REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 287
Offentligt

Ombudsmanden for

Inatsisartuts beretning

for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Ombudsmanden for

Inatsisartuts beretning

for 2018

Ombudsmanden for Inatsisartut

Noorlernut 53

Postboks 1606

3900 Nuuk

Tlf. +299 32 78 10

Fax +299 32 16 87

[email protected]

www.ombudsmand.gl

Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside: www.ombudsmand.gl

Oplag: 300 stk.

Grafisk design: iCICERO, grafisk produktion Nuuk

Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S

Fotos: Henrik Bach (forsiden) og Franz Amdi Hansen (alle øvrige)

ISSN: 2245-1382

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

TIL INATSISARTUT

Idet jeg henviser til § 10, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden

for Inatsisartut afgiver jeg hermed min beretning for 2018.

Nuuk, april 2019

Vera Leth

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

INDHOLDSFORTEGNELSE

ÅRET DER GIK

.............................................................................................................................. 7

ARTIKLER

.................................................................................................................................... 11

2.1 Informationskampagner i 2018.......................................................................................11

2.2 Metodiske udfordringer ved embedet ..........................................................................11

2.3 Anbringelse af børn uden for hjemmet .........................................................................13

2.4 Myndighedsstrukturen i centraladministrationen ..................................................16

2.5 Tilfælde hvor ombudsmanden ikke behandler en klage..........................................18

OFFENTLIGGJORTE SAGER

................................................................................................ 23

3.1 Ikke kritik i sag om vandkraft (2018-1) ........................................................................23

3.2 Kommune begik væsentlige sagsbehandlingsfejl i sag om

advarsel til kommunal medarbejder (2018-2) ...........................................................24

3.3 Uacceptabel og særdeles kritisabel sagsbehandlingstid i sag om hjælp

til barn med handicap (2018-3) .......................................................................................25

3.4 Kritisabel sagsbehandlingstid i sag om tilbagekaldelse af samtykke til

anbringelse uden for hjemmet (2018-4) ......................................................................26

ANDRE SAGER

.......................................................................................................................... 29

4.1 Surrogatanbringelse af unge efter retsplejeloven ..................................................29

4.2 Når forvaltningen behandler sagen igen .....................................................................30

4.3 Når parterne er uenige om sagens faktum .................................................................31

4.4 Ikke krav på tjenestemandspension ved ansættelse på tjenestemands-

lignende vilkår .......................................................................................................................32

MEDDELELSER EFTER OMBUDSMANDSLOVENS § 11

.......................................... 35

INSPEKTIONER

......................................................................................................................... 39

BESØG OG REJSER

................................................................................................................. 43

PERSONALE

............................................................................................................................... 47

STATISTIK

................................................................................................................................... 49

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

ÅRET DER GIK

Af ombudsmand Vera Leth

Ved ombudsmanden har vi i 2018 bestræbt os på at blive mere synlige og bedre til at

fortælle om vores arbejde.

Vi fik produceret en enkel og pædagogisk video, som på grønlandsk og på dansk vejle-

der borgerne om, hvornår og hvordan de har mulighed for at klage til mig. I december

2018 blev videoen lagt på embedets hjemmeside og samtidig bragt i tv som nyheds-

spot. Dette resulterede umiddelbart i en ganske betydelig stigning i antallet af henven-

delser til embedet.

Derudover rejste medarbejdere fra embedet til Tasiilaq og Qaanaaq i april og maj 2018

for at gennemføre informationskampagner. Disse er omtalt nærmere nedenfor under

pkt. 2.1.

I 2018 begyndte jeg i højere grad at offentliggøre klagesager, som ikke endte med kri-

tik af myndigheden, men som jeg vurderede kunne have offentlighedens interesse. Det

har særligt drejet sig om sager, som tidligere havde været omtalt i medierne, eller som

jeg i øvrigt fandt principielle. De sager, som jeg offentliggjorde på hjemmesiden i løbet

af året, er omtalt nedenfor under pkt. 3.

Rapporterne fra vores inspektioner af døgninstitution og alderdomshjem m.v. blev tid-

ligere kun offentliggjort i årsberetningen. I januar 2018 offentliggjorde jeg på embe-

dets hjemmeside rapporterne fra inspektionerne i 2017, og siden da har jeg løbende

offentliggjort nye rapporter, efterhånden som de er blevet færdige. Embedets inspek-

tioner er nærmere omtalt nedenfor under pkt. 6.

Og så har årsberetningen – som den opmærksomme læser allerede vil have bemærket –

fået helt nyt udseende og opbygning. Særligt afsnittet med statistik, som ses nedenfor

under pkt. 9, ser markant anderledes ud end tidligere.

Ændringerne i statiske opgørelser skal tjene til at give et mere retvisende billede af,

hvad jeg og mine medarbejdere samlet set bruger ressourcer på. Det nye statistiksy-

stem synliggør bedre, hvad vi rent faktisk foretager i en række af de klagesager, som

embedet modtager.

Tidligere har fokus i statistikopgørelse været på embedets udtalelsessager, altså de

sager, hvor jeg har udtalt kritik af en myndighed. Selvom disse sager er en vigtig del af

embedets arbejde, så resulterer langt de fleste klagesager, som embedet behandler, ik-

ke med en udtalelse med kritik af myndigheden, men med at jeg af den ene eller anden

årsag afviser sagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Hovedhensynet med ændringen af statistikopgørelsen er at vise, hvordan jeg og mine

medarbejdere hjælper borgeren videre, uanset at sagerne ikke nødvendigvis resulterer

i en større kritik af en myndighed.

Det nye statistiksystem tager udgangspunkt i fire hovedkategorier:

1) Undersøgelsessager, hvilket vil sige sager, hvor der indhentes akter eller bemærk-

ninger fra myndigheden – både kritiksager og ikke-kritik sager.

2) Sager, hvor borgeren hjælpes videre, eksempelvis med oversendelse til rette myn-

dighed.

3) Sager, hvor der ikke iværksættes en nærmere undersøgelse, og hvor borgeren ikke

hjælpes videre af den ene eller anden grund. Det kan eksempelvis være ved spørgs-

mål om bevisvurdering, eller hvor jeg indledningsvis vurderer, at jeg næppe ville kun-

ne kritisere den myndighed, der klages over.

4) Sager, der afvises af formelle årsager (§ 12, stk. 3, og § 13 i inatsisartutlov nr. 7 af

1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut), f.eks. sager, der indgives for sent,

eller sager, hvor den øverste administrative myndighed endnu ikke har haft mulighed

for at tage stilling til sagen.

Alle klagesager inddeles i én af disse fire hovedkategorier. Herefter angives det, hvil-

ken myndighed der er klaget over, og hvad klagen handlede om.

Den nye opgørelse opererer med 5 forskellige klagetemaer:

• Konkrete afgørelser

• Adfærd, faktisk forvaltningsvirksomhed

• Sagsbehandlingstid

• Sagsbehandling

• Andet

Det vil i de fremtidige årsberetninger fremgå, hvor mange klager der har været i hver ho-

vedkategori, hvilke myndigheder der blev klaget over, og hvad der blev klaget over. Tid-

ligere var disse oplysninger kun registreret for de sager, der resulterede i en udtalelse.

2018 var også året, hvor delingen af Qaasuitsup Kommunia blev en realitet, og to nye

kommuner så dagens lys: Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Dette var an-

ledningen til, at jeg sammen med min retschef i maj måned besøgte borgmestre og le-

dende embedsmænd i begge kommuner for at informere om mit embede og de udfor-

dringer, som jeg og mine medarbejdere oplever i det daglige samarbejder med de grøn-

landske kommuner. Besøgene var en god oplevelse, og jeg fik med borgmestrene i beg-

ge kommuner aftalt en model for det fremtidige samarbejde mellem mit embede og de

kommunale forvaltninger. Denne model er også senere blevet implementeret i samar-

bejdet med de øvrige kommuner i Grønland.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Medarbejdere fra ombudsmanden besøgte i foråret Qaanaaq,

Siorapaluk og Qeqertat. Besøgene blev bl.a. annonceret på de

lokale opslagstavler.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

ARTIKLER

2.1 Informationskampagner i 2018

Af fuldmægtig Henrik Bach

Medarbejdere fra ombudsmanden gennemførte i 2018 to informationskampagner – én

i Østgrønland og én i Nordgrønland.

Medarbejdere fra ombudsmanden besøgte i perioden 6. april til 17. april 2018 Tasiilaq,

Kuummiit og Kulusuk. Her var der mulighed for at tale personligt med ombudsmandens

medarbejdere. På grund af dårligt vejr var det ikke muligt at gennemføre planlagte vej-

ledningsture til Tiilerilaaq og Sermiligaaq.

Tilsvarende besøgte medarbejdere fra ombudsmanden Qaanaaq, Siorapaluk og Qeqer-

tat i perioden 27. april til 1. maj 2018.

Formålet med turene var at udbrede kendskabet til ombudsmanden og ombudsman-

dens virke. Medarbejdere fra ombudsmanden gennemførte i 2015, 2016 og 2017 lig-

nende informationskampagner.

Hvert sted blev der uddelt pjecer om ombudsmandens arbejde, ligesom ombudsman-

dens medarbejdere tog imod flere klager og vejledte de fremmødte borgere om, hvor-

dan de kunne komme videre med deres sager.

Forud for og under turene blev der på internettet og i radioen informeret om, hvor og

hvornår ombudsmandens medarbejdere kunne træffes.

I alt 19 borgere talte med ombudsmandens medarbejdere om en konkret sag og 4 bor-

gere indgav en klage.

2.2 Metodiske udfordringer ved embedet

Af fuldmægtig Maliina L. Lyberth

Ombudsmandens sagsbehandling i klagesager foregår som altovervejende hovedregel

på skriftligt grundlag. Denne hovedregel skal ses i sammenhæng med, at ombudsman-

den normalt ikke har mulighed for at afhøre vidner, som det f.eks. sker ved domstolene.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Det skriftlige grundlag for sagsbehandlingen ved ombudsmanden giver derfor til tider

nogle metodiske udfordringer, som nogle gange kan have stor betydning for udfaldet

af en klagesag.

Den væsentligste grund til udfordringerne er en myndigheds manglende iagttagelse af

reglerne om notatpligt og journalisering.

Reglerne om notatpligt går i grove træk ud på, at en myndighed har pligt til at skrive vis-

se oplysninger ned. I afgørelsessager drejer det sig om oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, som har betydning for sagen, og som myndigheden modtager mundt-

ligt eller på anden måde er bekendt med. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne alle-

rede fremgår af sagens dokumenter. Dette følger af § 6 i offentlighedsloven (jf. land-

stingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer).

Derudover skal der i afgørelsessager og visse andre sager tages notat af alle væsentli-

ge ekspeditionsskridt. Dette følger af en ulovbestemt retsgrundsætning.

Endvidere følger det af god forvaltningsskik, at forvaltningen bør sørge for at skabe et

tillidsforhold mellem borgeren og forvaltningen, bl.a. ved at sikre sig bevis med henblik

på at undgå tvivl om, hvad der er foregået og sagt i en sag.

I forlængelse heraf følger det ligeledes af god forvaltningsskik, at en myndighed bør

journalisere ind- og udgående post. Fordelen ved korrekt journalisering er blandt an-

det, at det giver både en myndighed og borgerne overblik over sagens dokumenter, gi-

ver kvalitet, effektivitet og letter sagsbehandlingen.

En myndigheds iagttagelse af reglerne om notatpligt og journalisering har ved skiften-

de medarbejdere også den fordel, at en ny sagsbehandler ud fra ”det skriftlige spor”

hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der er sket i en given sag, hvad myndigheden

og eventuelle andre myndigheder har besluttet og baggrunden herfor.

Endelig gør en myndigheds iagttagelse af reglerne om notatpligt og journalisering en

efterfølgende sagskontrol, anke- eller ombudsmandsbehandling lettere, og sikrer så-

ledes også kvalitet og hurtighed i dette afledede arbejde.

Omvendt gør en myndigheds manglende iagttagelse af reglerne om notatpligt og jour-

nalisering, at der skal bruges meget tid – både hos myndigheden og hos ankeinstansen

eller ombudsmanden - på efterfølgende at søge at få dannet et overblik over, hvad og

hvornår noget konkret er foregået i en given sag. Dette er ofte en vanskelig og til tider

en direkte umulig opgave.

Det ses således ikke sjældent, at en myndighed med beklagelse må konstatere, at en

sags faktiske forløb ikke lader sig rekonstruere. Faktum kan ikke dokumenteres, og ik-

ke sjældent kan en myndighed heller ikke redegøre for, hvorfor der tilsyneladende ikke

har været en bevægelse i en konkret sag gennem en til tider flerårig periode.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

I sådanne tilfælde kan det ske, at en medarbejder hos myndigheden mener at kunne

huske, at der på et tidspunkt f.eks. blev truffet en bestemt afgørelse i sagen. En sådan

oplysning om en medarbejders ”hukommelse” bringer imidlertid ikke ombudsmandens

undersøgelse meget videre.

Manglende iagttagelse af reglerne om notatpligt og journalisering hæmmer derfor en

myndigheds hurtige, smidige og effektive sagsbehandling, og gør en efterfølgende

kontrol og klagesagsbehandling unødig langvarig og kompliceret. Og en ankeinstans el-

ler ombudsmandsafgørelse kan blive fejlagtig.

En manglende iagttagelse af reglerne om notatpligt og journalisering kan i sidste ende

også medføre en forringelse af borgernes retssikkerhed og svækkelse af borgernes til-

lid til myndighederne.

2.3 Anbringelse af børn uden for hjemmet

Af fuldmægtig Kamilla K. Jensen

Det er en meget indgribende foranstaltning at fjerne et barn fra hjemmet. En beslutning

om at anbringe et barn uden for hjemmet skal derfor bygge på en grundig vurdering af,

at anbringelsen vil være det bedste for barnet.

Beslutningen om at anbringe et barn uden for hjemmet træffes af kommunalbestyrel-

sen. Det kan enten ske som en anbringelse med samtykke, en såkaldt frivillig anbringel-

se, eller som en anbringelse uden samtykke, en såkaldt tvangsanbringelse.

Reglerne om hjælp til børn og unge – herunder om anbringelse uden for hjemmet – er re-

guleret i Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn (herefter børnestøt-

teloven).

Anbringelse med samtykke/Frivillig anbringelse

Efter børnestøttelovens § 27 kan kommunalbestyrelsen beslutte at anbringe et barn

eller en ung uden for hjemmet, f.eks. i en plejefamilie eller på en døgninstitution. Det af-

gørende er, om det er af væsentlig betydning for at imødekomme barnets særlige be-

hov for støtte, og at der er begrundet mistanke om, at det ikke er muligt at imødekom-

me barnets behov eller løse problemerne med støtte i hjemmet.

Socialfaglig undersøgelse, samtale med barnet og handleplan

Før en kommune beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet, skal kommunen som

udgangspunkt holde en samtale med barnet og udarbejde en socialfaglig undersøgel-

se, der afdækker barnets forhold, f.eks. familie- og sundhedsforhold. Kommunen skal

på baggrund af den socialfaglige undersøgelse vurdere, hvilken støtteforanstaltning

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

der skal iværksættes overfor barnet. Dette kan være en anbringelse uden for hjemmet.

Kommunen skal ligeledes forud for en beslutning om at anbringe et barn uden for hjem-

met og med udgangspunkt i resultaterne af den socialfaglige undersøgelse, udarbejde

en handleplan, der bl.a. angiver formålet med anbringelsen.

Kommunalbestyrelsen skal forud for en beslutning om anbringelse uden for hjemmet

også indhente et skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og fra bar-

net, hvis barnet er fyldt 15 år. Kommunen har i den forbindelse pligt til at vejlede for-

ældremyndighedsindehaveren og barnet grundigt om konsekvenserne, før samtykket

afgives.

Anbringelse uden samtykke/tvangsanbringelse

Hvis forældremyndighedsindehaveren - eller barnet over 15 år - ikke er enig med kom-

munen i, at det vil være bedst for barnet at blive anbragt uden for hjemmet, og de ikke

vil give samtykke til anbringelsen, kan kommunalbestyrelsen efter børnestøttelovens

§ 28 træffe afgørelse om, at barnet skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke,

en såkaldt tvangsanbringelse.

Det er en betingelse for, at kommunen kan tvangsanbringe et barn, at der er en åben-

bar risiko for, at barnets trivsel, sundhed eller udvikling lider alvorlig skade ved at for-

blive i hjemmet. Dette kan eksempelvis skyldes forældrenes manglende omsorg, vold,

vanrøgt eller svigt. Det kan ligeledes skyldes misbrugsproblemer, kriminel adfærd el-

ler andre svære sociale vanskeligheder og adfærds- og tilpasningsproblemer hos bar-

net eller i barnets nærmiljø. Det er derudover en betingelse, at der er en begrundet for-

modning om, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet.

Socialfaglig undersøgelse, samtale med barnet og handleplan

Før kommunen kan træffe afgørelse om tvangsanbringelse, skal kommunen ligesom

ved en frivillig anbringelse, have afholdt en samtale med barnet, udarbejdet en social-

faglig undersøgelse og udfærdiget en handleplan.

Når et tidligere meddelt samtykke trækkes tilbage

Hvis et barn er frivilligt anbragt uden for hjemmet, kan forældremyndighedsindehave-

ren til enhver tid og uden begrundelse trække samtykket tilbage.

Har et barn over 15 år samtykket til sin anbringelse uden for hjemmet, vil barnet selv-

stændigt kunne trække sit samtykke tilbage.

Trækkes samtykket tilbage, er anbringelsen ikke længere frivillig. Kommunen skal der-

for træffe en ny afgørelse om anbringelsen. Det kan være en beslutning om hjemgivel-

se, eventuelt i kombination med en beslutning om iværksættelse af en mindre indgri-

bende støtteforanstaltning i hjemmet. Det kan også være en afgørelse om, at anbrin-

gelsen skal fortsætte uden samtykke som en tvangsanbringelse, hvis betingelserne

herfor er til stede.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Det afgørende er, at kommunen træffer en ny afgørelse om, hvad der skal ske med bar-

net.

Hvor hurtigt skal kommunen træffe afgørelse?

Børnestøtteloven fastsætter ingen tidsfrister for, hvor hurtigt en kommune skal træf-

fe afgørelse, hverken om tvangsanbringelse eller hvis et tidligere meddelt samtykke

trækkes tilbage.

Der er heller ikke fastsat generelle regler for myndighedernes sagsbehandlingstid i

sagsbehandlingsloven eller anden lovgivning.

Det følger dog af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal be-

handles så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Hvad der kan anses for en rimelig sagsbehandlingstid, kan ikke besvares generelt. Det

beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ved vurderingen af, om en myndighed har behandlet en sag med den fornødne hurtig-

hed, må der udover den samlede sagsbehandlingstid også tages andre forhold i be-

tragtning. Det kan eksempelvis være sagens karakter, kompleksitet, omfanget af de

undersøgelser, som myndigheden skal foretage, og myndighedens sagsbehandlingstid

i tilsvarende sager. Det kan også være hensynet til partens behov for og interesse i, at

der træffes en hurtig afgørelse.

I en udtalelse fra 2018 lagde ombudsmanden ved sin kritik af den kommunale sagsbe-

handlingstid i forbindelse med et tilbagetrukket samtykke udtrykkelig vægt på, at en

anbringelse uden for hjemmet er en meget indgribende foranstaltning. Ombudsmanden

fremhævde i sin kritik af kommunerne også det retssikkerhedsmæssige aspekt, der

ligger i, at forældremyndighedsindehaveren – og eventuelt et barn over 15 år – bør ha-

ve mulighed for at kunne påklage en kommunal afgørelse om tvangsanbringelse til Det

Sociale Ankenævn.

En anonymiseret udgave af nævnte udtalelse fra 2018 kan læses på ombudsmandens

hjemmeside (www.ombudsmand.gl), ligesom der findes et kortere resume af udtalelsen

under denne beretnings afsnit 3.4.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

2.4 Myndighedsstrukturen i centraladministrationen

Af retschef Kim Blokbo

Ombudsmanden har haft en årelang uenighed med Naalakkersuisut om myndigheds-

strukturen i centraladministrationen.

Uanset, at den grønlandske centraladministration er opdelt i departementer og sty-

relser m.v., har Naalakkersuisut givet udtryk for, at centraladministration er én fælles

myndighed, mens ombudsmanden har givet udtryk for, at departementerne er sideord-

nede myndigheder, og at det enkelte departement er overordnet departementets even-

tuelle styrelser.

Forståelsen af myndighedsstrukturen er afgørende for, hvornår ombudsmanden kan

behandle en klage fra en borger, idet det følger af § 13 i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni

2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut, at ombudsmanden ikke kan behandle en kla-

ge over et forhold, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, før den øver-

ste administrative myndighed har truffet afgørelse om forholdet.

I april 2014 begyndte ombudsmanden at behandle klager over afgørelser truffet af en

styrelse, uanset at klagerne ikke forinden havde været behandlet af det ansvarlige de-

partement. Dette gjorde ombudsmanden for at give Naalakkersuisut tid til at gennem-

føre nogle bebudede overvejelser om myndighedsstrukturen.

Den 1. januar 2016 indstillede ombudsmanden denne praksis og begyndte at oversende

klager over afgørelser truffet af selvstyrets styrelser til behandling ved det ansvarlige

departement i overensstemmelse med ombudsmandens forståelse af centraladmini-

strationens myndighedsstruktur. Samtidig oplyste ombudsmanden i sin beretning for

2016, at ombudsmanden ved beretningsårets udløb endnu ikke havde hørt fra Forman-

dens Departement (herefter departementet) i denne anledning.

I forbindelse med Inatsisartuts behandling af ombudsmandens beretning for 2016 op-

lyste Formanden for Naalakkersuisut i et svarnotat med henvisning til ombudsman-

dens kritik af centraladministrationens myndighedsstruktur, at Naalakkersuisut havde

valgt at tydeliggøre myndighedsstrukturen ved udstedelse af en bekendtgørelse om

forretningsorden for Naalakkersuisut.

Henvisningen i Formanden for Naalakkersuisuts svarnotat vedrørte selvstyrets be-

kendtgørelse nr. 18 af 9. november 2017 om forretningsorden for Naalakkersuisut, der

trådte i kraft 10. november 2017. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 1. punktum, fremgår

det, at ”Naalakkersuisut bistås af en administration, der organiseres som en enheds-

forvaltning, hvor hver medarbejder er ansat i selvstyret som helhed.”

Forståelsen af denne bestemmelse stod ikke ombudsmanden klart, og ombudsmanden

bad på den baggrund departementet om at oplyse, om departementet finder, at det er

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

i overensstemmelse med legalitetsprincippet, at Naalakkersuisuts myndigheder orga-

niseres som beskrevet.

Departementet svarede blandt andet, at når det blev fundet nødvendigt at bestemme

i bekendtgørelsen, at administrationen organiseres som en enhedsforvaltningen, skyl-

des det et ønske om at sikre størst mulig effektivitet og fleksibilitet f.eks. i forbindel-

se med de krav, der må forventes som følge af den øgede beskyttelse af persondata og

den stedse større digitalisering. Her er det helt centralt, at der kan træffes beslutnin-

ger, der gælder for hele administrationen, da det ikke er ethvert departement, der selv

skal løse udfordringerne.

Departementet gav videre udtryk for, at fordi Formanden for Naalakkersuisut hele ti-

den har haft den fornødne myndighed til at ændre organisationen, er bekendtgørelsens

§ 3, stk. 1, ikke i strid med legalitetsprincippet. Det er i realiteten en videreudvikling af

organisationen.

Endelig skrev departementet at bekendtgørelsens § 3, stk. 1, ikke kan stå alene, men

må suppleres af mere detaljerede beslutninger om ressortomlægningen, herunder og-

så om oprettelse eller nedlæggelse af administrative enheder m.v. For så vidt angår

administrationens nærmere organisering må dette bero på beslutninger, der træffes

[fremadrettet]. Derfor kunne departementet ikke give et endeligt svar på ombudsman-

dens spørgsmål om myndighedsstrukturen, og et svar vil under alle omstændigheder

kun kunne være udtryk for et øjebliksbillede.

Ombudsmanden takkede på den baggrund departementet for svarerne og oplyste, at

ombudsmanden ikke foretager sig yderligere på det foreliggende grundlag. Ombuds-

manden bemærkede samtidig, at dette ikke nødvendigvis betyder, at ombudsmanden

kan tilslutte sig samtlige vurderinger, som departementet har givet udtryk for i sine ud-

talelser. Ombudsmanden fandt imidlertid, at visse spørgsmål i sagen egnede sig bedre

til afklaring inden for rammerne af en konkret klagesag.

Ombudsmanden bemærkede i tilslutning hertil, at bestemmelsen i bekendtgørelsens §

3, stk. 1, om at administrationens organiseres som en enhedsforvaltning, som udgangs-

punkt må antages at medføre, at der ikke længere er adgang til rekurs mellem admini-

strative enheder, som tidligere var selvstændige myndigheder, der indgik i et over-/un-

derordnelsesforhold.

Det indebærer, at ombudsmanden vil kunne behandle klager over afgørelser truffet af

en styrelse, uden først at forelægge sagen for det ansvarlige departement, idet der ik-

ke længere er en overordnet myndighed at klage til.

Efterfølgende blev der på selvstyrets hjemmeside offentliggjort et myndighedsstruk-

turdiagram over centraladministrationen. Diagrammet angiver bl.a., at alle styrelser

under Naalakkersuisut er ”selvstændige enheder under departementet eller Naalak-

kersuisut”.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Ombudsmanden indledte på den baggrund en uformel dialog med departementet om,

hvordan diagrammet harmonerer med bekendtgørelsens § 3, stk. 1, om, at administra-

tionen organiseres som en enhedsforvaltning. Denne dialog var ved beretningsårets

udgang endnu ikke afsluttet.

2.5 Tilfælde hvor ombudsmanden ikke behandler en klage

Af fuldmægtig Henrik Bach

Ombudsmandens virke er fastlagt i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombuds-

manden for Inatsisartut (herefter ombudsmandsloven). Ombudsmandens opgaver, ret-

ningslinjer for sagsbehandling mv. fremgår af loven.

Af ombudsmandsloven fremgår endvidere, hvilke myndigheder der er underlagt om-

budsmandens virksomhed. Udgangspunktet er, at ombudsmandens virksomhed gæl-

der offentlige myndigheder under Grønlands selvstyre og kommunerne.

Endvidere fremgår det af ombudsmandsloven, at ombudsmanden i visse tilfælde kan

bestemme, at selskaber mv., som ved lov eller administrativ beslutning inddrages un-

der de regler eller principper, der gælder for den offentlige forvaltning, skal være om-

fattet af ombudsmandens virksomhed.

Når ombudsmanden modtager en klage, bliver klagen nøje gennemgået.

Langt størstedelen af de indkomne henvendelser er klager over myndigheder, som fal-

der under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden modtager imidlertid også

klager over myndigheder og private, hvor ombudsmanden af forskellige årsager ikke

kan behandle klagen.

Når ombudsmanden modtager en klage undersøges det derfor først, om den myndig-

hed eller virksomhed, der klages over, falder ind under ombudsmandens kompetence.

Hvis myndigheden eller virksomheden, der klages over, falder uden for ombudsman-

dens virksomhed, er der ikke grundlag for at iværksætte en nærmere undersøgelse af

klagens indhold.

Når ombudsmanden modtager en klage, som ombudsmanden ikke kan behandle, skriver

ombudsmanden til klageren og oplyser om, hvorfor ombudsmanden ikke kan behandle

klagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Nedenfor følger en gennemgang af klager over myndigheder og private mv., som om-

budsmanden af forskellige årsager ikke kan behandle.

Klager over statens forvaltning i Grønland

Det fremgår af ombudsmandslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at ombudsmandens virksomhed

omfatter alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands selvstyre og kom-

munerne.

Det fremgår i overensstemmelse hermed af bemærkningerne til ombudsmandslovens

§ 7, at statens forvaltning i Grønland ikke er undergivet Ombudsmanden for Inatsisar-

tuts kompetence, men er omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence. Om-

budsmanden kan derfor ikke behandle klager over myndigheder, som ikke hører under

Grønlands selvstyre og kommunerne.

Klager over Inatsisartut

Det følger ligeledes af ombudsmandslovens § 7, at ombudsmanden ikke har kompeten-

ce i forhold til Inatsisartut og dets udvalg.

Ombudsmanden kan som følge af sin uafhængighed af Inatsisartut ikke tage stilling til

den virksomhed, som Inatsisartut udfører, hvorfor de stående udvalg under Inatsisar-

tut eller adhoc udvalg nedsat af Inatsisartut falder uden for ombudsmandens virksom-

hed. Administrationen i Inatsisartut falder tilsvarende uden for ombudsmandens virk-

somhed.

Klager over private erhvervsdrivende

Private erhvervsdrivende vil som udgangspunkt ikke være omfattet af ombudsman-

dens kompetence, da disse ikke er en del af den offentlige forvaltning under Grønlands

selvstyre og kommunerne.

Ombudsmanden vil derfor almindeligvis være afskåret fra at behandle en klage over

private erhvervsdrivende. Ombudsmanden forsøger i stedet at hjælpe borgeren videre

ved at henvise til en klageinstans eller eventuel tilsynsmyndighed, som kan behandle en

klage over en privat erhvervsdrivende.

Ombudsmanden kan i medfør af § 7, stk. 3, i ombudsmandsloven bestemme, at selska-

ber mv., som ved lov eller administrativ beslutning inddrages under de regler eller prin-

cipper, der gælder for den offentlige forvaltning, skal være omfattet af ombudsman-

dens virksomhed.

Som et nyere eksempel kan det nævnes, at ombudsmanden den 17. februar 2017 har

besluttet, at Greenland Business A/S skal være omfattet af ombudsmandens virksom-

hed på områder, hvor selskabet varetager opgaver efter erhvervsfremmeloven. Bag-

grunden herfor er nærmere beskrevet i ombudsmandens beretning for 2017, afsnit 1.3.

I visse tilfælde kan ombudsmanden behandle klager over selvstyre- og kommunalt eje-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

de virksomheder. En nærmere gennemgang af ombudsmandens kompetence over for

selvstyre- og kommunalt ejede virksomheder fremgår af ombudsmandens beretning

for 2016, afsnit 3.2.

Endvidere har ombudsmanden mulighed for at gennemføre inspektioner på visse pri-

vate institutioner. Med ændringen af ombudsmandsloven i 2017 fik ombudsmanden

udvidet sin virksomhed til også at omfatte børns forhold på private institutioner, som

varetager opgaver i forhold til børn. Inspektioner gennemføres normalt som led i om-

budsmandens generelle virksomhed og ikke på baggrund af en konkret klage.

Klager over fagforeninger

Ombudsmanden modtager også henvendelser fra borgere, der er utilfredse med deres

faglige organisation. Det kan være klager over manglende besvarelse af medlemmer-

nes henvendelser eller konkrete tilkendegivelser fra den faglige organisation mv.

Ombudsmanden kan ikke behandle en klage over en faglig organisation, da en faglig or-

ganisation ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Ønsker om erstatning

Ombudsmanden modtager endvidere henvendelser fra borgere, der giver udtryk for, at

de ønsker at få en erstatning fra en offentlig myndighed.

Ombudsmanden tager efter fast praksis ikke stilling til, om en myndighed er erstat-

ningspligtig over for en borger. Sådanne henvendelser henviser ombudsmanden til af-

klaring ved domstolene.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

OFFENTLIGGJORTE SAGER

3.1 Ikke kritik i sag om vandkraft (2018-1)

Et privat selskab klagede den 12. marts 2018 til ombudsmanden over det daværende

Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energis (herefter departementet)

behandling af selskabets ansøgning om tilladelse til gennemførelse af forundersøgelse

af vandkraftpotentiale ved Nanortalik.

Det private selskab modtog den 21. december 2017 afslag på selskabets ansøgning

med den begrundelse, at det ansøgte område allerede var reserveret til Nukissiorfiit.

Selskabet gjorde gældende, at sagen ikke var blevet behandlet i overensstemmelse

med ligebehandlingsprincipperne, og at departementet efter indgivelsen af selskabets

ansøgning skulle have taget særlige hensyn til Nukissiorfiit. Selskabet var derudover

af den opfattelse, at selskabet havde søgt om tilladelse til det pågældende område før

Nukissiorfiit, og at Nukissiorfiit på et tidligere tidspunkt havde oplyst, at Nukissiorfiit

ikke havde interesse i det pågældende område.

Ombudsmanden fandt, at departementet ikke havde handlet i strid med gældende

retsregler eller retsgrundsætninger.

Ombudsmanden lagde vægt på, at Grønlands selvstyre har eneret til forundersøgel-

se af vandkraftpotentiale til produktion af energi, og at Grønlands selvstyre udnytter

denne eneret gennem bl.a. det selvstyreejede selskab Nukissiorfiit. Ombudsmanden

fandt på denne baggrund, at selskabet og Nukissiorfiit ikke var ”lige” efter loven.

Ombudsmanden fandt derudover, at spørgsmålet om, hvem der først søgte om tilladel-

se til gennemførelse af forundersøgelse ikke var afgørende i denne sag. Ombudsman-

den lagde vægt på, at Naalakkersuisut har en skønsmæssig hjemmel til at meddele eller

helt at undlade at meddele tilladelse til gennemførelse af forundersøgelse. Ombuds-

manden fandt således ikke, at uenighederne mellem selskabet og departementet om

sagens faktiske omstændigheder, var afgørende i sagen.

Samlet set fandt ombudsmanden ikke, at der var udsigt til, at ombudsmanden ved at

fortsætte undersøgelsen, i væsentligere omfang ville kunne kritisere departementet.

(Svar til klager af 12. oktober 2018, j.nr. 2018-802-0010)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

3.2 Kommune begik væsentlige sagsbehandlingsfejl i sag

om advarsel til kommunal medarbejder (2018-2)

En kommune modtog en række klager over forholdene på en skole. Derfor afholdt kom-

munen i efteråret 2015 samtaler med skolens medarbejdere. Medarbejderne fortalte

bl.a., at der var samarbejdsproblemer mellem skolens inspektør og viceinspektør. Kom-

munen afholdt derfor en tjenstlig samtale med viceskoleinspektøren i december 2015.

Kommunen sendte herefter viceskoleinspektøren et partshøringsbrev. Brevet inde-

holdt ikke en beskrivelse af konkrete episoder, men var vedlagt et bilag, der gengav

skolens medarbejderes udtalelser på både dansk og grønlandsk. Viceskoleinspektø-

rens advokat gjorde kommunen opmærksom på, at udtalelserne efter advokatens op-

fattelse var uklare. Kommunen udarbejdede herefter en supplerende høringsskrivelse,

der uddybede kommunens forståelse af sagen, men som ikke indeholdt oplysninger om

sagens faktiske omstændigheder.

I april 2016 meddelte kommunen viceskoleinspektøren en advarsel. Viceskoleinspek-

tørens advokat klagede herefter til ombudsmanden.

Ombudsmanden udtalte, at kommunen havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl

ved behandlingen af sagen. Det fandt ombudsmanden kritisabelt.

Ombudsmanden fandt for det første, at partshøringen i sagen ikke var tilstrækkelig.

Ombudsmanden lagde vægt på, at bilaget til det første partshøringsbrev var uklart ud-

formet, bl.a. fordi bilaget i et væsentligt omfang indeholdt sætninger, der efter om-

budsmandens opfattelse var decideret uforståelige. Dette betød, at viceskoleinspek-

tøren ikke havde haft en rimelig mulighed for at forholde sig til sagens faktiske om-

stændigheder.

For det andet fandt ombudsmanden, at advarslen ikke var ledsaget af en korrekt be-

grundelse. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad

havde forholdt sig til de svar på partshøringsbrevene, som kommunen havde modtaget.

Under sagens behandling skiftede viceskoleinspektøren stilling fra viceskoleinspektør

til lærer på samme skole. Kommunen gjorde på denne baggrund gældende overfor om-

budsmanden, at kommunen var afskåret fra at genoptage sagen.

Ombudsmanden var ikke enig med kommunen og henviste til, at det er almindeligt an-

taget i den juridiske litteratur, at en forvaltningsretlig sag som udgangspunkt kan gen-

optages, hvis der er grund til at formode, at en afgørelse kan omgøres. Ombudsmanden

anførte endvidere, at der gælder en uskreven retsgrundsætning om, at en myndighed

som udgangspunkt har pligt til at omgøre en ugyldig forvaltningsafgørelse.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Endeligt henviste ombudsmanden til, at det er almindeligt antaget, at tilsidesættelse

af reglerne om partshøring eller begrundelse kan medføre ugyldighed.

Ombudsmanden henstillede derfor, at sagen blev genoptaget.

(Udtalelse af 24. september 2018, j.nr. 2016-321-0010)

3.3 Uacceptabel og særdeles kritisabel sagsbehandlings-

tid i sag om hjælp til barn med handicap (2018-3)

En kvinde ansøgte i september 2013 Qaasuitsup Kommunia om en støtteperson til sin

datter. Hun oplyste i den forbindelse bl.a., at hendes datter var født for tidligt og havde

haft en hjerneblødning.

I februar 2017 klagede kvinden til ombudsmanden over Qaasuitsup Kommunias sags-

behandlingstid.

K Kommune – der overtog sagen efter delingen af Qaasuitsup Kommunia den 1. januar

2018 – oplyste i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse, at sagsbehandlings-

tiden efter kommunens opfattelse havde været meget lang og ikke i overensstemmel-

se med god forvaltningsskik. Dette skyldtes ifølge kommunen manglende medarbejde-

re på handicapområdet.

Ombudsmanden var enig med K Kommune i, at sagsbehandlingstiden i denne sag ikke

var tilfredsstillende. Efter ombudsmandens opfattelse var der tale om en uacceptabel

og særdeles kritisabel sagsbehandlingstid – uanset om der havde manglet medarbej-

dere på området.

Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at der gik mere end 3 år fra ansøgningstidspunktet

til Qaasuitsup Kommunia havde taget stilling til ansøgningen og hjælpen blev iværksat

– og omkring 4 år før kommunen traf afgørelse om, at hjælpen kunne ydes efter regler-

ne om hjælp til personer med handicap.

Ombudsmanden bad K Kommune overveje, hvordan en så lang sagsbehandlingstid kun-

ne undgås fremadrettet.

Ombudsmanden fandt det endvidere meget beklageligt, at K Kommune undlod at frem-

sende en række af sagens akter – som Qaasuitsup Kommunia tidligere havde sendt til

Det Sociale Ankenævn – til ombudsmandsembedet, da ombudsmanden anmodede her-

om i forbindelse med behandlingen af sagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Da der efter ombudsmandens opfattelse var begået fejl og forsømmelser af større be-

tydning i sagen, underrettede ombudsmanden Lovudvalget i Inatsisartut og kommunal-

bestyrelsen i K Kommune i henhold til § 23 i inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om

Ombudsmanden for Inatsisartut. Klagen blev indgivet, inden den nye ombudsmandslov

(inatsisartutlov nr. 7. af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut) trådte i kraft

den 1. juli 2017, og blev derfor behandlet efter den gamle ombudsmandslov fra 2009.

(Udtalelse af 10. december 2018, j.nr. 2017-104-0047)

3.4 Kritisabel sagsbehandlingstid i sag om tilbagekaldelse

af samtykke til anbringelse uden for hjemmet (2018-4)

I slutningen af 2011 anbragte K1 Kommune et barn på 13 år uden for hjemmet med

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Forældremyndighedsindehaveren

trak efterfølgende i maj og juni 2012 sit samtykke til anbringelsen tilbage, og anmode-

de om, at barnet blev hjemgivet.

I marts 2013 flyttede forældremyndighedsindehaveren, og sagen blev sendt til K2

Kommune, der overtog sagsbehandlingen. K2 Kommune nåede dog ikke at træffe af-

gørelse, før forældremyndighedsindehaveren i oktober 2014 flyttede til K3 Kommune.

Forældremyndighedsindehaveren klagede i marts 2015 til ombudsmanden over, at an-

bringelsen havde været ulovlig, siden hun i 2012 trak sit samtykke tilbage, idet der ikke

siden da var truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke.

I juli 2016 – 2 måneder før barnet fyldte 18 år - traf K3 Kommune afgørelse om, at bar-

net ikke kunne hjemgives, men at hun skulle være anbragt uden for hjemmet uden sam-

tykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at K1 Kommune ikke var i besiddelse af fyldest-

gørende skriftlig dokumentation for sagens forløb. Ombudsmanden fandt det dog po-

sitivt, at K1 Kommune oplyste ombudsmanden om, at forvaltningen var i gang med at

forbedre og optimere kommunens sagsgange ved udarbejdelse af retningslinjer og pro-

cedurer for sagsbehandlingen for at forebygge lignende mangler i sagsbehandlingen

fremadrettet.

Ombudsmanden konstaterede, at det som følge af den mangelfulde sagsdokumenta-

tion bl.a. var uklart, hvad der var foregået i sommeren 2012 efter at forældremyndig-

hedsindehaveren trak sit samtykke tilbage. K1 Kommune oplyste, at barnet var blevet

hjemgivet, mens forældremyndighedsindehaveren oplyste, at der ikke var tale om en

hjemgivelse, men om et længerevarende sommerferieophold i hjemmet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Ombudsmanden kunne dog ikke lægge til grund, at K1 Kommune i løbet af sommeren

2012 traf en afgørelse, hvori kommunen tog stilling til, at forældremyndighedsindeha-

veren havde trukket sit samtykke til anbringelsen tilbage.

Det var ombudsmandens vurdering, at K1 Kommunes mangelfulde sagsdokumentation

måtte antages at have haft betydning for de to efterfølgende kommuners mulighed for

at danne sig et overblik over sagen og dermed også for disse kommuners sagsbehand-

lingstid.

I forbindelse med sagens behandling ved ombudsmanden oplyste K3 Kommune, at det

var ”dybt beklageligt”, at kommunen ikke havde behandlet forældremyndighedsindeha-

verens tilbagetrækning af samtykke til anbringelse uden for hjemmet. Ombudsmanden

var enig med K3 Kommune i, at sagsbehandlingstiden ikke var tilfredsstillende.

Der gik således samlet set mere end 4 år fra forældremyndighedsindehaveren trak sit

samtykke tilbage, til K3 Kommune traf afgørelse i sagen.

Ombudsmanden konkluderede, at både K1 Kommunes, K2 Kommunes og K3 Kommu-

nes sagsbehandlingstid var kritisabel. Ved vurderingen af sagsbehandlingstiden lag-

de ombudsmanden bl.a. vægt på den tid, som kommunerne hver især havde sagen un-

der behandling. Ombudsmanden lagde også vægt på, at en anbringelse uden for hjem-

met, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, er en meget indgribende for-

anstaltning.

Ombudsmanden bemærkede herudover bl.a., at K2 Kommune indkaldte forældremyn-

dighedsindehaveren til flere møder for at få den pågældende til at samarbejde, men

at det var uklart, hvorvidt K2 Kommune havde foretaget nogen væsentlige sagsskridt

som følge af, at forældremyndighedsindehaveren havde trukket sit samtykke tilbage.

Ombudsmanden udtrykte dog forståelse for, at kommunerne ud fra deres kontakt med

forældremyndighedsindehaveren under sagens behandling, kunne have været i tvivl

om, hvad forældremyndighedsindehaveren ønskede, at kommunerne skulle gøre.

Ombudsmanden påpegede endelig, at den lange sagsbehandlingstid bl.a. betød, at for-

ældremyndighedsindehaveren havde været afskåret fra at klage over anbringelsen

til Det Sociale Ankenævn, hvilket efter ombudsmandens opfattelse var en afgørende

svækkelse af forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed.

(Udtalelse af 21. december 2018, j.nr. 2015-907-0014)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

ANDRE SAGER

4.1 Surrogatanbringelse af unge efter retsplejeloven

Den 30. april 2015 afgav ombudsmanden en udtalelse på baggrund af en undersøgel-

se af en kommunes håndtering af en sag om tilbageholdelse af en mindreårig i surrogat

efter retsplejeloven.

Kommunen fremfandt ikke en surrogatplads til den mindreårige, som derfor var tilba-

geholdt i anstalt i over 20 dage, hvor den pågældende tog sit eget liv.

På grund af en helt utilstrækkelig sagsbehandling ved kommunen fandt ombudsman-

den med henvisning til blandt andet Børnekonventionen kommunens håndtering af sa-

gen yderst kritisabel.

I fortsættelse heraf deltog ombudsmanden den 18. juni 2015 i et fællesmøde med det

daværende Departement for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (herefter de-

partementet), Kriminalforsorgen i Grønland og Politimesteren i Grønland.

Der blev på mødet skabt en fælles forståelse for problemstillingen og behovet for bed-

re og mere præcis vejledning, og det blev aftalt, at departementet ville påbegynde ar-

bejdet med udarbejdelse af en vejledning til brug i kommunerne ved surrogatanbringel-

sessager.

På den baggrund blev sagen omtalt i ombudsmandens beretning for 2015, 2016 og

2017.

Den 30. oktober 2018 modtog ombudsmanden departementets vejledning om surroga-

tanbringelse af mindreårige efter retsplejeloven.

Ombudsmanden takkede den 8. november 2018 for den fremsendte vejledning, som

ombudsmanden tog til efterretning.

Ombudsmanden anså herefter sagen for afsluttet.

(J.nr. 2015-905-0025)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

4.2 Når forvaltningen behandler sagen igen

En borger havde af flere omgange søgt om aktindsigt i sit barns socialsag hos selvsty-

rets Centrale Rådgivningsenhed og en kommune. Borgeren kunne dog ikke få aktind-

sigt i alt det materiale, som den pågældende ønskede, og borgeren klagede derfor til

ombudsmanden.

Ombudsmanden kontaktede Den Centrale Rådgivningsenhed, der oplyste, at klager

over rådgivningsenheden kunne indgives til det daværende Departement for Sociale

Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen (herefter departementet).

Ombudsmanden oversendte derfor klagen til departementet med henvisning til, at det

fremgår af inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut, at

ombudsmanden ikke kan behandle klager over forhold, som kan påklages til en anden

forvaltningsmyndighed, før den øverste administrative myndighed har truffet afgørel-

se.

Departementet meddelte efterfølgende borgeren, at borgeren efter departementets

opfattelse ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i sagsbehandlingsloven – men at

borgeren kunne få aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

Ombudsmanden stillede endvidere en række spørgsmål til kommunen om håndteringen

af borgerens anmodninger om aktindsigt.

Kommunen svarede ombudsmanden, at sagen tidligere var blevet fejlagtigt behandlet

af kommunen – og at det nu var kommunens opfattelse, at borgeren rettelig skulle have

aktindsigt i det ønskede materiale.

Som udgangspunkt vil ombudsmanden stoppe behandlingen af en klage, hvis en myn-

dighed giver borgeren medhold, efter at der er klaget til ombudsmanden. Ombudsman-

den foretog sig derfor heller ikke yderligere i forhold til kommunens behandling af akt-

indsigtssagen.

(J.nr. 2017-102-0011 og 2017-102-0012)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

4.3 Når parterne er uenige om sagens faktum

Ombudsmanden behandler klager over alle dele af den offentlige forvaltning under

Grønlands selvstyre og kommunerne. Som led i sin behandling kan ombudsmanden un-

dersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert andet tjenestested, der hø-

rer under ombudsmandens virksomhed.

Ombudsmanden undersøger, om myndigheder eller personer, der er omfattet af om-

budsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør

sig skyldige i fejl eller forsømmelse ved udførelsen af deres opgaver. Ombudsmanden

kan blandt andet undersøge, om myndighederne har handlet i overensstemmelse med

god forvaltningsskik.

I 2016 igangsatte ombudsmanden på den baggrund en undersøgelse efter at have mod-

taget en klage fra et forældrepar. Parret oplyste, at de havde følt sig presset af kom-

munens medarbejdere til at give samtykke til anbringelse af deres barn uden for hjem-

met. Parret oplyste, at kommunens medarbejdere havde sagt, at forældrene ikke ville

kunne se deres barn under anbringelsen, hvis forældrene ikke gav deres samtykke til

anbringelsen.

Efter adskillige henvendelser oplyste kommunen til ombudsmanden, at kommunens

medarbejdere ikke havde udtrykt sig som oplyst af forældreparret. Kommunen bekla-

gede samtidig, hvis forældreparret fejlagtigt havde fået dette indtryk.

Ombudsmanden afsluttede herefter undersøgelsen med henvisning til, at ombudsman-

den ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere sagens faktiske omstæn-

digheder på grund af divergerende opfattelser hos sagens parter af faktum i sagen.

Sagsbehandlingen hos ombudsmanden foregår som altovervejende hovedregel på

skriftligt grundlag. Ombudsmanden har normalt ikke mulighed for at afhøre vidner, og

en endelig afklaring af en sådan sag vil således ikke kunne ske inden for rammerne af

en ombudsmandsundersøgelse.

(J.nr. 2016-907-0018)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

4.4 Ikke krav på tjenestemandspension ved ansættelse på

tjenestemandslignende vilkår

En borger klagede i 2017 til ombudsmanden over en afgørelse, som vedkommende

havde fået fra det daværende Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke

(herefter departementet) om afslag på tjenestemandspension. Borgeren havde i en pe-

riode på 12 år i perioden 1992-2004 været ansat på tjenestemandslignende vilkår og

mente at have ret til tjenestemandspension. Borgeren understøttede bl.a. dette med,

at pågældende havde modtaget flere breve fra ansatte i departementet, der bekræfte-

de pågældendes ret til tjenestemandspension.

På baggrund af klagen anmodede ombudsmanden departementet om sagens akter. Ef-

ter adskillige rykkere modtog ombudsmanden akterne i februar 2018.

Efter at have gennemgået sagens akter fandt ombudsmanden ikke, at der var udsigt til,

at ombudsmanden ved en nærmere undersøgelse af sagen i afgørende grad ville kun-

ne kritisere departementets afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til tjeneste-

mandspension i den angivne periode på 12 år eller til anden arbejdsgiver betalt pensi-

onsopsparing grundet ansættelse på tjenestemandslignende vilkår.

Ombudsmanden lagde vægt på, at ansættelse på tjenestemandslignende vilkår på da-

værende tidspunkt ikke berettigede til oppebæring af arbejdsgiverbetalt pension.

Ombudsmanden fandt ikke, at departementets breve gennem årene ændrede afgøren-

de på dette forhold, dels fordi brevene ikke skaber en direkte adkomst til pension, dels

fordi der i brevene var uklarheder om en eventuel pensionsdækning.

Ombudsmanden tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt borgeren ved de mange

breve fra departementet var blevet bibragt en anden opfattelse af pågældendes pen-

sionsdækning på en sådan måde, at departementet eller borgerens tidligere arbejdsgi-

ver kunne ifalde erstatningspligt herfor.

Ombudsmanden henviste i stedet borgeren til at få dette spørgsmål prøvet ved dom-

stolene.

(J.nr. 2017-311-0042)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

I september rejste et inspektionshold fra ombudsmanden til

Qaqortoq for at besøge døgninstitutionen Ivaaraq.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

MEDDELELSER EFTER

OMBUDSMANDSLOVENS § 11

Efter § 11 i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut

skal jeg give Inatsisartut og Naalakkersuisut meddelelse, hvis jeg bliver opmærksom

på mangler ved gældende love vedtaget af Inatsisartut, gældende landstingslove, land-

stingsforordninger eller administrative bestemmelser. Tilsvarende skal jeg give kom-

munalbestyrelsen meddelelse med hensyn til mangler ved kommunale bestemmelser.

Efter denne bestemmelse gav jeg følgende meddelelser til Lovudvalget i Inatsisartut

og Naalakkersuisut:

Forretningsorden for Naalakkersuisut

Den 23. oktober 2018 gav jeg meddelelse til Lovudvalget i Inatsisartut og Naalakker-

suisut om, at § 1, stk. 1, i selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. november 2017 om

forretningsorden for Naalakkersuisut ikke er forståelig på grønlandsk.

Den grønlandske version af § 1, stk. 1, lyder således:

”Pisinnaatitaafﬁit, Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaat malillugu suliassa-

qartitaapput, imaluunniit naalakkersuisunut ilaasortaq aalajangersimasoq inat-

sisartut inatsisaatigut, landstingip inatsisaatigut imaluunniit inatsisartut peq-

qussutaatigut suliassaqartitaavoq, Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartus-

sat inatsisinik atuutsitsineranni oqartussaafﬁmmik suliassaqartitaasutut isigi-

neqarput.”

Den danske version af § 1, stk. 1, lyder således:

”Beføjelser, som efter en Inatsisartutlov er tillagt Naalakkersuisut, eller som ved

en Inatsisartutlov, landstingslov eller en landstingsforordning er tillagt et be-

stemt medlem af landsstyret, anses som tillagt Naalakkersuisut som Selvstyrets

udøvende myndighed.”

Jeg tilkendegav i min meddelelse, at den grønlandske version af bestemmelsen med

den nuværende formulering ikke giver mening.

Jeg oplyste samtidig, at jeg med meddelelsen ikke havde taget stilling til oversættel-

sen af den resterende del af bekendtgørelsesteksten.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Magtanvendelsesloven

Den 21. december 2018 gav jeg meddelelse til Lovudvalget i Inatsisartut og Naalakker-

suisut om en uoverensstemmelse mellem den grønlandske og danske version af § 20,

stk. 1, og § 31, stk. 4, i inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse

inden for det sociale område med senere ændringer (herefter magtanvendelsesloven).

1. Den grønlandske version af magtanvendelseslovens § 20, stk. 1, lyder således:

”Ulloq unnuarlu paaqqinnifﬁnni, aamma ulloq unnuarlu paaqqinnifﬁnni isuman-

naallisakkani § 5 naapertorlugu timikkut pissaanermik atuinermi, ulloq unnuar-

lu paaqqinnifﬁup pisortaata taassumaluunniit tullersortaata paasissutissat tul-

liuttut nalunaaruteqarnermut immersugassamut siunertamut tamatumunnga

suliarineqartumut nalunaaquttap akunneri 24-t qaangiutsinnagit nalunaarsus-

savai: […]”

Den danske version af magtanvendelseslovens § 20, stk. 1, lyder således:

”Ved fysisk magtanvendelse efter § 5, herunder nødværge og nødret efter kri-

minallovens kapitel 2, på døgninstitutioner herunder sikrede døgninstitutioner,

skal døgninstitutionens leder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer re-

gistrere følgende oplysninger på et indberetningsskema udarbejdet til dette

formål: […]” [min understregning]

I den grønlandske version af bestemmelsen er formuleringen ”herunder nødværge og

nødret efter kriminallovens kapitel 2” således udeladt.

2. Den grønlandske version af magtanvendelseslovens § 31, stk. 4, lyder således:

”Najugaqarﬁttut ulluuneraniluunniit neqeroorummi pisortap, imaluunniit suli-

sup, pisortamit taamatut iliornissamut piginnaatinneqartup matunik ammaas-

sutit immikkut ittut inummut ataatsimut arlaqartunulluunniit atorsinnaagai

kommunalbestyrelsi aalajangiisinnaavoq, imaappat […]”

Den danske version af magtanvendelseslovens § 31, stk. 4, lyder således:

”Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at lederen af et bo- eller dag-

tilbud eller den ansatte, deraf lederen bemyndiges dertil kan anvende særlige

døråbnere ved yderdøre for en eller ﬂere personer i en afgrænset periode, når

[…]” [min understregning]

I den grønlandske version af bestemmelsen er formuleringerne ”ved yderdøre” og ”i en

afgrænset periode” dermed udeladt.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Alderdomshjemmet i Qaanaaq ﬁk i april besøg af et inspektions-

hold fra ombudsmanden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

INSPEKTIONER

Generelt om inspektioner

Formålet med ombudsmandens inspektioner er at undersøge, om de enkelte institutio-

ner tager sig godt af beboerne og overholder de regler, der gælder for den enkelte insti-

tution. Under inspektionerne kigges der også på lokalerne, og inspektionsholdet taler

med både ledelse, medarbejdere, beboere og disses pårørende.

Institutionerne bliver normalt varslet skriftligt i god tid forud for en inspektion, men

ombudsmanden kan også gennemføre uanmeldte inspektioner.

Efter inspektionen udarbejdes der en rapport. Heri beskrives hvilke problemstillinger

inspektionsholdet blev opmærksom på under besøgene. Endvidere fremgår anbefalin-

ger til den enkelte institution af inspektionsrapporten.

Derudover kan en inspektion give anledning til, at ombudsmanden henvender sig til

selvstyrets myndigheder eller til en kommunalbestyrelse.

Oversigt over inspektioner i 2018

Nedenfor følger en oversigt over årets inspektioner, efterfulgt af en kort omtale af

hver inspektion. Inspektionsrapporterne kan læses i deres helhed på embedets hjem-

meside www.ombudsmand.gl.

Dato

Institution

Institu-

tionstype

Børneret-

tighedsin-

stitutionen

MIO deltog

Antal sam-

taler med

beboere

Antal sam-

taler med

medarbej-

dere

Antal sam-

taler med

pårørende

6. marts

2018

PITU –

Afdeling i

Nuuk

PITU -

Afdeling i

Tasiilaq

Alderdoms-

hjemmet i

Qaanaaq

Meeqqat

Angerlar-

simaffiat

Ivaaraq

Selvejende

døgninstitu-

tion for børn

og unge

Selvejende

døgninstitu-

tion for børn

og unge

Alderdoms-

hjem

5. april

2018

26. april

2018

25.-27. sep-

tember

2018

Nej

Handicap-

institution

Nej

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Den selvejende døgninstitution PITU

Den 6. marts og 5. april 2018 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden en in-

spektion af den selvejende institution PITU’s afdelinger i henholdsvis Nuuk og Tasiilaq.

Inspektionen var embedets første inspektion af en privat døgninstitution.

Inspektionsholdet fik overordnet et positivt indtryk af PITU som en institution, hvor

der er fokus på at skabe trygge og hjemlige rammer for beboerne. Enkelte forhold gav

imidlertid anledning til bemærkninger.

Fælles for de to afdelinger i Nuuk og Tasiilaq fandt inspektionsholdet, at det ikke var i

overensstemmelse med døgninstitutionsbekendtgørelsen, at institutionerne ikke var

indrettet således, at hvert barn havde eget værelse.

Endvidere kunne det konstateres, at PITU ikke havde modtaget reviderede handlepla-

ner for seks af beboerne på afdelingen i Nuuk og for alle 4 beboere i Tasiilaq. De ansvar-

lige kommuner blev gjort opmærksomme herpå.

Særligt for PITU’s afdeling i Nuuk

Det blev bl.a. konstateret, at der var medicin, der ikke blev opbevaret i et aflåst medi-

cinskab, at medarbejderne ikke havde fået udleveret en kopi af magtanvendelsesloven,

og at beboere og pårørende ikke blev orienteret om magtanvendelsesloven.

Det blev derudover anbefalet i inspektionsrapporten, at PITU løbende sørger for at væ-

re i besiddelse af opdaterede kontaktoplysninger på beboernes forældre.

Kort efter inspektionen i Nuuk skrev PITU, at institutionen havde taget de anførte for-

hold til sig. PITU skrev bl.a., at institutionen fremover opbevarer medicinen i et aflåst

skab, at magtanvendelsesloven var blevet udleveret til medarbejderne, ligesom institu-

tionen var gået i gang med at orientere beboere og forældre om reglerne i magtanven-

delsesloven. Institutionen oplyste derudover, at PITU var gået i gang med at indhente

kontaktoplysninger på samtlige beboeres forældre.

Ombudsmanden anså herefter sagen om inspektionen af PITU’s afdeling i Nuuk for af-

sluttet.

Særligt for PITU’s afdeling i Tasiilaq

Det blev i inspektionsrapporten kritiseret, at der i to tilfælde ikke var sket indberet-

ning af magtanvendelse. Det blev henstillet, at PITU sikrer, at magtanvendelse frem-

over i alle tilfælde bliver indberettet i overensstemmelse med magtanvendelsesloven.

Efter inspektionen skrev PITU, at ledelsen havde gennemgået magtanvendelsesloven

med institutionens medarbejdere.

Ved ændring af ombudsmandsloven, som trådte i kraft den 1. juli 2017, fik ombudsmanden mulighed

for at undersøge børns forhold på private institutioner mv., som varetager opgaver umiddelbart i for-

hold til børn.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Ombudsmanden anså herefter sagen om inspektionen af PITU’s afdeling i Tasiilaq for

afsluttet.

Alderdomshjemmet i Qaanaaq

Den 26. april 2018 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden en inspektion

af Alderdomshjemmet i Qaanaaq. Den 18. september 2018 blev et udkast til en rapport

om inspektionen sendt til Alderdomshjemmet og Avannaata Kommunia.

Ombudsmanden modtog kommunens bemærkninger til rapportudkastet den 28. de-

cember 2018. Den endelige udgave af rapporten vil derfor først foreligge i 2019.

Meeqqat Angerlarsimafﬁat Ivaaraq

Den 1. og 2. maj 2017 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden en inspekti-

on af Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, der er en døgninstitution i Qaqortoq for børn,

unge og voksne med handicap.

Under inspektionen oplyste flere medarbejdere og pårørende, at personalemangel til

tider var et væsentligt problem på institutionen – særligt i weekender og i dagene om-

kring lønudbetaling, hvor der kunne være medarbejdere, der ikke mødte på arbejde.

Som følge heraf manglede medarbejderne nogle gange tid til at hjælpe institutionens

beboere med toiletbesøg, bad og aktiviteter.

Ombudsmanden beskrev disse oplysninger som særdeles bekymrende i min rapport

om inspektionen.

I september 2018 foretog et inspektionshold fra ombudsmanden et opfølgende besøg

på Ivaaraq.

I rapporten fra denne inspektion skrev ombudsmanden, at det nu var mit indtryk, at bå-

de problemerne med udeblivelser blandt medarbejderne – og de deraf følgende konse-

kvenser for beboerne – var klart mindre end under inspektionen i maj 2017. Ombuds-

manden betegnede denne forbedring som meget positiv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

BESØG OG REJSER

Inspektion af PITU Nuuk

Den 6. marts 2018 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden en varslet in-

spektion af døgninstitutionen PITU’s afdeling i Nuuk.

Inspektion af PITU Tasiilaq

Den 5. april 2018 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden en varslet in-

spektion af døgninstitutionen PITU’s afdeling i Tasiilaq.

Informationskampagne i Tasiilaq

Medarbejdere fra ombudsmanden besøgte Tasiilaq den 6. april 2018, Kuummiit den 10.

april 2018 og Kulusuk den 17. april 2018. Alle steder var der mulighed for at tale med

ombudsmandens medarbejdere.

Inspektion af alderdomshjemmet i Qaanaaq

Den 26. april 2018 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden en varslet in-

spektion af Alderdomshjemmet i Qaanaaq.

Informationskampagne i Qaanaaq

Medarbejdere fra ombudsmanden besøgte Siorapaluk den 27. april 2018, Qeqertat

den 29. april 2018 og Qaanaaq den 1. maj 2018. Alle steder var der mulighed for at tale

med ombudsmandens medarbejdere.

Undervisning i Qaanaaq

Den 2. maj 2018 underviste en medarbejder fra ombudsmanden medarbejdere ved

Avannaata Kommunias forvaltning i Qaanaaq i forvaltningsret.

Undervisning af studerende på Ilisimartusarﬁk om embedet

Den 3. maj 2018 underviste min retschef studerende på socialrådgiveruddannelsen på

Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Emnet var ombudsmandens opgaver og virke i

bred forstand.

Lagtingets Lovudvalg

Den 11. maj 2018 besøgte 6 medlemmer af Færøernes Lagtings Lovudvalg mig. Udval-

get havde i forbindelse med en tjenesterejse til Grønland ønsket at høre om mit embe-

de.

Besøg af Inatsisartut

Den 22. maj 2018 besøgte et antal medlemmer af Inatsisartut mig. Det var Hans Enok-

sen, der som nyvalgt Formand for Inatsisartut havde taget initiativ til besøget.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Møde med to nye borgmestre

Den 23. – 25. maj 2018 mødtes jeg med borgmester Ane Hansen, Kommune Qeqertalik,

og borgmester Palle Jeremiassen, Avannaata Kommunia.

Møderne kom i stand på mit initiativ, idet jeg ønskede at skabe de bedste mulige vilkår

for et fremtidigt samarbejde mellem de nye kommuner og mit embede. Jeg præsente-

rede embedet og beskrev de typiske sager og almindeligt forekommende udfordringer,

som jeg om mine medarbejdere kan have i forhold til kommunerne. På den baggrund

drøftede borgmestrene og jeg centralt forankret samarbejde mellem den enkelte kom-

mune og mit embede, og begge kommuner udpegede en person på direktionsniveau

som ombudsmandsembedets faste kontaktperson.

Retten i Grønland

Den 31. maj 2018 mødtes mine medarbejdere med souschefen fra Retten i Grønland

samt et antal af rettens sagsbehandlere og kontorpersonale, der som led i en ekskursi-

on havde ønsket at høre lidt om ombudsmandens arbejde og se embedets kontorloka-

ler i det gamle Herrnhuthus.

Møde med Hans Enoksen

Den 1. juni 2018 aflagde jeg efter invitation fra Hans Enoksen, Formand for Inatsisar-

tut, et besøg på dennes kontor. På mødet gav jeg en generel orientering om embedets

virke og foreliggende opgaver.

Tildeling af Nersornaat

Den 22. juni 2018 tildelte Det Grønlandske Selvstyre mig Nersornaat i guld ved en ce-

remoni i Hans Egedes Hus. Formand for Inatsisartut, Hans Enoksen, forestod medalje-

overrækkelsen.

Nordisk ombudsmandsmøde

Den 22. – 24. august 2018 deltog jeg og min retschef i Nordisk Ombudsmandsmøde i

Helsinki. De nordiske ombudsmandsmøder afvikles hvert andet år i de nordiske lande

på skift med deltagelse af ombudsmænd samt enkelte centrale chefer og sagsbehand-

lere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Grønland. På møderne gives en

status fra de enkelte ombudsmandsembeder, og efter grundige oplæg fra skiftende

ombudsmænd diskuteres emner af mere generel, fremadrettet og principiel karakter.

Undervisning i Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia

Den 18.-20. september 2018 forestod jeg og en af mine fuldmægtige undervisning i

forvaltningsret for medarbejdere og ledere ved forvaltningerne i henholdsvis Kommu-

ne Qeqertalik og Avannaata Kommunia. Undervisningen kom i stand som følge af mit

møde med borgmestrene i de respektive kommuner i maj måned.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Inspektion af Meeqqat Angerlarsimafﬁat Ivaaraq

Den 25. – 27. september 2018 gennemførte et inspektionshold fra ombudsmanden

med dags varsel en inspektion af døgninstitutionen Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaa-

raq i Qaqortoq. Inspektionen var en opfølgning på mit embedes inspektion af instituti-

onen i maj 2017.

Undervisning af studerende på Jura, offentlig ret

Den 16. november 2018 underviste min retschef og en af mine fuldmægtige de stude-

rende på den nye uddannelse Jura, offentlig ret på Ilisimatusarfik. Undervisningen tog

udgangspunkt i ombudsmandens opgaver og beføjelser, ligesom enkelte nyere sager

blev gennemgået.

Undervisning af studerende på Ilisimartusarﬁk

Den 4. december 2018 underviste en af mine fuldmægtige et hold studerende på sam-

fundsvidenskabelig linje på Ilisimatusarfik om ombudsmandens funktioner og opgaver.

Den 6. december 2018 modtog et hold studerende på socialrådgiveruddannelsen til-

svarende undervisning om ombudsmanden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

PERSONALE

Jeg ansatte den 1. januar 2018 Kamilla Krogh Jensen i den stilling, som blev ledig i slut-

ningen af oktober 2017. Kamilla Krogh Jensen er juridisk kandidat fra Syddansk Uni-

versitet.

Bula Larsen opsagde sin stilling som tolk med udgangen af august måned 2018. Jeg an-

satte i stedet tolk Ole Heinrich i stillingen den 1. december 2018.

Embedet havde ved årets udgang følgende medarbejdere:

Retschef

Kim Blokbo

Cheftolk

Jørgen Hansen

Chefkonsulent

Lasse E. Risager

Specialkonsulent

Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig

Henrik Bach

Fuldmægtig

Maliina L. Lyberth

Fuldmægtig

Kamilla Krogh Jensen

Tolk

Ole Heinrich

Sekretær

Alice Møller

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

200

100

STATISTIK

Dette kapitel indeholder hovedtallene for ombudsmandens sagsbehandling i 2018. Til

sammenligning fremgår endvidere de sammenlignelige tal fra de fire forudgående be-

retningsår.

NYE SAGER I 2018

Oprettede klagesager

Oprettede egen drift-sager

Total

Gennemførte inspektioner

Vejledninger

126

127

176

Oprettede klagesager

126

108

114

2014

2015

2016

2017

2018

Oprettede egen drift-sager

2014

2015

2016

2017

2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Gennemførte inspektioner

2014

2015

2016

2017

2018

Vejledninger

200

176

141

127

100

120

2014

2015

2016

2017

2018

Afsluttede sager i 2018

De følgende opgørelser er baseret på de sager, som blev afsluttet i 2018. Opgørelser-

ne vedrører således afsluttede sager, som kan være modtaget i både 2018 og i de for-

udgående beretningsår.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Sådan endte sagerne

Ombudsmanden iværksatte en undersøgelse

Kritik, henstillinger mv.

Ikke kritik, henstillinger mv., herunder pga. myndighedens genoptagelse

Ombudsmanden hjalp borgeren videre

Ombudsmanden gennemgik klagen, men iværksatte ikke en nærmere undersø-

gelse og kunne ikke hjælpe borgeren videre

Afvist af formelle årsager

Klagen var indgivet for sent

Andre klagemuligheder var ikke udnyttet, og ombudsmanden kunne ikke hjælpe

borgeren videre

Klagen angik Inatsisartut, domstolene, rigsmyndigheder eller andre, som ikke er

omfattet af ombudsmandens kompetence

Klagen blev tilbagekaldt eller klager reagerede ikke på ombudsmandens henven-

delser

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Anonyme klager

Afsluttede sager i alt

Heraf egen drifts-sager

130

Afvist af formelle

årsager

16,2 %

Ombudsmanden

iværksatte

en undersøgelse

21,5 %

Ombudsmanden gennemgik

klagen, men iværksatte ikke

en nærmere undersøgelse

og kunne ikke hjælpe

borgeren videre

10,8 %

51,5 %

Ombudsmanden hjalp

borgeren videre

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

200

Afsluttede klagesager

100

119

117

122

2014

2015

2016

2017

2018

Afsluttede egen drift-sager

2014

2015

2016

2017

2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Hvad dækker betegnelserne over?

Ombudsmanden iværksatte en undersøgelse

Denne kategori omfatter sager, hvor ombudsmanden har foretaget undersøgelser og

f.eks. indhentet akter og/eller en udtalelse fra den involverede myndighed.

Ombudsmanden hjalp borgeren videre

Denne kategori omfatter sager, som ombudsmanden har behandlet på en anden måde

end ved at iværksætte en undersøgelse. Det er f.eks. sager, som ombudsmanden finder

rigtigst i første omgang at oversende til den relevante myndighed til videre behandling.

Dette omfatter f.eks. sager der ikke er færdigbehandlet af myndigheden og sager, hvor

myndigheden ikke har haft lejlighed til at forholde sig til (alle) klagerens argumenter.

Kategorien omfatter også sager med rekursadgang, som stadig kan udnyttes, og hvor

ombudsmanden derfor oversender sagen til rekursmyndigheden.

Ombudsmanden gennemgik klagen, men iværksatte ikke en nærmere undersø-

gelse og kunne ikke hjælpe borgeren videre

Denne kategori omfatter sager, som ikke giver anledning til at iværksætte en undersø-

gelse eller behandle på anden måde. Det er f.eks. sager, hvori det er klart, at der indgår

en bevisvurdering, forvaltningens rent privatretlige virksomhed, bagatelsager, sager

med et politisk formål, eller sager, hvor det allerede ud fra klagen kan konstateres, at

der ikke er udsigt til kritik.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Nedenstående opgørelse viser, hvem der blev klaget over, og hvordan sagerne endte

hos ombudsmanden.

Hvem blev der klaget over

Undersøgelser

Kritik mv.

Ikke kri-

tik mv.

Ombudsman-

den hjalp bor-

geren videre

Ombudsman-

den gennemgik

klagen, men

iværksatte ik-

ke en nærmere

undersøgelse

og kunne ikke

hjælpe borge-

ren videre

Afvist af for-

melle årsager

En eller flere kommuner

Departementet for

Boliger og Infrastruktur

Departementet for

Erhverv og Energi

Departementet for Finanser

og Nordisk Samarbejde

Departementet for

Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for

Sociale Anliggender og

Justitsområdet

Departementet for Sundhed

Departementet for

Uddannelse, Kultur og Kirke

Departementet for

Udenrigsanliggender

Andre myndigheder mv., der er

omfattet af ombudsmandens

kompetence

Boligklagenævnet

Det Grønlandske Pressenævn

Det Sociale Ankenævn

Greenland Business A/S

Tabellerne med hvem der blev klaget over er inddelt efter de departementer, der eksisterede ved

årets udgang, Afsluttede sager vedrørende myndigheder, der er flyttet til et andet ressortområde el-

ler nedlagt er placeret under det departement, hvor kompetencen lå ved årets udgang. Det bemærkes

at Qaasuitsup Kommunia er medtaget, selvom kommunen pr. 1. januar 2018 blev delt i henholdsvis

Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik.

Der foretages en samlet optælling af alle sager vedrørende de forskellige kommuner. Dette skyldes

hensynet til klagers mulighed for at forblive anonym.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Ilisimatusarfik

INI A/S

Kollegieadministrationens

Fælleskontor

Peqqissaanermik Ilinniarfik

Skattestyrelsen

Socialstyrelsen

Styrelsen for Sundhed og

Forebyggelse

Økonomi og

Personalestyrelsen

Myndigheder mv., der ikke er

omfattet af ombudsmandens

kompetence

HVAD HANDLEDE SAGERNE OM?

Nedenstående opgørelse viser sagernes fordeling på, hvem der blev klaget over, og

hvad sagerne handlede om.

Hvem blev der klaget over

Konkrete

afgørelser

Adfærd, fak-

tisk forvalt-

ningsvirk-

somhed

Sagsbehand- Sagsbehand-

lingstid

ling

Andet

Avannaata Kommunia

Kommune Kujalleq

Kommuneqarfik

Sermersooq

Kommune Qeqertalik

Qaasuitsup Kommunia

Qeqqata Kommunia

Departementet for

Boliger og Infrastruktur

Departementet for

Erhverv og Energi

Departementet for Finan-

ser og Nordisk Samarbejde

Departementet for Fiskeri,

Fangst og Landbrug

Departementet for

Sociale Anliggender og

Justitsområdet

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Departementet for

Sundhed

Departementet for Uddan-

nelse, Kultur og Kirke

Departementet for

Udenrigsanliggender

Andre myndigheder mv., der

er omfattet af ombudsman-

dens kompetence

Boligklagenævnet

Det Grønlandske

Pressenævn

Det Sociale Ankenævn

Greenland Business A/S

Ilisimatusarfik

INI A/S

Kollegieadministrationens

Fælleskontor

Peqqissaanermik Ilinniarfik

Sagen omhandlede flere

kommuner

Skattestyrelsen

Socialstyrelsen

Styrelsen for Sundhed og

Forebyggelse

Økonomi og

Personalestyrelsen

Myndigheder mv., der ikke

er omfattet af ombudsman-

dens kompetence

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

Konkrete afgørelser

Adfærd, faktisk forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandling

Andet

Sagsbehandling

3,1 %

13,1 %

46,9 %

Konkrete

afgørelser

Sagsbehandlingstid

29,2 %

7,7 %

Adfærd, faktisk

forvaltningsvirksomhed

Fejl eller forsømmelser af større betydning

Hvis ombudsmandens undersøgelse af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning

må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal ombuds-

manden give meddelelse om sagen til Lovudvalget i Inatsisartut og samtidig enten til

Naalakkersuisut eller kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af § 23 i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inat-

sisartut.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 287: Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2018

I 2018 afgav ombudsmanden 2 meddelelser efter § 23 i ombudsmandsloven vedrøren-

de:

• Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

• En kommune

Sætteombudsmandssager

I 2018 erklærede ombudsmanden sig inhabil i 5 sager, som derfor blev oversendt til be-

handling hos sætteombudsmanden, som er Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen

Sørensen.

Sætteombudsmanden afsluttede i 2018 i alt 4 sager.

Opsummering

Embedet har i 2018 oplevet en markant stigning i antallet af vejledninger. Embedet

foretog i 2018 176 vejledninger, hvilket er 56 flere end i 2017, hvor der blev foretaget

120 vejledninger. Der er således tale om en stigning på 46,6 %.

Embedet oplevede ligeledes en stigning i indkomne klager, der således steg med 16,6

% fra 108 indkomne klager i 2017 til 126 indkomne klager i 2018.

Antallet af henvendelser til embedet kan bl.a. have sammenhæng med de informations-

kampagner og inspektioner, som embedet har foretaget.

I 2018 lancerede embedet desuden en ny video med information om klagemuligheder

til embedet. Videoen er tilgængelig på embedets hjemmeside, og blev derudover vist

på KNR i løbet af december måned.

Faldet i antallet af oprettede egen driftsager skal ses på baggrund af en ændring af

ressourceanvendelsen som følge af det stigende antal af indkomne vejledninger og kla-

ger.