REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. oktober 2018

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-709-0138

877167

Forslag til

lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse

foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske

dispositioner m.v.)

§1

I lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v., foretages følgende æn-

dringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »bekendte eller til«: »fysiske eller juri-

diske«.

§ 2, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 2, stk. 2,

ændres »stk. 1, nr. 5,« til: »stk. 1, nr. 4,«.

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Tilladelseskrav m.v.«

§ 3, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»En indsamling kan først iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet til-

ladelse til indsamlingen, jf. dog § 4, stk. 1. Ved ansøgning om tilladelse til

en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.), fra justitsministeren

Stk. 2.

Indsamlingsnævnets tilladelse til en indsamling efter stk. 1 har

gyldighed i et år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at tilladelsen er af-

grænset til en kortere periode.

Stk. 3.

Indehaveren af en indsamlingsplatform skal sikre, at Indsam-

lingsnævnet har givet tilladelse efter stk. 1 til en indsamling, der oprettes på

indsamlingsplatformen, eller at den organisation, der foretager indsamlin-

gen, er omfattet af § 4, stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 4, stk. 1,

ændres »anmeldelse« til: »tilladelse«.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Uanset stk. 1 kan der foretages indsamling ved telefonisk henven-

delse blandt juridiske personer, når der er givet tilladelse til indsamlingen,

jf. § 3, stk. 1, eller organisationen er omfattet af § 4, stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »anmeldte indsamlinger« til: »godkendte

indsamlinger«, i

§ 10, stk. 2,

ændres »anmeldelsen« til: »ansøgningen«, og

§ 10, stk. 3, nr. 2,

ændres »anmeldelsen og« til: »ansøgningen,«.

10.

§ 10, stk. 3, nr. 1,

affattes således:

»1) tilladelse til at foretage indsamlinger efter loven, jf. § 3, stk. 1, § 5, stk.

2, og § 6, stk. 2,«.

11.

§ 10, stk. 3, nr. 3,

ændres »jf. § 8.« til: »jf. § 8, og«.

12.

§ 10, stk. 3,

indsættes som nr. 4:

»4) ændring af navnet på en indsamling eller angivelse af et andet navn på

den indsamler, der står bag indsamlingen, hvis navnet giver anledning til

forveksling med en eksisterende indsamling, eller der er tale om misbrug.«

13.

§ 12

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »anmeldelse« til: »ansøgning«.

14.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

ændres »anmeldelse« til: »ansøgning om tilladelse

til«, og i

§ 14, stk. 2, 1.

2. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 3-7,« til: »stk. 1, nr. 1

og 3-7,«.

15.

§ 16, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 og 3,«.

§2

I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. sep-

tember 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013, § 3 i lov nr.

639 af 12. juni 2013, lov nr. 734 af 25. juni 2014 og § 12 i lov nr. 262 af 17.

marts 2016, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »herfor,«: »og«.

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 9, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En fonds bestyrelse beslutter, om aktiver, som senere tilfalder

fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, skal anven-

des til uddeling eller henlægges til fondens formue, medmindre arvelader

eller gavegiver har truffet bestemmelse herom. Beslutning efter 1. pkt. skal

være truffet inden 6 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori ar-

ven eller gaven er modtaget. Hvis beslutning ikke er truffet inden dette tids-

punkt, henlægges arven eller gaven til fondens formue. I øvrigt finder § 29,

stk. 1, tilsvarende anvendelse.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på sager, hvor anmeldelsen

er indgivet til Indsamlingsnævnet før lovens ikrafttræden. For sådanne sa-

ger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Lovens § 2 finder ikke anvendelse på aktiver, som fonden har mod-

taget i gave før lovens ikrafttræden eller har arvet fra en arvelader, der er af-

gået ved døden før lovens ikrafttræden. For sådanne aktiver finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af den generelle undtagelse for indsamlinger foretaget blandt juri-

diske personer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets udformning

2.2. Overgang fra anmeldelsesordning til tilladelsesordning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets udformning

2.3. Tidsbegrænsning af almindelige indsamlinger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets udformning

2.4. Pligt for indehaveren af en indsamlingsplatform til at sikre, at der foreligger

tilladelse fra Indsamlingsnævnet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets udformning

2.5. Ændring af navnet på indsamlingen ved risiko for forveksling eller misbrug

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Lovforslagets udformning

2.6. Ændring af reglerne for fondes adgang til uddeling af arv eller gave

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3. Lovforslagets udformning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i indsamlingsloven med hen-

blik på at skabe større sikkerhed for, at indsamlede midler går til det til-

tænkte formål. Samtidig indeholder lovforslaget ændringer i fondsloven, så

ikke-erhvervsdrivende fonde får mulighed for at bestemme, om arv og gave,

som fonden modtager, skal anvendes til uddeling i overensstemmelse med

fondens formål eller skal henlægges til fondens formue.

Lovforslaget har for det første til formål at styrke kontrollen med indsam-

linger med henblik på at sikre, at indsamlede midler anvendes til det angivne

formål.

Baggrunden for forslaget er blandt andet en række sager i foråret 2017 om

indsamlere, der spekulerede i, at indsamlinger foretaget blandt juridiske per-

soner ikke er omfattet af indsamlingsloven, og at sådanne indsamlinger der-

for ikke skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, følge reglerne om god ind-

samlingsskik og offentliggøre regnskabet for indsamlingen.

Herudover afgav Indsamlingsnævnet, der fører tilsyn med, at indsamlinger

foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven, i september 2017 en

evaluering af loven med en række forslag til ændringer af loven.

Det foreslås i lyset heraf at ophæve den generelle undtagelse for indsamlin-

ger foretaget blandt juridiske personer, således at sådanne indsamlinger

fremover vil blive omfattet af loven, idet undtagelsen vedrørende private

indsamlinger samtidig foreslås udvidet til at omfatte indsamlinger foretaget

såvel blandt fysiske som juridiske personer, der har særlig tilknytning til

indsamlingsformålet. Samtidig foreslås det, at indsamlere og almennyttige

organisationer mv., der allerede er omfattet af indsamlingslovens regler,

herunder af Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol, fortsat kan foretage ind-

samling ved telefonisk henvendelse blandt juridiske personer.

Med henblik på i højere grad at sikre, at alle indsamlinger registreres hos

Indsamlingsnævnet og dermed undergives nævnets tilsyn og kontrol, fore-

slås det, at den gældende anmeldelsesordning ændres til en tilladelsesord-

ning. Derudover foreslås det at pålægge indehavere af såkaldte indsamlings-

platforme at sikre, at Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til en indsam-

ling, der oprettes på den pågældende platform, eller at den organisation, der

foretager indsamlingen, har godkendelse til at samle ind uden tilladelse.

Endelig foreslås det, at Indsamlingsnævnet skal kunne pålægge en indsam-

ler at ændre navnet på sin indsamling eller angive et andet navn på den ind-

samler, der står bag indsamlingen, hvis navnet giver anledning til forveks-

ling med en allerede eksisterende indsamling, eller der er tale om misbrug.

En række af de forslag, som fremgår af Indsamlingsnævnets evaluering, vil

blive udmøntet ved bekendtgørelse.

Lovforslaget har for det andet til formål at give en fonds bestyrelse valgfri-

hed til at bestemme, om arv og gave, der tilfalder fonden, skal anvendes til

uddeling eller indgå i fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver

udtrykkeligt har bestemt, hvordan arven eller gaven skal anvendes.

Efter de gældende regler må en fonds bestyrelse kun med fondsmyndighe-

dens samtykke uddele aktiver, der tilfalder fonden som arv eller gave, med-

mindre arvelader eller gavegiver har bestemt, at aktiverne skal anvendes til

uddeling. Efter administrativ praksis giver fondsmyndigheden normalt ikke

samtykke i de tilfælde, hvor fondsbestyrelsen løbende ønsker at uddele ek-

sempelvis arv.

Det foreslås derfor, at en fonds bestyrelse får mulighed for at vælge, om så-

danne midler skal uddeles eller henlægges til fondens formue, medmindre

arvelader eller gavegiver har bestemt, hvordan arven eller gaven skal anven-

des.

Forslaget skal ses i lyset af, at flere velgørende fonde i dag har betydelige

arvemidler bundet i kapitalen, som de ikke kan bruge på fondens velgørende

formål, fordi arvelader ikke har angivet i testamentet, at midlerne skulle an-

vendes til uddeling. Ifølge flere velgørende fonde er de fleste arveladere (og

deres professionelle rådgivere) angiveligt ikke opmærksomme på den nu-

gældende regel, der umiddelbart forhindrer fondene i at uddele arv, hvis ar-

velader ikke har angivet i testamentet, at arven skal anvendes til uddeling.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af den generelle undtagelse for indsamlinger foretaget

blandt juridiske personer

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Efter indsamlingslovens § 1, stk. 1, gælder loven for indsamlinger,

hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud an-

givet formål. Loven indeholder imidlertid i § 2, stk. 1, en række undtagelser

hertil. Det følger således af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, at loven ikke finder an-

vendelse for indsamlinger foretaget blandt juridiske personer. Det fremgår

af side 81 i betænkning nr. 1532/2012 om indsamlinger (herefter betænk-

ningen), der ligger til grund for loven, at Udvalget om revision af reglerne

om offentlige indsamlinger (herefter udvalget) fandt, at det ville medføre et

for bredt anvendelsesområde for indsamlingsloven, hvis indsamlinger fore-

taget blandt juridiske personer blev omfattet af loven.

Det blev som begrundelse for ikke at udvide loven til også at omfatte ind-

samlinger foretaget blandt juridiske personer bl.a. fremhævet, at en sådan

regel ville betyde, at eksempelvis en lokal idrætsforenings henvendelse til

en virksomhed vedrørende støtte eller et sponsorat ville blive omfattet af

loven.

2.1.1.2. Efter indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, er private indsamlinger

ikke omfattet af loven. Ved private indsamlinger forstås indsamlinger, hvor

opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har sær-

lig tilknytning til indsamlingsformålet. Det fremgår af betænkningens side

78, at der må foretages en samlet vurdering af, om der foreligger en sådan

særlig tilknytning til indsamlingsformålet.

Eksempelvis vil der ved en indsamling foretaget af en forening blandt fore-

ningens medlemmer til fordel for foreningens formål være en sådan særlig

tilknytning til indsamlingsformålet, at indsamlingen som udgangspunkt må

anses som privat, jf. betænkningens side 78 og bemærkningerne til loven,

jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som fremsat, pkt. 4.3.1.2.

Indsamlinger foretaget inden for et begrænset lokalt område vil som ud-

gangspunkt ligeledes opfylde kravet om en særlig tilknytning til indsam-

lingsformålet og vil dermed blive betragtet som private indsamlinger. Hvis

der således er tale om en indsamling til et formål, som må formodes at have

bred tilslutning i lokalbefolkningen inden for det pågældende område, vil en

indsamling foretaget blandt beboerne inden for området blive anset som en

privat indsamling, der ikke er omfattet af loven. Det kan f.eks. være tilfæl-

det ved en indsamling i et lokalområde til støtte for den lokale sportsklub,

et lokalt forsamlingshus mv.

Undtagelsen vedrørende private indsamlinger omfatter efter Justitsministe-

riets opfattelse ikke private indsamlinger blandt juridiske personer.

2.1.1.3. Efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, skal en indsamling anmeldes til

Indsamlingsnævnet, inden indsamlingen iværksættes, jf. dog § 4, stk. 1. Ef-

ter § 4, stk. 1, kan organisationer, der er godkendt af skatteministeren som

berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen,

foretage indsamlinger uden anmeldelse, hvis organisationen indsender en

række oplysninger samt årsregnskab til Indsamlingsnævnet. Det drejer sig

om organisationer godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, om

bl.a. almenvelgørende og almennyttige foreninger og religiøse samfund.

2.1.1.4. Indsamlingsloven indeholder i § 5, stk. 1, et generelt forbud mod

husindsamling. Ved en husindsamling forstås traditionelle dør-til-dør-ind-

samlinger, som er kendetegnet ved, at befolkningen opsøges personligt på

deres private bopæl med opfordring til at yde bidrag til et givent formål. Te-

lefoniske henvendelser med opfordring til at yde bidrag er ligeledes omfat-

tet af forbuddet, uanset om opringningen sker, mens personen er på sin

bopæl eller et andet sted.

Forbuddet mod husindsamling har til formål at beskytte befolkningen mod

de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt i sit hjem eller pr. te-

lefon med opfordringer til at yde bidrag til forskellige formål.

Indsamlingsnævnet kan imidlertid efter § 5, stk. 2, efter ansøgning meddele

tilladelse for 3 år ad gangen til foretagelse af én årlig landsdækkende eller

geografisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling,

som iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed. Det er efter stk. 2 en

betingelse, at ansøgeren er omfattet af § 4, stk. 1, hvorefter organisationer,

der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som

kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan foretage indsamlinger uden an-

meldelse og efterfølgende indsendelse af regnskab til Indsamlingsnævnet.

Det drejer sig om organisationer godkendt efter ligningslovens § 8 A eller §

12, stk. 3, om bl.a. almenvelgørende og almennyttige foreninger og religi-

øse samfund.

Derudover er det en betingelse for at få tilladelse til at foretage husindsam-

ling, at organisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbrin-

ges et godt indsamlingsresultat, og at organisationen har den fornødne fol-

kelige forankring.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.2.1. Der har i foråret 2017 været en række sager i medierne om, at nogle

indsamlere spekulerer i, at indsamlinger foretaget blandt juridiske personer

ikke er omfattet af indsamlingsloven. Det indebærer bl.a., at sådanne ind-

samlinger ikke er underlagt Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol, samt at

der ikke stilles krav om anmeldelse eller indsendelse af regnskab for ind-

samlingen. I de konkrete eksempler, der har været fremme i medierne, er de

indsamlede midler blevet anvendt af indsamlerne selv.

Derudover har Indsamlingsnævnet i sin evaluering peget på, at der i praksis

har vist sig et markant behov for at udvide lovens anvendelsesområde til

også at omfatte indsamlinger foretaget blandt juridiske personer.

Det bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke være muligt at spekulere i,

at indsamlinger blandt juridiske personer ikke er undergivet Indsam-

lingsnævnets kontrol. Juridiske personer bør i samme omfang som andre

have sikkerhed for, at deres bidrag anvendes i overensstemmelse med det

formål, der er angivet for indsamlingen. Indsamlingslovens regler om an-

meldelse, regnskabsaflæggelse, reglerne om god skik mv. bør derfor også

gælde for indsamlinger foretaget blandt juridiske personer.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at undtagelsen af indsamlinger fo-

retaget blandt juridiske personer bør ophæves.

2.1.2.2. Indsamlingsnævnet har peget på, at det ved en eventuel ophævelse

af den generelle undtagelse af indsamlinger foretaget blandt juridiske per-

soner bør overvejes, om sponsorater til f.eks. sportsklubber og lignende fort-

sat bør undtages fra lovens anvendelsesområde.

I det omfang en opfordring til at yde bidrag rettes til personer, som har særlig

tilknytning til indsamlingsformålet, vil der som anført ovenfor være tale om

en privat indsamling, som er undtaget fra lovens anvendelsesområde efter

lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Dette gælder f.eks. en indsamling i et lokalområde

til støtte for en lokal idrætsforening.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der ligger til grund for at

undtage private indsamlinger blandt fysiske personer, ligeledes gør sig gæl-

dende ved private indsamlinger blandt juridiske personer, og at indsamlin-

ger af denne karakter ikke bør være underlagt reglerne i indsamlingsloven.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der i lyset af forslaget om at op-

hæve undtagelsen for juridiske personer er behov for at udvide undtagelsen

vedrørende private indsamlinger til også at omfatte private indsamlinger

blandt juridiske personer.

2.1.2.3. Forslaget om at ophæve undtagelsen for indsamlinger foretaget

blandt juridiske personer indebærer, at en indsamling foretaget blandt juri-

diske personer fremover ligeledes kræver tilladelse fra Indsamlingsnævnet

efter lovens § 3, stk. 1, medmindre der er tale om en organisation omfattet

af lovens § 4, stk. 1, om almenvelgørende og almennyttige foreninger og re-

ligiøse samfund, der kan foretage indsamling uden anmeldelse. Derudover

vil forbuddet mod husindsamlinger – modsat tidligere – ligeledes gælde,

hvis husindsamlingen foretages blandt juridiske personer.

Formålet med forbuddet mod husindsamling er imidlertid at beskytte be-

folkningen mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt i sit

hjem eller pr. telefon med opfordringer til at yde bidrag til forskellige for-

mål. Der foreligger således efter Justitsministeriets opfattelse ikke særlige

hensyn, der begrunder, at der ikke bør kunne foretages indsamling ved tele-

fonisk henvendelse blandt juridiske personer. Hertil kommer, at forslaget

om at ophæve den generelle undtagelse for indsamlinger foretaget blandt

juridiske personer, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, sikrer, at der

ikke kan samles ind blandt juridiske personer uden tilladelse fra Indsam-

lingsnævnet efter lovens § 3, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5,

eller at organisationen er omfattet af lovens § 4, stk. 1.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at hensynet bag forbuddet mod

husindsamling særligt er rettet mod fysiske personer og ikke kan begrunde

et generelt forbud mod husindsamling blandt juridiske personer foretaget af

indsamlere og almenvelgørende organisationer mv., der allerede er omfattet

af indsamlingslovens regler, herunder af Indsamlingsnævnets tilsyn og kon-

trol. Disse indsamlere og organisationer bør således efter Justitsministeriets

opfattelse fortsat kunne foretage indsamling ved telefonisk henvendelse

blandt juridiske personer.

2.1.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at udvide indsamlingslovens § 2, stk.

1, nr. 1, om private indsamlinger, således at private indsamlinger fremover

skal forstås som indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens be-

kendte eller til fysiske eller juridiske personer, som har særlig tilknytning til

indsamlingsformålet.

Derudover foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2, at indsamlingslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, ophæves. Forslaget indebærer, at indsamlinger foretaget blandt

juridiske personer vil blive omfattet af loven.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 8, at indsamlinger, der har fået

tilladelse efter lovens § 3, stk. 1, og organisationer omfattet af § 4, stk. 1, -

uanset forbuddet mod husindsamling – kan foretage indsamling ved telefo-

nisk henvendelse blandt juridiske personer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 8, og bemærkningerne

hertil.

2.2. Overgang fra anmeldelsesordning til tilladelsesordning

2.2.1. Gældende ret

Indsamlingsloven bygger i dag på en anmeldelsesordning. Efter indsam-

lingslovens § 3, stk. 1, skal en indsamling således anmeldes til Indsam-

lingsnævnet, før den iværksættes. Af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 820 af

27. juni 2014 om indsamling m.v. (indsamlingsbekendtgørelsen) fremgår

det nærmere, at en anmeldelse om indsamling skal indgives skriftligt eller

elektronisk til Indsamlingsnævnet senest to uger før iværksættelse af ind-

samlingen. Manglende anmeldelse af en indsamling kan straffes med bøde,

jf. indsamlingslovens § 16, stk. 1.

Anmeldelsesordningen blev indført i 1972 og erstattede den hidtil eksiste-

rende ordning, hvorefter Justitsministeriet meddelte tilladelse til indsamlin-

ger. Formålet med ændringen var at gennemføre en friere adgang til at

iværksætte offentlige indsamlinger, idet man fandt det rimeligt at overlade

det til befolkningen selv at afgøre, hvilke formål der fortjener støtte, så

længe indsamlingen afholdes til et lovligt formål, jf. Folketingstidende

1970-71, tillæg A II, spalte 2408.

Udvalget fandt i forbindelse med udarbejdelse af betænkningen bag indsam-

lingsloven fra 2014, at de hensyn, der lå til grund for den dagældende an-

meldelsesordning, talte for, at den i alt væsentligt videreførtes, jf. side 82 i

betænkningen.

Indsamlingsnævnet skønner imidlertid, at det alene er 20-25 pct. af de of-

fentlige indsamlinger, der i dag bliver anmeldt.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.1. Indsamlingsnævnet har i sin evaluering peget på, at det vil være væ-

sentligt nemmere for mange indsamlere at forstå, hvis anmeldelsesordnin-

gen ændres til en tilladelsesordning, således at en indsamling først kan

iværksættes, når der foreligger en tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Derud-

over vil en sådan ændring efter nævnets opfattelse medføre større ensartet-

hed på indsamlingsområdet, idet Indsamlingsnævnets tilladelse i dag også

er nødvendig for at iværksætte en hus- eller gadeindsamling, ligesom det

kræver Indsamlingsnævnets tilladelse at foretage ændringer af indsamlin-

gens formål.

2.2.2.2. Den gældende anmeldelsesordning har store ligheder med en tilla-

delsesordning, idet en indsamling i dag skal anmeldes senest to uger før, den

iværksættes. Endvidere foretager Indsamlingsnævnet allerede i dag en

egentlig sagsbehandling i forbindelse med en anmeldelse, idet nævnet ind-

henter yderligere eller manglende oplysninger, anerkender indsamlingen

ved at opføre den på nævnets hjemmeside og sender et anerkendelsesbrev

til indsamleren. Idet det forudsættes, at Indsamlingsnævnet kan foretage

sagsbehandlingen inden for to uger fra modtagelsen af en ansøgning om til-

ladelse, vil det ikke medføre nogen ulemper for indsamlerne, at ordningen

ændres til en tilladelsesordning, uanset at det forventes, at langt flere ind-

samlere vil søge om tilladelse, end det i dag er tilfældet med hensyn til an-

meldelser.

2.2.2.3. Som anført i pkt. 2.2.1 ovenfor har Indsamlingsnævnet oplyst, at det

alene er 20-25 pct. af de indsamlinger, der efter indsamlingsloven skal an-

meldes til nævnet, der bliver det. Det betyder, at borgerne ikke i tilstræk-

kelig grad har sikkerhed for, at de indsamlede midler bliver brugt til det for-

mål, der er angivet for indsamlingen.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en ændring af anmeldelsesordningen

til en tilladelsesordning må forventes at medvirke til, at flere indsamlere bli-

ver opmærksomme på, at der skal indhentes en tilladelse, før en indsamling

iværksættes.

Indsamling foretaget uden tilladelse bør efter Justitsministeriets opfattelse –

ligesom indsamling foretaget uden anmeldelse – kunne straffes med bøde.

2.2.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslås det, at anmeldelsespligten i ind-

samlingslovens § 3, stk. 1, ændres til et krav om tilladelse. Det vil medføre,

at enhver indsamling omfattet af loven først kan iværksættes, når Indsam-

lingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås endvidere, at en overtrædelse af kravet om forudgående tilla-

delse fra Indsamlingsnævnet sanktioneres med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 15, og bemærkningerne

hertil.

2.3. Tidsbegrænsning af almindelige indsamlinger

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 2, nr. 2, i indsamlingsbekendtgørelsen, at det i forbin-

delse med en anmeldelse af en indsamling bl.a. skal oplyses, i hvilket tids-

rum indsamlingen foretages.

Efter Indsamlingsnævnets praksis kan en indsamling alene anmeldes med

en varighed på op til et år. Baggrunden herfor er, at regnskabet for en ind-

samling hermed offentliggøres inden for rimelig tid, således at bidragsy-

derne får mulighed for at se, hvad de indsamlede midler er brugt til. Hvis

indsamlingen fortsætter herudover, skal der ske fornyet anmeldelse til Ind-

samlingsnævnet, uanset om der er tale om en indsamling til samme formål.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det vil bidrage til en klarere retstil-

stand, hvis indsamlingsloven afspejler Indsamlingsnævnets praksis, og det

således fremgår udtrykkeligt af loven, at en tilladelse til en indsamling kun

gælder op til et år.

Det forudsættes, at det fremadrettet vil blive anført direkte i Indsam-

lingsnævnets tilladelse, i hvor lang tid tilladelsen er gyldig.

2.3.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at der indføres en ny bestemmelse

i lovens § 3, stk. 2, om, at en tilladelse til indsamling efter stk. 1 har gyldig-

hed i et år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at den har gyldighed i kor-

tere tid.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.4. Pligt for indehaveren af en indsamlingsplatform til at sikre, at der

foreligger tilladelse fra Indsamlingsnævnet

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Ved indgivelse af en anmeldelse om indsamling efter indsamlings-

lovens § 3, stk. 1, skal det bl.a. oplyses, på hvilken måde indsamlingen fo-

retages, jf. indsamlingsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 4.

Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at

modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan efter ind-

samlingslovens § 4, stk. 1, foretage indsamlinger uden anmeldelse og efter-

følgende indsendelse af regnskab til Indsamlingsnævnet, hvis organisatio-

nen har indsendt en række oplysninger til Indsamlingsnævnet. Det drejer sig

om organisationer godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, om

bl.a. almenvelgørende og almennyttige foreninger og religiøse samfund.

Organisationen skal efter indsamlingslovens § 4, stk. 1, nr. 2, bl.a. oplyse

Indsamlingsnævnet om, på hvilken måde organisationen foretager indsam-

linger.

2.4.1.2. En stor del af indsamlinger foregår i dag via internettet, herunder på

såkaldte indsamlingsplatforme, hvorved forstås internetbaserede platforme,

som – eventuelt mod betaling – faciliterer indsamlinger. Hvis en indsamling

foretages via en indsamlingsplatform, skal dette anføres i forbindelse med

anmeldelsen, jf. indsamlingsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 4, eller ved or-

ganisationens indsendelse af oplysninger til Indsamlingsnævnet, jf. indsam-

lingslovens § 4, stk. 1, nr. 2.

2.4.1.3. Efter indsamlingslovens § 10, stk. 1, fører Indsamlingsnævnet til-

syn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med loven. Nævnet

fører endvidere tilsyn med, at indsamlede midler anvendes i overensstem-

melse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og at formålet er lov-

ligt, jf. lovens § 10, stk. 2. Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at ind-

samlede midler går til et ulovligt formål, vil nævnet skulle anmelde forhol-

det til politiet.

Organisationer omfattet af § 4, stk. 1, har pligt til at meddele Indsam-

lingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse bortfalder, eller hvis der

sker ændringer i de forhold, som der er indsendt oplysninger om til Indsam-

lingsnævnet, jf. stk. 2.

Nævnet fører en offentligt tilgængelig fortegnelse over bl.a. anmeldte ind-

samlinger, jf. § 3, stk. 1, og de organisationer, der er omfattet af § 4, stk. 1.

Det fremgår bl.a. af fortegnelsen, på hvilken måde der foretages indsamling,

herunder om det sker via en indsamlingsplatform.

2.4.1.4. Efter indsamlingslovens § 16, stk. 1, straffes manglende anmeldelse

af en indsamling med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning. En indsamlingsplatform kan derfor i dag efter omstæn-

dighederne ifalde et ansvar for medvirken efter straffelovens § 23, hvis ind-

samlingsplatformen faciliterer indsamlinger, som ikke er anmeldt til Ind-

samlingsnævnet.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Indsamlingsnævnet har i sin evaluering oplyst, at nævnet modtager

mange henvendelser fra indsamlere, som er i tvivl om, hvorvidt deres inter-

netindsamling skal anmeldes til nævnet. Indsamlingsnævnet har i evaluerin-

gen gjort opmærksom på, at nævnet er bekendt med, at der på flere indsam-

lingsplatforme er igangværende indsamlinger, der ikke er anmeldt til Ind-

samlingsnævnet. Nævnet har i den forbindelse foreslået, at indsamlingsplat-

forme pålægges en pligt til at påse, at indsamlinger ikke offentliggøres på

en indsamlingsplatform, før der er sket anmeldelse til nævnet.

2.4.2.2. Det er – bl.a. henset til, at indsamlingsplatforme ofte modtager be-

taling for at facilitere indsamlinger – efter Justitsministeriets opfattelse helt

rimeligt at pålægge indsamlingsplatforme at medvirke til, at indsamlingerne

foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven og dermed undergives

Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol.

Justitsministeriet finder derfor, at indehaveren af en indsamlingsplatform

bør pålægges en pligt til at sikre, at en indsamling først oprettes på indsam-

lingsplatformen, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlin-

gen. Denne forpligtelse vil f.eks. kunne opfyldes ved, at indsamlingsplat-

forme stiller krav om, at en indsamler i forbindelse med oprettelse af en ind-

samling på platformen skal fremsende en kopi af sin tilladelse til indsamlin-

gen fra Indsamlingsnævnet. Pligten vil endvidere kunne opfyldes ved, at en

indsamler ved oprettelse af en indsamling på indsamlingsplatformen skal

angive et link til Indsamlingsnævnets hjemmeside med listen over indsam-

linger, som har fået tilladelse fra nævnet. Indsamlingsplatformen vil heref-

ter skulle påse, at indsamlingen fremgår af listen.

En indsamlingsplatform bør efter Justitsministeriets opfattelse have en til-

svarende forpligtelse, når der er tale om en organisation, der kan foretage

indsamlinger uden tilladelse, jf. indsamlingslovens § 4, stk. 1. I disse til-

fælde vil forpligtelsen kunne opfyldes ved, at indsamlingsplatformen stiller

krav om, at organisationen ved oprettelse af en indsamling på platformen

angiver et link til Indsamlingsnævnets hjemmeside med listen over organi-

sationer omfattet af § 4, stk. 1, hvorefter platformen vil skulle påse, at orga-

nisationen fremgår af listen.

2.4.2.3. Manglende opfyldelse af pligten bør efter Justitsministeriets opfat-

telse kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning.

Idet indehaveren af en indsamlingsplatform allerede i dag kan ifalde ansvar

for medvirken ved at facilitere en indsamling, som ikke er anmeldt til Ind-

samlingsnævnet, vil den foreslåede pligt efter Justitsministeriets vurdering

ikke medføre nogen større byrde for indsamlingsplatforme.

2.4.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at der i indsamlingslovens § 3, stk.

3, indføres en pligt for indehaveren af en indsamlingsplatform til at sikre, at

Indsamlingsnævnet har givet tilladelse efter stk. 1 til en indsamling, der op-

rettes på indsamlingsplatformen, eller at den organisation, der foretager ind-

samlingen, er omfattet af § 4, stk. 1. Det foreslås endvidere med lovforsla-

gets § 1, nr. 15, at overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og 15, og bemærkningerne

hertil.

2.5. Ændring af navnet på indsamlingen ved risiko for forveksling eller

misbrug

2.5.1. Gældende ret

Efter indsamlingsbekendtgørelsen skal der i forbindelse med anmeldelse af

en indsamling angives en række oplysninger. Det skal bl.a. oplyses, hvem

der forestår indsamlingen, herunder oplysninger om de pågældendes navne,

adresser og person- eller eventuelle CVR-numre, jf. bekendtgørelsens § 2,

stk. 2, nr. 1. En indsamling skal forestås af en juridisk person eller af mindst

tre fysiske personer (en såkaldt komité), jf. indsamlingsbekendtgørelsens §

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Indsamlingsnævnet har i sin evaluering oplyst, at nævnet har set flere ek-

sempler på, at det kan være vanskeligt at kende forskel på indsamlingerne i

tilfælde, hvor navnene er næsten enslydende. Indsamlingsnævnet har imid-

lertid ikke hjemmel til at træffe afgørelse om, at en indsamler skal ændre

navnet på indsamlingen eller angive et andet navn på den indsamler, der står

bag indsamlingen, hvis der bevidst eller ubevidst anvendes et navn, som kan

give anledning til forveksling med en allerede eksisterende indsamling.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der på indsamlingsområdet bør være

størst mulig gennemsigtighed, så bidragsyderne ikke er i tvivl om, hvad de-

res bidrag går til. En indsamler skal ikke kunne lukrere på en veletableret og

velrenommeret indsamlers gode ry ved at anvende et navn, der for den al-

mindelige borger let kan forveksles hermed.

Justitsministeriet finder derfor, at der i indsamlingsloven bør indføres hjem-

mel til, at Indsamlingsnævnet kan træffe afgørelse om, at en indsamler skal

ændre navnet på en indsamling eller angive et andet navn på indsamleren

bag, hvis navnet giver anledning til forveksling med en allerede eksisterende

indsamling, eller der er tale om misbrug.

Hermed tilsigtes det at undgå, at en indsamler kan udnytte en allerede eksi-

sterende indsamling ved at anvende et navn til en ny indsamling eller den

indsamler, der står bag indsamlingen, som kan forveksles med en eksiste-

rende indsamling eller indsamler.

2.5.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der i indsamlingslovens § 10,

stk. 3, nr. 4, indføres hjemmel til, at Indsamlingsnævnet kan træffe afgørelse

om, at en indsamler skal ændre navnet på indsamlingen eller angive et an-

det navn på den indsamler, der står bag, hvis det giver anledning til forveks-

ling, eller der er tale om misbrug.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.6. Ændring af reglerne for fondes adgang til uddeling af arv og gave

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. I fondslovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, er det nærmere angivet, hvad der

forstås ved en fonds bundne kapital. En fonds bundne kapital består således

af 1) de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i ste-

det herfor, 2) de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, el-

ler hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har

bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, og 3) de aktiver, der mod-

svarer overskud, som er henlagt til konsolidering af fondens formue.

Efter fondslovens § 9, stk. 1, må en fonds bestyrelse ikke uddele sådanne

kapitalaktiver uden fondsmyndighedens (Civilstyrelsens) samtykke. Det

kan dog i vedtægten bestemmes, at de i stk. 1 nævnte aktiver skal anvendes

til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum, jf. fondslovens § 9, stk. 6.

Efter fondslovens § 9, stk. 1, nr. 2, må en fonds bestyrelse således kun med

fondsmyndighedens samtykke uddele arv eller gave, medmindre arvelade-

ren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling.

I forhold til gaver kan en fonds bestyrelse dog uddele de aktiver, der tilfal-

der fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens

forhold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven

skal anvendes til uddeling, jf. fondslovens § 9, stk. 2. Der gælder ikke en til-

svarende regel for arv.

Fondsmyndigheden kan endvidere efter ansøgning i særlige tilfælde give

fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse, selv om arvelader eller ga-

vegiver udtrykkeligt har angivet, hvad arven eller gaven skulle anvendes til.

Fondsmyndighedens praksis på området er imidlertid restriktiv.

2.6.1.2. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 133 af 15. marts

1984 om fonde og visse foreninger, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A,

spalte 3085, at eftersom fonde i princippet er bestemt til at virke uden tids-

begrænsning, skal en fonds kapital bevares og må ikke uddeles, medmindre

stifteren har bestemt andet i fondens vedtægt.

Fondsloven bygger således på en grundlæggende sondring mellem den

bundne kapital, der principielt er urørlig, og afkastet af den bundne kapital,

som derimod – efter fradrag af administrationsudgifter, skattebetaling mv.

– skal anvendes til uddeling i overensstemmelse med fondens formål, jf.

fondslovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Afkastet af den bundne kapital (årets overskud) er uddelingsaktiver og skal

anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten. Reglerne om anvendelse

af overskud findes navnlig i fondslovens § 29.

Der kan ikke opbygges en ”fri” kapital, som fondsbestyrelsen kan anvende,

når den vil, idet det kun er tilladt at udskyde anvendelsen af årets overskud

til et senere regnskabsår, hvis det er af betydning for varetagelsen af fon-

dens formål, jf. fondslovens § 29, stk. 1, 2. pkt.

Fondsbestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser af overskuddet til kon-

solidering af fondens formue, jf. fondslovens § 29, stk. 2. Fondsmyndighe-

den tillader efter sin praksis en konsolidering på op til 25 pct. af årets over-

skud. Henlæggelser indgår i den bundne kapital og kan således ikke udde-

les på et senere tidspunkt.

2.6.1.3. I overensstemmelse med princippet om bevaring af fondens kapital

kan en fonds bestyrelse alene anvende arv eller gave til uddeling, hvis

fondsmyndigheden giver samtykke til det, medmindre arvelader eller gave-

giver udtrykkeligt har bestemt, at arven eller gaven skal anvendes til udde-

ling. I modsat fald indgår arven eller gaven i fondens bundne kapital.

Fondsmyndighedens praksis på området er imidlertid meget restriktiv. Efter

administrativ praksis gives således sjældent tilladelse til uddeling. En tilla-

delse kan for eksempel komme på tale i tilfælde, hvor fondsbestyrelsen har

truffet beslutning om at støtte et større projekt, som ligger inden for fondens

formål, men hvor der ikke er tilstrækkelige midler på uddelingskontoen. Af-

gørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering blandt andet under

hensyntagen til kapitalens størrelse, konsolidering, fondens mulighed for

eventuelt efter henlæggelser at genopbygge kapitalen samt vedtægtens

eventuelle bestemmelser om frigivelse af kapitalen.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.2.1. I forbindelse med en lovændring i 2014, jf. lov nr. 734 af 25. juni

2014 om ændring af lov om fonde og visse foreninger, fandt Justitsministe-

riet ikke anledning til at fravige lovens udgangspunkt om, at arv skal indgå

i fondens bundne kapital, medmindre arvelader har truffet udtrykkelig be-

stemmelse om andet. Justitsministeriet lagde blandt andet vægt på, at testa-

tor i forbindelse med oprettelse af et testamente ofte vil søge professionel

rådgivning om indholdet og retsvirkningerne af testamentet.

Med hensyn til arv gælder imidlertid ofte, at arvelader ikke har truffet be-

stemmelse om, hvortil beløbet eller aktivet skal henføres. Det skyldes angi-

veligt, at arveladere og deres professionelle rådgivere ikke er opmærk-

somme på reglen i fondslovens § 9, stk. 1, nr. 2, der indebærer, at aktivet

automatisk tilfalder den bundne kapital.

2.6.2.2. Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at fonde i dag har

meget betydelige arvemidler bundet i kapitalen, som de ikke kan bruge i

overensstemmelse med deres formål, fordi arveladerne (angiveligt) ikke har

været opmærksomme på den nugældende regel. Justitsministeriet finder

derfor, at en fonds bestyrelse, forudsat at arvelader ikke selv har truffet be-

stemmelse om, hvordan arven skal anvendes, bør kunne beslutte, om arven

skal anvendes til uddeling eller indgå i fondens bundne kapital.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at i situationer, hvor arvelader

ikke har taget stilling til aktivets anvendelse, er fondsbestyrelsen nærmest

til at vurdere, hvad det under hensyntagen til fondens formål, uddelingspo-

litik og skatteforhold mv. er mest hensigtsmæssigt at anvende aktivet til.

Det bemærkes, at for så vidt angår gaver må en fond i vidt omfang formodes

med gavegiver at have klarlagt, om gavegiver ønsker, at gaven skal anven-

des til uddeling eller henlægges til fondens formue. Der er imidlertid efter

Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at behandle gaver mere re-

striktivt end arv, hvorfor særreglen for gaver i § 9, stk. 2, foreslås ophævet,

så arv og gave fremover behandles ens.

2.6.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at ophæve fondslovens § 9, stk. 1,

nr. 2, der indebærer, at en fonds bestyrelse kun med fondsmyndighedens

samtykke kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller

gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller gi-

veren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling.

Det foreslås samtidig med lovforslagets § 2, nr. 3, at nyaffatte fondslovens

§ 9, stk. 2, således at en fonds bestyrelse fremover selv kan beslutte, om

aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, skal anvendes til ud-

deling eller henlægges til fondens formue, hvis arvelader eller gavegiver

ikke har angivet, hvad arven eller gaven skal anvendes til.

Det foreslås endvidere, at fondsbestyrelsens beslutning skal være truffet in-

den 6 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori arven eller gaven

er modtaget. Hvis beslutning ikke er truffet inden dette tidspunkt, henlæg-

ges arven eller gaven som efter gældende ret til fondens formue. Det fore-

slås endelig, at § 29, stk. 1, om, at uddelingsaktiver skal anvendes til fon-

dens formål, tilsvarende finder anvendelse.

Baggrunden for, at beslutningen skal være truffet inden en angiven frist, er

at undgå situationer, hvor der i længere tid er usikkerhed, om et aktiv, der er

tilfaldet en fond som arv eller gave, skal anvendes til uddeling eller henlæg-

ges til fondens formue.

Fristen på 6 måneder skal ses i lyset af, at årsregnskabet skal underskrives

af bestyrelsen inden 6 måneder efter regnskabsårets slutning, jf. fondslovens

§ 22, stk. 2.

Med de foreslåede ændringer ophæves den gældende særregel for gaver i

fondslovens § 9, stk. 2, der indebærer, at en fonds bestyrelse uanset bestem-

melsen i stk. 1, nr. 2, kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som

gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det

klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til

uddeling.

Med lovforslaget behandles arv og gave således fremover ens.

De foreslåede ændringer medfører, at hvis en arvelader eller gavegiver ikke

har taget stilling til arvens eller gavens anvendelse, har en fonds bestyrelse

valgfrihed til at bestemme, om aktivet skal anvendes til uddeling eller hen-

lægges til fondens formue. Aktivet vil således ikke automatisk tilgå fondens

formue.

Ændringerne medfører omvendt, at hvis en arvelader eller gavegiver – ved

testamente, gavebrev eller på anden vis – har taget stilling til, om aktivet

skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, skal fonden

som udgangspunkt respektere dette.

Fondsmyndigheden vil dog, ligesom det er tilfældet i dag, efter ansøgning i

særlige tilfælde kunne give fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse,

selv om arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har angivet, hvad arven eller

gaven skulle anvendes til. Fondsmyndighedens praksis på området, der ikke

forudsættes ændret med lovforslaget, er imidlertid restriktiv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne

hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget om at ændre den gældende anmeldelsespligt for indsamlinger til

et krav om tilladelse forventes at føre til en stigning i antallet af sager om

almindelige indsamlinger fra 543 i 2017 til fremadrettet potentielt 2.200 sa-

ger årligt. Der vil i den forbindelse være behov for en opnormering af antal-

let af medarbejdere i Indsamlingsnævnets sekretariat, ligesom der vil være

behov for at øge antallet af møder i nævnet.

Merudgifterne hertil, der forventes at udgøre ca. 2,4 mio. kr. årligt, afholdes

inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Justitsministeriet skønner, at fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) i dag be-

handler relativt få ansøgninger fra fonde om uddeling af arv og gave til trods

for, at det drejer sig om ganske betydelige midler.

Lovforslagets § 2 medfører, at fondsmyndigheden ikke fremover vil skulle

behandle ansøgninger efter den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, der foreslås op-

hævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, fra fonde om samtykke til uddeling af arv

og gave, idet en fonds bestyrelse efter lovforslaget uden fondsmyndighe-

dens samtykke kan beslutte, om arv og gave skal anvendes til uddeling eller

henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver udtryk-

keligt har taget stilling hertil.

I forhold til eventuelle skattemæssige konsekvenser bemærkes, at det følger

af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, at en fond er skattepligtig af gaver,

der skal anvendes til uddeling, i modsætning til gaver, der skal indgå i fon-

dens kapital. Hvis der er tale om en familiefond, er gaven dog skattepligtig

for fonden, uanset om gaven skal gå til uddeling eller til fondens kapital.

Lovforslaget forventes imidlertid ikke at have nogen større betydning for så

vidt angår gaver.

I forhold til eventuelle boafgiftsmæssige konsekvenser bemærkes, at der i

boafgiftsloven ikke sondres mellem uddelingsaktiver og aktiver, der indgår

i fondens kapital. Lovforslaget har således ikke boafgiftsmæssige konse-

kvenser.

Lovforslagets § 2 forventes således ikke at have økonomiske og administra-

tive konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at principperne

for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovfor-

slag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

En indsamler vil fremover skulle have Indsamlingsnævnets tilladelse til at

foretage indsamling blandt juridiske personer, ligesom denne type indsam-

linger vil være underlagt Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol. Lovforsla-

get vil derfor have begrænsede negative administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslagets § 1 om ændring af lov om indsamling m.v. har i

perioden fra den 29. juni 2018 til den 20. august 2018 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Alzheimer-

foreningen, Amnesty International Danmark, BetterNow, Børnenes Kontor,

Børns Vilkår, Care Danmark, Caremaker, Centralmissionen, Danmarks-

samfundet, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp,

Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Dansk Sømands-

og Udlandskirker (DSUK), Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, De samvirkende menighedsplejer, DGI, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finans og Leasing,

Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, FSR

– danske revisorer, Frelsens Hær, Gigtforeningen, Grænseforeningen, Grøn-

lands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Hjerteforeningen, Ind-

samlingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISO-

BRO, Kirkens Korshær, Københavns Retshjælp, Landsforeningen Evnesva-

ges vel (Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukkersyge (Diabe-

tesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse (Kræftens Be-

kæmpelse), Landsorganisationen Red Barnet (Red Barnet), Læger uden

Grænser (MSF), Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Rådet for Socialt

Udsatte, Scleroseforeningen, SOS Børnebyerne, Spillemyndigheden og Æl-

dresagen.

Et udkast til lovforslagets § 2 om ændring af lov om fonde og visse forenin-

ger har i perioden fra den 26. juni til den 20. august 2018 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut), Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bør-

necancerfonden, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Revisor-

forening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening,

Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisa-

tion, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerklagenævnet, Forenin-

gen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – Danske

Revisorer, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, HK-

Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisa-

tionernes Brancheorganisation ISOBRO, IT-branchen, KL, Københavns

Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Landsorgani-

sationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Læger uden Grænser,

Realkreditrådet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut) og Ældresagen.

Et udkast til et samlet lovforslag om ændring af lov om indsamling m.v. og

lov om fonde og visse foreninger har i perioden fra den 10. oktober 2018 til

den 31. oktober 2018 været sendt i fornyet høring hos følgende myndighe-

der og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Aarhus Retshjælp, Aalborg Universitet (Juri-

disk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Akade-

mikerne, Alzheimerforeningen, Amnesty International Danmark, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, BetterNow, Børnecancerfonden, Børnenes Kon-

tor, Børns Vilkår, Care Danmark, Caremaker, Centralmissionen, Copenha-

gen Business School (Juridisk Institut), Danmarks-samfundet, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp,

Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Revisorforening,

Dansk Sømands- og Udlandskirker (DSUK), Danske Advokater, Danske

Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Dommerforening, De samvirkende menighedsplejer,

DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorga-

nisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Folkekirkens Nødhjælp, For-

brugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Forsikring & Pension, Frelsens Hær, FSR – danske revisorer,

Gigtforeningen Grænseforeningen, Grønlands Selvstyre via Rigsombuds-

manden i Grønland, Hjerteforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Dom-

stole, Håndværksrådet, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation ISOBRO, IT-branchen, Kirkens Korshær, Kommuner-

nes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Evnesva-

ges vel (Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukkersyge (Diabe-

tesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse (Kræftens Be-

kæmpelse), Landsorganisationen i Danmark, Landsorganisationen Red Bar-

net (Red Barnet), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Læ-

ger uden Grænser (MSF), Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Realkre-

ditrådet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, SOS

Børnebyerne, Spillemyndigheden, Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konse- Lovforslaget forventes

kvenser for stat, kom- at medføre begrænsede

muner og regioner

mindreudgifter til sags-

behandling for det of-

fentlige.

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forslaget om at ændre

den gældende anmeldel-

sespligt for indsamlinger

til et krav om tilladelse

forventes at føre til en

stigning i antallet af sager

om almindelige indsam-

linger, og der vil derfor

være behov for en opnor-

mering af antallet af me-

darbejdere i Indsam-

lingsnævnets sekretariat,

ligesom der vil være be-

hov for at øge antallet af

møder i nævnet.

Merudgifterne forbundet

hermed afholdes inden

for Justitsministeriets ek-

sisterende økonomiske

rammer.

Implementeringskon- Lovforslaget forventes Ingen

sekvenser for stat, at medføre begrænsede

kommuner og regio- administrative lettelser

ner

for det offentlige, idet

fondsmyndigheden

ikke fremover vil skulle

behandle ansøgninger

efter den gældende § 9,

stk. 1, nr. 2, der foreslås

ophævet, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 2, fra fonde

om samtykke til udde-

ling af arv og gave.

Lovforslaget forventes

ikke at have implemen-

teringskonsekvenser

for det offentlige.

Økonomiske konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

Krav om tilladelse til

sekvenser for bor-

at foretage indsamling

gerne

blandt juridiske perso-

ner vil have begræn-

sede

administrative

konsekvenser for bor-

gerne.

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-ret- Ingen EU-retlige aspekter

ten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-regu-

lering/Overimple-

mentering af EU-ret-

lige minimumsfor-

pligtelser

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, gælder loven ikke for private ind-

samlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til ind-

samlerens bekendte eller til personer, som har særlig tilknytning til indsam-

lingsformålet. Undtagelsen vedrørende private indsamlinger omfatter efter

Justitsministeriets opfattelse ikke private indsamlinger blandt juridiske per-

soner.

Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer vil som følge af forslaget

om at ophæve bestemmelsen i indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 4, som af-

fattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, fremover være omfattet af indsamlingslo-

vens regler. Det foreslås med ændringen til § 2, stk. 1, nr. 1, at det anføres

udtrykkeligt i bestemmelsen, at en indsamling anses for privat, hvis opfor-

dringen rettes til indsamlerens bekendte eller til fysiske eller juridiske per-

soner, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.

Det indebærer, at f.eks. en indsamling i et lokalområde til støtte for en lokal

idrætsforening mv., hvor en juridisk person yder bidrag, fremover ikke vil

være omfattet af reglerne i indsamlingsloven, hvis den juridiske person må

anses for at have en særlig tilknytning til indsamlingsformålet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 4, gælder loven ikke for indsamlin-

ger foretaget blandt juridiske personer.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

således at indsamlingsloven også kommer til at gælde for indsamlinger fo-

retaget blandt juridiske personer. Indsamlinger foretaget blandt juridiske

personer vil således fremover være omfattet af indsamlingslovens regler,

herunder af Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol, medmindre der er tale

om en privat indsamling, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af indsamlingslovens § 2, stk. 2, at indsamlinger til støtte for poli-

tiske partier – uanset at denne type indsamlinger efter indsamlingslovens §

2, stk. 1, nr. 5, er undtaget fra lovens anvendelsesområde – ikke må finde

sted som hus- og gadeindsamlinger.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2,

hvor det foreslås at ophæve lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Nr. 5 bliver herefter nr.

Til nr. 4

Indsamlingslovens kapitel 2 indeholder regler om anmeldelsespligt mv.

Forslaget om at ændre overskriften til kapitel 2 i indsamlingsloven, som af-

fattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af, at den gældende an-

meldelsespligt med lovforslagets § 1, nr. 5, ændres til et tilladelseskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, skal en indsamling anmeldes til Indsam-

lingsnævnet, før den iværksættes.

Det foreslås med nyaffattelsen af indsamlingslovens § 3,

stk. 1,

at en ind-

samling først kan iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til

indsamlingen. Derudover foreslås det at stille krav om, at formålet med ind-

samlingen skal anføres i forbindelse med ansøgning om tilladelse. Der gæl-

der efter de hidtil gældende regler et tilsvarende krav om, at formålet med

indsamlingen skal anføres ved anmeldelse af indsamlingen.

Forslaget indebærer, at Indsamlingsnævnet i forbindelse med en ansøgning

skal foretage en vurdering af, om de formelle betingelser er opfyldt, herun-

der om formålet med indsamlingen er lovligt, og om der er sket betaling i

overensstemmelse med loven. Hvis betingelserne er opfyldt, forudsættes

nævnet at sende en tilladelse til indsamleren inden for to uger efter indgi-

velse af ansøgningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af indsamlingsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2, at det ved an-

meldelse af en indsamling skal oplyses, i hvilket tidsrum indsamlingen fo-

retages. For at sikre, at borgerne inden for rimelig tid gennem det offentlig-

gjorte regnskab kan se, hvad de indsamlede midler er brugt til, kan der efter

Indsamlingsnævnets praksis alene ske anmeldelse af en indsamling med en

varighed på op til et år. Hvis indsamlingen fortsætter ud over et år, skal der

foretages fornyet anmeldelse til nævnet.

Det foreslås med den nye bestemmelse i indsamlingslovens § 3,

stk. 2,

at det

anføres udtrykkeligt i loven, at en tilladelse til en indsamling har gyldighed

i et år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at den er afgrænset til en kor-

tere periode.

Forslaget tilsigter at bidrage til en klarere retstilstand, idet en indsamling ef-

ter Indsamlingsnævnets praksis allerede i dag alene kan anmeldes med en

varighed på op til et år. Det forudsættes, at det fremadrettet vil fremgå di-

rekte af den enkelte tilladelse, i hvor lang tid tilladelsen er gyldig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere med den nye bestemmelse i indsamlingslovens § 3,

stk. 3,

at pålægge indehaveren af en indsamlingsplatform at sikre, at Ind-

samlingsnævnet har givet tilladelse i overensstemmelse med den foreslåede

ændring af lovens § 3, stk. 1, til en indsamling, der oprettes på indsamlings-

platformen, eller at den organisation, der foretager indsamlingen, er omfat-

tet af lovens § 4, stk. 1.

Ved en indsamlingsplatform forstås bl.a. en internetbaseret platform, som –

eventuelt mod betaling – faciliterer indsamlingen.

Forpligtelsen for indehaveren af en indsamlingsplatform til at sikre, at Ind-

samlingsnævnet har givet tilladelse til en indsamling kan opfyldes på for-

skellige måder. Indsamlingsplatformen vil f.eks. kunne stille krav om, at en

indsamler i forbindelse med oprettelse af en indsamling på platformen skal

fremsende en kopi af sin tilladelse til indsamlingen fra Indsamlingsnævnet.

Pligten vil endvidere kunne opfyldes ved, at en indsamler ved oprettelse af

en indsamling på indsamlingsplatformen skal angive et link til Indsam-

lingsnævnets hjemmeside med listen over indsamlinger, som har fået tilla-

delse fra nævnet. Indsamlingsplatformen vil herefter skulle påse, at indsam-

leren fremgår af listen.

En indsamlingsplatform bør efter Justitsministeriets opfattelse have en til-

svarende forpligtelse, når der er tale om en organisation, der kan foretage

indsamlinger uden tilladelse, jf. indsamlingslovens § 4, stk. 1. I disse til-

fælde vil forpligtelsen kunne opfyldes ved, at indsamlingsplatformen stiller

krav om, at organisationen ved oprettelse af en indsamling på platformen

angiver et link til Indsamlingsnævnets hjemmeside med listen over organi-

sationer omfattet af § 4, stk. 1, hvorefter platformen vil skulle påse, at orga-

nisationen fremgår af listen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den forslåede ændring

af indsamlingslovens § 3, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5,

som indebærer, at den gældende anmeldelsespligt ændres til et krav om til-

ladelse.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om et nyt stk. 2 i

§ 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, som indebærer, at indsamlin-

ger, der har fået tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller organisationer omfattet af § 4,

stk. 1, – uanset forbuddet mod husindsamling – kan foretage indsamling ved

telefonisk henvendelse blandt juridiske personer.

Til nr. 8

Efter indsamlingslovens § 5, stk. 1, må husindsamlinger ikke finde sted. Ind-

samlingsnævnet kan imidlertid efter § 5, stk. 2, efter ansøgning meddele til-

ladelse for 3 år ad gangen til foretagelse af én årlig landsdækkende eller geo-

grafisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling, som

iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed. Det er efter stk. 2 en be-

tingelse, at ansøgeren er omfattet af § 4, stk. 1, at organisationen kan sand-

synliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat,

og at organisationen har den fornødne folkelige forankring.

Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer vil som følge af forslaget

om at ophæve bestemmelsen i indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2, fremover være omfattet af indsamlingslovens regler,

herunder af forbuddet mod husindsamling.

Med henblik på at sikre, at indsamlere og almennyttige foreninger mv., der

allerede er omfattet af indsamlingslovens regler, herunder af Indsam-

lingsnævnets tilsyn og kontrol, fortsat kan foretage indsamling ved telefo-

nisk henvendelse blandt juridiske personer, foreslås det med den nye be-

stemmelse i indsamlingslovens § 5, stk. 2, at der – uanset forbuddet mod hu-

sindsamling – kan foretages indsamling ved telefonisk henvendelse blandt

juridiske personer, når der er givet tilladelse til indsamlingen, jf. § 3, stk. 1,

eller organisationen er omfattet af § 4, stk. 1. .

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den forslåede ændring

af indsamlingslovens § 3, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5,

som indebærer, at den gældende anmeldelsespligt ændres til et krav om til-

ladelse.

Til nr. 10

Indsamlingslovens § 10, stk. 3, opregner de sager, som Indsamlingsnævnet

træffer afgørelse i. Det omfatter bl.a. tilladelse til at foretage hus- og gade-

indsamling. Som følge af forslaget om at ændre den gældende anmeldelses-

pligt til et krav om tilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås en ændring

af indsamlingslovens § 10, stk. 3, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 1,

nr. 10, således at det af bestemmelsen fremgår, at Indsamlingsnævnet træf-

fer afgørelse i sager om tilladelse til at foretage indsamlinger efter loven.

Det vil således – ud over afgørelse om tilladelse til at foretage hus- og ga-

deindsamling efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, – gælde afgørelse om tilladelse

til at foretage indsamling efter § 3, stk. 1.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvensændring af § 10, stk. 3, nr. 3, som følge af for-

slaget om at indsætte et nyt nummer i indsamlingslovens § 10, stk. 3, nr. 4,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12, som indebærer, at Indsam-

lingsnævnet fremover kan træffe afgørelse om, at en indsamler skal ændre

navnet på sin indsamling eller angive et andet navn på den, der står bag ind-

samlingen.

Til nr. 12

Efter indsamlingslovens § 10, stk. 3, nr. 1-3, har Indsamlingsnævnet hjem-

mel til at træffe afgørelse om tilladelse til at foretage hus- og gadeindsam-

linger, tilladelse til at anvende indsamlede midler til andre formål end angi-

vet i anmeldelsen, samt om overtrædelse af god indsamlingsskik.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i indsamlingslovens § 10, stk.

3, som indebærer, at Indsamlingsnævnet kan træffe afgørelse om, at en ind-

samler skal ændre navnet på sin indsamling eller angive et andet navn på

den, der står bag indsamlingen, hvis navnet giver anledning til forveksling

med en eksisterende indsamling eller indsamler, eller hvis der i den forbin-

delse er tale om misbrug. Formålet er at undgå, at en indsamler udnytter en

veletableret og velrenommeret indsamlers gode ry ved at anvende et navn

til en ny indsamling eller den indsamler, der står bag indsamlingen, som let

kan forveksles med den eksisterende indsamling eller indsamler.

Indsamlingsnævnet vil f.eks. kunne træffe afgørelse om navneændring, hvis

der anvendes et navn til en indsamling eller den indsamler, der står bag ind-

samlingen, som let kan forveksles med en allerede eksisterende velkendt

indsamling, og som derfor kan give bidragsyderne anledning til at tro, at de-

res bidrag går til den allerede eksisterende velkendte indsamling.

Afgørelse herom vil skulle træffes i forbindelse med ansøgningen og der-

med som en forudsætning for at få tilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den forslåede ændring af

indsamlingslovens § 3, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, hvor-

efter den gældende anmeldelsespligt ændres til et krav om tilladelse.

Til nr. 14

Forslaget til ændringen af lovens § 14, stk. 1, nr. 1, er en konsekvensæn-

dring som følge af den forslåede ændring af indsamlingslovens § 3, stk. 1,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, som indebærer, at den gældende an-

meldelsespligt ændres til et krav om tilladelse.

Efter indsamlingslovens § 14, stk. 2, afvises ansøgninger om tilladelse til

hus- og gadeindsamlinger, hvis der ikke i forbindelse med ansøgningen til

Indsamlingsnævnet er betalt et beløb i overensstemmelse med lovens § 14,

stk. 1. Hvis en ansøgning afvises, tilbagebetales beløb indbetalt efter § 14,

stk. 1.

På baggrund af forslaget om at ændre den gældende anmeldelsesordning for

almindelige indsamlinger til en tilladelsesordning, jf. lovforslagets § 1, nr.

5, foreslås det med ændringen af § 14, stk. 2, at ansøgninger efter lovens §

3, stk. 1, ligeledes afvises, hvis ikke der i forbindelse med ansøgningen er

betalt et beløb i overensstemmelse med lovens § 14, stk. 1. Derudover vil

beløbet skulle tilbagebetales, hvis ansøgningen afvises.

Til nr. 15

Efter indsamlingslovens § 16, stk. 1, straffes en overtrædelse af anmeldel-

sespligten efter lovens § 3, stk. 1, med bøde, medmindre højere straf er for-

skyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås med ændringen af lovens § 16, stk. 1, at en indsamling foreta-

get uden tilladelse, jf. lovens § 3, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1,

nr. 5, fremover kan straffes med bøde. Det foreslås endvidere, at en over-

trædelse af pligten for indehaveren af en indsamlingsplatform til at sikre, at

indsamlinger først oprettes på platformen, når Indsamlingsnævnet har givet

tilladelse til indsamlingen, jf. forslaget til lovens § 3, stk. 3, som affattet ved

lovforslagets § 1, nr. 5, ligeledes vil kunne straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det indebærer, at indsamling foretaget uden tilladelse vil kunne straffes med

bøde, ligesom indehaveren af en indsamlingsplatform vil kunne straffes med

bøde, hvis der på den pågældende indsamlingsplatform er oprettet indsam-

linger, der ikke har fået tilladelse fra Indsamlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring

af fondslovens § 9, stk. 1, nr. 2, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, som

indebærer, at den gældende § 9, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Til nr. 2

Det følger af fondslovens § 9, stk. 1, nr. 2, at en fonds bestyrelse kun med

fondsmyndighedens samtykke kan uddele de aktiver, som senere tilfalder

fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre

arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til udde-

ling.

På baggrund af forslaget om at nyaffatte fondslovens § 9, stk. 2, så bestem-

melsen fremover regulerer fondens anvendelse af arv og gave, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 3, foreslås det at ophæve § 9, stk. 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af fondslovens § 9, stk. 2, at en fonds bestyrelse uanset bestem-

melsen i stk. 1, nr. 2, kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som

gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det

klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til

uddeling.

Det foreslås at nyaffatte § 9, stk. 2, således at en fonds bestyrelse beslutter,

om aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der

træder i stedet herfor, skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens

formue, medmindre arvelader eller gavegiver har truffet bestemmelse

herom. Det foreslås samtidig, at beslutning efter 1. pkt. skal være truffet in-

den 6 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori arven eller gaven

er modtaget, og at arven eller gaven som efter gældende ret henlægges til

fondens formue, hvis beslutningen ikke er truffet inden dette tidspunkt. Det

foreslås endelig, at § 29, stk. 1, i øvrigt tilsvarende finder anvendelse.

Hermed ophæves den gældende særregel for gaver i fondslovens § 9, stk. 2.

Forslaget indebærer dermed, at arv og gave fremover behandles ens.

Den nye bestemmelse omfatter foruden de aktiver, som direkte tilfalder fon-

den som arv eller gave, også, hvad der træder i stedet for disse aktiver (sur-

rogater). Har fonden eksempelvis modtaget et møbel ved arv, og afhændes

møblet, vil salgssummen, og hvad der erhverves for denne, også være om-

fattet af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring indebærer, at hvis en arvelader eller gavegiver ikke

har taget stilling til arvens eller gavens anvendelse, fremgår det ikke som

hidtil af loven, om aktivet er et kapitalaktiv, der indgår i fondens formue, el-

ler et uddelingsaktiv, der skal uddeles i overensstemmelse med fondens for-

mål. Det er derimod op til fondsbestyrelsen at bestemme.

Det foreslås, at fondsbestyrelsens beslutning skal være truffet inden 6 må-

neder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori arven eller gaven er mod-

taget. Hvis beslutningen ikke er truffet inden dette tidspunkt, henlægges ar-

ven eller gaven, som det er tilfældet i dag, til fondens formue.

Fonden er herefter bundet af den beslutning, som fondsbestyrelsen har truf-

fet om aktivets anvendelse, og bestyrelsen kan således ikke senere omgøre

beslutningen.

En fonds bestyrelse kan træffe beslutning om, at en del af et aktiv – forud-

sat at aktivet meningsfyldt kan opdeles – skal anvendes til uddeling, og at

den anden del skal henlægges til fondens formue. Tilsvarende kan en sådan

beslutning ikke senere omgøres.

Beslutter en fonds bestyrelse sig for ikke at uddele et aktiv, eller undlader

bestyrelsen at træffe beslutning, indgår aktivet efter lovforslaget i den

bundne kapital. Beslutter fondsbestyrelsen derimod at uddele aktivet, med-

fører henvisningen til § 29, stk. 1, at bestyrelsen har pligt til at anvende ak-

tivet til opfyldelse af fondens formål. Bestyrelsen kan kun udskyde anven-

delsen i det omfang, det er af betydning for opfyldelsen af formålet, jf. § 29,

stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at hvis en arvelader eller ga-

vegiver – ved testamente, gavebrev eller på anden vis – har taget stilling til,

om aktivet skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue,

skal fonden som udgangspunkt respektere dette. Fondsmyndigheden vil

dog, ligesom det er tilfældet i dag, efter ansøgning i særlige tilfælde kunne

give fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse, selv om arvelader el-

ler gavegiver udtrykkeligt har angivet, hvad arven eller gaven skulle anven-

des til. Fondsmyndighedens praksis på området, der ikke forudsættes æn-

dret med lovforslaget, er imidlertid restriktiv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Det foreslås imidlertid i

stk. 2,

at ændringen af indsamlingslovens § 3, som

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, ikke finder anvendelse på sager, hvor

anmeldelse er indgivet til Indsamlingsnævnet før lovens ikrafttræden. Det

indebærer, at de anmeldelser, der er indgivet før den 1. februar 2019, fær-

digbehandles efter de hidtil gældende regler. Pligten for indehaveren af en

indsamlingsplatform til at sikre, at Indsamlingsnævnet har givet tilladelse

efter stk. 1 til en indsamling, der oprettes på indsamlingsplatformen, eller at

den organisation, der foretager indsamlingen, er omfattet af § 4, stk. 1, ind-

træder således også først den 1. februar 2019.

Derudover foreslås i

stk. 3,

at lovens § 2 ikke finder anvendelse på aktiver,

som fonden har modtaget i gave før lovens ikrafttræden eller har arvet fra

en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. For sådanne

aktiver foreslås det, at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at de aktiver, som en fond har mod-

taget ved arv eller gave før den 1. februar 2019, kun må uddeles af fondens

bestyrelse, hvis fondsmyndigheden giver samtykke hertil, medmindre arve-

lader eller gavegiver har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling.

Bestemmelsen indebærer omvendt, at en fonds bestyrelse beslutter, om de

aktiver, som fonden modtager ved arv eller gave efter den 1. februar 2019,

skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, medmindre

arvelader eller gavegiver har truffet bestemmelse herom.

De foreslåede regler vil således finde anvendelse på testamenter, der er op-

rettet før (og efter) den 1. februar 2019, men hvor arvelader først afgår ved

døden efter den 1. februar 2019.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har overtaget indsamlingsområdet og har pr. 1. januar 2010 lige-

ledes overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område, som

bl.a. omfatter fondsloven. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i

kraft for Færøerne.

Lov om indsamling m.v. er ikke sat i kraft for Grønland. For Grønland gæl-

der lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger med senere æn-

dringer. Lov om fonde og visse foreninger er sat i kraft for Grønland. Det

foreslås derfor, at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 511 af 26. maj 2014 om

indsamling m.v., foretages føl-

gende ændringer:

§ 2.

Loven gælder ikke for føl-

gende:

1) Private indsamlinger, hvorved

forstås indsamlinger, hvor opfor-

dringen rettes til indsamlerens be-

kendte eller til personer, som har

særlig tilknytning til indsamlings-

formålet.

2-3) ---

4) Indsamlinger foretaget blandt

juridiske personer.

5-6) ---

§ 2, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»bekendte eller til«: »fysiske eller

juridiske«.

§ 2, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, nr. 5, må ind-

§ 2, stk. 2,

ændres »stk. 1, nr. 5«

samlinger til støtte for politiske par- til: »stk. 1, nr. 4«.

tier ikke finde sted som hus- og ga-

deindsamlinger.

Kapitel 2

Overskriften

til kapitel 2 affattes

således:

Anmeldelsespligt m.v.

»Kapitel 2

Tilladelseskrav m.v.«

§ 3.

En indsamling skal anmeldes

§ 3, stk. 1,

ophæves, og i stedet

til Indsamlingsnævnet, inden ind- indsættes:

samlingen iværksættes, jf. dog § 4, »En indsamling kan først iværksæt-

stk. 1. Ved anmeldelse af en ind- tes, når Indsamlingsnævnet har gi-

samling skal formålet med indsam- vet tilladelse til indsamlingen, jf.

lingen anføres.

dog § 4, stk. 1. Ved ansøgning om

Stk. 2.

---

tilladelse til en indsamling skal for-

målet med indsamlingen anføres.

Stk. 2.

Indsamlingsnævnets tilla-

delse til en indsamling efter stk. 1

har gyldighed i et år, medmindre

det fremgår af tilladelsen, at tilla-

delsen er afgrænset til en kortere

periode.

Stk. 3.

Indehaveren af en indsam-

lingsplatform skal sikre, at Indsam-

lingsnævnet har givet tilladelse ef-

ter stk. 1 til en indsamling, der op-

rettes på indsamlingsplatformen,

eller at den organisation, der foreta-

ger indsamlingen, er omfattet af §

4, stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 4.

En organisation, der er god-

§ 4, stk. 1,

ændres »anmeldelse«

kendt af skatteministeren som be- til: »tilladelse«.

rettiget til at modtage gaver, som

kan fradrages ved indkomstopgø-

relsen, kan foretage indsamlinger

uden anmeldelse og efterfølgende

indsendelse af regnskab, hvis orga-

nisationen til Indsamlingsnævnet

har indsendt oplysninger om

1-3) ---

Stk. 2-4.

---

§ 5.

Husindsamling må ikke finde

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »jf.

sted, jf. dog stk. 2.

dog stk. 2«: »og 3«.

Stk. 2-3.

---

§ 5

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Uanset stk. 1 kan der fore-

tages indsamling ved telefonisk

henvendelse blandt juridiske perso-

ner, når der er givet tilladelse til

indsamlingen, jf. § 3, stk. 1, eller

organisationen er omfattet af § 4,

stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og

§ 10.

Indsamlingsnævnet fører til-

syn med, at indsamlinger foretages

i overensstemmelse med denne lov,

og fører en offentligt tilgængelig

fortegnelse over anmeldte indsam-

linger, jf. § 3, stk. 1, og de organi-

sationer, der er omfattet af § 4, stk.

1, samt godkendte indsamlinger, jf.

§ 5, stk. 2, og § 6, stk. 2. Nævnet of-

fentliggør regnskaber for indsam-

linger på nævnets hjemmeside.

Stk. 2.

Indsamlingsnævnet fører til-

syn med, at de indsamlede midler er

anvendt i overensstemmelse med

det formål, der er angivet i anmel-

delsen, og at formålet er lovligt.

Stk. 3.

Indsamlingsnævnet træffer

afgørelse i sager om

1) tilladelse til foretagelse af hu-

sindsamlinger efter § 5, stk. 2, og

gadeindsamlinger efter § 6, stk. 2,

2) tilladelse til anvendelse af ind-

samlede midler til andre formål end

angivet i anmeldelsen og

3) overtrædelse af god indsamlings-

skik, jf. § 8.

Stk. 4.

---

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »an-

meldte indsamlinger« til: »god-

kendte indsamlinger«, i

§ 10, stk. 2,

ændres »anmeldelsen« til: »ansøg-

ningen«, og i

§ 10, stk. 3, nr. 2,

æn-

dres »anmeldelsen og« til: »ansøg-

ningen,«.

10.

§ 10, stk. 3, nr. 1,

affattes såle-

des:

»1) tilladelse til at foretage indsam-

linger efter loven, jf. § 3, stk. 1, § 5,

stk. 2, og § 6, stk. 2,«.

11.

§ 10, stk. 3, nr. 3,

ændres » jf.

§ 8.« til: »jf. § 8, og«.

12.

§ 10, stk. 3,

indsættes som nr.

»4) ændring af navnet på en ind-

samling eller den indsamler, der

står bag indsamlingen, hvis navnet

giver anledning til forveksling med

en eksisterende indsamling, eller

der er tale om misbrug.«

§ 12.

Indsamlingsnævnet kan hos

13.

§ 12

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

æn-

en indsamler eller hjælpeorganisa- dres »anmeldelse« til: »ansøg-

tion kræve yderligere oplysninger ning«.

til belysning af en anmeldelse, af-

gørelse eller klage eller af, om et

forhold giver anledning til nærmere

undersøgelse.

§ 15.

Justitsministeren fastsætter

nærmere regler om fremgangsmå-

den ved indsamlinger og om den

kontrol, som skal udøves med an-

vendelsen af de indsamlede midler.

Justitsministeren fastsætter endvi-

dere regler om, hvordan anmeldelse

og indsendelse af regnskab skal

ske. Justitsministeren fastsætter

herudover nærmere regler om ind-

hold og dokumentation i forbin-

delse med ansøgninger efter §§ 5 og

Stk. 2.

---

§ 14.

Organisationer skal i forbin-

delse med indsamlinger omfattet af

loven betale følgende:

1) 1.000 kr. i forbindelse med ind-

givelse af anmeldelse om indsam-

ling.

2-7) ---

Stk. 2.

Ansøgninger, jf. stk. 1, nr. 3-

7, afvises, hvis betingelsen i stk. 1

ikke er opfyldt. Beløb efter stk. 1,

nr. 3-7, tilbagebetales, hvis ansøg-

ningen ikke imødekommes.

Stk. 3-5.

---

14.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

ændres »an-

meldelse« til: »ansøgning om tilla-

delse til«, og i

§ 14, stk. 2, 1. og 2.

pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 3-7,« til: »

stk. 1, nr. 1 og 3-7,«.

§ 16.

Overtrædelse af § 2, stk. 2, §

15.

§ 16, stk. 1,

ændres »§ 3, stk.

3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 1,« til: »§ 3, stk. 1 og 3,«.

7 straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning.

Stk. 2-3.

---

§2

I lov om fonde og visse foreninger,

jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20.

september 2012, som ændret ved §

3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013, § 3

i lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov nr.

734 af 25. juni 2014 og § 12 i lov

nr. 262 af 17. marts 2016, foretages

følgende ændringer:

§ 9.

En fonds bestyrelse må kun

med fondsmyndighedens samtykke

uddele:

1) de aktiver, der forelå ved fon-

dens stiftelse, eller hvad der træder

i stedet herfor,

2) de aktiver, som senere tilfalder

fonden som arv eller gave, eller

hvad der træder i stedet herfor,

medmindre arveladeren eller give-

ren har bestemt, at aktiverne skal

anvendes til uddeling, og

3) ---

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk.

1, nr. 2, kan en fonds bestyrelse ud-

dele de aktiver, som senere tilfalder

fonden som gave, hvis gaven udgør

et ubetydeligt beløb efter fondens

forhold og det klart må antages at

have været gavegivers ønske, at ga-

ven skal anvendes til uddeling.

Stk. 3-6. ---

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter

»herfor,«: »og«.

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 9, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En fonds bestyrelse beslut-

ter, om aktiver, som senere tilfalder

fonden som arv eller gave, eller

hvad der træder i stedet herfor, skal

anvendes til uddeling eller henlæg-

ges til fondens formue, medmindre

arvelader eller gavegiver har truffet

bestemmelse herom. Beslutning ef-

ter 1. pkt. skal være truffet inden 6

måneder efter afslutningen af det

regnskabsår, hvori arven eller ga-

ven er modtaget. Hvis beslutning

ikke er truffet inden dette tidspunkt,

henlægges arven eller gaven til fon-

dens formue. I øvrigt finder § 29,

stk. 1, tilsvarende anvendelse.«