REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 59
Offentligt

Omfanget og karakteren af stalking.

En befolkningsundersøgelse 2017/18

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

Oktober 2018

ISBN 978-87-93469-15-0

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Resumé

Undersøgelsen viser, at to pct. af danskerne i alderen 18-74 år oplever at have været udsat for stalking

inden for det seneste år. Når der tages højde for den usikkerhed, der er knyttet til denne type af

spørgeskemaundersøgelse, svarer dette til et årligt antal udsatte på mellem 67.000 og 98.000.

Endvidere peger undersøgelsen på blandt andet følgende karakteristika ved personer udsat for

stalking:



Kvinder er mere udsatte for stalking end mænd.

En større andel blandt stalkingofre har en lav indkomst end resten af befolkningen.

Enlige med børn har en forøget risiko for at blive udsat for stalking set i forhold til personer,

der tilhører andre familietyper.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor variation i stalkingforløbene, både når det kommer til

karakter, varighed, konsekvenser og alvorlighed. Det ses blandt andet:



At 28 pct. af stalkingofrene har haft en nær relation til stalkeren, 40 pct. af stalkingofrene er

blevet stalket af en ven/bekendt, mens knap en tredjedel har oplevet at blive stalket af en

ukendt person.

At karakteren af stalkingen varierer fra uønskede sms’er og opringninger til forløb, der

inkluderer vold og trusler om vold samt forskellige typer af overvågning. De langt hyppigste

former for generende og chikanerende adfærd, som stalkingofrene har oplevet i forbindelse

med stalkingen, er modtagelse af uønskede e-mails, sms’er og anden skriftlig kontakt, som

knap tre fjerdedele af stalkingofrene har oplevet, samt telefonopkald, som 60 pct. af

stalkingofrene angiver, at have oplevet.

Til sammenligning med andre stalkingofre oplever en større andel blandt stalkingofre, der

har haft en nær relation til stalkeren, stalkingforløbet som meget eller ret alvorligt, at føle sig

utrygge i høj eller meget høj grad under stalkingforløbet, og at hændelserne har påvirket dem

og deres liv.

At 43 pct. af stalkingofrene har måttet ændre deres hverdagslige rutiner som følge af

stalkingen. Knap en femtedel af personer udsat for stalking har kontaktet læge, psykolog eller

lignende i forbindelse med stalkingen.

At knap en fjerdedel af personer udsat for stalking har kontaktet politiet i sagen. Den

hyppigste årsag til ikke at kontakte politiet i forbindelse med stalking er, at stalkingofferet

vurderer, at forholdet ikke er alvorligt nok.



REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Indhold

Resumé .................................................................................................................................................1

1. Indledning.........................................................................................................................................3

2. Data og metode.................................................................................................................................3

2.1 Konstruktion af spørgeskema .....................................................................................................5

2.2 Datarensning og analyse .............................................................................................................6

3. Omfanget af stalking i Danmark ......................................................................................................6

4. Karakteristik af ofrene......................................................................................................................8

5. Relationen mellem stalkingudsat og stalker.....................................................................................8

6. Typen af stalking samt omfanget heraf ..........................................................................................12

7. Hensigt med stalking ......................................................................................................................15

8. Stalkingforløbets alvorsgrad og konsekvenser...............................................................................16

9. Stalkingforløbets ophør ..................................................................................................................22

9.1 Politianmeldelse af stalking......................................................................................................23

Bilag I. Spørgeskema .........................................................................................................................25

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

1. Indledning

Nærværende undersøgelse er udarbejdet på baggrund af udspillet ”Stop stalking”, der er fremsat i et

samarbejde mellem Justitsministeriet og det daværende Ministerium for Børn, Undervisning og

Ligestilling og har til hensigt at styrke samfundets indsats mod stalking samt anden forfølgelse og

chikane. Udspillet ”Stop stalking” udgøres af en række konkrete initiativer, der har til formål at styrke

politiets indsats i sager vedrørende stalking, at forbedre hjælpen og rådgivningen til stalkingudsatte

samt styrke både fagfolks og den generelle befolknings viden på området (Justitsministeriet &

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016). Denne undersøgelse vedrører tiltaget

Bedre

viden om vold og stalking

og har således til formål at bidrage med ny viden om fænomenets omfang

og karakter. Undersøgelsen afdækker befolkningens oplevelse af at blive udsat for stalking.

Det bemærkes, at denne undersøgelse har en del lighedstræk med undersøgelsen ”Omfanget og

karakteren af stalking – En befolkningsundersøgelse”, som blev udgivet i 2013 af Justitsministeriets

Forskningskontor. De to undersøgelser er dog ikke sammenlignelige, da det indledende spørgsmål

vedrørende udsathed for stalking i nærværende undersøgelse er revideret, jf. det senere. På denne

baggrund vil nærværende undersøgelse ikke skitsere udviklingstendenser, men alene belyse omfanget

og karakteren af stalking i 2017/18.

2. Data og metode

Undersøgelsen bygger på data, der er indsamlet af Danmarks Statistik som en del af månedlige

omnibusundersøgelser. Der er således tale om spørgeskemaundersøgelser, hvor de personer, der

indgår i undersøgelserne, er udvalgt via Danmarks Statistiks CPR-registre og dermed udgør et

repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 16 og 74 år.

Data til brug for undersøgelsen er indsamlet i juni, juli og december 2017 samt januar til april 2018.

De månedlige bruttostikprøver er på mellem 1.800 og 1.850 personer. Fra bruttostikprøven

ekskluderes personer, der viser sig at være emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik

har givet udtryk for, at de ikke ønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser.

Desuden er det alene personer, der er 18 år og ældre, som er blevet stillet spørgsmål vedrørende deres

udsathed for stalking, hvorfor de 16-17-årige ikke er inkluderet i undersøgelsen. Den resterende del

udgør nettostikprøven, som består af i alt 11.917 personer.

Som det fremgår i tabel 1, er den samlede svarprocent 54, og i løbet af de syv måneder, hvor

undersøgelsen har kørt, er der blevet indsamlet i alt 6.479 besvarelser.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Tabel 1. Stikprøvestørrelse, antal besvarelser og svarprocent.

Nettostikprøve

11.917

Antal besvarelser

6.479

Svarprocent

54 %

Af tabel 2 fremgår årsagen til, at nogle har valgt ikke at deltage i undersøgelsen. Alle de kontaktede

personer fra stikprøven har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet på internettet. Danmarks

Statistik sender digitalt en invitation til at deltage i undersøgelsen. I denne invitation indgår et link til

webbesvarelse. Der sendes efterfølgende, både digitalt og med papirpost, remindere om deltagelse i

undersøgelsen. Har personen efter disse remindere fortsat ikke udfyldt spørgeskemaet, tager

Danmarks Statistik kontakt telefonisk (typisk op til fem gange) med henblik på at gennemføre

undersøgelsen som telefoninterview. Godt en femtedel af stikprøven er ikke truffet af Danmarks

Statistik på trods af flere forsøg. For godt hver tiende i stikprøven har Danmarks Statistik ikke har

kunnet fremskaffe deres telefonnummer. Der er også en del, der har nægtet at deltage i undersøgelsen,

nemlig otte pct. af samtlige i stikprøven. Den resterende del af bortfaldet skyldes blandt andet

sprogvanskeligheder, delvist gennemførte interviews/besvarelser eller tilfælde, hvor der ikke er

angivet en specifik årsag til, at interviewet/besvarelsen ikke blev gennemført.

Tabel 2. Årsager til bortfald.

Antal

Ikke truffet

Manglende telefonnummer

Nægter at deltage

Anden bortfaldsårsag

I alt

2.522

1.291

974

651

5.438

Andel af netto stikprøven

21 %

11 %

46 %

For at tage højde for eventuelle skævheder i bortfaldet har Danmarks Statistik udarbejdet

personvægte, der anvendes i samtlige analyser i denne undersøgelse. Disse vægte er baseret på

oplysninger om blandt andet personernes køn, alder, familietype, uddannelse, socioøkonomisk

klassificering, indkomst, region (5 områder) og etnicitet.

Når et fænomen som stalking undersøges via omnibusundersøgelsen, er det vigtigt at have in mente,

at der er en risiko for, at undersøgelsen ikke får indblik i de mest alvorlige tilfælde. Dette skyldes, at

en relativ stor andel af disse tilfælde formodentligt har ført til, at offeret har fået hemmeligt

telefonnummer og/eller hemmelig adresse, således at personen udsat for stalking kan undgå at blive

kontaktet af stalkeren. Dette gør det samtidig mere vanskeligt for Danmarks Statistik at få kontakt til

vedkommende med henblik på deltagelse i undersøgelsen. For personer med hemmelig adresse

gælder, at de ikke vil indgå i stikprøven. Desuden kan det tænkes, at personer udsat for stalking er

mindre tilbøjelige til at tage telefonen, når en ukendt ringer dem op, hvilket også kan være med til at

mindske Danmarks Statistiks mulighed for at træffe vedkommende. Det skal dog påpeges, at alle –

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

også personer med hemmeligt telefonnummer – har mulighed for at deltage i undersøgelsen på anden

vis end gennem telefoninterviews. Det skal ligeledes bemærkes, at hemmelig adresse skal fornys

årligt, hvorfor personer, der tidligere har haft hemmelig adresse, men ikke længere har det, vil indgå

i stikprøven.

Det er yderligere vigtigt at være opmærksom på, at der er en række problemer forbundet med

gennemførelse af denne form for befolkningsundersøgelse, som betyder, at oplysningerne er

forbundet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger. Disse bør tages i betragtning, når tallene

fortolkes og forklares. En af de vigtigste er, at det er befolkningens

oplevelse,

der aflæses. Denne

oplevelse er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af stalking, idet

forskellige mennesker givetvis har forskellige opfattelser af, hvad stalking er.

2.1 Konstruktion af spørgeskema

Stalking er et fænomen, der er vanskeligt at undersøge gennem spørgeskemaundersøgelser, idet det

er svært at afgrænse. Stalking udgøres af mange forskellige adfærdsformer, som hver for sig og som

enkeltstående tilfælde kan fremstå som ganske harmløse, hverdagslige handlinger. Det er, når disse

handlinger gentages på en systematisk og chikanerende måde, at der er tale om stalking. I

undersøgelsen har det derfor været afgørende, at spørgsmålet om udsathed for stalking er formuleret

så præcist, at det må antages reelt at afgrænse tilfælde af stalking.

I undersøgelsen anvendes den definition af stalking, som findes i lovgivningen, dvs. systematisk og

vedvarende chikane og forfølgelse. Det har dog været nødvendigt at udbygge og konkretisere denne

temmelig brede definition i et indledende spørgsmål. Således suppleres definitionen fra lovgivningen

med konkrete eksempler på typer af stalking, og samtidigt understreges det, at det drejer sig om

uønskede henvendelser, se også bilag I (spørgeskema). I forbindelse med Justitsministeriets

Forskningskontors gennemførelse af den føromtalte undersøgelse af omfanget og karakteren af

stalking fra 2013, blev det klart, at den anvendte spørgsmålsformulering med fordel kunne præciseres

yderligere, idet flere respondenter svarede ja til at have været udsat for stalking, selvom det ud fra

deres øvrige svar fremgik, at det reelt ikke var tilfældet. På den baggrund er spørgsmålsformuleringen

i nærværende undersøgelse konkretiseret yderligere, således at der eksplicit gøres opmærksom på, at

stalking ikke omfatter modtagelse af spam e-mails, gentagne opkald fra telefonsælgere, forsøg på at

franarre ens personlige oplysninger eller lignende. Det må dog her nævnes, at nogle personer på trods

af dette alligevel svarer ja til, at de har været udsat for stalking, selvom deres besvarelser af

undersøgelsens øvrige spørgsmål tydeligt indikerer, at det ikke er tilfældet. Disse besvarelser er

frasorteret, jf. afsnit 2.2.

Det bemærkes, at der i spørgsmålsformuleringen ikke er angivet et minimum med hensyn til antal

gange, den enkelte skal have været udsat for en given type af chikane eller forfølgelse, for at

For en mere detaljeret gennemgang af begrænsninger ved denne type af undersøgelse henvises til rapporten: Pedersen

et. al 2017: ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016”.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

handlingerne kan anses som værende vedvarende og systematiske. Dermed er det overladt til den

enkelte respondent at vurdere, hvornår de har oplevet handlingerne som sådan. Dog er besvarelser,

som omhandler forløb med færre end tre hændelser, frasorteret, jf. afsnit 2.2.

Endvidere må det bemærkes, at stalking i denne undersøgelse udelukkende defineres i kraft af

karakteren af selve handlingerne, som stalkingofferet er udsat for og ikke ud fra hverken

stalkingofferets reaktion på stalkingen eller stalkerens hensigt med stalkingen. Det er dermed ikke en

forudsætning, at stalkingofferet er blevet skræmt eller bange som følge af stalkingen, eller at formålet

med stalkingen har været at fremkalde frygt hos stalkingofferet.

2.2 Datarensning og analyse

Selvom det indledende spørgsmål vedrørende stalking er blevet præciseret yderligere i forhold til

undersøgelsen fra 2013, er der fortsat tilfælde, hvor en respondent svarer ja til at have været udsat for

stalking, men hvor det af den øvrige del af besvarelsen er åbenlyst, at der reelt ikke er tale om stalking.

Disse tilfælde er frasorteret. Det drejer sig samlet set om 28 besvarelser, hvor respondenterne

eksempelvis angiver, at de gentagne gange er blevet ringet op af telefonsælgere eller

analyseinstitutter, blevet kontaktet af udenlandske svindlere, eller at de har været udsat for forsøg på

at få franarret deres bankoplysninger. Desuden er tilfælde, hvor respondenten angiver at have været

udsat for stalking, men hvor det drejer sig om færre end tre forskellige episoder, sorteret fra, idet det

er vurderet, at der i disse tilfælde ikke er tale om systematisk og vedvarende chikane og forfølgelse.

På denne baggrund er yderligere syv besvarelser frasorteret. Samlet set er der altså frasorteret i alt 35

besvarelser, hvor det er vurderet, at personen reelt ikke har været udsat for stalking.

Analyserne er primært af deskriptiv karakter og præsenteres hovedsageligt i form af frekvens- og

krydstabeller. For de enkelte krydstabeller er der foretaget chi

-uafhængighedstests samt z-tests til

sammenligning af andele. Dette er gjort for at kunne vurdere, om der er tale om tilfældigheder eller

om reelle forskelle. Således stilles der i undersøgelsen krav om, at sandsynligheden for, at de fundne

forskelle beror på tilfældigheder, skal være mindre end fem pct., før en forskel betragtes som statistisk

signifikant og dermed reel.

I nogle tilfælde har respondenterne ikke angivet et svar, hvilket betyder, at der er en mindre

variationen i det antal besvarelser, som analyserne er baseret på. Antallet af besvarelser (n) er angivet

ved hver tabel.

3. Omfanget af stalking i Danmark

Af tabel 3 fremgår, at 2,0 pct. af danskerne mellem 18 og 74 år har oplevet at blive udsat for stalking

inden for det seneste år. Når der tages højde for den usikkerhed, der er knyttet til denne type af

spørgeskemaundersøgelse, svarer dette til, at mellem 67.000 og 98.000 danskere årligt oplever at

blive udsat for stalking. Til spørgsmål om udsathed for stalking inden for en femårig periode angiver

4,3 pct. af danskerne at have været udsat for dette, hvilket svarer til mellem 159.000 og 200.000

personer.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Tabel 3. Andel af de 18-74-årige i Danmark udsat for stalking og det estimerede antal udsatte

Udsat inden for det seneste år

Andel udsat for stalking

Sikkerhedsinterval

Antal udsatte

95 % sikkerhedsinterval

N=6.462

2,0 %

1,7 % - 2,4 %

84.000

67.000-98.000

Udsat inden for de seneste fem år

4,3 %

3,8 % - 4,8 %

179.000

159.000-200.000

Det bemærkes, at det beregnede antal udsatte over en femårig periode er godt det dobbelte af det

antal, som angiver, at de har været udsat inden for det seneste år, hvilket blandt andet kan skyldes

fremadteleskopering. Dette vil sige, at stalkingtilfælde, som reelt har fundet sted for mere end et år

siden, huskes som sket inden for det seneste år.

I tabel 4 ses andelen af befolkningen, der angiver at have været udsat for stalking, fordelt efter køn

og alder. Mens 5,6 pct. af kvinderne angiver, at de har været udsat for stalking inden for de seneste

fem år, gør dette sig gældende for 3,0 pct. af mændene. Dermed har kvinder en forhøjet risiko for at

blive udsat for stalking set i forhold til mænd. Denne forskel er statistisk signifikant. Forskellen i

kønnenes udsathed er ligeledes gældende, når der udelukkende ses på andelen, der angiver, at de har

været udsat inden for det seneste år. Her angiver 2,4 pct. af kvinderne, at de har været udsat for

stalking mod 1,7 pct. af mændene.

Tabel 4. Andel udsatte for stalking blandt 18-74-årige i Danmark fordelt efter køn og alder.

Udsat inden for det seneste år

Kvinder

Mænd

18-24 år

25-39 år

40-74 år

Alle

2,4 %

1,7 %

2,3 %

2,6 %

1,7 %

2,0 %

Udsat inden for de seneste fem år

5,6 %

3,0 %

4,9 %

5,9 %

3,5 %

4,3 %

Af tabellen fremgår endvidere, at de 25-39-årige har en forhøjet risiko for at blive udsat for stalking.

Dette er i særlig grad tilfældet, når der sammenlignes med de 40-74-årige, hvor andelen af udsatte er

signifikant lavere – både når der ses på andelen af udsatte inden for en femårig periode og inden for

det seneste år.

En relativt stor andel på 5,8 pct. af de adspurgte svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt de har været udsat for

stalking.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

4. Karakteristik af ofrene

I de følgende analyser betragtes alle, der har været udsat for stalking inden for de seneste fem år

samlet. Dette skyldes, at et forholdsvist begrænset datagrundlag ikke gør det muligt at foretage mere

specifikke analyser alene for de personer, der har været udsat for stalking inden for det seneste år.

Der skelnes således ikke mellem, hvornår respondenterne har været udsat for stalking inden for den

femårige periode.

Der er set på en række karakteristika ved ofrene, herunder etnicitet (herkomst), socioøkonomiske

forhold (indkomst og familietype) samt livsstilsfaktorer (hvor ofte man går ud om aftenen generelt,

samt hvor ofte man går ud om aftenen for at feste eller more sig). Resultatet af denne delanalyse er

opsummeret i tabel 5, der viser, at 18 pct. af stalkingofrene er enlige med børn, hvilket er en statistisk

signifikant større andel end blandt den øvrige del af den voksne befolkning, som indgår i

undersøgelsen, hvor fem pct. tilhører denne familietype. Desuden viser tabellen, at 53 pct. af

stalkingofrene tjener mindre end 240.000 kr. årligt, mens det samme gør sig gældende for en statistisk

signifikant mindre andel af den øvrige befolkning, nemlig 39 pct. Det må dog bemærkes, at der ikke

er statistisk signifikant forskel i middelindkomsten de to grupper imellem.

Tabellen viser endvidere, at der med hensyn til andelen af personer af dansk oprindelse ikke er

statistisk signifikant forskel mellem stalkingofre og resten af befolkningen, ligesom personer udsat

for stalking heller ikke adskiller sig fra den øvrige befolkning, når der ses på de to livsstilsfaktorer,

henholdsvis hvor ofte man går ud ugentligt, og hvor ofte man er ude for at feste eller more sig.

Tabel 5. Ofre for stalking og øvrig del af befolkningen i undersøgelsen fordelt efter udvalgte

demografiske og socioøkonomiske forhold samt efter livsstilsfaktorer.

Udsat for stalking

Har en årlig indkomst på mindre end 240.000 kr.

Enlig med børn

Dansk oprindelse

Går ud om aftenen mindst én gang ugentligt

53 %*

18 %*

84 %

44 %

Ikke udsat for stalking

39 %*

5 %*

87 %

44 %

Går ud for at feste eller more sig mindst én gang

39 %

36 %

ugentligt

*Angiver at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤0,05.

5. Relationen mellem stalkingudsat og stalker

Mens kvinder hyppigere er udsat for stalking end mænd, gør den modsatte kønsfordeling sig

gældende for stalkerne. Således oplevede 63 pct. af stalkingofrene, at de blev stalket af en mand,

mens 19 pct. angiver, at de blev stalket af en kvinde. En relativt stor andel, 18 pct. af stalkingofrene,

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

kender ikke kønnet på personen, der stalkede dem. Som det ses af tabel 6, oplevede de udsatte kvinder

i langt størstedelen af tilfældene (78 pct.) at blive stalket af en mand. Denne konstellation, hvor

stalkingofferet er en kvinde, der bliver stalket af en mand, udgør godt halvdelen af alle

stalkingstilfælde og er således det markant mest udbredte senarie. Ti pct. af de kvindelige ofre for

stalking oplevede derimod at blive stalket af en kvinde. Således bliver kvinder i signifikant højere

grad stalket af mænd end af andre kvinder. I modsætning hertil oplevede mænd, der var udsat for

stalking, i lige høj grad at stalkeren var en mand som en kvinde.

Tabel 6. Ofre for stalking inden for de seneste fem år fordelt efter køn og stalkerens køn.

Stalkingoffer

Mand

Stalker

Kvinde

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

35 %

30 %

100 %

Kvinde

78 %

10 %

12 %

100 %

180

I alt

63 %

19 %

18 %

100 %

277

I undersøgelsen er personer udsat for stalking ydermere spurgt til, hvor gammel de tror, at deres

stalker var. 39 pct. af stalkingofrene angiver, at de blev udsat for stalking af en person, der var 40 år

eller ældre, en fjerdedel angiver, at de blev udsat for stalking af en person, der var mellem 25 og 39

år, mens 14 pct. angiver, at stalkeren var mellem 15 og 24 år. Godt en femtedel af stalkingofrene har

ikke kendskab til stalkerens alder. Der ses en sammenhæng mellem stalkingofferets alder og alderen

på stalkeren, således at personer udsat for stalking mestendels bliver stalket af personer, der har

omtrent den samme alder som dem selv, jf. tabel 7.

Tabel 7. Stalkingofre fordelt efter alder og stalkerens alder.

Stalkingofferets alder

16-24 år

15-24 år

Stalkerens

alder

25-39 år

40 år og ældre

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

59 %

20 %

10 %

12 %

100 %

25-39 år

41 %

33 %

16 %

100 %

40-74 år

14 %

51 %

30 %

100 %

138

I alt

14 %

25 %

39 %

22 %

100 %

276

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Ses der nærmere på relationen mellem stalker og stalkingoffer, kan der identificeres tre overordnede

typer af relation mellem disse.



Nær relation:

Defineret som en nuværende eller forhenværende ægtefælle, samlever eller

kæreste eller et andet familiemedlem.

Venner og bekendte:

Defineret som en person, som stalkingofferet har – eller har haft – en

mere eller mindre nær relation til, eksempelvis en arbejdskollega eller studiekammerat, en

(forhenværende) ven eller kammerat, en som stalkingofferet har fået kontakt til på Facebook

eller andre sociale medier, en som stalkingofferet har truffet kortvarigt, fx til en fest, eller en

person, som stalkingofferet har mødt i arbejdsregi.

Ukendt:

Defineret som en person, som stalkingofferet ikke har nogen relation til. Desuden

dækker denne kategori over tilfælde, hvor stalkingofferet ikke ved, om de har en relation til

stalkeren, muligvis fordi de ikke har haft direkte kontakt til vedkommende.



Af tabel 8 fremgår det, at 28 pct. af stalkingofrene har været udsat for stalking af en, de har haft en

nær relation til. Her er der i langt størstedelen af tilfældene tale om, at stalkeren var en nu- eller

forhenværende ægtefælle, samlever eller kæreste. Endvidere viser tabellen, at 40 pct. er blevet stalket

af en ven eller bekendt. De resterende 32 pct. kender enten ikke stalkeren eller ved ikke, om de kender

stalkeren.

Tabel 8. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker.

Andel

Nær relation

En (forhenværende) ægtefælle/samlever/kæreste

Andet familiemedlem

Venner og bekendte

Én jeg kortvarigt har truffet fx til en fest

Én jeg har haft kontakt til på Facebook eller andre sociale

En (forhenværende) ven/kammerat

Arbejdskollega eller studiekammerat

En jeg har haft kontakt til gennem mit arbejde

Anden person

Ukendt

Ingen relation

Ved ikke

I alt

Antal

111

277

28 %

26 %

40 %

11 %

32 %

20 %

12 %

100 %

Disse tre kategorier indgår også i rapporten ”Omfanget og karakteren af stalking – En befolkningsundersøgelse” af

Justitsministeriets Forskningskontor 2013. Det bemærkes, at betegnelsen ”Venner og bekendte” i den tidligere rapport

blot var benævnt ”Bekendt”.

I denne kategori er der tale om en relation, der indbefatter familiære bånd, hvorfor nære venskaber ikke indgår heri.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Der er væsentlige forskelle mellem, hvem henholdsvis mænd og kvinder stalkes af, hvilket fremgår

af tabel 9. Mens mænd i 44 pct. af tilfældene angiver, at stalkeren var en ukendt person, gør dette sig

gældende for statistisk signifikant færre af de kvindelige ofre for stalking, nemlig 25 pct. Omvendt

oplever kvinder i statistisk signifikant højere grad end mænd at blive stalket af en person, som de har

haft en nær relation til. Dette gør sig gældende for 32 pct. af de kvindelige ofre mod 21 pct. af de

mandlige.

Tabel 9. Stalkingofre fordelt efter køn og relation til stalker.

Stalkingofferets køn

Mand

Relation til

stalker

Nær relation

Venner og bekendte

Ukendt

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,003

21 %

35 %

44 %

100 %

Kvinde

32 %

43 %

25 %

100 %

181

I alt

28 %

40 %

32 %

100 %

278

I undersøgelsen er der endvidere spurgt til, hvorvidt stalkingofferet blev stalket af en eller flere

personer. Her angiver langt størstedelen af ofrene, knap tre ud af fire, at de udelukkende blev stalket

af én person, mens 11 pct. peger på, at de blev stalket af to eller flere personer, jf. tabel 10. De

resterende ofre for stalking er ikke klar over, hvorvidt de blev stalket af en eller flere personer. Der

ses en statistisk signifikant sammenhæng mellem relationen til den primære person, der stalkede, og

antallet af stalkere. Således er personer, der har haft en nær relation til stalkeren, statistisk signifikant

mere tilbøjelige til at blive stalket af én person end personer, der bliver stalket af henholdsvis venner

og bekendte eller helt ukendte gerningspersoner. Desuden viser tabellen, at stalkingofre, der bliver

stalket af en ukendte person, i 38 pct. af tilfældene ikke ved, hvorvidt de er blevet stalket af én eller

flere personer.

Tabel 10. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker og antallet af stalkere.

Nær

relation

95 %

100 %

Venner og

bekendte

80 %

11 %

100 %

112

Ukendt

45 %

17 %

38 %

100 %

I alt

73 %

11 %

16 %

100 %

276

1 person

2 eller flere personer

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

6. Typen af stalking samt omfanget heraf

Stalking dækker over et bredt spektrum af handlinger. I undersøgelsen er personer udsat for stalking

således blevet spurgt om, hvorvidt de i forbindelse med stalkingen har været udsat for 16 forskellige

nærmere beskrevne typer af adfærd. Desuden har stalkingofrene haft mulighed for at angive, hvis de

foruden disse har været udsat for andre typer af adfærd som en del af stalkingen.

I figur 1 fremgår andelen af stalkingofre, der har været udsat for de forskellige former for adfærd.

Figur 1. Andel stalkingofre som i forbindelse med stalkingen har været udsat for de nævnte former

for adfærd. Muligt at angive flere svar.

E-mails, sms'er eller anden skriftlig kontakt

Telefonopkald

Fulgt efter udendørs eller ophold uden for hjem, arbejdsplads

eller lignende

Stalker spredte rygter eller kom med falske anklager

Opsøgt indendørs i hjem, på arbejdsplads eller lignende

Chikane på sociale medier

Trusler om vold

Stalker gjorde opmærksom på sig selv ved at efterlade ting,

som stalkingofferet skulle se

Stalker har fået andre til at overvåge og genere stalkingofferet

Ødelagt eller stjålet ting

Stalker sendte uønskede gaver

Elektronisk overvågning (fx gennem aflytningsudstyr eller falske

Facebookprofiler)

Indgav falske underretninger eller indberetninger til sociale

myndigheder

Vold

Misbrugt personlige oplysninger (fx ved at bestille varer eller

oprette abonomenter i stalkingofferet navn)

Delt intime billeder/video uden samtykke

72%

60%

37%

30%

29%

21%

20%

17%

15%

14%

13%

11%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

N=280.

Det ses af figuren, at den mest udbredte form for adfærd, der indgår i et stalkingforløb, er uønskede

e-mails, sms’er eller anden skriftlig kontakt, idet knap tre fjerdedel har været udsat for dette. Af de

personer, der har været udsat for denne type af adfærd, har knap en femtedel modtaget 50 eller flere

uønskede e-mails, sms’er eller anden skriftlig henvendelse, mens godt en fjerdel er blevet kontaktet

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

mellem 10 og 49 gange. 44 pct. af dem, der har oplevet denne type af adfærd, angiver, at de har

oplevet den op til ni gange.

Andre typer af generende og chikanerende adfærd, som stalkingofrene hyppigt har oplevet, inkluderer

telefonopkald, som 60 pct. af personer udsat for stalking angiver at have oplevet, jf. figur 1. Også

spredning af falske rygter eller anklager og chikane på sociale medier er forholdsvis hyppigt

forekomne, idet henholdsvis 37 og 29 pct. af stalkingofrene angiver at have været udsat for dette i

forbindelse med stalkingforløbet.

Figuren viser desuden, at en væsentlig del af stalkingforløbene har indebåret en mere direkte kontakt

mellem stalker og stalkingoffer, idet 37 pct. af stalkingofrene angiver, at stalkeren har fulgt efter dem

udendørs eller opholdt sig uden for deres hjem, arbejdsplads eller lignende, og 30 pct. af ofrene

angiver, at stalkingen har indebåret, at de er blevet opsøgt indendørs. Derimod er det mere sjældent,

at personer udsat for stalking oplever, at stalkeren har delt intime billeder eller videoer af dem uden

deres samtykke (fem pct. af stalkingofrene angiver dette), eller at stalkeren har misbrugt deres

personlige oplysninger (syv pct. af stalkingofrene angiver dette). Knap en ud af ti af stalkingofrene

angiver, at stalkingforløbet har indebåret fysisk vold.

I gennemsnit har stalkingofrene været udsat for godt fire forskellige af de ovenfornævnte typer af

generende eller chikanerende adfærd i samme stalkingforløb. Dette dækker over en stor spredning,

idet godt en tredjedel af personerne udsat for stalking har været udsat for højst to forskellige former

for generende adfærd, mens fire pct. af de adspurgte angiver at have været udsat for 10 eller flere af

de forskellige former for adfærd. Som det ses af tabel 11, er der relativt mange, nemlig cirka en

femtedel, blandt stalkingofrene, der har haft en nær relation til gerningspersonen, som har været udsat

for ni eller flere forskellige typer af generende eller chikanerende adfærd, mens de personer, der er

blevet stalket af en ukendt gerningsperson, i 85 pct. af tilfældene højst har været udsat for fire

forskellige typer af generende adfærd.

Tabel 11. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker samt antal forskellige former for generende

eller chikanerende adfærd, som de har været udsat for.

Nær

relation

Udsat for 1-4 forskellige former for generende eller

chikanerende adfærd

Udsat for 5-8 forskellige former for generende eller

chikanerende adfærd

Udsat for 9-16 forskellige former for generende eller

chikanerende adfærd

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

32 %

47 %

21 %

100 %

Venner og

bekendte

67 %

30 %

100 %

109

Ukendt

85 %

12 %

100 %

I alt

63 %

29 %

100 %

272

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

I undersøgelsen er stalkingofrene spurgt til, om der var andre end dem selv, som stalkingen var rettet

mod. Her svarer godt halvdelen, at stalkingen udelukkende var rettet mod dem selv, jf. figur 2. I de

tilfælde, hvor stalkingen også var rettet mod andre personer, er det oftest venner og bekendte, der

udsættes (ni pct. af alle stalkingstilfælde). Dog er der er også tilfælde, hvor stalkingofrenes børn (syv

pct.), ægtefælle, samlever eller kæreste (seks pct.), samt øvrig familie (seks pct.) ligeledes blev udsat

for stalking. 16 pct. af stalkingofrene angiver, at de ikke ved, om stalkingen var rettet mod andre end

dem selv.

Figur 2. Stalkingofre fordelt efter, om stalkingen var rettet mod andre end dem selv.

Stalkingen var ikke rettet mod andre

Venner og bekendte

Børn

Mand/kone/samlever/kær...

Øvrig familie

Andre

Ved ikke

10%

16%

20%

30%

40%

50%

52%

60%

N=280.

Personer udsat for stalking er endvidere spurgt til længden af stalkingforløbet, og her ses store

variationer, jf. tabel 12. Tabellen viser, at knap hver fjerde stalkingforløb har varet op til to måneder,

mens 43 pct. af alle stalkingforløb har en varighed på mere end et halvt år.

12 pct. af stalkingofrene

angiver, at de ikke kender varigheden af stalkingforløbet. Dette svar er særligt udbredt blandt

stalkingofre, der blev stalket af en ukendt gerningsperson.

Af tabel 12 fremgår det ydermere, at der er en nær sammenhæng mellem stalkingofferets relation til

stalkeren og varigheden af stalkingforløbet, således at stalkingofre, der har haft en nær relation til

stalkeren, oftest stalkes i en længere periode end personer, der bliver stalket af en ven/bekendt eller

af en ukendt gerningsperson. Således angiver 60 pct. af personer udsat for stalking, der har haft en

nær relation til stalkeren, at de blev stalket i en periode på mindst et halvt år, mens dette er tilfældet

for cirka fire ud af ti pct. af de stalkingofre, der blev stalket af en ven eller bekendt, og 31 pct. af dem,

Det bemærkes, at ti pct. stadig er udsat for stalking på interviewtidspunktet. Den endelige varighed af disse forløb

kendes således ikke.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

der blev stalket af en ukendt person. Omvendt er stalkingforløb med en ukendt gerningsperson oftere

af kortere varighed. Disse resultater er statistisk signifikante.

Tabel 12. Stalkingofre fordelt efter relation til stalkeren og (foreløbig) varighed af stalkingforløbet.

Nær

relation

26 %

22 %

38 %

100 %

Venner og

bekendte

17 %

12 %

27 %

34 %

100 %

111

Ukendt

22 %

10 %

21 %

29 %

100 %

I alt

11 %

13 %

21 %

12 %

31 %

12 %

100 %

276

Op til én måned

1-2 måneder

3-6 måneder

Mere end 1/2 år-1 år

Mere end 1 år

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

7. Hensigt med stalking

I undersøgelsen er personer udsat for stalking spurgt til, om de har nogen som helst idé om, hvorfor

de blev udsat for stalking. Det kan naturligvis være vanskeligt for stalkingofferet at vide, hvorfor de

blev udsat for stalking, og de angivne svar indfanger selvsagt udelukkende de adspurgtes opfattelse

af, hvorfor stalkingen fandt sted.

54 pct. af stalkingofrene mener at kende årsagen til, at de blev udsat for stalking, mens 32 pct. angiver,

at de ikke har nogen idé om formålet med stalkingen. 14 pct. svarer ”ved ikke” til dette spørgsmål, jf.

tabel 13.

Tabel 13. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker og kendskab til hensigten med stalkingen.

Nær

relation

78 %

17 %

100 %

Venner og

bekendte

58 %

29 %

13 %

100 %

108

Ukendt

28 %

49 %

23 %

100 %

I alt

54 %

32 %

14 %

100 %

274

Har en idé om hensigt

Har ingen idé om hensigt

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

Af tabel 13 ses endvidere, at der som forventeligt er en tæt sammenhæng mellem stalkeren og

stalkingofferets relation, og hvorvidt stalkingofferet mener at kende formålet med stalkingen. Således

angiver 78 pct. af de, der har haft en nær relation til stalkeren, at de har en idé om stalkerens hensigt,

mens dette er tilfældet for 58 pct. af de ofre, hvor stalkeren er en ven eller bekendt. I modsætning

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

hertil angiver en signifikant lavere andel af de, som er blevet stalket af en for dem ukendt person, at

kende hensigten med stalkingen (28 pct.).

I undersøgelsen spørges personer udsat for stalking, som angiver, at de har en idé om stalkerens

hensigt, ind til denne hensigt. Det har været muligt for stalkingofrene at nævne flere forskellige

motiver, som de mener, er relateret til stalkingen. Det hyppigste motiv for stalkingen er, ifølge ofrene,

at stalkeren ønsker at få stalkingofferets opmærksomhed. Dette motiv nævner 74 pct. af de, der mener

at kende stalkingens hensigt, jf. figur 3. Endvidere nævner 59 pct. af personer udsat for stalking, som

har en ide om hensigten, at et ønske om at kontrollere dem er et motiv. Over halvdelen af de

stalkingofre, som mener at have en ide om hensigten bag stalkingen, angiver endvidere, at stalkingen

var foranlediget af, at stalkeren ønskede at indlede, fortsætte eller genoptage et forhold til personen

udsat for stalking.

Foruden ovenstående viser figuren, at stalkingofferet ofte opfatter stalkeren som en person, der lider

af en psykisk sygdom, eller som er ude af kontrol på grund af piller, alkohol eller lignende. Desuden

er der blandt de stalkingofre, som har en ide om hensigten med stalkingen, 40 pct., som oplever

formålet med stalkingen som et ønske fra stalkerens side om at skræmme stalkingofferet, mens 35

pct. mener, at der findes et hævnperspektiv i stalkingen. I 16 pct. af stalkingtilfældene bliver

stalkingen opfattet som et forsøg på at påvirke stalkingofferets arbejde.

Figur 3. Stalkingofre, der har en idé om stalkerens hensigt med stalkingen, fordelt efter deres

oplevelse af stalkerens hensigt med stalkingen. Muligt at angive flere svar.

At få stalkingofferets opmærksomhed

At kontrollere stalkingofferet

At...

Stalkeren var psykisk syg eller ude af kontrol (fx pga.

piller, alkohol eller lign.)

At skræmme stalkingofferet

At få hævn over stalkingofferet

At påvirke stalkingofferets arbejde

Andet

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

16%

40%

35%

52%

59%

74%

N=148

8. Stalkingforløbets alvorsgrad og konsekvenser

Personer udsat for stalking er spurgt til, hvorvidt de opfatter stalkingen som en kriminel handling,

som en forkert, men ikke kriminel handling, eller som noget, der bare sker. Her angiver tre ud af ti,

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

at de mener, at stalkingen var en kriminel handling, og 45 pct. angiver, at de opfattede stalkingen som

en forkert, men ikke kriminel handling, jf. tabel 14. 15 pct. af stalkingofrene angiver, at de opfattede

stalkingen som ’noget der bare sker’.

Tabel 14 viser, at godt en fjerdedel af de personer, der er blevet stalket af en ukendt person, er i tvivl

om, hvorvidt der er tale om en kriminel handling eller ej, hvilket er statistisk signifikant flere end

blandt de øvrige stalkingofre. Samtidig er der flere blandt de personer, der er blevet stalket af en, de

har haft en nær relation til eller venner/bekendte, som til sammenligning med personer, der er blevet

stalket af en ukendt person, vurderer hændelsen som en forkert, men ikke kriminel handling.

Tabel 14. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker og deres vurdering af hændelsen som kriminel

eller ej.

Nær

relation

33 %

49 %

15 %

100 %

Venner og

bekendte

27 %

56 %

14 %

100 %

111

Ukendt

30 %

28 %

16 %

26 %

100 %

I alt

30 %

45 %

15 %

10 %

100 %

278

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

Direkte adspurgt angiver knap halvdelen (45 pct.) af stalkingofrene, at de opfatter stalkingen som

enten meget eller ret alvorlig, jf. tabel 15. Samtidig ses, at en godt lige så stor andel (50 pct.) derimod

opfatter stalkingen som enten ikke særligt alvorlig eller slet ikke alvorlig. Tabellen viser desuden, at

der er en sammenhæng mellem stalkingofferets relation til stalkeren, og hvor alvorlig stalkingen

opfattes. Således er stalkingofre, der har haft en nær relation til stalkeren, statistisk signifikant mere

tilbøjelige til at vurdere stalkingen som meget eller ret alvorlig end stalkingofre, som er blevet stalket

af en ukendt.

Tabel 15. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker og opfattelsen af stalkingforløbets

alvorlighedsgrad.

Nær

relation

18 %

41 %

29 %

100 %

Venner og

bekendte

37 %

40 %

14 %

100 %

112

Ukendt

15 %

17 %

43 %

14 %

11 %

100 %

I alt

13 %

32 %

38 %

12 %

100 %

278

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særligt alvorlig

Slet ikke alvorlig

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Som det fremgår af tabel 16, er det også de personer, der har haft en nær relation til stalkeren, som i

størst omfang føler sig utrygge under stalkingforløbet. Her angiver 53 pct., at de i høj eller i meget

høj grad følte sig utrygge under stalkingforløbet, mens dette er tilfældet for 36 pct. af de stalkingofre,

hvor stalkeren er en ven eller bekendt, og 31 pct. af de stalkingofre, hvor stalkeren er ukendt. Disse

forskelle, der er statistisk signifikante, peger således i retning af, at de stalkingtilfælde, hvor

stalkingofferet har haft en nær relation til stalkeren, generelt har en grovere karakter end

stalkingtilfælde, hvor stalkeren er en ven/bekendt eller ukendt person.

Tabel 16. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker og graden af utryghed under stalkingforløbet.

Nær

relation

27 %

26 %

29 %

16 %

100 %

Venner og

bekendte

11 %

25 %

38 %

23 %

100 %

111

Ukendt

20 %

11 %

24 %

31 %

14 %

100 %

I alt

18 %

21 %

31 %

24 %

100 %

276

I meget høj grad

I høj grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

I undersøgelsen er personer udsat for stalking endvidere spurgt til, hvordan stalkingforløbet fik dem

til at føle. Stalkingofrene har kunnet nævne flere forskellige følelser, som var forbundet med

stalkingen, jf. figur 4. Her ses det, at knap seks ud af ti har følt sig irriterede i forbindelse med

stalkingforløbet, mens knap halvdelen har følt sig enten frustrerede eller vrede. Foruden disse følelser

angiver nogle stalkingofre, at de i forbindelse med stalkingen har været bekymrede (39 pct.), stressede

(31 pct.), følt sig magtesløse (30 pct.), kede af det (29 pct.) eller bange (28 pct.). Mindre hyppigt

forekomne følelser forbundet med stalking er at være paranoid, deprimeret eller skamfuld. Endelig

angiver 14 pct. af de adspurgte, at de var ligeglade med stalkingen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Figur 4. Andel stalkingofre som har haft de nævnte følelser i forbindelse med stalkingforløbet.

Irriteret

Frustreret

Vred

Bekymret

Stresset

Magtesløs

Ked af det

Bange

Paranoid

Deprimeret

Jeg var ligeglad

Skamfuld

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

15%

14%

18%

31%

30%

29%

28%

39%

47%

59%

N=279

Hvorvidt stalkingofferet er påvirket af negative følelser som følge af stalkingforløbet, er i høj grad

sammenfaldende med relationen til stalkeren. Generelt ses en tendens til, at personer, der har haft en

nær relation til stalkeren, er mere tilbøjelige til at være påvirket af negative følelser, mens personer,

der stalkes af en ukendt person, er mere tilbøjelige til at være ligeglade med stalkingen. Disse

resultater støtter således det ovenfornævnte om, at stalkingforløb, hvor stalkingofferet og stalkeren

har haft en nær relation, generelt har en grovere karakter end stalkingtilfælde med en ukendt stalker.

Ovenstående ses ligeledes afspejlet i tabel 17, som viser, i hvor høj grad stalkingofferet er påvirket af

hændelserne. Tabellen viser, at stalkingofre, der har haft en nær relation til stalkeren, i 26 pct. af

tilfældene er påvirkede af hændelserne i høj eller meget høj grad. Dette er en statistisk signifikant

højere andel end blandt de, der har oplevet at blive stalket af en ukendt person, idet 12 pct. af disse

angiver, at de i høj eller meget høj grad er påvirkede af hændelserne. Samtidig er ofre, der har haft en

nær relation til stalkeren, statistisk signifikant mindre tilbøjelige til slet ikke at være påvirkede af

hændelserne end såvel personer, som bliver stalket af en ven eller bekendt, som personer der har

oplevet at blive stalket af en ukendt person.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Tabel 17. Stalkingofre fordelt efter relation til stalker og ofrenes vurdering af, i hvilket omfang

hændelserne har påvirket dem og deres liv.

Nær

relation

19 %

46 %

27 %

100 %

Venner og

bekendte

16 %

32 %

43 %

100 %

111

Ukendt

13 %

55 %

19 %

100 %

I alt

14 %

30 %

42 %

100 %

278

I meget høj grad

I høj grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt (pct.)

I alt (antal)

P-værdi=0,000

Den oplevede alvorsgrad af stalkingen er ikke alene sammenfaldende med relationen mellem

stalkingofferet og stalkeren, men også nært knyttet til længden af stalkingforløbet. Således er

personer, der er blevet stalket i mere end et halvt år, mere tilbøjelige, end personer, der er blevet

stalket i en kortere periode, til at opleve stalkingen som meget eller ret alvorlig og til at angive, at de

følte sig utrygge under stalkingforløbet. De personer, der er blevet stalket i mere end et halvt år,

angiver også i højere grad end andre stalkingofre, at stalkingen har påvirket dem og deres liv. Endeligt

viser analysen, at personer, der er blevet stalket i mere end et halvt år, i højere grad, end de der er

blevet stalket op til en måned, opfatter stalkingen som en kriminel handling. Disse forskelle er

statistisk signifikante.

I undersøgelsen er personer udsat for stalking endvidere blevet spurgt til, hvorvidt stalkingen har haft

konsekvenser for dem i form af ændrede hverdagsrutiner, bopælsskift, sygemeldinger m.v.

Konsekvenser forstås her som en række konkrete handlinger, som stalkingofferet har foretaget som

følge af stalkingen. Undersøgelsen søger således at belyse visse sociale såvel som psykiske

konsekvenser, mens de økonomiske konsekvenser af stalking ikke indgår direkte i denne

undersøgelse. Desuden fokuseres der i undersøgelsen primært på de personlige konsekvenser, som

stalkingofferet oplever, hvorfor eventuelle konsekvenser, som offerets pårørende oplever, ikke

inkluderes i undersøgelsen.

Af figur 5 ses det, at den hyppigste konsekvens af stalking er, at stalkingofferet ændrer rutiner i

hverdagen, fx ved at undgå visse steder, gå mindre ud og køre en anden vej end vanligt. En sådan

ændring i hverdagslige rutiner angiver 43 pct. af stalkingofrene at have foretaget. Ydermere har 16

pct. fået hemmeligt telefonnummer, og 15 pct. har boet midlertidigt hos venner og familie. En

tiendedel af stalkingofrene har skiftet bopæl som følge af stalkingen, mens ni pct. har skiftet enten

skole eller arbejdsplads som følge af stalkingen. Figuren viser endvidere, at ti pct. af personer udsat

for stalking har fået hemmelig adresse som konsekvens af stalkingen. Det bemærkes, at personer, der

fortsat har hemmelig adresse på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse, ikke

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

indgår i undersøgelsen, jf. tidligere, hvilket betyder, at andelen der har fået hemmelig adresse som

følge af stalkingen formodentlig underestimeres i denne undersøgelse.

Ses der på psykiske konsekvenser af stalkingen, har 18 pct. af stalkingofrene kontaktet læge, psykolog

eller lignende som følge af stalkingen, og 16 pct. har været sygemeldt fra arbejde eller studie.

Endvidere har knap en tiendedel af personerne udsat for stalking taget psykofarmaka som konsekvens

af stalkingen.

Ti pct. af de adspurgte angiver endvidere, at stalkingen har haft andre konsekvenser for dem end de

ovenfor nævnte. Dette dækker eksempelvis over, at de har haft kontakt til organisationer, der yder

støtte til ofre for stalking og vold, har haft fysiske smerter eller har haft behov for at søge ekstra støtte

hos venner og familie. Det bemærkes, at stalkingofrene ligeledes er blevet spurgt særskilt til, hvorvidt

de har haft kontakt til Dansk Stalking Center eller lignende rådgivningstilbud i forbindelse med

stalkingen. Her angiver tre pct. af de adspurgte, at de én eller flere gange har haft kontakt til et sådant

rådgivningstilbud.

Figur 5. Stalkingofre fordelt efter konsekvenser af stalkingen.

Ændret rutiner i hverdagen

Kontaktet læge, psykolog eller lignende

Været sygemeldt fra arbejde eller studie

Fået hemmeligt telefonnummer

Boet midlertidigt hos venner og familie

Skiftet bopæl permanent

Fået hemmelig adresse

Taget psykofarmaka

Skiftet arbejdsplads eller skole

Mistet sit arbejde eller droppet ud af sit studie

Andet

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

10%

18%

16%

15%

43%

N=279

Ses der på konsekvenser af stalkingen fordelt efter relationen mellem personen udsat for stalking og

stalkeren, fremgår det, at stalkingofre, der har haft en nær relation til stalkeren, i højere grad end andre

stalkingofre har været nødsaget til at kontakte læge eller psykolog, at ændre rutiner i hverdagen og at

måtte bo midlertidigt hos venner og familie som følge af stalkingen. Stalkingofre, der har haft en nær

relation til gerningspersonen, har også i højere grad end personer, der har oplevet at blive stalket af

en ukendt person, oplevet den konsekvens af stalkingen, at de har måttet skifte bopæl permanent.

Omvendt har en højere andel af dem, der blev stalket af en ven eller bekendt, set i forhold til de

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

stalkingofre, der har haft en nær relation til stalkeren, oplevet, at de har måttet skifte arbejdsplads

eller studie som følge af stalkingen. Disse forskelle er statistisk signifikante.

Nogle af de konsekvenser, som stalkingofrene har oplevet som følge af stalkingen, har de oplevet

gentagne gange. Dette gælder i særlig grad ændring af rutiner hverdagen, hvor mere end 80 pct. af

de, der har oplevet denne konsekvens, har oplevet, at de flere gange har måttet ændre deres rutiner.

Ligeledes har langt størstedelen af de stalkingofre, der har haft behov for at kontakte læge, psykolog

eller lignende, også gjort dette flere gange i forbindelse med stalkingen. Ydermere har knap halvdelen

af de stalkingofre, der har været sygemeldt pga. stalkingen, været det flere gange. Omvendt har langt

størstedelen af de, der har fået hemmeligt telefonnummer eller skiftet permanent bopæl eller

arbejdsplads, gjort dette en enkelt gang.

Samlet set har 61 pct. af stalkingofrene oplevet én eller flere af de i figur 5 nævnte konsekvenser,

hvilket samtidig betyder, at stalkingen for 39 pct. af de udsatte ikke har medført nogen af de nævnte

konsekvenser for deres hverdag.

Hvorvidt de personer, der har været udsat for stalking, har oplevet én eller flere af de nævnte

konsekvenser, er sammenfaldende med den oplevede alvorsgrad af stalkingen. Således opfatter 59

pct. af dem, der som følge af stalkingen har oplevet mindst én af de nævnte sociale eller psykiske

konsekvenser, stalkingen som meget eller ret alvorlig, mens det samme gør sig gældende for 24 pct.

af de udsatte, som ikke har oplevet nogen af de nævnte konsekvenser som følge af stalkingen.

Analysen viser ligeledes, at de stalkingofre, der har oplevet en eller flere af de nævnte konsekvenser,

også i statistisk signifikant højere grad, end de der ikke har oplevet nogen af de nævnte konsekvenser,

har følt sig utrygge under stalkingforløbet eller har oplevet, at stalkingforløbet har påvirket dem og

deres liv.

9. Stalkingforløbets ophør

De stalkingofre, som angiver, at stalkingen er ophørt forud for interviewtidspunktet, er blevet bedt

om at angive, hvorfor de tror, at stalkingen ophørte. Som det ses af figur 6, angiver en fjerdedel af

stalkingofrene, at stalkingen stoppede uden en egentlig årsag, eller at de ikke kender årsagen til, at

stalkingen stoppede.

Foruden dette svarer 16 pct., at stalkingen blev indstillet, fordi stalkingofferet ignorerede stalkeren,

herunder ved at blokere vedkommende på telefon, mail og sociale medier, mens 14 pct. svarer, at

stalkingen ophørte, fordi den ikke havde den ønskede effekt, eller at stalkeren over tid blev træt af

det. Lidt mindre udbredte forklaringer på, at stalkingen stoppede, vedrører, at stalkingofferet

konfronterede stalkeren og derigennem fik personen til at stoppe (ni pct.), eller at forholdet blev

anmeldt til politiet/ stalkingofferet truede stalkeren med at anmelde forholdet (otte pct.). Derudover

nævnes som årsager til ophøret af stalkingen, at enten stalkingofferet eller stalkeren flyttede, fik ny

kæreste eller lignende, eller at andre udenforstående, som eksempelvis en chef eller en ven, blev

involveret i sagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Figur 6. Stalkingofre, der ikke længere bliver stalket, fordelt efter den væsentligste årsag til, at

stalkingen ophørte.

Det stoppede bare/stalkingofferet kender ikke grunden

Stalkingofferet ignorerede stalker/blokerede ham/hende

på telefon, sociale medier og lignende

Stalkingen havde ikke den ønskede effekt/stalker blev

træt af det

Stalkingofferet talte stalker fra det

Anmeldelse/truet med anmeldelse til politiet

Stalker fik ny kæreste, flyttede eller lignende

Stalkingofferet fik ny kæreste, flyttede eller lignende

Andre blev involveret

Andet

10%

15%

20%

25%

30%

16%

14%

25%

N=200

9.1 Politianmeldelse af stalking

Knap hver fjerde af stalkingofrene har fortalt politiet om sagen, jf. tabel 18. Desuden har politiet fået

kendskab til yderligere fem pct. af stalkingtilfældene på anden vis end via anmeldelse fra

stalkingofferet.

Tabel 18. Stalkingofre fordelt efter, om de har kontaktet politiet i sagen.

Andel

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

I alt

23 %

70 %

100 %

Antal

195

278

Ikke overraskende ses en statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvorvidt ofret vurderer

hændelsen som kriminel eller ej, og om de har foretaget politianmeldelse. Således var det 68 pct. af

stalkingofrene, der selv kontaktede politiet i sagen, som opfattede stalkingen som en kriminel

handling, mens det samme gjorde sig gældende for 19 pct. af dem, der valgte ikke at kontakte politiet.

Den oplevede alvorsgrad af hændelserne har ligeledes en statistisk signifikant sammenhæng med det

at foretage en politianmeldelse. Således var det 88 pct. af dem, der foretog en politianmeldelse, der

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

oplevede hændelsen som værende meget eller ret alvorlig mod 33 pct. af dem, der ikke anmeldte til

politiet.

Blandt de sager, som politiet har fået kendskab til, har stalkeren, ifølge stalkingofferet, i 40 pct. af

tilfældene fået en formaning fra politiet, hvor vedkommende er blevet bedt om at stoppe sine

handlinger. I disse tilfælde oplevede 36 pct. af stalkingofrene, at stalkingen stoppede eller aftog som

følge af formaningen. Seks pct. af de stalkingtilfælde, som politiet har fået viden om, har, ifølge

stalkingofrene, ført til et tilhold. De stalkingforløb, der har ledt til et polititilhold, har alle haft en

varighed på mindst et halvt år. Det bemærkes, at denne del af analysen bygger på et forholdsvist

spinkelt datagrundlag, hvorfor resultaterne må betragtes med forbehold.

Blandt de personer, der har valgt ikke at kontakte politiet i forbindelse med stalkingforløbet, angiver

48 pct. som årsag, at de ikke mente, at forholdet var alvorligt nok, jævnfør figur 7. Endvidere valgte

14 pct. at afstå fra en anmeldelse, fordi de ikke mente, at politiet havde ressourcer til at gå ind i sagen

eller mente, at politiet ikke var i stand til at ændre ved situationen. Andre mindre hyppige årsager til

ikke at foretage en anmeldelse er, at man enten klarede det selv eller sammen med andre (syv pct.),

at man valgte at afstå fra anmeldelse grundet hensyn til stalkeren (seks pct.), at stalkingen stoppede

af sig selv (fem pct.), eller at der var mangel på beviser (tre pct.). De resterende 18 pct. indeholder en

række forklaringer af noget forskellig karakter og dækker blandt andet over, at andre personer

anmeldte forholdet til politiet, eller at stalkingofferet var nervøs for konsekvenserne af at foretage en

anmeldelse.

Figur 7. Stalkingofre, der ikke har anmeldt stalkingforløbet til politiet, fordelt efter årsag til

manglende anmeldelse.

Det var ikke alvorligt nok

Politiet kan eller vil ikke gøre noget ved sagen

Klarede det selv eller sammen med andre fx

arbejdsgiver

Grundet hensyn til stalkeren

Stalkingen stoppede af sig selv

Manglende beviser

Andet

18%

14%

48%

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55%

N=196

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Bilag I. Spørgeskema

Det hænder, at mennesker systematisk og

vedvarende bliver forfulgt eller chikaneret af

uønskede henvendelser fra en eller flere

bestemte personer. Det er det, der kaldes

stalking. Det kan være nogen, man kender

eller fremmede, der gør det.

Har du inden for de seneste fem år været

udsat for stalking, fx at en person overvågede

dig, blev ved med at ringe til dig eller

kontaktede dig på anden måde, som du

syntes var belastende?

Her tænkes der ikke på spam e-mails,

telefonsælgere, personer der prøver at

franarre dig personlige oplysninger eller

lignende.

Nej

Ved ikke

De resterende spørgsmål stilles kun hvis der er svaret 1=ja i spm. 1

Hvornår var du senest udsat for det?

Er udsat for det nu

Inden for de seneste 12

måneder

For mere end 1- 2 år

siden

For mere end 2 - 3 år

siden

For mere end 3 - 4 år

siden

For mere end 4 - 5 år

siden

Ved ikke

1 person

2 personer

3 eller flere personer

Ved ikke

Var det en eller flere personer, der stalkede

dig?

3.1

Når jeg i det følgende spørger dig om sidste

gang, du var udsat for stalking, mener jeg

hele forløbet, fra stalkingen startede til den

ophørte.

Sidste gang, hvor du var udsat for et

stalkingforløb, hvilke af følgende gjorde

personen da? (Her tænkes på den person,

som du vurderer, er/var den primære stalker).

1) Fulgte efter dig udendørs eller opholdt sig

uden for dit hjem, arbejdsplads, skole eller

andre steder, hvor du var?

Nej

Ved ikke

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

3.1.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.1)

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.2

2) Opsøgte dig indendørs i dit hjem, på din

arbejdsplads, skole eller andre steder, hvor

du var?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

3.2.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.2)

3.3

3) Sendte dig e-mails, sms´er eller

kontaktede dig skriftligt på anden måde, som

du ikke ønskede?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.3.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.3)

3.4

4) Chikanerede dig på de sociale medier (fx

Facebook)?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.4.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.4)

3.5

3.5.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.5)

5) Overvågede dig elektronisk (fx gennem

aflytningsudstyr, falske Facebookprofiler eller

hacking af din e-mailkonto)?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.6

6) Sendte dig gaver, du ikke ønskede?

3.6.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.6)

Hvor mange gange har personen gjort dette?

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

3.7

7) Kontaktede dig ved opkald på din telefon,

som du ikke ønskede?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.7.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.7)

3.8

8) Ødelagde eller stjal nogle af dine ting?

3.8.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.8)

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.9

9) Spredte rygter eller falske anklager mod

dig til familie, venner eller bekendte?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.9.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.9)

3.10

10) Indgav falske underretninger eller

anmeldelser til de sociale myndigheder,

politiet eller andre myndigheder?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3.10.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.10)

3.11

11) Gjorde opmærksom på sig selv ved at

efterlade ting, som du skulle se?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.11.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.11)

3.12

12) Fremsatte trusler om vold mod dig?

3.12.1

Hvor mange gange har personen gjort dette?

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

(stilles kun ved

ja i spm. 3.12)

3.13

13) Udøvede vold mod dig?

3.13.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.13)

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.14

14) Misbrugte dine personlige oplysninger (fx

ved at bestille varer, oprette abonnementer

eller lignende i dit navn)

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Én gang

To gange

3–9 gange

10-49 gange

50 gange eller flere

Ved ikke

Op til en uge

3.14.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.14)

3.15

15) Fået andre personer til at overvåge eller

chikanere dig?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.15.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.15)

3.16

16) Delte intime billeder/videoer af dig uden

dit samtykke?

Hvor mange gange har personen gjort dette?

3.16.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.16)

17) Andet?

(skriv hvilket – maks. 500 tegn)

3.17

3.17.1

(stilles kun ved

ja i spm. 3.17)

Hvor mange gange har personen gjort dette?

Over hvor lang tid er stalkingen foregået?

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Er der andre end dig, som stalkingen har

rettet sig mod?

Op til en måned

1-2 måneder

3-6 måneder

Mere end �½ år – 1 år

Mere end 1 år

Ved ikke

Nej

Ja, mine børn/mit barn

Ja, min

mand/kone/samlever/kær

este

Ja, mine venner

Ja, min øvrige familie

Ja, mine bekendte

Andre (skriv hvem)

Ved ikke

De næste spørgsmål handler om den

primære person, der stalkede eller stalker

dig.

Var det en mand eller en kvinde?

Hvor gammel var personen?

Hvilken relation havde du til personen?

Ved du – eller har du nogen som helst idé om

– hvorfor personen stalkede dig?

Mand

Kvinde

Ved ikke

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Ved ikke

En (forhenværende)

ægtefælle/samlever/kære

ste

2 Andet familiemedlem

3 Én jeg kortvarigt har

truffet fx til en fest

4 Én jeg har haft kontakt til

på Facebook eller andre

sociale medier (ikke mødt

personligt)

5 En (forhenværende)

ven/kammerat

6 Arbejdskollega eller

studiekammerat

7 En jeg har haft kontakt til

gennem mit arbejde (fx

klient, kunde, patient)

8 Anden person (skriv

hvem)

9 Ingen relation

10 Ved ikke

1 Ja

2 Nej

3 Ved ikke

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Spm 9.1-9.9

stilles kun ved

JA i spm 9

9.1

Hvorfor tror du, at du blev udsat for det:

1) Tror du, personen ønskede at

fortsætte/genoptage jeres forhold

2) Tror du, personen ønskede at indlede et

forhold

3) Tror du, personen ønskede at kontrollere

dig

4) Tror du, personen gjorde det for at få

hævn

5) Tror du, personen ville skræmme dig

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

6) Tror du, personen ønskede at påvirke dit

arbejde

7) Tror du, personen gjorde det for at få din

opmærksomhed

8) Tror du, personen var psykisk syg eller

ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol, piller

el.lign.)

9) Andet?

(skriv hvilket – maks. 500 tegn)

9.7

9.8

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

9.9

Har stalkingforløbet været årsag til, at du har

taget psykofarmaka mod fx angst, depression

eller søvnforstyrrelser?

Har stalkingforløbet været årsag til, at du har

…

1) Skiftet bopæl permanent?

2) Boet midlertidigt hos venner eller familie?

3) Skiftet arbejdsplads eller skole?

4) Fået hemmeligt telefonnummer?

5) Fået hemmelig adresse?

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

6) Været sygemeldt fra dit arbejde eller

studie?

7) Mistet dit arbejde eller droppet ud af dit

studie?

8) Ændret dine rutiner i hverdagen (fx at du

har undgået visse steder, gået mindre ud,

kørt en anden vej end du plejer)?

9) Kontaktet læge, psykolog el. lign.?

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Ja, flere gange

Ja, én gang

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Slet ikke alvorligt

Ved ikke

Bekymret

Irriteret

Vred

Frustreret

Bange

Paranoid

Stresset

Ked af det

Deprimeret

Magtesløs

Skamfuld

Jeg var ligeglad

Andet, skriv hvad

I meget høj grad

I høj grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke

kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

I meget høj grad

I høj grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

11) Andet?

(skriv hvilket – maks. 500 tegn)

Alt taget i betragtning hvor alvorlig var

stalkingen for dig, da du blev udsat for det?

Var det..:?

Hvordan fik stalkingforløbet dig til at føle, da

du blev udsat for det? (Angiv gerne flere

svarmuligheder)

I hvor høj grad følte du dig utryg under

stalkingforløbet?

Synes du stalkingen var..:

Synes du, at det er noget, der påvirker,

hvordan du har det med dig selv og dit liv i

dag?

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

Har du talt med Dansk Stalking Center eller

et andet lignende rådgivningstilbud om det

skete?

Har du kontaktet politiet om sagen?

27.1 (Stilles kun

ved svar 2 el. 3 i

spm 27)

27.2

(Stilles kun ved

svar 1 i spm 27)

Hvorfor har du ikke kontaktet politiet om

sagen? (maks. 1000 tegn)

Hvor lang tid gik der fra, at stalkingen

begyndte, til at du kontaktede politiet?

Ja, flere gange

Ja, én enkelt gang

Nej, men jeg har

overvejet det

4 Nej, jeg vidste ikke at

man kunne gå til dem

med den slags

5 Nej, det har jeg ikke

overvejet

6 Ved ikke

1 Ja

2 Nej, men politiet fik det at

vide på anden måde

3 Nej

4 Ved ikke

Åben

27.3

(Stilles kun ved

svar 1 og 2 i

spm 27)

27.3.1

(Stilles kun ved

svar 1 i spm

27.3)

27.4

(Stilles kun ved

svar 1 og 2 i

spm 27)

27.4.1

(Stilles kun ved

svar 1 i spm

27.4)

27.5

Har politiet givet stalkeren en formaning, dvs.

bedt stalkeren om at stoppe sine handlinger?

Op til en uge

Op til en måned

1-2 måneder

3-6 måneder

Mere end �½ år – 1 år

Mere end 1 år

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Oplevede du, at det hjalp på den måde, at

stalkingen aftog eller stoppede herefter?

Nej

Ved ikke

Fik personen som stalkede dig tilhold?

Nej

Ved ikke

Oplevede du, at det hjalp på den måde, at

stalkingen aftog eller stoppede herefter?

Nej

Ved ikke

Oplevede du, at personen som stalkede dig,

overtrådte tilholdet?

Nej

Ved ikke

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Orientering om rapporten "Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18", fra justitsministeren

(Stilles kun ved

svar 1 i spm

27.4)

(Stilles kun ved

svar 2-7 i spm

Hvorfor tror du, at personen stoppede med at

stalke dig? (maks. 1000 tegn)

Åben