REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om bilag til samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. december 2018, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Dato:

28. november 2018

Kontor:

Forebyggelseskontoret

Sagsbeh: Nathalie Bidstrup Niel-

sen

Sagsnr.: 2018-5000-0079

Dok.:

930122

Bilag I til dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret ind-

hold på nettet i samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsmini-

steriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.

–

7. de-

cember 2018

Som det fremgår af samlenotatet, har Justitsministeriet sendt forordnings-

forslaget i høring til en række relevante interessenter. Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening og Telein-

dustrien har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv (DE) er kritisk over for forslaget. DE anfører i den forbin-

delse, at forslaget giver anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser.

DE udtrykker samtidig bekymring for de byrder, som forslaget pålægger

danske virksomheder. DE anerkender dog, at bekæmpelse af terror er et po-

litisk tema, som kræver internationale svar.

DE finder, at definitionen af hostingtjenesteydere er uklar og omfatter po-

tentielt alt fra sociale medier, hobby og debatfora, til udbydere af webho-

sting, cloud-løsninger og datacentre. De to sidstnævnte udlejer kapacitet og

har ikke nødvendigvis adgang til de it-systemer og data, der afvikles eller

lagres på deres infrastruktur, og vil derfor ikke umiddelbart have adgang til

at nedtage eventuelt terrorrelateret indhold.

DE bemærker endvidere, at definitionen af terrorrelateret indhold er bred og

kan omfatte en meget bred vifte af indholdstyper. DE finder det endvidere

betænkeligt, at der med forslaget åbnes op for administrative påbud. DE an-

befaler i den forbindelse, at påbud pålægges ved en retskendelse.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om bilag til samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. december 2018, fra justitsministeren

For så vidt angår den del af forslaget, der omhandler sanktioner, påpeger

DE, at forslaget indeholder en meget uklar definition af, hvornår der er tale

om systematisk mangel på overholdelse af forpligtelserne i artikel 4, stk. 2,

som medfører økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af omsætningen. DE

henstiller i den forbindelse til, at dette afklares.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) støtter formålet med forordningsforslaget om at skabe

en klar og harmoniseret retlig europæisk ramme til at forebygge, at hosting-

tjenester misbruges til at få udbredt terrorrelateret indhold på internettet.

DI bemærker, at definitionen af hostingtjenesteydere er meget bred og uklar,

og at det er vigtigt at afklare sammenhængen med reglerne i e-handelsdirek-

tivet, så der ikke opstår tvivl om, hvilke regler der gælder. DI opfordrer des-

uden til, at det præciseres, at mails og cloud-tjenester mv. kun er omfattet af

forslaget i de tilfælde, hvor der er en reel konkret risiko for udbredelse af

terrorrelateret indhold.

Vedrørende definitionen af terrorrelateret indhold bemærker DI, at den er

bredt formuleret og kan omfatte mange former for indhold, hvilket kan gøre

det svært for virksomhederne. DI anbefaler derfor, at definitionen kan hen-

vise til den liste over personer, grupper og enheder, som EU og FN fører, så

der ikke opstår tvivl om, hvem der er omfattet.

DI anfører endvidere, at et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold bør

udstedes i henhold til en retskendelse. Samtidig bør myndighederne være

forpligtet til altid at fremsende en detaljeret begrundelse, så hostingtjeneste-

yderen kan foretage en konkret vurdering af et påbud, før indholdet fjernes

fra internettet. I modsat fald kan der være risiko for, at hostingtjenesteyderen

fjerner indholdet uden at foretage sig yderligere, hvilket kan give problemer

i forhold til ytringsfriheden.

For så vidt angår iværksættelse af proaktive foranstaltninger bemærker DI,

at forslaget potentielt ændrer ved e-handelsdirektivets grundlæggende me-

kanismer for ansvarsfritagelse. Forslaget tillader endda, at myndighederne

fastsætter krav til, hvilke tekniske tiltag en virksomhed bør gennemføre. DI

finder, at dette kan bremse virksomheders egen teknologiske udvikling og

holde dem fra at skabe nye smarte digitale løsninger, og at bestemmelsen

bør præciseres, så virksomhederne tilskyndes til selv at finde på nye effek-

tive og innovative løsninger til at takle udbredelse af terrorrelateret online-

indhold.

DI finder endelig, at den høje bødestraf på op til 4 pct. af omsætningen kun

bør gælde ved de mest alvorlige overtrædelser, hvor en hostingtjenesteyder

handler groft uagtsomt eller direkte i ond tro. DI anfører, at oprettelsen af

en central europæisk enhed eller agentur kan bidrage til at sikre større ens-

artethed for bødeniveauet på tværs af medlemsstater og understøtte god ud-

veksling af erfaringer, best practice mv.

Institut for Menneskerettigheders høringssvar

Institut for Menneskerettigheder (IMR) bemærker, at forslaget regulerer et

væsentligt og legitimt formål om terrorbekæmpelse. Forslaget indebærer

dog, at der foretages indgreb i ytringsfriheden, som er beskyttet bl.a. i EU-

Chartrets artikel 11 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-

tikel 10.

IMR bemærker i den forbindelse, at adgangen til at meddele påbud om fjer-

nelse af terrorrelateret materiale efter IMR’s vurdering som udgangspunkt

vil være omfattet af adgangen til at gøre indgreb i ytringsfriheden efter arti-

kel 10, stk. 2, hvis ikke indholdet er helt uden for beskyttelsesområdet, jf.

artikel 17.

IMR finder det imidlertid ikke godtgjort, at adgangen til at indgive indbe-

retning til hostingtjenesteydere er et proportionalt indgreb i ytringsfriheden.

IMR peger i den forbindelse på, at staten har en positiv forpligtelse til at

sikre ytringsfriheden, at indberetningerne foretages i de tilfælde, hvor myn-

digheden ikke selv har fundet/kan finde juridisk grundlag for at nedlægge

påbud om fjernelse af indholdet, at hostingtjenesteyderne ikke skal foretage

en vurdering af indholdet i forhold til forordningen men derimod deres egne

vilkår og betingelser, at hostingtjenesteydernes stillingtagen til indberetnin-

gerne er sanktionsbelagt, og at indberetningerne kan medføre, at hostingtje-

nesteyderne og indholdsleverandøren ud fra et forsigtighedsprincip i højere

grad, end hvad der er nødvendigt, vil begrænse materiale og indhold. IMR

anbefaler derfor, at bestemmelserne om indberetning udgår af forslaget, el-

ler at bestemmelserne ændres, så hostingtjenesteydernes stillingtagen til

indberetningerne ikke er strafbelagt.

For så vidt angår de dele af forslaget, der vedrører hostingtjenesteyderens

pligt til at gennemføre passende foranstaltninger, bemærker IMR, at der er

visse retssikkerhedsmæssige bekymringer ved brugen af uploadfiltre. På

grund af risikoen for uproportionale indgreb i ytringsfriheden, anbefaler

IMR derfor, at adgangen til brug af uploadfiltre udgår fra forordningen. Så-

fremt adgangen til brug af uploadfiltre ikke udgår af forslaget, anbefaler

IMR, at der i forslaget redegøres nøje for, hvordan man vil imødegå risikoen

for manglende proportionalitet og dermed risikoen for krænkelse af ytrings-

friheden ved anvendelsen af uploadfiltre.

Vedrørende adgangen for de kompetente myndigheder til at træffe afgørelse

om proaktive foranstaltninger bemærker IMR, at det bør fremgå af forslaget,

at en afgørelse om specifikke proaktive foranstaltninger ikke fører til en ge-

nerel forpligtelse til overvågning, idet en generel forpligtelse til overvågning

vil være et indgreb i retten til respekt for privatliv, som er beskyttet i bl.a.

Chartrets artikel 7 og EMRK artikel 8. I lyset af bl.a. praksis fra EU-dom-

stolen finder IMR, at adgangen til generel overvågning ikke er tilstrækkeligt

godtgjort som et proportionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet,

navnlig fordi det ikke er sandsynliggjort, at formålet ikke kan varetages med

en mindre indgribende foranstaltning end brugen af uploadfiltre.

IT-Politisk Forening

IT-Politisk Forening (IPF) finder forordningsforslaget meget problematisk,

fordi det åbner op for en ret vidtgående censur af borgernes ytringer på in-

ternettet samt en automatiseret overvågning af disse ytringer.

Vedrørende definitionen af terrorrelateret indhold bemærker IPF, at den

rækker langt ud over indhold, som opfordrer til udførelse af terrorhandlin-

ger, og som kan udgøre en reel fare for den offentlige sikkerhed. IPF anbe-

faler derfor, at forslaget ændres, så det alene omfatter indhold, som direkte

opfordrer til udførelse af terrorhandlinger.

For så vidt angår definitionen af hostingtjenesteydere bemærker IPF, at der

er tale om en meget bred definition, som omfatter enhver informationssam-

fundstjeneste, der tillader brugerne at lagre indhold og stille det til rådighed

for tredjeparter. IPF anfører, at der er behov for en mere præcis og snæver

definition af hostingtjenesteydere i forslaget, hvori det bl.a. præciseres, at

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester ikke er omfattet. IFP be-

mærker i forlængelse heraf, at der ikke er proportionalitet mellem det, man

ønsker at opnå med forordningen, og de økonomiske og praktiske byrder,

som forslaget pålægger især små og mellemstore virksomheder. En forven-

telig konsekvens af forslaget vil være, at mange små informationssamfunds-

tjenester med brugergenereret indhold vil lukke eller vil outsource funktio-

naliteten med brugergenereret indhold til store virksomheder som f.eks. Fa-

cebook. IPF anbefaler derfor, at der i forordningsforslaget indføres en pas-

sende undtagelse for små hostingtjenesteydere.

IPF peger endvidere på, at det følger af forslaget, at en dansk hostingtjene-

steyder kan modtage påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra både

en dansk kompetent myndighed og fra kompetente myndigheder i andre EU-

lande. Det indebærer i praksis en gensidig anerkendelse mellem EU-med-

lemsstater af kompetente myndigheder, der kan udstede påbud om fjernelse

af indhold.

IPF anfører i forlængelse heraf, at hvis en hostingtjenesteyder eller ind-

holdsleverandør vil gøre indsigelse mod et påbud, skal denne indsigelse ske

til domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har udstedt

påbuddet. Adgangen til at gøre indsigelse vil være uforholdsmæssig vanske-

lig, hvis et påbud kan udstedes på tværs af landegrænser. IPF anbefaler der-

for, at forslaget ændres, så påbud om fjernelse alene kan udstedes af de kom-

petente myndigheder i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen er etab-

leret eller repræsenteret.

I den forbindelse bemærker IPF, at hvis påbud om fjernelse af indhold i

Danmark alene kan udstedes af en domstol, kan denne beskyttelse af rets-

sikkerheden i praksis blive undergravet af andre EU-medlemsstater, som til-

lader administrative myndigheder at udstede påbud, idet alle kompetente

myndigheder efter forslaget kan udstede påbud i alle EU-medlemsstater. IPF

anbefaler, at forslaget ændres, så der stilles krav til medlemsstaterne om, at

den kompetente myndighed skal være en domstol eller i det mindste en uaf-

hængig administrativ myndighed.

IPF finder det desuden uhensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed kan

vælge mellem at udstede et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold el-

ler sende en indberetninger til hostingtjenesteyderen, idet det herved kan

blive overladt til virksomhederne at tage stilling til de svære tilfælde, hvor

det pågældende indhold ligger i en gråzone.

IPF påpeger, at forslaget ikke indeholder en reel definition af, hvad der skal

forstås ved proaktive foranstaltninger, men at forslagets artikel 6, stk. 2 an-

tyder, at der kan være tale om automatiserede værktøjer (automatisk ind-

holdsfiltrering) med henblik på at forhindre gen-upload af allerede identifi-

ceret terrorrelateret indhold og spore, identificere og hurtigt fjerne terrorre-

lateret indhold, som ikke på forhånd er kendt.

IPF anfører i den forbindelse, at proaktive foranstaltninger, som har til for-

mål at identificere ukendt terrorrelateret indhold, vil indebærer en stor risiko

for overblokering, dvs. at lovligt indhold fejlagtigt identificeres som terror-

relateret og fjernes af automatiske algoritmer. Staten bør ikke kunne på-

lægge private virksomheder at indføre sådanne foranstaltninger, når staten

ikke kan garantere, at disse foranstaltninger ikke har negativ indvirkning på

borgernes grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfri-

heden samt retten til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger. Her-

til kommer, at generelle proaktive foranstaltninger rettet mod fremtidigt

ukendt terrorrelateret indhold vil kunne udgøre egentlig forhåndscensur i

forhold til grundlovens § 77.

Teleindustrien

Teleindustrien tilslutter sig høringssvarene fra Dansk Erhverv og Dansk In-

dustri. Derudover fremhæver Teleindustrien, at det er vigtigt, at det er en

domstol, som tager stilling til, om konkret indhold på nettet skal fjernes.

Teleindustrien anfører desuden, at forslagets artikel 5 og 6 om indberetnin-

ger og fastsættelse af proaktive foranstaltninger vil indebære, at private ak-

tører bliver pålagt et ansvar for at identificere og vurdere specifikt indhold

på nettet og tage stilling til, om det skal fjernes. Teleindustriens finder, at en

sådan vurdering og beslutning alene bør foretages af domstolene.