REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Justitsministeriets skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af udvalgte sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2019

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 322
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2019

EU-retskontoret

Evin Botansen

2019-3051-0022

1125927

Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (retlig og indre anliggender) den

6.- 7. juni 2019

Den 6.-7. juni 2019 afholdes der rådsmøde (retlig og indre anliggender) i

Luxembourg. Hermed forelægges de punkter fra rådsmødedagsordenen,

som navnlig forventes at have udvalgets interesse. Sagerne forelægges til

orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er

oversendt til Europaudvalget den 21. maj 2019.

Sidst orienteres desuden om en versende sag ved EU-Domstolen, hvor der

er kommet et forslag til afgørelse fra generaladvokaten.

Kommissionens ændringsforslag til Rådets forordning (EF) nr.

1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af

retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (for-

kyndelse af dokumenter) (forkyndelsesforordningen)

Sagen er på dagsordenen med henblik på politisk drøftelse af ændringsfor-

slaget.

På grund af retsforbeholdet er Danmark som udgangspunkt ikke omfattet af

forkyndelsesforordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005

indgået en parallelaftale om forkyndelse af retslige og udenretslige doku-

menter i civil- og handelsretlige sager, hvorved Danmark på mellemstatsligt

grundlag blev tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen, så reglerne i

forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det følger af parallelaftalen, at når der vedtages ændringer til forkyndelses-

forordningen, meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Justitsministeriets skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af udvalgte sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2019

gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret. Det følger endvidere af

parallelaftalen, at hvis Danmark meddeler Kommissionen, at indholdet af

ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes parallelaftalen

som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslutter andet.

Forkyndelsesforordningen regulerer forkyndelse af meddelelser i civile sa-

ger mellem EU-medlemsstaterne. I 2017 gennemførte Kommissionen en

evaluering af forkyndelsesforordningen, som viste, at overførslen af doku-

menter gennem de såkaldte fremsendende og modtagende instanser stadig

fungerer langsommere og mindre effektivt end forventet. Især udnyttes po-

tentialet i den seneste teknologiske udvikling ikke fuldt ud, og moderne

kommunikationskanaler anvendes ikke i praksis på grund af gamle vaner,

juridiske hindringer og manglende evne til samarbejde mellem de nationale

it-systemer.

Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag til ændring af for-

kyndelsesforordningen. Ændringsforslaget har generelt til formål at for-

bedre effektiviteten af de eksisterende forkyndelsesmetoder i sager omfattet

af forkyndelsesforordningen, herunder ved at fastsætte, at kommunikation

og udveksling af dokumenter mellem afsendende og modtagende myndig-

heder som udgangspunkt skal ske elektronisk. Med forslaget suppleres desu-

den de eksisterende forkyndelsesmetoder med en alternativ elektronisk me-

tode til at foretage grænseoverskridende forkyndelse af dokumenter. Der fo-

reslås således indført en ny bestemmelse i forkyndelsesforordningen, hvor-

efter kommunikation og udveksling af dokumenter mellem afsendende og

modtagende myndigheder hos medlemsstaterne som udgangspunkt skal

gennemføres elektronisk via en fælleseuropæisk portal bestående af natio-

nale it-systemer, der er forbundet med en sikker og pålidelig kommunika-

tionsinfrastruktur.

Hvis Danmark efter en eventuel vedtagelse af ændringsforordningen ønsker

at tiltræde denne, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser og visse

statsfinansielle konsekvenser.

For det første vil forslaget således medføre omkostninger i forbindelse med

gennemførelsen af den elektroniske kommunikationsmetode, som skal be-

nyttes til at sende og modtage dokumenter.

For det andet vil forslaget medføre en administrativ byrde for danske myn-

digheder, der skal bistå udenlandske myndigheder med at skaffe adresseop-

lysninger.

Fra dansk side er man generelt set positivt indstillet over for forslaget og de-

ler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på

det civil- og handelsretlige område. Derudover vurderes det grundlæggende

relevant at oprette en fælleseuropæisk portal til brug for forkyndelser på

tværs af medlemsstater i civil- og handelsretlige sager.

Vejen frem for gensidig anerkendelse på det strafferetlige område. Op-

følgning på rådskonklusionerne fra december 2018

Sagen er på dagsordenen med henblik på en politisk drøftelse af formand-

skabets udkast til en rapport om vejen frem for gensidig anerkendelse på det

strafferetlige område. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Det strafferetlige samarbejde i EU bygger på princippet om gensidig aner-

kendelse af retsafgørelser fra andre EU-lande. Det gælder bl.a. i forhold til

udlevering af kriminelle og overførsel af udvisningsdømte afsonere mellem

medlemsstaterne samt fuldbyrdelse af bøder og konfiskation på tværs af

medlemsstater. Samarbejdet er udmøntet i en række retsakter, bl.a. ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen om overfør-

sel af domfældte.

Rapporten er en opfølgning på de rådskonklusioner om fremme af gensidig

anerkendelse på det strafferetlige område ved at styrke den gensidige tillid,

der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. de-

cember 2018. Danmark støttede rådskonklusionerne.

Rapporten er opdelt i fire hovedafsnit, der hver fokuserer på et emne, som

har betydning for den praktiske anvendelse af instrumenter til brug for gen-

sidig anerkendelse og princippet om gensidig tillid.

Den første del af rapporten fokuserer på de udfordringer, der er forbundet

med anvendelsen af kriterierne fra Aranyosi-dommen, som i hovedtræk

fastslog, at myndigheder ikke må udlevere personer til strafforfølgning el-

ler straffuldbyrdelse i lande, hvor der er en objektiv, dokumenteret og reel

risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med menne-

skerettighederne, samt anvendelsesområdet for at afslå anerkendelse, her-

under pga. utilstrækkelige fængselsforhold.

Den anden del af rapporten fokuserer på undervisning i og rådgivning om

instrumenterne til brug for gensidig anerkendelse, herunder behovet for at

samle og digitalisere information samt at sikre kendskab hertil.

Den tredje del af rapporten fokuserer på at identificere ”huller” i instrumen-

terne til brug for gensidig anerkendelse, herunder om der er behov for yderli-

gere EU-lovgivning.

Den fjerde og sidste del af rapporten fokuserer på, hvordan man kan styrke

samarbejdet på det strafferetlige område, herunder ved optimeret brug af

Eurojust og European Judicial Network (EJN).

Der synes at være en generel opbakning til formandskabsrapporten blandt

medlemsstaterne.

Den danske regerings holdning er grundlæggende, at principperne om gen-

sidig tillid og gensidig anerkendelse udgør en hjørnesten i samarbejdet mel-

lem medlemsstaterne og alene bør kunne tilsidesættes under helt særlige

omstændigheder. Hvis der rejses tvivl om disse principper, vil det ikke alene

svække det praktiske arbejde med bl.a. udlevering af kriminelle og overfør-

sel af udvisningsdømte afsonere mellem medlemsstaterne, men også mere

overordnet bringe grundlaget for det strafferetlige samarbejde mellem med-

lemsstaterne i fare.

Lagring af data (logning)

Sagen er på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

EU-Domstolen afsagde i december 2016 dom i den såkaldte Tele2-sag om

logning. I forlængelse heraf nedsatte Rådet i foråret 2017 en særlig arbejds-

gruppe, hvor medlemsstaterne i samarbejde med bl.a. Kommissionen og Eu-

ropol har drøftet de problemstillinger, som Tele2-dommen rejser.

Udkastet til rådskonklusioner er udarbejdet i regi af den særlige arbejds-

gruppe. Der lægges op til, at arbejdet i arbejdsgruppen skal fortsætte. Der-

udover anmodes Kommissionen om at foretage en fyldestgørende undersø-

gelse af mulige løsninger på, hvordan data kan lagres, herunder ved at have

målrettede drøftelser med relevante interessenter. Kommissionen anmodes

om at afgive rapport om arbejdet med datalagring i slutningen af 2019.

Der kan fra dansk side støttes op om rådskonklusionerne. Man tager fra

dansk side dommen i Tele2-sagen til efterretning og ønsker i videst muligt

omfang at finde fælles løsninger sammen med de andre EU-lande og Kom-

missionen på, hvordan logningsregler kan indrettes fremover. Danmark læg-

ger i den forbindelse vægt på at sikre de nationale myndigheders fortsatte

adgang til loggede oplysninger i videst muligt omfang inden for EU-rettens

grænser.

Siden sidst: Orientering om status i EU-Domstolens sag C-128/18, Dor-

obantu

Baggrunden for sagen er, at en tysk ret i en sag om udlevering af en ru-

mænsk statsborger til Rumænien har forelagt EU-Domstolen en række

præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 4 i EU’s Charter om

Grundlæggende Rettigheder om forbuddet mod tortur og umenneskelig el-

ler nedværdigende behandling eller straf samt Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Der henvises til det tidligere fremsendte notat (vedlægges) for så vidt angår

sagens faktiske omstændigheder og den danske interesse i sagen. Helt over-

ordnet kan det oplyses, at sagen bl.a. angår, hvilke minimumskrav der i hen-

hold til EU-retten kan stilles til fængslingsforhold i forbindelse med udle-

vering af personer til strafforfølgning eller afsoning til andre medlemssta-

ter, og hvilke kriterier fængslingsforholdene skal vurderes ud fra. EU-Dom-

stolens praksis for minimumskrav til fængselsforhold vil kunne have en væ-

sentlig betydning for danske myndigheders behandling af sager om udleve-

ring og overførsel af kriminelle til andre EU-lande.

Den danske regering gjorde de synspunkter gældende, der fremgår af ved-

lagte notat, herunder overordnet at der ved besvarelsen af de præjudicielle

spørgsmål bør lægges betydelig vægt på princippet om gensidig anerken-

delse og gensidig tillid mellem medlemsstaterne, der er af grundlæggende

betydning for et effektivt samarbejde om udlevering og overførsel af krimi-

nelle mellem medlemsstaterne. Fra dansk side blev det navnlig gjort gæl-

dende, at EU-Domstolen ved sin vurdering af tilstrækkeligheden af

fængselsforholdene i modtagerlandet bør kunne lægge vægt på andre for-

hold end størrelsen af det personlige rum, som den enkelte indsatte har til

rådighed i sin celle under frihedsberøvelsen, herunder at muligheden for be-

vægelsesfrihed uden for cellen har betydning for vurderingen.

Justitsministeriet kan oplyse, at generaladvokaten den 30. april 2019 har

fremlagt sit forslag til afgørelse i sagen.

Generaladvokaten lægger i sit forslag til afgørelse bl.a. op til, at spørgsmå-

lene besvares således, at når en medlemsstat råder over oplysninger, der do-

kumenterer systemiske eller generelle mangler ved fængslingsforholdene i

fængselsinstitutionerne i modtagerlandet, skal medlemsstaten foretage en

vurdering af den reelle risiko for, at den berørte person vil blive udsat for

umenneskelig eller nedværdigende behandling som følge af forholdene un-

der frihedsberøvelsen i den fængselsinstitution, i hvilken det er

sandsynligt,

at den pågældende vil blive indsat. Der skal foretages en samlet vurdering

af alle relevante materielle aspekter af fængslingen med særlig vægt på stør-

relsen af det personlige rum, som den enkelte indsatte har til rådighed i sin

celle. I mangel af EU-retlige normer fastlægges denne faktor under hensyn

til den nedre grænse, som er blevet fastsat af Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol (3 m

), som dog ikke er en absolut nedre grænse.

Generaladvokaten anfører endvidere, at hvis der er oplysninger om, at

mindstearealet af det personlige rum, som den pågældende har til rådighed,

er 3 m

eller mindre, skal det afgøres, om de øvrige materielle aspekter af

fængslingen i rimeligt omfang kan opveje manglen på personligt rum og af-

kræfte formodningen om krænkelse af chartrets artikel 4. Der skal navnlig

foretages en vurdering af forholdene for så vidt angår indretningen af den

celle, som den berørte person vil blive anbragt i, og om de væsentligste til-

bud og de bygningsmæssige forhold i fængselsinstitutionen samlet betrag-

tet er anstændige, tillige under hensyn til aspekter såsom bevægelsesfrihed

og de aktivitetstilbud uden for cellen, som den pågældende har adgang til.

Det bemærkes, at generaladvokatens forslag til afgørelse ikke er bindende

for EU-Domstolen.

Der afventes nu en dom fra EU-Domstolen.

Kopi af dette brev er sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.