REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Nærhed og

tryghed

8. oktober 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Indhold

1.0

2.0

Forord ____________________________________________________ 2

Initiativerne _______________________________________________ 3

2.1

Det nære og lokale politi

__________________________________________ 4

2.1.1 Styrkelse af det lokale politiarbejde _______________________________ 4

2.1.2 Flere mobile politistationer ______________________________________ 6

2.1.3 Tryghedsopfølgning ___________________________________________ 7

2.1.4 Bestil en betjent ______________________________________________ 7

2.1.5 Målrettet tryghedspatruljering____________________________________ 8

2.1.6 Styrket fokus på responstider____________________________________ 9

2.1.7 Mere service og betjening i politiuddannelsen _______________________ 9

2.1.8 Evaluering af erfaringerne med kredsråd __________________________ 10

2.2

Den gode kontakt

_______________________________________________ 11

2.2.1 Borgerrådgivere _____________________________________________ 11

2.2.2 Bedre hjælp til ofre ___________________________________________ 11

2.2.3 Bedre service på 112 og 114 ___________________________________ 12

2.2.4 Bedre online service og tilgængelighed ___________________________ 12

2.2.5 Fokus på korrekt registrering af borgernes henvendelser _____________ 13

2.2.6 Løbende og systematisk opfølgning på klager ______________________ 13

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

1.0

Forord

Danmark er et land, hvor vi nyder godt af en høj grad af tillid til politiet og tryghed i samfundet.

Men på trods af, at kriminaliteten samlet set er faldet de seneste år, er borgernes tilfredshed med

politiet udfordret. Terrorbevogtning og grænsekontrol har i de seneste år påvirket politiets tryg-

hedsskabende og borgernære arbejde, og det har haft konsekvenser for borgernes oplevelse af

politiet som en nærværende og serviceorienteret myndighed. Politiet er ligesom mange andre

myndigheder i Danmark kommet for langt væk fra borgerne. Godt hver sjette borger var således

samlet set utilfreds med politiet ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Justitsministeriets

Forskningskontor.

Den tendens må og skal vendes, hvis dansk politi fortsat skal være et af verdens bedste politi-

korps. Hvor fokus de seneste år har været på at løse komplekse opgaver i forhold til terrorisme

og grænseoverskridende kriminalitet, er det nu tid til, at politiet i lige så høj grad skal prioritere de

små

–

men vigtige

–

opgaver i hverdagen, som sikrer tryghed i samfundet og en følelse af nær-

hed. Det skal fremover stå endnu mere klart, at det nære politiarbejde som borgerbetjening, syn-

lighed og lokal tilstedeværelse er en selvstændig kerneopgave for dansk politi. Dansk politi skal

hele vejen rundt

–

i hele landet.

Derfor lancerer jeg

nu udspillet ”Nærhed og tryghed” med 14 initiativer,

der skal sikre, at politiet

kommer endnu tættere på borgerne. Med initiativet om flere mobile politistationer får vi f.eks.

understreget, at politiet skal ud og være synligt blandt borgerne, og at politiet skal komme til

borgerne

–

ikke omvendt.

Foruden bidrag fra de lokale politikredse, Rigspolitiet og Rigsadvokaten har jeg undervejs i forlø-

bet haft møder med ofre for kriminalitet, pårørende og menige betjente. Her har jeg hørt et sam-

stemmende ønske om et mere lokalt forankret politi, der møder borgerne i øjenhøjde.

Med en ny politiskole, et øget optag af politistuderende og den nye kadetuddannelse har vi alle-

rede sikret flere muskler til dansk politi og flere betjente til de enkelte politikredse. Nu tager vi et

kæmpe skridt i retningen af at sikre et mere borgernært politi, bl.a. fordi vi tilfører 150 ekstra

politibetjente til det lokale politiarbejde. Til gavn for borgerne. Til gavn for trygheden. Til gavn for

politiet.

København, oktober 2018

Justitsminister Søren Pape Poulsen

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

2.0

Initiativerne

Udspillet om nærhed og tryghed indeholder 14 initiativer i to spor: Det nære og lokale politi og

den gode kontakt.

De to spor er et udtryk for, at der er en del af politiets arbejde, der grundlæggende handler om at

være til stede for borgerne, at være synlig i lokalområderne og skabe tryghed i samfundet. Og så

er der en del af politiets arbejde, der handler om at sikre, at politiet er klar og kompetent til at tage

imod de borgere, der har brug for politiets hjælp.

Det er en indsats, der går på to ben.

Det nære og lokale politi

Otte initiativer skal særligt bidrage til at øge politi-

ets synlighed i lokalsamfundene, så borgerne i hø-

jere grad oplever, at politiet er nært.

1. Styrkelse af det lokale politiarbejde

2. Flere mobile politistationer

3. Tryghedsopfølgning

4. Bestil en betjent

5. Målrettet tryghedspatruljering

6. Styrket fokus på responstider

7. Mere service og betjening i politiuddannelsen

8. Evaluering af erfaringerne med kredsråd

Den gode kontakt

Seks initiativer skal bidrage til, at borgere, der har

brug for politiet, bliver mødt af et serviceorienteret

og tilgængeligt politi, der tager deres henvendelse

alvorligt.

1. Borgerrådgivere

2. Bedre hjælp til ofre

3. Bedre service på 112 og 114

4. Bedre online service og tilgængelighed

5. Fokus på korrekt registrering af borgernes hen-

vendelser

6. Løbende og systematisk opfølgning på klager

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

2.1

Det nære og lokale politi

2.1.1 Styrkelse af det lokale politiarbejde

Alle politikredse skal fremover have dedikerede lokalbetjente, der gennem synligt og nærværende

politiarbejde inddrager lokalsamfundet (borgere, foreninger mv.) i det lokale politiarbejde med

henblik på at øge borgernes tryghed, tillid til politiet og tilfredshed med politiets arbejde.

Samarbejde med lokalsamfundet

Analyseafdelingen i en politikreds noterer sig en stigning i antallet af tricktyverier,

mens der samtidig er klager over unge mennesker på en bestemt del af byens butiks-

strøg. Lokalbetjenten finder gennem efterforskning og analyse ud af, at de to proble-

matikker hænger sammen, og adresserer dem i dialog med de forretningsdrivende og

de unge.

Det indebærer, at lokalbetjentene har ansvar for et afgrænset geografisk område. Størrelsen på

områderne varierer afhængigt af områdets demografi og udfordringer. Det kan f.eks. være en

kommune, dele af en kommune, en større by eller et særligt udsat boligområde. Lokalbetjentene

skal være til stede i deres lokalområde og være tilgængelige og synlige for borgerne. Borgerne

vil opleve lokalbetjentene til fods eller på cykel i lokalområdet. Eller de vil se lokalbetjentene være

Side 4 af 14

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

ude med de mobile politistationer. Derudover skal lokalbetjentene løse opgaver som relationsop-

byggende arbejde med lokale aktører som f.eks. boligselskaber, foreninger, ungdomsklubber og

forretningsdrivende og deltage i lokale initiativer om forebyggelse og tryghed.

Gående patruljer

En landsby har gennem længere tid været plaget af uro. Politiet foretager derfor gående

patrulje gennem landsbyen og mødes med borgere og samarbejdspartnere frem for at

køre i patruljebil. Gåturene øger politiets synlighed og giver betjentene mulighed for at

få kontakt med borgere, der ikke begår kriminalitet, og som kan bidrage til at skabe bånd

og relationer til lokalsamfundet, så trygheden genoprettes.

Lokalbetjentenes arbejde sker altså i tæt samarbejde med lokalsamfundet, så lokale udfordringer

kan adresseres på et tidligt stadie, inden de eskalerer og bliver til større problemer.

Det lokale politiarbejde styrkes derudover med 150 politibetjente, der skal have det nære og lo-

kale politiarbejde som deres primære arbejdsopgave. Styrkelsen af området med 150 politibe-

tjente vil ske løbende, så området ved udgangen af 3. kvartal 2019 vil være styrket med 100

politibetjente stigende til 150 politibetjente ved udgangen af 1. kvartal 2020.

Fokus på tryghed og tillid

Alle politikredse skal have dedikerede lokalbetjente, og de skal arbejde efter en metode

for lokalt politiarbejde. Metoden går ud på, at politiet har fokus på at skabe tryghed, tillid

og tilfredshed blandt borgerne gennem tre principper:

1) synlige og tilgængelige lokalbetjente

2) samarbejde med borgere, foreninger og professionelle aktører

3) problemorienteret tilgang

Principperne for det lokale politiarbejde kendes i forskelligt omfang i dag. Som eksem-

pler kan nævnes ”Din betjent” i Københavns Politi, ”områdebetjente” i Nordsjællands

Politi og Midt- og Vestsjællands Politi

samt ”forebyggelsesbetjente” i Nordjyllands Politi.

Der findes imidlertid ikke i dag en entydig definition af politiets ”nære og synlige” arbejde

eller en afgrænsning af, hvilke opgaver der kan og skal løses i regi heraf. Derudover er

politikredsene forskelligt organiseret, hvilket betyder, at der ikke på tværs af kredsene

er en ensartet struktur, arbejdsmetode eller opgaveportefølje for det lokale, nære og

synlige politiarbejde.

De 150 ekstra politibetjente vil blive fordelt stort set ligeligt mellem politikredsene. Det betyder, at

lokalbetjentene i langt højere grad end normalt fordeles til politikredsene uden for København.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Der er tale om en markant styrkelse fra de ca. 250 politibetjente, der i dag beskæftiger sig med

det nære politiarbejde. Når initiativet er fuldt indfaset, vil der således være ca. 400 betjente, der

er dedikerede lokalbetjente.

Initiativet gennemføres inden for rammerne af den styrkelse af politiets operative kapacitet, som

blev aftalt med finanslovsaftalen for 2018. Styrkelsen af politiets operative kapacitet sker bl.a.

gennem uddannelse af ekstra politibetjente. Frem til, at de tilførte politibetjente er færdiguddan-

nede, vil styrkelsen af det lokale politiarbejde ske ved brug af politiets eksisterende personaleres-

sourcer, eksempelvis via omprioriteringer fra færdselsområdet.

2.1.2 Flere mobile politistationer

Borgerne har krav på, at politiet er tæt på deres hverdag, og politiet skal være bedre til at komme

til borgerne

–

ikke omvendt. Som en del af styrkelsen af det borgernære politiarbejde skal alle

politikredse derfor anskaffe en mobil politistation, der skal anvendes til at skabe synlighed og

tilgængelighed i politikredsen.

Den mobile politistation skal anvendes til 1) synlighedsskabende arbejde herunder i mindre by-

samfund hvor der ikke er en politistation, 2) ved større arrangementer og begivenheder, hvor

mange mennesker samles, 3) på opfordring fra borgere, der har identificeret et særligt behov for

politiets tilstedeværelse i deres lokalområde, og 4) hvor der i øvrigt er behov for en særlig tryg-

hedsskabende indsats.

I takt med, at det lokale politiarbejde styrkes med ekstra politibetjente, vil politiet anvende de

mobile politistationer i større og større omfang, sådan at politiet vil være til stede i de mobile

politistationer i alle politikredsene flere gange om ugen.

Mobile politistationer

Nogle politikredse anvender allerede i dag mobile politistationer i det tryghedsskabende

og forebyggende arbejde. De foreløbige erfaringer viser, at de mobile politistationer er

værdifulde for politiets tryghedsskabende indsatser.

De mobile politistationer bliver eksempelvis brugt til at skabe synlighed i forbindelse

med byfester, markeder og andre arrangementer, ligesom politikredsene forbereder

temaer, f.eks. om forebyggelse af tricktyverier, som medbringes i de mobile politistati-

oner.

De mobile politistationer har desuden været til stede i mindre byer og områder, hvor

der ikke er en politistation, således at borgerne har mulighed for at foretage anmel-

delse, få vejledning, mv. i deres lokalområde.

De mobile politistationer har ligeledes været indsat på steder, hvor grov kriminalitet

har fundet sted, med henblik på at genskabe trygheden i området, og så borgerne har

haft mulighed for at komme med oplysninger eller spørgsmål til politiet.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

2.1.3 Tryghedsopfølgning

Borgere retter dagligt henvendelse til politiet, fordi de har oplevet noget, der på den ene eller

anden måde har skabt utryghed. Politiet kan dog ikke i alle tilfælde vende tilbage over for borgeren

på den måde, borgeren forventer, eller på det tidspunkt, borgeren forventer

–

f.eks. på grund af

mere hastende opgaver. Derfor kan der i nogle situationer være brug for en tryghedsskabende

opfølgning over for eller vejledning af de berørte borgere.

Alle politikredse skal fremadrettet lave målrettet tryghedsopfølgning over for utrygge borgere i

forbindelse med sager eller henvendelser, hvor der er et behov for en opfølgende politimæssig

kontakt i form af en tryghedssamtale.

Politiet udarbejder en procedure for identifikation af de sager, hvor der bør ske tryghedsopfølg-

ning, og laver en plan for selve opfølgningen. Opfølgningen kan f.eks. ske ved, at politiet ringer

borgeren op eller ved, at politiet besøger borgeren.

I takt med, at det lokale politiarbejde styrkes med ekstra politibetjente, vil politiet kunne lave mål-

rettet tryghedsopfølgning over for flere og flere utrygge borgere.

Tryghedsopfølgning i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden udgangen af 2017 iværksat opfølgning

over for borgere, der har rettet henvendelse til politiet, fordi de af den ene eller anden

årsag har følt sig utrygge, men hvor det ikke har været muligt at sende en patrulje på

tidspunktet for henvendelsen.

Ud fra en gennemgang af døgnrapporten vurderer politiet, hvor der er behov for en

ekstra opfølgning på borgerens henvendelse. Efterfølgende ringer politiet til borgeren

eller kører ud til borgeren og tager en snak om de konkrete forhold, som gjorde borgeren

utryg.

2.1.4 Bestil en betjent

I hele landet skal borgerne fremover via politiets nye hjemmeside kunne

”bestille” politiet til at

mødes med borgerne, hvis man ønsker information, vejledning eller hjælp fra politiet.

Ordningen vil f.eks. kunne anvendes, hvis en grundejerforening ønsker vejledning fra politiet om,

hvordan man sikrer sig mod indbrud, eller hvis en interesseorganisation ønsker at høre om tryg

færden på internettet.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Oplæg om indbrudsforebyggelse

I Nordjyllands Politi er det allerede i dag muligt at bestille en betjent. Eksempelvis har

Nordjyllands Politi deltaget i borgermøder om indbrudsforebyggelse, hvor politiet fortæl-

ler om de seneste tendenser i forhold til indbrud i lokalområdet, og hvad man som borger

kan gøre for at sikre sig. Møderne kan bruges både til at formidle lokalt tilpassede råd

om sikring af boligen og mere generel vejledning om forebyggelse af indbrud, herunder

værdien af nabohjælp.

Det vil også være muligt at bestille en færdselskontrol, hvis man som borger har oplevet kørsel i

sit lokalområde, som skaber utryghed, ligesom politiet kan tilbyde en rundvisning på den lokale

politigård, hvor borgerne kan høre mere om politiets arbejde i politikredsen.

Åbent hus på politistationen

I Holstebro holder politistationen lejlighedsvis aftenåbent for borgerne. Her kan bor-

gerne få en rundvisning, møde en del af politikredsens øverste ledelse og få lejlighed

til at stille spørgsmål om politiets prioriteter eller om lokale, aktuelle kriminalitetsud-

fordringer. Indtil videre har næsten 9.000 borgere benyttet sig af muligheden.

Politiet vil visitere alle bestillinger ud fra en faglig vurdering af ønsket og en samlet prioritering af

ressourcerne. I takt med, at det lokale politiarbejde styrkes med ekstra politibetjente, vil politiet

kunne honorere et stigende antal bestillinger.

2.1.5 Målrettet tryghedspatruljering

Effektiv patruljering er en af forudsætningerne for, at kriminalitet kan bekæmpes og nedbringes.

Alle politikredse skal derfor fremover anvende redskabet Smart Spot i vagtcentralerne, der kan

bidrage til, at politiet bliver opmærksom på mulige problemer med utryghedsskabende adfærd.

På den måde kan vagtcentralerne sende patruljer til aktuelle lokale tryghedsopgaver i navnlig

yderområderne, når en patrulje er i området i anden anledning, f.eks. i forlængelse af en udryk-

ningskørsel, når der ikke er andre presserende opgaver, der venter.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Smart Spot

Det kan i det daglige arbejde være vanskeligt at nå ud i alle egne af landet til løsning

af de mindre opgaver, som ikke nødvendigvis vedrører kriminalitet, f.eks. når en

gruppe unge mennesker støjer i et område eller kører på knallert på et stisystem. Men

det er situationer, der kan medvirke til at skabe utryghed i lokalområdet.

Smart Spot er et elektronisk planlægningsværktøj, som giver politiets vagtcentral et

overblik over politikredsens aktuelle trygheds- og kriminalitetsudfordringer. Overblikket

hjælper vagtcentralen til at udnytte patruljebilerne bedre til lokale tryghedsopgaver.

Overblikket indeholder oplysninger om både den utryghedsskabende adfærd og hand-

lingsanvisninger, så patruljen ved, hvad der er relevant at foretage sig på stedet.

2.1.6 Styrket fokus på responstider

Det er afgørende for borgerne, at politiet rykker hurtigt ud til et gernings- eller ulykkessted. Derfor

skal politiet have et styrket fokus på responstiden, som er den tid, der går fra politiet modtager et

hastende opkald via 112, til politiet er fremme ved gernings- eller ulykkesstedet.

For at sikre et stærkt fokus på responstiderne skal Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene

halvårligt følge op på udviklingen i den gennemsnitlige responstid på kreds- og kommuneniveau.

Hvis der konstateres større ændringer i responstiderne, skal opfølgningen have fokus på, hvordan

responstiderne kan forbedres. Hensigten er således at understøtte politikredsenes løbende fokus

på udviklingen i responstider. Denne nye opfølgningsmodel er en væsentlig udbygning af den

opfølgning, som Rigspolitiet og politikredsene har i dag.

2.1.7 Mere service og betjening i politiuddannelsen

Allerede under uddannelsen af nye politibetjente på Politiskolen skal der arbejdes aktivt med de

studerendes opmærksomhed på politiet som serviceorgan, så nye politibetjente fra starten bliver

bevidste om, at borgerbetjeningen er en kerneopgave. Undervisningen skal derfor have et styrket

fokus på dialogen mellem borgerne og politiet og på den service, politiet skal yde over for bor-

gerne, når de henvender sig.

Til det formål styrkes undervisningen i borgerdialog og -service på alle uddannelsesniveauer, dvs.

på politiets basisuddannelse, i politiets efter- og videreuddannelser og i politiets lederudviklings-

program. Politiet er desuden i gang med at udvikle et nyt karriereprogram for politibetjente, der

bl.a. indeholder en karrierevej om forebyggelse. Denne karrierevej vil have særligt fokus på det

tryghedsskabende og nærværende politiarbejde.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

2.1.8 Evaluering af erfaringerne med kredsråd

Kredsrådene blev oprettet i forbindelse med politireformen i 2007 og er et forum, hvor politiet og

kommunerne i fællesskab kan drøfte konkrete udfordringer i lokalområdet. Det er nu på tide at

indsamle nogle erfaringer med samarbejdet.

Justitsministeriet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening iværksætter i samarbejde inden

udgangen af 1. halvår 2019 en evaluering af kredsrådene. Evalueringen har til formål at afdække,

hvordan kredsrådene anvendes på nuværende tidspunkt, om ordningen fungerer, som den var

tiltænkt, og om der er mulighed for at få et større udbytte af samarbejdet mellem kommunerne og

politikredsene end i dag.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

2.2

Den gode kontakt

Foto: © Kim Matthäi Leland

2.2.1 Borgerrådgivere

For nogle borgere er der brug for vejledning eller information, der ligger ud over den, de har fået

ved mødet med politiet på gaden eller ved et opkald til 112 eller 114. Det kan f.eks. dreje sig om

borgere, som har været vidne til en ulykke og gerne vil have en opfølgende samtale med politiet,

eller ofre, som har behov for yderligere information om deres sag, og som ikke har fået udpeget

en kontaktperson.

Derfor indføres en forsøgsordning med borgerrådgivere i to politikredse (Midt- og Vestjyllands

Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) med henblik på at udvikle og indsamle erfaringer

med ordningen. Efterfølgende vil initiativet blive udrullet på landsplan.

For borgeren skal borgerrådgiveren være en enkel indgang til politiet, som tager imod og besvarer

spørgsmål og formidler kontakt til andre medarbejdere i politikredsen, hvis de er de bedste til at

hjælpe borgeren med et svar. Borgerrådgiveren har indgående kendskab til processerne i politiet

og anklagemyndigheden og kan formidle relevant viden om sagsskridt, støttemuligheder mv. til

borgeren.

2.2.2 Bedre hjælp til ofre

Mere end hvert fjerde offer for kriminalitet var utilfreds med den information, de modtog fra politiet.

Ofrene er dem, der betaler den allerhøjeste pris i forbindelse med kriminalitet. Derfor skal vi sørge

for, at ofrene får en god behandling og så god og oplysende information som muligt i enhver sag.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten udarbejder et informationsoverblik til ofre. Overblikket skal med-

virke til at sikre, at ofre for kriminalitet ikke selv skal søge information om muligheder og rettighe-

der. Overblikket udleveres på et tidligt tidspunkt i sagens behandling og giver et samlet overblik

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

over relevante emner, og hvor man kan finde yderligere oplysninger. På den måde bliver offeret

bekendt med de muligheder, der er, og det bliver overskueligt for offeret, hvordan han eller hun

kan gøre brug af mulighederne.

Det sikres samtidig, at den efterfølgende vejledning og kommunikation til ofre for kriminalitet er

tydelig og letforståelig

–

både når det gælder vejledningsmateriale på hjemmesider, og når det

gælder kommunikation om den enkelte straffesag. Derfor opdateres eksisterende vejledningsma-

teriale, så det i højere grad afspejler ofrenes behov, ligesom politiets og anklagemyndighedens

breve til borgere formuleres i øjenhøjde med dem, der skal modtage brevene.

Endelig skal der sikres en bedre udnyttelse af den eksisterende kontaktpersonordning, hvor ofre

for forbrydelser i visse tilfælde kan blive tildelt en kontaktperson, som kan hjælpe med at lette

kommunikationen mellem offeret og politiet og anklagemyndigheden. Kontaktpersonen skal bl.a.

give vejledning og information om offerets retsstilling, om sagens gang og forventede forløb samt

om beskyttelsesregler i forbindelse med fremmøde i retten.

2.2.3 Bedre service på 112 og 114

Det skal som borger være nemt at kontakte politiet via 112 (politiets alarmnummer) og 114 (poli-

tiets servicenummer). Samtidig skal borgere, der henvender sig til politiet via 112 og 114, selvføl-

gelig opleve et imødekommende politi, der agerer professionelt. Men op mod en sjettedel af de

borgere, som har rettet henvendelse til politiet via 112, var utilfredse med deres kontakt til politiet.

Det samme gør sig gældende for knap en femtedel af de borgere, som kontaktede politiet via

114.

Derfor sikres det, at politiets systemer kan lokalisere alarmopkald fra mobiltelefoner, så en borger,

der har akut brug for hjælp, kan få hjælp, uanset om borgeren ved præcist, hvor han eller hun

befinder sig. Derudover bliver tast selv-menuen på 114 opdateret for at sikre en bedre brugerop-

levelse og undgå unødige omstillinger mv., så borgerne hurtigere bliver stillet om til den relevante

medarbejder.

Samtidig indføres der ordninger, som sikrer, at der sker evaluering af den betjening, medarbej-

derne giver borgerne på 112 og 114. For at forbedre kvaliteten i borgerbetjeningen indføres der

som forsøg såkaldte

”mystery

calls” til 114, dvs. telefonopkald, der foretages for at afdække den

reelle borgeroplevelse i mødet med politiet.

Politiet udvikler desuden et såkaldt nationalt samtalekoncept, der generelt skal medvirke til at

forbedre borgerbetjeningen for de borgere, der ringer til 112 eller 114. Medarbejderne bliver så-

ledes trænet i borgerdialog og samtaleteknik og lærer af samtaler, der ikke er forløbet godt.

2.2.4 Bedre online service og tilgængelighed

Den digitale borgerbetjening skal på samme måde som i den fysiske verden understøtte borger-

nes behov. Samtidig skal information og vejledning præsenteres i et overskueligt og letforståeligt

format. Mere end hver fjerde borger var imidlertid utilfredse med deres kontakt til politiet, når de

rettede henvendelse via politiets hjemmeside eller e-mail.

Derfor lancerer politiet inden udgangen af 2018 en ny hjemmeside på www.politi.dk. Hjemmesi-

den vil bl.a. via en række nye servicedeklarationer gøre det tydeligt for borgerne, hvordan politiet

kan forventes at agere, når borgerne retter henvendelse. Borgerne vil blive inddraget i arbejdet

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

via en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews. På den måde bliver borgerne og

politiet

–

med afsæt i borgernes behov

–

afstemt med, hvilken service politiet leverer.

Derudover behøver borgere med enkle henvendelser til politiet fremover ikke at henvende sig

telefonisk eller fysisk på en politistation. Der udvikles nemlig en digital selvbetjeningsløsning, som

skal give borgerne mulighed for at klare visse henvendelser til politiet online. Det kan f.eks. være

indgivelse af ansøgninger om tilladelser eller bestilling af en straffeattest.

Det bliver på samme måde via selvbetjeningsløsningen muligt at anmelde en række former for

kriminalitet, herunder økonomisk it-relateret kriminalitet, hærværk, butikstyveri, digitale sexkræn-

kelser, overgreb mod børn på internettet mv. Med tiden vil borgerne kunne anmelde flere og flere

former for kriminalitet digitalt.

2.2.5 Fokus på korrekt registrering af borgernes henvendelser

Det er helt grundlæggende for borgernes tillid til politiet, at borgernes henvendelser til politiet kan

genfindes, og at politiets dispositioner kan efterprøves. Men en række konkrete sager har ikke

desto mindre peget på, at borgernes henvendelser ikke altid bliver registreret, eller at henvendel-

serne ikke bliver registreret korrekt.

Derfor skal politiet og anklagemyndigheden have et stærkt fokus på korrekt registrering af bor-

gernes henvendelser. Korrekt registrering udgør en vigtig mulighed for senere at kunne følge op

på sagen

–

både udadtil over for en mulig gerningsperson, men også indadtil i politiet, hvis man

som borger f.eks. oplever, at sagen ikke har været håndteret ordentligt.

Desuden styrkes politiets basisuddannelse for så vidt angår korrekt sagsbehandling, så det sik-

res, at kommende politibetjente fra starten har et stærkt fokus på korrekt registrering og behand-

ling af borgernes henvendelser. Samtidig sikrer politiet og anklagemyndigheden, at der løbende

sker tilsyn med politiets registrering af konkrete sager.

Konsekvenserne af manglende registrering

En borger har gennem en længere periode oplevet, at hendes eksmand har stalket

hende. Borgeren har gentagne gange rettet henvendelse til politiet, men politiet har

ikke registreret borgerens henvendelser. Det kan påvirke borgerens mulighed for efter-

følgende at få et tilhold mod eksmanden, når det ikke kan dokumenteres

–

med afsæt

i henvendelserne til politiet

–

at stalkingen har haft et længerevarende og systematisk

mønster.

2.2.6 Løbende og systematisk opfølgning på klager

Borgernes oplevelser med politiet og ikke mindst politiets efterfølgende håndtering af borgernes

dårlige oplevelser er helt afgørende for tilliden til politiet. Når borgere klager over politiet, skal der

derfor ikke kunne være tvivl om, at politiet løbende arbejder på at undgå lignende tilfælde. Det

skal samtidig være tydeligt for offentligheden, hvor ofte der klages over politiet, og i hvilket omfang

borgerne får medhold i klagerne.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Derfor etablerer politiet og anklagemyndigheden et overblik over antallet af klager over politiet,

typen af klager og antallet af sager, hvor borgeren har fået medhold. Overblikket skal danne

grundlag for en organisatorisk læring på tværs af politikredsene, så der hurtigt og effektivt kan

ændres på uhensigtsmæssig adfærd.

Endvidere udarbejder Den Uafhængige Politiklagemyndighed frem over et årligt tillæg til myndig-

hedens årsrapport, der er rettet mod politiet og anklagemyndigheden, og som vil indeholde en

række anbefalinger, som politiet og anklagemyndigheden skal arbejde videre med.

Side

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Publikation: Udspil om nærhed og tryghed, fra justitsministeren

Nærhed og

Dato

tryghed

8. oktober 2018

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

Foto

Østjyllands Politi

Side 4 af 14