ker

Afskaffelsen af so-

davandsafgiften fik

grænsehandlen til

at falde og det

danske salg til at

stige

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Ølafgiften blev sat op med 25 pct. fra 2010 til 2011 og yderligere med 3,6 pct. i 2013,

hvorefter den per 1. juli 2013 blev sænket med 15 pct. Det svarer til at ølafgiften samlet

set blev sænket med 12 pct. fra 2012 til 2013. Den samlede effekt heraf har været et fald

i grænsehandlen med øl på 38 pct. fra 2012 til 2017 og en stigning i salget af øl i Danmark

på 3 pct. i samme periode frem til 2015.

Reduktionen af øl-

afgiften førte til

fald i grænsehand-

len og stigning i det

danske salg

Figur 9:

Udviklingen i afgifter og grænsehandel med øl og sodavand, 2011-2017

170

160

150

140

130

120

110

100

+ 46 %

- 48 %

Afgift fjernet

+ 25 %

- 12 %

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Grænsehandel med øl (mio. liter)

Grænsehandel med sodavand (mio. liter)

Kilde:

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet, Status over

grænsehandel 2018

Anm: Procenttallene angiver afgiftsstigninger og -fald.

Afgiften på slik og chokolade er som nævnt en af de afgifter, der har været hårdest ramt

af afgiftsforhøjelser det seneste årti. I 2010 blev den sat op med 25 pct., i 2012 med 34

pct., i 2013 med 3,6 pct. og i 2015 med yderligere 5,5, pct. Det har betydet, at fra 2011 til

2017 (de tilgængelige data), er grænsehandlen med slik og chokolade steget med 50 pct.

fra 8 mio. kg til 12 mio. kg.

xvi

Højere afgifter fø-

rer til mere græn-

sehandel

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Figur 10:

Udviklingen i afgifter og grænsehandel med slik og chokolade, 2011-2017

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

+ 34 %

+ 3,6 %

+ 25 %

+ 5,5 %

Grænsehandel med chokolade og slik (mio. kg)

Kilde:

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet, Status over

grænsehandel 2018

Anm: Procenttallene angiver afgiftsstigninger.

Afgifternes skrækeksempler

De høje danske afgifter og den danske moms har en voldsom effekt på prisen på typiske

grænsehandelsfølsomme varer i de danske butikker. Moms og afgifter udgør således

mellem ca. 30 og 60 pct. af salgsprisen på slik, chokolade, vin, øl og spiritus. Den ek-

sakte andel er naturligvis afhængig af, hvilke detailpriser og varetyper, der bliver taget

udgangspunkt i. Dermed er det særdeles attraktivt at grænsehandle disse varer frem for

at købe dem i Danmark.

Moms og afgifter

udgør ca. 30-60

pct. af prisen på ty-

pisk grænsehan-

delsfølsomme varer

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Figur 11:

Moms og afgifter på typiske grænsehandelsvarer, 2018

29%

51%

Bland selv slik

–

moms og afgifter udgør i alt 49 pct. af varens salgspris

Pris i detailhandlen (antagelse): 8,95 kr. (100 g)

Heraf moms: 1,79 kr.

Slik- og chokoladeafgift: 2,60 kr. (25,97 kr. per kg nettovægt)

I alt, moms og afgifter: 4,39 kr. eller 49 pct. af varens pris

Produktpris

20%

Moms

Slik- og chokoladeafgift

17%

Chokolade

–

moms og afgifter udgør i alt 37 pct. af varens salgspris

Pris i detailhandlen (antagelse): 30 kr. (200g)

Heraf moms: 6,00 kr.

Chokoladeafgift: 5,19 kr. (25,97 kr. per kg nettovægt)

I alt, moms og afgifter: 11,19 kr. eller 37,3 pct. af varens pris

20%

63%

Produktpris

Moms

Slik- og chokoladeafgift

17%

20%

Vin

–

moms og afgifter udgør i alt 39 pct. af varens salgspris

Pris i detailhandlen (antagelse): 50 kr. (75 cl, 13 pct. alkohol)

Heraf moms: 10 kr.

Vinafgift: 8,71 kr. (11,61 kr./l for vin med alkoholindhold 6-15 pct.)

Emballageafgift: 0,80 kr.

I alt, moms og afgifter: 19,51 kr. eller 39 pct. af varens pris

61%

Produktpris

Moms

Emballageafgift

Vinafgift

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

13%

20%

65%

Øl

–

mærkevare

–

moms og afgifter udgør i alt 35 pct. af varens salgspris

Pris i detailhandlen (antagelse): 6,50 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl)

Heraf moms: 1,30 kr.

Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol)

Emballageafgift: 0,10 kr.

I alt, moms og afgifter: 2,25 kr. eller 34,6 pct. af varens pris

Produktpris

Moms

Emballageafgift

Ølafgift

24%

Øl

–

discount

–

moms og afgifter udgør i alt 47 pct. af varens salgspris

Pris i detailhandlen (antagelse): 3,50 kr. (4,6 pct., 33 cl, dåseøl)

Heraf moms: 0,70 kr.

Ølafgift: 0,85 kr. (56,02 kr./l ren alkohol)

Emballageafgift: 0,10 kr.

I alt, moms og afgifter: 1,65 kr. eller 47,2 pct. af varens pris

20%

53%

Produktpris

Moms

Emballageafgift

Ølafgift

30%

49%

20%

Spiritus

–

moms og afgifter udgør i alt 51 pct. af varens salgspris

Pris i detailhandlen (antagelse): 129,95 kr. (70 cl, 37,5 pct. alkohol)

Heraf moms: 25,99 kr.

Spiritusafgift: 39,38 kr. (150 kr. per liter ren alkohol)

Emballageafgift: 0,80 kr.

I alt, moms og afgifter: 66,17 kr. eller 50,9 pct. af varens pris

Produktpris

Moms

Emballageafgift

Spiritusafgift

Kilde: Dansk Erhvervs beregninger

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Illegal handel koster statskassen knap �½ mia. kr. årligt

De høje danske moms- og afgiftssatser giver sig ikke alene udslag i øget grænsehandel,

men skaber også et kraftigt incitament til illegal handel inden for Danmarks grænser.

Hvor grænsehandel er lovlig indførsel af varer til Danmark til eget forbrug, er illegal han-

del indførsel af varer med henblik på ulovligt videresalg, uden at der bliver betalt moms

og afgifter til den danske stat. Dermed opstår der en markant prisforskel mellem de lov-

ligt indførte og de ulovligt indførte varer. Afgiftsforhøjelser fører derfor ikke blot til mere

grænsehandel, men også til mere illegal handel, da begge dele er drevet af forskelle i

moms- og afgiftsniveauer i forhold til vore nabolande.

Den danske statskasse går, ifølge Dansk Erhvervs beregninger, glip af ca. �½ mia. kr. årligt

i moms- og afgiftsprovenu som følge af illegal handel med øl, sodavand, slik, chokolade,

alkoholsodavand, cider og cigaretter, hvis man lægger Skatteministeriets tal for den il-

legale handel til grund.

xvii

Dertil kommer illegal handel med varetyper, som Skattemini-

steriet ikke har opgjort estimater for, som fx vin og spiritus, samt øvrige samfundsøko-

nomiske omkostninger ved illegal handel.

I en befolkningsundersøgelse, foretaget af Dansk Erhverv i april 2018, angav 8 pct. af

danskerne, at de havde købt illegalt indførte nydelsesmidler inden for et halvt år. Det

svarer til ca. 370.000 danskere over 18 år. De, der har købt illegalt indførte nydelsesmid-

ler peger på, at det især er i kiosker og hos grønthandlere, de illegalt indførte varer bliver

solgt. Der foregår dog også et betydeligt salg fra arbejdspladser og fra privatadresse,

hvor sælger og køber kender hinanden.

xviii

Mange er måske ikke klar over det, men hvis

man selv grænsehandler og tager med hjem til andet end eget forbrug, så er der rent

faktisk tale om illegal handel. Næsten halvdelen (41 pct.) af de grænsehandlende danske

husstande angiver, at de har taget sodavand, alkohol, slik, chokolade eller cigaretter

med hjem til venner, familie eller andre inden for de seneste seks måneder. Det illegale

salg er således vidt forgrenet og antager et betydeligt omfang.

Statskassen går

glip af ca. �½ mia.

kr. om året på

grund af illegal

handel

8 pct. af danskerne

har købt illegalt

indførte nydelses-

midler

Da du eller en anden person i din husstand alligevel kørte over grænsen

Figur 12:

for at handle, tog du/I så alkohol, sodavand, cigaretter, slik eller choko-

lade med hjem til venner, familie, kollegaer eller andre?

41%

57%

Nej

Husker ikke

Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, april 2018. n=397.

Anm: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, der har grænsehandlet i Tyskland inden for de seneste

seks måneder.

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Afgiftsændringer har en klar effekt på den illegale handel. Det understreger tal fra Skat-

teministeriet fra 2018, der viser, at den illegale handel med øl faldt fra 45 mio. liter i 2012

til 30 mio. liter i 2013 i kølvandet på afgiftssænkningen på øl i 2013. Afgiftssænkningen

på 15 pct. medførte med andre ord et fald i den illegale handel med øl på 33 pct. Halve-

ringen af sodavandsafgiften i 2013 og afskaffelsen af afgiften i 2014 betød tilsvarende

et fald i den illegale handel med sodavand fra 35 mio. liter i 2012 til 25 mio. liter i 2015,

svarende til et fald i den illegale handel med sodavand på 29 pct. Til trods for, at soda-

vandsafgiften er blevet fjernet, gør den danske pant, at nogle fortsat føler incitament til

at købe illegalt indførte sodavand. Omvendt har de gentagne afgiftsforhøjelser på slik

og chokolade resulteret i, at den illegale handel med slik og chokolade er blevet fordob-

let fra 2 mio. kg i 2011 til 4 mio. kg i 2016.

xix

Afgiftsændringer

har en klar effekt

på den illegale

handel

Yderligere afgiftsnedsættelse er nødvendig for at reducere græn-

sehandlen og den illegale handel

Danske butikker og virksomheder er som beskrevet særdeles konkurrenceudsat på

grund af den massive grænsehandel og illegale handel. For at trække omsætning, ar-

bejdspladser, moms-, afgifts- og skatteprovenu hjem til Danmark, foreslår Dansk Er-

hverv, at afgifterne på de grænsehandelsfølsomme varer som fx slik og chokolade, spi-

ritus, vin og øl sænkes med 25 pct.

Når der tages højde for tilbageløb og adfærd (men ikke påvirkninger ift. arbejdsudbud-

det) vil en sænkelse af afgiften på chokolade og sukkervarer med 25 pct. reducere pro-

venuet med 420 mio. kr. regnet i helårspåvirkning (2018-niveau). En tilsvarende sæn-

kelse af spiritusafgiften og vinafgiften vil resultere i et mindre provenu på hhv. 100 mio.

kr. og 310 mio. kr., mens en sænkelse af ølafgiften vil resultere i et mindre provenu på

180 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 3:

Mindre provenu ved sænkelse af en række afgifter med 25 pct., 2018-ni-

veau

Helårs-

virkning

420

110

290

180

1.000

mio. kr. (2018-niveau)

Afgift på chokolade og sukkervarer sænkes med 25 pct.

Spiritusafgift sænkes med 25 pct.

Vinafgift sænkes med 25 pct.

Ølafgift sænkes med 25 pct.

Grænsehandelspakke i alt

2019

390

100

270

160

920

2020

420

110

290

180

1.000

Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 samt Sanering af Punktafgifter.

Anm: Der er taget udgangspunkt i provenuvirkninger efter tilbageløb og ændret adfærd, men uden påvirkninger

på arbejdsudbud. For afgiftsområdet er hovedreglen i opkrævningsloven, at afgifter opkræves månedsvis med en

betalingsfrist den 15. i den efterfølgende måned. Dermed vil finansårsvirkningen det første år kun være 11/12 af

helårsvirkningen. Det vil sige, at hvis disse afgifter sænkes ifm. Finanslovsaftalen for 2019, vil finanslovsvirknin-

gen blot være 11/12 af helårsvirkningen. Til gengæld vil helårsvirkningen være slået fuldt igennem i 2020.

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

Om dette notat

Arbejdet med analysenotatet er afsluttet den 4. juli 2018.

Om Dansk Erhvervs Analysenotater

Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen

er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige,

aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den

samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenota-

ter med tydelig henvisning til Dansk Erhverv.

Kontakt

Henvendelser angående analysen kan ske til analysekonsulent Jakob Kæstel Madsen på

[email protected] eller tlf. 3374 6079.

Henvendelser angående grænsehandel kan ske til politisk konsulent Lisa Gundsø på

[email protected] eller tlf. 3374 6323.

NOTER

Skatteministeriet Skatteøkonomisk redegørelse 2018

. Tallet er den samlede grænsehandel af såvel nydelses-

midler som andre varer, inkl. illegal handel.

Antager man, at danskerne ville købe de samme

mængder

i Danmark i stedet for ved grænsen, ville det give

statskassen et momsprovenu på 3,1 mia. kr. og et afgiftsprovenu på 1,8 mia. kr., i alt 4,9 mia. kr. Antager man i

stedet, at danskerne ville bruge det samme

beløb,

som de bruger på at grænsehandle, på i stedet at købe varer

i Danmark, ville det tilføre statskassen et momsprovenu på 2,7 mia. kr. og et afgiftsprovenu på 1 mia. kr., i alt

3,7 mia. kr. Da virkeligheden sandsynligvis vil ligge et sted imellem, dvs. at nogle ville købe mindre mængder,

mens andre ville bruge flere penge på varerne og købe de samme mængder, er der hér taget udgangspunkt i

gennemsnittet af de to beregningsmetoder. Ud fra denne antagelse går statskassen glip af 2,9 mia. kr. i moms-

provenu og 1,4 mia. kr. i afgiftsprovenu, i alt 4,3 mia. kr. årligt, som følge af den samlede grænsehandel, inkl.

illegal handel, som afgifterne ser ud i 2018.

Norstat for Dansk Erhverv, april 2018.

EU-Kommissionen,

VAT Rates Applied in the Member States of the European Union , .

januar 2018.

Ifølge

Skatteministeriets Status over grænsehandel

, køber danskerne

650 mio. dåser ved grænsen, sva-

https://www.bryggeriforenin-

iii

rende til 214,4 mio. liter øl og sodavand. Ifølge Bryggeriforeningen (https://www.bryggeriforeningen.dk/tal/tal-

om-laeskedrik/marked/salget-paa-det-danske-laeskedrikmarked/

gen.dk/tal/tal-om-ol/marked/salget-paa-det-danske-oelmarked/)

udgjorde det indenlandske salg af øl og soda-

vand i Danmark i 2017 henholdsvis 305,4 mio. liter øl og 409 mio. liter sodavand. Dermed udgør danskernes

grænsehandel (214,4*100)/(714,4 + 214,4) = 23,1 % af danskernes samlede forbrug af øl og sodavand.

EU-Kommissionen,

VAT Rates Applied in the Member States of the European Union , .

januar 2018.

Skatteministeriet, Status over grænsehandel

Miljøstyrelsen, Emballagestatistik

vii

viii

EU-Kommissionen,

VAT Rates Applied in the Member States of the European Union , .

januar 2018.

Dansk Erhverv pba. Eurostat.

Skatteministeriet,

http://www.skm.dk/media/1542168/faktaark_graensehandel_afgifter.pdf

Skatteministeriet,

Skatteøkonomisk redegørelse

2018

xii

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Oplæg fra Grænsehandelsalliancens foretræde den 11. oktober 2018 om grænsehandelspakke i finanslovsforslaget for 2019

xiii

Skatteministeriet, Status over grænsehandel

xiv

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet,

Skatteøkonomisk redegørelse

2018 og Bryggeriforenin-

gen Medlemmernes salg på det danske læskedrik marked

https://www.bryggeriforeningen.dk/tal/tal-om-la-

eskedrik/marked/salget-paa-det-danske-laeskedrikmarked/

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet,

Skatteøkonomisk

redegørelse 2018', og Danmarks Stati-

stik

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/forbrug/forbrug-og-salg-af-alkohol-og-tobak

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet,

Status over grænsehandel

xvi

xvii

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet, Status over grænsehandel

. Antager

man, at de

samme

mængder

ville blive solgt legalt i Danmark i stedet for illegalt, ville de give statskassen et momspro-

venu på 254 mio. kr. og et afgiftsprovenu på 351 mio. kr., i alt 605 mio. kr. Antager man i stedet, at danskerne

ville bruge det samme

beløb,

som de bruger på at købe illegalt indførte varer, på at købe varer, der bliver afreg-

net moms og afgifter af, ville det tilføre statskassen et momsprovenu på 166 mio. kr. og et afgiftsprovenu på

223 mio. kr., i alt 389 mio. kr. Da virkeligheden sandsynligvis vil ligge et sted imellem, dvs. at nogle ville købe

mindre mængder, mens andre ville bruge flere penge på varerne og købe de samme mængder, er der hér taget

udgangspunkt i gennemsnittet i de to beregningsmetoder. Dermed går statskassen glip af 210 mio. kr. i moms-

provenu og 287 mio. kr. i afgiftsprovenu, i alt 497 mio. kr. årligt, som afgifterne ser ud i 2018.

Norstat for Dansk Erhverv, april 2018, n=1.000.

xviii

xix

Dansk Erhvervs beregninger pba. Skatteministeriet, Status over grænsehandel

Afgifter på grænsen

/ Dansk Erhverv

•

juli 2018