Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1965213_0001.png
Vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale
Udviklingen fra 2007-2017
Af Susanne Clausen og Natalia Bien
Koncern Resocialisering
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Marts 2018
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
1.1.
Læsevejledning .................................................................................................................................. 4
2. Datamateriale og afgrænsning af data .......................................................................................................... 5
3. Rammesætning
–
væsentlige udviklingstræk i Kriminalforsorgen ................................................................ 7
3.1. Udvikling for institutionerne .................................................................................................................. 7
3.2. Udvikling for personalet ......................................................................................................................... 8
3.3. Udvikling for klientellet .......................................................................................................................... 9
3.4 Udviklingstræk opsummeret ................................................................................................................. 12
4. Vold og trusler i fængsler og arresthuse ..................................................................................................... 14
4.1. Udvikling i antal tilfælde af vold og trusler mod personalet ................................................................ 14
4.2. Udviklingen fordelt på kategori og institutionstype ............................................................................. 17
4.3. Udviklingen fordelt på omstændigheder og reaktioner på vold og trusler.......................................... 21
4.4. Udviklingen belyst ved forhold hos offeret .......................................................................................... 25
4.4.1. Omfanget af ofre ........................................................................................................................... 25
4.4.2. Karakteristika ved ofrene .............................................................................................................. 27
4.5. Udviklingen belyst ved forhold hos gerningspersonen ........................................................................ 32
4.5.1. Omfanget af gerningspersoner ..................................................................................................... 32
4.5.2. Karakteristika ved gerningspersonerne......................................................................................... 35
5. Vold og trusler mod andre offentligt ansatte .............................................................................................. 44
6. Opsummering og afsluttende kommentarer .............................................................................................. 46
Ofrene over tid ............................................................................................................................................ 47
Gerningspersonerne over tid ...................................................................................................................... 48
Bilag 1. Datamaterialet i absolutte tal ............................................................................................................. 50
Bilag 2. Oversigt over ændringer af praksis/registrering vedr. vold og trusler eller tiltag af forebyggende
karakter ........................................................................................................................................................... 56
2
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1. Indledning
Vold og trusler mod ansatte i Kriminalforsorgen er i fokus i disse år. Flere episoder med voldsomme overfald
mod fængselsbetjente og en stigning i de registrerede tilfælde af vold og trusler mod personalet har vakt
opsigt i medier og på et politisk niveau. Der er fra politisk hold og fra Kriminalforsorgens side en stærk
interesse i, at vold og trusler mod personalet nedbringes. Flere initiativer er derfor sat i værk i de senere år,
herunder en indskærpelse af nultolerance mod vold og trusler, en bedre registreringspraksis og en
anmeldelsespligt af sager, hvor personalet udsættes for vold og/eller trusler. Derudover indeholder den
nyligt indgåede aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 flere initiativer, der sigter mod at forbedre
trygheden og sikkerheden for ansatte i Kriminalforsorgen.
Forebyggelse af overgreb mod personalet kræver kvalificeret viden om, hvordan volds- og trusselsbilledet
har forandret sig gennem tiden, hvornår og hvordan episoderne opstår og udvikler sig, og hvad der
kendetegner henholdsvis de indsatte, der begår vold og trusler og det personale, der bliver ofre for
overgrebene. I slutningen af 2017 blev der derfor iværksat en større undersøgelse, der netop skal sikre viden
om disse tre hovedtemaer. Dette er den første delundersøgelse, ud af i alt tre, der publiceres om emnet.
Formålet med denne delundersøgelse er at belyse udviklingen
–
og i særdeleshed den stigning
–
der kan
observeres i antallet af tilfælde af vold og trusler mod personalet i perioden 2007
–
2017. Undersøgelsen vil
således beskrive udviklingen for de enkelte typer af volds- og trusselsepisoder, ligesom der ses nærmere på
eventuelle forandringer i, hvem der hhv. bliver udsat og udsætter personalet for vold og trusler. Til dette
formål undersøges forskellige gruppers over- eller underrepræsentation i statistikken over henholdsvis ofre
og gerningspersoner.
I undersøgelsen holdes udviklingen i tilfælde af vold og trusler mod personalet også op imod de forandringer,
Kriminalforsorgen som organisation har gennemgået i de sidste ti år. Derudover vil forekomsten af vold og
trusler mod personalet blive diskuteret i lyset af ændringer i registreringspraksis, som følger af indskærpelsen
af nultolerancen i de senere år.
Det er første gang, at Kriminalforsorgen danner sig et samlet billede af udviklingen i vold og trusler mod
personalet over tid. Denne rapport tjener derfor som et godt udgangspunkt for nærmere undersøgelse af
området. De kommende rapporter vil gå i dybden med den aktuelle situation vedr. vold og trusler mod
Kriminalforsorgens personale. Den næste, der udgives, vil bibringe viden om, hvorfor og hvordan volds- og
trusselsepisoder opstår, hvilke situationer, der udgør en særlig risiko for personalet og hvilke forhold, der kan
forklare, hvorfor nogle episoder eskalerer, mens andre ikke gør. Den sidste rapport vil præsentere en analyse
af risikoprofiler af både ansatte og indsatte. Risikoprofilerne vil basere sig på en sammenligning af oplysninger
om den gruppe, der er registreret som hhv. gerningspersoner og ofre for vold eller trusler og den gruppe, der
ikke har været involveret i volds- eller trusselsepisoder. På den måde vil det være muligt at indkredse, hvilke
faktorer der selvstændigt øger eller mindsker risikoen for, at de ansatte bliver ofre for vold eller trusler og de
indsatte gerningspersoner.
Med den aktuelle rapport samt de to kommende er det håbet, at Kriminalforsorgen får leveret en viden, der
kan bidrage til at forbedre sikkerheden for Kriminalforsorgens personale.
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1.1.
Læsevejledning
Denne rapport består ud over dette første, indledende kapitel af fem forskellige kapitler.
I
kapitel 2
præsenteres det, hvilket datamateriale de forskellige analyser i rapporten, baserer sig på.
Derudover defineres det, hvordan de forskellige analyseenheder tilfælde, handling og episode, bliver anvendt
gennem rapporten.
I kapitel
3
undersøges det, hvordan Kriminalforsorgen har udviklet sig på en række relevante parametre, der
vedrører såvel institutionerne, personalet og klientellet. Kapitlet fungerer som en ramme omkring de
følgende analyser af udviklingen i vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale.
I
kapitel 4
præsenteres de analyser, der er hovedformålet med denne rapport
–
nemlig udviklingen i antallet
af sager om vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale i 2007
–
2017. Kapitlet belyser emnet ud fra
forskellige vinkler herunder blandt andet udviklingen i forskellige typer af overgreb, omfanget af ofre og
gerningspersoner, og hvordan ofrene og gerningspersonerne kan karakteriseres over tid.
I
kapitel 5
fokuseres på tendenser uden for Kriminalforsorgen mere specifikt udviklingen i vold og trusler mod
offentlige ansatte i samfundet generelt.
I
kapitel 6
opsummeres de væsentligste fund fra denne undersøgelse, og der gives nogle afsluttende
bemærkninger omkring den udvikling, der er observeret i vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale
de seneste 10 år.
Generelt skal det bemærkes, at de data, der præsenteres i rapporten, i nogen tilfælde kan afvige fra
tidligere offentliggjorte styringsdata. Dette skyldes for det første, at der kan være forskel på
afgrænsningerne. Det vil sige, hvilke data der inkluderes og ekskluderes i de tabeller og figurer, der
fremstilles. Eksempelvis fokuserer analyserne i denne rapport primært på fængsler og arresthuse, hvorfor
tallene ikke afspejler niveauet af vold og trusler i hele Kriminalforsorgen. Desuden kobles der for første
gang data fra en række forskellige registreringssystemer, herunder Kriminalforsorgens personalesystem,
klientsystem og efterretningssystem. I denne proces sker ligeledes en bearbejdning og afgrænsning af data,
der kan medføre afvigelser i forhold til tidligere offentliggørelser. For det andet er der i rapporten anvendt
nogle nye begreber til at beskrive forekomsten af overgreb; hhv.
episode, hændelse
og
handling,
hvilket
også opdeler og præsenterer oplysningerne på en ny måde.
4
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0005.png
2. Datamateriale og afgrænsning af data
Grunddatasættet består af 5.405 sager, der ifølge registreringen i personalesystemet er begået i perioden fra
1. januar 2007 til 30. juni 2017. Oplysningerne vedr. 2017, der præsenteres i tabeller og figurer i denne
rapport, baserer sig altså på registreringer for det første halve år.
I rapporten er udviklingen fra 2007-2017 overvejende præsenteret i figurer med procentandele for at skabe
bedre overblik og sammenlignelighed over årene. Af bilag 1 fremgår de absolutte tal, som figurerne i
rapporten er baseret på.
Grunddatasættet omfatter samtlige institutionstyper og samtlige hændelsestyper, dvs. vold og trusler mod
personalet, hærværk mod personalets ejendele samt krænkelser mod personalet.
I juni 2016 indførte Kriminalforsorgen et nyt indberetningsmodul til vold og trusler i personalesystemet.
Datamaterialet omfatter således sager fra både det gamle og det nye personalesystem.
1
Datamaterialet er
baseret på selvrapporterede data.
Krænkelser mod personalet blev først muligt at registrere i det nye modul i personalesystemet, dvs. fra juni
2016.
Af tabel 1 fremgår, hvordan sagerne fordeler sig på institutionstype. Som det fremgår af tabellen, har
hovedparten af sagerne fundet sted i fængsler og arresthuse (96 pct.).
Tabel 1. Oversigt over samtlige sager fordelt på institutionstype
Åbne fængsler
Lukkede fængsler
Københavns Fængsler
Arresthuse
Pensioner
KiF afdelinger
DfK, områdekontorer mv.
Udrejsecentre og udlændinge centre
I alt
Antal
1.077
1.391
1.901
801
14
50
5
166
5.405
Procent
19,9
25,7
35,2
14,8
0,3
0,9
0,1
3,1
100
Tabel 2 viser, hvordan de 5.405 sager fordeler sig på type. Hovedparten af sagerne (60 pct.) angår trusler,
mens 29 pct. angår sager, hvor der både er begået vold og trusler. 7 pct. af sagerne angår vold alene. En
ganske lille andel af sagerne angår hærværk mod ansattes private ejendom. Tilbage er 197 sager, svarende
til 3,6 pct., hvor der hverken er begået vold eller trusler mod personalet eller hærværk mod ansattes
ejendele. Hovedparten af disse sager angår krænkelser mod personalet (138 sager), nogle få sager angår
1
Den første sag i det nye modul er registreret d. 27. maj 2016, mens den sidste sag i det gamle modul er registreret d.
23. september 2016. Dette overlap skyldes formentligt, at matriklerne løbende er overgået til at anvende det nye
indberetningsmodul.
5
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0006.png
arbejdsskader (3 sager), mens det i de resterende 56 sager ikke fremgår tydeligt af personalesystemet, hvad
årsagen til indberetningen er.
Tabel 2. Oversigt om samtlige tilfælde fordelt på type
Vold og trusler
Vold
Trusler
Hærværk
Andet og uoplyst
I alt
Antal
1.579
379
3.241
9
197
5.405
Procent
29,2
7,0
60,0
0,2
3,6
100
Som tidligere nævnt bliver krænkelser mod personalet først registeret i det nye indberetningsmodul i
personalesystemet, dvs. fra juni 2016. I perioden juni 2016 og til og med juni 2017 er der indberettet 461
krænkelser mod personalet. I de fleste tilfælde er disse krænkelser sket i sammenhæng med vold og/eller
trusler, og de er således registreret som vold og trusler i tabel 2. For en oversigt, over hvordan de 461
krænkelser fordeler sig på type og over år, henvises til bilag 1.
I kapitel 4 afgrænses datamaterialet, så analysen udelukkende angår sager om
vold, trusler og hærværk, der
er foregået i fængsler, arresthuse samt Københavns Fængsler.
Der er tale om i alt 4.981 sager. Sagerne
o tales so ”tilfælde af vold og trusler od perso alet”,
selvom materialet også omfatter en ganske lille
andel af sager om hærværk mod ansattes ejendele.
Der anvendes tre forskellige analyseenheder i denne rapport. De beskrives i det følgende:
Tilfælde/sag:
Begre er e ’tilfælde’ og ’sag’ a ve des sy o y t i rapporte . Det er
den analyseenhed, der
anvendes i hovedparten af rapporten. Hvert et tilfælde har én ansat som offer. Det betyder dels, at en ansat
kan optræde flere gange i datamaterialet, hvis vedkommende fx har været udsat for vold flere gange inden
for perioden. Hvis en gerningsperson er voldelig overfor to ansatte på samme tidspunkt, vil det blive
registreret som to forskellige tilfælde i personalesystemet, idet der er to forskellige ofre.
Handling:
Et tilfælde eller en sag kan bestå af flere handlinger mod en ansat, fx både en voldshandling og en
trusselshandling. Hvis en personale udsættes for både vold og trusler i samme sag, vil det tælle som én sag
e to ha dli ger. A alysee hede ’ha dli ger’ a ve des i e kelte figurer i rapporte .
Episode:
I rapporten anvendes
også a alysee hede ’episode’. E episode estår af én
gerningspersons
overgreb mod
ét eller flere ofre.
Hvis en gerningsperson fx er voldelig overfor to ansatte på samme tid, er der
således tale om én episode (men to sager).
A alysee hede ’episode’ a ve des ale e til
figurerne vedr.
gerningspersonen.
6
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0007.png
3. Rammesætning
–
væsentlige udviklingstræk i Kriminalforsorgen
I dette kapitel beskrives den generelle udvikling i Kriminalforsorgen i perioden 2007-2016 (2017) på en række
områder, som angår henholdsvis institutioner, personale og klienter. Disse udviklingstræk kan bidrage til at
forklare den udvikling i vold og trusler mod personalet, som præsenteres i kapitel 4.
Tabelfremstillingerne i dette afsnit er baseret på oplysninger fra Kriminalforsorgens årlige
statistikberetninger
2
, hvis andet ikke er anført.
3.1. Udvikling for institutionerne
Tabel 3 viser udviklingen i kapacitet og i belægsprocent i hhv. lukkede og åbne fængsler samt arresthuse i
perioden 2007-2016. Det fremgår af tabellen, at der samlet set er et fald på ca. 500 pladser i perioden. Faldet
er primært sket for pladser i åbent regime
–
her er 400 færre pladser i 2016 end i 2007. For lukket regime i
fængsler er det sket et fald på 80 pladser. Arresthusene har omtrent samme kapacitet i 2016 som i 2007,
men i perioden 2011-2014 var kapaciteten højere end normalt med over 1.800 pladser. I perioden er der
samtidig konverteret åbne pladser til lukkede pladser/arrestpladser, hvilket betyder at de åbne pladser udgør
en mindre andel af den samlede kapacitet. I 2007 udgjorde åbne pladser således 36,1 pct. af kapaciteten.
Denne andel er faldet til 30,6 pct. i 2016.
Hvad angår belægget, viser tabellen en tendens til en øget belægsprocent. Mens belægsprocenten i 2007 var
89 pct. er den steget til 95 pct. i 2016.
3
Belægsprocenten var særlig høj for de åbne fængsler i årene 2012 og
2013.
Tabel 3. Kapacitet og belægsprocent i fængsler og arresthuse
2007 2008 2009 2010 2011
Lukkede pladser
Heraf belægspct.
Andel af samlet
kapacitet
Åbne pladser
Heraf belægspct.
Andel af samlet
kapacitet
Arrestpladser
Heraf belægspct.
Andel af samlet
kapacitet
I alt kapacitet
Heraf belægspct.
980,7
88,8
24,0
1476,8
92,3
36,1
1637,1
86,2
40,0
4094,7
89,0
920,5
89,4
23,6
1376,3
87,7
35,3
1605,4
93,4
41,1
3902,2
90,5
958,2
90,6
23,8
1346,4
91,3
33,5
1714,3
94,3
42,7
4018,9
92,4
943,9
94,4
22,9
1394,9
96,3
33,9
1778,2
97,3
43,2
4117,1
96,3
943,4
96,2
22,8
1370,8
97,4
33,2
1819,7
98,6
44,0
4133,9
97,7
2012
936,8
94,3
22,7
1317,9
99,3
32,0
1868,3
95,9
45,3
4123,0
96,6
2013
909,2
94,3
22,0
1357,5
100,5
32,9
1858,7
96,1
45,1
4125,5
97,1
2014
921,2
95,6
22,9
1297,7
93,5
32,3
1801,6
93,9
44,8
4020,5
94,1
2015
931,3
91,1
24,7
1203,7
89,6
31,9
1641,9
91,0
43,5
3777,0
90,6
2016
898,2
94,5
25,0
1099,0
95,3
30,6
1592,9
95,7
44,7
3590,2
95,3
Tabel 4 viser tilgange af fængselsdomme fra 2007-2016. Her ses, at tilgangen af fængselsdomme og
strafmasse er høj i perioden 2010-2013
–
hvilket stemmer overens med den øgede kapacitet i samme
2
Kriminalforsorgens årlige statistikberetninger:
http://www.kriminalforsorgen.dk/Årlige-statistikberetninger-
7541.aspx
3
Kriminalforsorgens mål er et belæg på 94 pct. (fastlagt 1.1.2013).
7
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0008.png
periode. Tabel 3 og tabel 4 viser således tydeligt, at der i perioden 2010-2013 generelt har været usædvanligt
mange domme, som skulle fuldbyrdes i fængslerne. Fra 2014 og frem falder strafmassen markant og dermed
reduceres kapaciteten i fængsler og arresthuse tilsvarende.
På trods af at der i 2016 er færre domme, som skal fuldbyrdes, end der var i 2007, er strafmassen større i
2016 end i 2007. Det skyldes, at selvom der er færre, som skal afsone en dom i fængsel, er straflængden
steget, så de indsatte skal afsone i længere tid.
Tabel 4. Tilgang i fængselsdomme og strafmasse i måneder
2007
2008
2009
2010
2011
Fængselsdomme
Strafmasse
8.391
57.855
8.423
55.269
9.586
66.558
10.004
70.868
10.671
72.287
2012
10.589
70.576
2013
9.967
73.306
2014
9.107
66.247
2015
7.981
61.842
2016
7.592
60.669
I perioden er anvendelsen af alternativer til fængsel imidlertid også steget. Tabel 5 viser udviklingen i
anvendelse af alternativer til fængsel fra 2007-2016. Tabellen viser, at der er sket en stigning i 1300
samfundstjenestedomme og 1200 iværksættelser af afsoninger med fodlænke i perioden. Det betyder, at
langt flere dømte ikke afsoner i fængsel, men fuldbyrder deres straf ved et alternativ til fængsel.
Tabel 5. Anvendelse af alternativer til fængsel
2007 2008 2009
Samfundstjenestedomme
3256 3528 3669
Fodlænke front-door
4
1103 1175 1694
2010
3884
1898
2011
3736
2164
2012
3719
2419
2013
3618
2499
2014
3648
2872
2015
4365
2813
2016
4581
2319
3.2. Udvikling for personalet
Tabel 6 viser udviklingen i antallet af fuldtidsmedarbejdere i Kriminalforsorgen. Det fremgår af tabellen, at
der er blevet færre uniformerede ansatte (opsynspersonale og værkmestre). Faldet fra 2015 til 2016 kan
delvist forklares af en ændring i ledelses- og organisationsstrukturen i 2016. Denne ændring medførte dog
blot et fald på 95 stillinger (som overgår fra uniformeret personale til
kategorie ’ledelse
og adm.’) og kan
derfor ikke forklare hele faldet.
5
Tabellen viser også, at der er blevet flere i gruppen
’undervisning’,
hvilket
skyldes at der i samme periode er blevet tilført satspuljemidler til fængsler og arresthuse til at ansætte lærere
og uddannelsesvejledere.
Tabel 6. Fuldtidsmedarbejdere fordelt på personalegrupper
2007
2008
2009
2010
2011
Ledelse og adm.
687
695
725
726
744
Opsynspersonale
2722
2599
2644
2672
2646
Værkmestre
454
451
445
440
424
Sundhed
157
160
161
158
161
Forsorg
471
478
502
497
513
4
5
2012
770
2650
421
152
519
2013
767
2612
410
150
517
2014
750
2568
390
135
513
2015
744
2490
369
132
536
2016
830
2372
337
125
524
Iværksatte afsoninger.
Ko
e tarer til kategorie ’Ledelse og ad i istratio ’: I
overtog Kri i alforsorge s IT-afdeling
personale og
opgaver fra det tidligere Integrationsministerium. Det medførte en stigning i antallet af ansatte i ledelse og
administration. I 2015 tilbageførtes personale og opgaver til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Stigningen
i kategorier fra 2015 til 2016 skyldes primært, at ca. 95 uniformerede chefer og ledere, der tidligere indgik som en del
af gruppen uniformeret personale (opsynspersonale og værkmestre), er registreret under ledelse som følge af en ny
ledelses- og organisationsstruktur, der trådte i kraft i 2016.
8
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0009.png
Undervisning
Andet
I alt
122
126
4739
125
125
4632
120
133
4729
127
135
4756
126
150
4765
134
157
4802
145
168
4769
164
114
4634
157
120
4549
148
118
4455
Tabel 7 viser udviklingen i sygefraværet blandt personalet fordelt på de forskellige personalegrupper. Mest
bemærkelsesværdigt er stigningen i sygefraværet blandt opsynspersonalet fra 20 dage i 2015 til 25 dage i
2016.
6
Tabellen viser endvidere et fald i antallet
af sygedage for gruppe ’a det’.
7
Tabel 7. Sygedage pr. fuldtidsmedarbejder, fordelt på personalegruppe
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Ledelse og adm.
13,5
11,3
10,3
12,7
13,3
12,2
Opsynspersonale
22,1
22,5
19,0
19,1
20,5
19,9
Værkmestre
20,4
16,7
16,1
18,8
19,2
17,9
Sundhed
7,4
11,1
7,9
12,1
9,6
9,6
Forsorg
16,9
16,5
16,5
15,7
18,1
17,2
Undervisning
21,4
15,3
15,7
15,8
15,8
16,5
Andet
17,2
16,7
12,6
12,1
14,1
10,6
I alt
19,6
18,9
16,5
17,3
18,4
17,6
2013
10,4
17,7
17,0
10,8
14,5
13,0
12,6
15,6
2014
12,3
18,2
17,7
8,3
13,3
14,1
9,9
16,1
2015
12,3
19,8
18,1
8,7
15,5
16,7
7,4
17,2
2016
13,4
25,3
18,0
7,1
14,3
18,6
6,9
20,1
3.3. Udvikling for klientellet
I det følgende beskrives udviklingen for klientellet i perioden 2007-2016. Tabel 8 omfatter samtlige klienter i
Kriminalforsorgen, mens de øvrige tabeller i afsnittet alene omfatter indsatte i fængsler og arresthuse.
Tabel 8 viser, at det særligt er i de lukkede fængsler og i arresthusene, at der er en høj andel af udlændinge
blandt klientellet. Hvad angår udviklingen ses en stor stigning i andelen af udlændinge i de lukkede fængsler
fra 2007 til 2012, og herefter ses et fald. For arresthusene ses en stigning i hele perioden. I 2007 udgjorde
udlændinge 12 pct. af klienterne i arresthusene, mens de i 2016 udgjorde 27 pct. af klienterne. I 2010
udgjorde udlændinge 26 pct. af klienterne i Københavns Fængsler. Denne andel stiger til 45 pct. i 2013 og
falder derefter lidt igen, så de i 2016 udgjorde 38 pct. af klienterne.
8
Sygefravær o fatter al i delig sygdo og ar ejdsskader. Det etyder, at ’ ar s . sygedag’, ’graviditets eti get
sygdo ’, ’o sorgsdage’ sa t ’ arsels- og adoptio sorlov’ ikke er i kluderet.
7
Andet-gruppen består af personale, som ikke kan grupperes i de øvrige kategorier, fx fængselspræst, frisør,
håndværker, serviceassistent, projektleder mv.
8
Andelen er udlændinge er opgjort på en novemberdag hvert år. Det er således tale om et øjebliksbillede og ikke et
gennemsnit over året. Udlændinge er personer uden dansk cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, dvs.
personer som ikke har bopæl i Danmark. Det kan være turister, asylansøgere eller personer med ulovligt ophold i
landet. Gruppen af ikke-udlændinge, dvs. dem der har tilknytning til Danmark, består af personer med dansk
oprindelse, indvandrere, efterkommere samt personer, der har dansk cpr-nummer, men ikke har haft bopæl i
Danmark.
6
9
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0010.png
Tabel 8. Andel af klienter, som er udlændinge (uden tilknytning til Danmark)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Åbne fængsler
0,4
0,1
0,6
0,9
1,1
0,7
1,1
Lukkede
7,8
9,5
10,6
9,8
10,7
15,3
13,7
fængsler
Arresthuse
12,4
18,2
19,6
16,6
22,2
21,9
21,8
Københavns
-
-
-
25,7
29,4
39,6
45,1
Fængsler
Pensioner
-
-
-
-
-
0,0
0,7
KiF
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
I alt
2,2
3,1
3,4
3,2
4,0
4,4
4,6
2014
1,6
14,7
17,1
27,1
0,7
0,1
4,7
2015
1,9
9,0
22,8
32,8
-
0,2
3,7
2016
1,2
10,2
26,9
37,7
1,2
0,1
4,6
Tabel 9 viser udviklingen i hvor stor en andel af de indsatte i fængsler og arresthuse, der har tilknytning til en
rocker-/bandegruppering.
9
Kriminalforsorgen begyndte at registrere oplysninger om rocker-
/bandetilknytning i 2010. Oplysningerne for 2010-2011 er imidlertid mangelfulde, hvor der kun præsenteres
data for perioden 2012-2016. Som det fremgår af tabellen, er andelen af klienter, som har rocker-
/bandetilknytning, steget i Københavns Fængsler, mens den er faldet i arresthusene i øvrigt.
I 2016 havde 16 pct. af de indsatte i de lukkede fængsler rocker-/bandetilknytning, mens det var 11 pct. af
de indsatte i Københavns Fængsler. Andelen er væsentlig lavere i de åbne fængsler og arresthusene.
Tabel 9. Andel af klienter, som er tilknyttet en rocker-/bandegruppering i fængsler og arresthuse
2012
2013
2014
2015
Åbne fængsler
1,5
1,8
0,9
1,4
Lukkede fængsler
13,6
16,5
14,1
16,0
Arresthuse
6,9
8,7
4,1
4,4
Københavns Fængsler
8,5
9,3
6,0
8,2
I alt
6,6
7,9
5,6
6,6
2016
1,2
15,7
3,7
10,8
6,1
Tabel 10 viser udviklingen i straflængde for dømte, der afsoner i fængsler og arresthuse. Tabellen viser, at
der er færre indsatte, som afsoner en kort dom. Mens det i 2007 var 25 pct. af de dømte, der afsonede en
dom på indtil 6 måneder, er denne andel faldet til 16 pct. i 2016.
9
Oplysninger om rocker-/bandetilknytning er hentet fra Kriminalforsorgens efterretningssystem. Tilknytning til en
rocker-/bandegruppering defineres som personer, der
i efterret i gssyste et er registreret so ’ edle ’ sa t
personer, der er registreret som
’prospect’, ’probationary’, ’hang-around’
og
’koordinerende/ledende’.
Andelen af
klienter med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering er opgjort pr. 1. september de pågældende år.
10
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0011.png
Tabel 10. Straflængde for dømte i fængsler og arresthuse
2007
2008
2009
2010
2011
Til og med 6
24,5
23,2
22,3
20,9
19,4
mdr.
Over 6 til og
15,2
15,5
15,1
13,9
13,6
med 12 mdr.
Over 1 år til og
16,1
19,9
19,7
20,4
20,2
med 2 år
Over 2 år til og
20,5
18,8
21,4
24,0
24,7
med 5 år
Over 5 år til og
14,0
12,4
12,1
11,6
12,7
med 10 år
Over 10 år
6,7
7,1
6,4
6,9
7,0
Forvaring
1,3
1,5
1,4
1,5
1,5
Livstidsdømte
0,8
0,8
0,8
0,8
0,7
I alt
100
100
100
100
100
2012
19,7
13,2
20,1
24,5
12,4
7,6
1,7
0,9
100
2013
21,2
15,4
19,3
21,9
11,3
8,3
1,8
0,9
100
2014
16,7
15,6
19,2
24,8
11,7
9,1
1,9
0,9
100
2015
16,6
13,8
18,7
24,7
13,4
9,7
2,2
1,0
100
2016
15,7
14,2
19,6
23,7
13,3
10,1
2,6
0,9
100
Tabel 11 viser udviklingen i indsættelseskriminalitet for de dømte i fængsler og arresthuse.
10
Af tabellen
fremgår, at der i perioden er færre indsatte, som er dømt for vold (fald fra 23 pct. til 16 pct.), og færre der er
dømt for færdselslovsovertrædelser (fald fra 6 pct. til 3 pct.). Omvendt sker der en stigning i andelen af
indsatte, som er dømt for voldtægt og voldtægtsforsøg, anden personfarlig kriminalitet samt overtrædelse
af straffeloven i øvrigt.
10
Indsættelseskriminaliteten er opgjort på en decemberdag hvert år.
11
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0012.png
Tabel 11. Indsættelseskriminalitet for dømte i fængsler og arresthuse. Fordeling i procent.
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Drab (forsætligt)
7,9
7,7
7,3
8,1
8,2
7,9
7,9
8,6
9,0
Vold i øvrigt
23,1 23,5 22,1 19,7 20,2 19,7 16,3 17,1 16,6
Ildspåsættelse
1,1
1,2
1,1
0,9
1,3
0,8
1,2
1,2
1,3
Anden personfarlig
2,0
2,3
3,2
4,2
4,0
3,6
3,8
4,1
3,8
kriminalitet
Voldtægt, voldtægtsforsøg
2,2
2,5
2,2
1,6
1,8
2,3
2,0
3,6
4,8
Anden
2,5
2,8
2,9
3,3
4,0
3,4
3,4
3,0
3,0
sædelighedskriminalitet
samt incest
Grov narkotikakriminalitet
22,4 19,9 18,0 16,7 18,7 18,9 18,7 21,5 19,3
Lov om euforiserende
3,1
4,1
3,2
4,4
4,2
3,7
4,3
3,6
3,9
stoffer
Røveri
11,2 11,6 13,6 14,5 14,6 13,1 11,4
9,8 10,2
Tyveri og hittegods, hæleri
9,8 10,9 11,5
9,5 10,1 11,7 14,7 13,3 12,2
samt brugstyveri
Anden
3,1
3,1
2,8
2,6
2,4
2,7
3,7
3,7
3,6
berigelseskriminalitet mv.
Hærværk
0,1
-
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
Færdselslovsovertrædelser
6,1
6,6
5,3
5,4
3,5
5,7
5,6
2,7
3,3
Straffeloven i øvrigt
3,2
2,9
3,8
6,0
3,8
3,9
4,7
4,4
5,7
Særlovgivningen i øvrigt
0,9
0,9
2,1
2,1
2,1
2,0
1,8
2,1
1,9
Uoplyst
-
1,0
0,9
0,9
0,8
0,7
0,6
1,1
1,4
I alt
100
100
100
100
100
100
100
100
100
2016
8,6
15,8
0,8
4,1
5,1
3,1
19,9
5,1
9,6
11,8
3,1
0,1
2,7
6,1
2,1
2,0
100
En klientundersøgelse fra 2013, som sammenligner klientellet i fængslerne i hhv. 1999 og 2011, viser
endvidere, at klientellet i perioden er blevet mere socialt belastet. Undersøgelsen peger på, at 2011-
klientellet udmærker sig ved, at andelen af indsatte, som har været anbragt uden for hjemmet i barndom
eller ungdom er steget, at der er blevet flere indsatte, som alene har grundskolen som den højest fuldførte
uddannelse (og færre indsatte som har en erhvervsfaglig uddannelse), samt at der er blevet flere indsatte i
2011, som har været indlagt til psykiatrisk behandling, og som har modtaget behandling for psykiske
lidelser.
11
Denne tendens mod et mere socialt belastet klientel i fængslerne fortsætter formentlig også efter
2011.
3.4 Udviklingstræk opsummeret
Sammenfattende kan det siges, at Kriminalforsorgen i perioden 2007-2016 har været præget af et fald i
kapaciteten (særligt i åbne pladser), men en øget belægsprocent og et hårdere regime, idet andelen af åbne
pladser er blevet mindre. I samme periode er anvendelsen af alternativer til fængsel øget.
Perioden 2010-2013 udmærker sig ved flere fængselsdomme, som skal fuldbyrdes og dermed også en øget
kapacitet og belægsprocent.
11
Clausen, Susanne (2013):
Fængsler ta’r stadig de sidste.
Direktoratet for Kriminalforsorgen, København.
12
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
Der er i perioden sket en reduktion i antallet af uniformerede personaler, og sygefraværet blandt det
uniformerede personale er samtidig steget kraftigt fra 2015 til 2016.
Klientellet i fængsler og arresthuse har i perioden ændret sig ved, at andelen af udlændinge er steget. Der
ses en tendens til lidt flere indsatte med rocker/bande-tilknytning i Københavns Fængsler, men færre i de
øvrige arresthuse. Der er blevet færre klienter, som afsoner korte domme og færre, som afsoner domme for
vold og færdselsovertrædelser. Endelig er der en tendens til, at klientellet er blevet mere belastet socialt.
Disse tre udviklingstræk
–
færre kortidsdømte, færre dømte for vold og færdselsovertrædelser samt et mere
socialt belastet klientel - hænger sammen med en større anvendelse af alternativer som samfundstjeneste
og fodlænke, idet det netop særligt er lovovertrædere med korte domme, som er dømt for vold og
færdselslovsovertrædelser, og som er velfungerende, der kommer i betragtning til alternativerne. Denne
udvikling betyder således omvendt, at koncentrationen af indsatte, der er socialt og kriminelt belastede,
bliver større i fængslerne og arresthusene.
13
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0014.png
4. Vold og trusler i fængsler og arresthuse
I dette kapitel analyseres udviklingen i vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse fra 2007 til
2017
12
. Først undersøges udviklingen i antallet af tilfælde af vold og trusler mod personalet, hvilken type
handlinger der bliver begået, og på hvilke institutionstyper de foregår over tid. Dernæst belyses udviklingen
i, hvem der hhv. er ofre og gerningspersoner i sagerne om vold og trusler igennem perioden.
4.1. Udvikling i antal tilfælde af vold og trusler mod personalet
Figur 1 viser udviklingen i antal tilfælde af vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse i perioden
2007-2017. Som det fremgår af figuren, er der i den første perioden en stigende tendens, herefter et fald i
2011 og derefter en stigende tendens igen. I det første halvår af 2017 var der 429 tilfælde af vold og trusler
mod personalet. I figuren er antal tilfælde fremskrevet for 2017, så det forudsættes, at der er lige så mange
sager i sidste halvdel af 2017 som i første halvdel af 2017 (lys sølje). Det vil i så fald betyde, at der i 2017 i alt
er 858 sager om vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthus
–
det højeste antal i perioden.
Figur 1. Udvikling i antal tilfælde af vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse fordelt på år.
Absolutte tal.
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
333
380
477
478
324
355
429
542
495
739
429
429
I figur 2 er det forsøgt at gøre tallene mere sammenlignelige over tid ved at tage højde for, at der er blevet
færre indsatte i landets fængsler og arresthuse i perioden. I figur 2 er antallet af tilfælde om vold og trusler
således opgjort som en rate per 100 indsatte i belæg. Antallet af sager for 2017 er i figur 2 ligeledes
fremskrevet, så det forudsættes, at der er lige så mange sager i sidste halvdel af 2017 som i første halvdel af
2017.
Figur 2 viser, at i et givent fængsel eller arresthus med et belæg på 100 indsatte, var der 25 tilfælde af vold
eller trusler på årsbasis i 2017, mens antallet i 2011 blot var 8 tilfælde. Det betyder, at der er sket en
12
Rapportens analyser vedr. 2017 baserer sig alene på registreringer for det første halve år.
14
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0015.png
tredobling i det registrerede antal sager om vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse i
perioden. Stigningen har været særligt markant i 2016 og 2017.
Figur 2. Udvikling i antal tilfælde af vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse fordelt på år
30
25
20
15
10
5
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Tilfælde pr. 100 i belæg
Mest bemærkelsesværdigt ved den udvikling, som præsenteres i figur 1 og figur 2 er den stigning, som foregår
i 2016 og 2017. I det følgende peges på nogle af de tiltag eller hændelser i Kriminalforsorgens organisation,
som kan bidrage til at forklare stigningen i vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale
13
:
2015: Direktoratet iværksætter et projekt, som har til formål at nedbringe antallet af volds- og
trusselsepisoder mod kriminalforsorgens personale. I forbindelse med projektet bliver der ansat en
projektleder (HR-konsulent), ligesom der bliver nedsat et underpartnerskab, som skal arbejde med
området, og målsætningen om at nedbringe vold og trusler mod personalet bliver inkluderet i
direktoratets mål og resultatplaner. Disse tiltag må med tiden forventes at medføre færre sager om vold
og trusler mod personalet. Omvendt kan det øgede fokus også på kort sigt medføre, at der
registreres
flere sager.
D. 1. november 2015: Der bliver oprettet fokusafdelinger på to lukkede fængsler for særligt aggressive
og konfrontationssøgende indsatte. Formålet med fokusafdelingerne har været, at Kriminalforsorgen
skulle blive bedre til at håndtere denne gruppe indsatte ved at lade dem afsone under et særligt
restriktivt regime. Der er dog ingen dokumentation for, at fokusafdelingerne har mindsket problemet
med, at nogle indsatte er særligt konfrontationssøgende over for personalet.
D. 1. juni 2016: Der bliver indført et nyt modul til indberetning af vold og trusler i personalesystemet, og
i den forbindelse bliver det indskærpet, at der i Kriminalforsorgen er nultolerance over for vold og trusler
Af bilag 2 fremgår en mere detaljeret oversigt over praksisændringer mv. i perioden 2007-2017.
13
15
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
mod personalet og indsatte imellem
–
dvs. at samtlige tilfælde skal indberettes. Dette må forventes at
medføre flere
registrerede
sager om vold og trusler.
I perioden 2015-2016 bliver fængselsbetjente i fire tilfælde udsat for alvorlige overfald i deres fritid eller
på vej til/fra arbejde, mens 17 fængselsbetjente modtager anonyme trusler i deres private postkasse
med henvisning til et af disse overfald. Se mere detaljeret om sagerne nedenfor. Det, at overgrebene
rykkes ud fra fængslerne og arresthusene og ind i fængselsbetjenes fritid, kan potentielt påvirke
relationen mellem indsatte og ansatte og ligeledes yderligere skærpe fokus på, at alle sager om vold og
trusler skal registreres i personalesystemet.
d. 18. juni 2015 bliver en fængselsbetjent overfaldet og stukket med kniv, da han er på vej hjem fra
arbejde.
d. 22. marts 2016 følger gerningsmænd efter en fængselsbetjent på vej hjem fra arbejde og stikker
ham med kniv foran sit hjem.
d. 12. juli 2016 bliver en fængselsbetjent skudt i benet foran Nyborg Fængsel på vej til arbejde. I løbet
af sommeren 2016 modtager 17 fængselsbetjente fra Nyborg fængsel anonyme trusler i deres
postkasse, som omtaler skudepisoden d. 12. juli 2016.
d. 5. september 2016 bliver en fængselsbetjent overfaldet i sin bil, mens han holder foran sine børns
dagsinstitution.
Nyheder o ’sikkerhed i fritide ’ og Kri i alforsorge s tiltag so ko sekve s af overfald på etje te i
fritiden lægges på intranettet hhv. d. 11. august 2016, d. 22. august 2016 og den 9. november 2016.
1. august 2016: Der bliver iværksat en styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler og arresthuse,
hvilket medfører flere visitationer og kontrol af de indsatte i dagligdagen. Dette kan have medvirket til
et øget konfliktniveau i fængsler og arresthuse og dermed en øget risiko for vold og trusler mod
personalet.
1. april 2017: Kriminalforsorgen indfører rygeforbud i samtlige fængsler og arresthuse. Dette kan have
medvirket til et øget konfliktniveau i fængsler og arresthuse og dermed en øget risiko for vold og trusler
mod personalet.
I figur 3 kigges nærmere på de tilfælde af vold og trusler, som er foregået i 2015 og 2016 samt første halvdel
af 2017. Denne periode er interessant, da der sættes et stort fokus på at forebygge (og registrere) vold og
trusler mod Kriminalforsorgens personale.
I figuren er nogle af de ovennævnte tiltag/begivenheder afbildet. Det er generelt vanskeligt på denne
baggrund at forklare udviklingen i 2016 og 2017. Der ses således flere udsving i perioden, som ikke
umiddelbart kan forklares, men som må anses for almindelige periodiske udsving eller skyldes andre forhold
end de angivne. Det er dog tydeligt at se, at det gennemsnitlige niveau af registrerede volds- og
trusselshændelser stiger henover perioden.
16
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0017.png
Figur 3. Antal tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på måned. Absolutte tal.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
88
75
64
50
43 41
42
53
46
35 37 37 36
45
30
43
33
51
60
49
60
80
60
76
63
61 61
85
85
74
maj-15
jul-15
aug-15
okt-15
jul-16
aug-16
feb-16
okt-16
feb-15
maj-16
feb-17
maj-17
jun-15
jun-16
mar-16
mar-15
mar-17
sep-15
nov-15
sep-16
nov-16
dec-16
apr-15
apr-16
dec-15
Fokusafd.
Nyt modul +
Nultolerence
Styrket indsats
mod mobiltlf.
Rygeforbud
4.2. Udviklingen fordelt på kategori og institutionstype
De 4.981 sager med vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse, som er registreret i
personalesystemet, fordeler sig på følgende fire kategorier, som er gensidigt udelukkende: vold og trusler,
vold alene, trusler alene samt hærværk mod personalets ejendom.
I figur 4 er sagerne fordelt på kategori og perioden 2007-2017. Som det fremgår af figuren, udgør truslerne
langt den største andel af sagerne i alle årene. Hvor stor en andel, truslerne udgør af de registrerede sager,
varierer dog mellem 55 pct. (i 2010) og 76 pct. (i 2017).
Figur 4. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på kategori. Udvikling i relativ fordeling 2007-
2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Hærværk
Trusler
Vold
Vold og trusler
17
apr-17
jun-17
jan-15
jan-16
jan-17
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0018.png
I figur 5-7 er analyseenheden
handlinger
og ikke sager. En sag kan bestå af flere handlinger. Fx kan en ansat
blive udsat for både vold og trusler i samme sag
–
dette vil tælle som én sag, men to handlinger. Derfor
overstiger antallet af handlinger i de følgende tre figurer de 4.981 sager, som er fremstillet i eksempelvis figur
4.
I hele perioden fra januar 2007 til juni 2017 er der forekommet 1.851 handlinger med fysisk vold, 4.653
handlinger med trusler samt 272 handlinger med hærværk mod personalets ejendele. Fordelingen af disse
handlinger over årene fremgår af figur 5. I figur 5 er antallet af handlinger i 2017 fremskrevet, så det
forudsættes, at der er forekommet ligeså mange handlinger (dvs. vold, trusler og hærværk) i anden halvdel
af 2017 som i første halvdel af 2017.
Figuren viser, at antallet af trusler langt overstiger antallet af volds- og hærværkshandlinger i alle årene.
Ligeledes ses af figuren, at der sker en kraftig stigning i antallet af trusler i 2016 og 2017. Der er langt mindre
udsving, hvad angår vold mod personalet. Her ses eksempelvis en stigning fra 2015 til 2016, men derefter et
fald igen i 2017.
Figur 5. Handlinger med vold, trusler og hærværk fordelt på år. Absolutte tal.
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Vold
Trusler
Hærværk
Figur 6 omfatter alene de handlinger, der er registreret som vold. Her skelnes mellem to typer af vold,
henholdsvis vold og forsøg på vold. Figuren belyser fordelingen mellem vold og forsøg på vold over tid.
Figuren viser lidt variation over årene. I 2008-2010 var der en næsten ligelig fordeling af handlinger med vold
og forsøg på vold, men siden da har der været en overvægt af voldshandlinger. I 2016 udgjorde vold 69 pct.
af handlingerne, mens andelen var 74 pct. i 2017.
18
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0019.png
Figur 6. Handlinger med vold fordelt på type. Udvikling i relativ fordeling.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Vold mod legeme
Forsøg på vold mod legeme
Figur 7 omfatter de handlinger, der er registreret som trusler. Der registreres fem forskellige typer af trusler.
Figuren viser fordelingen af de fem typer af trusler i hele perioden. I årene 2007-2011 udgør verbale trusler
en stor andel af truslerne, henholdsvis 51 pct. i 2007, 59 pct. i 2008, 55 pct. i 2009, 54 pct. i 2010 og 48 pct. i
2011. Herefter falder andelen af verbale trusler, mens andelen af trusler på livet stiger. I 2013 udgør andelen
af trusler på livet 57 pct. af trusselshandlingerne. Fra 2014 falder andelen af trusler på livet igen, mens verbale
trusler omvendt stiger. Med indførelsen af det nye indberetningsmodul i personalesystemet i 2016 tilføjes
endnu en trusselskategori
’a det’.
Figur 7. Handlinger med trusler fordelt på type. Udvikling i relativ fordeling.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Andet
Trusler på livet
Verbale trusler
Trusler mod pårørende
Non-verbale trusler
Figur 8 viser andelen af vold og trusler fordelt på institutionstype og på år. Analyseenheden er igen
tilfælde
og ikke handlinger. Som det ses af figuren, er der lidt variation over årene. For en del af årene er det dog på
Københavns Fængsler (KF), at den største andel af vold og trusler finder sted. Det mest atypiske år er 2011,
hvor en lille andel af alle tilfælde af vold og trusler fandt sted i arresthuse, mens en forholdsvis stor andel
fandt sted i åbne fængsler.
19
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0020.png
Figur 8. Tilfælde af vold og trusler mod personale fordelt på institutionstype. Udvikling i relativ fordeling
2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
KF
Lukkede fængsler
Åbne fængsler
Arresthuse
2015
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2007
I figur 9 er andelen af tilfælde i de forskellige institutionstyper sat i forhold til, hvor stor en andel af personalet
på fængsler og arresthuse, der er ansat på samme institutionstype. Herved illustreres, om personalet på de
forskellige typer af institutioner er over- eller underrepræsenteret i volds- og trusselsstatistikken. Over- eller
underrepræsentationen er med andre ord et mål for, om personalet på en given institutionstype figurerer
som ofre i større eller mindre grad, end det kan forventes ud fra, hvor stor en andel de udgør af
personalestaben generelt.
Ligger niveauet
på 1
betyder det, at personalet på den givne institutionstype er ofre i samme andel af volds-
og trusselshændelserne, som de udgør af den samlede personalestab i fængsler og arresthuse
–
og altså
derved hverken er over- eller underrepræsenteret i statistikken.
Hvis niveauet er
over 1,
er personalet ofre i en større andel af sagerne, end de udgør af det samlede antal
ansatte, hvorved de er
overrepræsenteret
i statistikken.
Og endelig betyder en andel
under 1,
at personalet på den givne institutionstype er
underrepræsenteret.
Figur 9 viser, at personalet i Københavns Fængsler (KF) igennem hele perioden er overrepræsenteret
–
de er
altså med andre ord ofre i en større andel sager, end de udgør af det samlede antal ansatte i fængsler og
arresthuse. I 2017 udgør personalet på Københavns Fængsler fx omkring 20 pct. af den samlede
personalestab i fængsler og arresthuse, mens de er ofre i omkring 40 pct. af alle volds- og
trusselshændelserne dette år. For de øvrige arresthuse ses siden 2012 en let stigende tendens i forhold til
personalets udsathed. Personalet i åbne og lukkede fængsler er stort set i hele perioden underrepræsenteret
i forhold til sager om vold og trusler.
20
2016
2017
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0021.png
Figur 9. Personalets over- og underrepræsentation fordelt på institutionstype.
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
KF
Lukkede fængsler
Åbne fængsler
Arresthuse
4.3. Udviklingen fordelt på omstændigheder og reaktioner på vold og trusler
Tabel 12 viser andelen af sager i perioden 2007-2017 fordelt på omstændigheder omkring de enkelte tilfælde.
Som de øvrige tabeller og figurer i dette kapitel, baserer oplysningerne for 2017 sig alene på det første halvår.
Tabellen afspejler også de ændringer af svarkategorier, der sker i forbindelse med indførelsen af det nye
indberetningsmodul i personalesystemet i 2016. Disse betyder,
at der tilføjes fe
ye kategorier ’flyt i g til
a de lokalitet’, ’i ti ideri g af perso ale’, ’visitatio – u dersøgelse’, ’u dvigelse’ og ’uoplyst’ , e s fire
svarkategorier udgår
’ agt’, ’psykisk usta ilitet/lidelse’, ’påvirk i g af rus idler’, og ’u dersøgelse’ .
Oplysningerne vedrørende perioden 2007-2015 stammer således fra det gamle modul, mens oplysninger
vedrørende 2017 stammer fra det nye modul. Oplysninger vedrørende 2016 stammer delvis fra det gamle og
delvis fra det nye modul. De to forskellige datagrundlag gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen over
tid.
14
Tabel 12 viser, at en stor andel af sagerne til og med 2015 blev
registreret u der ’a det’ elle
-41 pct.).
Der er imidlertid også en del tilfælde, hvor omstændigheden i forbindelse med vold og trusler er registreret
u der ’afslagssituatio ’ og ’ agt’. Fra
sker der e stig i g i a dele af tilfælde,
hvor omstændigheden
er a givet til ’psykisk
ustabilitet/lidelse’.
I
6 udgår so tidligere æv t ogle svar uligheder, da det ye
registreringsmodul indføres. Det gælder fx, hvorvidt klienten var psykisk ustabil, og om klienten var påvirket
af rusmidler. Denne oplysning overgår i stedet til et selvstændigt spørgsmål i det nye modul. Bilag 1
indeholder en tabel om oplysninger om indsattes tilstand, som det er registreret i det nye modul.
For 2017 er omstændighederne kun opgjort ud fra registreringer i det nye modul, og det viser derfor volds-
og trusselshændelserne fordelt på de nye svarkategorier.
’Afslagssituatio er’ teg er sig for p t. af sager e,
14
Kategorierne i det gamle modul er: Afslagssituation, Andet, Indblanding i konflikt, Magt, Psykisk ustabilitet/lidelse,
Påvirkning af rusmidler og Undersøgelse. Kategorier i det nye modul er Afslagssituation, Andet, Indblanding i konflikt,
Flytning til anden lokalitet, Intimidering af personalet, Undvigelse, Visitation
–
undersøgelse og Uoplyst.
21
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0022.png
e s ’flyt i g til a de lokalitet’ er a givet i
23 pct. af sagerne. Endvidere ses,
at a dele af ’a det’ falder til
14 pct. Kategorierne i det nye modul synes således at være mere dækkende i forhold til at kunne angive
omstændighederne ved sagerne.
For oplysninger i absolutte tal henvises til bilag 1.
Tabel 12. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på omstændighed. Udvikling i procentfordeling
for 2007-2017.
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Afslagssituation
Andet
Indblanding i konflikt
Flugtforsøg/
Undvigelse
Undersøgelse/
Visitation - undersøgelse
Magt
Psykisk ustabilitet/lidelse
Påvirkning af rusmidler
Flytning til anden lokalitet
Intimidering af personalet
Uoplyst
I alt
19
40
4
2
8
13
8
7
-
-
-
100
15
38
3
2
7
22
9
6
-
-
-
100
14
39
8
2
11
16
8
3
-
-
-
100
18
37
10
3
8
12
9
3
-
-
-
100
15
38
10
2
12
11
9
4
-
-
-
100
25
33
8
1
7
6
19
2
-
-
-
100
23
40
6
1
6
12
11
2
-
-
-
100
22
36
5
2
4
9
16
7
-
-
-
100
21
41
4
1
7
8
17
2
-
-
-
100
17
43
7
0
10
2
3
2
11
2
2
100
30
14
6
1
12
-
-
-
23
11
2
100
Figur 10 belyser udviklingen over tid i forhold til, om personalet udsættes for vold og trusler i tjenestetiden
eller i fritiden. Der er tale om små variationer over årene, hvor det generelt forholder sig sådan, at næsten
alle tilfælde foregår i tjenestetiden. I 2016 ses dog
–
sammenlignet med andre år - markant flere sager, som
foregik i personalet fritid. I 2016 udgør volds- og trusselssager, der udspillede sig i fritiden, omtrent 5 pct. af
alle sager, mens andelen i de andre år er mellem 0,5 pct. og 2,7 pct.
22
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0023.png
Figur 10. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om det er sket i tjenestetid. Udvikling i relativ
fordeling
2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nej
Ja
Figur 11 viser udviklingen over tid i forhold til, om gerningspersonen er kendt eller ej i sagerne om vold og
trusler. At gerningspersonen ikke er kendt, kan fx skyldes, at truslen er en skriftlig trussel, hvor afsenderen
ikke giver sig til kende.
I langt de fleste sager i hele perioden er gerningsmanden kendt. Der ses dog også i 2016 og i 2017 en stigning
i andelen af sager, hvor gerningsmanden er ukendt, hvor denne typer sager udgør henholdsvis 8 pct. og 7
pct. af alle sager.
Figur 11. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om gerningsperson er kendt. Udvikling i
relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nej
Ja
Figur 12 viser anmeldelsesfrekvensen til politiet over tid. Hvor det i perioden 2007-2014 var ca. halvdelen af
sagerne, som blev anmeldt til politiet, stiger denne andel markant i 2015, hvor 89 pct. af alle sager anmeldes.
Anmeldelsesfrekvensen er ligeledes høj i 2016 og i 2017, hvor 86 pct. af alle sager anmeldes. Denne stigning
23
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0024.png
er formentligt en direkte konsekvens af, at nultolerancen over for vold og trusler mod personalet blev
indskærpet herunder anmeldelsespligten, hvis der er formodning om strafbare forhold.
Figur 12. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om sagen er anmeldt til politiet. Udvikling i
relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nej
Ja
Figur 13 viser udviklingen i forhold til, om der i personalesystemet er registreret tilskadekomst hos offeret.
Som det fremgår af figuren, er der små variationer over årene, men i alle årene er der i langt hovedparten af
sagerne ikke registreret tilskadekomst hos offeret.
Figur 13. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om der er registreret tilskadekomst hos
offeret. Udvikling i relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Nej
Ja
24
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0025.png
4.4. Udviklingen belyst ved forhold hos offeret
I det følgende belyses ofrene for vold og trusler i Kriminalforsorgen. Først undersøges det, hvor mange af
Kriminalforsorgens ansatte der udsættes for vold eller trusler, hvorefter karakteristika hos ofrene beskrives.
4.4.1. Omfanget af ofre
Som tidligere nævnt er der registreret 4.981 sager med vold og trusler mod personalet i
undersøgelsesperioden. Nogle ansatte kan imidlertid have været udsat for vold og trusler mere end én gang
inden for samme år. Figur 14 viser, hvor mange unikke ansatte, der er udsat hvert år. I år 2007 var det 256
forskellige ansatte, som var udsat for vold og trusler, mens det i 2016 var 520 forskellige ansatte. I første
halvår af 2017 var 325 forskellige ansatte udsat for vold og trusler.
15
Figur 14. Unikke ofre fordelt på år
600
500
400
300
520
200
100
0
2007
2008
256
299
349
354
258
270
343
390
339
325
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1. halvår
2017
Figur 15 viser, hvor stor en procentdel af de ansatte, der hvert år bliver udsat for et overgreb.
16
Andelen er
beregnet ved at sammenholde antallet af unikke ofre det givne år med antallet af unikke personer, der har
været ansat samme år. Der er ikke taget højde for, hvor længe en person har været ansat; alle der i perioden
har haft arbejde på et fængsel eller i et arresthus, uanset om det kun er én måned eller hele det givne år,
tæller med som potentielle ofre. Forandringer i perioden i forhold til antallet af nyansættelser samt
personalets ansættelseslængde vil derfor kunne påvirke de konkrete procentandele, der fremgår af figuren.
Udviklingstendensen er dog tydelig: Efter et mærkbart fald i andelen af ansatte, der er registreret som ofre
for et overgreb fra 2010-2011, ses en markant stigning fra 2012-2016. Stigningen er særligt iøjefaldende fra
2015-2016, hvor andelen af de ansatte, der er anført som ofre, øges fra 9 pct. til 15 pct. Figuren viser desuden,
at stigningen hovedsageligt skyldes, at flere af de ansatte registreres som ofre for trusler. Der ses også en
15
Det er ikke muligt at fremskrive dette antal for 2. halvår 2017, da det ikke kan vurderes, om det er de ansatte, som
allerede har været udsat for vold og trusler i 1. halvår, der igen bliver ofre, eller om det er andre ansatte, der bliver
udsat.
16
Det er ikke muligt at beregne en andel for 2017, da der aktuelt kun er data for første halvår til rådighed. Disse data
kan ikke fremskrives, da hverken antallet af unikke ofre eller antallet af unikke ansatte kendes for andet halvår af
2017.
25
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0026.png
mindre stigning i hvor stor en andel af de ansatte, der har været udsat for vold, men denne er langt mindre
markant.
17
Figur 15. Andelen af ansatte der har været udsat for vold eller trusler fordelt på år
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Overgreb uanset type
Trusler
Vold
Tabel 13 viser, hvor mange gange de ansatte, der
har
været udsat for vold eller trusler, i gennemsnit bliver
udsat årligt. Det er væsentligt at holde sig for øje, at gennemsnittet ikke viser udsatheden for samtlige ansatte
i Kriminalforsorgen, da det kun er den gruppe, der ifølge oplysninger i personalesystemet har været udsat
for vold eller trusler, som indgår i beregningerne. Af tabellen fremgår det, at der ikke kan identificeres nogen
væsentlige udviklingstendenser over årene. De ansatte, der er ofre, udsættes i gennemsnit mellem 1,3 og 1,5
gange om året. Opsummeret ser det altså ud til, at det er en stigende andel af de ansatte, der registreres
som ofre for vold eller trusler fra de indsatte, men at den gruppe, der bliver ofre, gennemsnitligt set ikke
udsættes oftere end tidligere.
Tabel 13. Tilfælde pr. offer fordelt på år
År
Min.
Max.
1
5
2007
1
6
2008
1
10
2009
1
6
2010
1
5
2011
1
8
2012
1
7
2013
1
8
2014
1
6
2015
1
9
2016
1
8
2017
Gnms.
1,3
1,3
1,4
1,4
1,3
1,3
1,3
1,4
1,5
1,4
1,3
17
En ansat, der både har været offer for trusler og for vold inden for samme år (i to forskellige hændelser), vil både
figurere i
kategorie ’Trusler’ og i kategorie ’Vold’,
men kun én gang i kategorie
’Overgre ua set type’. A dele e i
de to kategorier ’Trusler’ og ’Vold’ overstiger derfor a dele i ’Overgre ua set type’.
26
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0027.png
4.4.2. Karakteristika ved ofrene
Figur 16 viser de 4.981 sager med vold og trusler i perioden 2007-2017 fordelt på ofrenes profession. Det ses
af figuren, at langt hovedparten (85-90 pct.) af volden og truslerne i hele perioden er rettet mod
fængselsbetjentene.
Figur 16. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på profession. Udvikling i relativ fordeling 2007-
2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Fængselsbetjent
Leder
Værkmester
Andet
Socialrådgiver, forsorgsassistent
mv.
Lærer, vejleder,
uddannelseskonsulent mv.
Sundhedsfagligt personale
Figur 17 illustrerer, hvorvidt de forskellige personalegrupper er over- eller underrepræsenteret i volds- og
trusselsstatistikken. Som det fremgår, er fængselsbetjente den eneste gruppe, der er overrepræsenteret
–
dvs. som er udsat for en større andel af volds- og trusselshændelserne, end de udgør af den samlede
personalestab i fængsler og arresthuse. Hvor fængselsbetjentene i gennemsnit udgør ca. 55 pct. af
personalet, angår 85-90 pct. af sagerne om vold og trusler denne personalegruppe. Det skal hertil bemærkes,
at fængselsbetjente har langt mere kontakt med de indsatte end nogle af de øvrige personalegrupper, hvilket
er en faktor, der i sig selv må formodes at øge deres udsathed for overgreb.
27
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0028.png
Figur 17. Personalets over- og underrepræsentation fordelt på profession.
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Sundhedsfagligt personale
Lærer, vejleder,
uddannelseskonsulent mv.
Socialrådgiver, forsorgsassistent
mv.
Andet
Fængselsbetjent
Værkmester
Leder
Figur 18 viser vold og trusler fordelt på køn og på år. Figuren viser lidt variation over årene med hensyn til,
hvor stor en andel af sagerne der har et kvindeligt offer, men i alle årene er det imidlertid mænd, som oftest
er genstand for volden og truslerne.
Figur 18. Tilfælde af vold og trusler fordelt på offerets køn. Udvikling i relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kvinde
Mand
Af figur 19 fremgår det, hvorvidt hhv. mandlige og kvindelige ansatte er over- eller underrepræsenteret i
offerstatistikken. Figuren viser, at mandlige ansatte igennem hele perioden er overrepræsenteret, idet de er
ofre i en større andel af sagerne, end de udgør af den samlede personalestab i fængsler og arresthuse.
28
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0029.png
Figur 19. Personalets over- og underrepræsentation fordelt på køn.
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Mand
Kvinde
Figur 20 viser vold og trusler mod personalet i perioden 2007-2017 fordelt på offerets alder. Af figuren ses
en tendens til, at offerets alder stiger over årene. De 40-49 årige udgør fx en gradvist større andel i sagerne
om vold og trusler, mens aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år gradvist udgør en mindre andel af sagerne.
Det betyder også, at gennemsnitsalderen hos offeret stiger fra 35 år i 2007 til 41 år i 2017.
Figur 20. Tilfælde af vold og trusler mod personale fordelt på offerets alder. Udvikling i relativ fordeling
2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
60 år+
50-59 år
40-49 år
30-39 år
20-29 år
I figur 21 fremgår de forskellige aldersgruppers over- eller underrepræsentation i volds- og
trusselsstatistikken. Figuren viser, at selvom offerets gennemsnitsalder stiger betragteligt i perioden 2007-
29
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0030.png
2017 (jf. figur 20), er det fortsat de yngre ansatte (20-39 årige), der er overrepræsenteret i statistikken, mens
underrepræsentationen er størst for de ældste aldersgrupper. Udsatheden blandt de 40-49 årige ser dog ud
til at øges lidt i perioden, og for første gang ses en mindre overrepræsentation af denne gruppe i 2017.
Dét at offerets gennemsnitsalder er stigende afspejles altså til en vis grad i figur 21, men udviklingen er også
et udtryk for, at de ansatte generelt bliver ældre.
Figur 21. Personalets over- og underrepræsentation fordelt på alder.
2,5
2
20-29 år
1,5
30-39 år
40-49 år
1
50-59 år
60 år+
0,5
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Figur 22 viser vold og trusler fordelt på ofrenes anciennitet i perioden 2007-2017. Figuren viser en tydelig
tendens til, at ancienniteten blandt ofrene stiger. Dvs. ofre med kort anciennitet (0-5 år) udgør en faldende
andel, mens ofre med lang anciennitet (særligt 11-20 år) udgør en stigende andel. I gennemsnit stiger ofrenes
anciennitet i de sager, som er registreret i personalesystemet, fra 7 år i 2007 til 12 år i 2017.
30
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0031.png
Figur 22. Tilfælde af vold og trusler mod personale fordelt på offerets anciennitet. Udvikling i relativ
fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
6-10 år
0-5 år
21 år+
11-20 år
Figur 23 viser personalets over- og underrepræsentation fordelt på anciennitet. I starten af perioden ses en
forholdsvis god overensstemmelse mellem udsathed og anciennitet i retning mod, at en lavere anciennitet
indebærer en større overrepræsentation. Dette billede ser dog ud til at skifte henover årene. For gruppen
med den laveste anciennitet (0-5 år) ses en tendens til, at de går fra en overrepræsentation til en lille
underrepræsentation, mens den omvendte tendens ses for ansatte med 11-20 års anciennitet. Igennem hele
perioden er personalet med 6-10 års anciennitet overrepræsenteret i statistikken, mens gruppen med den
højeste anciennitet (21 år eller mere) omvendt er underrepræsenteret.
Figur 23. Personalets over- og underrepræsentation fordelt på anciennitet.
2
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
0-5 år
6-10 år
11-20 år
21 år+
31
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0032.png
4.5. Udviklingen belyst ved forhold hos gerningspersonen
I det følgende belyses udviklingen i relation til gerningspersonerne og baggrundsfaktorer såsom køn, alder
og klienttype. Oplysningerne om gerningspersoner stammer fra Kriminalforsorgens klientsystem. I visse
tilfælde har det ikke været muligt at matche sagen fra personalesystemet med en person i klientsystemet via
journalnummeret. At et match ikke har været muligt kan skyldes, at der har været fejl ved indtastningen af
journalnummeret, eller at gerningspersonen er ukendt.
De manglende oplysninger antages ikke at være systematiske men derimod tilfældige, da de er baseret på
tastefejl, og derfor har det næppe nogen betydning for de fordelinger, som fremgår af figurerne. De absolutte
tal, som figurerne er baseret på, fremgår af bilag 1.
Analyseenheden i dette afsnit er
episoder
og ikke sager. En episode består, som tidligere nævnt, af en sag
med én gerningsperson og
ét eller flere ofre.
Hvis en gerningsperson er voldelig overfor to ansatte på samme
tid, er der således tale om én episode (men to forskellige sager, da sagerne oprettes i personalesystemet for
begge de ansatte). Når der i dette afsnit anvendes episoder som analyseenhed, er det for at sikre, at
gerningspersonen kun tælles én gang i ovennævnte eksempel.
Af de 4.981 sager i datamaterialet mangler der cpr-nummer på gerningspersonen i 199 sager, svarende til 4
pct. af sagerne. Disse udgår således. Tilbage er 4.782 sager, hvor gerningspersonens cpr-nummer er kendt.
Disse fordeler sig på 3.624 forskellige episoder. Figur 24 viser, hvordan disse 3.624 episoder fordeler sig pr.
år. I 2007 blev der registreret 236 episoder i personalesystemet. I 2016 var antallet 506. I første halvår af
2017 blev der registreret 270 episoder. Hvis det forudsættes, at der registreres ligeså mange episoder i andet
halvår af 2017, kommer antallet op på 540 episoder for hele året, hvilket er det højeste niveau i perioden.
Figur 24. Episoder fordelt på år
600
500
400
300
506
200
100
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
236
279
354
363
257
290
326
389
354
270
270
4.5.1. Omfanget af gerningspersoner
I de 3.624 forskellige episoder kan samme gerningsperson optræde flere gange inden for samme år. Hvis en
gerningsperson fx er voldelig over for personalet to gange inden for et år, tæller vedkommende således som
32
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0033.png
gerningsperson i to episoder. I figur 25 opgøres antallet af unikke gerningspersoner fordelt på år.
18
Når figur
24 og 25 sammenholdes, ses det, at der i 2007 var 236 forskellige episoder begået af 193 forskellige
gerningspersoner. Figur 25 viser desuden
–
efter et fald i 2011
–
en stigende tendens i den resterende del af
perioden.
Figur 25. Unikke gerningspersoner fordelt på år
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1. halvår
2017
193
214
262
265
201
236
255
266
210
352
222
Af figur 26 fremgår det, hvor stor en procentdel af de indsatte, der har begået et overgreb i perioden 2007
til 2016.
19
Andelen er beregnet ved at sammenholde antallet af unikke gerningspersoner det givne år med
antallet af unikke indsatte det samme år. Der er ikke taget højde for, hvor længe en person har været indsat;
alle der i perioden har opholdt sig i et fængsel eller arresthus, uanset om det er én måned eller hele det givne
år, tæller med som potentielle gerningspersoner. Forandringer i perioden i forhold til antallet af
nyindsættelser samt indsættelseslængde vil derfor kunne påvirke de konkrete procentandele, der fremgår af
figuren.
Der ses dog en tydelig udvikling i perioden, som også stemmer overens med den tendens, der indikeres af
figur 25 oven for; nemlig at en stigende andel af de indsatte står bag et overgreb på personalet. Efter et fald
fra 2009 til 2011 stiger andelen af indsatte, der er registreret for mindst én episode med vold eller trusler
mod personalet, fra 1,3 pct. i 2011 til 2,8 pct. i 2016. Der er både en større andel af de indsatte, der bliver
registreret som gerningspersoner i trusselsepisoder og i voldsepisoder; den markante stigning fra 2015-2016
indeholder imidlertid primært en stigning i trusselsepisoderne.
20
18
Det er ikke muligt at fremskrive antallet af unikke gerningspersoner for 2. halvår 2017, da det ikke kan vurderes, om
det er de samme indsatte, som allerede har udsat personalet for vold og trusler i 1. halvår, der igen vil blive voldelige,
eller det er nogle andre indsatte, som vil stå bag voldsepisoderne.
19
Det er ikke muligt at beregne en andel for 2017, da der aktuelt kun er data for første halvår til rådighed. Disse data
kan ikke fremskrives, da hverken antallet af unikke gerningspersoner eller tilgangen af indsatte kendes for andet
halvår af 2017.
20
En indsat, der både har stået bag trusler og vold inden for samme år (i to forskellige episoder), vil både figurere i
kategorie ’Trusler’ og i kategorie ’Vold’, e ku é ga g i kategorie ’Overgre ua set type’. A dele e i de to
kategorier ’Trusler’ og ’Vold’ overstiger derfor a dele i ’Overgre ua set type’.
33
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0034.png
Figur 26. Andelen af indsatte der har begået overgreb fordelt på år
3,0
2,5
2,0
Overgreb uanset type
1,5
Trusler
Vold
1,0
0,5
0,0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Tabel 14 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal episoder pr. gerningsperson. Det skal understreges, at
der ikke er tale om et gennemsnit for samtlige indsatte, men kun for den gruppe, der er registreret med
mindst ét forhold af vold eller trusler i perioden.
I gennemsnit er de indsatte, der er anført som gerningsperson, registreret for mellem 1,2 og 1,5 episoder om
året. Minimum er 1 i alle år, mens maksimum er 22. Dvs. én gerningsperson er registreret med 22 episoder i
2014. Der ses ikke en udvikling i retning af hverken flere eller færre episoder pr. gerningsperson
gennemsnitligt set. Opsummeret peger omfangsanalysen altså på, at det er en stigende andel af de indsatte,
der begår overgreb (jf. figur 26), men at de gennemsnitligt set ikke begår
flere
overgreb end tidligere.
Tabel 14. Episoder pr. gerningsperson fordelt på år
Min.
Max.
1
5
2007
1
6
2008
1
6
2009
1
8
2010
1
7
2011
1
12
2012
1
14
2013
1
22
2014
1
8
2015
1
9
2016
1
9
2017
Gnms.
1,2
1,3
1,4
1,4
1,3
1,3
1,4
1,5
1,3
1,4
1,3
34
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0035.png
4.5.2. Karakteristika ved gerningspersonerne
I figur 27 er kønsfordelingen blandt gerningspersonerne fordelt over tid. Der er ganske små variationer over
årene og i samtlige år er det mænd, som udgør langt hovedparten af gerningspersonerne. Periodens laveste
andel af overgreb, hvor en kvindelig indsat står bag, ses i 2017.
21
Figur 27. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens køn. Udvikling i relativ
fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Mand
Kvinde
Figur 28 viser relationen mellem andelen af episoder, som hhv. mandlige og kvindelige indsatte står bag, og
hvor stor en andel, de udgør af klientellet generelt. Som det ses af figuren, er de mandlige indsatte svagt
overrepræsenterede igennem perioden. Hvor mandlige indsatte i 2007-2017 udgør mellem 95-96 pct. af alle
indsatte, står de bag 96-98 pct. af volds- og trusselsepisoderne i perioden.
For kvindernes vedkommende ses større udsving, idet de udgør en langt mindre gruppe blandt de indsatte.
De er dog tydeligt underrepræsenteret over hele perioden. I 2017 står kvinderne bag 1,5 pct. af volds- og
trusselsepisoderne, mens de udgør 4,5 pct. af klientellet.
21
Køn er opgjort en septemberdag i året for perioden 2007-2016, mens det er opgjort d. 1. juni i 2017.
35
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0036.png
Figur 28. Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på køn.
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kvinde
Mand
I figur 29 ses udviklingen i gerningspersonernes alder over tid. Her ses lidt variationer over årene, men
generelt er det aldersgruppen 20-29 år, som tegner sig for en stor andel af episoderne om vold og trusler
mod personalet
–
og med en tendens til at udgøre en stigende andel i 2016 og 2017.
22
Figur 29. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens alder. Udvikling i relativ
fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
50 år +
40-49 år
30-39 år
20-29 år
15-19 år
Figur 30 viser, om de forskellige aldersgrupper blandt de indsatte er over- eller underrepræsenteret i
episoder om vold og trusler. Som det fremgår af figuren, er det de to yngste grupper af indsatte, der er
overrepræsenteret i statistikken. De 15-19 årige udgør en relativt lille andel af de indsatte, men set i forhold
til, hvor stor en andel af episoderne, de er involveret i som gerningspersoner, har de den højeste
overrepræsentation igennem hele perioden.
22
Alder er opgjort en septemberdag i året for perioden 2007-2016, mens den er opgjort d. 1. juni i 2017.
36
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0037.png
Indsatte, der er 30 år eller ældre er underrepræsenteret i volds- og trusselsstatistikken, og tendensen er, at
jo ældre de indsatte er, desto mere underrepræsenteret er de.
Figur 30. Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på alder.
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50 år +
I figur 31 er udviklingen i episoder fordelt på gerningspersonens klienttype. Som det fremgår af figuren, er
det primært de varetægtsfængslede og de fængslede, der er registreret som gerningsmænd i episoder med
vold og trusler mod personalet
–
men det er dog også disse to grupper, der udgør langt størstedelen af
klientellet.
23
Figur 31. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens klienttype. Udvikling i
relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Andet
Forvaring
Anholdte
Fængsel
Varetægt
23
Klienttype er opgjort en septemberdag i året for perioden 2007-2016, mens det er opgjort d. 1. juni i 2017.
37
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0038.png
I figur 32 ses nærmere på relationen mellem, hvor stor en andel af episoderne de forskellige klienttyper står
bag, og hvor stor en andel de udgør af klientellet generelt. Som det fremgår, er der en tendens til, at de
varetægtsfængslede er en smule overrepræsenteret igennem perioden, mens de fængslede er en smule
underrepræsenterede.
Det mest i øjenfaldende er dog gruppen af anholdte, som er markant overrepræsenteret igennem
størstedelen af perioden. De store udsving er dog også et resultat af, at de udgør en relativt lille andel af de
indsatte i fængsler og arresthuse. I 2015, hvor de står for knap 10 gange så stor en andel af volds-
trusselsepisoderne, som de udgør af klientellet generelt, er der tale om, at de har begået 3,8 pct. af
overgrebene, mens de udgør 0,4 pct. af de indsatte.
Figur 32. Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på klienttype.
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Varetægt
Fængsel
Anholdte
Forvaring
Andet
I figur 33 er udviklingen af episoder fordelt på, hvorvidt gerningspersonen har tilknytning til Danmark. Her
skelnes mellem hhv. indsatte med dansk cpr-nummer, der har tilknytning til Danmark og indsatte udlændinge
uden dansk cpr-nummer, der ikke har tilknytning til Danmark. Sidstnævnte er fx turister eller andre
udlændinge, som kun har opholdt sig kort tid i Danmark.
24
Figuren viser, at det i alle årene primært er personer med dansk cpr-nummer, som står for episoderne med
vold og trusler mod personalet. Der er dog en tendens til, at udlændingene står for en større andel af
episoderne mod slutningen af perioden. I 2007 var det kun 6 pct. af episoderne, hvor gerningspersonen var
udlænding, mens det i 2017 var i 17 pct. af episoderne, hvor gerningspersonen var udlænding.
24
Tilknytning til Danmark er opgjort en septemberdag i året for perioden 2007-2016, mens det er opgjort d. 1. juni i
2017.
38
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0039.png
Figur 33. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens tilknytning til
Danmark. Udvikling i relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Udlænding uden dansk
cpr
Dansk cpr
I figur 34 sættes andelen af episoder, de to grupper står for, i forhold til hvor stor en andel, de udgør af
klientellet generelt. Som det fremgår, er der ikke en entydig tendens igennem perioden i forhold til deres
over- og underrepræsentation. Med andre ord er dét, at indsatte uden tilknytning til Danmark, står for en
større og større andel af volds- og trusselsepisoderne også et udtryk for, at de generelt udgør en større andel
af klientellet. Billedet af hvem, der er overrepræsenteret i statistikken, skifter altså over årene, og hvor det
eksempelvis i 2016 var indsatte med dansk cpr-nummer, der var let overrepræsenteret, er det i første halvdel
af 2017 indsatte uden tilknytning til Danmark.
Figur 34. Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på tilknytning til Danmark.
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2007
2008
2009 2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016 2017
Udlænding uden
dansk cpr
Dansk cpr
39
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0040.png
I figur 35 er udviklingen i episoder fordelt på, hvilken kriminalitet gerningspersonen har begået. Figuren
omfatter kun de 1.706 episoder, hvor gerningspersonen er idømt fængsel eller forvaring. Det vil sige de sager,
hvor der er faldet dom, og hvor gerningspersonerne afsoner i fængsel eller arresthus.
25
Figuren viser nogle variationer over årene. Personer, der er dømt for vold i øvrigt, står i alle årene bag en
relativt stor andel af episoderne. I 2007 var det knap halvdelen af episoderne med vold og trusler, der blev
begået at voldsdømte, men fra 2012 ses en faldende tendens, så voldsdømte i 2017 stod bag 31 pct. af
episoderne.
26
Fra 2012 udgør de voldsdømte også en relativt mindre andel af de indsatte generelt set i
forhold til tidligere.
Figur 35. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens kriminalitet (fængsel og
forvaring). Udvikling i relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Grov narkotikakriminalitet og lov om
euf.
Voldtægt og anden sædelighedskrim
Anden personfarlig kriminalitet
Ildspåsættelse
Drab (forsætligt)
Vold i øvrigt
Vilkårsovertrædelse
Særlovgivningen i øvrigt
Straffeloven i øvrigt
Færdselslovsovertrædelser
Berigelseskrim, brugstyv og hærværk
Røveri
Figur 36 viser, hvorvidt de forskellige grupper af dømte er over- eller underrepræsenteret i statistikken over
vold og trusler mod personalet. For overskuelighedens skyld vises kun de seks grupper, der står bag den
største andel af episoderne i perioden.
25
26
Kriminaliteten er opgjort en septemberdag i året for perioden 2007-2016. I 2017 er kriminaliteten opgjort pr. 1. juni.
I figure er ogle kategorier slået sa
e for overskuelighede s skyld. Det etyder, at ’tyveri og hittegods, hæleri
sa t rugstyveri’ er slået sa
e
ed ’a de erigelseskri i alitet v.’, ’hærværk’ sa t ’ rugstyveri af
otorkøretøj over 8 år’. Ligeledes er ’grov arkotikakri i alitet’ slået sa
e
ed ’lov o euforisere de stoffer’.
Og e delig er ’voldtægt, voldtægtsforsøg’ slået sa
e
ed ’a de sædelighedskri i alitet sa t i est’.
40
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0041.png
Som det fremgik af figur 35, står voldsdømte for den største andel af overgrebene mod personalet. Figur 36
viser videre, at selvom de også udgør en relativt stor gruppe blandt de indsatte, så er de stadig
overrepræsenteret igennem hele perioden. Indsatte, der er dømt for røveri, er ligeledes
–
med undtagelse
af 2014 - en overrepræsenteret gruppe. For personer, der er indsat på grund af anden personfarlig
kriminalitet, ses der ingen entydig tendens i perioden, men de seneste par år viser statistikken, at de også er
overrepræsenteret i større eller mindre omfang.
Drabs- og narkodømte er omvendt to grupper, der i alle årene har været underrepræsenteret
–
dvs. stået
bag en relativt mindre andel af volds- og trusselsepisoderne, end de udgør af klientellet generelt.
Figur 36. Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på kriminalitetstype.
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Berigelseskrim,
brugstyv og hærværk
Anden personfarlig
kriminalitet
Grov
narkotikakriminalitet
og lov om euf.
Røveri
Drab (forsætligt)
Vold i øvrigt
I figur 37 er gerningspersonens opholdstid fordelt over tid. Figuren viser, hvor længe gerningspersonen har
været indsat på
den aktuelle institution
på episodetidspunktet.
27
Figuren viser, at over alle årene er det
bemærkelsesværdigt mange episoder, der finder sted inden for den første måned efter indsættelse på det
aktuelle fængsel eller arresthus
–
de fleste år omkring 60 pct. Det skal hertil bemærkes, at de indsatte, som
oftest
er voldelig eller true de over for perso alet de såkaldte ’spidser’ flyttes eget elle forskellige
fængsler og arresthuse. Det kan således bidrage til at forklare, hvorfor en stor andel af episoderne finder sted
i den første periode på matriklen.
27
Der er således ikke tale om afsoningstiden, idet klienten kan have opholdt sig på en anden institution forinden.
41
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0042.png
Figur 37. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens opholdstid på
institutionen. Udvikling i relativ fordeling 2007-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Over 6 mdr.-til og
med 12 mdr.
Over 1 md.-til og
med 6 mdr.
Til og med 1 md.
Over 12 mdr.
Figur 38 viser, hvorvidt gerningspersonen var registreret med rocker-/bandetilknytning på det tidspunkt,
hvor volden eller truslerne mod personalet blev begået.
28
I 2012 var 13 pct. af episoderne begået af personer,
som havde rocker-/bandetilknytning, og i 2013 var 14 pct. Herefter sker der et lille fald i andelen. I 2017
(første halvår) var det i 10 pct. af episoderne om vold og trusler mod personalet, at den indsatte havde
tilknytning til en rocker- eller bandegruppering.
Figur 38. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens tilknytning til rocker-
/bandegruppering. Udvikling i relativ fordeling 2012-2017.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Ikke medlem
Medlem
28
Valide oplysninger om rocker-/bandetilknytning findes alene for perioden 2012-2017. Tilknytning til en rocker-
/bandegruppering defineres som personer, der i Kriminalforsorgens efterretningssystem er registreret som enten
’ edle ’, ’prospect’, ’probationary’, ’hang-around’ eller ’koordinerende/ledende’.
42
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0043.png
Figur 39 viser, at indsatte, der er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering, er let overrepræsenteret i volds-
og trusselsstatistikkerne igennem hele perioden.
29
Hvor der kan iagttages en gradvist mindre
overrepræsentation frem til 2015, ses imidlertid igen en mindre stigning i 2016 og 2017. I 2017 udgjorde
indsatte med rocker-/bandetilknytning 6 pct. af klientellet generelt, mens de stod bag 10 pct. af volds- og
trusselsepisoderne mod personalet.
Figur 39. Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på tilknytning til rocker-
/bandegruppering.
2,5
2
1,5
Medlem
1
0,5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Ikke medlem
I absolutte tal er det i alt 211 episoder om vold og trusler i perioden 2012 til 1. halvår 2017, hvor
gerningspersonen har rocker-/bandetilknytning. Af disse 211 episoder er 54 (svarende til 26 pct.) begået af
et rockermedlem (inkl. supportere), mens 157 episoder (svarende til 74 pct.) er begået af et bandemedlem.
Hvad angår den specifikke tilknytning, består top 5 af Loyal to Familia med 42 episoder ud af 211 (svarende
til 20 pct.), Brothas Souljaz med 25 episoder (12 pct.), Bandidos med 24 episoder (11 pct.), Black Army med
22 episoder (10 pct.), og AK81 med 10 tilfælde (5 pct.).
29
Andelen af klienter med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering er opgjort en septemberdag i 2012-2016 og
en junidag i 2017.
43
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0044.png
5. Vold og trusler mod andre offentligt ansatte
I perioden 2007-2017 er der sket en markant stigning i antallet af registrerede sager om vold og trusler mod
Kriminalforsorgens personale, og særligt i 2016 og 2017 stiger antallet af registrerede trusler voldsomt.
Selvom udviklingen for Kriminalforsorgens personale er alvorlig og iøjefaldende, er problematikken ikke
specifik for Kriminalforsorgen. Den synes derimod at følge en samfundstendens. Der har således i de senere
år været adskillige avisartikler, som sætter fokus på den øgede vold og trusler mod offentligt ansatte. Foruden
fængselsbetjente er det også politibetjente, plejepersonale på bosteder for børn og psykisk syge,
sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, sagsbehandlere på kommunekontorer, sosu-assistenter og
personalet i psykiatrien, som oplever en stigning i vold og trusler.
30
Det afspejles også i statistikken, at der er
registreret flere tilfælde af vold og trusler mod offentligt ansatte.
Vold og trusler mod offentlig myndighed er en overtrædelse af straffelovens § 119. I tabel 15 vises
udviklingen i antallet af ofre for denne lovovertrædelse, fordelt på de seks typer, som skelnes mellem i
politiets journalsystem.
31
Særligt af interesse her er udviklingen vedrørende vold og lign. mod nogen i
offentlig tjeneste, som stiger kraftigt fra 2015 til 2016. Ligeledes stiger antallet af trusler mod nogen i offentlig
tjeneste markant fra 2015 til 2016. Det er disse to kategorier, som Kriminalforsorgens personale registreres
under.
Tabel 15. Udvikling i antal ofre for vold og trusler mod politi og andre i offentlig tjeneste
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
889
840
732
782
951
1003
1058
1056
Vold eller trussel mod
polititjenestemand
5
12
8
22
17
26
12
Trusler om vold mv. mod
16
overordnet
polititjenestemand
28
21
21
32
31
25
25
38
Lægge hindring i vejen
for udførelse
(polititjenestemand)
1.347 1.285 1.400 1.445 1.187 1.335 1.637 1.705
Vold o.l. mod nogen i
offentlig tjeneste mv.
507
439
588
566
517
575
609
Trusler om vold mv. mod
466
offentlig myndighed
23
18
17
11
10
16
11
12
Hindring af offentlig
myndighed
2.769 2.676 2.621 2.866 2.767 2.913 3.332 3.432
Vold og lignende mod
offentlig myndighed i alt
2015
970
23
2016
1056
13
35
39
1.978
826
10
3.842
3.658
1.165
12
5.943
Figur 40 viser udviklingen i antallet af ofre for vold og trusler mod alle i offentlig tjeneste (blå søjle) sat i
forhold til udviklingen i sager om vold og trusler mod Kriminalforsorgens personalet (rød linje). Det ses, at
30
Se fx Avisen.dk d. 8. marts 2017:
Chokerende tal: Anmeldelser af vold mod offentlig ansatte eksploderer;
dr.dk d. 5.
november 2017:
2.659 dømt for trusler eller vold mod offentligt ansatte;
UgebrevetA4.dk d. 31 oktober 2017:
Hver
ottende sagsbehandler er blevet truet med tæv;
dr.dk d. 20. juni 2017:
Portører håndterer voldelige patienter - uden at
være klædt på til det;
dr.dk d. 13. oktober 2017:
Stigning i anmeldelser om vold og trusler mod politiet: Jesper er blevet
sparket, skudt efter og spyttet på;
og foa.dk med link til undersøgelse om vold i psykiatrien foretaget januar 2014.
31
Oplysningerne stammer fra
www.statistikbanken.dk.
44
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0045.png
udviklingen synes at følges ad. I 2011 ses et fald i sager blandt samtlige offentlig ansatte og ligeledes blandt
Kriminalforsorgens personale. I 2016 stiger antallet af sager kraftigt for både samtlige offentlig ansatte og for
Kriminalforsorgens personale.
Figur 40. Udvikling i antal ofre for vold og trusler mod offentligt ansatte. Absolutte tal 2007-2016.
5000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Vold og trusler mod nogen i offentlig tjeneste
Vold og trusler mod kriminalforsorgens personale
Den meget kraftige stigning i antallet af offentligt ansatte i 2016, der udsættes for vold og trusler, sættes i
forbindelse med en ændring af en praksis i erstatningsnævnet, hvor der i årsberetningen for 2014 skabes
tvivl om, hvorvidt plejepersonale mv. kan opnå erstatning for vold, hvis ikke forholdet er blevet anmeldt til
politiet.
32
Ændringen er beskrevet mere indgående i bilag 2. Denne ændring kan forklare, hvorfor antallet af
(registrerede) ofre for vold mod nogen i offentligt tjeneste stiger
så eksplosivt
i 2016.
Praksisændringen regnes dog ikke for at stå for hele stigningen. I debatten om vold og trusler mod offentligt
ansatte peges således på forskellige årsager til, at offentlige ansatte bliver udsat for flere overgreb nu end
tidligere. Fx at der en tendens til, at borgere generelt har mindre respekt for personalet i offentligt embede,
at offentligt ansatte ikke længere finder sig i at blive udsat for vold fra de borgere, de er ansat til at tage vare
på (fx psykisk eller somatisk syge, børn, ældre, klienter på socialkontorer mv.), og heraf følger også en større
anmeldelsestilbøjelighed, når og hvis offentligt ansatte bliver udsat for vold og trusler.
32
Årsberetningen offentliggøres i juni 2015. Betydningen af denne er belyst i Kyvsgaard, Britta (2017):
Udviklingen i
anmeldelser for vold og trusler.
Justitsministeriets Forskningskontor, København, samt artikel i Information d. 14.
arts: ’Tudetosset’
praksisændring
skyld i markant stigning i voldsanmeldelser.
45
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
6. Opsummering og afsluttende kommentarer
Analyserne i de ovenstående kapitler viser, at der i perioden 2007-2017 er sket en kraftig stigning i antallet
af registrerede sager om vold og trusler mod personalet i fængsler og arresthuse. Særlig i 2016 og 2017 ses
en stor stigning. Det er dog primært antallet af trusler mod personalet, der stiger, og ikke sager om vold mod
personalet.
Der kan også identificeres en stigning i perioden både i forhold til, hvor stor en andel af de ansatte der bliver
udsat for vold eller trusler i løbet af et år, og hvor stor en andel af de indsatte, der begår et overgreb. Igen er
det primært trusler, der bidrager til den markante stigning i såvel andelen af ansatte, der bliver ofre, og
andelen af indsatte der bliver gerningspersoner, som ses fra 2015. Analysen viser ikke en tendens til, at de
ansatte, der bliver ofre for vold og trusler, gennemsnitligt set bliver udsat for flere overgreb nu end for ti år
siden. Det samme gælder for gerningspersonerne, hvor det gennemsnitlige antal episoder pr. gerningsperson
har ligget relativt stabilt gennem hele perioden.
Rapporten kan ikke give entydige forklaringer på stigningen i vold og trusler mod personalet i fængsler og
arresthuse. Indførelsen af et nyt indberetningsmodul til vold og trusler i midten af 2016 samt indskærpelse
af nultolerance over for vold og trusler i Kriminalforsorgen har givetvis den virkning, at der de sidste par år
er
registreret
flere sager end tidligere. Det er dog med al sandsynlighed ikke hele stigningen, der kan forklares
af en øget registrering. Dette understøttes af, at en lignende udvikling kan identificeres i samfundet udenfor,
hvor der ligeledes ses en markant stigning i overgreb på forskellige grupper af offentligt ansatte særligt inden
for de sidste par år.
Når forklaringer på stigningen skal fremsøges, kan der derfor heller ikke ses bort fra, at der i perioden 2007-
2016 er kommet et større pres på Kriminalforsorgens institutioner med en højere belægsprocent samt et
hårdere regime med konverteringen af flere åbne pladser til lukkede pladser i fængsler og arresthuse. En
øget brug af alternativer til fængselsstraf har ligeledes betydet, at klientellet har ændret sig mod at være
mere socialt og kriminelt belastet. En stigning i andelen af volds- og trusselssager, hvor personalet har angivet
’psykisk usta ilitet’ hos ger i gsperso e
kan
desuden være et udtryk for, at der gennem de senere år er en
stigende udfordring med denne gruppe indsatte. Endelig har Kriminalforsorgen indført en række disciplinære
stramninger i perioden, blandt andet øget brug af bøder og strafcelle samt strammere regler for udgang og
prøveløsladelse for de indsatte. Dette kan
–
sammen med indførelse af rygeforbud i alle fængsler og
arresthuse og en styrket indsats mod mobiltelefoner, der medfører flere visitationer og mere kontrol i de
indsattes dagligdag
–
være forhold, der gør relationen mellem indsatte og ansatte mere anspændt og skabe
grobund for flere konflikter, der kan ende i vold eller trusler mod personalet.
I midten af 2016 indføres et nyt registreringsmodul, der blandt andet også medfører en række nye kategorier,
som personalet kan anvende til at beskrive den situation, som volds- eller trusselshændelsen opstod i. Dette
skift af system betyder, at det ikke er muligt at se, hvorvidt særlige typer af omstændigheder bruges i højere
grad i 2016 og 2017 sammenlignet med tidligere. Det kan dog fortsat tolkes af personalets registreringer, at
det netop ofte er i umiddelbar forlængelse af en utilfredshed over forhold i hverdagen i fængslet eller
arresthuset, at en volds- eller trusselsepisode opstår. Dette ses fx
ved, at hhv. ’afslagssituatio ’ sa t
’overflyt i g til a de lokalitet’
er to kategorier, personalet ofte anvender til at beskrive den situation, som
volds- og trusselshændelserne er opstået i. En afslagssituation kan dække over alle typer af situationer, hvor
den indsatte har anmodet om noget enten formelt eller uformelt, og hvor personalet må overbringe
46
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0047.png
information om, at det ønskede ikke kan lade sig gøre. Overflytning til anden lokalitet er ligeledes en potentiel
upopulær og konfliktskabende beslutning, som kan træffes enten af plads- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
I 2017 er omstændigheden angivet til en af disse kategorier i mere end halvdelen af volds- og
trusselsindberetningerne.
Dette billede, der tegnes på baggrund af personalets registreringer, støtter altså antagelsen om, at et hårdere
regime med flere regler som skal håndhæves og en høj andel af afslag til de indsatte, kan øge
konfliktpotentialet og dermed risikoen for vold og trusler, idet der skabes flere situationer, hvor personalet
er nødsaget til at formidle og gennemføre upopulære beslutninger over for de indsatte.
Der findes ikke data i volds- og trusselsmodulet, der tillader en mere dybdegående analyse af de situationelle
rammer omkring overgrebet og hvilke forhold, der ser ud til at udløse volds- eller trusselshandlingen fra den
indsatte. Til dette kræves yderligere data. I en kommende rapport vil disse supplerende data omkring de
enkelte volds- og trusselsepisoder blive inddraget, og på den baggrund komme nærmere et svar på, hvornår
og hvordan episoderne opstår og udvikler sig.
Ofrene over tid
Analyserne i rapporten ser på ofrene for vold og trusler primært ud fra to vinkler. For det første undersøges
det, hvor stor en andel af overgrebene, forskellige grupper af ansatte har været udsat for i perioden 2007-
2017
33
, og om ofrene på den baggrund ser ud til at have ændret sig over tid. For det andet undersøges de
forskellige gruppers over- og underrepræsentation i offerstatistikken. Dette gøres ved at sammenholde den
andel af vold og trusler, de er blevet udsat for, med den andel de udgør af personalet i fængsler og arresthuse
generelt. Det er et væsentligt element at se på over-/underrepræsentation for at forstå udviklingen, idet et
resultat, der fortæller, at en given gruppe ansatte er offer for langt størstedelen af overgrebene, blot kan
være et udtryk for, at de også udgør langt størstedelen af personalet generelt.
Omvendt skal det dog understreges, at dét, at en given gruppe er overrepræsenteret i offerstatistikken, ikke
nødvendigvis er ensbetydende med, at deres risiko for at blive udsat for vold eller trusler er større netop pga.
det givne kendetegn. Overrepræsentationen giver en indikation på udsatheden, men at fastslå i hvor høj grad
den ansattes køn, alder, profession mv.
i sig selv
øger/mindsker risikoen for at blive offer kræver andre, mere
avancerede analyser. En sådan
–
såkaldt risikoprofil for de ansatte
–
vil blive præsenteret i en senere rapport.
Analyserne i denne vil ligeledes tegne risikoprofiler for de indsatte; dvs. undersøge, hvilke forhold hos den
indsatte der hhv. øger/mindsker risikoen for at begå vold eller trusler mod personalet.
Med disse forbehold in mente skal følgende fremhæves fra analyserne i de foregående kapitler. Det, der er
angivet med fed skrift, er de grupper, der primært er overrepræsenteret i offerstatistikken.
Analyserne viser, at
personalet på Københavns Fængsler
er udsat for den største del af volden og truslerne
i mange af årene 2007-2017. De øvrige institutionstyper, der indgår i analysen er hhv. åbne fængsler, lukkede
fængsler og øvrige arresthuse. Ligeledes viser det sig, at personalet på Københavns Fængsler er de eneste,
der er entydigt overrepræsenteret i volds- og trusselsstatistikken igennem hele perioden. For de øvrige
arresthuse ses siden 2012 en let stigende tendens i forhold til personalets udsathed.
33
Analyserne vedr. 2017 baserer sig alene på registreringer fra det første halve år.
47
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
Langt hovedparten af alle overgrebene er rettet mod
fængselsbetjente.
I alle årene har 85-90 pct. af al volden
og truslerne en fængselsbetjent som offer. Det viser sig også, at fængselsbetjente som den eneste
personalegruppe er overrepræsenteret i statistikken.
Mandlige ansatte
er oftest ofre for vold og trusler fra de indsatte, ligesom de - i modsætning til kvindelige
ansatte - også er overrepræsenteret i offerstatistikken i hele perioden.
Offerets alder er stigende over årene. Dette er dog også et udtryk for, at gennemsnitsalderen blandt de
ansatte generelt er stigende. De
yngre aldersgrupper
(20-39 årige) er overrepræsenteret i gennem hele
perioden. For de 40-49 årige ses en stigende tendens, og i 2017 er de for første gang i perioden en smule
overrepræsenteret i offerstatistikken.
Offerets anciennitet er også stigende over årene. I modsætning til starten af perioden er der dog de seneste
år ikke længere tendens til, at det er de ansatte med den korteste anciennitet, der er mest overrepræsenteret
i volds- og trusselsstatistikkerne. I 2015–2017 er det derimod
ansatte med mellem 6 og 20 års anciennitet,
der er overrepræsenteret.
Opsummeret peger analysen af ofrene i retning af, at en stigende andel af personalet bliver udsat for vold
eller trusler fra de indsatte. Den stigende tendens påbegyndes i 2011. Dette år var det 6 pct. af de ansatte,
der var registreret som offer for vold eller trusler, mens det i 2016 var 15 pct. (hvoraf langt størstedelen er
registreret som ofre for trusler). Ofrenes karakteristika ændres ikke væsentligt over tid, når der ses på
faktorerne køn, profession og ansættelsessted. Det er i hele perioden mandlige ansatte, fængselsbetjente
samt personale på Københavns Fængsler, der er overrepræsenteret i volds- og trusselsstatistikken. I forhold
til ofrenes alder ses imidlertid en tendens til, at de bliver ældre og med længere anciennitet. Dette hænger
sammen med, at gennemsnitsalderen blandt Kriminalforsorgens personale ligeledes er stigende gennem
perioden.
Gerningspersonerne over tid
I det følgende fremhæves væsentlige resultater fra analyserne af gerningspersonerne i perioden 2007-2017.
De samme afgrænsninger og forbehold, som er nævnt i indledningen til afsnittet ovenfor omkring ofrene,
gør sig gældende i det nedenstående. Igen er de grupper, der er fremhævet med fed, dem, der er
overrepræsenteret i statistikken over vold og trusler mod personalet.
Det er
mandlige indsatte,
der i alle årene står for langt størstedelen af overgrebene. Der ses mindre udsving
i, hvor stor en andel de kvindelige indsatte står bag, men der er ingen nye tendenser hen over årene. De
mandlige indsatte er svagt overrepræsenteret i statistikken igennem hele perioden.
De 20-29 årige indsatte tegner sig for en stor del af episoderne henover årene. I 2016 og 2017 ses en tendens
til, at de står bag en stigende andel af episoderne. De
20-29 årige
er sammen med de
15-19 årige
indsatte
overrepræsenteret i statistikken igennem hele perioden. Indsatte, der er 30 år eller ældre er
underrepræsenteret i volds- og trusselsstatistikken, og tendensen er, at jo ældre de indsatte bliver, desto
mere underrepræsenteret bliver de.
Varetægtsfængslede og fængslede står bag langt hovedparten af episoderne
–
men dette er heller ikke
overraskende, da de udgør langt størstedelen af klientellet. Der er dog en tendens til, at de
48
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
varetægtsfængslede
er en smule overrepræsenteret igennem perioden, mens de fængslede er en smule
underrepræsenterede. Personer med status som
anholdte,
udgør en lille gruppe af klientellet, men er
markant overrepræsenteret igennem størstedelen af perioden.
I alle årene er det primært personer med dansk cpr-nummer, som står for episoderne med vold og trusler
mod personalet. Der er imidlertid en tendens til, at udlændinge generelt fylder mere af klientellet i fængsler
og arresthuse og også står for en større og større andel af episoderne. Analysen af hvem, der er
overrepræsenteret i statistikken, viser et
skiftende billede
over årene, og hvor det i 2016 var
indsatte med
dansk cpr-nummer,
der var let overrepræsenteret, er det i første halvdel af 2017
indsatte uden tilknytning
til Danmark.
Personer, der er dømt for vold i øvrigt, står i alle årene bag en relativt stor andel af episoderne. De
voldsdømte
viser sig ligeledes at være overrepræsenteret igennem hele perioden. Det samme gælder
indsatte, der er
dømt for røveri
(med undtagelse af 2014) samt i de senere år også personer, der har begået
anden
personfarlig kriminalitet.
Drabs- og narkodømte er omvendt to grupper, der i alle årene har været
underrepræsenteret
–
dvs. stået bag en relativt mindre andel af volds- og trusselsepisoderne, end de udgør
af klientellet generelt.
Over alle årene 2007-2017 bliver størstedelen af alle volds- og trusselsepisoderne begået af en indsat, der
kun har opholdt sig på det
aktuelle fængsel eller arresthus i 0-31 dage.
I forhold til dette fund har det ikke
været muligt at beregne en over- eller underrepræsentation.
Oplysninger om gerningspersonens rocker-/bandetilknytning på gerningstidspunktet findes fra og med 2012.
Analysen viser, at i 2012 og 2013 var det hhv. 13 og 14 pct. af episoderne, der blev begået af en indsat, som
havde rocker-/bandetilknytning. Herefter sker der et lille fald i andelen. I 2017 var gerningspersonen
tilknyttet en rocker-/bandegruppering i 10 pct. af episoderne om vold og trusler mod personalet. I gennem
hele perioden er
rocker-/bandetilknyttede
overrepræsenteret i statistikken.
Analysens resultater peger ikke i retning af, at det er særlige grupper af indsatte, der står for den stigning
navnlig i trusler, som kan iagttages de seneste par år. Siden 2011 ses en tendens til, at en stigende andel af
de indsatte begår vold eller trusler mod de ansatte. Hvor det i 2011 var 1,3 pct. af de indsatte, der stod bag
en volds- eller trusselsepisode, er det i 2016 2,8 pct. Med udgangspunkt i de faktorer, der er inddraget i denne
analyse, er der imidlertid ikke noget der tyder på, at gerningspersonerne bag volds- og trusselsepisoderne
mod Kriminalforsorgens personale har ændret sig væsentligt igennem perioden 2007-2017.
49
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0050.png
Bilag 1. Datamaterialet i absolutte tal
Antal krænkende handlinger registreret i personalesystemet i maj 2016-juni 2017
Diskriminerende udsagn
Ydmygelser
Forhånelser
Andet
I alt
2016 2017
45
56
32
40
53
57
113
65
243
218
I alt
101
72
110
178
461
Data til figur 4. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på kategori
Vold og trusler
Vold
Trusler
Hærværk
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
90 128 144 181 108 127 145 181 184 198
46 1.532
16
18
34
32
13
26
25
23
14
61
57 319
227 234 299 263 203 200 257 338 297 477 326 3.121
9
0
0
0
2
0
2
2
0
0
3
0
333 380 477 484 324 355 429 542 495 739 429 4.981
Data til figur 5. Handlinger med vold, trusler og hærværk fordelt på år
Vold
Trusler
Hærværk
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
106
146
178
213
121
153
170
204
198
259
103
317
362
443
444
311
327
402
519
481
675
372
14
34
14
22
14
25
42
45
15
42
5
I alt
1.851
4.653
272
Data til figur 6. Handlinger med vold fordelt på type
Vold mod legeme
Forsøg på vold mod
legeme
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
66
77
97 108
74 112 130 131 119 178
76
40
106
69
146
81
178
105
213
47
121
41
153
40
170
73
204
79
198
81
259
27
103
I alt
1.168
683
1.851
Data til figur 7. Handlinger med trusler fordelt på type
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
Trusler på livet
135 136 157 175 123 165 227 272 219 222 120 1.951
Verbale trusler
163 212 243 238 149 125 115 180 160 270 172 2.027
Trusler mod pårørende
0
0
0
0
0
1
0
0
2
4
10
17
Non-verbale trusler
19
14
43
31
39
36
60
67 100 141
35
585
Andet
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
35
73
I alt
317 362 443 444 311 327 402 519 481 675 372 4.653
50
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0051.png
Data til figur 8. Tilfælde af vold og trusler mod personale fordelt på institutionstype
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
59
76
71
89 103
73
94 117
66 163
80
991
Åbne fængsler
68
79 131 147 107 111 134 157
95 209
88 1.326
Lukkede fængsler
94 138 121 195 213 218 171 1.884
Københavns fængsler 148 183 223 180
58
42
52
62
20
33
80
73 121 149
90
780
Arresthuse
I alt
333 380 477 484 324 355 429 542 495 739 429 4.981
Data til tabel 12. Tilfælde af vold og trusler fordelt mod personalet på omstændighed
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
62
55
65
88
49
88
98 118 103 124 130 980
Afslagssituation
134 143 185 176 123 118 173 193 203 314
61 1.823
Andet
12
10
37
48
31
29
24
25
18
51
27 312
Indblanding i konflikt
6
7
10
12
5
4
3
9
5
1
-
62
Flugtforsøg
43
85
76
56
35
20
50
46
38
18
- 467
Magt
25
33
39
44
30
67
46
88
85
23
- 480
Psykisk ustabilitet/lidelse
23
22
13
16
12
6
8
40
10
17
- 167
Påvirkning af rusmidler
28
25
52
38
39
23
27
23
33
25
- 313
Undersøgelse
Flytning til anden
-
-
-
-
-
-
-
-
-
84 100 184
lokalitet
-
-
-
-
-
-
-
-
-
14
47
61
Intimidering af personalet
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
2
3
Undvigelse
-
-
-
-
-
-
-
-
-
55
52 107
Visitation - undersøgelse
-
-
-
-
-
-
-
-
-
12
10
22
Uoplyst
I alt
333 380 477 478 324 355 429 542 495 739 429 4.981
Oplysninger om indsattes tilstand ved hændelsen baseret på oplysninger fra det nye modul.
Absolutte tal.
2016 2017 I alt
48
55 103
Psykisk ustabilitet
–
psykisk lidelse
15
9 24
Påvirket af rusmidler
318 292 610
Aggressiv
16
24 40
Upåfaldende
52
29 81
Andet
34
20 54
Uoplyst
483 429 912
I alt
51
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0052.png
Data til figur 10. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om det er sket i tjenestetid
Ja
Nej
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
326
371
473
478
324
359
426
541
491
763
509
8
10
4
6
3
4
7
2
10
40
15
333
380
477
484
324
355
429
542
495
739
429
I alt
4.880
101
4.981
Data til figur 11. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om gerningsperson er kendt
Ja
Nej
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
316
369
469
465
321
351
416
530
487
683
399
17
333
11
380
8
477
13
484
3
324
4
355
13
429
12
542
8
495
56
739
30
429
I alt
316
17
4.981
Data til figur 12. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om sagen er anmeldt til politiet
Ja
Nej
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
163
178
223
259
156
172
215
277
438
637
369
170
202
254
219
168
183
214
265
57
102
60
333
380
477
484
324
355
429
542
495
739
429
I alt
163
170
4.981
Data til figur 13. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på om sagen er anmeldt som
arbejdsskade
Ja
Nej
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
46
52
56
48
31
32
64
35
42
103
65
287
328
421
430
293
323
365
507
453
636
364
333
380
477
484
324
355
429
542
495
739
429
I alt
574
4.407
4.981
Data til figur 15. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på profession
Fængselsbetjent
Værkmester
Leder
Sundhedsfagligt
personale
Lærer, vejleder,
uddannelseskonsulent
mv.
Socialrådgiver,
forsorgsassistent mv.
Andet
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
295 332 402 410 276 320 364 473 440 653 383 4.348
9
16
28
18
18
12
24
18
19
33
19
214
24
20
23
26
24
9
28
30
23
35
16
258
1
4
10
10
3
8
5
10
5
9
6
71
1
0
3
333
2
0
6
380
6
1
7
477
2
9
3
484
1
1
1
324
1
4
1
355
3
2
3
429
4
2
5
542
2
1
5
495
5
1
3
739
1
28
2
23
2
39
429 4.981
52
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0053.png
Data til figur 17. Tilfælde af vold og trusler fordelt på offerets køn
Mand
Kvinde
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
251
279
363
362
255
297
314
439
368
535
305
82
101
114
116
69
58
115
103
127
204
124
333
380
477
484
324
355
429
542
495
739
429
I alt
3.768
1.213
4.981
Data til figur 19. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på offerets alder
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60 år+
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
96
74
82
80
45
47
57
57
41
65
35
152
193
258
253
162
182
184
233
208
290
151
62
77
104
96
80
93
133
185
176
259
170
22
29
24
43
37
23
48
60
64
103
66
1
7
9
6
0
10
7
7
6
22
7
333
380
477
484
324
355
429
542
495
739
429
I alt
679
2.266
1.435
519
82
4.981
Data til figur 21. Tilfælde af vold og trusler mod personalet fordelt på offerets anciennitet
0-5 år
6-10 år
11-20 år
21 år+
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
184
195
233
219
117
102
126
158
86
138
82
83
86
139
135
120
169
156
177
159
206
102
36
56
67
78
53
61
102
143
194
311
192
30
43
38
46
34
23
44
63
56
82
53
333
380
477
478
324
355
428
541
495
737
429
I alt
1.640
1.532
1.293
512
4.977
Data til figur 25. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens køn
Mand
Kvinde
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
230
268
345
348
248
282
316
374
341
486
260
6
10
9
14
8
8
10
14
12
16
4
236
278
354
362
256
290
326
388
353
502
264
I alt
3.498
111
3.609
Data til figur 27. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens alder
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50 år+
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
39
36
63
58
25
27
30
51
38
64
32
100
132
163
157
123
142
156
172
173
275
146
63
78
83
94
64
71
85
92
78
107
51
34
26
39
51
36
46
38
55
58
43
28
0
7
6
3
9
4
17
19
7
17
13
236
279
354
363
257
290
326
389
354
506
270
I alt
463
1.739
866
454
102
3.624
53
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0054.png
Data til figur 29. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens klienttype
Fængsel
Varetægt
Anholdte
Forvaring
Andet*
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
88
114
153
138
87
129
128
156
160
187
91
106
108
145
165
142
135
152
167
133
257
122
7
7
5
4
2
5
5
10
12
11
6
3
6
4
8
1
0
4
27
9
7
5
0
0
0
0
0
1
1
0
1
5
4
204
235
307
315
232
270
290
360
315
467
228
I alt
1.431
1.632
74
74
12
3.223
*A det kategorie o fatter ’a det’ sa t ’friheds erøvede udlæ di ge’
Data til figur 31. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens tilknytning til
Danmark
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Tilknytning til dk
(dansk cpr)
Ingen tilknytning
til dk
I alt
15
221
236
29
249
278
28
326
354
33
329
362
19
238
257
42
248
290
50
276
326
68
320
388
68
285
353
60
445
505
44
I alt
456
220 3.157
264 3.613
Data til figur 33. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens kriminalitet
(fængsel og forvaring)
Drab (forsætligt)
Vold i øvrigt
Ildspåsættelse
Anden personfarlig
kriminalitet
Voldtægt og anden
sædelighedskrim
Grov narkotikakriminalitet
og lov om euf.
Røveri
Berigelseskrim, brugstyv
og hærværk
Færdselslovsovertrædelser
Straffeloven i øvrigt
Særlovgivningen i øvrigt
Vilkårsovertrædelse
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
7
6
5
9
10
7
6
11
9
11
4
52
37
44
67
58
60
62
67
44
75
40
0
0
3
1
1
3
2
0
2
5
2
4
1
8
16
12
1
5
0
3
109
4
4
8
27
17
2
4
2
3
114
11
0
7
49
18
4
7
0
1
149
7
0
20
31
24
0
10
4
0
173
5
0
7
24
25
2
8
2
1
143
3
4
10
25
15
0
7
1
0
135
8
2
11
33
18
5
6
3
0
156
29
2
21
21
21
2
6
11
3
194
18
4
13
16
18
3
5
3
7
142
12
3
20
57
45
5
17
4
10
264
7
3
18
18
I alt
85
606
19
108
23
143
317
6
219
2
26
16
91
4
34
7
35
127 1.706
54
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0055.png
Data til figur 35. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens opholdstid på
institutionen
Til og med 1 md.
Over 1 md.-til og
med 6 mdr.
Over 6 mdr.-til og
med 12 mdr.
Over 12 mdr.
I alt
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
123 133 171 161 144 149 168 214 194 286 142 1.885
74
2
5
204
84
18
2
237
106
23
8
308
121
24
10
316
63
15
10
232
86
25
10
270
92
20
10
290
112
21
13
360
91
18
12
315
125
36
20
467
69 1.023
13 215
11 111
235 3.234
Data til figur 36. Episoder af vold og trusler mod personalet fordelt på gerningspersonens tilknytning til
rocker/bande
2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
Ikke medlem
38
46
29
26
45
27 1.924
Medlem
252 280 360 328 461 243 211
I alt
290 326 389 354 506 270 2.135
55
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0056.png
Bilag 2. Oversigt over ændringer af praksis/registrering vedr. vold og
trusler eller tiltag af forebyggende karakter
Interesseperiode 2007- juni 2017
Dato
December 2013
Indsats
Nultolerance begrebet introduceres:
På et CSU møde indskærpede Ole Hansen, at det var vigtigt at føre en nul-tolerance
politik på området og sørge for, at alle episoder om vold og trusler mod personalet
anmeldes.
Nultolerance politikken indskærpes:
Nultolerancen betyder at alle volds- og/eller trusselsepisoder mod personalet skal
registreres i personalesystemet, og som alt overvejende hovedregel også skal
anmeldes til politiet. Samt at der skal iværksættes sanktioner over for den
indsatte, herunder også afgørelse om evt. udelukkelse fra fællesskab,
disciplinærstraf og/eller overførsel til anden institution.
Nultolerancen betyder, at alle episode med fysisk eller psykisk vold mellem
indsatte skal registreres i klientsystemet, samt udarbejde rapport om episoden,
afholdes disciplinært forhør mv og sagen skal anmeldes til politiet, hvis der er
formodning om et strafbart forhold. Endvidere skal der iværksættes sanktioner i
forhold til gerningsmanden, herunder afgørelsen om evt. udelukkelse fra
fællesskab, disciplinærstraf og/eller overførsel til anden institution.
’Katalog o fore yggelse, hå dteri g og registreri g af trusler, vold og a de
kræ ke de adfærd od Kri i alforsorge s perso ale og i elle i dsatte’
offentliggøres (lægges på kriminalforsorgens intranet)
En ændring i arbejdsmiljøloven der forpligter arbejdsgiver til at imødegå
arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for
arbejdstiden, indebærer at forebyggelsesindsatsen både omfatter hændelser, der
finder sted i tjenesten som i fritiden.
Erstatningsnævnets årsberetning for 2014 offentliggøres. I årsberetningen omtales en
praksisændring vedr. erstatning til plejepersonale mv. ved tilskadekomst i
arbejdstiden. Ændringer betyder, at såfremt Erstatningsnævnet skal dispensere fra
kravet om politianmeldelse inden for 72 timer efter en voldsforbrydelse, skal det
dokumenteres, at der foreligger pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til
gerningsmanden, der taler imod politianmeldelse. Ændringen synes at have skabt
usikkerhed, hvorvidt offentligt ansatte kan undlade at anmelde forholdet eller om der
i alle tilfælde skal foretages politianmeldelse for at opnå erstatning efter
erstatningsloven.
Justitsministeren udsender i april 2016 en vejledning, som har til hensigt at fjerne
denne usikkerhed, og dermed skabe større klarhed over, hvornår offentligt ansatte
(plejepersonale mv.) skal politianmelde det, når de udsættes for en forbrydelse, og
hvornår det kan undlades jf. den særlige dispensationsreglen. Ifølge presseomtale
mener flere fagforbund imidlertid, at dispensationsreglerne er så uklare, at de
anbefaler deres medlemmer at anmelde i alle tilfælde. (Se Kyvsgaard, Britta (2017):
Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler.
Justitsministeriets Forskningskontor,
Kø e hav , sa t artikel i I for atio d. . arts: ’Tudetosset’
praksisændring skyld i
markant stigning i voldsanmeldelser.)
Ansættelse af HR-konsulent og projektleder til et projekt om nedbringelse af antallet
af volds- og trusselsepisoder overfor ansatte i Kriminalforsorgen.
Februar 2015
Februar 2015
2015
Juni 2015
1. Sep. 2015
56
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0057.png
1. november 2015
Nov. 2015
Feb. 2016-sep.
2017
1. juni 2016
16. juni 2016
Juni 2016
2015-2016
Oprettelse af fokusafdelinger på Enner Mark fængsel og Nyborg fængsel. Målgruppen
for fokusafdelinger er
’særligt aggressive og ko fro tatio ssøge de i dsatte’.
Formål
med fokusafdelingerne er kunne håndtere disse indsatte bedre, fx ved at de har
begrænset fællesskab.
Som led i flerårsaftalen fastsættes et mål om at forbedre sikkerheden for indsatte og
ansatte. Der oprettes et projekt om nedbringelse af fysisk og psykisk vold med
følgende formål:
Etablering af underpartnerskab under HR-partnerskabet
Udarbejdelse af værktøjer, der kan styrke indberetning til statistik og forenkle
validering
Håndhævelse af nul-tolerancepolitikken
Evaluering af implementerede tiltag og udbredelse af best practice samt udvikling
af nye tiltag
Afklaring af status på implementering af katalog om nedbringelse af vold og
trusler
’Reduktio af iveau for fysisk og psykisk vold od a satte’
indsættes i
resultatkontrakterne med institutionerne.
Der afholdes møder/lederdage i områderne om registrering af vold og trusler:
Område Midt og Nordjylland (feb. 2016)
Område Syddanmark (maj 2016)
Område Sjælland (sep. 2017)
Område København (feb. 2017)
Nyt registreringsmodul til vold og trusler i personalesystemet indføres. Formål:
Forenklet indberetning til personalesystem og derved mindre ressourceforbrug
Forankring af indberetningsopgave hos nærmeste leder [tidligere uensartet
praksis og forandret hos forskellige personer]
Forbedrede anvendelsesmuligheder af statistik som værktøj for
Arbejdsmiljøorganisationen
Bedre datagrundlag for udvikling af kommende indsatser til nedbringelse af vold
mod ansatte
Intranetnyhed om nyt registreringsmodul i Personalesystemet
Indført tjeklister for medarbejder og nærmeste leder
I perioden 2015-2016 bliver fængselsbetjente i fire tilfælde udsat for vold i deres fritid
eller på vej til/fra arbejde:
d. 18. juni 2015 bliver en fængselsbetjent overfaldet og stukket med kniv, da han
er på vej hjem fra arbejde.
d. 22. marts 2016 bliver en fængselsbetjent stukket ned foran sit hjem, da han er
på vej hjem fra arbejde.
d. 12. juli 2016 bliver en fængselsbetjent skudt i benet foran Nyborg Fængsel på
vej til arbejde.
d. 5. september bliver en fængselsbetjent overfaldet i sin bil, mens han holder
foran sine børns dagsinstitution.
Sommeren 2016: 17 fængselsbetjente fra Nyborg fængsel modtager anonyme
trusler i deres postkasse, som omtaler skudepisoden d. 12. juli 2016).
Styrket indsats mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner (21 tiltag)
iværksættes.
1. august 2016
57
 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens første delundersøgelse om vold og trusler mod kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017, fra justitsministeren
1965213_0058.png
Ændringen består bl.a. i at det er også er blevet forbudt for ansatte at medbringe
mobiletelefoner i fængsler, at der skal ske øget visitationer efter mobiltelefoner i
fængsler og arresthuse, samt skærpede reaktioner overfor indsatte, som bliver fundet
med mobiltelefoner.
27. december 2016 Respektpakke bliver indført (øget straf til gerningsmænd)
1. april 2017
Rygeforbud bliver indført i fængsler og arresthuse
14. august 2017
Nyhed på intranettet om at upassende sprogbrug accepteres ikke
1. september 2017 Nye retningslinjer omkring upassende sprogbrug
58