Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 5
Offentligt
1949131_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. oktober 2018
Politikontoret
Martin Reinseth
2018-0092-0943
852047
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om politiets virksomhed
(Frihedsberøvelse)
§1
I lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, som ændret ved lov nr. 1722
af 27. december 2016, lov nr. 671 af 8. juni 2017, lov nr. 131 af 27. februar
2018 og lov nr. 708 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3
indsættes som 2. pkt.:
”Frihedsberøvelse i medfør af denne lov skal begrænses til tilfælde, hvor
mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren.”
2.
I
§ 5, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”frihedsberøve”: ”, jf. § 3,”.
3.
I
§ 8, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”frihedsberøve”: ”, jf. § 3,”.
4.
I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”frihedsberøve”: ”, jf. § 3,”.
5.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”frihedsberøves”: ”, jf. § 3,”.
6.
I
§ 11, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”frihedsberøves”: ”, jf. § 3,”.
7.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”frihedsberøves”: ”, jf. § 3,”.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
§2
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Frihedsberøvelse
2.1. Gældende ret
2.1.1. Politiloven
2.1.2. Retsplejelovens kapitel 43 a
2.1.3. EMRK artikel 5 og Austin-dommen
2.1.4. Højesterets dom af 7. februar 2018
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
1. Indledning
Dette lovforslag indebærer, at politiloven får samme frihedsberøvelsesbe-
greb som det, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK). Det betyder, at f.eks. et såkaldt optisk følge efter en konkret vur-
dering ikke vil udgøre frihedsberøvelse.
Et optisk følge indebærer, at politiet følger en gruppe af personer fra et sted
til et andet, eventuelt under omslutning. Hvis der er tale om omslutning af
gruppen af personer, vil de pågældende ikke kunne forlade følget. Optisk
følge er et centralt redskab i politiets indsats for hurtigst og bedst muligt at
gribe ind over for uroligheder og afværge den fare, der udgår herfra, herun-
der ved at flytte de personer, der giver anledning til faren, til et mere egnet
sted.
Højesteret afsagde den 7. februar 2018 dom i sag 116/2017 vedrørende po-
litiets indgreb over for et opløb i forbindelse med en gadefest (”Reclaim the
Streets”). Med dommen fastslog Højesteret, at politiets indgreb i form af et
optisk følge havde karakter af frihedsberøvelse i politilovens forstand. Hø-
jesteret anførte samtidig, at der – under henvisning til Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstols dom af 15. marts 2012 i sagen
Austin m.fl. mod
Storbritannien
– ikke var tale om frihedsberøvelse i EMRKs forstand.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den ovennævnte forskel på friheds-
berøvelsesbegrebet i henholdsvis politiloven og EMRK er såvel utilsigtet
som uhensigtsmæssig. Det er denne forskel, lovforslaget har til formål at
udligne.
2. Frihedsberøvelse
2.1. Gældende ret
2.1.1. Politiloven
Det fremgår af politilovens § 3, at politiet uden for de tilfælde, hvor indgreb
er hjemlet i anden lovgivning, alene kan foretage indgreb over for borgerne
i det omfang, det følger af bestemmelserne i lovens kapitel 3. For så vidt an-
går frihedsberøvelse forudsætter anvendelsen af indgrebet, at der i enhver
henseende foreligger en konkret fare.
Af politilovens § 5, stk. 3, følger det, at hvis mindre indgribende midler ikke
findes tilstrækkelige til at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige or-
4
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
den samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, kan politiet
om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledning til
faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og
må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.
Det følger desuden af politilovens § 8, stk. 4, at politiet i forbindelse med
offentlige forsamlinger om nødvendigt kan frihedsberøve den eller de per-
soner, der giver anledning til faren, hvis mindre indgribende midler ikke fin-
des tilstrækkelige til at afværge fare for betydelig forstyrrelse af den offent-
lige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed eller
ordensforstyrrelse. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom
som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.
Af politilovens § 9, stk. 3, følger det endvidere, at hvis mindre indgribende
midler ikke findes tilstrækkelige til at afværge opløb, der indebærer fare for
forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners el-
ler den offentlige sikkerhed, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den
eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være
så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes
ud over 12 timer.
Hjemlen til at foretage frihedsberøvelse af svage og udsatte persongrupper
følger af henholdsvis politilovens §§ 10, 11 og 13. Det fremgår således af §
10, stk. 4, at såfremt mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige
til at afværge faren for en syg eller hjælpeløs person eller andre eller for den
offentlige orden eller sikkerhed, kan den syge og hjælpeløse person om nød-
vendigt frihedsberøves med henblik på hjemtransport, lægeundersøgelse el-
ler overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågæl-
dende. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt.
Af § 11, stk. 4, fremgår det, at findes mindre indgribende midler ikke til-
strækkelige til at afværge faren for en beruset eller andre eller for den of-
fentlige orden eller sikkerhed, kan den berusede om nødvendigt frihedsbe-
røves med henblik på hjemtransport, overgivelse til andre, der på forsvarlig
måde kan tage sig af den pågældende, indbringelse til hospital, forsorgshjem
eller lignende eller indsættelse i detention. Frihedsberøvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt.
Det følger af § 13, stk. 4, at findes mindre indgribende midler ikke tilstræk-
kelige for at afværge faren for et barn, kan barnet om nødvendigt frihedsbe-
røves med henblik på overgivelse til forældremyndighedens indehaver, de
sociale myndigheder eller andre, der på forsvarlig vis er i stand til at tage
5
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
sig af barnet. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som mu-
ligt.
Bestemmelserne i §§ 5, 8, 9, 10, 11 og 13 blev affattet ved lov nr. 444 af 9.
juni 2004. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til bestem-
melserne, jf. Folketingstidende 2003-04, A, L 159, som fremsat, side 5917,
5923, 5925, 5928 og 5931, at opregningen af mulige indgreb i bestemmel-
serne ikke er udtømmende.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-
dende 2003-04, A, L 159, som fremsat, side 5880, at Politikommissionen i
betænkning nr. 1410/2002, som forslaget til politiloven bygger på, bemær-
kede, at kommissionens udkast til politiloven i det væsentlige tilsigtede at
videreføre og præcisere gældende ret på de områder, hvor retsplejelovens §
108 på daværende tidspunkt dannede grundlag for indgreb over for bor-
gerne, og som i vidt omfang var nærmere reguleret ved administrative for-
skrifter. Det fremgår endvidere, at det hverken var hensigten at begrænse el-
ler udvide de eksisterende indgrebsmuligheder. Af retsplejelovens davæ-
rende § 108 fremgik det, at politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred
og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det
fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning
af sådanne. Efter den daværende § 108, stk. 2, kunne der med justitsmini-
sterens samtykke pålægges politiet andre opgaver.
2.1.2. Retsplejelovens kapitel 43 a
Retsplejelovens kapitel § 43 a indeholder en række rettigheder for den, der
er frihedsberøvet uden for strafferetsplejen, når frihedsberøvelsen ikke er
bestemt af en dømmende myndighed, jf. § 468. Det drejer sig bl.a. om ret til
på begæring at få prøvet frihedsberøvelsens lovlighed ved retten, jf. § 469,
stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til retsplejelovens kapitel 43 a,
jf. Folketingstidende 1953-54, A, L 63, som fremsat, side 1515, at reglerne
ved forhandling med Indenrigsministeriet og Socialministeriet er søgt ud-
formet således, at de er anvendelige på prøvelse af enhver administrativt be-
stemt frihedsberøvelse, hvis lovlighed efter grundloven skal kunne prøves
af en dømmende myndighed. I overensstemmelse med grundlovens § 71 fin-
der de foreslåede regler således ikke anvendelse ved frihedsberøvelse inden
for strafferetsplejen.
6
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
Retsplejelovens kapitel 43 a vil bl.a. finde anvendelse i tilfælde, hvor der er
sket frihedsberøvelse efter politiloven. I tilfælde, hvor et indgreb efter poli-
tiloven ikke har karakter af frihedsberøvelse, vil der være den sædvanlige
adgang til at indbringe spørgsmålet om indgrebets lovlighed for domstolene
efter grundlovens § 63.
Politiet ses allerede i dag i visse sager at forelægge spørgsmålet om et ind-
grebs lovlighed for retten, uanset at der efter politiets opfattelse ikke var tale
om frihedsberøvelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor den, der har været
udsat for indgrebet, gør gældende, at der var tale om frihedsberøvelse, hvis
sagens samlede omstændigheder taler for at lade retten tage stilling til
spørgsmålet.
2.1.3. EMRK artikel 5 og Austin-dommen
EMRK artikel 5, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Artikel 5
Stk. 1.
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må
berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstem-
melse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en
kompetent domstol;
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person
for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at
sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person
med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndig-
hed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en for-
brydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hin-
dre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have be-
gået en sådan;
d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med
det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig fri-
hedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myn-
dighed;
e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af
smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholi-
kere, narkomaner eller vagabonder;
f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for
at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en per-
son, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.”
7
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
Det følger således af artikel 5, stk. 1, at en frihedsberøvelse skal have hjem-
mel i national lovgivning, jf. formuleringen ”den ved lov foreskrevne frem-
gangsmåde” og ”lovlig”, og at national lovgivning skal være overholdt i den
konkrete sag. Det er endvidere et krav, at den nationale lovgivning opfylder
de kvalitative krav, der følger af konventionen, herunder kravet om, at rets-
reglerne skal være tilgængelige, at de skal være tilstrækkeligt klare og præ-
cise, og at retstilstanden skal være forudsigelig. De nationale regler skal be-
skytte mod vilkårlige frihedsberøvelser. Det er også et krav, at frihedsberø-
velsen forfølger et af de opregnede formål i artikel 5, litra a-f.
Menneskerettighedsdomstolens Storkammer afsagde den 15. marts 2012
dom i sagen
Austin m.fl. mod Storbritannien.
I sagen traf Domstolen afgø-
relse om, at det ikke udgjorde frihedsberøvelse i EMRK artikel 5’s forstand,
at politiet ved hjælp af afspærringer forhindrede ca. 1.500 demonstranter og
andre tilstedeværende i at forlade en plads i London i ca. 7 timer.
Klagerne i sagen var henholdsvis demonstranter og forbipasserende, som
befandt sig på pladsen Oxford Circus i London under en demonstration. De-
monstrationen udviklede sig til uroligheder, og da en gruppe maskerede de-
monstranter var på vej mod pladsen, traf politiet beslutning om at danne en
kæde rundt om menneskemængden. Der blev flere gange i løbet af dagen ta-
get initiativ til at påbegynde kontrolleret udslusning fra det afspærrede om-
råde, men dette var vanskeligt henset til forholdene på pladsen. Klagerne
var tilbageholdt inden for afspærringen fra omkring klokken 14.20, og ind-
til den blev afviklet omkring klokken 21.30.
Menneskerettighedsdomstolen fandt, at afspærringen efter sin art og udfø-
relse ikke havde udgjort en frihedsberøvende foranstaltning, men havde væ-
ret et nødvendigt tiltag efter omstændighederne. Domstolen understregede,
at politiet må indrømmes et vidt skøn i afvejningen af borgernes ret til at
færdes frit over for foranstaltninger til opretholdelse af den offentlige orden
og sikkerhed. Da politikæden havde udgjort en nødvendig foranstaltning til
forebyggelse af tings- og personskade og ikke blev opretholdt i længere tid,
end det løbende var blevet skønnet nødvendigt, udgjorde den ikke friheds-
berøvelse efter EMRK artikel 5.
2.1.4. Højesterets dom af 7. februar 2018
Højesteret afsagde den 7. februar 2018 dom i sag 116/2017. Sagen vedrørte
politiets indgreb over for et arrangement i forbindelse med en gadefest
8
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
(”Reclaim the Streets”) natten mellem den 17. og 18. oktober 2014. Arran-
gementet udviklede sig undervejs til et opløb. Da opløbet var en realitet, ind-
kapslede og fulgte politiet en større gruppe af opløbsdeltagerne fra Ama-
gertorv i indre by til Nørrebro – et såkaldt optisk følge af ca. 1,5 times va-
righed. Spørgsmålet for Højesteret var, om politiets indgreb var lovligt, her-
under om indgrebet havde karakter af frihedsberøvelse.
Højesteret lagde ved sin bedømmelse til grund, at der i gadefesten deltog et
par hundrede unge mennesker. Forsamlingen havde ikke nogen ledelse, og
politiet havde uden held forsøgt at formå deltagerne til at flytte festen til et
mere egnet sted. En mindre del af de tilstedeværende udøvede hærværk i
form af graffiti og kastede med kanonslag og flasker mv. samt rettede laser-
lys mod politiet, som observerede gadefesten. Deltagerne blev af politiet op-
fordret til at ophøre med at kaste med flasker mv., men uroen eskalerede i
stedet med fare for såvel politiet som andre tilstedeværende og forbipasse-
rende til følge. Idet politiet ville give opløbsformularen i medfør af grund-
lovens § 80, kom der imidlertid et massivt angreb med flasker, dåser og fyr-
værkeri. Politiet reagerede ved at rykke frem og omslutte en større gruppe
personer. Efter en overfladisk visitation i en sluse og ophold på et mindre
område afspærret af politiet blev gruppen ført ud af indre by i et såkaldt op-
tisk følge, hvor de til stadighed var omringet af politifolk. Operationen slut-
tede med, at det optiske følge ophørte på Nørrebro kl. 01.43. Politiet havde
undervejs to gange forsøgt at løsne følget, men havde været nødt til at lukke
dette igen, fordi der straks opstod uroligheder.
Højesteret vurderede, at forløbet fra omslutningen af persongruppen om-
kring Amagertorv til ophøret af det optiske følge på Nørrebro skulle bedøm-
mes som ét samlet indgreb. De tilstedeværende var under hele dette forløb
omsluttet af politifolk og afskåret fra at forlade området eller følget.
Højesteret udtalte i dommen, at politiets indgreb mod gadefesten den 17.-
18. oktober 2014 på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens dom i sa-
gen
Austin m.fl. mod Storbritannien
ikke havde karakter af frihedsberøvelse
efter EMRK. Højesteret lagde herved vægt på, at der var tale om en gade-
fest, som udviklede sig til et opløb med reel risiko for alvorlig skade på per-
soner og bygninger mv., hvis der ikke blev grebet ind over for deltagerne,
samt at indgrebet havde en forholdsvis begrænset intensitet og varighed. Ef-
ter karakteren og varigheden af den begrænsning af bevægelsesfriheden,
som omslutningen og det optiske følge medførte, vurderede Højesteret imid-
lertid, at indgrebet havde karakter af frihedsberøvelse i politilovens for-
9
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
stand. De indstævnte havde herefter krav på prøvelse af frihedsberøvelsens
lovlighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Højesteret vurderede samtidig, at betingelserne i politilovens § 9, stk. 3, for
at frihedsberøve opløbsdeltagerne var opfyldt, hvorfor der var tale om lov-
lig frihedsberøvelse.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af Højesterets dom af 7. februar 2018 må det lægges til grund,
at der er forskel på frihedsberøvelsesbegrebet i henholdsvis politiloven og
EMRK, og at frihedsberøvelsesbegrebet i politiloven har et videre anven-
delsesområde end frihedsberøvelsesbegrebet i EMRK.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.1., følger det af politiloven, at poli-
tiet efter en række nærmere angivne kriterier kan foretage frihedsberøvelse
af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed, ligesom der kan ske friheds-
berøvelse af personer, der er til fare for sig selv eller andre. Frihedsberø-
velse må i alle tilfælde alene ske, når mindre indgribende midler ikke findes
tilstrækkelige.
I praksis ses politiet ikke sjældent at foretage en række forskelligartede dis-
positioner i forbindelse med varetagelsen af politiets opgaver uden for straf-
feretsplejen. Nogle af disse dispositioner vil – i lyset af Højesterets dom af
7. februar 2018 – efter en konkret vurdering kunne anses som frihedsberø-
velse efter politiloven, men ikke dermed nødvendigvis efter EMRK. Det kan
f.eks. dreje sig om situationer, hvor politiet griber ind over for uroligheder i
forbindelse med fodboldkampe eller lignende.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at den ovennævnte forskel på friheds-
berøvelsesbegrebet i henholdsvis politiloven og EMRK er såvel utilsigtet
som uhensigtsmæssig.
Optisk følge er et centralt redskab i politiets indsats for hurtigst og bedst
muligt at gribe ind over for uroligheder og afværge den fare, der udgår her-
fra, herunder ved at flytte de personer, der giver anledning til faren, til et
mere egnet sted. Den hastighed, hvormed offentlige forsamlinger kan ud-
vikle sig til uroligheder, indebærer, at politiet ofte inden for kort tid vil
skulle træffe beslutning om og iværksætte foranstaltninger, der kan afværge
den fare, der udgår fra urolighederne. Således vil politiet ofte i sådanne si-
tuationer inden for kort tid skulle foretage en afvejning af på den ene side
hensynet til borgernes ret til at færdes frit over for på den anden side hensy-
10
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
net til at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge fa-
ren.
Det gælder generelt, at der i tilfælde af frihedsberøvelse påhviler myndig-
hederne en pligt til at sikre dokumentation for forløbet, herunder tilstrække-
lig dokumentation for, hvilke personer der har været frihedsberøvet, således
at der foreligger et relevant grundlag for rettens eventuelle efterfølgende
stillingtagen til frihedsberøvelsens lovlighed. Hvis optisk følge anses som
frihedsberøvelse, vil der således påhvile politiet en pligt til at sikre fornø-
den identifikation og registrering af de enkeltpersoner, der har været en del
af det optiske følge.
Det må antages, at en sådan identifikation og registrering vil indebære, at
indgrebet udstrækkes over (betydeligt) længere tid, end det ellers vil være
tilfældet. Et ellers relativt kortvarigt og hurtigt virkende indgreb i tilfælde
af uroligheder risikerer således at skulle udstrækkes i uforholdsmæssigt lang
tid.
Dette vil samtidig have den potentielle følgevirkning, at politiet i en række
situationer i stedet for at anvende optisk følge vil kunne være nødt til at tage
andre magtmidler i brug for at afværge de konkrete uroligheder. Magtmid-
ler, der sammenlignet med optisk følge, vil være farligere og have større
mulig skadevirkning, f.eks. brug af gas eller lignende. Optisk følge må sam-
menlignet med de mulige alternative indgreb, som politiet kan tage i anven-
delse i tilfælde af uroligheder, således anses som et indgreb af mildere ka-
rakter.
Justitsministeriet foreslår derfor, at det med nærværende lovforslag præci-
seres, at frihedsberøvelsesbegrebet i politiloven skal anses for at være sva-
rende til frihedsberøvelsesbegrebet i EMRK artikel 5. Det foreslås samtidig,
at det tydeliggøres i den almindelige bestemmelse i politilovens § 3 om po-
litiets indgreb, at politiets brug af frihedsberøvelse i medfør af loven, jf.
lovens § 5, stk. 3, § 8, stk. 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4 og § 13, stk.
4, skal begrænses til tilfælde, hvor mindre indgribende midler ikke er til-
strækkelige til at afværge faren. Som følge af den foreslåede ændring af poli-
tilovens § 3, foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens § 5, stk.
3, § 8, stk. 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4 og § 13, stk. 4, for i disse
bestemmelser at understrege sammenhængen med § 3.
Den foreslåede ændring af politiloven vil indskrænke anvendelsesområdet
for det eksisterende frihedsberøvelsesbegreb i politiloven. Politiet vil derfor
11
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
fremover kunne anvende indgreb som optisk følge, uden at dette vil have
karakter af frihedsberøvelse efter politiloven, så længe indgrebet ikke (også)
har karakter af frihedsberøvelse efter EMRK.
En følge af, at visse indgreb – f.eks. optisk følge – efter lovændringen ikke
anses som frihedsberøvelse efter politiloven, vil være, at de betingelser der
efter politiloven knytter sig til politiets brug af frihedsberøvelse ikke finder
anvendelse. Det gælder lovens betingelse om, at frihedsberøvelse alene kan
anvendes om nødvendigt, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstræk-
kelige til at afværge faren. Det gælder også lovens betingelse om, at en fri-
hedsberøvelse skal være så kortvarig og skånsom som muligt og så vidt mu-
ligt ikke må udstrækkes ud over henholdsvis 6 eller 12 timer.
Derudover vil personer, over for hvem et sådant indgreb anvendes, ikke om-
fattes af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admi-
nistrativt bestemt frihedsberøvelse. Justitsministeriet bemærker i den for-
bindelse, at politiet også fremover på begæring vil kunne forelægge spørgs-
målet om indgrebets lovlighed for retten, hvis det gøres gældende, at der har
været tale om frihedsberøvelse, og hvis sagens samlede omstændigheder ta-
ler for indbringelse, jf. ovenfor. På den baggrund vurderes forslaget ikke at
rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 71, stk. 6.
Forslaget indebærer ikke en ændring af, hvornår betingelserne for at fore-
tage frihedsberøvelse efter politiloven er opfyldt, herunder hvornår dette vil
være proportionalt. Hvorvidt betingelserne i en konkret situation for at fo-
retage frihedsberøvelse efter politiloven er opfyldt, skal fortsat vurderes ef-
ter bestemmelserne i lovens § 5, stk. 3, § 8, stk. 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4, §
11, stk. 4, og § 13, stk. 4, og de allerede gældende kriterier for anvendelse
heraf.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
12
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
For så vidt angår administrative konsekvenser for borgerne henvises til af-
snit 2.2. ovenfor.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx] 2018 til den [xx] 2018
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-
det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,
Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben, Dan-
marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben
Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,
Politiforbundet Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-
tut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
13
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
1949131_0014.png
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konse- Lovforslaget
vurderes
kvenser for stat, ikke at medføre økonomi-
kommuner og regio-
ske konsekvenser eller
ner
implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
af betydning.
Administrative kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervs-
livet
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang)
Lovforslaget vurderes
ikke at medføre økono-
miske konsekvenser el-
ler
implementerings-
konsekvenser for det of-
fentlige af betydning.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
For så vidt angår admi-
nistrative konsekvenser
for borgerne henvises til
afsnit 2.2.
Miljømæssige konse- Ingen
Ingen
kvenser
Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
ten
Overimplementering
Ja
Nej
af EU-retlige mini-
X
mumsforpligtelser
(sæt X)
14
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i politilovens § 3 følger det, at politiet uden
for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden lovgivning, alene kan fore-
tage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af bestemmelserne i
lovens kapitel 3.
Med bestemmelsen foreslås det at præcisere, at frihedsberøvelsesbegrebet i
politiloven skal anses for at være svarende til frihedsberøvelsesbegrebet i
EMRK artikel 5. Det foreslås samtidig, at det tydeliggøres allerede i den al-
mindelige bestemmelse om politiets indgreb i politilovens § 3, at politiets
brug af frihedsberøvelse i medfør af politiloven skal begrænses til tilfælde,
hvor mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. og 2.2.
Til nr. 2
Med bestemmelsen foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens §
5, stk. 3, for i denne bestemmelse at understrege sammenhængen med § 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 3
Med bestemmelsen foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens §
8, stk. 4, for i denne bestemmelse at understrege sammenhængen med § 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 4
Med bestemmelsen foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens §
§ 9, stk. 3, for i denne bestemmelse at understrege sammenhængen med § 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 5
Med bestemmelsen foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens §
10, stk. 4, for i denne bestemmelse at understrege sammenhængen med § 3.
15
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 6
Med bestemmelsen foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens §
11, stk. 4, for i denne bestemmelse at understrege sammenhængen med § 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 7
Med bestemmelsen foreslås det at indsætte en henvisning til § 3 i lovens §
13, stk. 4, for i denne bestemmelse at understrege sammenhængen med § 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til § 2
Lovforslagets § 2 fastslår, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse
i Lovtidende.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Efter be-
stemmelsens stk. 1 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anord-
ning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
16
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
1949131_0017.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lovbekendtgørelse nr. 956 af 20.
august 2015, som ændret ved lov
nr. 1722 af 27. december 2016, lov
nr. 671 af 8. juni 2017, lov nr. 131
af 27. februar 2018 og lov nr. 708
af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 3.
Politiet kan uden for de til-
fælde, hvor indgreb er hjemlet i an-
den lovgivning, alene kan foretage
indgreb over for borgerne i det om-
fang, det følger af bestemmelserne
i dette kapitel.
1.
I
§ 3
indsættes som 2. pkt.:
”Frihedsberøvelse med henblik på
afværgelse af fare skal begrænses
til tilfælde, hvor mindre indgri-
bende midler ikke er tilstrække-
lige.”
§ 5. ---
Stk. 2. ---
stk. 3.
Findes mindre indgribende
2.
I
§ 5, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes ef-
midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige ter ”frihedsberøve”: ”, jf. § 3,”.
til at afværge faren, kan politiet om
nødvendigt frihedsberøve den eller
dem, der giver anledning til faren.
Frihedsberøvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt
og må så vidt muligt ikke udstræk-
kes ud over 6 timer.
§ 8. ---
Stk. 2 og 3. ---
17
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
1949131_0018.png
stk. 4.
Findes mindre indgribende
3.
I
§ 8, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes ef-
midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige ter ”frihedsberøve”: ”, jf. § 3,”.
til at afværge faren, kan politiet om
nødvendigt frihedsberøve den eller
dem, der giver anledning til faren.
Frihedsberøvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt
og må så vidt muligt ikke udstræk-
kes ud over 12 timer.
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Findes mindre indgribende
midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige
til at afværge faren, kan politiet om
nødvendigt frihedsberøve den eller
de personer, der giver anledning til
faren. Frihedsberøvelsen skal være
så kortvarig og skånsom som mu-
ligt og må så vidt muligt ikke ud-
strækkes ud over 12 timer.
§ 10. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4.
Findes mindre indgribende
midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstræk-
kelige til at afværge faren for den
syge eller hjælpeløseperson eller
andre eller for den offentlige orden
eller sikkerhed, kan den syge og
hjælpeløse person om nødvendigt
frihedsberøves med henblik på
hjemtransport, lægeundersøgelse
eller overgivelse til andre, der på
forsvarlig måde kan tage sig af den
pågældende.
Frihedsberøvelsen
skal være så kortvarig og skånsom
som muligt.
§ 11. ---
Stk. 2 og 3. ---
4.
I
§ 9, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter ”frihedsberøve”: ”, jf. § 3,”.
5.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter ”frihedsberøves”: ”, jf. § 3,”.
18
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
1949131_0019.png
Stk. 4.
Findes mindre indgribende
midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstræk-
kelige til at afværge faren for den
berusede eller andre eller for den
offentlige orden eller sikkerhed,
kan den berusede om nødvendigt
frihedsberøves med henblik på
hjemtransport, overgivelse til an-
dre, der på forsvarlig måde kan tage
sig af den pågældende, indbringelse
til hospital, forsorgshjem eller lig-
nende eller indsættelse i detention.
Frihedsberøvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt.
§ 13. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4.
Findes mindre indgribende
midler som nævnt i stk. 2 og 3 ikke
tilstrækkelige for at afværge faren
for barnet, kan barnet om nødven-
digt frihedsberøves med henblik på
overgivelse til forældremyndighe-
dens indehaver, de sociale myndig-
heder eller andre, der på forsvarlig
vis er i stand til at tage sig af barnet.
Frihedsberøvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt
og må så vidt muligt ikke udstræk-
kes ud over 6 timer.
6.
I
§ 11, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter ”frihedsberøves”: ”, jf. § 3,”.
7.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter ”frihedsberøves”: ”, jf. § 3,”.
§2
Loven træder i kraft dagen efter of-
fentliggørelse i Lovtidende
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland
19
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (frihedsberøvelse), fra justitsministeren
1949131_0020.png
med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
20