REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Orientering om grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret online-indhold (KOM (2018) 640 endelig), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Dato:

6. november 2018

Kontor:

Forebyggelseskontoret

Sagsbeh: Nathalie Bidstrup Niel-

sen

Sagsnr.: 2018-6100-0021

Dok.:

897075

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse

af udbredelsen af terrorrelateret online-indhold.

KOM (2018) 640

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 12. september 2018 fremsat forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terror-

relateret online-indhold. Forslaget er fremsat i en samlet sikkerhedspakke

bestående af tre initiativer, der har til formål at styrke de redskaber, som

EU giver de nationale retshåndhævende myndigheder for at bekæmpe ter-

rorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Forslaget har til formål at

skabe en klar og harmoniseret retlig ramme til at forebygge misbrug af ho-

stingtjenester, herunder bl.a. online platforme, hvor udbredelse af terrorre-

lateret indhold på nettet finder sted med henblik på at garantere et

velfungerende digitalt indre marked. Forslaget har en indre markeds

hjemmel og er derfor ikke omfattet af retsforbeholdet. Det vurderes, at en

vedtagelse af forslaget vil have visse økonomiske konsekvenser for

Danmark. På det foreliggende grundlag vurderes forslaget at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side finder man på nuværende tidspunkt

–

hvor den igangsatte høring

ikke er afsluttet

–

ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Fra dansk

side er man dog foreløbigt overordnet set positiv over for forslaget, der har

til formål at styrke og supplere den fælles og frivillige indsats, der allerede

er iværksat på EU-niveau i forhold til at bekæmpe mængden af terrorind-

hold online.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Orientering om grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret online-indhold (KOM (2018) 640 endelig), fra justitsministeren

2. Baggrund

Kommissionens formand præsenterede i sin State of the Union-tale den 12.

september 2018 en

”sikkerhedspakke”

bestående af tre initiativer til at

styrke de redskaber, som EU giver de nationale retshåndhævende myndig-

heder for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af

terrorrelateret online-indhold er et af initiativerne.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om sik-

ring af et velfungerende indre marked og er derfor ikke omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294,

dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret indhold online er

indtil nu sket ved hjælp af frivillige ordninger mellem Kommissionen, med-

lemsstaterne og en række hostingtjenesteydere, herunder bl.a. Facebook,

Google, Twitter og Microsoft, særligt i regi af EU’s internetforum.

EU’s

internetforum blev etableret af Kommissionen i december 2015 og har til

formål at fremme medlemsstaternes og hostingtjenesteydernes frivillige

samarbejde og tiltag for effektivt at reducere terrorrelateret onlineindhold

og styrke civilsamfundets aktører med henblik på at øge mængden af

effektive, alternative budskaber på nettet.

Kommissionen vedtog den 1. marts 2018 en henstilling om effektiv bekæm-

pelse af ulovligt indhold på internettet

, som bygger videre på Kommissio-

nens meddelelse om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet fra september

2017

. Baggrunden for henstillingen var, at der ifølge Kommissionen er be-

hov for en øget indsats fra EU’s side på området.

Henstillingen indeholder

konkrete anbefalinger til, hvordan udbydere af online platforme og med-

lemsstater kan intensivere arbejdet med bekæmpelse af ulovligt indhold på

nettet, herunder særligt terrorrelateret indhold. Kommissionen tilkendegav i

forbindelse med vedtagelsen af henstillingen, at man ville overveje behovet

for lovgivning på området.

Henstilling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt ind-

hold på nettet (C(2018)1177 final).

Meddelelse af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

(COM(2017) 555 final).

Den 19. juni 2018 fremlagde Frankrig og Tyskland en erklæring om fremti-

dige tiltag i EU, hvor de to lande bl.a. opfordrede til indførelsen af lovgiv-

ning på EU-niveau for at bekæmpe terrorrelateret indhold på nettet. Erklæ-

ringen førte til, at medlemsstaternes stats- og regeringschefer på foranled-

ning af Frankrig i DER-konklusioner af 28. juni 2018 bød Kommissionens

planer om et lovgivningsforslag om fjernelse af indhold, som tilskynder til

had og til at begå terrorhandlinger, velkommen.

Derudover har Europa-Parlamentet i sin beslutning om onlineplatforme og

det digitale indre marked af 15. juni 2017 opfordret de pågældende plat-

forme "til at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt

indhold" og opfordret Kommissionen til at fremlægge forslag til løsning af

disse problemer.

Forordningsforslaget supplerer de eksisterende frivillige ordninger i regi af

EU’s internetforum og bygger videre på Kommissionens henstilling om be-

kæmpelse af ulovligt indhold på nettet fra marts 2018. Derudover supplerer

forordningen de eksisterende regler på EU-niveau om bekæmpelse af ulov-

ligt indhold på nettet, herunder det fremtidige direktiv om audiovisuelle

medietjenester.

Forhandlingerne om forordningsforslaget blev indledt den 25. september

2018 på arbejdsgruppeniveau i Rådet. Det østrigske formandskab og Kom-

missionen har lagt op til en intens forhandlingsproces med henblik på, at

forslaget kan vedtages inden det kommende valg til Europa-Parlamentet i

maj 2019.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 1. oktober 2018.

3. Formål og indhold

3.1 Forslaget generelt

Formålet med forordningsforslaget er at skabe en klar og harmoniseret retlig

ramme til at forebygge misbrug af hostingtjenester til udbredelse af terror-

relateret indhold på internettet med henblik på at garantere et velfungerende

digitalt indre marked.

Forordningsforslaget omfatter alle hostingtjenesteydere, som udbyder tjene-

ster i EU, uanset om tjenesteyderen er etableret i eller uden for EU.

Baggrunden for også at omfatte hostingtjenesteydere, der er etableret uden

for Unionen, men som udbyder tjenester inden for Unionen, er, at en

betydelig del af de hostingtjenesteydere, der eksponeres for terrorindhold på

deres tjenester, er etableret i tredjelande.

3.2 Nærmere om forslagets centrale elementer

I forslagets kapitel 1 er der fastsat regler om genstand, anvendelsesområde

og definitioner.

I forslagets kapitel 2 er der fastsat regler om rettidig omhu for hostingtjene-

steydere, påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, indberetninger, pro-

aktive foranstaltninger og opbevaring af indhold og dertil knyttede data.

I forslagets kapitel 3 er der fastsat regler om hostingtjenesteyderens forplig-

telser til gennemsigtighed, fastsættelse af sikkerhedsforanstaltninger vedrø-

rende brug og gennemførelse af proaktive foranstaltninger, klagemekanis-

mer og oplysningspligt over for indholdsleverandøren.

I forslagets kapitel 4 er der fastsat regler om sikring af den eller de nationale

kompetente myndigheders kapaciteter og ressourcer, samarbejdet mellem

hostingtjenesteydere, nationale kompetente myndigheder og andre relevante

EU-organer samt hostingtjenesteyderens etablering af et kontaktpunkt til

modtagelse af påbud om fjernelse og indberetninger.

I forslagets kapitel 5 er der fastsat regler om jurisdiktion og udpegning af

retlige repræsentanter for hostingtjenesteydere, der ikke er etableret i EU,

men udbyder tjenester i EU.

I forslagets kapitel 6 er der fastsat regler om udpegning af kompetente nati-

onale myndigheder, sanktioner samt en række afsluttende bestemmelser om

bl.a. Kommissionens delegerede beføjelser, overvågning, rapportering, eva-

luering og ikrafttræden.

Terrorrelateret indhold

Begrebet ”terrorrelateret indhold” er i forslaget defineret som en eller flere

af følgende oplysninger:

(a)

opfordring til eller slåen til lyd for, herunder forherligelse,

udførelse af terrorhandlinger, hvorved der forårsages fare for,

at sådanne handlinger begås

opfordring til at bidrage til terrorhandlinger

(b)

(c)

promovering af en terrorgruppes aktiviteter, navnlig ved

opfordring til deltagelse i eller støtte til en terrorgruppe i den

artikel 2, stk. 3, i direktiv (EU) 2017/541 fastsatte betydning

instruktioner i metoder eller teknikker til udførelse af

terrorhandlinger

(d)

Terrorhandlinger er i den forbindelse defineret som handlinger omfattet af

artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse

af terrorisme.

Udbredelse af terrorrelateret indhold er i forslaget defineret som

tilrådighedsstillelse af terrorrelateret indhold til tredjepart via

hostingtjenesteyderes tjenester.

Omfattede hostingtjenesteydere

Hostingtjenesteyder er i forslaget defineret som en udbyder af

informationssamfundstjenester, som består i oplagring af information fra en

tjenestemodtager på dennes anmodning og tilrådighedsstillelse af de lagrede

informationer til tredjeparter, uanset om denne aktivitet udelukkende er af

teknisk, automatisk eller passiv karakter. Sådanne udbydere af

informationssamfundstjenester

omfatter

eksempelvis

sociale

medieplatforme,

videostreamingtjenester,

video-,

billed-

lyddelingtjenester, fildeling og andre cloudtjenester, i det omfang de gør

informationerne tilgængelige for tredjepart, og websteder, hvor brugerne

kan kommentere og poste anmeldelser.

Forordningen gælder for alle hostingtjenesteydere, som udbyder tjenester i

EU, uanset om tjenesteyderen er etableret i eller uden for EU.

Det afgørende for, at der udbydes tjenester i EU, er, at

hostingstjenesteyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i

en eller flere medlemsstater at gøre brug af tjenester fra hostingtjenesteyde-

ren. Den blotte kendsgerning, at en tjenesteyders websted, e-mailadresse el-

ler andre kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater, er dog

isoleret set ikke en tilstrækkeligt. Der

stilles derfor krav om en ”væsentlig

tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne

stilles til rådig-

hed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En sådan

væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis hostingtjenesteyderen

er etableret i EU. For hostingtjenesteydere uden for EU vil det være afgø-

rende, om der er et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater,

eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester en eller flere medlems-

stater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne og varetage kundeservicen på

den pågældende medlemsstats sprog, eller ved at

udbyde app’s i nationale

appbutikker.

Hostingtjenesteydere er forpligtet til at etablere kontaktpunkter, som gør det

muligt at modtage påbud om fjernelse og indberetninger ad elektronisk vej.

Derudover er hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i EU, men som

udbyder sine tjenester i Unionen, forpligtet til skriftligt at udpege en juridisk

eller fysisk person som sin retlige repræsentant i Unionen med henblik på

modtagelse, overholdelse og håndhævelse af påbud om fjernelse,

indberetninger, anmodninger og afgørelser udstedt af de kompetente

myndigheder. Den retlige repræsentant skal være bosiddende eller etableret

i en af de medlemsstater, hvor hostingtjenesteyderen udbyder tjenester, og

repræsentanten kan drages til ansvar for manglende overholdelse af

forordningens bestemmelser, uden at det berører hostingtjenesteyderens

ansvar og de søgsmål, der vil kunne anlægges over for denne.

Rettidig omhu

For at skabe klarhed over det ansvar, der påhviler hostingtjenesteydere, har

alle hostingtjenesteydere pligt til at træffe passende, rimelige og forholds-

mæssige foranstaltninger under hensyntagen til ytrings- og informationsfri-

heden med henblik på at sikre, at deres platforme ikke misbruges til at ud-

brede terrorrelateret indhold. Denne omhu indebærer ikke en generel for-

pligtelse til overvågning.

Den rettidige omhu indebærer dog, at hostingtjenesteyderne skal handle på

en omhyggelig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde i respekt for

det indhold, de lagrer, navnlig når de gennemfører deres egne vilkår og be-

tingelser, med henblik på at undgå fjernelse af indhold, som ikke er terror-

indhold.

Pålæg om fjernelse af terrorrelateret indhold

En kompetent national myndighed, der kan være både administrativ og ret-

lig, kan give hostingtjenesteydere påbud om at fjerne terrorrelateret indhold

på deres platforme eller deaktivere adgangen til sådant materiale. Hosting-

tjenesteyderen skal i givet fald fjerne eller deaktivere adgangen til det på-

gældende materiale inden for en time efter modtagelse af et påbud om fjer-

nelse. Et påbud skal udformes på en formular, der er indsat som bilag til

forslaget, og indeholde en række nærmere definerede oplysninger, herunder

en forklaring på, hvorfor det pågældende indhold betragtes som terrorrela-

teret og oplysninger om hostingtjenesteyderens og den pågældende ind-

holdsleverandørs klagemuligheder.

Indberetninger

Den kompetente nationale myndighed eller det relevante EU-organ, f.eks.

Europol, kan sende en indberetning til en hostingtjenesteyder om

oplysninger, som efter den pågældende myndigheds vurdering kan betragtes

som terrorindhold, med henblik på, at hostingtjenesteyderen på frivilligt

basis overvejer, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med

leverandørens egne vilkår og betingelser. Hostingtjenesteyderen skal hurtigt

underrette den nationale kompetente myndighed eller det relevante EU-

organ om resultatet af sine overvejelser, herunder eventuelle

foranstaltninger der træffes som følge af indberetningen og tidsplanen

herfor.

Proaktive foranstaltninger

Hostingstjenesteyderne skal iværksætte passende proaktive foranstaltninger

ud fra en vurdering af risici og graden af eksponering for terrorindhold samt

af konsekvenserne for tredjeparts rettidighed og offentlighedens interesse i

oplysningerne. Har hostingtjenesteyderen ikke modtaget påbud om fjernelse

og indberetninger vil det være tegn på lav eksponering for terrorindhold.

Kravet om proaktive foranstaltninger må ikke indebære en generel

forpligtelse til overvågning.

Hvis en kompetent national myndighed har modtaget underretning om, at

der over for en hostingtjenesteyder er udstedt påbud om fjernelse af terror-

relateret indhold, skal den anmode hostingtjenesteyderen om inden for tre

måneder og derefter mindst én gang årligt at fremlægge en rapport om de

specifikke proaktive foranstaltninger, som den pågældende hostingtjeneste-

yder har iværksat for dels at forebygge, at indhold, der er blevet fjernet, eller

hvortil adgangen er blevet deaktiveret, genuploades, dels at spore, identifi-

cere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til andet terrorrelateret ind-

hold.

Mener den kompetente myndighed, at de proaktive foranstaltninger, som

hostingtjenesteyderen har iværksat, er utilstrækkelige, kan den anmode ud-

byderen om at træffe yderligere proaktive foranstaltninger. Hostingtjeneste-

yderen skal i den forbindelse samarbejde med den kompetente myndighed

om at indkredse, hvilke specifikke foranstaltninger som skal iværksættes.

Lykkes det ikke inden for en periode på 3 måneder for hostingtjenesteyderen

og den kompetente myndighed at nå til en aftale om, hvilke specifikke pro-

aktive foranstaltninger, der skal iværksættes, kan den kompetente myndig-

hed udstede en afgørelse, som pålægger hostingtjeneyderen at træffe særlige

yderligere nødvendige og forholdsmæssige proaktive foranstaltninger. I en

sådan afgørelse tages der bl.a. højde for især hostingtjenesteyderens

økonomiske kapacitet, antallet af påbud om fjernelse og indberetninger og

virkningen af sådanne foranstaltninger for brugernes grundlæggende

rettigheder og den grundlæggende betydning af ytrings- og

informationsfriheden.

Hostingtjenesteyderen kan til ernhver tid anmode den kompetente

myndighed om at tage anmodninger eller afgørelser om foranstaltninger op

til revision og, hvis det er passende, tilbagekalde dem.

Sikkerhedsforanstaltninger og klagemekanismer

Hostingtjenesteydere, som anvender automatiserede værktøjer, skal have ef-

fektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, som sikrer, at beslutninger

navnlig vedrørende fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, som

anses for ulovligt indhold, er korrekte og velfunderede.

Derudover har hostingtjeneydere pligt til at indføre effektive og

tilgængelige

klagemekanismer,

som

gør

det

muligt

for

indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen til

indholdet er blevet deaktiviteret som følge af en indberetning eller proaktive

foranstaltninger, at indgive en klage mod hostingtjenesteyderens

handlinger.

Hostingtjenesteydere skal straks undersøge enhver klage, som modtages, og

genindsætte indholdet uden unødig forsinkelse, hvis det uberettiget er blevet

fjernet eller deaktiveret og underrette klageren om udfaldet af

undersøgelsen.

Samarbejde og jurisdiktioner

Den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde befinder sig, har

jurisdiktion med henblik på anmodninger og afgørelser om proaktive foran-

staltninger, økonomiske sanktioner og overvågning. En hostingtjenesteyder,

hvis hovedsæde ikke befinder sig i en medlemsstat, anses for at høre under

den medlemsstats jurisdiktion, hvor den af hostingtjenesteyderen udpegede

retlige repræsentant er bosiddende eller etableret.

I tilfælde af at en myndighed i en anden medlemsstat har udstedt et påbud

om fjernelse af terrorrelateret indhold, har denne medlemsstat kompetence

til at træffe tvangsforanstaltninger, f.eks. tvangsbøder, i henhold til national

ret for at håndhæve påbuddet om fjernelse.

Såfremt en hostingtjenesteyder ikke udpeger en retlig repræsentant, har alle

medlemsstater kompetence.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal informere, koordinere

og samarbejde med hinanden og om nødvendigt med relevante EU-organer

såsom Europol med hensyn til påbud om fjernelse og indberetninger for at

undgå dobbeltarbejde, øge koordineringen og undgå forstyrrelser af

efterforskninger i forskellige medlemsstater.

Såfremt en hostingtjenesteyder bliver bekendt med beviser for terrorhand-

linger, skal de omgående informere de relevante myndigheder i den med-

lemsstat, hvor hostingtjenesteyderne har deres hovedsæde eller retlige re-

præsentant. Hostingtjenesteyderne kan i tvivlstilfælde videregive oplysnin-

gerne til Europol til opfølgning.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte regler vedrørende økonomiske sanktioner i

tilfælde af en hostingtjenesteydernes overtrædelse af forordningens

bestemmelser om hostingtjensteyderens vilkår og betingelser,

gennemførelse af og feedback om påbud om fjernelse, vurdering af og

fedback af indberetninger, pligt til rapportering om proaktive

foranstaltninger mv., opbevaring af data, pligt til gennemsigtighed, pligt til

at træffe sikkerhedsforanstaltninger vedrørende proaktive foranstaltninger

og klageprocedurer, oplysninger til indholdsleverandører, oplysninger om

beviser på terrorhandlinger, kravet om kontaktpunkter og udpegelse af en

retlig repræsentant.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. I den forbindelse skal medlemsstaterne sikre,

at de kompetente myndigheder ved fastsættelse af sanktionernes art og

størrelse tager hensyn til følgende relevante omstændigheder:

(a)

(b)

(c)

(d)

overtrædelsens art, grovhed og varighed

hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

overtrædelser, som den juridiske person, der er ansvarlig for

overtrædelsen, tidligere har begået

den ansvarlige juridiske persons finansielle styrke

(e)

hostingtjenesteyderens grad

kompetente myndigheder.

samarbejde

med

Derudover skal medlemstaterne sikre, at systematisk mangel på

overholdelse af forpligtelsen til at fjerne eller deaktivere terrorelateret

indhold inden for en time efter at have modtaget påbuddet om fjernelse af

en kompetent national myndighed, medfører økonomiske sanktioner på op

til 4 pct. af hostingtjenesteyderens samlede omsætning for det seneste

regnskabsår.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at internettet i sagens natur er grænseoverskri-

dende, og at indhold, der hostes i en medlemsstat, normalt kan tilgås fra

enhver anden medlemsstat. Kommissionen anfører, at denne grænseover-

skridende dimension nødvendiggør tiltag på EU-niveau for at opnå de

fastsatte mål.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at forskellige nationale regler

til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold resulterer i en fragmenteret

ramme, som kan pålægge virksomhederne en byrde, fordi de skal overholde

forskellige regler, ligesom det skaber ulige vilkår for virksomhederne og

sikkerhedsmæssige smuthuller.

Kommissionen anfører derfor, at forslaget skal højne retssikkerheden og øge

effektiviteten af hostingtjenesteydernes indsats for at bekæmpe

terrorrelateret onlineindhold.

På baggrund af det grænseoverskridende element, de forskellige nationale

regler i medlemstaterne til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold og

hensynet til de berørte virksomheders retssikkerhed,

vurderer

Kommissionen således, at det er berettiget med lovgivning på EU-niveau

for at kunne adresse de angivne problemer.

Kommissionens vurdering støttes ligeledes af DER-konklusioner af 28. juni

2018, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge et

lovgivningsforslag på området.

Forslaget vurderes

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Det følger af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og

tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, og at cen-

sur og andre forebyggende foranstaltninger ingensinde på ny kan indføres.

Danmark har i regi af den nationale handlingsplan om forebyggelse og be-

kæmpelse af ekstremisme og radikalisering fra oktober 2016 gennemført en

række tiltag, der har til formål at bekæmpe ekstremistisk propaganda og fo-

rebygge online-radikalisering, bl.a. ved at fjerne og blokere terrorrelateret

indhold på internettet.

Der blev således i sommeren 2017 på initiativ fra regeringen indsat en ny

bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, der giver hjemmel til at blokere en

hjemmeside, hvis der er rimelig grund til at antage, at der fra hjemmesiden

begås en overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme. Af-

gørelser om blokering af en hjemmeside træffes ved retskendelse efter be-

gæring fra politiet.

Derudover har Danmark ligesom en række andre medlemsstater i regi af

EU’s

Internetforum

etableret en såkaldt

internet referral unit

(IRU-enhed),

der er forankret i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Enheden har til for-

mål at identificere voldeligt ekstremistisk indhold på nettet, herunder terror-

relateret indhold, og indberette indholdet til hostingtjenesteydere med hen-

blik på hurtig fjernelse. Enheden indgår ligeledes i et samarbejde med Eu-

ropol med henblik på at koordinere bortfjernelse af terrorrelateret materiale.

Derudover vil der inden udgangen af 2018 blive indført et internetbloke-

ringsfilter, som skal begrænse adgangen til udenlandske internetsider, der

spreder terrorpropaganda eller andet voldeligt, ekstremistisk materiale.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er umiddelbart bindende i alle enkeltheder og gælder umid-

delbart i hvert EU-medlemsland.

Forslaget forventes dog alligevel at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsætte regler om, hvilken national

myndighed, der skal kunne udstede påbud til hostingtjenesteydere om fjer-

nelse af terrorrelateret indhold, og hvilken myndighed, der skal kunne på-

lægge en hostingtjenesteyder at iværksætte proaktive foranstaltninger.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Vurderingen af, hvorvidt forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser er

endnu ikke afsluttet. Det vurderes dog ikke umiddelbart, at forslaget vil have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget kan medføre administrative byrder

under 4 mio. kr. årligt, som følge af krav til hostingtjenesteyderne om

oplysninger til brugere, samt fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret

onlineindhold. Ud over de administrative konsekvenser kan forslaget

medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser , som følge af

forslagets bestemmelser om pligt for hostingtjenesteydere til efter påbud at

fjerne terrorrelateret indhold inden for en time, indberetning og proaktive

foranstaltninger. Den endelig vurdering heraf er dog endnu ikke afsluttet.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Medier, Datatilsynet, DK Hostma-

ster, Fiberby, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Justitia

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Rigsadvokaten, Teleindustrien, Telia

Danmark, Københavns Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut).

Høringsfristen er fastsat til den 21. november 2018. Høringssvarene vil blive

oversendt, så snart de foreligger enten ved et revideret grund- og nærheds-

notat eller et samlenotat.

9. Andre landes kendte holdninger

Som det fremgår af pkt. 2 oven for, fremlagde Frankrig og Tyskland den 19.

juni 2018 en erklæring om fremtidige tiltag i EU, hvori de to lande bl.a.

opfordrede til indførelse af lovgivning på EU-niveau for at bekæmpe terror-

relateret indhold på nettet.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt, hvor den igangsatte hø-

ring ikke er afsluttet, ikke at burde tage endelig stilling til forslaget.

Man er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget, der

har til formål at styrke og supplere den fælles og frivillige indsats, der alle-

rede er iværksat på EU-niveau i forhold til at bekæmpe mængden af terror-

indhold online.

Man vil fra dansk side under forhandlingerne have fokus på at sikre, at for-

slaget holder sig inden for rammerne af grundlovens § 77.

Man vil fra dansk side endvidere arbejde for, at forslaget ikke skaber urime-

lige eller uproportionelle byder for erhvervslivet, herunder navnlig små- og

mellemstore virksomheder, eller opstiller unødige barrierer for innovation

og vækst i det digitale indre marked, ligesom der skal tages højde for eksi-

sterende krav i de gældende regler, så der sikres en klar, enkel og sammen-

hængende ramme for virksomhederne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.