Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 274
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. april 2019
Internationalt Politikon-
tor
Niklas Velling Johansen
2017-0094-0834
1085197
Orientering om fortsat dansk deltagelse i det europæiske informations-
system vedrørende strafferegistre (ECRIS)
1.
Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om straffedomme af-
sagt i medlemsstaterne til brug for straffesager og – hvis det er tilladt efter
national ret – til brug for andre formål. Systemet er reguleret i Rådets ram-
meafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og ind-
holdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlems-
staterne og i Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse
af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i
henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA.
ECRIS er baseret på, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om en EU-
borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågældende
person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et strafbart forhold i
en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat (domsstaten) fremsende op-
lysninger og ajourføringer vedrørende straffedomme til den medlemsstat,
hvori den pågældende er statsborger. Statsborgerstaten skal lagre disse op-
lysninger og kan således efter anmodning fremlægge udtømmende og ajour-
førte oplysninger om egne statsborgeres tidligere straffedomme.
ECRIS er således ikke et system, der indeholder nærmere oplysninger om
enkeltpersoners strafbare forhold, men er et elektronisk system for udveks-
ling af sådanne oplysninger mellem medlemsstaterne. I ECRIS DK – som
er en dansk database – optager Kriminalregisteret oplysninger om straf-
fedomme vedrørende danske statsborgere afsagt i andre EU-lande. De op-
lysninger, der optages i ECRIS DK, og som landene efter reglerne om
ECRIS er forpligtede til at udveksle, optages også i Kriminalregisteret.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk