REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Justitsministeriets skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af udvalgte sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2019

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 322
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. maj 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Thomas Højgaard

2018-0092-0535

731262

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-128/18, Dorobantu

1. Indledning

Hanseatisches Oberlandesgericht i Hamborg har i en sag om udlevering af

en rumænsk statsborger til Rumænien forelagt EU-Domstolen en række

præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 4 i EU’s Charter om

Grundlæggende Rettigheder om forbuddet mod tortur og umenneskelig el-

ler nedværdigende behandling eller straf samt Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Spørgsmålene angår, hvilke minimumskrav der i henhold til EU-retten kan

stilles til fængslingsforhold i forbindelse med udlevering af personer til

strafforfølgning eller afsoning til andre medlemsstater, og hvilke kriterier

fængslingsforholdene skal vurderes ud fra. Den forelæggende ret ønsker

bl.a. svar på, om EU-retten fastsætter en absolut, nedre grænse for cellestør-

relse, og hvordan cellestørrelsen i givet fald nærmere skal beregnes. I for-

længelse heraf ønskes der svar på, i hvilken grad forskellige ”afsoningsord-

ninger”, herunder om muligheden for bevægelsesfrihed uden for cellen, har

betydning for vurderingen.

Endvidere ønsker den forelæggende ret svar på, hvilken indflydelse kriteri-

erne for vurderingen af fængselsforhold måtte have for fortolkningen af be-

grebet ”reel risiko” som anvendt af EU-Domstolen i de forenede sager C-

404/15, Aranyosi, og C-659/15,

Căldăraru.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Justitsministeriets skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af udvalgte sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2019

2. Sagens faktiske omstændigheder

Rumænien har på grundlag af en europæisk arrestordre anmodet Tyskland

om udlevering af en rumænsk statsborger med henblik på strafforfølgning.

Den forelæggende ret udstedte på baggrund heraf, og efter at have modta-

get supplerende oplysninger fra Rumænien om fængselsforholdene i landet,

en kendelse, der godkendte udleveringen af den pågældende.

Den forelæggende ret anlagde ved sin vurdering i overensstemmelse med

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en ”helhedsvurde-

ring” af fængslingssituationen i Rumænien og godkendte, at der skete udle-

vering. Retten lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på de betydelige bygnings-

mæssige og retslige forbedringer i det rumænske fængselsvæsen, og afviste,

at der forelå en ”reel risiko” for umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i de forenede sager C-404/15,

Aranyosi, og C-659/15,

Căldăraru.

Den rumænske statsborger indgav herefter en klage over den forelæggende

rets afgørelse om udlevering til den tyske Bundesverfassungsgericht (for-

bundsdomstolen i forfatningsretlige sager). Forbundsdomstolen ophævede

på baggrund af klagen den forelæggende rets kendelse om udlevering med

henvisning til, at den rumænske statsborgers grundlæggende ret til dom-

stolsprøvelse i henhold til den tyske forfatning var blevet tilsidesat. For-

bundsdomstolen hjemviste sagen til fornyet behandling, og den forelæg-

gende ret har i forbindelse hermed forelagt de nævnte præjudicielle spørgs-

mål for EU-Domstolen.

3. Den danske interesse i sagen

En afklaring af EU-Domstolens praksis for minimumskrav til fængselsfor-

hold kan have betydning for behandlingen af danske udleveringssager, som

bedømmes efter udleveringsloven og rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre.

Selvom sager om overførsel til afsoning af fængselsstraf i hjemlandet ikke

er omfattet af den europæiske arrestordre, vil EU-Domstolens afgørelse

have en afsmittende effekt på behandlingen af disse sager.

Regeringen vil derfor afgive indlæg i sagen, idet EU-Domstolens praksis for

minimumskrav til fængselsforhold vil kunne have en væsentlig betydning

for danske myndigheders behandling af sager om udlevering og overførsel

af kriminelle til andre EU-lande.

Regeringen vil gøre gældende, at der ved besvarelsen af de præjudicielle

spørgsmål bør lægges betydelig vægt på princippet om gensidig anerken-

delse og gensidig tillid mellem medlemsstaterne, der er af grundlæggende

betydning for et effektivt samarbejde om udlevering og overførsel af krimi-

nelle mellem medlemsstaterne.

En risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling på grund af de

generelle forhold under frihedsberøvelse i modtagerlandet bør således efter

regeringens opfattelse alene føre til, at der skal indhentes supplerende op-

lysninger fra modtagerlandet med henblik på at sikre sig imod en sådan ri-

siko, jf. EU-Domstolens afgørelsen i de forenede sager C-404/15, Aranyosi,

og C-659/15,

Căldăraru,

præmis 95 ff.

Fra dansk side vil det navnlig blive gjort gældende, at EU-Domstolen ved

sin vurdering af tilstrækkeligheden af fængselsforholdene i modtagerlandet

bør kunne lægge vægt på andre forhold end størrelsen af det personlige rum,

som den enkelte indsatte har til rådighed i sin celle under frihedsberøvelsen,

herunder om muligheden for bevægelsesfrihed uden for cellen har betyd-

ning for vurderingen.

Der bør således bl.a. kunne lægges vægt på, hvor stor en del af døgnet den

indsatte er frihedsberøvet i cellen, som er det eneste tidspunkt, hvor den ind-

sattes bevægelsesfrihed reelt er begrænset til det personlige rum.

Regeringen vil i forlængelse heraf anføre, at der – i overensstemmelse med

Menneskerettighedsdomsstolens dom af 20. oktober 2016 i sagen Mursic

mod Kroatien – bør lægges vægt på en række faktorer ved vurderingen af

cellestørrelsens betydning for fængselsforholdenes overensstemmelse med

forbuddet med umenneskelig og nedværdigende behandling. I den forbin-

delse kan det spørgsmål rejses, om kriterierne fra Mursic-sagen, der ved-

rørte afsoning i hjemstaten, kan overføres til sager om udlevering og over-

førsel af kriminelle. Da charterets artikel 4 har samme betydning og om-

fang som artikel 3 i EMRK vil samme principper være gældende i henhold

til EU-retten.