REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Justitsministeriets skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af udvalgte sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2019

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 322
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. maj 2019

EU-retskontoret

Evin Botansen

2019-3051-0022

1072302

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.7. juni 2019

Side:

4-18

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om, hvilken lov

der finder anvendelse med hensyn til

virkningerne for tredjepart ved over-

dragelse af fordringer

Fremskridtsrapport

Kommissionens ændringsforslag til

Rådets

Forordning

(EF)

nr.

1393/2007 af 13. november 2007 om

forkyndelse i medlemsstaterne af

retslige og udenretslige dokumenter i

civile og kommercielle sager (for-

kyndelse af dokumenter) (forkyndel-

sesforordningen)

Politisk drøftelse

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1206/2001

af 28. maj 2001 om samarbejde mel-

lem medlemsstaternes retter om be-

19-28

Punkt 2:

29-35

Punkt 3:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 322: Orientering om Justitsministeriets skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af udvalgte sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2019

visoptagelse på det civil- og handels-

retlige område

Politisk drøftelse

36-38

Punkt 4:

Den fremtidige EU-retlige regulering

af den materielle strafferet: konklu-

sioner/formandsskabets rapport

Politisk drøftelse

Vejen frem for gensidig anerken-

delse på det strafferetlige område.

Opfølgning på rådskonklusionerne

fra december 2018

Politisk drøftelse

Rådskonklusioner om forbedring af

synergien mellem retlige netværk op-

rettet af Rådet på området for straffe-

retligt samarbejde og mellem disse

netværk og Eurojust

Vedtagelse af rådskonklusio-

ner

Rådets forordning (EU) 2017/1939

af 12. oktober 2017 om gennemfø-

relse af et forstærket samarbejde om

oprettelse af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Forhandlingsmandat til en aftale

mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Vedtagelse af forhandlings-

mandat

Forhandlingsmandat til 2. tillægs-

protokol til Europarådets Budapest-

konvention

Vedtagelse af forhandlings-

mandat

39-42

Punkt 5:

43-45

Punkt 6:

46-49

Punkt 7:

50-53

Punkt 8:

54-57

Punkt 9:

58-61

Punkt 10:

Lagring af data (logning)

Vedtagelse af rådskonklusio-

ner

Opdatering om samarbejde mellem

kompetente myndigheder, der

håndterer terrorbekæmpelse

Meningsudveksling

Fremtiden for det grænseoverskri-

dende samarbejde mellem de rets-

håndhævende myndigheder

Politisk drøftelse

62-65

Punkt 11:

66-68

Punkt 12:

Punkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om,

hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tred-

jepart ved overdragelse af fordringer

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 96 endelig

Resumé

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6. – 7. juni 2019 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har den 12. marts

2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om,

hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart

ved overdragelse af fordringer. Forslaget er fremsat som led i Kommissio-

nens handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion. Forslaget har

til formål at fremme grænseoverskridende transaktioner af fordringer ved

at øge retssikkerheden gennem fastsættelse af ens lovvalgsregler med hen-

syn til virkningerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer. Med for-

slaget vil der blive skabt ens regler for, hvilken national lovgivning der skal

regulere de ejendomsretlige aspekter i forhold til en fordring, der er blevet

overdraget på grænseoverskridende basis. Det gælder særligt for konflikter

i forhold til, om det er erhververen eller tredjemand, der har ejendomsret-

ten over en overdraget fordring, og hvem der har fortrinsret til fordringen.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det foreliggende forslag giver ikke anledning til at foretage

ændringer i dansk lovgivning og har ikke statsfinansielle konsekvenser. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over

for forslaget, om end tvivlsspørgsmål bør afklares.

Baggrund

I september 2015 udsendte Kommissionen en handlingsplan for etablering

af en kapitalmarkedsunion (’CMU Action Plan’). Handlingsplanen indehol-

der de grundelementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige

for at etablere en velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion senest i

2019. Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen - for at fremme

grænseoverskridende investeringer - vil ”foreslå ensartede regler, som med

juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der skal gælde for

tredjepart ved overdragelsen af fordringer”.

Spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal gælde for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer, blev behandlet første gang i forbindelse med

Kommissionens forslag til Rom I-forordningen. Rom I-forordningen vedrø-

rer, hvilket lands regler der skal finde anvendelse på kontraktforhold på

grænseoverskridende basis. Kommissionens forslag til Rom I-forordningen

indeholdt en lovvalgsregel i forhold til virkningerne for tredjemand, men

denne blev ikke taget med i den endelige forordning. I artikel 27, stk. 2, i

Rom I-forordningen indførtes i stedet en bestemmelse, der pålægger Kom-

missionen at fremlægge en rapport om spørgsmålet, om nødvendigt ledsa-

get af et forslag til ændring af forordningen.

Til dette formål – og som opfølgning på handlingsplanen – udgav Kommis-

sionen i september 2016 sin rapport om virkningerne for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer. I rapporten konkluderes det, at ensartede

lovvalgsregler, der regulerer retsvirkningerne af overdragelserne over for

tredjeparter samt spørgsmålene om rangorden mellem konkurrerende er-

hververe eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, vil styrke rets-

sikkerheden og mindske de indbyggede praktiske problemer og sagsomkost-

ninger i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige med-

lemsstaters løsninger.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. marts 2018 nærværende

forordningsforslag.

Forslaget har været behandlet på en række embedsmandsarbejdsgruppemø-

der. Der er fortsat uenighed om, hvordan reglerne om lovvalg med hensyn

til virkningerne for tredjeparter ved overdragelse af fordringer skal udfor-

mes.

Det er forventningen, at det fremsatte forordningsforslag som følge af ar-

bejdsgruppens drøftelser vil blive ændret på en række områder, inden for-

handlingerne med Europa-Parlamentet indledes.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, li-

tra c, om etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-

seoverskridende virkninger, herunder foranstaltninger der skal sikre forene-

lighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs.

med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil dog alligevel kunne få betydning for personer og virksom-

heder mv., der er hjemmehørende i Danmark, og som bliver parter i over-

dragelser af fordringer med grænseoverskridende elementer, hvis der opstår

spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Det skyldes, at nationale dom-

stole vil lægge national ret til grund, når det skal besluttes, hvilket lands lov

der finder anvendelse. Hvis der anlægges sag ved en dansk domstol, vil de

danske domstole således anvende dansk ret (som ikke omfatter forordnin-

gen), når lovvalget skal fastslås. Hvis sagen anlægges ved tyske domstole,

vil de derimod anvende tysk ret (som omfatter forordningen). Det afgørende

for, om forordningen finder anvendelse i en konkret sag, er således, om der

anlægges sag ved en national domstol, der er beliggende i en medlemsstat,

hvor forordningen er gældende.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2019 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport

for arbejdet med forslaget.

Formål og indhold

Følgende gennemgang er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra

marts 2018 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejdsgruppe-

niveau.

3.1. Indledning

Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for,

hvilken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter

for tredjemand i forhold til en fordring, der er blevet overdraget på tværs af

grænserne.

Lovvalgsregler fastlægger, hvilket lands regler der skal anvendes i situatio-

ner med et grænseoverskridende element. Hvis der f.eks. opstår en retslig

konflikt mellem et dansk og et tysk selskab i forbindelse med en transak-

tion, vil nationale domstole mv. skulle anvende lovvalgsregler til at afgøre,

om konflikten skal løses efter dansk eller tysk ret.

Der eksisterer allerede generelle EU-retlige lovvalgsregler. Det drejer sig

om Rom I-forordningen, der regulerer lovvalg i kontraktforhold, og om

Rom II-forordningen, der regulerer lovvalg i delikt, dvs. hvor parterne har

et krav mod hinanden uden for kontrakt – typisk et erstatningskrav.

Kommissionens forslag har til formål at klargøre retstilstanden og skabe

retssikkerhed ved at fastsætte ens lovvalgsregler i medlemslandene for virk-

ningen af overdragelse af fordringer i forhold til tredjemand. Denne forord-

ning adskiller sig således fra Rom I-forordningen, idet den regulerer forhold

mellem parter, der ikke har en aftale imellem sig.

Overdragelse af fordringer er en mekanisme, der bl.a. anvendes af virksom-

heder til at skaffe likviditet. Det kan f.eks. være gennem factoring, hvor

Virksomhed A overdrager (sælger) sine udestående fordringer på en række

skyldnere til Virksomhed B til gengæld for kontanter. Virksomhed B bliver

den nye kreditor, og fordringerne skal nu betales til Virksomhed B. Herud-

over kan det være gennem sikkerhedsstillelse, f.eks. hvor Virksomhed A be-

nytter gældsfordringer som sikkerhedsstillelse for en låneaftale med en

bank. Hvis Virksomhed A ikke kan betale lånet tilbage, kan banken hånd-

hæve gældsfordringerne. Det kan tilmed være gennem securitisering, hvor

overdrageren refinansierer en række fordringer – f.eks. kreditkorttilgodeha-

vender – ved at overdrage dem til en enhed, der udsteder værdipapirer på

kapitalmarkedet. Det modtagne provenu fra de underliggende fordringer an-

vendes til afbetaling på værdipapirerne.

Ifølge Kommissionen vil konflikter om ejendomsretten mellem erhververen

og tredjemand hovedsagligt kunne opstå i to situationer:

1) Hvor overdrageren har overdraget fordringen to gange. Konflikten op-

står, når begge erhververe herefter påberåber sig ejendomsretten til for-

dringen.

2) Hvis overdrageren bliver insolvent. Her kan konflikten opstå i mellem

erhververen og overdragerens kreditorer i forhold til, om kreditorerne

skal anerkende erhververens ejerskab over fordringen.

Lovvalgsreglerne skal fastlægge, hvilket lands regler der skal anvendes til

at afgøre konflikter mellem de to erhververe eller erhververen og overdra-

gerens kreditorer. Disse parter er i forordningens forstand ”tredjemænd”,

når det kommer til deres indbyrdes forhold, fordi de ikke har en aftale imel-

lem sig.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Med det seneste kompromisforslag er det præciseret, at forordningen skal

finde anvendelse på frivillig overdragelse af fordringer og aftalebestemt su-

brogation på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der skal

foretages et lovvalg, dvs. hvor fordringen overdrages på tværs af græn-

serne.

Begrebet ”overdragelse” dækker ifølge forslaget både over en direkte over-

førsel af en fordring, overførsel af en fordring til sikkerhed og aftalebestemt

subrogation. Ved aftalebestemt subrogation forstås tredjemands ret til at

indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skylderen, hvis tredjemand

har indfriet skylderens forpligtelser.

Forslaget skal ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told el-

ler på administrative anliggender.

Forslaget regulerer alene lovvalget med hensyn til virkningerne for tredje-

mand. Forslaget fastsætter således, hvilke nationale regler der skal fastslå

det juridiske ejerskab over fordringen, dvs. erhververens ret til at hævde sit

ejerskab over fordringen. Lovvalgsreglerne i forhold til det kontraktretlige

element af overdragelsen – særligt overdragerens og erhververens indbyr-

des forpligtelser – reguleres af Rom I-forordningen og Romkonventionen,

se pkt. 6.1.

En række overdragelser er undtaget fra forslagets anvendelsesområde. Det

gælder bl.a. overdragelser af fordringer, der udspringer af familieforhold

og overdragelser af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem

ægtefæller.

Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, hvilke ty-

per af overdragelser der skal undtages fra forordningens anvendelsesom-

råde, og hvilke definitioner der skal lægges til grund i forslaget. Særligt gi-

ver de finansielle begreber anledning til fortolkningsmæssig tvivl, da mange

af medlemsstaterne har forskellige definitioner på disse begreber i national

ret. Hertil kommer, at begreberne i vidt omfang er defineret i andre EU-

retsakter, og der skal opnås enighed om, hvorvidt man skal anvende disse

præeksisterende definitioner, og i tilfælde, hvor de adskiller sig fra hinan-

den, hvilke af definitionerne der foretrækkes. De endelige definitioner vil i

øvrigt afhænge af, hvilken hovedregel for lovvalg man vælger, samt hvilke

undtagelser, der knyttes hertil, se pkt. 3.3.

Et tema, der har været genstand for megen diskussion på arbejdsgruppemø-

derne, er, om debitors retsstilling påvirkes af forordningen. En række med-

lemsstater er af den opfattelse, at forslaget kan føre til usikkerhed omkring

bl.a., hvem debitor kan betale med frigørende virkning til, hvis flere parter

har erhververet samme fordring.

Da det, som forordningen regulerer, er det indbyrdes – ikke aftaleregulerede

– forhold mellem to tredjemænd, har Kommissionen fastholdt, at debitors

retsstilling ikke påvirkes af forslaget. Danmark er enig i denne forståelse.

Debitors forhold til en tredjemand, som har erhververet fordringen fra den

oprindelige kreditor, følger af en aftale og er derfor omfattet af Rom I-for-

ordningen, der vedrører lovvalg i kontraktforhold. Hvis den oprindelige kre-

ditor har overdraget fordringen til to tredjemænd, vil det indbyrdes forhold

mellem de to tredjemænd derimod være omfattet af lovvalgsreglerne i for-

slaget, idet disse to parter ikke har en aftale imellem sig.

3.3. Ensartede regler

Forordningsforslaget har universel anvendelse. Det betyder, at medlemslan-

dene er forpligtet til at anvende lovvalgsreglerne, selvom disse henviser til

lovgivningen i et land, der ikke er en medlemsstat.

Forordningsforslaget fastsætter en hovedregel for, hvilket lands lovgivning

der skal regulere virkningerne af overdragelsen af en fordring i forhold til

tredjemand. Hovedreglen kan kun fraviges i få, afgrænsede tilfælde.

Med det seneste kompromisforlag er der foreslået en hovedregel, hvorefter

det er loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted

på tidspunktet for overdragelseskontraktens afslutning, der skal regulere

virkningen for tredjemand.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragel-

ser af samme fordring, kan reglen medføre, at overdragelserne reguleres af

to forskellige landes lovgivning, som kan være forskellige i forhold til, hvem

af de to erhververe der har fortrinsret til fordringen. I de tilfælde foreslås

fortrinsretten reguleret af loven i det land, hvor overdrageren har sit op-

holdssted på det tidspunkt, hvor en af de to overdragelser første gang får

virkning for tredjemand. Dvs. hvor overdrageren har opholdssted på det

tidspunkt, hvor en af erhververne først opfylder de krav, som den nationale

lovgivning stiller til, at overdragelsen får virkning over for tredjemand.

Med det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at hovedreglen fravi-

ges i en række nærmere bestemte tilfælde, bl.a. hvis fordringen der overdra-

ges udspringer af kontanter eller et finansielt instrument eller kontrakt. Der

er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, i hvilke til-

fælde hovedreglen skal fraviges. Dog forventes det, på baggrund af drøftel-

ser på arbejdsgruppemøderne, at der vil blive tilføjet en række yderligere

undtagelser til hovedreglen.

Forordningen indeholder ikke nogen definition af et finansielt instrument.

Et finansielt instrument kan eksempelvis være aktier og andre værdipapirer

samt derivater, hvis værdi er afledt af prisudviklingen på et andet produkt.

Et derivat kan f.eks. være en option, der giver ret til at sælge en aktie til en

bestemt pris. Optionens værdi afhænger af aktiens prisudvikling.

I forlængelse heraf bemærkes, at en finansiel kontrakt er en aftale mellem

parter, som fastsætter en række nærmere vilkår ved handel af et finansielt

instrument, som ovenfor nævnt eksempelvis kan være en derivatkontrakt.

Forslaget giver også mulighed for, at overdrageren og erhververen kan fo-

retage et lovvalg ved securitisering og derved fravige hovedreglen. Ved

securitisering kan parterne vælge, at den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring, skal regulere virkningerne for tredjemand. Lovvalget

er således begrænset. Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelses-

aftalen eller en særskilt aftale. Spørgsmål om aftalens gyldighed reguleres

af den valgte lov.

Den Europæiske Centralbank har foreslået, at der medtages en lovvalgsre-

gel i forhold til virkningerne for tredjemand for gældsfordringer, der er stil-

let som finansiel sikkerhed i medfør af Collateral-direktivet, idet der er ikke

findes sådanne lovvalgsregler i dette direktiv. En imødekommelse af dette

forslag vil indebære, at ændringen ikke vil blive implementeret i de nationa-

le regler, der gennemfører Collateral-direktivet, hvilket kan skabe usikker-

hed om retstilstanden. Det kan være problematisk, fordi den foreslåede for-

ordning er omfattet af retsforbeholdet og således ikke vil være gældende i

dansk ret, mens Collateral-direktivet ikke er omfattet af retsforbeholdet og

implementeret i lov om kapitalmarkeder.

På grund af muligheden for at foretage et lovvalg kan den situation opstå,

hvor to overdragelser af samme fordring fører til, at forskellige nationale

regler skal finde anvendelse. Situationen kan f.eks. opstå i det tilfælde, hvor

en fordring både er overdraget i forbindelse med factoring eller sikkerheds-

stillelse og lovvalget dermed reguleres af hovedreglen i stk. 1 (overdrage-

rens land) og i forbindelse med securitisering, hvor parterne har fortaget et

lovvalg (loven, der finder anvendelse på fordringen). I sådanne situationer,

skal den lov finde anvendelse, hvorefter overdragelsen først fik virkning

over for tredjemand.

Den pågældende nationale lov skal regulere, hvordan virkningerne af over-

dragelsen af en fordring sikres over for tredjemand. Det kan f.eks. være, at

ejerskabet skal registreres, eller at erhververen skal underrette skyldner om

overdragelsen, før denne er gyldig over for tredjemand. Herudover skal den

nationale lov regulere, hvordan det fastslås, om erhververen har fortrinsret

til fordringen. Det kan bl.a. være i forhold til en anden, der også har erhver-

vet fordringen, eller overdragerens kreditorer.

3.4. Andre bestemmelser

Forordningsforslaget giver mulighed for, at man i visse tilfælde kan anvende

domstolslandets lov, i stedet for den lov der følger af forordningsforslaget.

Domstolslandets lov er loven i det land, hvor den domstol, der skal foretage

lovvalget, er beliggende.

Ifølge forslaget kan forordningen ikke begrænse anvendelsen af overord-

nede ufravigelige bestemmelser i domstolslandets lov. Overholdelsen af be-

stemmelserne skal anses for at være afgørende for beskyttelsen af offentlige

interesser. Ifølge forslaget kan det f.eks. være en ufravigelig pligt til at regi-

strere overdragelsen af fordringen i et offentligt register.

Herudover kan domstolslandets lov anvendes, hvis det er åbenbart uforene-

ligt med landets grundlæggende retsprincipper at anvende det andets lands

lov. Undtagelsen kendes som ”ordre public”.

Når det er fastlagt, hvilken national lov der skal anvendes, skal alle gæl-

dende regler i den pågældende stat anvendes undtagen lovvalgsregler.

Forslaget berører ikke andre EU-regler, der fastsætter lovvalgregler med

hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af en fordring, jf.

pkt. 6.2. Forslaget berører heller ikke anvendelsen af internationale konven-

tioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for forord-

ningsforslagets vedtagelse. Hvis en international konvention fastsætter

lovvalgsregler med hensyn til virkningen for tredjemand, kan medlemssta-

terne således stadigvæk følge konventionens regler. Imellem medlemssta-

terne skal forordningen dog have forrang for konventioner.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om forslaget den 13. fe-

bruar 2019. I betænkningen foreslås en række ændringer til forslaget, her-

under at det eksplicit skal fremgå af art. 1, stk. 1, afsnit 1, at forordningen

ikke finder anvendelse for debitors forhold til tredjemand, der har overdra-

get fordringen. Dette er i tråd med Danmarks forståelse af forordningens

anvendelsesområde, jf. pkt. 3.2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at der på nuværende tidspunkt eksisterer

en retsusikkerhed på området og forbundet dermed en juridisk risiko, fordi

medlemsstaterne har forskellige materielle regler om virkningen for tredje-

mand ved overdragelse af fordringer. Kommissionen finder ikke, at med-

lemstaterne selv kan fjerne den juridiske risiko og hindringerne for grænse-

overskridende overdragelser af fordringer på tilfredsstillende vis. En indsats

på EU-plan er nødvendig for at sikre, at samme lovvalgsregler finder anven-

delse med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af for-

dringer overalt i EU, uanset hvilken medlemsstats domstole eller myndig-

heder der træffer afgørelse i en tvist om ejendomsretten til en overdraget

fordring.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Romkonventionen

Romkonventionen fra 1980 regulerer, hvilket lands lov der finder anven-

delse på kontraktretlige forpligtelser med et grænseoverskridende element.

Konventionen er inkorporeret i dansk lov ved kontraktkonventionsloven.

Udgangspunktet i Romkonventionen er, at parterne selv kan aftale, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse for deres kontrakt, jf. konventionens arti-

kel 3.

Hvis parterne ikke foretager et lovvalg, bestemmer artikel 4, stk. 1, at afta-

len skal reguleres af loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknyt-

ning til. Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknyt-

ning til det land, hvor den person, der skal præstere den for aftalen karak-

teristiske ydelse, har sin bopæl eller sit hovedsæde. I en salgssituation vil

det f.eks. typisk være sælgerens hjemland. Formodningsreglen kan dog

fraviges.

I artikel 5 og 6 er der særlige beskyttelsesregler for forbrugeraftaler og in-

dividuelle arbejdsaftaler.

I relation til overdragelse af fordringer regulerer Romkonventionen, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse på selve overdragelsesaftalen. Det fast-

sættes således, hvilket lands lov der skal regulere parternes indbyrdes for-

pligtelser. Ifølge konventionens artikel 12, stk. 1, finder konventionens al-

mindelige bestemmelser anvendelse. Dvs. at erhververen og overdrageren

kan foretage et lovvalg, eller at hovedreglen i artikel 4 med tilhørende und-

tagelser finder anvendelse.

Konventionen regulerer endvidere lovvalget i forholdet mellem erhververen

af fordringen og fordringens skyldner. Det kan være spørgsmål om, hvor-

vidt fordringen må overdrages, hvorvidt overdragelsen har virkning over for

skyldner, og om hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser

ifølge fordringen. Den relevante lov i den forbindelse er den lov, der finder

anvendelse på den overdragne fordring.

Retten til subrogation, dvs. tredjemands ret til at indtræde i kreditors rettig-

heder over for skyldneren, når tredjemand har indfriet fordringen, reguleres

af den lov, der finder anvendelse på tredjemands forpligtelse til at indfri for-

dringen, jf. konventionens artikel 13.

I forhold til overdragelse af fordringer og subrogation regulerer Romkon-

ventionen således alene lovvalget for forholdet mellem overdrageren og er-

hververen og mellem erhververen og skyldneren. Romkonventionen regu-

lerer ikke forholdet til tredjemand.

I 2008 vedtog Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgs-

regler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I). Formålet med Rom I-forord-

ningen var at erstatte Romkonventionen. På grund af retsforbeholdet finder

Rom I-forordningen ikke anvendelse i Danmark. Romkonventionen gælder

således fortsat mellem Danmark og de øvrige EU-lande, hvis der anlægges

sag i Danmark. Rom I-forordningen finder anvendelse i de øvrige medlem-

sstater. Overordnet set foreskriver Rom I-forordningen de samme lovvalgs-

regler vedrørende overdragelse af fordringer som Romkonventionen med

den undtagelse, at aftalebestemt subrogation reguleres på samme måde som

overdragelse af en fordring og dermed ikke er underlagt en særlig lovvalgs-

regel. Rom I-forordningen regulerer heller ikke forholdet til virkningerne

for tredjemand.

6.2. Lov om kapitalmarkeder

Lov om kapitalmarkeder regulerer, hvilken lovgivning der skal gælde ved

behandlingen af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med insolvensbe-

handling af en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret

betalingssystem. Det følger af § 174 i lov om kapitalmarkeder, at hvis der

indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettighe-

der og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågælden-

des deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er

underlagt.

Hvis en tysk bank deltager i det værdipapirafviklingssystem, som drives af

VP Securities A/S, skal bankens rettigheder og forpligtelser derfor fastlæg-

ges efter dansk ret, da VP Securities A/S’ system følger dansk ret.

Der er tale om en gennemførelse af en særlig lovvalgsregel, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 98/26/EF om endelig afregning i be-

talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Lov om kapitalmarkeder indeholder også en lovvalgsregel i § 210. Denne

regel gælder for værdipapirer, der er registreret på en konto hos en mellem-

mand f.eks. en bank. Også her er der tale om en gennemførelse af direktiv-

regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler

om finansiel sikkerhedsstillelse fastsætter regler for det tingsretlige lovvalg.

Reglen foreskriver, at det er lovgivningen i det land, hvor værdipapirkon-

toen føres, der er afgørende f.eks. for, hvilken sikringsakt der er påkrævet

for at opnå beskyttelse mod tredjemand.

Haagerkonventionen om lovvalg ved visse rettigheder over værdipapirer,

der opbevares af en mellemmand, fastsætter lovvalgsregler, der også er ba-

seret på princippet om, at lovvalget følger af loven i det land, hvor den rele-

vante værdipapirkonto føres. Haagerkonventionen er ikke ratificeret af no-

gen lande, siden den blev færdigforhandlet i 2002. Hvis EU tager initiativ

til at ratificere konventionen, kan den gennemføres i lov om kapitalmarke-

der.

6.3. Dansk international privatret - det tingsretlige lovvalg

Ud over de under pkt. 5.2 nævnte regler er der ikke i Danmark fastsat

lovvalgsregler for virkningen for tredjemand ved overdragelse af fordrin-

ger.

Lovvalget reguleres af dansk international privatret. I Danmark reguleres

lovvalget i forhold til ejendomsretten til en fordring af ulovbestemte prin-

cipper om det tingsretlige lovvalg.

I den juridiske teori er der bred enighed om, at udgangspunktet for det tings-

retlige lovvalg er, at tingsretlige konflikter skal afgøres efter loven på det

sted, hvor tingen befinder sig (princippet om lex rei sitae). Der er tilmed

enighed om, at dette udgangspunkt finder anvendelse for løsøre og negoti-

able (omsættelige) fordringer. Disse aktiver har en fysisk eksistens, og de-

res beliggenhed kan derfor fastlægges.

I forhold til dematerialiserede værdipapirer er der i teorien uenighed om,

hvorvidt registreringsstedet skal være afgørende for lovvalget, eller om ud-

gangspunktet om ”tingens” beliggenhedssted stadig gælder, herunder om

disse to steder er sammenfaldende.

Billedet er mere kompliceret for simple fordringer, der ikke er registrerings-

pligtige. Disse aktiver har ikke en fysisk eksistens og det kan derfor vanske-

ligt påstås, at de er beliggende noget sted. Dele af teorien antager, at lovval-

get skal afgøres efter fordringens skyldners hjemsted. Andre dele antager,

at overdragerens lov må være afgørende. Den sidste opfattelse har støtte i

en enkelt afgørelse afsagt af Vestre Landsret den 26. april 1990. Retstillin-

gen på området er således uklar.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der

er omfattet af retsforbeholdet, jf. punkt 2.

Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige konsekven-

ser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen har

senest

været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den

16. maj 2019.

Forordningsforslaget har i perioden fra den 16. april 2018 til den 14. maj

2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfore-

ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødeva-

rer, Magasinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, VP Securities AS, Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og

3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet og Finans

Danmark.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. juni 2018, er generelt

positivt stillet over for forordningsforslaget og de bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne pegede på,

kan fremhæves følgende:

- Forordningsforslaget kan få en væsentlig betydning for dansk er-

hvervsliv, fordi danske virksomheder kan blive part i en overdra-

gelse af en fordring med et grænseoverskridende element, hvor der

opstår spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Hvis der anlæg-

ges sag ved en domstol i et land, hvor forordningen er gældende, vil

forordningen dermed kunne finde anvendelse.

- Visse punkter i forordningsforslaget, ønskes præciseret, herunder

hovedreglen i art. 4, stk. 1, og definitionen af begrebet ”overdra-

gelse”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for, at lovvalgs-

reglerne for virkningerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer fast-

sættes i en forordning. Det vil medvirke til at sikre, at lovvalgsreglerne re-

guleres samlet i horisontale retsakter. Hermed kan sektorspecifik regulering

af lovvalgsregler i videst muligt omfang undgås, hvilket er medvirkende til

at skabe en klar retstilstand. Det anses imidlertid for positivt, at anvendel-

sen af eksisterende særlige lovvalgsregler på det finansielle område ikke be-

røres af forordningen. Forordningen vil skabe sikkerhed om, hvilke

lovvalgsregler andre EU-medlemslande skal anvende i forhold til virknin-

gerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer med et grænseoverskri-

dende element (det bemærkes, at Storbritannien og Irland i medfør af pro-

tokol 21 kan vælge, om de vil omfattes af forordningen).

Fra dansk side er man således overordnet positivt indstillet over for forsla-

get.

Forordningsforslaget kan dog give anledning til tvivl på en række væsent-

lige punkter, hvilket drøftelserne på arbejdsgruppemøderne har været præ-

get af. Dette gælder særligt i forhold til formuleringen af undtagelserne til

hovedreglen i art. 4, stk. 1. Det gælder endvidere for definitionerne af for-

ordningens finansielle kernebegreber. Det er regeringens holdning, at for-

ordningsteksten bør være så præcis som muligt, således at fortolkningspro-

blemer minimeres. Derfor er det væsentligt, at der anvendes utvetydige de-

finitioner – gerne definitioner, der allerede kendes fra andre relevante EU-

retsakter – således at der skabes størst mulig klarhed og dermed sikkerhed

for dansk erhvervsliv. I denne forbindelse er det imidlertid også vigtigt, at

allerede gældende lovvalgsregler inden for EU ikke berøres af forslaget, så-

ledes at der ikke skabes tvivl om retstilstanden. Regeringen arbejder for, at

teksten bliver så klar som muligt, og at tvivlsspørgsmål bliver afklaret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev den 24. april 2018 oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

til Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6-7. december 2018.

Punkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007

om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumen-

ter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter)

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 379 endelig

Resumé

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse. Æn-

dringsforslaget er omfattet af retsforbeholdet. Danmark har imidlertid den

19. oktober 2005 indgået en parallelaftale med EU om forkyndelse af rets-

lige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager. Ved afta-

len blev Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i forkyn-

delsesforordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater. Forslaget vurderes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Generelt har ændringsforslaget til for-

mål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyndelsesmetoder i sa-

ger omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved at fastsætte, at kom-

munikation og udveksling af dokumenter mellem afsendende og modtagende

myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk. Med forslaget supple-

res desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med en alternativ elektro-

nisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyndelse af dokumenter.

Såfremt man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordningen, fra dansk

side tiltræder denne, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser og visse

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

Danmark er, pga. retsforbeholdet, som udgangspunkt ikke omfattet af forkyndelsesfor-

ordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 indgået en parallelaftale, hvorved

Danmark på mellemstatsligt grundlag blev tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen,

således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer til forordnin-

gen, meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at gennemføre indholdet af

ændringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller

inden 30 dage herefter. Det følger endvidere af artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark med-

deler Kommissionen, at indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, be-

tragtes parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslutter andet.

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 31. maj 2018 et ændringsforslag til Rådets

Forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i med-

lemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommerci-

elle sager (forkyndelse af dokumenter) (forkyndelsesforordningen).

Forkyndelsesforordningen regulerer forkyndelse af meddelelser i civile sa-

ger mellem EU-medlemsstaterne.

Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-

bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har

i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra b, beføjelse til at vedtage foranstalt-

ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til forkyn-

delse på tværs af grænserne.

Forslaget har til formål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyn-

delsesmetoder i sager omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved

at fastsætte, at kommunikation og udveksling af dokumenter mellem afsen-

dende og modtagende myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk.

Med forslaget suppleres desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med

en alternativ elektronisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyn-

delse af dokumenter.

Danmark er, pga. af retsforbeholdet, som udgangspunkt ikke omfattet af for-

kyndelsesforordningen. Danmark har imidlertid den 19. oktober 2005 ind-

gået en parallelaftale, hvorved Danmark på mellemstatsligt grundlag blev

tilknyttet reglerne i forkyndelsesforordningen, således at reglerne i forord-

ningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2, at når der vedtages ændringer

til forordningen, meddeler Danmark Kommissionen, om Danmark ønsker at

gennemføre indholdet af ændringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunk-

tet for vedtagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter. Det følger

endvidere af artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark meddeler Kommissionen,

at indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes

parallelaftalen som udgangspunkt som opsagt, medmindre parterne beslut-

ter andet.

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Forslaget har til formål at forbedre effektiviteten af de eksisterende forkyn-

delsesmetoder i sager omfattet af forkyndelsesforordningen, herunder ved

at fastsætte, at kommunikation og udveksling af dokumenter mellem afsen-

dende og modtagende myndigheder som udgangspunkt skal ske elektronisk.

Med forslaget suppleres desuden de eksisterende forkyndelsesmetoder med

en alternativ elektronisk metode til at foretage grænseoverskridende forkyn-

delse af dokumenter.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Den nuværende artikel 1 i forkyndelsesforordningen fastslår bl.a., at forord-

ningen finder anvendelse i civile og kommercielle sager, hvor et retsligt el-

ler udenretsligt dokument skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at

blive forkyndt dér.

Ændringsforslaget ændrer delvist strukturen i den nuværende formulering

og indfører en sondring med hensyn til formuleringen af anvendelsesområ-

det mellem de retslige og udenretslige dokumenter. Den nuværende formu-

lering i bestemmelsen om udenretslige dokumenter videreføres, men for så

vidt angår retslige dokumenter præciserer ændringsforslaget, at forordnin-

gen finder anvendelse i alle situationer, hvor modtageren har bopæl i en an-

den medlemsstat.

3.3. Oprettelse af en IT-baseret metode til kommunikation og udveksling af

dokumenter

Med ændringsforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i forkyndelses-

forordningens artikel 3 a, hvorefter kommunikation og udveksling af doku-

menter mellem afsendende og modtagende myndigheder hos medlemssta-

terne som udgangspunkt skal gennemføres elektronisk via et decentraliseret

it-system bestående af nationale it-systemer, der er forbundet med en sikker

og pålidelig kommunikationsinfrastruktur.

Den foreslåede artikel 3 a, stk. 6, angiver alternative (traditionelle) kommu-

nikationsmidler, som kan anvendes ved uforudsete og ekstraordinære for-

styrrelser af IT-systemet.

I medfør af ændringsforslagets artikel 3 b bærer medlemsstaterne omkost-

ningerne ved installation, drift og vedligeholdelse af sine nationale adgangs-

punkter til det decentraliserede IT-system. Medlemsstaterne bærer endvi-

dere omkostningerne til etablering og tilpasning af sine nationale IT-syste-

mer for at kunne forbinde disse til det decentraliserede IT-system.

3.4. Bistand til lokalisering af modtagerens opholdssted

Der foreslås indført en ny bestemmelse i forkyndelsesforordningens artikel

3 c, hvorefter medlemsstaterne skal yde bistand ved adresseforespørgsler i

situationer, hvor adressen på den person, der skal ske forkyndelse for, er

ukendt. Forslaget indeholder tre muligheder, hvoraf hver medlemsstat skal

vælge mindst én. Medlemsstaten kan således enten tilbyde retshjælp gen-

nem myndigheder udpeget af medlemsstaten, tilvejebringe adgang til of-

fentlige bopælsregistre via e-Justice-portalen eller give detaljerede oplys-

ninger om tilgængelige værktøjer til lokalisering af personer via e-Justice-

portalen.

3.5. Forkyndelse via repræsentant

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i artikel 7 a, der gør det muligt

for domsstaten at pålægge parter, der er hjemmehørende i en anden med-

lemsstat, en forpligtigelse til at udpege en repræsentant i domsstaten, for

hvem dokumenter kan forkyndes. Denne mulighed vil dog kun være tilgæn-

gelig efter, at stævningen er blevet behørigt forkyndt for sagsøgte.

3.6. Postforkyndelse

Forkyndelsesforordningens artikel 14 fastsætter, at en medlemsstat har ad-

gang til at lade forkyndelse ske for personer, der er bosat i en anden med-

lemsstat, direkte med posten ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller

tilsvarende. I forordningen betegnes denne forkyndelsesform ”postforkyn-

delse”.

Med ændringsforslaget ændres artikel 14, således at posttjenesteudbyderne

skal anvende en specifik returseddel, når de forkynder dokumenter i hen-

hold til forordningen. Der indføres med forslaget endvidere en minimum-

standard for, hvilke personer der kan betragtes som stedfortrædende modta-

ger, hvis posttjenesteudbyderen ikke kan overdrage dokumentet til adressa-

ten personligt.

3.7. Direkte forkyndelse

Enhver, der har interesse i en retssag, kan direkte anmode den kompetente

person – stævningsmand eller lignende – i modtagerstaten om at gennem-

føre forkyndelse af retslige dokumenter, hvis en sådan direkte forkyndelse

er hjemlet i den pågældende medlemsstat, jf. forkyndelsesforordningens ar-

tikel 15.

Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for den eksisterende

artikel i to henseender. For det første er det ikke længere en betingelse, at

ansøgeren har en interesse i sagen, hvilket giver de fremsendende instanser

og de relevante retter adgang til at anvende denne forkyndelsesmetode. For

det andet ophæves kravet om, at en sådan direkte forkyndelse skal være

hjemlet i den pågældende medlemsstats lovgivning.

3.8. Elektronisk forkyndelse

Forslaget introducerer elektronisk forkyndelse af dokumenter som en yder-

ligere alternativ forkyndelsesmetode i henhold til forordningen. Den fore-

slåede artikel 15 a behandler denne type forkyndelse af dokumenter som

svarende til postforkyndelse efter artikel 14. Bestemmelsen giver under

visse betingelser adgang til at anse en elektronisk afsendelse af et dokument

fra afsenderens brugerkonto direkte til modtagerens brugerkonto som en

gyldig forkyndelsesmetode i henhold til forordningen.

3.9. Udeblivelse

Forkyndelsesforordningen indeholder i artikel 19 særlige regler vedrørende

sagsøgtes udeblivelse i tilfælde, hvor en stævning er blevet forkyndt for

sagsøgte i en anden medlemsstat efter forordningens regler.

Ændringsforslaget indebærer to væsentlige ændringer hertil. For det første

skal den ret, der behandler sagen, når betingelserne for at afgøre sagen trods

sagsøgtes udeblivelse er opfyldt, gøre en rimelig indsats for at underrette

sagsøgte om, at der er anlagt en sag mod vedkommende. For det andet imø-

dekommes en anmodning fra sagsøgte om ekstraordinær appel ikke, hvis

den fremsættes mere end to år efter domsafsigelsen.

3.10. Øvrige bestemmelser

Ændringsforslaget indeholder derudover en præcisering af proceduren i for-

bindelse med adressatens ret til at nægte at modtage et dokument, som ikke

er affattet på eller oversat til et passende sprog. Desuden fastsættes nærmere

regler om monitorering og evaluering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 7. januar 2019 vedtaget en betænkning om for-

slaget og har den 13. februar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.

Ændringsteksten vedrører indførslen af elektronisk udveksling af dokumen-

ter mellem fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale orga-

ner via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der

er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikations-

infrastruktur. Det fremgår af forslaget i ændringsteksten, at et sådant system

bør være baseret på e-CODEX, og dets måde at fungere på bør defineres ved

hjælp af delegerede retsakter.

Derudover indeholder ændringsteksten yderligere forslag og præciseringer

af Kommissionens forslag, der har til formål at sikre ensartet brug af den fo-

reslåede forkyndelsesform, og at de tekniske midler, der anvendes til ud-

vekslingen af dokumenter, er effektive og garanterer bl.a. høj sikkerhed, til-

gængelighed, privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd

om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.

definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og de

skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-

stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de natio-

nale systemer og retlige rammer.

Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Som anført i afsnit 2 indgik Danmark den 19. oktober 2005 en parallelaftale

med EU om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og

handelsretlige sager. Ved parallelaftale på mellemstatsligt grundlag tilknyt-

tet reglerne i forkyndelsesforordningen, således at reglerne i forordningen

gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Aftalen blev gennemført ved lov nr. 1564 af 20. december 2006 om ændring

af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige doku-

menter i civile og kommercielle sager). Med lovændringen blev der indsat

en ny bestemmelse i retsplejelovens § 159 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at

bestemmelserne i parallelaftalen samt bestemmelserne i forkyndelsesforord-

ningen gælder her i landet.

I medfør af retsplejelovens § 159 a, stk. 3, kan justitsministeren bestemme,

at ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forkyndelsesforord-

ningen gælder her i landet, og justitsministeren kan fastsætte nærmere be-

stemmelser om gennemførelse heraf. Det fremgår af forarbejderne til be-

stemmelsen, at den er indsat med henblik på at sikre, at justitsministeren ad-

ministrativt kan bestemme, at ændringer af og gennemførelsesforanstaltnin-

ger til forkyndelsesforordningen gælder her i landet. Det anføres i den for-

bindelse, at ændringer af forordningen antageligt typisk vil være justeringer

af mere teknisk karakter i lyset af erfaringerne med forordningens anven-

delse i praksis. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at hvis der måtte

blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse

må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, forudsættes

Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 159 a, stk. 3, er senest an-

vendt ved bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2012 om gennemførelse

af ændringer af forkyndelsesforordningen.

Ved anmodning om forkyndelse af dokumenter mellem Danmark og de øv-

rige nordiske lande finder Den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om

gensidig retshjælp ligeledes anvendelse, jf. forkyndelsesforordningens arti-

kel 20 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2012 om gennem-

førelse af ændringer af forkyndelsesforordningen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende æn-

dringsforslag. Såfremt man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordnin-

gen, fra dansk side tiltræder denne, vil det have lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Disse forventes i givet fald at kunne gennemføres administrativt,

jf. bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 159 a, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt i afsnit 2, følger af pa-

rallelaftalens artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark meddeler Kommissionen,

at indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes

aftalen som udgangspunkt som ophævet.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende æn-

dringsforslag. Såfremt man, efter en evt. vedtagelse af ændringsforordnin-

gen i sin nuværende form, fra dansk side tiltræder denne, vurderes det at

ville have visse statsfinansielle konsekvenser.

For det første vil forslaget medføre omkostninger i forbindelse med gen-

nemførelsen af den elektroniske kommunikationsmetode, som skal benyttes

til at sende og modtage dokumenter, jf. de foreslåede artikler 3 a og 3 b.

For det andet vil forslaget medføre en administrativ byrde for danske myn-

digheder, der skal bistå udenlandske myndigheder med at skaffe adresseop-

lysninger, jf. den foreslåede artikel 3 c.

Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt i afsnit 2, følger af pa-

rallelaftalens artikel 3, stk. 7, at såfremt Danmark meddeler Kommissionen,

at indholdet af ændringerne ikke ønskes gennemført i dansk ret, betragtes

aftalen som udgangspunkt som ophævet.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. maj 2019.

Kommissionens forslag har endvidere været i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS

Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-

havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-

tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Datatilsynet, Dom-

stolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Rigspolitiet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Datatilsynet og In-

stitut for Menneskerettigheder har ikke fremkommet med bemærkninger til

Kommissionens forslag.

Domstolsstyrelsen har anført, at det grundlæggende vurderes relevant at op-

rette en fælleseuropæisk portal til brug for forkyndelser på tværs af med-

lemsstater i civil- og handelsretlige sager, og at det vil være naturligt og hen-

sigtsmæssigt, hvis tilslutning til en sådan fælleseuropæisk portal sker via Ci-

vilsystemet. Dog bemærker Domstolsstyrelsen, at Civilsystemet på nuvæ-

rende tidspunkt ikke understøtter en sådan løsning.

For så vidt angår oprettelsen af den nationale del af portalen enten som et

nyt selvstændigt system eller som et nyt modul til Civilsystemet, vurderer

Domstolsstyrelsen, at dette sandsynligvis vil være tidskrævende og en stor

økonomisk investering. Domstolsstyrelsen bemærker i øvrigt, at det på

grund af Civilsystemets aktuelle performanceproblemer er uvist, hvornår en

udvikling af et modul til Civilsystemet vil kunne påbegyndes. Hvis denne

tilslutning imidlertid bliver udviklet og kan have en positiv effekt på sags-

gangene, er Domstolsstyrelsen som udgangspunkt positive over for opret-

telsen af en fælleseuropæisk portal. Endvidere anfører Domstolsstyrelsen,

at det er uvist, hvordan og i hvilket omfang forslaget vil have betydning for

domstolene i form af ændrede sagsgange.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdninger til forslaget.

Generelt forventes der dog umiddelbart opbakning til formandskabets op-

læg på rådsmødet den 6.-7. juni 2019. Det skal bl.a. ses i lyset af, at et fler-

tal af medlemsstater på arbejdsgruppeniveau har givet udtryk for en positiv

indstilling til ændringsforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem med-

lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område og er derfor positivt

indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat 24. september.

Punkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om sam-

arbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil-

og handelsretlige område

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 378 endelig

Resumé

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse. Kom-

missionen har den 31. maj 2018 fremsat et ændringsforslag til Rådets for-

ordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem med-

lemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige om-

råde. Forslaget har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domsto-

lene i medlemsstaterne at gennemføre bevisoptagelse i andre medlemssta-

ter til brug for civile retssager. Forslaget er omfattet af det danske retsfor-

behold og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstil-

let over for forslaget.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mel-

lem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsret-

lige område (bevisoptagelsesforordningen) trådte i kraft den 1. juli 2001 og

har fundet anvendelse fra den 1. januar 2004, jf. forordningens artikel 24,

stk. 2. Danmark er dog på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af bevis-

optagelsesforordningen.

Bevisoptagelsesforordningen bygger i vidt omfang på Haagerkonventionen

af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kom-

mercielle spørgsmål, idet der dog på visse områder er indført andre regler

med det formål at effektivisere fremsendelsen og udførelsen af anmodnin-

ger om bevisoptagelse. Forordningen indeholder således i modsætning til

Haagerkonventionen bestemmelser om bl.a. direkte fremsendelse af anmod-

ninger mellem de berørte retter samt specifikke tidsfrister og krav til sager-

nes behandling. Endvidere indeholder forordningen regler om såkaldt di-

rekte bevisoptagelse, som indebærer, at retten i det land, hvorfra anmodnin-

gen om bevisoptagelse udgår, under visse betingelser selv kan vælge at gen-

nemføre bevisoptagelsen i et andet land i stedet for at anmode det pågæl-

dende lands domstol om at gennemføre bevisoptagelsen.

I 2017 gennemførte Kommissionen en evaluering af bevisoptagelsesforord-

ningen, som viste, at der stadig er områder, hvor bevisoptagelsesproceduren

kan gennemføres mere effektivt. Særligt er der fokus på at fremme digital

kommunikation, idet størstedelen af kommunikationen mellem retterne i

medlemsstaterne stadig foregår via fysisk post, og da videokonference til di-

rekte bevisoptagelse (vidneforklaring) i en anden medlemsstat sjældent bli-

ver brugt. På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. maj 2018 et

ændringsforslag til bevisoptagelsesforordningen.

Retsgrundlaget for ændringsforslaget er artikel 81 i TEUF (retligt samar-

bejde i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger). EU har

i medfør af TEUF artikel 81, stk. 2, litra d, beføjelse til at vedtage foranstalt-

ninger med henblik på at sikre, at der samarbejdes med hensyn til bevisop-

tagelse.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Ændringsforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Formålet med ændringsforslaget er at styrke det retlige samarbejde mellem

medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige område.

Definition af begrebet ret

På nuværende tidspunkt er udtrykket “ret” ikke nærmere defineret i bevis-

optagelsesforordningen, hvilket har ført til divergerende fortolkninger

blandt medlemsstaterne. Nogle antager, at det kun sigter til traditionelle

domstole, mens andre også efterkommer anmodninger fra andre retslige

myndigheder (f.eks. notarer), hvis de i kraft af deres nationale lovgivning er

tillagt opgaver i forbindelse med bevisoptagelse. Denne usikkerhed foreslås

fjernet ved at indføre en definition af begrebet “ret”.

Med forslaget defineres begrebet “ret” som “enhver judiciel myndighed i en

medlemsstat, som i denne forordning har kompetence til at optage beviser”.

Med tilføjelsen defineres “ret” således i den bredere forståelse af begrebet,

således at også andre myndigheder end domstole kan anmode om og fore-

tage bevisoptagelse, såfremt de har kompetencen hertil efter national ret.

Obligatorisk brug af elektronisk kommunikation og fremsendelse af anmod-

ninger

Den nuværende artikel 6 i bevisoptagelsesforordningen fastslår, at anmod-

ninger om bevisoptagelse efter forordningen fremsendes på den hurtigst mu-

lige måde, “som den anmodende medlemsstat har angivet, at den kan accep-

tere”.

Med ændringsforslaget indføres en hovedregel om obligatorisk elektronisk

overførsel af anmodninger og meddelelser (stk. 1). I undtagelsestilfælde,

dvs., hvis systemet er afbrudt eller ikke er egnet til den pågældende trans-

mission (f.eks. videregivelse af en dna-prøve som bevismateriale), kan det

stadig ske via andre kanaler (stk. 4).

Direkte bevisoptagelse ved videokonference

Bevisoptagelsesforordningens artikel 17 indeholder regler om såkaldt di-

rekte bevisoptagelse, hvorefter den anmodende ret kan udføre bevisopta-

gelse i en anden medlemsstat under anvendelse af sin egen lovgivning.

I medfør af bevisoptagelsesforordningens artikel 17 kan det centrale organ

eller den kompetente myndighed fastsætte betingelser for bevisoptagelsen,

herunder at en ret i den anmodede medlemsstat skal deltage i bevisoptagel-

sen.

Den nugældende artikel 17, stk. 2, der fastslår, at direkte bevisoptagelse skal

ske på frivillig basis uden brug af tvangsmidler, foreslås ophævet.

Med ændringsforslaget lægges der op til at sikre en hyppigere brug af di-

rekte bevisoptagelse som omhandlet i artikel 17. Der lægges således op til,

at når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en an-

den medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, og retten

ikke anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage be-

vis, skal retten foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med artikel 17

direkte via videokonference, hvis de respektive retter (dvs. både den anmo-

dende ret og den ret i den anmodede medlemsstat, hvor personen befinder

sig under afhøringen) har adgang hertil, og såfremt retten finder det pas-

sende at anvende denne teknologi i den konkrete sag.

Bevisoptagelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter

Med ændringsforslaget foreslås det at lette bevisoptagelse ved diplomatiske

eller konsulære repræsentanter. I bestemmelsen er det fastsat, at sådanne

personer på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor

de udøver deres funktioner, kan optage bevis uden forudgående anmodning

herom, ved at statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivil-

ligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved ret-

terne i denne medlemsstat.

Øvrige bestemmelser

Ændringsforslaget indeholder i øvrigt regler om gensidig anerkendelse af

digitale bevismidler. Desuden fastsættes nærmere regler om delegerede

retsakter, monitorering og evaluering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 19. januar 2019 vedtaget en betænkning om for-

slaget og har den 13. februar 2019 vedtaget en ændringstekst til forslaget.

Ændringsteksten vedrører indførslen af elektronisk udveksling af dokumen-

ter mellem fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale orga-

ner via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der

er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikations-

infrastruktur. Det fremgår af forslaget i ændringsteksten, at et sådant system

bør være baseret på e-CODEX, og dets måde at fungere på bør defineres ved

hjælp af delegerede retsakter.

Derudover har ændringsteksten primært karakter af en række yderligere

præciseringer af ændringsforslaget. For så vidt angår definitionen af begre-

bet "ret" foreslås det præciseret i ændringsteksten, at begrebet bør fortolkes

bredt, således at det ikke kun omfatter domstole i snæver forstand, som ud-

fører en retlig funktion, men også andre organer eller myndigheder, som ef-

ter national ret har beføjelse til at optage bevis i overensstemmelse med

denne forordning, som f.eks. retshåndhævelsesmyndigheder eller notarer i

visse medlemsstater og i konkrete situationer.

Endvidere indebærer forslaget, at forordningens formuleringer er teknolo-

gineutrale. I dette øjemed bliver begrebet fjernkommunikationsteknologi

anvendt i stedet for videokonference alene. Det præciseres også, at enhver

brug af sådan fjernkommunikationsteknologi bør sikre tavshedspligten og

fortroligheden mellem advokat og klient.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i forslaget bl.a., at de problemer, der skal tages hånd

om ved hjælp af initiativet, opstår i grænseoverskridende retssager (som pr.

definition ligger uden for de nationale retssystemers rækkevidde), og de

skyldes enten utilstrækkeligt samarbejde mellem medlemsstaternes dom-

stole eller utilstrækkelig interoperabilitet og sammenhæng mellem de natio-

nale systemer og retlige rammer. Reglerne inden for den internationale pri-

vatret er fastsat i forordninger, da det er den eneste måde, hvorpå man kan

sikre den ønskede ensartethed.

Af de grunde, der er anført af Kommissionen, vurderes forslaget at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Som anført under pkt. 2 er Danmark på grund af retsforbeholdet ikke bun-

det af bevisoptagelsesforordningen.

Anmodninger om bevisoptagelse mellem Danmark og andre lande er regu-

leret af bl.a. Haagerkonventionen om bevisoptagelse, som Danmark tiltrå-

dte i 1972.

Danmark har endvidere ratificeret Den Nordiske Overenskomst af 26. april

1974 om gensidig retshjælp ved anmodning om forkyndelse af dokumenter

og bevisoptagelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-

ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

De ovenfor under pkt. 6 omtalte internationale instrumenter, som Danmark

har tiltrådt, vil fortsat finde anvendelse ved anmodninger om bevisoptagelse

mellem Danmark og andre lande, herunder de øvrige EU-medlemsstater.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende for-

ordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget vil af samme grund ikke medføre økonomiske

konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har

senest

været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den

16. maj 2019.

Sagen har endvidere været i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS

Law), Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Køben-

havns Universitet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-

tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Domstolsstyrelsen, Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret,

Datatilsynet, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menne-

skerettigheder, Sø- og Handelsretten.

I de høringssvar, hvor der er afgivet bemærkninger, er der blevet udtrykt en

positiv holdning til forslaget. Således har Advokatrådet udtalt, at man fin-

der forslaget hensigtsmæssigt. Ligeledes har Forbrugerrådet Tænk udtalt, at

man umiddelbart finder forslaget hensigtsmæssigt i forbindelse med græn-

seoverskridende sager.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaters holdning til forslaget.

Generelt forventes der dog umiddelbart opbakning til formandskabets op-

læg på rådsmødet den 6.-7. juni 2019. Det skal bl.a. ses i lyset af, at et fler-

tal af medlemsstater på arbejdsgruppeniveau har givet udtryk for en positiv

indstilling til ændringsforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke det retlige samarbejde mellem med-

lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område og er derfor positivt

indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 24. august 2018.

Punkt 4: Den fremtidige EU-retlige regulering af den materielle straf-

feret: konklusioner/formandsskabets rapport

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse. Det rumænske formand-

skab har på baggrund af besvarelser af et spørgeskema udarbejdet en række

konklusioner, der har til formål at give vejledende retningslinjer for den

fremtidige EU-retlige regulering af den materielle strafferet. Konklusio-

nerne afspejler, at der generelt er konsensus blandt medlemsstaterne om, at

EU’s lovgivende organer skal udvise tilbageholdenhed i forhold til at fast-

sætte minimumsregler om definitionen af lovovertrædelser og sanktioner.

Konklusionerne lægger endvidere op til, at medlemsstaterne bør gives til-

strækkelig tid til at gennemføre EU-retlig regulering på dette område. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det bemærkes, at konklusionerne

vedrører fremtidig regulering udstedt med hjemmel i artikel 83 i TEUF, som

vil være omfattet af det danske retsforbehold.

Baggrund

Det rumænske formandskab har iværksat en debat om fremtiden for den EU-

retlige regulering af den materielle strafferet. Medlemsstaterne blev i den

forbindelse hørt i form af et spørgeskema.

19 medlemsstater har besvaret spørgeskemaet. Danmark har ikke besvaret

spørgeskemaet. På baggrund af besvarelserne har det rumænske formand-

skab udarbejdet en rapport, der har til formål at give vejledende retnings-

linjer for en eventuel fremtidig videreudvikling af den EU-retlige ramme for

den materielle strafferet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlig og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse.

Formål og indhold

I formandskabets rapport er der anført fem emner til refleksion. Emnerne

omfatter 1) hjemmelsgrundlaget og opnåede resultater, 2) områder, hvor det

kan være nødvendigt at udvide de retlige rammer, 3) områder, hvor det kan

være nødvendigt at tilnærme medlemsstaternes sanktionssystemer, 4) ud-

vikling af en fælles forståelse for begreber, der ofte er anvendt, og 5) ana-

lyse af anvendelsen af de retlige rammer.

På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet og drøftelserne i bl.a. råds-

arbejdsgruppen vedrørende materiel strafferet har formandskabet udarbej-

det en række konklusioner, som i det væsentlige fastslår følgende:



EU’s lovgivende organer bør udvise tilbageholdenhed i forbindelse

med fastsættelse af minimumsregler vedrørende definitionen af lo-

vovertrædelser og sanktioner.

På nuværende tidspunkt bør vægten lægges på at sikre effektiviteten

og kvaliteten af gennemførelsen af eksisterende EU-regulering.

For nuværende forekommer yderligere ’Lisbonisation’ (overstatslig-

gørelse) at være unødvendig.

For nuværende forekommer der ikke at være behov for at udvikle en

fælles forståelse af særlige begreber, f.eks. ’serious crime’. Visse

medlemsstater har givet udtryk for, at medlemsstaterne skal bevare

fleksibilitet i relation til sådanne begreber.

Der er udpeget en række områder (bl.a. miljøkriminalitet, valgsvin-

del, identitetstyveri og kriminalitet relateret til ulovlig migration),

hvor der kan foretages nærmere undersøgelse af behovet for at fast-

sætte minimumsregler om definitionen af lovovertrædelser og sank-

tioner.

I tilfælde, hvor EU regulerer områder, der allerede er dækket af an-

den international regulering, bør der indgås en mere dybdegående

dialog med de relevante internationale organisationer, f.eks. Euro-

parådet.

Medlemsstaterne bør sikres tilstrækkelig tid til at gennemføre natio-

nale konsultationer forud for vedtagelsen af EU-retlig regulering og

til at gennemføre direktiver, der har hjemmel i artikel 83 i TEUF.



Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningskonsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 16. maj 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt en generel holdning til for-

mandskabets konklusioner, men er umiddelbart positivt indstillet.

Det bemærkes, at konklusionerne vedrører fremtidige retsakter udstedt med

hjemmel i artikel 83 TEUF, der vil være omfattet af det danske retsforbe-

hold.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Punkt 5: Vejen frem for gensidig anerkendelse på det strafferetlige om-

råde. Opfølgning på rådskonklusionerne fra december 2018

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse af formandskabets ud-

kast til en rapport om vejen frem for gensidig anerkendelse på det straffe-

retlige område. Sagen er en prioritet for det rumænske formandskab og ud-

springer af de rådskonklusioner om gensidig anerkendelse på det strafferet-

lige område, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2018. Fra dansk side tillægger man princippet om gen-

sidig anerkendelse stor vægt. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 vedtog

Rådet en række rådskonklusioner om fremme af gensidig anerkendelse på

det strafferetlige område ved at styrke den gensidige tillid. Danmark støt-

tede rådskonklusionerne. Rådskonklusionerne udsprang af, at det davæ-

rende østrigske EU-formandskab bl.a. havde bekæmpelse af organiseret kri-

minalitet og beskyttelse af de europæiske værdier som prioritet. I den for-

bindelse satte formandskabet fokus på gensidig anerkendelse på det straffe-

retlige område, herunder i forbindelse med udlevering af kriminelle og over-

førsel af afsonere mellem medlemsstaterne. Dette skulle bl.a. ses i lyset af,

at der i de senere år er opstået en række udfordringer i flere medlemsstater i

forhold til bl.a. utilstrækkelige fængselsforhold.

Det nuværende rumænske formandskab har valgt at fortsætte det store fo-

kus på det strafferetlige samarbejde i EU og ikke mindst spørgsmålet om

gensidig anerkendelse på det strafferetlige område.

Emnet har tidligere været drøftet på arbejdsgruppeniveau og det uformelle

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. februar 2019. Emnet blev

endvidere drøftet på attachéniveau den 8. maj 2019 og i CATS den 13. maj

2019.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlig og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Det rumænske formandskab lægger op til, at ministrene på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 drøfter formandskabets ud-

kast til en rapport om vejen frem for gensidig anerkendelse på det straffe-

retlige område.

Rapporten er opdelt i fire hovedafsnit, der hver fokuserer på et emne, som

har betydning for den praktiske anvendelse af instrumenter til brug for gen-

sidig anerkendelse og princippet om gensidig tillid.

Den første del af rapporten fokuserer på de udfordringer, der er forbundet

med anvendelsen af kriterierne fra Aranyosi-dommen, som i hovedtræk

fastslog, at myndigheder ikke må udlevere til lande, hvor der er en objektiv,

dokumenteret og reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling, samt anvendelsesområdet for at afslå anerkendelse, herunder utilstræk-

kelige fængselsforhold.

Den anden del af rapporten fokuserer på undervisning i og rådgivning ved-

rørende instrumenterne til brug for gensidig anerkendelse, herunder beho-

vet for at samle og digitalisere information samt at sikre kendskab hertil.

Den tredje del af rapporten fokuserer på at identificere ”huller” i instrumen-

terne til brug for gensidig anerkendelse, herunder om der er behov for yderli-

gere EU-lovgivning.

Den fjerde og sidste del af rapporten fokuserer på, hvordan man kan styrke

samarbejdet på det strafferetlige område, herunder ved optimeret brug af

Eurojust og European Judicial Network (EJN).

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at vurdere eventuelle lovgivningsmæssige og

økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 16. maj 2019.

Udkastet til rapporten om vejen frem for gensidig anerkendelse på det straf-

feretlige område har endvidere været i høring hos Direktoratet for Kriminal-

forsorgen og Rigsadvokaten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed blandt medlemsstaterne om, at gensidig tillid er en

hjørnesten i det EU-strafferetlige samarbejde, og at der er behov for at styrke

dette princip.

Der synes at være en generel opbakning til formandskabsrapporten blandt

medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regerings holdning er grundlæggende, at principperne om gen-

sidig tillid og gensidig anerkendelse udgør hjørnesten i samarbejdet mellem

medlemsstaterne og alene bør kunne tilsidesættes under helt særlige om-

stændigheder. Hvis der rejses tvivl om disse principper, vil det ikke alene

svække det praktiske udleverings- og overførselssamarbejde, men også

mere overordnet bringe grundlaget for det strafferetlige samarbejde mellem

medlemsstaterne i fare.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om vejen frem og opfølgning på rådskonklusionerne vedrørende gen-

sidig anerkendelse på det strafferetlige område har ikke tidligere været fo-

relagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 6: Rådskonklusioner om forbedring af synergien mellem retlige

netværk oprettet af Rådet på området for strafferetligt samarbejde og

mellem disse netværk og Eurojust

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6. – 7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af rådkonklusionerne, der op-

fordrer til at fortsætte arbejdet med at sikre koordinering og synergi mel-

lem Eurojust og øvrige netværk på retsområdet. Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansi-

elle konsekvenser eller rejser spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efter-

retning.

Baggrund

Eurojust har i samarbejde med The European Judicial Network (EJN), The

European Network for investigation and prosecution of genocide, crimes

against humanity and war crimes (the Genocide Network), The Joint Inves-

tegation Teams Network (JIT’s Network) og The European Judicial Cy-

bercrime Network (EJCN) udarbejdet et notat, der skitserer samarbejdet og

synergien mellem disse netværk og Eurojust og potentialet for at videreud-

vikle dette.

På baggrund heraf har formandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusio-

ner.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlig og indre anliggender) den

6. – 7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af rådkonklusionerne.

Formål og indhold

Med rådskonklusionerne opfordrer Rådet generelt til at fortsætte arbejdet

med at sikre koordinering og synergi mellem Eurojust og øvrige netværk på

retsområdet. Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at Rådet 1) op-

fordrer Eurojust og de øvrige netværk på retsområdet til at fortsætte arbej-

det med at sikre koordinering og synergi mellem dem, 2) anerkender at der

skal sikres tilstrækkelige ressourcer til Eurojust og netværkene, for at de kan

udføre deres opgaver, og 3) støtter yderligere undersøgelser vedrørende mu-

ligheden for at etablere et ”lean-sekretariat” i Eurojust, der skal yde støtte

til EJCN.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde 16. maj 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at rådskonklusionerne vedtages.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler ambitionen om at skabe et godt og effektivt samarbejde mel-

lem Eurojust og øvrige netværk på det retlige område i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Punkt 7: Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gen-

nemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæi-

ske Anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6. – 7. juni 2019 med henblik på, at Kommissionen fremkommer med infor-

mation om gennemførelsen af forordningen om Den Europæiske Anklage-

myndighed (EPPO). Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser eller rejser

spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra dansk

side kan tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) et forordningsforslag

om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017.

Det er alene

medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar

2018 i Sofia, Bulgarien, blev EPPO’s samarbejde med andre institutio-

ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF) drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at

EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende medlemsstater ville blive under-

søgt nærmere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der

gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder

status for udarbejdelsen af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og

forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-

bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i

april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for

OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner

og opgaver (forslaget blev fremsat den 23. maj 2018). Det blev afslutnings-

vist gentaget, at EPPO gerne skal være aktiv inden udgangen af 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018, den 11.-12.

oktober 2018, den 6.-7. december 2018

og den 7.-8. marts 2019

blev der på

ny gjort status for gennemførslen af forordningen.

På rådsmødet den 6.-7.

december 2018 oplyste Kommissionen, at der er iværksat en proces for at

rekruttere en europæisk chefanklager, som skal ansættes i foråret 2019.

Kommissionen fremhævede derudover, at der er behov for alle aktørers ind-

sats, hvis ambitionen om, at EPPO skal være i drift inden år 2020, skal op-

nås.

Et udvælgelsespanel har den 4. februar 2019 forelagt en liste med tre eg-

nede kandidater for Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet har på et møde i

Coreper den 20. februar 2019 prioriteret de tre kandidater med den franske

kandidat højst prioriteret efterfulgt af den rumænske og tyske kandidat. Rå-

det har udpeget en trio bestående af faste repræsentanter (EU-ambassadø-

rer), der herefter har afholdt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet

om udnævnelsen af den europæiske chefanklager.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på, at der på ny vil blive gjort status over arbej-

det med gennemførelsen af forordningen.

Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Efter EPPO-forordningens artikel 14, stk. 1, skal den europæiske chefankla-

ger udpeges for en 7-årig periode efter fælles overenskomst mellem Europa-

Parlamentet og Rådet. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal blandt de

medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde

16. maj 2019

– ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts

2019.

Punkt 8: Forhandlingsmandat til en aftale mellem EU og USA om ad-

gang til e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af et udkast til forhandlingsman-

dat om indgåelsen af en international aftale mellem EU og USA om adgang

til elektronisk bevismateriale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at

fastsætte fælles regler og imødegå lovkonflikter og at tillade direkte over-

førsel af elektronisk bevismateriale fra en tjenesteudbyder til en anmodende

myndighed. Sagen er efter det senest konsoliderede udkast omfattet af rets-

forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer.

Der eksisterer allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp,

men håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler

kan efter denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, idet

amerikanske lovgivning som udgangspunkt udelukker tjenesteyderne fra at

udlevere indholdsdata på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act.

Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er forpligtet til at efter-

komme amerikanske afgørelser om udlevering af indholdsdata, uanset hvor

dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering – under

visse betingelser – indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af et udkast til forhandlingsman-

dat om indgåelsen af en international aftale mellem EU og USA om adgang

til elektronisk bevismateriale i straffesager.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 5. februar 2019 fremlagt et udkast til en henstilling

til rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik

på indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende ad-

gang til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde.

Det fremgår bl.a. af henstillingen, at der med aftalen stræbes efter at fast-

sætte fælles regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrø-

rende indholdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af

elektronisk bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder

til en anmodende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende rettig-

heder.

Udkastet til forhandlingsmandatet har efterfølgende været drøftet på tek-

nisk niveau, hvor der navnlig har været fokus på, hvordan medlemsstaterne

løbende skal inddrages i forhandlingerne med USA.

Ved fremlæggelsen af det første udkast til forhandlingsmandat var det uaf-

klaret, om sagen var forbeholdsramt. Sagen er efter det senest konsolide-

rede udkast til forhandlingsmandat omfattet af det danske retsforbehold, og

Danmark vil derfor ikke deltage i en eventuel afstemning om vedtagelse af

forhandlingsmandatet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den

16. maj 2019

– ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingsmandatet forventes vedtaget i forbindelse med rådsmødet den

6.-7. juni 2019.

10. Regeringens generelle holdning

Sagen er efter det senest konsoliderede udkast til forhandlingsmandat om-

fattet af det danske retsforbehold.

Fra dansk side vil man tage en eventuel vedtagelse af et forhandlingsman-

dat til Kommissionen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts

2019.

Punkt 9: Forhandlingsmandat til 2. tillægsprotokol til Europarådets

Budapestkonvention

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019)71 Endelig

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af et forhandlingsmandat til Kom-

missionen til brug for forhandlingerne i Europarådet om 2. tillægsprotokol

til Budapestkonventionen. Sagen er efter det senest konsoliderede udkast

omfattet af retsforbeholdet. Derfor deltager Danmark ikke i en eventuel af-

stemning om vedtagelse af forhandlingsmandatet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet med udarbejdelse af udkast til 2. tillægs-

protokol til Budapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventio-

nen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol. Der er på nuværende tidspunkt kun foreløbigt vedtaget mindre bety-

delige tekstdele, som bl.a. vedrører, hvilket sprog anmodninger om rets-

hjælp skal skrives på.

Det forventes, at udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet til

decem-

ber 2019.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af forhandlingsmandat til Kom-

missionen.

Hvis et forhandlingsmandat vedtages, får Kommissionen mandat til aktivt

at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Ved fremlæggelsen af det første udkast til forhandlingsmandat var det uaf-

klaret, om sagen var forbeholdsramt. Sagen er efter det senest konsolide-

rede udkast til forhandlingsmandat omfattet af det danske retsforbehold, og

Danmark vil derfor ikke deltage i en eventuel afstemning om vedtagelse af

forhandlingsmandatet.

Formål og indhold

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager. Kommissionen ønsker derfor et

forhandlingsmandat til at deltage i forhandlingerne for at sikre, at der er

overensstemmelse mellem tillægsprotokollen og EU-lovgivningen.

Det skal i den forbindelse blandt andet sikres, at tillægsprotokollen er kom-

patibel med Kommissionens forslag til reguleringen af e-beviser, som be-

står af henholdsvis et forordningsforslag og et direktivforslag. Forslagene,

som pt. forhandles i EU-regi, har overordnet til formål at lette indsamlingen

af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straffesager. Deru-

dover har direktivforslaget til formål at reducere hindringer for tjenesteud-

bydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Det bemærkes, at forordnings-

forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den

16. maj 2019

– ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes umiddelbart at være opbakning blandt medlemsstaterne til at

give Kommissionen et forhandlingsmandat til at deltage i forhandlingerne i

Europarådet af 2. tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

10. Regeringens generelle holdning

Sagen er efter det senest konsoliderede udkast til forhandlingsmandat om-

fattet af det danske retsforbehold.

Fra dansk side vil man tage en eventuel vedtagelse af et forhandlingsman-

dat til Kommissionen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2019.

Punkt 10: Lagring af data (logning)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på vedtagelse af et udkast til rådskonklusioner.

I konklusionerne lægges der op til at fortsætte arbejdet i EU-arbejdsgrup-

pen om logning, ligesom der lægges op til, at Kommissionen anmodes om

at foretage en undersøgelse af de mulige løsninger på de problemstillinger,

som følger af EU-Domstolens Tele2-dom fra december 2016. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, ligesom den ikke rejser spørgsmål i relation

til nærhedsprincippet. Danmark lægger vægt på, at det inden for EU-ret-

tens grænser, herunder dommen i Tele2-sagen, sikres, at nationale myndig-

heder i videst muligt omfang har adgang til loggede oplysninger. Fra dansk

side kan man derfor fortsat støtte, at der på EU-niveau arbejdes for at finde

fælles løsninger på, hvordan nationale logningsregler kan indrettes frem-

over.

Baggrund

EU-Domstolen har ved dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15 (Tele2-dommen) om de britiske og svenske logningsreg-

lers forenelighed med EU-retten bl.a. udtalt, at en generel og uddifferentieret

logning af alle lokations- og trafikoplysninger om alle borgere mv. er i strid

med EU-retten.

En række medlemsstater – herunder Danmark – har på baggrund af Tele2-dom-

men fundet det nødvendigt at overveje, hvilke tilpasninger af deres nationale

logningsregler der er behov for i lyset af EU-domstolens dom i Tele2-sagen.

Der blev på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 28.-29. marts 2017 med henblik på at drøfte konsekven-

serne af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen.

I arbejdsgruppen er der siden

nedsættelsen blevet set på mulige løsninger i forhold til både selve lagringen

af oplysninger (logning) og adgangen til de lagrede oplysninger.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni

2019 med henblik på vedtagelse af et udkast til rådskonklusioner.

Formål og indhold

Formandskabet forventes at fremlægge et udkast til rådskonklusioner til ved-

tagelse i Rådet. Der lægges op til, at arbejdet i EU-arbejdsgruppen om logning

skal fortsætte. Derudover anmodes Kommissionen om at forberede en fyldest-

gørende undersøgelse af mulige løsninger på, hvordan data kan lagres, herun-

der ved at have målrettede drøftelser med relevante interessenter. Kommissio-

nen anmodes om at afgive rapport om arbejdet med datalagring i slutningen af

2019.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Der er tale om et

udkast til rådskonklusioner

bl.a.

det videre arbejde i ar-

bejdsgruppen om konsekvenserne af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik (tele- og internetkommunikation) til brug for efterforsk-

ning og retsforfølgning af strafbare forhold. Bestemmelsen blev indsat i rets-

plejeloven ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (anti-terrorpakke I) og trådte i

kraft den 15. september 2007.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler om log-

ning i bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006, som senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014, om udbydere af elektroniske kom-

munikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen).

Efter logningsbekendtgørelsen skal teleudbyderne registrere og opbevare en

række oplysninger om navnlig teletrafik for alle deres kunder i et år.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konklusionerne om det

videre arbejde i arbejdsgruppen om konsekvenserne

af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 16. maj 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at være officielle tilkendegivelser om de andre landes holdnin-

ger til

udkastet til rådskonklusioner.

Der er dog bred enighed blandt EU-landene om behovet for effektive log-

ningsregler, der udgør centrale efterforskningsredskaber for de nationale po-

litimyndigheder og efterretningstjenester.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side tager man dommen i Tele2-sagen til efterretning og ønsker i

videst muligt omfang at finde fælles løsninger sammen med de andre EU-

lande og Europa-Kommissionen på, hvordan logningsregler kan indrettes

fremover. Danmark lægger i den forbindelse vægt på at sikre de nationale

myndigheders fortsatte adgang til loggede oplysninger i videst muligt om-

fang inden for EU-rettens grænser.

Der kan fra dansk side støttes op om de konklusioner, som formandskabet

lægger op til at præsentere for Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2018.

Punkt 11: Opdatering om samarbejde mellem kompetente myndighe-

der, der håndterer terrorbekæmpelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på en meningsudveksling om samarbejde mel-

lem kompetente myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse. Det kan

ikke udelukkes, at der bl.a. vil blive opfordret til at styrke samarbejdet i EU

på terrorbekæmpelsesområdet. Kommissionen vil eventuelt inddrage anbe-

falinger fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Terrorisme. Sagen er

ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side lægges der

vægt på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overens-

stemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

2. Baggrund

Den 6. juli 2017 nedsatte Europa-Parlamentet et særligt udvalg om terro-

risme, der fik til opgave at adressere de praktiske og retlige udfordringer,

der ses i kampen mod terrorisme – med særligt fokus på samarbejde og in-

formationsdeling.

Det Særlige Udvalg om Terrorisme udgav sin endelige rapport den 13.

november 2018. Rapporten indeholder 227 anbefalinger til tiltag og initiati-

ver, der kan medvirke til at overkomme de identificerede praktiske og ret-

lige udfordringer samt styrke kampen mod terrorisme i EU.

Rapporten blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved resolution den 12. de-

cember 2018.

Anbefalingerne vedrører en lang række emner, herunder bl.a. terrortruslen,

forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, samarbejde og udveksling af

oplysninger, terrorfinansiering og EU’s ydre grænser.

I forhold til samarbejde og udvekling af oplysninger anbefaler udvalget

bl.a., at medlemsstaterne udvikler den nødvendige retlige ramme for en

fremtidig tilgang med ”udveksling af oplysninger som standard”, når det

drejer sig om udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger med

andre medlemsstater og relevante EU-agenturer og -organer. Sådanne op-

lysninger skal ifølge udvalget som den klare hovedregel udveksles, og der

kan kun afstås fra at udveksle oplysninger i særlige tilfælde, hvor videregi-

velse af oplysninger ville bringe igangværende efterforskninger eller en per-

sons sikkerhed i fare.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019 med henblik på en meningsudveksling om samarbejde mel-

lem kompetente myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse, og der vil i

den forbindelse muligvis blive opfordret til at styrke samarbejdet i EU.

Kommissionen vil muligvis inddrage anbefalingerne fra Det Særlige Udvalg

om Terrorisme i drøftelserne.

3. Formål og indhold

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen ønsker en drøftelse af, hvilke til-

tag der kan styrke EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det forven-

tes i givet fald, at Kommissionen overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv statsfinansielle, sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den

16. maj 2019

– ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

Det bemærkes, at rapporten fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om

Terrorisme generelt er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne, men at

flere medlemsstater har forholdt sig kritisk til bl.a. udvalgets anbefalinger

om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig opfordringer til at styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man ini-

tiativer, der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen mellem

medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe

terrorisme, herunder at øge medlemslandenes bidrag til Europol-databaser

og på at sikre Europol adgang til relevante EU-databaser. Fra dansk side er

der dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i

overensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed. Derfor

kan man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-

medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk udveksling af sådanne op-

lysninger med EU, herunder Europol. Regeringen kan derfor ikke støtte an-

befalingen om standardiseret udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede

oplysninger, der fremgår i rapporten fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg,

senest forud for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. marts 2019.

Punkt 12: Fremtiden for det grænseoverskridende samarbejde mellem

de retshåndhævende myndigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6. – 7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse af fremtiden for det

grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndighe-

der med henblik på at styrke det interne samarbejde og sikre, at de eksiste-

rende databaser og instrumenter bliver benyttet effektivt. Sagen er ikke om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

2. Baggrund

Sagen er på dagsordenen med henblik på en politisk drøftelse af fremtiden

for det grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myn-

digheder. Der lægges således bl.a. op til at drøfte spørgsmålet om de rets-

håndhævende myndigheders anvendelse af de store mængder data, der er

tilgængelig for myndighederne, om der bør tilbydes målrettet undervisning

til de nationale myndigheder om anvendelsen af eksisterende EU-instru-

menter, og om den økonomiske ramme i EU til intern sikkerhed, og i sær-

deleshed Europols budget, er tilstrækkelig. Der ønskes således en oriente-

rende debat, som kan indikere, hvordan der skal arbejdes videre på området.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6. – 7. juni 2019 med henblik på en politisk drøftelse af fremtiden for det

grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndighe-

der med henblik på at styrke det interne samarbejde og sikre, at de eksiste-

rende databaser og instrumenter bliver benyttet effektivt.

3. Formål og indhold

Der eksisterer i dag på EU-plan en række databaser og instrumenter, som

kan anvendes af de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne.

Der ønskes en orienterende debat, som kan indikere, hvordan der skal arbej-

des videre på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 16. maj 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for en drøftelse af, hvordan man

kan forbedre samarbejdet blandt medlemsstaternes retshåndhævende myn-

digheder samt sikre, at de eksisterende databaser og instrumenter bliver be-

nyttet mest effektivt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.