Til Folketingets Retsudvalg,
indsendt via hjemmesiden den 3. December 2018
Jeg har en lille virksomhed hvor jeg desværre har kunder som ikke betaler deres faktura, hvorfor
disse må tages til udenretslig inkasso, og her sker der så i Danmark en uretfærdig
forskelsbehandling i måden hvormed og med hvilket beløb der tildeles omkostningsgodtgørelse for
det hertil medfølgende arbejde.
På vedhæftede Danske Bekendtgørelse nr. 476 Bilag 1, fremgår det at udenretlig inddrivelse ved
“en
anden”
(f.eks. Advokater eller inkassobureau) kan fordringshaveren kræve betaling af
skyldneren med de i skemaet nævnte beløb.
**Jeg kan fra det Danske Justitsministerium, Domstol og Fogedret ikke få at vide hvem “en
anden”
præcis er?,
men Byretterne misfortolker udtrykket til kun at omfatte Advokater og Autoriserede
inkasso bureau’ er.
I Bekendtgørelsens Bilag 2 fremgår det at hvis den udenretlige inddrivelse foretages af
fordringshaveren selv (egeninkasso) kan fordringshaveren kræve betaling af udgifter til
udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med de i skemaet nævnte beløb.
Men kravet er at man skal “indgå” en betalingsaftale, og (da skyldner aldrig underskriver denne
betalingsaftale er aftalen ikke “indgået” og derved er Egeninkasso udøvere ikke berettiget til nogen
form for omkostnings godtgørelse.
Og i modsætning til Egeninkasso udøvere får “En anden” Altså Advokaterne tildelt disse større
omkostningsbeløb uden at skal “indgå” en betalingsaftale.
Derved sker der en uretmæssig særbehandling af Advokater
1.
*
Det er pudsigt at Advokater ved lov skal positivt særbehandles, (når det i Grundloven står
skrevet at “alle er lige for loven”) når der ikke findes love som på tilsvarende måde
særbehandler såkaldte almindelige befolkningsgrupper/mennesker - og derfor kun skyldes at
det er jurister selv der skriver disse passager i deres omgåelse af Grundloven og imod
almindelig anstændighed.
2. Jeg kan ikke forstå eller få oplyst grunden til at en “fordringshaver” skal behandles forskelligt
fra de i Bilag 1 nævnte: “en anden (f.eks. et inkassobureau eller en Advokat)”,
Hvorfor der
udelukkende er tale om forskelsbehandling -
som fogedretterne så ukritisk henholder sig til,
da det jo beskytter deres professions indtjening.
Ps. Grunden til at jeg nødtvunget praktiserer egeninkasso er at vor indtjening på fakturaer, der
typisk er under kr. 10.000 forsvinder i Advokaternes honorar der kommer oven i, de i “Bilag 1”
nævnte omkostningsgodtgørelse……. Og jeg kan ikke leve af, eller finansiere et firma med
skattebetaling - uden indtjening.
Desuden syntes jeg ikke at det er rimeligt, at jeg må påføre mine andre kunder de omkostninger
som retteligt hører hjemme på de dårlige betalere - Medens “en anden (f.eks. et inkassobureau
eller en Advokat)” kan påføre den rette skyldner disse omkostninger.
Da en Egeninkasso udøver således skal udføre mere arbejde, kan BEK ej være begrundet i mere
arbejde for Advokaterne,
Hvorfor dennes BEK formål udelukkende ermå være sikring af egen
faggruppes indtjening -
Hvorfor den må ændres så den er ens for alle.
* Derfor beder jeg Retsudvalget om at gribe ind og ændre denne lov.
Med venlig hilsen
Dan Christensen