Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 83
Offentligt
Notat fra Kirkens Korshær København: hjemløse i byens rum
På Kirkens Korshærs arbejdssteder i København modtager vi hver dag mange udsatte og hjemløse,
herunder udenlandske hjemløse. Vi møder dem på vores varmestuer, i det opsøgende arbejde, tøjuddeling,
nødovernatning samt rådgivning.
Antallet af hjemløse udlændinge
Forbuddet om at opholde sig i såkaldt utryghedsskabende lejre trådte i kraft 1. april 2017. Skærpelsen af
straffen for såkaldt utryghedsskabende tiggeri i trådte i kraft midt juni 2017.
Antallet af udenlandske hjemløse i Kirkens Korshærs tilbud er ikke faldet markant efter indførelsen af disse
to love. Der har på det største arbejdssted for gruppen været et lille fald fra gennemsnitligt 69 besøgende
pr. åbningsdag (okt. 2016
–
marts 2017) til gennemsnitligt 62 besøgende pr åbningsdag (april 2017
–
oktober 2018). Der kan ikke konkluderes noget ud fra dette lille fald, alene spekuleres: det kan være et
resultat af økonomisk fremgang i Sydeuropa, som betyder at færre er nødsaget til at rejse nordpå. Det kan
være et resultat af at flere er trukket udenfor København pga. lejr- og zoneforbuddet. Dog melder vores
opsøgende medarbejdere heller ikke om noget markant fald i antallet af udenlandske hjemløse de møder
på gaderne. Det kan også være et resultat af det varme vejr, som betyder at færre benytter Kompasset og i
stedet samler flasker udendørs i løbet af dagen.
Ud fra antal besøgende i vores tilbud kan det således ikke konkluderes, at lejrforbuddet og skærpelsen af
straffen for tiggeri har resulteret i et fald i antallet af udenlandske hjemløse i København.
Konsekvenser af lovgivningen
Til gengæld møder vi andre konsekvenser af ændringerne i lovgivningen:
Vi oplever en stadigt stigende desperation blandt de mennesker, som vi arbejder med. Rigtig
mange henvender sig og spørger om vores råd til hvor og hvordan de skal overnatte, fordi de er
bange for politiet. Der er et utilstrækkeligt antal pladser indendørs, både sommer og vinter.
Hvor vi tidligere uddelte soveposer og liggeunderlag, med en anbefaling om at sove ude, er vi
tilbageholdende, da
såda e effekter ka opfattes so ’eta leri gsele e ter’ i e ’lejr’. Vi tør
heller ikke længere råde hjemløse til at sove flere sammen, selvom det højner sikkerheden
betragteligt, fordi det øger risikoen for få en bøde og en zoneforbud.
Flere sover nu alene og/eller på steder hvor der ikke umiddelbart er offentlig adgang. De gemmer
sig.
Mange sover slet ikke, men vandrer rundt hele natten igennem, og møder totalt udmattede og
kolde op hos os næste morgen.
De som taber i lodtrækningen om en plads i vores nødherberg i Hellig Kors kirke, kan umiddelbart
herefter købe sig til en overnatningsplads bag i varevogne som tilhører for os ukendte personer.
Det er udnyttelse af desperate mennesker og det vidner om, at en kriminalisering af menneskers
overlevelsesstrategier, blot fører til yderligere marginalisering og sårbarhed.