Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 295
Offentligt
Ny dom om egeninkasso ændrer retstilstanden
advokatgruppen.dk
| December 1, 2016
Østre Landsret har afsagt en interessant dom vedrørende egeninkasso.
Reglerne
Egeninkasso defineres som kreditors arbejde med selv at foretage inkasso, og det
interessante for kreditor er naturligvis, at skyldner kan pålægges de omkostninger,
der er forbundet hermed. Reglerne fastslår, at man KUN foretager egeninkasso, når
en betalingsaftale på en eller anden måde er involveret, nemlig når kreditor
udarbejder, indgår og administrerer en betalingsaftale.
Den ny afgørelse
Østre Landsret slår i afgørelsen fast, at kravene om at ’’udarbejde’’ og ’’indgå’’ en
betalingsaftale begge skal være opfyldt, for at kreditor har krav på
egeninkassoomkostninger! Administration af en betalingsaftale nævnes ikke.
Retstilstanden nu
Retstilstanden må således anses at være ændret, således at (mindst) kravet om
udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale skal være opfyldt for, at kreditor kan
kræve egeninkassoomkostninger. Landsretten understregede i øvrigt også, at en
betingelse for, at kreditor overhovedet kan kræve egeninkassoomkostninger, er, at
der forinden fremsendelsen af det frivillige forlig er sendt en rykkerskrivelse med en
10-dages frist og med "omkostningstrussel".
Praktisk fremgangsmåde
Hvis en kreditor efter denne seneste praksis vil udføre egeninkasso, skal kreditor
således formentlig
1. sende debitor en rykkerskrivelse med en betalingsfrist på mindst 10 dage,
hvori det anføres, at manglende rettidig betaling vil medføre, at fordringen
tages til egeninkasso med omkostninger til følge,
2. når disse 10 dage er udløbet, sende et brev til debitor vedlagt et frivilligt forlig,
således at det i brevet oplyses, at nu er fordringen taget til egeninkasso.
3. Når skyldner har skrevet under, har kreditor krav på egeninkassoomkostninger
Praktisk fremgangsmåde
-
• Derved er Egeninkasso omkostninger reelt sat ud af kraft, da skyldner herefter
aldrig skriver under på en betalings aftale.
• Forskelsbehandling er tydeliggjort da “Andre” f.eks Advokater
ikke
skal indgå en
betalingsaftale for at få tilkendt endnu højere omkostningsbeløb..… Og det for
mindre arbejde som denne dom beviser.
• Og ifølge dem er forskelsbehandling ulovlig.
Hvorfor skal der være denne forskelsbehandling?