Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 91
Offentligt
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
D
ECEMBER
2018
N
YE FORANSTALTNINGSDOMME I
2017
I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens
§ 68 og § 69 blev det besluttet, at der løbende skal indsamles oplysninger om domme, afsagt efter
lovens ikrafttræden 1. juli 2000, således at Retsudvalget kan holdes orienteret om udviklingen på om-
rådet, og således at der opbygges et grundlag for en evaluering. Evalueringen blev gennemført i 2010
og er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
1
Den foreliggende statistik omhandler domme, der er afsagt i perioden fra d. 1. januar 2017 til d. 31.
december 2017. Der er tidligere udarbejdet redegørelser om domme for perioden 1. juli 2000 til 31.
december 2001 og separat for årene 2002 til 2016.
I dette notat belyses udviklingen separat for de psykisk syge (jf. straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt.), de
mentalt retarderede (straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt. og straffelovens § 16, stk. 2) samt personer, der
henhører under straffelovens § 69 – i det følgende rubriceret under betegnelsen ”mangelfuldt udvik-
lede m.v.”
Data til brug for undersøgelsen stammer fra Kriminalregisteret.
Udviklingen i antallet af foranstaltningsdomme
I 2017 blev der afsagt i alt 775
2
foranstaltningsdomme, jf. tabel 1. De 775 domme angår 769 perso-
ner, idet seks personer er blevet idømt en foranstaltningsdom to gange i løbet af 2017.
De 775 foranstaltningsdomme repræsenterer omtrent det samme antal sager som i 2016, hvor der blev
afsagt 779 domme.
1
Sorensen, D. W.M., Kyvsgaard, B. & Pedersen, A-J. B (2010): ”Evaluering af tidsbegrænsning af foranstaltninger.”
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2010/Tidsbe-
graensede_foranstaltninger.pdf
2
Det bemærkes, at for fem af de domme, rapporten omhandler, forelå der ikke oplysninger om den endelige sanktion, da
rapporten blev skrevet.
1