REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Præcisering af, at tro, kulturelle forhold og lignende ikke kan til-lægges formildende betydning ved straffens fastsættelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. november 2018

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2018-731-0039

920871

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Præcisering af, at tro, kulturelle forhold og lignende ikke kan tillæg-

ges formildende betydning ved straffens fastsættelse)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, foreta-

ges følgende ændring:

§ 80

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ved vurderingen efter stk. 2 kan det ikke indgå som formildende

omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lig-

nende.«

§2

Loven træder i kraft den 1. april 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 86: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Præcisering af, at tro, kulturelle forhold og lignende ikke kan til-lægges formildende betydning ved straffens fastsættelse), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Ligestillingsvurdering af lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen vil ikke acceptere, at det i straffesager i forbindelse med straf-

fastsættelsen betragtes som en undskyldende omstændighed, at gernings-

mandens adfærd kan tilskrives dennes tro, kulturelle baggrund eller lig-

nende. Det gælder såvel ved udmåling af en straf for f.eks. overtrædelse af

straffelovens regler om vold som ved valget mellem betinget eller ubetinget

fængsel.

Det er der desværre set et eksempel på i praksis.

Kulturelle forhold kan efter regeringens opfattelse aldrig være en undskyld-

ning for lovovertrædelser. Det gælder navnlig i sager om vold, herunder

vold mod f.eks. børn, men også voldtægt og lignende alvorlige overtrædel-

ser af straffeloven.

Formålet med lovforslaget er på den baggrund at præcisere, at det ved straf-

fens fastsættelse og ved valget mellem sanktionsformer ikke kan indgå som

formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle for-

hold eller lignende.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse

Reglerne om, hvad der i almindelighed skal tillægges vægt i forbindelse med

den konkrete strafudmåling, herunder skærpende og formildende omstæn-

digheder, findes i straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse. Reg-

lerne om valget mellem sanktionsformerne betinget og ubetinget fængsel

fremgår af straffelovens kapitel 7 om betinget fængsel.

Straffelovens kapitel 10 (§§ 80-89 a) handler således om straffens fastsæt-

telse.

Det fremgår af straffelovens § 80, stk. 1, at der ved straffens fastsættelse

under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lov-

overtrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Straffelovens § 80, stk. 1, er uddybet i § 80, stk. 2, hvoraf det fremgår, at

der ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal tages hensyn til den

med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad

gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen af

oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes alminde-

lige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen

samt dennes bevæggrund til gerningen.

Straffelovens § 80 regulerer strafudmålingen inden for strafferammen. Be-

stemmelsen gælder i medfør af straffelovens § 2 som udgangspunkt både

straffelovs- og særlovsovertrædelser. Bestemmelsen finder endvidere an-

vendelse i forhold til såvel bødestraf som fængselsstraf, herunder også

idømmelse af betingede domme med eller uden vilkår om samfundstjeneste.

Straffelovens § 80 er i sit indhold mere eller mindre uændret siden bestem-

melsen i 1866 blev indført i § 57 i den dagældende straffelov.

Straffelovens §§ 80-82 blev indført i deres nuværende form med lov nr. 218

af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af

strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.), hvor reglerne om

straffens fastsættelse blev affattet på ny og præciseret. Loven bygger på

Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og straffe-

rammer. Af lovforslaget, hvor nyaffatningen af straffelovens §§ 80-82 fore-

slås, fremgår bl.a. følgende (jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

3293):

»Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets forslag til nyaf-

fattelse af §§ 80-82, hvorved det nærmere angives i loven,

hvilke omstændigheder der skal tillægges vægt i forbindelse

med straffens fastsættelse, herunder i formildende og skærpende

retning.

Justitsministeriet lægger herved navnlig vægt på, at der herved

kan sikres en højere grad af forudsigelighed og ensartethed i

retsanvendelsen, idet det i videre omfang end hidtil vil komme

til at fremgå af straffedommes præmisser, hvilke momenter der

har haft betydning ved strafudmålingen.

I lovforslagets § 80 angives de hovedhensyn som skal indgå ved

straffastsættelsen. Lovforslagets §§ 81 og 82 føjer hertil en ikke

udtømmende opregning af omstændigheder, som i almindelig-

hed skal tillægges henholdsvis skærpende og formildende be-

tydning.«

Der henvises til betænkningens side 251-291 for en nærmere beskrivelse af

Straffelovrådets overvejelser om straffelovens regler om straffastsættelse.

Som det fremgår, indeholder straffelovens §§ 81 og 82 en række hensyn,

der i almindelighed skal indgå i strafudmålingen som henholdsvis skær-

pende og formildende omstændigheder.

Som det ligeledes fremgår af forarbejderne til §§ 81 og 82, er opregningen

af skærpende og formildende omstændigheder ikke udtømmende, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 3320 ff. Der vil derfor kunne fore-

komme andre hensyn, som kan tillægges vægt i skærpende eller formildende

retning.

Straffelovens §§ 80-82 indebærer således, at der i forbindelse med strafud-

målingen skal foretages en samlet vurdering af sagens samtlige omstændig-

heder, hvor de momenter, der fremgår af loven, kan tillægges forskellig

vægt af retten afhængig af, hvordan de indgår i den konkrete straffesag.

Der blev i forbindelse med nyaffattelsen af straffelovens §§ 80-82 ikke fast-

sat bestemmelser om hensyn, som ikke kan tillægges vægt i forbindelse med

straffens fastsættelse.

2.1.2. Forholdet mellem straffelovens § 56, stk. 1, om betinget fængsel og §

80 om straffens fastsættelse

Det følger af straffelovens § 56, stk. 1, at hvis retten finder det upåkrævet,

at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at fuld-

byrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.

Bestemmelsen giver retten en bred skønsmæssig beføjelse til at idømme be-

tinget fængsel i stedet for ubetinget fængsel, hvis retten ud fra sagens om-

stændigheder finder, at anvendelse af ubetinget fængsel er unødvendig.

Straffelovens § 56 indeholder ikke nærmere retningslinjer for valget mellem

betinget og ubetinget fængsel. Afgørelsen beror på rettens afvejning af de

mangeartede og ofte krydsende hensyn, der i almindelighed er bestemmelse

for sanktionsvalget, jf. Kommenteret straffelov, Almindelig del, 10. udgave,

s. 364. Den almindelige strafudmålingsregel i straffelovens § 80 giver i den

forbindelse vejledning i meget generelle vendinger.

Som nævnt finder straffelovens § 80 anvendelse i forhold til såvel bødestraf

som fængselsstraf, herunder også idømmelse af betingede domme med eller

uden vilkår om samfundstjeneste.

Straffelovrådet har i forbindelse med betænkning nr. 1545/2014 om sam-

fundstjeneste mv. bl.a. beskæftiget sig med valget mellem betinget og ube-

tinget fængsel og forholdet til hensynsafvejningen i straffelovens § 80.

Straffelovrådet har i den forbindelse udtalt følgende herom:

”[…]

Hverken straffelovens § 56 eller bestemmelsens forarbejder in-

deholder nærmere anvisninger til domstolene om valget mellem

betinget fængsel og ubetinget fængsel. Valget mellem betinget

fængsel og ubetinget fængsel er derfor navnlig styret af rets-

praksis

–

og i visse tilfælde af forarbejder til bestemte strafbe-

stemmelser

–

men i mange sager har retten et reelt valg, som

foretages ud fra en helt konkret vurdering af den enkelte sag.

Ligesom det gælder for straffastsættelsen i øvrigt

–

valget mel-

lem bøde eller fængsel og udmålingen af bødens størrelse hen-

holdsvis fængselsstraffens længde

–

afhænger valget mellem

betinget fængsel og ubetinget fængsel overordnet set af dels lov-

overtrædelsens grovhed, dels gerningsmanden, jf. straffelovens

§ 80.

[…]”.

Højesteret har bl.a. ved dom af 30. maj 2016 (gengivet i UfR 2016.3032 H)

om bl.a. brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, under henvisning til

forarbejderne til straffelovens regler om betinget dom med vilkår om sam-

fundstjeneste udtalt sig om valget mellem de tre sanktionsformer. Højesteret

udtalte i den forbindelse generelt, at det må afhænge af de konkrete omstæn-

digheder, herunder brandstiftelsens grovhed og tiltaltes personlige forhold,

om straffen skal være ubetinget, helt eller delvis betinget med vilkår om

samfundstjeneste, eller om straffen i særlige tilfælde skal være betinget

uden vilkår om samfundstjeneste.

Ved Højesterets dom af 7. september 2016 (gengivet i UfR 2017.29 H), der

vedrørte en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, om besiddelse

og udbredelse af børnepornografisk materiale, udtalte Højesteret under hen-

visning til ovennævnte dom af 30. maj 2016 sig endvidere om valget mellem

ubetinget dom, betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller betinget

dom uden vilkår om samfundstjeneste. Højesteret udtalte i den forbindelse

bl.a., at der måtte tages hensyn til de konkrete omstændigheder, herunder

grovheden af materialet og tiltaltes personlige forhold.

Ved Højesterets dom af 4. oktober 2017 (gengivet i UfR 2018.442 H) om

valget mellem ubetinget eller betinget fængsel med vilkår om samfundstje-

neste udtalte Højesteret under henvisning til de to ovennævnte højesterets-

domme af 30. maj 2016 og 7. september 2016 i en sag om overtrædelse af

udlændingeloven bl.a., at det må afhænge af de konkrete omstændigheder,

herunder overtrædelsens grovhed og tiltaltes personlige forhold, om en

idømt fængselsstraf skal være ubetinget eller betinget med eller uden vilkår

om samfundstjeneste.

Valget mellem de tre sanktionsformer (ubetinget fængsel og betinget fæng-

sel med eller uden vilkår om samfundstjeneste) afhænger således også i rets-

praksis af hensynet til lovovertrædelsens grovhed og til gerningsmandens

personlige forhold, jf. straffelovens § 80.

2.1.3. Kulturelle forhold eller lignende som formildende omstændighed ved

straffens fastsættelse

2.1.3.1. Den 1. august 2014 trådte Europarådets konvention til forebyggelse

og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i kraft i Danmark.

Justitsministeriet vurderede i forbindelse med implementering af konventi-

onen, at dansk lovgivning i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er in-

deholdt i konventionen. Der henvises i den forbindelse til ministeriets notat

om lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention til fore-

byggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, der blev

oversendt til Retsudvalget den 24. juni 2013 (2012-13, REU Alm. del, bilag

340) og til Ligestillingsudvalget den 26. juni 2013 (2012-13, LIU, Alm. del,

bilag 77). Ved vedtagelse af lov nr. 168 af 26. februar 2014 om ændring af

straffeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og

bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) blev de lovændringer,

som vurderedes at være nødvendige for, at Danmark kunne ratificere kon-

ventionen, gennemført.

Artikel 42 i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af

vold mod kvinder og vold i hjemmet vedrører uacceptabel retfærdiggørelse

af kriminalitet, herunder kriminalitet, der begås under henvisning til såkaldt

”ære”. Efter artikel 42, stk. 1, skal de kontraherende parter sikre, at det i

straffesager indledt efter udøvelsen af en voldshandling omfattet af konven-

tionen ikke accepteres, at en sådan handling retfærdiggøres med henvisning

til kultur, sædvane, religion, tradition eller såkaldt ”ære”. Dette gælder især

påstande om, at offeret har overtrådt kulturelle, religiøse, sociale eller tradi-

tionsbundne normer eller sædvaner for passende adfærd.

Følgende er anført om artikel 42, stk. 1, under pkt. 3.6 i ovennævnte notat

om lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets konvention til fore-

byggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet:

”Der er ikke i dansk ret

bestemmelser, hvorefter det under en

straffesag betragtes som en undskyldende omstændighed, at ger-

ningsmandens adfærd kan tilskrives hans eller hendes kultur,

sædvane, religion, traditioner eller såkaldt ”ære” eller offerets

overtrædelse af kulturelle, religiøse, sociale eller traditions-

bundne normer eller sædvaner for passende adfærd. Et sådant

motiv udgør i almindelighed heller ikke efter straffelovens § 82

eller retspraksis en formildende omstændighed ved straffens

fastsættelse. Tværtimod kan et sådant motiv efter retspraksis ef-

ter omstændighederne anses som en skærpende omstændighed

ved straffens udmåling.

[…]

Konventionens artikel 42 vurderes på denne baggrund ikke at

have lovgivningsmæssige konsekvenser.”

Ovenstående er endvidere bl.a. gentaget i Danmarks rapport vedrørende Eu-

roparådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder

og vold i hjemmet af 19. januar 2016 under rapportens pkt. V, J.

2.1.3.2. I en dom fra Retten i Næstved, der er afsagt den 10. oktober 2017,

blev et forældrepar fundet skyldige i vold mod deres børn. Straffen blev

fastsat til fængsel i henholdsvis 3 måneder og fængsel i 60 dage. I begge

tilfælde blev straffen gjort betinget. Retten lagde i den forbindelse vægt på,

at der var tale om simpel vold og enkelte tilfælde af trusler, at forholdene lå

tilbage i tid, at forholdene måtte anses for at være kulturelt betingede, og at

volden ophørte, efter at de tiltalte af kommunen havde fået anvisninger på,

hvordan børneopdragelse håndteres i Danmark.

Det bemærkes, at Rigsadvokaten har oplyst, at den konkrete strafudmåling

i ovennævnte sag på henholdsvis 3 måneders betinget fængsel og 60 dages

betinget fængsel ikke ses at være i strid med retspraksis i sager om vold mod

børn begået af deres forældre.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.1, indebærer straffelovens §§ 80-

82, at der ved straffens fastsættelse skal foretages en samlet vurdering af

sagens samtlige omstændigheder, hvor de momenter, der fremgår af loven,

kan tillægges forskellig vægt af retten afhængig af, hvordan de indgår i den

konkrete straffesag.

Der er således ikke fastsat nogen regler, der vedrører omstændigheder, som

domstolene

ikke

kan tillægge vægt i forbindelse med straffens fastsættelse.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.3 vurderede Justitsministeriet, at der ikke

var behov for lovændringer i forbindelse med gennemførelsen af artikel 42,

stk. 1, i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold

mod kvinder og vold i hjemmet, idet der ikke i dansk ret er bestemmelser,

hvorefter det under en straffesag betragtes som en undskyldende omstæn-

dighed, at gerningsmandens adfærd kan tilskrives hans eller hendes kultur,

sædvane, religion,

traditioner eller såkaldt ”ære” eller offerets overtrædelse

af kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller sædvaner

for passende adfærd. Samtidig pegede Justitsministeriet på, at et sådant mo-

tiv i almindelighed heller ikke efter straffelovens § 82 eller retspraksis udgør

en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.3.2 afsagde Retten i Næstved en dom den

10. oktober 2017, hvor retten i forbindelse med straffens fastsættelse bl.a.

lagde vægt på, at voldsforholdene var kulturelt betingede.

På den baggrund har Justitsministeriet fundet anledning til på ny at overveje,

om der bør indføres regler om, at det ved straffens fastsættelse ikke kan

indgå som en formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i bl.a.

kulturelle forhold, herunder for at sikre, at Danmark også i praksis lever op

til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod

kvinder og vold i hjemmet.

Kulturelle forhold kan efter regeringens opfattelse aldrig være en undskyld-

ning for at begå lovovertrædelser. At det i nogle lande er accepteret, at for-

ældre i opdragelsesøjemed begår vold mod deres børn, må aldrig kunne be-

tragtes som en undskyldende omstændighed i forbindelse med straffastsæt-

telsen i en sag om vold mod børn her i landet.

Regeringen vil således ikke acceptere, hvis man i Danmark tillægger kultu-

relle forhold betydning som formildende omstændighed ved strafudmålin-

gen i konkrete straffesager.

På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for at præ-

cisere, at der ved straffens fastsættelse ikke kan lægges vægt på tro, kultu-

relle forhold eller lignende som formildende omstændighed eller som be-

grundelse for at gøre en fængselsstraf betinget.

Præciseringen vil endvidere være med til at sikre, at Danmark også i praksis

lever fuldt ud op til artikel 42 i Europarådets konvention til forebyggelse af

vold mod kvinder og vold i hjemmet.

2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at indsætte et nyt stykke i straffelovens § 80,

som angiver, at det ved straffens fastsættelse ikke kan indgå som formil-

dende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold el-

ler lignende.

Med den foreslåede ordning omfattes situationer, hvor gerningen har bag-

grund i f.eks. gerningsmandens egen kulturelle baggrund. Herudover omfat-

tes også situationer, hvor gerningen har baggrund i forurettedes overtræ-

delse af kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller

sædvaner for passende adfærd.

Det betyder, at påstande om, at forurettede har opført sig i strid med normer

for god opførsel efter en bestemt kultur ikke vil kunne tillægges vægt som

formildende omstændighed i overensstemmelse med det anførte herom i ar-

tikel 42, stk. 1, 2. pkt., i Europarådets konvention til forebyggelse og be-

kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Der tilsigtes ingen ændring i de forhold, der i almindelighed skal anses som

skærpende eller formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse i

henhold til straffelovens §§ 81 og 82.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.2, følger det af retspraksis, at valget

mellem de tre sanktionsformer (ubetinget fængsel og betinget fængsel med

eller uden vilkår om samfundstjeneste) overordnet set afhænger af dels lov-

overtrædelsens grovhed, dels af gerningsmandens personlige forhold, jf.

straffelovens § 80.

Med den foreslåede ordning forudsættes det på den baggrund, at der heller

ikke i forbindelse med valget mellem sanktionsformer vil kunne lægges

vægt på, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

3. Ligestillingsvurdering af lovforslaget

Med lovforslaget præciseres det, at tro, kulturelle forhold eller lignende ikke

kan tillægges formildende betydning ved straffens fastsættelse.

Med lovforslaget sikres det bl.a., at Danmark også i praksis lever fuldt ud

op til artikel 42 i Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod

kvinder og vold i hjemmet, der navnlig har fokus på vold mod kvinder. Lov-

forslaget vurderes på den baggrund at indeholde ligestillingsmæssige aspek-

ter.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december 2018 til den 4.

januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty Inter-

national, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Voldtægtsofre, Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, Århus, Center

mod Menneskehandel, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Psykolog Forening, Dansk Stalking Center, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Den Danske Dommer-

forening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Exitcirklen, Forenin-

gen Far, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Indvandrerrådgivningen, In-

stitut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale ar-

bejde, Kompetencecenter Prostitution, KL, Kvinderådet, Landsforeningen

af Socialpædagoger, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-

gen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK), Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen mod seksuelle

overgreb, Lev Uden Vold, LOS

–

De private sociale tilbud, Mødrehjælpen,

Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Pro Vest, Red Barnet, Re-

den International, Reden København, Reden Odense, Reden Aarhus, Rets-

politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors i Danmark, Råd-

givningsDanmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Seksualpolitisk Forum,

Sexarbejdernes Interesseorganisation, Socialpædagogernes Landsforbund,

SSP-Samrådet, SOS mod Racisme og Tænketanken VM Viden om Mænd.

10. Sammenfattende skema

Positive konse-

kvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I straffelovens § 80 angives de hovedhensyn, som skal indgå ved straffast-

sættelsen. Straffelovens §§ 81-82 føjer hertil en ikke udtømmende opreg-

ning af omstændigheder, som i almindelighed skal tillægges henholdsvis

skærpende og formildende betydning.

I straffelovens § 80, stk. 2, præciseres de hensyn, der skal indgå ved vurde-

ringen af dels lovovertrædelsens grovhed (1. pkt.), dels af oplysninger om

gerningsmanden (2. pkt.). Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed

skal der tages hensyn til den skade, fare og krænkelse, som er forbundet med

lovovertrædelsen. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal

der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, den-

nes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 80, hvor-

efter det ved vurderingen efter § 80, stk. 2, om henholdsvis lovovertrædel-

sernes grovhed og oplysninger om gerningsmanden, ikke kan indgå som

formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle for-

hold eller lignende.

Med den foreslåede ordning præciseres det således, at tro, kulturelle forhold

eller lignende ikke kan tillægges formildende betydning ved straffens fast-

sættelse.

Præciseringen vil endvidere være med til at sikre, at Danmark også i praksis

lever fuldt ud op til kravene i artikel 42 i Europarådets konvention til fore-

byggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Med »tro« forstås bevæggrunde, der har baggrund i den pågældendes tros-

retning, herunder bevæggrunde, der er betinget af en fælles trosretning,

f.eks. kristendom, jødedom eller islam.

Med »kulturelle forhold« forstås, at gerningen har baggrund i f.eks. normer

for opførsel hos en bestemt befolkningsgruppe. Det kan bl.a. være handlin-

ger eller udtalelser, som af én befolkningsgruppe tilhørende én kultur accep-

teres som værende i overensstemmelse med faste normer, men som af en

anden befolkningsgruppe tilhørende en anden kultur anses for at være for-

kerte eller strafbare. Baggrunden for, at der begås vold kan således efter

omstændighederne have baggrund i en særlig kulturel eller religiøs praksis,

hvor vold mod f.eks. børn er en del af opdragelsen.

Det bemærkes, at vold mod børn i opdragelsesøjemed i en række lande ikke

anses for at være strafbart. Revselsesretten blev derimod afskaffet i Dan-

mark med vedtagelsen af lov nr. 416 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

forældremyndighed (Afskaffelse af revselsesretten).

At gerningen har baggrund i tro eller kulturelle forhold omfatter også kultu-

relle eller religiøse sædvaner, traditioner eller såkaldt »ære« samt andre kul-

turelle eller religiøse normer.

Med den foreslåede ordning omfattes situationer, hvor gerningen har bag-

grund i f.eks. gerningsmandens egen kulturelle baggrund. Herudover omfat-

tes også situationer, hvor gerningen har baggrund i forurettedes overtræ-

delse af kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller

sædvaner for passende adfærd.

Det betyder, at påstande om, at forurettede har opført sig i strid med normer

for god opførsel efter en bestemt kultur ikke vil kunne tillægges betydning

som formildende omstændighed i overensstemmelse med det anførte herom

i artikel 42, stk. 1, 2. pkt., i Europarådets konvention til forebyggelse og

bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Med den foreslåede ordning forudsættes det, at der heller ikke i forbindelse

med valget mellem sanktionsformer vil kunne lægges vægt på i formildende

retning, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2019.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-

slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område. For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er

derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grøn-

land.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1156 af 20. september

2018, foretages følgende ændring:

§ 80.

---

Stk. 2.

Ved vurderingen af lov-

overtrædelsens grovhed skal der

tages hensyn til den med lovover-

trædelsen forbundne skade, fare og

krænkelse samt til, hvad gernings-

manden indså eller burde have ind-

set herom. Ved vurderingen af op-

lysninger om gerningsmanden skal

der tages hensyn til dennes almin-

delige personlige og sociale for-

hold, dennes forhold før og efter

gerningen samt dennes bevæg-

grunde til gerningen.

§ 80

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ved vurderingen efter

stk. 2 kan det ikke indgå som for-

mildende omstændighed, at ger-

ningen har baggrund i tro, kultu-

relle forhold eller lignende.«