REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 271
Offentligt

Ombudsmanden er valgt af Folketinget.

Han skal bidrage til, at forvaltningen

handler lovligt og følger god forvaltnings-

skik. På den måde beskytter han borgernes

rettigheder i mødet med myndighederne.

Ombudsmanden behandler klager, tager

sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-

besøg.

Beretning

2018

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Til Folketinget

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2018.

København, marts 2019

JØRGEN STEEN SØRENSEN

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Rosendahls Lager og Logistik,

der har beretningen i kommission:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk

Oplag: 2.300 eksemplarer

Sat med Founders Grotesk og Publico

Trykt hos Rosendahls a/s, København

Printed in Denmark 2019

Graﬁsk design

Conduce

Fotografer

Jasper Carlberg

Nils Lund Pedersen

Jakob Dall

ISSN 1902-0120

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Indhold

2018 i ombudsmandsinstitutionen

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Grænser for brug af solohistorier

Direktør Louise Vadheim Guldberg og souschef Jacob Christian Gaardhøje . . . .

Når et godt spørgsmål løser sagen

Souschef Inge Birgitte Møberg og områdechef Lisbeth Adserballe . . . . . . . . . . . . . . .

Tørre regler giver kvalitet i forvaltningen

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fakta om tilsyn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året kort

Udvalgte ombudsmandsudtalelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyheder oﬀentliggjort i 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskab 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

2018

Grænser

for brug af

i ombudsmands-

solohistorier

institutionen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Jørgen Steen Sørensen

Folketingets Ombudsmand

Hvert år som ombudsmand – også i 2018 – har jeg holdt mange

foredrag om institutionens arbejde. Det afføder som regel

diskussion og spørgsmål. Mest om sager, som vi har behandlet.

Men mange spørger også, hvordan det egentlig er at være

ombudsmand.

Det sidste er enkelt at besvare i overskriftsform:

spændende, meningsfuldt og lærerigt.

Men så let slipper jeg i reglen ikke. Her er et

udsnit af spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet

– og mine svar:

Ombudsmanden skal være politisk

neutral – men er det muligt?

Ja, det er det bestemt. En ombudsmand har po-

litiske holdninger som alle andre. Men dem skal

han lade blive hjemme, når han går på arbejde.

Ligesom f.eks. dommere. Det er især vigtigt at

vise i de – ikke så mange, men ofte meget ekspo-

nerede – sager, som har politisk interesse. Her

må jeg være særlig omhyggelig med at lægge de

juridiske mellemregninger åbent frem, så enhver

kan efterprøve dem. Og så stole på omverdenens

forståelse for, at en vurdering godt kan være

juridisk, selv om den har politiske konsekvenser.

Hvad er det sværeste

ved at være ombudsmand?

Naturligvis kan det være svært at ﬁnde de rig tige

juridiske svar i sagerne. Men det lettes meget af

dygtige medarbejdere, grundige processer og

god dialog med myndighederne. Det klart svæ-

reste er efter min erfaring at prioritere. Ombuds-

mandsinstitutionen har godt 100 medarbejdere

og dækker en oﬀentlig forvaltning på ca. 800.000

ansatte. Man har langtfra mulighed for at gå ind i

alle sager. Så hvad skal jeg tage op, og hvad skal

jeg lade ligge? Og hvor store er mon de proble-

mer, som jeg lader ligge?

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Man siger, at det er et meget

personligt embede at være

ombudsmand – føles det også

sådan?

Både ja og nej. Ombudsmanden er den eneste,

der er ansvarlig over for Folketinget. Og ombuds-

manden tegner langt hen ad vejen institutionen i

oﬀentligheden. På den måde er stillingen meget

personlig. Men i dagligdagen føler jeg det langt

mindre. Der bygges sagerne op af medarbejder-

ne. Og selv om ombudsmanden har det sidste

ord, skal det bedste argument vinde. Det kom-

mer meget ofte fra medarbejderne, og ikke fra

mig.

ombudsmand ikke regne med, at Folketinget

kommer til undsætning, hvis man har problemer

med myndighederne. De sager, som jeg selv går

ind i, må jeg også selv ﬁnde en løsning på.

Er du ærgerlig over kun at kunne

være ombudsmand i 10 år?

Jeg er meget glad for mit arbejde, men over-

ordnet nej. Dels er det jo loven, der bestemmer,

at man højst kan være ombudsmand i 10 år, så

sådan er det. Dels er det for mig personligt en

god motivation at vide, at jeg har en vis tid til

rådighed, og så er det slut. Det hjælper til at få

ting gjort i rette tid.

Kan man som ombudsmand

og vagthund godt være på god

fod med myndighederne?

Myndighederne må jo vurdere, om de føler sig

på god fod med os. Men vi føler os grundlæg-

gende på god fod med dem. Vi er meget opmærk-

somme på at udvise respekt og realitetssans over

for dem. Det tror jeg også er den bedste vej til at

få dem til at gøre det rigtige. Ombudsmanden

skal først og fremmest sørge for, at borgernes

problemer med myndighederne bliver løst. Det

sker bedst, hvis vi har en god relation til myndig-

hederne.

Det er som sagt nogle af de spørgsmål, jeg ofte

bliver mødt med. Og nogle af mine svar.

Hvad 2018 mere konkret har budt på i ombuds-

mandsinstitutionen, kan man læse om i det føl-

gende. Om hvorfor tør jura som notat- og jour-

naliseringspligt kan have stor betydning for, at

folkeskoler håndterer børn og unge rigtigt. Om

grænserne for brug af såkaldte solohistorier.

Om hvordan præcise spørgsmål fra ombuds-

manden til myndighederne kan hjælpe til en

hurtig løsning for borgerne.

Og om vores samlede aktiviteter i året, der gik.

God fornøjelse med beretningen.

Blander Folketinget sig i

ombudsmandens sager?

Nej. Man kan indimellem opleve enkeltmed-

lemmer af Folketinget give udtryk for kritik af

ombudsmandens arbejde. Det må man tage

med – og naturligvis overveje, om kritikken

er rigtig. Men Folketinget blander sig aldrig i,

hvilke sager jeg skal gå ind i, og hvilke resultater

jeg skal nå frem til. Til gengæld skal man som

Jørgen Steen Sørensen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Brandkadetterne i Lolland-Falster

Brandvæsen er et tilbud for 10-18-årige

med udfordringer.

18/01225

Er det i orden, at kommunen stopper kon-

tanthjælpen, fordi man får udbetalt en godtgørelse

for svie og smerte efter en arbejdsulykke? Det ﬁk

en kontanthjælpsmodtager ikke svar på i første om-

gang, da han klagede til Ankestyrelsen over kom-

munens afgørelse. Manden havde nemlig klaget for

sent, og Ankestyrelsen afviste at behandle sagen.

Hvis man selv har penge at leve for, kan man normalt

ikke få kontanthjælp. Det gælder dog ikke godtgø-

relse for svie og smerte efter en arbejdsskade. Om-

budsmanden sendte derfor klagen videre til Anke-

styrelsen, så manden kunne få svar på, om afgørel-

sen var forkert. I så fald kunne det være grund til at

se bort fra, at klagefristen var overskredet.

Ankestyrelsen vurderede nu, at kommunens afgø-

relse led af en åbenbar fejl. Afgørelsen blev derfor

ændret, så godtgørelsen ikke længere indgik i opgø-

relsen af, om kontanthjælpen skulle stoppes.

I 2018 behandlede ombudsmanden tæt ved

100 klager over afgørelser om sociale penge-

ydelser og videresendte omkring en fjerdedel

af dem til uddybende besvarelse hos myndig-

hederne. En række sager, som ombudsmanden

oversender til myndighedernes uddybende

besvarelse, ender med et andet resultat.

18/03865

En 14-årig dreng, der var anbragt uden for

hjemmet, ringede til ombudsmanden og fortalte,

at han gerne ville have lov til at overnatte hos sin far-

mor, når han besøgte hende. Den medarbejder hos

ombudsmanden, som drengen talte med, ringede til

kommunen og videregav drengens ønske. Drengen

skrev efterfølgende til ombudsmanden, at han var

utilfreds med ﬂere ting, bl.a. at kommunen ikke anså

ham for at være gammel nok til selv at styre samvær.

Ombudsmanden sendte drengens klagepunkter

videre til kommunen og vejledte ham om, at han

kunne vende tilbage, hvis han ikke ﬁk svar fra kom-

munen eller var utilfreds med svaret.

Når børn henvender sig til Ombudsmandens

Børnekontor, er det særlig vigtigt, at de bliver

sendt videre i den rigtige retning. Ofte er det

kommunen, der skal på banen.

18/00852

Hvornår bortfalder en opholdstilladelse,

hvis man rejser ud af Danmark? En borger stillede

ombudsmanden en række spørgsmål til fortolknin-

gen af en bestemmelse i udlændingeloven.

Ombudsmanden svarede, at det falder uden for

hans opgaver at komme med generelle juridiske

udtalelser, som ikke har sammenhæng med hans

behandling af en klage over et bestemt forhold i den

oﬀentlige forvaltning. Borgeren havde mulighed for

at kontakte ham igen, hvis henvendelsen drejede

sig om en konkret sag.

Ombudsmandens kerneopgave er at sikre, at

myndighederne behandler borgerne efter gæl-

dende ret. Det gør han typisk ved at se på kon-

krete afgørelser, som borgerne har modtaget.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Grænser

for brug af

solohistorier

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Direktør

Louise Vadheim Guldberg

Souschef

Jacob Christian Gaardhøje

Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i

form af en solohistorie til et udvalgt medie. Men det er vigtigt,

at ministerierne er opmærksomme på, at der er grænser for,

hvornår – og hvordan – de kan bruge solohistorier.

Et ministerium giver en historie til et medie og

håber derved på en større og bedre eksponeret

omtale af historien og ministeriets budskaber,

end hvis historien blev udsendt til alle medier

på samme tid. Mediet får på sin side en nyhed

før alle andre. Sådan kan brugen af solohistorier

forklares helt kort.

Det er vist almindeligt kendt, at det er en høj

prioritet i ministerierne, at politiske budskaber

formidles eﬀektivt og med optimal gennem-

slagskraft. Solohistorier er i den forbindelse et

centralt redskab og er blevet en udbredt måde

for regeringen at kommunikere sine budskaber

på.

Men når ministerierne anvender solohistorier,

skal bl.a. de forvaltningsretlige krav om lighed

og saglighed overholdes.

Der er således grænser for brugen af solohisto-

rier, og hos ombudsmanden har vi i de senere

år behandlet ﬂere sager, hvor disse grænser har

været omdrejningspunktet.

Artiklen fokuserer på, hvordan solohistorier

bruges i ministerierne. Der ﬁndes givetvis

lignende problemstillinger i den kommunale

forvaltning.

Den retlige ramme for solohistorier

Brugen af solohistorier er ikke lovreguleret, men

de forvaltningsretlige grundsætninger om sag-

lighed og lighed – der også gælder for myndig-

heders pressebetjening – skal følges og sætter

en ramme for, hvornår og hvordan solohistorier

kan bruges.

Det indebærer, at brugen af solohistorier skal

være sagligt begrundet i det enkelte tilfælde.

Et sagligt hensyn kan være ønsket om at opnå

en mere indgående omtale af et regeringsiniti-

ativ – f.eks. et lovforslag eller et andet politisk

initiativ fra ministeren. Regeringens politiske

initiativer ligger således i kerneområdet for, hvad

et ministerium kan gøre til genstand for en solo-

historie.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Kravet om lighed indebærer bl.a., at en myndig-

hed, der som led i tildelingen af en solohistorie

har givet oplysninger til ét medie, som udgangs-

punkt ikke kan afslå også at give oplysningerne

til et andet medie, der beder om det. Det skyl-

des også den almindelige adgang for oﬀentlig-

heden – herunder medierne – til at få aktindsigt

i myndighedernes dokumenter.

Og myndighederne vil desuden efter omstæn-

dighederne skulle vejlede om muligheden for

at få aktindsigt, hvis et medie udviser særlig

interesse for at modtage oplysninger om en

sag, hvori der er givet en solohistorie til et andet

medie.

Den overordnede retlige ramme for brug af

solohistorier er nærmere beskrevet i bl.a.

betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds

rådgivning og bistand.

Justitsministeriet mente, at der var tale om en

sag af politisk karakter – navnlig på baggrund af

den store politiske interesse, der var om sagen.

Ministeriet anførte dog også over for ombuds-

manden, at nyheden – bl.a. på grund af dens

særlige historiske karakter, almene betydning

og interesse for oﬀentligheden – ikke burde

have været lanceret som en solohistorie.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at beslut-

ningen om at rejse en sag mod LTF kunne anses

for en sag ”af politisk karakter”. Det skyldes, at

beslutningen om at indlede en straﬀeretlig sag

– bl.a. i lyset af det såkaldte objektivitetsprincip,

der gælder for anklagemyndigheden – alene

kan være baseret på saglige anklagerfaglige

vurderinger. En straﬀesag kan således ikke

indledes ud fra politiske hensyn.

Ombudsmanden var altså enig med Justits-

ministeriet i, at nyheden om, at der ville blive

indledt en sag om opløsning af LTF, ikke burde

være bragt som en solohistorie – men han var

ikke enig i ministeriets begrundelse. Ombuds-

manden fandt, at nyheden ikke kunne lanceres

Ikke alle nyheder kan

formidles som solohistorier

Kravet om saglighed betyder, at myndigheder

ikke frit kan lancere alle nyheder som solohi-

storier.

Som nævnt kan regeringens og ministerens po-

litiske budskaber som udgangspunkt kommuni-

keres som solohistorier. Drejer det sig derimod

ikke om politiske udmeldinger, er der ikke i

almindelighed et sagligt hensyn, der gør det

berettiget at lancere en sag som en solohistorie.

Der må derfor skelnes mellem sager af politisk

karakter og andre sager.

Netop dette var et centralt tema i en nylig om-

budsmandsundersøgelse om Justitsministe-

riets brug af en solohistorie. Ministeriet havde

lavet en aftale med DR og Jyllands-Posten om,

at de som en solohistorie kunne bringe nyheden

om, at der ville blive indledt en straﬀeretlig sag

om opløsning af bandegrupperingen Loyal To

Familia (LTF). (FOB 2019-3).

Visse politiske sager kan ikke lanceres

som solohistorier

Regeringens politiske initiativer ligger i kerne-

området for, hvad et ministerium kan gøre til

genstand for en solohistorie.

Men selv om der er tale om sager af politisk

karakter, er det ikke sikkert, at de sagligt kan

lanceres som solohistorier. Det gælder f.eks.,

hvis sagen har en sådan oﬀentlig interesse,

at hensynet til at give den gennemslagskraft i

oﬀentligheden ikke vejer tungt. Som eksem-

pler på sådanne sager nævner betænkning nr.

1443/2004 om embedsmænds rådgivning

og bistand bl.a. en beslutning om at udskrive

folketingsvalg eller afholde folkeafstemning og

en beslutning om at deltage i en militærindsats

i udlandet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Grænser for brug af solohistorier

som en solohistorie, fordi det ikke var en sag af

politisk karakter.

FOB 04.452

Hvilke spilleregler gælder,

når solohistorier kan bruges?

Ligesom der er grænser for, hvilke nyheder der

kan formidles som solohistorier, er der også

grænser for, hvordan myndighederne kan handle,

når de bruger solohistorier.

Her er det igen centralt, at en solohistorie ikke

må bruges til usaglige formål.

Det indebærer bl.a., at solohistorier ikke må

bruges til at presse journalister og medier til

at vinkle en historie på en måde, der er positiv

for myndigheden. Solohistorier kan – ligesom

information i øvrigt – heller ikke tilbageholdes

ud fra et ønske om at straﬀe en enkelt journalist

eller et medie.

Vigtigt er det som nævnt også at være meget

bevidst om lighedsgrundsætningen. Det be-

tyder f.eks., at når en myndighed har givet en

solohistorie til ét medie, kan den som udgangs-

punkt ikke afvise at give de samme oplysninger til

et andet medie, der beder om det. Og afhængig

af omstændighederne kan myndigheden også

skulle vejlede det andet medie om muligheden

for at få aktindsigt.

Det betyder med andre ord, at en aftale om

en solohistorie i praksis kan forpurres, hvis en

anden journalist når at anmode om aktindsigt,

inden solohistorien bliver oﬀentlig. Det var f.eks.

tilfældet, da en avis bad Statsministeriet om

en tale, som en anden avis allerede havde fået

udleveret. (FOB 04.452).

Gælder der så også en pligt til at give en journa-

list, der beder om det, oplysninger, der tidligere

er givet

mundtligt

som led i en solohistorie til et

andet medie? Det er et spørgsmål for sig.

Statsministeriet havde givet en avis aktindsigt

i en tale, som statsministeren skulle holde om

EU. Avisen ville bringe talen som kronik, samme

dag som statsministeren skulle holde den. Da-

gen før talen skulle holdes, bad en anden avis

imidlertid også om at se talen. Den anden avis

ﬁk afslag med den begrundelse, at den første

avis allerede havde fået aktindsigt. Statsmini-

steriet ønskede således at formidle talen som

en solohistorie.

Ombudsmanden udtalte i sagen, at en myn-

digheds interesse i, at visse budskaber – for at

sikre en eﬀektiv formidling og optimal gennem-

slagskraft – lanceres som solohistorier, ikke i

sig selv kan frakendes saglighed. Hensynet til

eﬀektiv formidling mv. kan dog ikke tillægges

så afgørende vægt over for det lovfæstede

oﬀentlighedsprincip og den forvaltningsretlige

lighedsgrundsætning, at det i almindelighed

kan begrunde, at oplysninger tilbageholdes fra

andre, eller at andre får forsinket indsigt.

Statsministeriet burde derfor med det samme

have givet aktindsigt til den avis, der bad om

det, da der ikke var grundlag for at udsætte

afgørelsen om aktindsigt.

Mundtlige solohistorier

Det daværende Udlændinge-, Integrations- og

Boligministerium havde afslået at give en jour-

nalist nogle oplysninger, som tidligere var givet

mundtligt til et andet medie. (FOB 2017-25).

Ombudsmanden konstaterede, at der – i

modsætning til, hvad der gælder for aktindsigt

i dokumenter – ikke er skrevne retskilder, der

regulerer spørgsmålet. Han måtte derfor vurde-

re det ud fra de almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger om lighed og saglighed.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Ombudsmanden fandt, at det på den ene side

kunne anføres, at man allerede accepterer

forskelsbehandling ved at anerkende brugen

af solohistorier. Derfor kunne man sige, at den

yderligere forskelsbehandling, der ligger i at

afslå at give de samme oplysninger til et andet

medie, også er lovlig. På den anden side kunne

det forekomme urimeligt, at der skulle være

forskel på den situation, som forelå, og den

situation, hvor oplysningerne var givet i doku-

mentform. I den sidstnævnte situation skulle

dokumenterne som udgangspunkt have været

udleveret efter oﬀentlighedsloven.

Begge ræsonnementer var efter ombudsman-

dens opfattelse juridisk holdbare, og derfor

mente ombudsmanden ikke, at der var grundlag

for at kritisere myndighedernes fremgangsmåde.

Ombudsmanden nåede altså frem til, at når en

solohistorie er givet mundtligt, kan andre jour-

nalister ikke gøre krav på også at få historien.

orienteret. Ombudsmanden fandt, at Justitsmi-

nisteriets planlægning af forløbet klart var i strid

med god forvaltningsskik.

Konsekvenser af at overtræde

reglerne om solohistorier

Solohistorier er et kommunikationsredskab, der

i ministerierne bruges til eﬀektivt at formidle re-

geringens og ministerens politik. Men overskrides

de retlige rammer for brugen af solohistorier,

kan det få uheldige konsekvenser.

I LTF-sagen var det således ombudsmandens

opfattelse, at brug af solohistorier i konkrete

straﬀesager kan give det indtryk, at anklage-

myndigheden selv anser sagen for at have poli-

tisk karakter, og dermed at der kan være indgået

uvedkommende politiske hensyn i sagen. Ombuds-

manden fremhævede, at det var vigtigt, at de

involverede myndigheder i enhver henseende

behandlede sagen på en måde, der understøt-

tede tilliden til dem. Justitsministeriets frem-

gangsmåde i sagen havde ikke understøttet en

sådan tillid. (FOB 2019-3).

Professionelle politiske kommunikationsmetoder

som solohistorier kan således være naturlige

og eﬀektive redskaber i politiske sager. Men det

kan have uheldige konsekvenser, hvis de f.eks.

bruges i forbindelse med behandlingen af kon-

krete straﬀesager mod enkelte borgere.

Advokat burde have

fået besked først

Endelig skal det med, at myndighederne altid

skal følge de forvaltningsretlige regler og god

forvaltningsskik, når de udfører deres opga-

ver. Det gælder således også, når de anvender

solohistorier.

For eksempel bør en afgørelse eller en beslut-

ning, der har direkte og ikke ubetydelige kon-

sekvenser for en eller ﬂere personer, normalt

ikke oﬀentliggøres, uden at de forinden har fået

besked om afgørelsen.

Det var også et tema i sagen om Justitsmini-

steriets brug af en solohistorie ved oﬀentliggø-

relsen af LTF-sagen. (Se om denne sag ovenfor).

Ombudsmanden var således enig med Justits-

ministeriet i, at ministeriet burde have orienteret

LTF’s advokat om sagen, før medierne blev

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Dyrlæge Kim Rasmussen

på kontrolbesøg på slagteri

i Holeby

17/05835

Ombudsmanden meddelte en arrest, at han

inden for en given periode ville komme på tilsynsbe-

søg i arresten. Arresten ﬁk dog ikke at vide, præcis

hvilken dato besøget ville ﬁnde sted. Programmet

kunne derfor ikke blive lagt fast før på besøgsdagen,

og det var ikke muligt på forhånd at planlægge sam-

taler med de indsatte.

Under besøget gik besøgsholdet rundt på etagerne

i arresten og opfordrede de indsatte til at deltage

i samtaler. Det var der ni indsatte ud af 16, som

sagde ja til. Besøgsholdet ﬁk via samtalerne med

de indsatte et indtryk af forholdene i arresten set

gennem deres øjne.

Ombudsmanden varsler de ﬂeste tilsynsbesøg i

f.eks. kriminalforsorgens institutioner. Det sker,

for at besøgsholdet kan forberede besøget

bedst muligt og bl.a. sikre sig, at institutionens

ledelse er til stede under besøget. I nogle tilfæl-

de er tilsynsbesøg dog uvarslede eller – som i

dette tilfælde – delvist varslede.

18/01902

Det kommunale jobcenter ville ikke længere

samarbejde med partsrepræsentanten for en syg,

gigtplaget borger. Efter længere tids uenighed om

borgerens ret til førtidspension skrev jobcenteret til

partsrepræsentanten, at hendes fremgangsmåde

og manglende samarbejdsevner gjorde hende

”ganske uegnet til at varetage en parts interesser”.

Ifølge jobcenteret havde partsrepræsentanten

både gjort denne sag og tidligere sager unødigt

komplicerede.

I brevet til ombudsmanden fremhævede parts-

repræsentanten, at hun ellers fungerede ﬁnt som

partsrepræsentant i sager hos andre kommuner.

Hun mente, at lederen af jobcenteret nu forhindrede

hende i at hjælpe alvorligt syge borgere.

Det er borgmesteren, der har den øverste daglige

ledelse af den kommunale forvaltning. Ombuds-

manden sendte derfor partsrepræsentantens klage

videre til kommunen, så borgmesteren i første om-

gang kunne tage stilling til klagen over jobcenterets

beslutning.

Klager over en kommunes sagsbehandling skal

ofte indbringes for borgmesteren, før ombuds-

manden kan tage stilling i sagen. Det gælder

f.eks. klager over manglende svar på henven-

delser, over kommunens sagsbehandlingstid

og over medarbejdere i kommunen.

18/03523

Dårlig vedligeholdelse, skimmelsvamp,

manglende brandsikring og uretfærdig huslejeop-

krævning: Det var nogle af de ting, som en mand

skrev om til ombudsmanden. Manden klagede

konkret over sit boligselskab og boligselskabets

vicevært og advokat.

Ombudsmanden behandler klager over den oﬀent-

lige forvaltning, dvs. oﬀentlige myndigheder. Han

svarede derfor manden, at han ikke kunne gøre

noget ved klagen over boligselskabet, viceværten

og advokaten.

Ombudsmanden kan som udgangspunkt ikke

behandle klager over privatpersoner og private

selskaber og foreninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Når et godt

spørgsmål

løser sagen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Inge Birgitte Møberg

Souschef

Lisbeth Adserballe

Områdechef

Hvis en myndighed selv bliver opmærksom på en fejl, allerede

inden ombudsmanden er færdig med sin undersøgelse, kan både

ombudsmanden og myndigheden spare ressourcer. Hermed får

borgeren også hurtigere hjælp. Ombudsmanden forsøger derfor

altid at ”lede myndigheden på rette spor”.

I de senere år har vi i ombudsmandsinstitutio-

nen haft et stigende fokus på at stille afgræn-

sede og præcise spørgsmål til myndighederne

i høringsfasen for at tydeliggøre sagens reelle

problem. Erfaringen viser, at hvis en myndighed

bliver hjulpet på vej via en høring og erkender

en fejl, er myndigheden ofte selv interesseret i

at rette fejlen med det samme og dermed løse

sagen.

Det skete for eksempel i en sag, hvor et yngre

par havde opført et støjhegn ud til en vej (sag

nr. 17/03349). Ifølge myndighederne var hegnet

alt for højt, fordi der angiveligt var lagt et ekstra

jordlag ud før opførelsen af hegnet. Parret blev

derfor pålagt at rive hegnet ned igen. Parret

forklarede derimod, at de ikke havde lagt jord

ud, men blot udjævnet den eksisterende jord,

inden hegnet blev sat op.

Vi spurgte derfor konkret myndighederne, hvor-

dan de kunne vide, at der var lagt ekstra jord på.

I vores høring pegede vi direkte på, at da hegnet

kun var 1,8 meter højt, skulle der være lagt 90

centimeter jord ud på hele strækningen, for at

myndighedernes tal kunne stemme. Høringen

ﬁk klagemyndigheden til at ophæve påbuddet

om at rive støjhegnet ned, da det ikke var muligt

at fastslå, hvor meget ekstra jord der var lagt

på. Støjhegnet til 250.000 kroner kunne derfor

blive stående.

Hver 10. undersøgelse stopper

ved første høring

Eksemplet med støjhegnet står ikke alene. En

opgørelse viser, at ombudsmanden i gennem-

snit standser ca. 25 undersøgelser om året

efter den første høring, fordi myndigheden

vælger at genoptage sagen. 25 sager lyder må-

ske ikke af mange, men det svarer til 10 pct. af

ombudsmandens fulde undersøgelser, som ikke

når længere end til første høring. I hver af de

25 sager sparer ombudsmanden og de enkelte

myndigheder tid og ressourcer, og borgeren

får sin sag løst langt hurtigere end ved en fuld

ombudsmandsundersøgelse.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

En fuld undersøgelse kan nemlig sagtens tage

adskillige måneder. Ved en fuld undersøgelse

besvarer myndigheden høringen med en ud-

talelse, og herefter kan følge ﬂere høringsrun-

der og ofte også partshøring af en klager. Når

sagen er oplyst, og alle nødvendige høringer er

gennemført, afsluttes sagen med en redegø-

relse eller en udtalelse fra ombudsmanden. Og

muligvis kritik.

Men dette forløb kan altså i visse sager afbry-

des efter den første høring, og mange ressour-

cer kan derved spares. Det stigende fokus på at

stille afgrænsede og præcise spørgsmål tidligt

i sagen kan anskues, ved at man ser tilbage på

institutionens historie.

Klagerne screenes således indledningsvis, og

hvis vi vurderer, at vi ikke kan hjælpe borgeren

til en bedre retsstilling, bliver klagen afsluttet så

hurtigt som muligt. Det kan ske, også selv om vi

vurderer, at der er begået mindre fejl. Indimellem

kan sådanne klager, hvor der er begået mindre

fejl, dog danne afsæt for en generel sag, hvis

noget tyder på en systemfejl.

I det hele taget bruger vi hos ombudsmanden i

dag mange kræfter i startfasen af sagerne for at

vælge de rigtige sager og problemstillinger ud til

undersøgelse og få disse sager rejst rigtigt. Men

på den lange bane sparer det erfaringsmæssigt

samlet set ressourcer, som kan bruges på andre

sager. Og det forebygger samtidig, at klagere

får opbygget forventninger, som vi i sidste ende

må skuﬀe.

Det er en tilsvarende tilgang, som kommer til

udtryk, når vi forsøger at løse sagerne ved at

stille et eller to præcise spørgsmål til myndig-

heden.

Ombudsmandens behandling

af sager set over tid

Ombudsmandsinstitutionen så dagens lys i

1955.

I de første årtier blev der normalt iværksat en

ombudsmandsundersøgelse, blot en klage

opfyldte de formelle betingelser og ikke var

åbenbart grundløs. Ombudsmandens hørings-

spørgsmål til myndighederne var ofte åbne

og brede, da en høring typisk blev iværksat på

grundlag af det, som klageren havde skrevet.

Klagetemaet blev således normalt ikke yder-

ligere speciﬁceret eller skåret til. Siden har

ombudsmandsinstitutionens fremgangsmåde

udviklet sig en del, ikke mindst på grund af et

stigende sagstal og et deraf følgende behov for

at prioritere ressourcerne.

Vigtigt er det, at ombudsmanden selv kan vælge,

hvilke sager eller hvilke aspekter af en sag han

vil undersøge. I løbet af de seneste årtier er denne

mulighed blevet udnyttet i stadig stigende grad.

Spørgsmål med indbyggede svar

I nogle sager udlægger vi retsgrundlaget i hø-

ringen og tilkendegiver, at hvis myndigheden

er enig, vil vi ikke bruge ﬂere kræfter på sagen.

Det bliver formuleret med andre ord, men bud-

skabet er klart.

Det skete bl.a. i en sag (nr. 14/03892), hvor

en journalist havde anmodet om aktindsigt i

dokumenter hos Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse, der var udvekslet med Beskæfti-

gelsesministeriet. Fonden havde afslået at give

aktindsigt med henvisning til den såkaldte mini-

sterbetjeningsregel. Men for at man kan bruge

denne regel, skal der være tale om et såkaldt

over/underordnelsesforhold mellem ministeriet

og myndigheden. Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse var dengang et uafhængigt organ,

og derfor kunne ministerbetjeningsreglen ikke

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Når et godt spørgsmål løser sagen

anvendes. Vi beskrev dette klart i høringen og

skrev til fonden, at hvis den på den baggrund

ønskede at genoptage sagen, kunne den blot

meddele os det telefonisk. Det gjorde fonden,

og vi trak derfor vores anmodning om en udtalelse

tilbage og afsluttede sagen. Senere meddelte

fonden, at journalisten havde fået fuld aktind-

sigt i dokumenterne.

I andre sager er vores bidrag at henlede myn-

dighedernes opmærksomhed på et særligt

retsgrundlag. Det var f.eks. tilfældet i en sag,

hvor et boligselskab var registreret forkert i

SKATs IT-systemer (sag nr. 17/05126).

Fejlregistreringen betød, at boligselskabet ikke

kunne få nedsat grundværdien og dermed skat-

ten, som det ellers havde krav på. Skattemyn-

dighederne mente ikke, at de inden for lovens

rammer kunne genoptage sagen.

I en høring til skattemyndighederne pegede vi

på, hvordan problemet i sagen eventuelt kunne

løses: En lovbestemmelse gav SKAT mulighed

for på eget initiativ at rette en fejl, selv om mu-

lighederne for genoptagelse ellers var udtømt.

I høringen spurgte vi direkte til, hvilke overve-

jelser skattemyndighederne havde gjort sig om

den pågældende bestemmelse.

SKAT gennemgik efterfølgende sagen på ny og

meddelte, at fejlregistreringen ville blive rettet,

så boligselskabet kunne opnå sin skatterabat.

Nogle gange er der ikke tvivl om, at myndighe-

den har behandlet sagen på et korrekt rets-

grundlag – men vi tænker ud fra en umiddelbar

vurdering alligevel, at myndigheden ikke er kom-

met frem til det rigtige resultat.

F.eks. havde Skatteankestyrelsen afslået en

advokats anmodning om at give et såkaldt

genoptagelsestilsagn i en klagesag. Med andre

ord ville Skatteankestyrelsen ikke love at se på

sagen igen, selv om advokaten måtte få med-

hold i en lignende sag, der allerede verserede

ved domstolene. Skatteankestyrelsen havde

begrundet afslaget med, at klagesagen ikke

vedrørte samme retlige spørgsmål som sagen

ved domstolene.

Vi undrede os over denne begrundelse, idet

begge sager indgik i samme sagskompleks og

umiddelbart angik samme spørgsmål. Vi spurgte

derfor i vores første høring, hvorfor den sag, som

var under behandling ved domstolene, ikke ved-

rørte samme problemstilling som klagesagen.

Skatteankestyrelsen ændrede derefter opfat-

telse, så der alligevel blev meddelt genopta-

gelsestilsagn. Herefter trak advokaten klagen

tilbage, og vi lukkede sagen (sag nr. 18/00407).

Myndigheder slipper for kritik

Vi arbejder altså hos ombudsmanden målrettet

på at lede myndighederne på rette spor i vores

høringer – og det kan i nogle tilfælde betyde,

at sagerne afsluttes uden en endelig udtalelse

med kritik. Denne fremgangsmåde kan muligvis

vække undren. For lader ombudsmanden ikke

myndighederne slippe for let? De har jo begået

en fejl, men får ikke kritik.

Burde Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

f.eks. ikke have modtaget kritik, da den fejlagtigt

anvendte ministerbetjeningsreglen? Eller skulle

SKAT ikke have haft kritik, da en registrerings-

fejl i første omgang forhindrede en boligforening

i at få nedsat sin skat? Og havde Skatteanke-

styrelsen ikke fortjent en løftet pegeﬁnger fra

ombudsmanden, da styrelsen undlod at give

advokaten et genoptagelsestilsagn? I alle tre

tilfælde kan man sige, at myndigheden i første

omgang begik en fejl, som først blev rettet efter

vores høring.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Det umiddelbare svar på spørgsmålet er, at

det ikke er et mål i sig selv for ombudsmanden

at udtale kritik, men derimod at borgerens

problem bliver løst. Og at forvaltningen ikke

gentager fejlen.

Men naturligvis dukker der jævnligt sager op

med så alvorlige fejl, at ombudsmanden vælger

at afslutte sagen med en udtalelse og kritik.

Også selv om myndigheden erkender og retter

fejl. Når ombudsmanden i disse sager vælger

at udtale kritik, skyldes det både hensynet til

borgernes retsfølelse, men også et forsøg på

fremadrettet at advare myndigheder mod at

begå tilsvarende fejl.

Det var f.eks. tilfældet i en sag, hvor Uddannelses-

og Forskningsministeriet udsatte besvarelsen

af en journalists anmodning om aktindsigt i et

speciﬁkt dokument, indtil ministeriet havde

oﬀentliggjort det pågældende dokument. Som

svar på vores høring om det tidsmæssige forløb

i forhold til besvarelsen af aktindsigtsanmod-

ningen og oﬀentliggørelsen medgav ministeriet,

at det ikke var relevant for spørgsmålet om akt-

indsigt at inddrage hensyn til tidspunktet for

oﬀentliggørelse, og beklagede forløbet. Om-

budsmanden afgav en udtalelse i sagen, hvor

han betegnede ministeriets behandling af sagen

som særdeles kritisabel (FOB 2018-17).

Der er imidlertid som beskrevet en gruppe af

sager, der er kendetegnet ved, at en borger hur-

tigt vil kunne få hjælp, og at ombudsmanden og

myndigheden vil få frigivet ressourcer, som kan

bruges på andre sager, hvis sagen allerede af-

sluttes på baggrund af ombudsmandens høring.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Jakob er socialpædagog for Mark

på 16 år – en af Danmarks bedste

kajakroere. Maribo.

18/03210

”En dagplejer er en person, der passer børn

i sit hjem”, skrev en borger til ombudsmanden. Bor-

geren var utilfreds med en ændring af dagtilbuds-

loven, der betød, at hun ikke længere måtte kalde

sin pasningsordning ”dagpleje”, men skulle bruge

betegnelsen ”privat pasningsordning” i oﬀentlige

sammenhænge.

Ombudsmanden skrev til borgeren, at han ikke kunne

hjælpe hende, da han ikke kan behandle klager over

lovgivningen.

Ombudsmanden afviser at behandle sager,

hvor han ikke er kompetent. I 2018 blev 484

sager afvist af den årsag.

Under et besøg i Tunis deltog medarbejdere

fra ombudsmanden i møder med den tune-

siske menneskerettighedskommission, som bl.a. be-

handler individuelle klager over brud på menneske-

rettighederne. Kommissionen efterspurgte noget af

den viden, som den danske ombudsmand besidder,

og som resultat af rejsen indgik ombudsmanden i

et samarbejde med kommissionen, som Institut for

Menneskerettigheder allerede havde iværksat. For

ombudsmandens vedkommende skulle samarbej-

det handle om behandling af klager og forståelse

af den tunesiske menneskerettighedskommissions

mandat.

Siden Folketingets Ombudsmand åbnede i 1955,

har ombudsmanden arbejdet internationalt

– ofte i samarbejde med ombudsmandsinstitu-

tioner i udlandet, men der kan også etableres

samarbejde med andre, som arbejder med f.eks.

behandling af klager eller tilsyn med institutioner

for svage eller udsatte borgere. Ofte etableres

kontakten via danske ambassader eller fælles

samarbejdspartnere, som f.eks. Institut for

Menneskerettigheder.

18/02752

Direktoratet for Kriminalforsorgen oriente-

rede ombudsmanden om, at en indsat skulle være

udelukket fra fællesskab, dvs. isoleres, i mere end

tre måneder.

Direktoratet forklarede, at retten havde truﬀet af-

gørelse om, at den indsatte skulle mentalundersø-

ges, men at der ikke var plads på den psykiatriske

afdeling. På grund af den indsattes konﬂiktsøgende

adfærd så kriminalforsorgen ingen anden udvej end

at anbringe ham midlertidigt i en anden institution

og fortsat isolere ham.

Efter ca. en uge orienterede direktoratet ombuds-

manden om, at der nu var blevet plads til den ind-

satte på den psykiatriske afdeling. Da udelukkelsen

fra fællesskabet dermed ophørte, gjorde ombuds-

manden ikke mere ved sagen.

Efter aftale med Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen får ombudsmanden besked om langva-

rige udelukkelser fra fællesskab (mere end tre

måneder) af indsatte i kriminalforsorgen. Det

betyder, at ombudsmanden har mulighed for at

føre tilsyn med forholdene for indsatte, der er

udelukket i længere tid – f.eks. ved at aﬂægge

et besøg i institutionen.

18/00407

En advokat klagede over, at Skatteanke-

styrelsen havde afvist at give en af hans klienter et

såkaldt genoptagelsestilsagn i en sag, hvor klienten

hæftede for betaling af registreringsafgiften på en

bil. Advokaten pegede på, at klientens sag var én af

ﬂere sager om det samme, og at han havde indbragt

en tilsvarende sag for domstolene på vegne af en

anden klient. Advokaten mente, at Skatteankesty-

relsen skulle give et tilsagn om igen at se på den sag,

der nu lå hos ombudsmanden, hvis han ﬁk medhold

i den sag, der var indbragt for domstolene.

Da ombudsmanden bad Skatteankestyrelsen om en

nærmere begrundelse for afvisningen, ﬁk det styrel-

sen til at ændre opfattelse. Klienten ﬁk nu alligevel

et genoptagelsestilsagn. Herefter trak advokaten

klagen tilbage, og ombudsmanden afsluttede sagen.

Det sker ikke så tit, at en klage trækkes tilbage.

Men når det sker, kan det skyldes, at klageren i

mellemtiden har fået ret hos myndigheden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tørre regler

giver kvalitet i

forvaltningen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Jørgen Steen Sørensen

Folketingets Ombudsmand

To sager om kommuners håndtering af børn og unge viser,

hvor vigtigt det kan være at overholde formelle krav til

sagsbehandlingen.

Notatpligt, journalisering, formkrav og dokumen-

tation. Det er ikke ord, der klinger godt i disse års

diskussion om rigtig brug af kræfterne i den of-

fentlige sektor. Det giver associationer til kolde

hænder, spild af tid, papirnusseri og djøﬁcering.

Men er det nu altid den rigtige måde at se det på?

Ombudsmandsinstitutionen skal sikre, at myn-

dighederne overholder de regler, der gælder.

Men naturligvis reﬂekterer vi også over regler-

nes formål, og vi gør os umage med at forklare

disse formål til myndighederne. Vi har nok alle

lettere ved at huske at følge reglerne, hvis vi

ikke bare forstår, at de er der, men også hvorfor

de er der.

Jeg skal ikke blande mig i diskussionen om,

hvorvidt der generelt stilles for store krav til do-

kumentation mv. i den oﬀentlige sektor. Men jeg

vil gerne – fra den virkelige verden – give et par

eksempler på, at regler, der ved første øjekast

kan forekomme bureaukratiske og formalistiske,

bygger på vigtige hensyn. Og at det kan være

svært at bruge de varme hænder rigtigt, hvis

man ikke overholder dem.

Manglende dokumentation i Ry-sag

Det første eksempel er den såkaldte Ry-sag,

som vi afsluttede i oktober 2018.

En 16-årig dreng på en skole i Ry var tilbage i

februar 2017 blevet udsat for overfald med en

brandbombe. Han blev alvorligt forbrændt, og

ﬁre jævnaldrende drenge blev efterfølgende

dømt som gerningsmænd i sagen.

Vores børnekontor gennemførte en omfattende

undersøgelse af, hvordan skolen og Skanderborg

Kommune havde håndteret de involverede drenge

i perioden op til det voldsomme overfald. Ind-

trykket var, at overfaldet var kulminationen på

et langstrakt, kompliceret og konﬂiktfyldt for-

løb, og at der indgik en række problemstillinger

af bl.a. pædagogisk og socialfaglig karakter.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hovedkonklusioner i Ry-sagen

”Der er begået væsentlige fejl i sagen i forhold

til reglerne i bl.a. oﬀentlighedsloven om notat-

og journaliseringspligt.

Der er begået væsentlige fejl i sagen i forhold til

reglerne i serviceloven om underretningspligt.

Det er ikke i dag muligt at fastslå, i hvilken ud-

strækning korrekt efterlevelse af de nævnte

regler ville have medvirket til at undgå det sam-

lede forløb, som sagen ﬁk, herunder episoden

den 6. februar 2017.

Men efter min opfattelse ville korrekt efter-

levelse – alt andet lige – have været egnet til

at medvirke til at undgå det.

Jeg kan ikke – inden for rammerne af mit be-

dømmelsesgrundlag – fastslå andre væsentlige

fejl i sagen end de nævnte.”

Oﬀentliggjort den 5. oktober 2018

FOB 2018-28

som der ikke var gjort notat om, og i forhold til

e-mailkorrespondance og anonyme henven-

delser til skolen, som ikke var journaliseret og

gemt.

Nu stopper læseren måske allerede op. En dreng

var blevet overfaldet og alvorligt forbrændt. Fire

jævnaldrende drenge var blevet straﬀet. Børn

var mærket for livet. Og ombudsmanden inte-

resserede sig for notat- og journaliseringspligt?

Forklaringen er, at den manglende overholdelse

af reglerne havde haft vigtige konsekvenser.

F.eks. havde fejlene haft betydning for både

skolens og kommunens løbende overblik over

det lange og konﬂiktfyldte forløb. Fejlene betød

også, at skolen og kommunen havde vanskeligt

ved bagefter at forklare og begrunde, hvad der

var sket i sagen.

Det er naturligvis ikke muligt i dag at fastslå, i

hvilken udstrækning korrekt efterlevelse af reg-

lerne om notat- og journaliseringspligt ville have

medvirket til at undgå det samlede forløb, i sidste

ende det tragiske overfald. Men vi havde grund-

lag for at sige, at korrekt efterlevelse – alt andet

lige – ville have været

egnet til

at medvirke til at

undgå det.

Skanderborg Kommune har nu iværksat en ræk-

ke initiativer, der skal sikre mod lignende fejl

fremover. Det er naturligvis godt.

Notatpligt og journalisering som

del af forvaltningens rygrad

Men der var også begået forskellige juridiske

fejl. Det gjaldt f.eks. i forhold til reglerne om

notatpligt og journalisering. Bl.a. havde skolen

generelt ikke haft retningslinjer eller ensartet

praksis for notatpligt, og der havde ikke været

ét bestemt journaliseringssystem. På det kon-

krete plan var der begået fejl i forhold til f.eks.

beslutninger om udelukkelse fra undervisning,

Reglerne om notatpligt og journalisering ﬁndes

især i oﬀentlighedslovens §§ 13 og 15.

Grundbestemmelsen om notatpligt i lovens § 13

siger bl.a., at en myndighed i afgørelsessager

snarest muligt skal notere indholdet af oplys-

ninger om sagens faktiske grundlag, som den

mundtligt eller på anden måde bliver bekendt

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tørre regler giver kvalitet i forvaltningen

med (medmindre oplysningerne i øvrigt fremgår

af sagens dokumenter). Bestemmelsen siger

også, at en myndighed snarest muligt skal tage

notat om ”væsentlige sagsekspeditionsskridt”,

der ikke i øvrigt fremgår af sagen.

Grundbestemmelsen om journalisering i lovens

§ 15 siger bl.a., at dokumenter, der er modtaget

eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som

led i administrativ sagsbehandling i forbindelse

med dens virksomhed, skal journaliseres, hvis

de har betydning for sagen eller for sagsbe-

handlingen i øvrigt. Det skal ske snarest muligt.

Hvorfor har vi disse regler?

Langt hen ad vejen tjener reglerne om notat-

pligt og journalisering samme formål. De sikrer

f.eks., at der er styr på, hvad oplysningsgrundla-

get i en sag er, at der er samling på dette grund-

lag, og at det kan ﬁndes frem, når der er brug for

det. De bidrager også til, at det efterfølgende

kan klarlægges, hvad der er sket i en sag. Og de

understøtter, at der er mulighed for aktindsigt.

Måske er det nemmest at forstå betydningen af

reglerne, hvis man forestiller sig, at de ikke var der.

Det ville for notatpligtens vedkommende f.eks.

betyde, at sagsbehandlingen kunne holdes på

mundtligt plan uden mulighed for efterfølgende

dokumentation af forløbet eller adgang til akt-

indsigt. Og at myndigheden – når afgørelsen

skulle træﬀes – måtte bygge på, hvad måske

skiftende medarbejdere mere eller mindre

tilfældigt kunne huske.

For journaliseringspligtens vedkommende ville

det f.eks. betyde, at sagens dokumenter kunne

opbevares spredt og tilfældigt – lidt på compu-

teren, lidt i skuﬀen, lidt hos andre medarbejdere

og lidt derhjemme.

Regler om notatpligt og journalisering gælder

altså ikke for deres egen skyld. De understøtter

vigtige hensyn til korrekte afgørelser, åbenhed

i forvaltningen og mulighed for efterfølgende

ansvar. De er på den måde en del af rygraden i

god forvaltning.

Sagsbehandlingsfejl

i sag fra Randers

Konkrete sager illustrerer altid bedst betyd-

ningen af generelle principper. Så lad os tage en

mere – en sag fra Randers, som vi afsluttede i

november 2018. Her taler vi om en anden form

for formelle regler.

Tilbage i november 2016 modtog vi i ombuds-

mandsinstitutionen en henvendelse fra tre

medlemmer af Randers Byråd i anledning af

kommunens ”Handlingsplan for økonomisk sta-

bilisering af Familieområdet 2.0”. Byrådsmed-

lemmerne var bekymrede for handlingsplanens

konsekvenser for bl.a. anbragte børn.

Vi gik ikke nærmere ind i selve handlingsplanen,

bl.a. fordi den udtrykkeligt sagde, at alt skulle

ske ”inden for rammerne af lovgivningen på om-

rådet”. Og at f.eks. afgørelser om at hjemgive

anbragte børn og unge skulle være ”fagligt for-

svarlige at gennemføre”. Men for at sikre, at det

nu også var tilfældet, bad vi samtidig om en

oversigt over sager fra 1. halvår 2017 om hjem-

givelse af anbragte børn og unge. Af dem valgte

vi som stikprøve at gennemgå ﬁre sager.

Resultatet var ikke godt. I ombudsmandsinsti-

tutionen har vi ikke den fagkundskab, der skal

til for at vurdere, om det i sidste ende var rigtigt

for børnene at blive hjemgivet. Men vi kunne

konstatere, at vigtige krav til sagsbehandlingen

ikke var overholdt. Bl.a. kunne vi ikke se, at der

inden beslutningerne om hjemgivelse var holdt

de samtaler med børnene, som lov om social

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Afsluttende bemærkninger

i Randers-sagen

”På baggrund af min gennemgang af de tilsendte

akter fra de 4 udvalgte sager om hjemgivelse

og kommunens udtalelser er det min opfattel-

se, at kommunens sagsbehandling samlet set

har været meget kritisabel.

Anbragte børn og unge er ofte sårbare. Ofte

har de ikke den samme støtte fra forældre og

familie som andre børn og unge. De kan have

interesser, der strider imod forældrenes, og de

kan beﬁnde sig i en loyalitetskonﬂikt.

Derfor er det meget vigtigt, at myndighederne

behandler deres sager i overensstemmelse

med lovgivningen og sikrer, at de tillægges de

særlige rettigheder, der følger heraf.

Det gælder bl.a. retten til at få en revideret

handleplan inden hjemgivelse, retten til at blive

inddraget ved børnesamtaler og retten til (når

de er over 12 år) at få meddelt en afgørelse om

hjemgivelse, der efter min opfattelse bør være

skriftlig – eller meget hurtigt efter bekræftes

skriftligt over for barnet eller den unge – og i

overensstemmelse med forvaltningslovens

§§ 22-25 ledsaget af en begrundelse og en

klagevejledning.”

Oﬀentliggjort den 7. november 2018

FOB 2018-33

service foreskriver. Vi kunne heller ikke se, at

handleplanen for børnene – som loven også

foreskriver – var blevet revideret inden hjem-

givelsen.

Igen kan man spørge, om det nu er så meget

at gå op i. Er det ikke bare papirarbejde?

Hvis hjemgivelsen er rigtig, er alt vel godt?

Til det er at sige, at de to ting ikke kan skilles ad.

For regler som de nævnte skal netop understøt-

te, at der foretages en korrekt vurdering af, om

hjemgivelse af et anbragt barn er det rigtige, og

at der i givet fald følges rigtigt op. Børnesamta-

ler sikrer f.eks., at barnet kommer til orde over

for kommunen, så kommunen kan træﬀe afgø-

relse på det bedst mulige grundlag. Og revision

af handleplanen skal sikre, at der er en fast og

opdateret retning for, hvor fokus for det enkelte

barn skal ligge efter hjemgivelsen.

Intet af dette så ud til at være sket i de sager,

vi tog ud til stikprøve. Derfor gav vi udtryk for

alvorlig kritik af kommunen og for generel be-

kymring for kvaliteten i kommunens behandling

af sager om hjemgivelse af anbragte børn og

unge.

Randers Kommune har efterfølgende redegjort

for, hvordan man fremover vil sikre, at reglerne

bliver overholdt. Det er naturligvis godt.

Kolde og varme hænder

Jeg vender for et øjeblik tilbage til Ry-sagen.

Som nævnt forelå der her en række fejl med

hensyn til bl.a. notatpligt og journalisering.

Myndighederne anførte i den forbindelse, at

skolen havde ”identiﬁceret sig som en skole, der

(…) har haft fokus på læring, undervisning samt

en løsnings- og udviklingsorienteret tilgang til

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tørre regler giver kvalitet i forvaltningen

håndtering af konﬂikter eller udfordringer med

den enkelte elev”.

Dette var utvivlsomt rigtigt. Og skolen syntes

at have prioriteret et sådant fokus højere end

fokus på f.eks. regler om notatpligt og journa-

lisering. Mon ikke det samme gælder for andre

folkeskoler? De ﬂeste, der vælger at arbejde

på en skole, brænder nok mere for den dag-

lige indsats for eleverne end for notatpligt og

journalisering.

Men i mange tilfælde – f.eks. i Ry-sagen – er

der tale om en falsk modsætning. Ry-sagen

er et eksempel på, at korrekt efterlevelse af

bl.a. regler om notatpligt og journalisering kan

være meget vigtig for netop at understøtte

”en løsnings- og udviklingsorienteret tilgang til

håndtering af konﬂikter eller udfordringer med

den enkelte elev”. For hvordan klarer man den

tilgang, hvis man f.eks. ikke har overblik over sa-

gen? Hvordan bruger man så de varme hænder

rigtigt?

Jeg begyndte artiklen med at sige, at jeg ikke

skal blande mig i diskussionen om, hvorvidt der

generelt stilles for store krav til dokumentation

mv. i den oﬀentlige sektor. Men jeg har prøvet

at vise, at man ikke altid skal tale regler ned,

der ved første øjekast kan se formalistiske og

bureaukratiske ud. De kan betyde mere, end

man lige tror.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Askø-færgen – denne dag

som aﬂøser på Fejø-ruten

17/02086

En politikreds havde givet en journalist

afslag på aktindsigt i en intern rapport om nær- og

landpolitiets arbejde i politikredsen. Rapporten

byggede bl.a. på interviews med ansatte. Politiet

mente ikke, at rapporten indeholdt oplysninger om

sagens faktiske grundlag. Sådanne oplysninger har

myndighederne normalt pligt til at udlevere.

Ombudsmanden var ikke enig i politiets vurdering.

Både egentlige faktuelle oplysninger og sammen-

fatninger af de tilkendegivelser, som de ansatte

var kommet med, skulle efter ombudsmandens

opfattelse udleveres.

Ombudsmanden henstillede, at der blev truﬀet en

ny afgørelse i sagen. Politiet udleverede herefter

hele rapporten.

Ombudsmanden konstaterer jævnligt, at do-

kumenter, som en myndighed har undtaget fra

aktindsigt, indeholder oplysninger om en sags

faktiske grundlag – såkaldt ekstraheringsplig-

tige oplysninger, som normalt skal udleveres.

18/03519

”Jeg føler mig godt og grundigt trynet af

SKAT”, skrev en mand i sin klage over, at han skulle

betale udbytteskat af nogle aktier.

Han pegede på, at han var omfattet af en særlig

bestemmelse, hvorefter udbytte ved salg af aktier,

der var købt før den 1. januar 1996, ikke skulle

beskattes.

Fordi udbytteskatten reelt var begrundet i en

ekstraordinær udlodning, mente ombudsmanden

ikke, at der var udsigt til, at han ville kunne hjælpe

manden med at opnå et andet resultat i sagen.

Hvis ombudsmanden ikke mener, at han kan

hjælpe med en klage, kan han vælge at afslutte

sagen med en kort begrundelse til borgeren. I

2018 afsluttede ombudsmanden 574 sager på

den måde.

18/00882

En dreng kom ikke med sin 0. klasse på

teatertur, fordi han havde været vred og råbt op

tidligere på dagen, da klassen skulle til frikvarter.

Læreren besluttede, at det var bedst, at drengen

i stedet modtog anden undervisning på skolen.

Drengens far klagede til ombudsmanden.

Ombudsmanden lagde vægt på, at skolen havde

vejet drengens opførsel op mod hensynet til de

øvrige elever. Ombudsmanden mente ikke, at han

kunne foretage den afvejning bedre end skolen.

Han skrev derfor til drengens far, at han ikke ville

gå videre med sagen.

Ombudsmanden er jurist og beskæftiger sig

især med juridiske problemstillinger. Derfor

har han normalt ikke forudsætninger for at

undersøge det skøn, myndighederne anlægger

inden for reglerne.

18/05030

I november deltog en medarbejder fra om-

budsmanden i politiets udsendelse af to mænd på

henholdsvis 26 og 69 år til Afghanistan. Medarbej-

deren var med, da politiet hentede den 69-årige

på et udlændingecenter. I lufthavnen mødtes

gruppen med den 26-årige, som var blevet hentet

på et andet udlændingecenter, og de betjente, der

ledsagede ham. Ombudsmandens medarbejder

observerede udsendelsen, som forløb fredeligt,

og ved ankomsten til Afghanistan blev mændene

modtaget af de afghanske myndigheder. Derefter

tog ombudsmandens medarbejder det næste ﬂy

tilbage til Danmark.

Ombudsmanden fører tilsyn med politiets

tvangsmæssige udsendelser. Derfor var en

medarbejder fra ombudsmanden til stede

under syv tvangsudsendelser i 2018. Fire af

udsendelserne blev gennemført, mens tre blev

afbrudt.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Årets

tilsyn

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Voksen- og børneområdet

Hvor:

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbe-

søg i oﬀentlige og private institutioner, især hvor

mennesker er eller kan blive frihedsberøvet. Det

kan f.eks. være fængsler, sociale institutioner og

psykiatriske afdelinger.

Hvorfor:

Formålet med ombudsmandens

tilsynsbesøg er at bidrage til at sikre, at men-

nesker, der opholder sig eller bor i institutioner,

bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i

overensstemmelse med deres rettigheder.

Tilsynsbesøgene foregår både efter ombuds-

mandsloven og efter den valgfri protokol til

FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom,

Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling

eller Straf (OPCAT). Ombudsmanden er efter

denne protokol udpeget til ”national forebyg-

gende mekanisme”. Opgaven varetages i

samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur og Institut for Menneskerettigheder, som

bidrager med lægefaglig og menneskeretlig

ekspertise.

Ombudsmanden har et særligt ansvar for at

beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s

Børnekonvention.

Hvordan:

Under tilsynsbesøgene giver om-

budsmanden ofte institutionerne anbefalinger.

Formålet med anbefalingerne vil typisk være

at forbedre forholdene for brugerne af institu-

tionerne, herunder justere forholdene for at få

dem til at stemme overens med reglerne. Det

kan også være for at forebygge f.eks. nedværdi-

gende behandling.

Tilsynsbesøg kan også føre til, at ombudsman-

den undersøger generelle problemer.

Hvem:

Tilsynsafdelingen varetager tilsynsbe-

søg på voksenområdet, mens Børnekontoret

tager på tilsynsbesøg på børneområdet. En

børnesagkyndig deltager i tilsynsbesøg på bør-

neområdet – og også på voksenområdet, hvis

det vurderes at være relevant.

Normalt deltager en læge fra DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur, og ofte deltager en menne-

skerettighedsekspert fra Institut for Menneske-

rettigheder.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Voksenområdet

Tema i 2018

Udelukkelse fra fællesskabet i kriminal-

forsorgens institutioner

Normalt har indsatte i fængsler og arresthuse

adgang til at tilbringe tid sammen, men en ind-

sat kan udelukkes fra fællesskabet med andre

indsatte bl.a. for at forhindre ﬂugt, strafbar virk-

somhed, voldsom adfærd eller for at opretholde

sikkerheden i institutionen.

Indsatte kan også vælge at være frivilligt ude-

lukket fra fællesskabet – det sker ofte, hvis en

indsat føler sig truet af medindsatte.

En indsat, der er udelukket fra fællesskabet,

sidder isoleret, og isolation kan medføre psy-

kiske skadevirkninger. Det er derfor vigtigt, at

indgrebet er så kort som muligt og gennemføres

så skånsomt som muligt.

Som led i årets tema besøgte ombudsmandens

tilsynshold ﬁre lukkede fængsler, ﬁre åbne

fængsler og ni arrester og havde især fokus på

• de konkrete forhold for indsatte udelukket fra

fællesskabet

• kvaliteten af rapporter om udelukkelse fra

fællesskabet

Eksempler på væsentlige konklusioner

• Udelukkelse fra fællesskabet i kriminalfor-

sorgens institutioner sker som udgangspunkt

efter reglerne, men dokumentationen kan

blive bedre.

• Der ﬁndes ikke generel vejledning til persona-

let i kriminalforsorgens institutioner om, hvor-

dan de skal håndtere

frivillige

udelukkelser.

• Den eksisterende vejledning om

tvungen

udelukkelse fra fælleskabet dækker ikke alle

relevante emner.

Ombudsmanden anbefaler generelt

• at fængsler og arrester øger fokus på præcis

og dækkende dokumentation i rapporter og

ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikrer løbende kvalitetskontrol

• at fængsler, arrester og Direktoratet for

Kriminalforsorgen følger udviklingen i brug af

tvungen og frivillig udelukkelse fra fællesskabet

og analyserer årsager til udviklingen

Se ombudsmandens konkrete anbefalinger

(i uddrag) i tabellen på side 38-45.

Læs om temaer og se temarapporter

på ombudsmanden.dk/tilsyn/

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Afsluttede sager med tilknytning til

tilsynsområdet i 2018

sager om selvmordsforsøg, dødsfald mv. i

kriminalforsorgens institutioner eller i politiets

varetægt.

Tre af sagerne førte til kritik.

Yderligere

seks

sager rejst af egen drift (heraf

ﬁre

i direkte forlængelse af tilsynsbesøg).

To af

sagerne førte til kritik, henstilling eller anbefa-

linger.

Ombudsmanden mente dog ikke, at de generelle

forhold for gruppen var i strid med f.eks. Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

(FOB 2018-18 og nyhed den 29. maj 2018).

Oplysningsgrundlaget i sager om indsattes

selvmord/selvmordsforsøg var utilstrække-

ligt:

I tre sager om selvmord/selvmordsforsøg

i samme arrest undersøgte ombudsmanden

bl.a., om personalet burde have været mere

opmærksomme på de indsatte før hændelserne

og f.eks. have tilset dem hyppigere eller tilkaldt

en læge. Ombudsmanden havde ikke grundlag

for at tilsidesætte myndighedernes vurderinger

af behovet for tilsyn eller lægekald, men kritise-

rede i to af sagerne, at der ikke var dækkende

oplysninger om de faktiske omstændigheder.

Ombudsmanden opfordrede til øget opmærk-

somhed ved brug af peberspray:

Med afsæt

i en konkret sag opfordrede ombudsmanden

kriminalforsorgen til generelt at overveje, om

der var behov for tiltag for at sikre, at reglerne

bliver fulgt, når der bruges peberspray mod

indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Ombudsmanden pegede også på, at fyldestgø-

rende dokumentation i sådanne sager er vigtig

for, at lovligheden af iværksatte magtanvendel-

ser reelt kan efterprøves. (Nyhed den 4. januar

2019).

Udvalgte undersøgelser

Selvmord forebygges bedre:

I løbet af få år

havde der i et udlændingecenter været ﬂere

tilfælde, hvor indsatte havde forsøgt at begå

selvmord ved at hænge sig fra fritliggende rør i

lofterne. Ombudsmanden gjorde de ansvarlige

myndigheder opmærksomme på tendensen.

Myndighederne svarede, at de ville sørge for, at

rørene blev inddækket. (Nyhed den 1. juni 2018).

Tålt ophold er belastende:

Ombudsmanden

undersøgte forholdene for personer på tålt op-

hold med opholdspligt og bopæl på et udrejse-

center. Konklusionen var, at de samlede forhold

for gruppen måtte anses for meget belastende

og begrænsende for grundlæggende livsførelse.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvor har vi været i 2018?

Hvem talte vi med

Hvornår

Hvor

I alt 30 besøg

Hvad

Brugere

259

samtaler

To sengeafsnit for almen-

psykiatriske patienter

To intensive døgnafsnit

for almenpsykiatriske

patienter

Pårørende mﬂ.

samtaler

Hvem var med

DIGNITY

besøg

IMR

besøg

22/1

Psykiatrisk Center

Glostrup, Afdeling

Hvidovre

Psykiatrisk Center

Amager

25/1

29/1

Kofoedsminde,

Rødby

Fem sikrede afdelinger

på specialinstitution for

udviklingshæmmede, som

er idømt en foranstaltning

To intensive døgnafsnit,

især for almenpsykiatriske

patienter

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Lukket specialfængsel,

især for afsonere med

behov for psykiatrisk,

psykologisk og/eller

sexologisk udredning og

behandling

Afsnit i kommunalt

botilbud, især for dømte

udviklingshæmmede

8/2

Psykiatrisk Center

Ballerup

Køge Arrest

16/2

20/2-

21/2

Herstedvester

Fængsel,

Albertslund

23/2

Halsebyvænge,

Korsør

1) Ombudsmanden samarbejder på tilsynsområdet med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i en række tilsynsbesøg.

2) Antallet af indsatte, beboere og patienter mv., som besøgsholdene havde samtaler med.

3) Antallet af pårørende, værger, bistandsværger og patientrådgivere, som besøgsholdene

havde samtaler med.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – voksenområdet

Udvalgte anbefalinger

Besøg afsluttet med anbefalinger: 26

Besøg afsluttet uden bemærkninger: 4

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning: 0

Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger

• Registrere og analysere tidsmæssig udstrækning af fastholdelser

• Udarbejde retningslinjer om håndtering og forebyggelse af vold og trusler mellem beboerne (voldspolitik)

• Sikre, at der er gældende instrukser for håndtering af medicin og utilsigtede hændelser mv.

• Sørge for, at hver sundhedsfaglig medarbejder får egen adgang til FMK (Fælles Medicinkort)

Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Forbedre dokumentationen i rapporter om anbringelser i sikringscelle

• Orientere indsatte efter undersøgelse af opholdsrum

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

•

Udarbejde en magtanvendelsesinstruks og sørge for undervisning af personalet

Udarbejde skriftlig information om adfærdsregler mv.

Opdatere og udbygge medicininstruks, så den lever op til gældende krav

Sikre procedurer for gennemgang af medicinskabet

Forbedre aktivitetsmulighederne for beboerne, så niveauet svarer til andre sammenlignelige botilbud

4) Anbefalinger er gengivet i udvalg og forkortet. De fulde anbefalinger

kan ses på ombudsmanden.dk, hvor afsluttende breve efter tilsyns-

besøg løbende oﬀentliggøres.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvor har vi været i 2018?

Hvem talte vi med

Hvornår

27/2

Hvor

Københavns

Fængsler,

Politigårdens

Fængsel

Hvad

Særlig arrestafdeling.

Tilsynet angik forholdene

for en varetægtsarre-

stant, som havde været

langvarigt udelukket fra

fællesskabet

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Brugere

Pårørende mﬂ.

Hvem var med

DIGNITY

IMR

5/3

Kalundborg Arrest

(delvist

varslet

besøg)

Holstebro Arrest

14/3

15/3

Regionspsykiatrien To sengeafsnit for rets-

Midt, Viborg

psykiatriske patienter

21/3

Center Bakke-

huset, Videbæk

To afdelinger i kommunalt

botilbud for voksne med

behov for en specialiseret

indsats hele døgnet

Åbent fængsel, især for

afsonere

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Åbent fængsel med lukket

afdeling, især for afsonere

22/3

Sdr. Omme

Fængsel (delvist

varslet

besøg)

Københavns

Fængsler, Vestre

Fængsel

Kragskovhede

Fængsel, Jerup

5/4

10/4

5) Den indsatte ønskede ikke at tale med besøgsholdet.

6) Brugernes funktionsniveau muliggjorde ikke samtaler.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – voksenområdet

Udvalgte anbefalinger

• Søge at forlænge den indsattes tid ude af cellen med besøg i træningslokalet, når det skønnes

sikkerhedsmæssigt forsvarligt

• Udarbejde medicininstruks og uddanne personalet i instruksen

• Sørge for, at restmedicin håndteres i overensstemmelse med forskrifterne

• Udarbejde instruks om abstinensbehandling og observation af indsatte med abstinenser

• Sørge for, at restmedicin håndteres i overensstemmelse med forskrifterne

• Sikre, at de indsatte ikke får den opfattelse, at brug af natkolbe er obligatorisk

• Sikre, at tvangsprotokoller udfyldes med individuelle begrundelser mv.

• Udarbejde retningslinjer om håndtering og forebyggelse af vold og trusler mellem patienterne (voldspolitik)

• Harmonisere husordener

• Udarbejde retningslinjer om magtanvendelse og sørge for oplæring af personalet med fokus på skånsomhed

• Indgå skriftlig aftale om vilkårene, når der anvendes privat vagtﬁrma

• Øge fokus på medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Undersøge, om praksis med salg af håndkøbsmedicin lever op til gældende krav på området

• Sikre systematisk tilsyn med strafcelleanbragte

• Bringe interne retningslinjer om udelukkelse fra fællesskabet i overensstemmelse med gældende regler

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Følge og analysere udviklingen i antallet af udelukkelser fra fællesskabet

• Stramme op i forhold til mærkning af medicin mv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvor har vi været i 2018?

Hvem talte vi med

Hvornår

11/4

Hvor

Ringkøbing Arrest

Hvad

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Politiets detention, navnlig

for personer, som ikke kan

tage vare på sig selv, fordi

de er påvirkede af rusmid-

ler, og som politiet træﬀer

i en farlig situation

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Politiets detention, navnlig

for personer, som ikke kan

tage vare på sig selv, fordi

de er påvirkede af rusmid-

ler, og som politiet træﬀer

i en farlig situation

Tre afdelinger på regionalt

botilbud for voksne med

udviklingshæmning, som

har en dom eller problem-

adfærd

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

Brugere

Pårørende mﬂ.

Hvem var med

DIGNITY

IMR

17/4

Esbjerg Arrest

18/4

Detentionen i

Esbjerg

(uvarslet besøg)

24/4

Helsingør Arrest

25/4

Detentionen i

Helsingør

(uvarslet besøg)

8/5

Østruplund,

Otterup

9/5

Odense Arrest

(uvarslet besøg)

7) Der var ingen detentionsanbragte på besøgstidspunktet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – voksenområdet

Udvalgte anbefalinger

•

Opdatere medicininstrukser, så de lever op til gældende regler

Udarbejde instruks om abstinensbehandling og observation af indsatte med abstinenser

Sikre korrekt mærkning og opbevaring af medicin til de indsatte

Håndtere restmedicin efter forskrifterne og sørge for procedurer for oprydning i medicinskabet

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Sikre entydighed og klare aftaler i sundhedsbetjeningens samarbejde, herunder sørge for præcis rammedelega-

tion fra læge til sygeplejerske og for opdatering af instrukser

• Sikre, at de indsatte kan føre private telefonsamtaler, som ikke kan overhøres af andre indsatte

Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger

•

Indføre en ordning, hvor sundhedspersonalet i arresten orienteres om udelukkelser fra fællesskabet

Sikre, at rapporter om midlertidige udelukkelser fra fælleskabet lever op til gældende krav

Omskrive og speciﬁcere medicininstruksen

Sørge for tilstrækkelig mærkning af medicin til de enkelte indsatte mv.

• Indføre procedurer for egenkontrol med røgalarm og elektronisk udstyr i detentionen

• Øge opmærksomheden på fyldestgørende udfyldelse af detentionsrapporter

• Sikre, at tilsyn med detentionsanbragte sker i overensstemmelse med gældende regler

• Udbygge den eksisterende magtanvendelsesinstruks med oplysninger om de særlige regler, der gælder for

dømte i botilbud

• Udarbejde en politik om vold og trusler mellem beboerne, herunder om seksuelle overgreb og retningslinjer om

politianmeldelse

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Være opmærksomme på den måde, de ansatte henvender sig til de indsatte på – herunder, at der bankes på,

inden der åbnes til en celle

• Indføre anmodningssedler med kopi til den indsatte for at undgå klager og tvivlsspørgsmål mv.

• Sikre fokus på korrekt medicinhåndtering, på tilbud om helbredsundersøgelse til nyindsatte mv.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvor har vi været i 2018?

Hvem talte vi med

Hvornår

Hvor

Hvad

Lukket fængsel med

arrestafdeling, herunder

særlig arrestafdeling for

negativt stærke indsatte

Privat botilbud for voksne

med nedsat psykisk funk-

tionsevne og omfattende

behov for støtte

Privat botilbud for voksne

med væsentlige adfærds-

forstyrrelser, bl.a. med

foranstaltningsdomme

Brugere

Pårørende mﬂ.

Hvem var med

DIGNITY

IMR

14/5-15/5 Nyborg Fængsel

16/5

Fonden Station

Vest, Brovst

17/5

Botilbud

På Tværs, Farsø

7/6-8/6

Nr. Snede Fængsel Åbent fængsel med

lukkede afdelinger,

herunder straf- og

isolationsafsnit

Psykiatrien

– Aalborg Univer-

sitetshospital

To sengeafsnit for rets-

psykiatriske patienter

13/6

14/6

Aalborg Arrest

Arrest, især for indsatte,

der er varetægtsfæng-

slede, mens deres sag

behandles

6/9

Enner Mark

Fængsel, Horsens

Søbysøgård

Fængsel, Årslev

Arrestafdeling og særligt

sikret afdeling i lukket

fængsel

Åbent fængsel med lukket

afsnit, især for afsonere

26/9

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – voksenområdet

Udvalgte anbefalinger

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter om udelukkelse fra fællesskabet

• Udarbejde en politik om håndtering og forebyggelse af vold og trusler mellem de indsatte (voldspolitik)

• Gøre aktuel rammedelegation fra læge tilgængelig for personalet (i stedet for forældede instrukser)

• Udarbejde en magtanvendelsesinstruks

• Udarbejde en instruks om medarbejdernes hjælp til administration af beboernes økonomi

• Justere den eksisterende medicininstruks, så den lever op til gældende krav

Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter om udelukkelse fra fællesskabet, herunder af

sundhedstjenestens kontakt med indsatte, der er udelukket fra fællesskabet

• Have ledelsesmæssigt fokus på den samlede udvikling i antal udelukkelser, varigheden af udelukkelserne mv.

• Forbedre de skriftlige instrukser fra lægen til sygeplejerskerne og øge fokus på korrekt medicinhåndtering

• Undersøge, hvordan samarbejdet med psykiatrien og den ambulante misbrugsbehandling kan styrkes

• Øge fokus på korrekt udfyldelse af tvangsprotokoller og på efterlevelse af reglerne om lægetilsyn og efter-

samtaler ved tvang

• Registrere vold og trusler mellem patienter med henblik på dokumentation, viden og læring

• Udarbejde retningslinjer om håndtering og forebyggelse af vold og trusler mellem patienterne (voldspolitik)

• Vejlede patienterne om karakteren af ”reﬂeksionstid” mv.

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter om udelukkelse fra fællesskabet samt sikre

løbende kvalitetskontrol

• Være opmærksomme på at banke på de indsattes døre, før der åbnes

• Hurtigst muligt besvare kald til toiletbesøg om natten

• I samarbejde med lægen sikre, at der udarbejdes instruks om rammedelegation og andre relevante instrukser

i forhold til sundhedsbetjeningen

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Øge fokus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet

samt sikre løbende kvalitetskontrol

• Sikre, at brug af natkolbe i fængslets åbne afsnit alene sker efter frivillig aftale med de indsatte, og at de indsatte

informeres om det

• Udarbejde instrukser om udlevering af håndkøbsmedicin og om håndtering af restmedicin

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Børneområdet

Tema i 2018

Magtanvendelse og andre indgreb i børne-

asylcentre og private opholdssteder for

blandt andre børn og unge med asylbag-

grund

Temaet angik børn og unge med asylbaggrund.

Det omfattede børn og unge, som enten var

asylansøgere eller afviste asylansøgere, eller

som havde fået opholdstilladelse.

Børnene og de unge var normalt uledsagede

mindreårige udlændinge.

Som led i temaet besøgte ombudsmandens

tilsynshold fem private opholdssteder og ﬁre

børneasylcentre og havde især fokus på

• fysisk magtanvendelse

• praksis for at underrette kommuner om børn

og unge

Eksempler på væsentlige konklusioner

• Der er generel opmærksomhed dels på at

sikre, at barnet og den unges bedste kommer

i første række, også ved brug af magt, dels på

pligten til at underrette kommunen om børn

og unge, der kan have behov for særlig støtte.

• Flere steder mangler der kendskab til lovgiv-

ningen om magtanvendelse.

• Mange steder er der udfordringer med børn

og unge, som har mistet håb som følge af

afslag på ophold, som har misbrug eller gade-

orienteret adfærd, eller som forsvinder.

Ombudsmanden anbefaler generelt

• at børneasylcentre og opholdssteder sikrer,

- at medarbejderne har kendskab til lovgivnin-

gen om magtanvendelse

- at retningslinjer om magtanvendelse

stemmer overens med lovgivningen

- at børn, unge, forældre og personlige repræ-

sentanter informeres om deres rettigheder i

relation til magtanvendelse, når børnene og

de unge tager ophold på stedet

• at opholdssteder sikrer, at medicinhåndtering

foregår i henhold til gældende regler

Se ombudsmandens konkrete anbefalinger

(i uddrag) i tabellen på side 48-51.

Læs om temaer og se temarapporter

på ombudsmanden.dk/tilsyn/

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Afsluttede sager med tilknytning

til tilsynsområdet i 2018

sager rejst af egen drift (heraf

tre

i direkte

forlængelse af tilsynsbesøg).

To af sagerne

førte til kritik eller anbefalinger.

Udvalgte undersøgelser

Forholdene forbedres for 15-17-årige indsatte

i arrester og fængsler:

På baggrund af tilsyns-

besøg i to arrester rejste ombudsmanden en

række spørgsmål om behandlingen af indsatte

mellem 15 og 17 år. Myndighederne oplyste om

nye tiltag, der skulle forbedre forholdene for

frihedsberøvede unge i arrester og fængsler.

F.eks. påtænkte myndighederne at indføre reg-

ler, som skal sikre, at unge afsonere tilbydes en

undervisning, der står mål med undervisningen i

folkeskolen. (Nyhed den 4. juli 2018).

En dreng blev ulovligt overvåget på et op-

holdssted:

Et opholdssted tog bl.a. billeder af

en anbragt drengs mobiltelefon, nedskrev hans

samtaler med den tidligere plejefamilie og send-

te oplysningerne videre til kommunen. Børn og

unge-udvalget havde ikke truﬀet afgørelse om

kontrollen. Ombudsmanden kritiserede den

ulovlige kontrol med drengens kommunikation

og orienterede Folketingets Retsudvalg, børne-

og socialministeren og kommunalbestyrelsen.

(FOB 2018-26 og nyhed den 5. juli 2018).

Anbragte børn og unge har ret til undervis-

ning i en skole:

Anbringelsessteder uden en

såkaldt intern skole må ikke varetage under-

visningen af anbragte børn og unge. Disse

børn og unge skal i stedet gå i f.eks. en intern

skole et andet sted eller i en folkeskole, evt. i

en specialklasse eller -skole. Det konstaterede

ombudsmanden efter sin undersøgelse, der tog

afsæt i en 14-årigs undervisning. Undervisnings-

ministeriet ville på den baggrund sende et brev

til samtlige kommuner om undervisning i dag-

behandlingstilbud og anbringelsessteder uden

intern skole. (Nyhed den 4. oktober 2018).

Afviste asylbørn i Udrejsecenter Sjælsmark

lever under svære forhold:

Ombudsmanden

konkluderede efter to uanmeldte tilsynsbesøg,

at forholdene for børn i Udrejsecenter Sjæls-

mark var egnede til væsentligt at vanskeliggøre

børnenes opvækst og begrænse deres mulighe-

der for naturlig udvikling og livsudfoldelse. Om-

budsmanden vurderede samtidig, at forholdene

ikke generelt set kunne antages at være i strid

med internationale konventioner, herunder FN’s

Børnekonvention. (FOB 2018-39 og nyheder

den 20. december 2018 og 8. januar 2019).

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvor har vi været i 2018?

Hvem talte vi med

Hvornår

Hvor

I alt 9 besøg

Hvad

Brugere

samtaler

Asylcenter for

uledsagede mindreårige

udlændinge

Privat opholdssted bl.a.

for børn og unge med

asylbaggrund

Pårørende mﬂ.

samtaler

Hvem var med

DIGNITY

besøg

IMR

besøg

31/1-1/2

Børnecenter

Tønder

5/2-6/2

Alhambra,

Ballerup

5/3-6/3

Fonden Hugin og

Munin, Aalestrup

Privat opholdssted bl.a.

for børn og unge med

asylbaggrund

Særligt indkvarterings-

sted for uledsagede

mindreårige udlændinge

med en adfærd, som ikke

kan rummes i et ordinært

asylcenter for mindre-

årige

5/3+7/3

Ask4US ApS,

Farsø

10/4-11/4

Børnecenter

Asylcenter for uledsagede

Gribskov, Græsted mindreårige udlændinge,

herunder for uledsagede

udlændinge under 16 år

med gadeorienteret

adfærd

1) Ombudsmanden samarbejder på tilsynsområdet med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i en række tilsynsbesøg.

2) Antallet af børn og unge, som besøgsholdene havde samtaler med.

3) Antallet af pårørende, personlige repræsentanter og værger, som besøgsholdene havde

samtaler med.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – børneområdet

Udvalgte anbefalinger mv.

Besøg afsluttet med anbefalinger: 6

Besøg afsluttet uden bemærkninger: 0

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning: 3

• Sikre, at personalet har kendskab til reglerne i udlændingeloven om magtanvendelse

• Sikre, at magtanvendelse bliver registreret og indberettet rettidigt, og at skemaer til indberetning udfyldes

fyldestgørende

• Ændre husordenen, så det fremgår, hvilke konsekvenser overtrædelser kan medføre

• Sikre, at medarbejderne kender de forskellige regler om magtanvendelse for henholdsvis mindreårige og

myndige personer

• Sikre, at medicinhåndtering foregår i henhold til gældende regler

• Sikre, at de ansatte har kendskab til reglerne i voksenansvarsloven om magtanvendelse

• Sikre, at børn, unge og forældre informeres om deres rettigheder i relation til magtanvendelse, når børn og unge

tager ophold på stedet

• Sikre, at alle magtanvendelser indberettes

• Sikre tilstrækkelig dokumentation i indberetninger om magtanvendelse – herunder af, hvem der var involveret,

og hvornår der blev grebet ind

• Sikre, at de unge gøres bekendt med registreringen af magtanvendelse og kan udtale sig

• Evaluere magtanvendelser sammen med personalet for at drage læring

• Informere de unge om adgangen til at henvende sig anonymt til Udlændingestyrelsen om bekymrende forhold

• Sikre, at der gives et generelt samtykke til rusmiddeltest

Sag rejst af egen drift om dels tilsyn med asylskoler og interne skoler på indkvarteringssteder, dels hvilke regler

der gælder for brug af magt i de interne skoler. Ikke afsluttet ved redaktionens slutning

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning

4) Anbefalinger er gengivet i udvalg og forkortet. De fulde anbefalinger kan ses på ombudsmanden.dk, hvor afsluttende

breve efter tilsynsbesøg løbende oﬀentliggøres. Tabellen indeholder også oplysninger om egen drift-sager rejst i

forlængelse af tilsynsbesøgene.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvor har vi været i 2018?

Hvem talte vi med

Hvornår

24/4

Hvor

Afdelingen for

uledsagede

mindreårige

udlændinge i

Center Sandholm,

Birkerød

Hvad

Asylcenter for uledsagede

mindreårige udlændinge

på mindst 16 år med gade-

orienteret adfærd

Brugere

Pårørende mﬂ.

Hvem var med

DIGNITY

IMR

14/5-15/5 Poseidon,

Hurup Thy

Privat opholdssted bl.a.

for børn og unge med

asylbaggrund

15/5-16/5 Mind-move ApS

(Busters Verden),

Sabro

30/10-

31/10

Privat opholdssted bl.a.

for børn og unge med

asylbaggrund

Privat opholdssted bl.a.

Sortemosevej,

Hjortshøj (uvarslet for børn og unge med

asylbaggrund

besøg)

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – børneområdet

Udvalgte anbefalinger mv.

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning

• Færdiggøre retningslinjer om magtanvendelse, så de stemmer overens med lovgivningen

• Overveje at udarbejde målrettet, aldersopdelt, skriftlig information til børnene og de unge om deres rettigheder

og pligter

• Overveje at udarbejde mere udførlige retningslinjer om anvendelse af fysisk magt

• Sikre, at de enkelte børn og unges medicinbokse påføres både navn og cpr-nummer

• Ændre retningslinjer, så det fremgår, at det ikke kun er medarbejderen selv, men også ledelsen, der kan indgive

politianmeldelse om strafbare forhold

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Fælles for børne- og voksenområdet

Drøftelser med centrale myndigheder

En vigtig del af tilsynsvirksomheden er dialogen

med de ansvarlige myndigheder – dels lokalt i

forbindelse med tilsynsbesøgene, dels på

centralt niveau. Ombudsmanden holder, sam-

men med Institut for Menneskerettigheder og

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, løbende

møder med centrale myndigheder.

Hvornår

23. maj

Møde med

Direktoratet for

Kriminalforsorgen

Uddrag af emner

Sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgens institutioner

Forvaltningsrevision vedrørende sikringscelleanbringelser

Misbrugsbehandling af varetægtsarrestanter

Anbringelse af 15-17-årige i fængsler og arrester

Skriftlig information til 15-17-årige indsatte om deres rettigheder og pligter

Registrering af bælteﬁksering under sondeernæring

Medicinhåndtering i private opholdssteder

Samarbejdet mellem psykiatriske afdelinger og socialpsykiatriske bosteder

Videregivelse af oplysninger fra sygehuse til kriminalforsorgen – f.eks. ved

observation efter selvmordsforsøg

Fremskudte apoteker i kriminalforsorgen

Frister for at registrere og indberette magtanvendelse

Lægeberedskab ved isolation af børn og unge med psykiske lidelser i sikrede

døgninstitutioner

Adgang til toiletbesøg under isolation i sikrede døgninstitutioner

Manglende handleplaner for anbragte børn og unge

Sikkerheden for beboerne i (socialpsykiatriske) botilbud

6. juni

Sundheds- og

Ældreministeriet

22. juni

Børne- og

Socialministeriet

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Andre aktiviteter

• Møder med udenlandske, herunder nordiske,

ombudsmænd eller nationale forebyggelses-

mekanismer mv. med dialog og erfaringsud-

veksling.

• Møde med repræsentant for FN’s Under-

komité til Forebyggelse af Tortur mv. (SPT).

• Møder med nationale tilsynsmyndigheder

med dialog og erfaringsudveksling.

• Ombudsmanden holdt, sammen med DIGNITY

– Dansk Institut Mod Tortur og Institut for

Menneskerettigheder, et møde med civilsam-

fundet. Formålet med mødet var at informere

om tilsynsarbejdet og gennem fælles dialog at

indhente erfaringer og inspiration.

• Som en del af børneombuddet samarbejder

ombudsmanden på børneområdet generelt

med Børnerådet og Børns Vilkår. Som led i

samarbejdet blev der afholdt et dialogmøde,

som havde fokus på skolebørns trivsel, med

relevante interessenter.

Andre resultater

• Direktoratet for Kriminalforsorgen udsendte i

januar 2018 nye retningslinjer til sine institutio-

ner om personalets observation af klienter,

der vurderes at være i en vis risiko for at

udsætte sig for livsfare. Det skete i forlængelse

af ombudsmandens tema for tilsynsbesøg

på voksenområdet i 2014 (forebyggelse af

selvmord og selvmordsforsøg).

• På baggrund af en udtalelse fra ombudsman-

den har Direktoratet for Kriminalforsorgen

udsendt en cirkulæreskrivelse om oplysning

og behandling af sager, hvor en indsat klager

over at være blevet udsat for overgreb mv. fra

ansatte i kriminalforsorgen. (Cirkulæreskrivelse

nr. 9088 af 22. februar 2018). Ombudsman-

dens udtalelse vedrørte en hændelse, hvor

en indsat var blevet skubbet ﬂere gange af en

fængselsbetjent. (FOB 2016-52 og nyhed den

16. december 2016).

• Ombudsmanden rejste en række spørgsmål

om forholdene for 15-17-årige indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner som led i sit tema

for tilsynsbesøg på børneområdet i 2017

(unge i sikrede døgninstitutioner, arrester og

fængsler). (Nyheder den 5. september 2017

og 4. juli 2018). Herefter blev der gennemført

ﬂere tiltag:

- Kriminalforsorgen har etableret en særlig

visning i sit ledelsesinformationssystem, så

områdekontorerne kan se, hvor mange unge

under 18 år der en given dag eller periode er

indsat eller har været indsat.

- Direktoratet for Kriminalforsorgen har

udarbejdet faglige standarder for indsatte

under 18 år. Standarderne skal understøtte en

ensartet efterlevelse af de særlige regler, der

gælder for indsatte under 18 år.

- I 2018 vedtog Folketinget en ændring af rets-

plejeloven, som betyder, at justitsministeren

fastsætter særlige regler om undervisning

for varetægtsarrestanter i den undervis-

ningspligtige alder.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn

Handicap-

området

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilgængelighedstilsyn

Hvor:

Ombudsmanden gennemfører tilgænge-

lighedstilsyn i oﬀentlige bygninger. Det kan f.eks.

være folkeskoler, uddannelsesinstitutioner,

rådhuse, biblioteker, hospitaler og afstemnings-

steder.

Hvorfor:

Folketinget har anmodet ombuds-

manden om at følge udviklingen i ligebehandling

af mennesker med handicap. I den forbindelse

foretager ombudsmanden bl.a. tilsyn med den

fysiske tilgængelighed for mennesker med

handicap. Formålet er at undersøge, om de

regler, der skal sikre, at oﬀentlige bygninger er

tilgængelige for alle, bliver overholdt.

Hvordan:

Under tilsynsbesøgene bliver

ombudsmandens medarbejdere vist rundt i

bygningerne. Ombudsmandens medarbejdere

har måleudstyr med for at tjekke, om f.eks. mål

for handicaptoiletter og elevatorer stemmer

overens med byggereglerne.

Hvem:

Tilsynsafdelingen varetager tilgænge-

lighedstilsynene. Som konsulenter i disse tilsyn

deltager desuden en kørestolsbruger fra Dansk

Handicap Forbund og en blindekonsulent fra

Dansk Blindesamfund. Derudover har ombuds-

mandens børnesagkyndige deltaget ved besøg

på folkeskoler.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Gennemført tilgængelighedstilsyn i 2018

Hvornår

31. oktober

Hvor

Skjern Tekniske Skole

Type

Erhvervsskole

Eksempler på resultater i 2018

Hvad førte tilgængelighedstilsynene til?

I 2018 afsluttede ombudsmanden bl.a. ﬁre sager

om uvarslede tilgængelighedstilsyn på ﬁre fynske

brevafstemningssteder, som blev gennemført

i forbindelse med kommunalvalget i november

2017.

Tilsynene førte til en række anbefalinger, bl.a.

om skiltning, taktil belægning og handicaptoilet-

ter. Det blev anbefalet, at højden på velkomst-

standerne (de brugerbetjente anlæg) i ﬂere af

kommunerne blev ændret, så kørestolsbrugere

kan betjene dem ved egen hjælp. Det blev også

anbefalet, at kommunerne sørgede for, at svag-

synede ﬁk bedre adgang til at anvende stan-

derne. I et par af sagerne bad ombudsmanden

kommunerne om at overveje at etablere et

særligt stemmerum, som er stort nok til at kunne

rumme tre personer, f.eks. en kørestolsbruger og

to hjælpere, på en hensigtsmæssig og ordentlig

måde. De ﬁre kommuner har iværksat de anbefa-

lede ændringer.

Sagen om tilgængelighedstilsyn på Skjern

Tekniske Skole var ikke endeligt afsluttet ved

redaktionens slutning.

Andre aktiviteter

Ombudsmanden samarbejder med Institut for

Menneskerettigheder og Det Centrale Handi-

capråd om at fremme, beskytte og overvåge

gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.

Som led i dette samarbejde holdt ombudsmanden

i 2018 møder med de to samarbejdspartnere.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn – handicapområdet

Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde

med ligebehandling af mennesker med handicap

og ombudsmandens rapporter om tilgængelig-

hedstilsyn kan findes på

ombudsmanden.dk/handicap/

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn

Tvangsudsendelser

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Tilsyn med tvangsudsendelser

Hvad:

Ombudsmanden fører tilsyn med politiets

tvangsmæssige udsendelser af udenlandske

statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Dan-

mark.

Hvorfor:

Formålet med tilsynet er særligt at

påse, at politiets virksomhed foretages med

respekt for individet og uden unødig magtan-

vendelse. Ombudsmanden bedømmer således,

om politiet følger gældende ret – herunder

EU-retten og internationale menneskerettig-

hedskonventioner – og god forvaltningsskik.

Hvordan:

Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen

om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsen-

delsen er gennemført.

Ombudsmanden gennemgår indberetninger fra

politiet og et antal afsluttede udsendelsessager.

Medarbejdere fra ombudsmanden deltager end-

videre i konkrete udsendelser.

Ombudsmandens tilsyn er koncentreret om føl-

gende opmærksomhedspunkter: brug af magt,

adskillelse af familier, udsatte grupper, f.eks.

personer med helbredsproblemer, forudgående

kontakt og information, sikkerhedsvurderingen

forud for udsendelse, afbrudte udsendelser og

udsendelsesrapporten.

Hvem:

Tilsynsafdelingen varetager tilsynet

med de tvangsmæssige udsendelser.

Læs mere om ombudsmandens tilsyn

med tvangsmæssige udsendelser på

ombudsmanden.dk/udsendelser/

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Tilsyn med tvangsudsendelser

i 2018

Hvornår

Antal personer omfattet

af udsendelsen

10 personer

Brug af magt under

udsendelsen

1 udsendelse

Nej

Udsendelsen

gennemført

4 gennemført

3 afbrudt

Nej

I alt 7 udsendelser

1. maj

15. august

18. september

24.-25. oktober

18.-19. november

2. december

11. december

Nej

1) Udsendelse af udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en påset udrejse, hvor politiet overvåger udrejsen af

landet, f.eks. ombordstigning i et ﬂy, eller ved ledsaget udrejse, hvor politiet ledsager udlændingen ud af landet til udlændingens

hjemland eller et tredjeland, hvor udlændingen har ret til at opholde sig. Samtlige udsendelser, som ombudsmanden fulgte i 2018,

var ledsagede udrejser.

2) Udsendelserne i 2018, som ombudsmanden førte tilsyn med, gik til følgende lande: Nigeria, Tyskland, Afghanistan og Irak.

3) Ved et antal udsendelser fører ombudsmanden alene tilsyn med forløbet fra afhentningen af udlændingen og til ombord-

stigningen på ﬂyet.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Kommentarer

Tvangsudsendelser afsluttet uden kritik af politiet: 5

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning: 2

Tvangsudsendelse (delvist ledsaget

) med ruteﬂy af en 30-årig kvinde

Tvangsudsendelse med ruteﬂy af en 28-årig kvinde og hendes sønner på tre og fem år

Tvangsudsendelse (delvist ledsaget

) med ruteﬂy af en 24-årig mand

Tvangsudsendelse med ruteﬂy af en 22-årig mand

Tvangsudsendelse med ruteﬂy af to mænd på henholdsvis 26 og 69 år

Tvangsudsendelse med ruteﬂy af en 22-årig mand. Der blev anvendt magt i form af transportbælte med

fastspændte hænder samt håndkraft

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning

Tvangsudsendelse (delvist ledsaget

) med ruteﬂy af en 34-årig mand

Ikke afsluttet ved redaktionens slutning

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Eksempler på vigtige aktiviteter i 2018

Konkrete udsendelser

Medarbejdere fra ombudsmanden var til stede

ved syv tvangsudsendelser af udlændinge i

2018. I ingen af de fem afsluttede sager om

udsendelser i 2018 udtalte ombudsmanden

kritik af politiets arbejde. Ombudsmanden

vurderede, at udsendelserne foregik inden for

rammerne af danske og internationale regelsæt

mv., herunder med respekt for individet og uden

unødig magtanvendelse. Derudover havde om-

budsmanden ikke bemærkninger til dokumen-

tationen i sagerne. To af udsendelsessagerne

var ikke afsluttet ved redaktionens slutning.

Gennemgang af et antal afsluttede

udsendelsessager

Ombudsmanden gennemgik i 2018 sagsakterne

i 77 af politiets afsluttede udsendelsessager

fra 2016 og 2017. Gennemgangen resulterede i,

at ombudsmanden i fem af disse sager stille-

de spørgsmål til Rigspolitiet. Sagerne var ikke

afsluttet ved redaktionens slutning.

De øvrige 72 sager gav ikke ombudsmanden

anledning til bemærkninger.

Drøftelser

Ombudsmanden har i 2018 holdt dialogmøde

med Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter,

og Nordsjællands Politi, Udlændingecenter

Nordsjælland, om ombudsmandens tilsyn med

politiets tvangsudsendelser. Herudover har

ombudsmanden holdt møde med Dansk Flygt-

ningehjælp.

Internationalt samarbejde

Medarbejdere fra ombudsmanden deltog i 2018

i europæiske konferencer i henholdsvis Finland

og Grækenland om tilsyn med tvangsudsendel-

ser. Der deltog også medarbejdere fra ombuds-

manden i et europæisk kursus i Tjekkiet om

tilsyn med tvangsudsendelser.

Udsendelser arrangeret af andre EU-lande

Ombudsmanden har i medfør af § 30 a, stk. 6,

i udlændingeloven kompetence til at føre tilsyn

med tvangsmæssige udsendelser arrangeret af

andre EU-lande, og et antal medarbejdere fra

ombudsmanden er tilmeldt en pulje af obser-

vatører under EU’s grænseagentur, Frontex. En

medarbejder fra ombudsmanden var til stede

for at føre tilsyn under tysk politis tvangsud-

sendelse af 43 udlændinge med chartret ﬂy fra

Tyskland til Rusland i november 2018.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

På Margretecentret i Maribo bliver der sat

hår og ordnet negle en gang om ugen.

18/00981

”De er næsten for søde”, fortalte en 17-årig

dreng på et asylcenter, da ombudsmandens be-

søgshold spurgte, hvad han syntes om personalet.

Han var glad for at bo på centeret og havde meget

godt at sige om personalet. Han havde dog tænkt

over den danske måde at omgås unge mennesker

på. Der blev givet knus og lavet så meget sjov, at

de unge ifølge drengen ikke tog medarbejderne

seriøst. De unge kom fra en anden kultur og opdra-

gelse. Han mente, at personalet burde sætte ﬂere

grænser. Ombudsmandens medarbejdere videre-

gav drengens bemærkninger til ledelsen, som blev

overrasket over hans reﬂeksioner og tog dem til sig.

Ombudsmandens Børnekontor tager årligt på

et antal tilsynsbesøg på steder, hvor børn op-

holder sig, for at kontrollere, om deres rettighe-

der bliver respekteret. Ved alle besøg deltager

både jurister og en børnesagkyndig, som har

særlig fokus på børnenes trivsel.

16/03029

En sejlerforening havde søgt Bladpuljens

Fordelingsudvalg om støtte (distributionstilskud)

til sit medlemsblad, men fået afslag. Fordelingsud-

valget lagde vægt på, at bladets hovedindhold faldt

inden for kategorien ”hobbyprægede aktiviteter”.

For at få tilskud skulle bladet fortrinsvis handle om

idræt.

Mens ombudsmanden behandlede sagen, kom det

frem, at fordelingsudvalget bl.a. lagde vægt på, om

foreningen, der søgte om tilskud, kunne optages

som medlem af bl.a. DGI.

På opfordring fra ombudsmanden indhentede

sejlerforeningen skriftlig dokumentation for, at

foreningen kunne optages i DGI.

Fordelingsudvalget vurderede på grundlag af de

nye oplysninger, at sejlerforeningen opfyldte betin-

gelserne for tilskud i 2018.

Hvis ombudsmanden vurderer, at der på en

enkel måde kan ﬁndes en løsning i en sag, vil

han normalt forsøge det.

17/00799

For at have ret til kontanthjælp skal man

kunne bevise, at man har opholdt sig i Danmark i

syv ud af de seneste otte år. Det blev et problem for

en hjemløs mand med dansk statsborgerskab, som

i to år havde været uden indtægt og hverken været

til læge eller i kontakt med andre fra det oﬀentlige

Danmark, som kunne bevidne, at han havde opholdt

sig i Danmark. Manden oplyste om tre bekendte,

som han havde truﬀet jævnligt i de to år, men myn-

dighederne fandt det ikke relevant at indhente

vidneudsagn fra dem. Manden mistede retten til

kontanthjælp og ﬁk i stedet integrationsydelse.

Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at myndig-

hederne kunne afvise at tage stilling til vidneudsagn

fra mandens bekendte. Efter at ombudsmanden

havde udtalt sig, inddrog myndighederne vidne-

erklæringer fra de tre bekendte. Derefter ﬁk man-

den bevilget kontanthjælp.

Ombudsmandens udtalelse om sagen blev of-

fentliggjort som FOB 2018-31. I alt 3 af årets

afsluttede sager blev udtaget som FOB-sager.

Udvalgte ombudsmandsudtalelser oﬀentliggø-

res på den måde løbende på ombudsmanden.dk

og i Retsinformation.

18/03396

Styrelsen for International Rekruttering

og Integration gav en udenlandsk kok afslag på

opholds- og arbejdstilladelse som specialiseret kok.

Kokken klagede ikke over afslaget til Udlændinge-

nævnet, fordi han i mellemtiden havde fået arbejde

i et andet land.

Restaurantens ejer forstod ikke afslaget og bad

styrelsen om vejledning om reglerne. Ejeren klage-

de dernæst til ombudsmanden, fordi han ikke var

tilfreds med styrelsens vejledning og behandling af

ham.

Styrelsen havde oplyst ejeren af restauranten om,

at han kunne klage til Udlændinge- og Integrations-

ministeriet over styrelsens vejledning og behandling

af ham, så ombudsmanden bad ham om først at

bruge den klageadgang.

Man kan klage til ombudsmanden både over

myndigheders sagsbehandling, de afgørelser,

som myndighederne træﬀer, og de ansattes

optræden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året kort

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Udvalgte

ombudsmands-

udtalelser

Ombudsmanden oﬀentliggør løbende udvalgte udtalelser

på ombudsmanden.dk og i ombudsmandens database i

Retsinformation (retsinfo.dk). Oﬀentliggjorte udtalelser

fra 2018 kan ses på de følgende sider. Udtalelserne er

anført under de ministerområder mv., hvor kompetencen

i sagerne lå ved årets udgang.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Beskæftigelsesministeriet

Ingen udtalelser på Beskæftigelsesministeriets sags-

område er oﬀentliggjort i 2018.

2018-19.

Det er muligt at ”pulje” ﬂere aktindsigtsan-

modninger om samme emne, hvis det sker inden for

rammerne af oﬀentlighedslovens sagsbehandlings-

frister mv.

2018-20.

En betjents udtalelser til en avis om en

vagtordning fremstod som fremsat på politiets vegne.

Indkaldelse til en tjenstlig samtale om politiets presse-

politik var ikke i strid med oﬀentligt ansattes ytrings-

frihed.

2018-27.

Ministeriet kunne meddele afslag på akt-

indsigt, da sagens oplysninger var interne og/eller

udarbejdet til brug for ministerbetjening. En intern

faglig vurdering var ikke ekstraheringspligtig, da den

ikke indgik i en sag om et politisk initiativ.

2018-35.

Da Direktoratet for Kriminalforsorgen

indbragte en sag om genindsættelse til afsoning for

retten efter straﬀuldbyrdelseslovens § 112, nr. 7,

skete det ikke ”uden unødigt ophold”, som forudsat i

straﬀuldbyrdelseslovens § 114, stk. 1.

2018-36.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere poli-

tiets afslag på aktindsigt i ressourceanvendelsen ved

en fodboldkamp. Han bemærkede, at oplysninger ikke

kan undtages efter oﬀentlighedslovens § 33, nr. 1, alene

med henvisning til en fast praksis.

2018-39.

Ombudsmanden besøgte i 2017 uanmeldt

Udrejsecenter Sjælsmark. Besøget havde fokus på

børnenes forhold. Ombudsmanden vurderede bl.a.,

at forholdene i centeret generelt set ikke kunne anta-

ges at være i strid med internationale konventioner.

Børne- og Socialministeriet

2018-15.

Statsforvaltningen kunne ikke afvise en

klage som for sent indgivet efter byggeloven uden at

forholde sig til spørgsmålet om klageberettigelse.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Ingen udtalelser på Energi-, Forsynings- og Klimami-

nisteriets sagsområde er oﬀentliggjort i 2018.

Erhvervsministeriet

2018-38.

En rørledning, der løb under en sommer-

husgrund, var et privat vandløb omfattet af vandløbs-

loven. Det var derfor ejeren af sommerhusgrunden,

der havde vedligeholdelsespligten for rørledningen,

når andet ikke var aftalt eller bestemt.

Finansministeriet

Ingen udtalelser på Finansministeriets sagsområde

er oﬀentliggjort i 2018.

Forsvarsministeriet

Ingen udtalelser på Forsvarsministeriets sagsområde

er oﬀentliggjort i 2018.

Justitsministeriet

2018-18.

Tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshoved-

gård. Fokus for besøget var at belyse og vurdere for-

holdene for personer på tålt ophold.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Kirkeministeriet

2018-25.

En sognepræsts anvisning af en kirkebænk

til en konﬁrmands far var ikke en afgørelse i forvalt-

ningslovens forstand. Farens anmodning om aktind-

sigt i sognepræstens korrespondance med moren

skulle afgøres efter oﬀentlighedsloven.

2018-30.

Det var i overensstemmelse med reglerne

om forbud mod selvinkriminering, at SKAT på bag-

grund af de såkaldte Panama Papers skrev til en

række borgere, at de havde pligt til at sende oplys-

ninger, så det kunne a lares, om de skyldte skat til

Danmark.

Kulturministeriet

2018-7.

I en sag om afslag på aktindsigt i et orkesters

honorar fra Det Kongelige Teater var beskyttelses-

hensynene bag en bestemmelse i oﬀentlighedsloven

muligvis i realiteten opgivet af orkestret. Ombuds-

manden henstillede, at sagen blev genoptaget.

2018-8.

Hverken hvervet som tillidsrepræsentant

eller loyalitetspligt kunne indskrænke en DR-med-

arbejders ytringsfrihed. En henstilling fra DR til med-

arbejderen ﬁk dog ikke kritik, da medarbejderen

havde ytret sig på Facebook om et DR-program i en

urimelig grov form.

2018-13.

Brevveksling mellem Kulturministeriet og

kongehuset i tilknytning til kronprinsens virke i IOC

skete ikke som ”led i statsstyret”, og dokumenterne

var derfor ikke interne efter oﬀentlighedslovens § 23,

stk. 1, nr. 1.

Statsministeriet

2018-5.

Ministeriet kunne ikke undlade at udlevere

oplysninger og dokumenter omfattet af retten til

aktindsigt, med henvisning til at oplysningerne og

dokumenterne snart blev oﬀentligt tilgængelige.

2018-24.

En anmodning om aktindsigt i statsmi-

nisterens og to ansattes eventuelle brug af private

e-mailkonti vedrørende ministerielle anliggender

opfyldte ikke kravet i oﬀentlighedslovens § 9, stk. 1,

nr. 2, om angivelse af det tema, sagen eller dokumentet

vedrørte.

Sundheds- og Ældreministeriet

2018-22.

Sundhedsmyndighederne foretog ikke en

ulovlig begrænsning af skønnet, da myndighederne

meddelte en tandlæge afslag på at eje aktier til en

værdi over 300.000 kr.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

2018-37.

Ikke kritik af hjemmelsgrundlaget for regler i

bekendtgørelse om en haglskydeprøve og bortfald af

jagttegnsberettigelse. Heller ikke kritik af fortolkning

af overgangsbestemmelser.

2018-2.

Et debatoplæg om fremtidens transport-

former og akter, der knyttede sig til oplægget, var

omfattet af begrebet ”miljøoplysninger”. En anmod-

ning om aktindsigt skulle derfor behandles efter

miljøoplysningsloven.

Skatteministeriet

2018-10.

Der var ﬂere tilfælde af fejl i 30 sager fra

SKAT og Landsskatteretten, som kunne være egnede

til at påvirke relationen mellem myndighederne og

skatteyderne.

2018-16.

Mangelfuld journalisering af ansøgninger

om udbytterefusion og ansøgninger, der var bort-

kommet, gav grundlag for kritik og henstilling om

vejledning på SKATs hjemmeside.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

2018-17.

Kritik af, at ministeriet udsatte besvarelsen

af en anmodning om aktindsigt i en rapport om radio-

aktivt aﬀald, selv om det var klart for ministeriet, at

den skulle udleveres. Udsættelsen skyldtes, at mini-

steriet selv ville oﬀentliggøre rapporten sammen

med et regeringsoplæg.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Udvalgte ombudsmandsudtalelser

2018-29.

Behandlingen af visse ansøgninger i IT-

systemet minSU var på nogle punkter uforenelig med

kravene til sagsbehandling i forvaltningsloven og

oﬀentlighedsloven – bl.a. om begrundelse, klagevej-

ledning og journalisering.

genoptog sagen og lod vidneudsagn om den hjem-

løses ophold i Danmark indgå ved vurderingen af

sagen.

Kommunale og regionale

myndigheder mv.

2018-4.

Oplysninger vedrørende opførelse af et

nyt havneanlæg var miljøoplysninger i miljøoplys-

ningslovens forstand. En anmodning om aktindsigt i

oplysningerne skulle derfor behandles efter miljøop-

lysningsloven.

2018-6.

Et traﬁkselskab vurderede, at det ville kunne

medføre økonomisk skade af nogen betydning for en

virksomhed, hvis selskabet gav aktindsigt i størrelsen

af et honorar til virksomheden. Ombudsmanden havde

ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen.

2018-12.

En kommunes advarsel til en medarbejder

for at kritisere sin leder i et Facebook-opslag var i

strid med oﬀentligt ansattes ytringsfrihed. Kommu-

nen kunne heller ikke kræve, at kritik fremover blev

fremsat internt først. Ombudsmanden henstillede til

kommunen at genoptage sagen.

2018-21.

Fonden Aarhus 2017 var ikke omfattet af

oﬀentlighedslovens § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1. Fon-

den var derfor ikke omfattet af oﬀentlighedslovens

anvendelsesområde.

2018-23.

En kommunes beslutning om ikke at deltage

i tv-programmer under en valgkamp begrænsede

ikke medarbejdernes ytringsfrihed. Det havde været

”rigtigst”, hvis kommunen havde taget initiativ til at

informere medarbejderne om retten til at ytre sig på

egne vegne.

2018-26.

Et opholdssted havde ikke hjemmel til at

kontrollere en anbragt ungs kommunikation via bl.a.

mobiltelefon.

Udenrigsministeriet

Ingen udtalelser på Udenrigsministeriets sagsområde

er oﬀentliggjort i 2018.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

2018-9.

Vejledningen på borger.dk om ret til kontant-

hjælp eller integrationsydelse blev først ret visende

efter ombudsmandens henvendelse til myndighederne.

2018-14.

Det var ikke i strid med lighedsgrundsæt-

ningen, at en borger ﬁk afslag på at få oplæst en intern

e-mail, som Udlændinge- og Integrationsministeriet

tidligere havde læst op for et folketingsmedlem som

forberedelse til en tv-debat.

Undervisningsministeriet

Ingen udtalelser på Undervisningsministeriets sags-

område er oﬀentliggjort i 2018.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

2018-3.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

burde ved ændringen af en afgørelse have redegjort

over for borgeren for, at der tidligere var begået en

væsentlig sagsbehandlingsfejl, og beklaget fejlen

over for borgeren.

2018-11.

Det kommunale tilsyns sagsbehand-

lingstid på mere end to år og to måneder frem til

beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for

lang. Ombudsmanden kritiserede desuden tilsynets

underretninger i sagen.

2018-31.

For at få kontanthjælp skulle en hjemløs

dokumentere ophold i Danmark i syv ud af de seneste

otte år. Ombudsmanden henstillede, at Ankestyrelsen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

2018-28.

Der blev begået væsentlige fejl i forhold

til reglerne om notat- og journaliseringspligt, da en

skole og en kommune behandlede en konﬂiktfyldt

elevsag. Skolen begik også væsentlige fejl i forhold

til reglerne om underretningspligt.

2018-33.

En kommune havde i ﬁre tilfældigt udvalgte

sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge begået

væsentlige fejl. Gennemgangen gav ombudsmanden

anledning til generel bekymring i forhold til kommu-

nens behandling af sager om hjemgivelse.

2018-34.

Oplysninger, der indgik i en sag om forny-

else af en alkoholbevilling, var ikke miljøoplysninger.

Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at

myndighederne havde behandlet en aktindsigts-

anmodning efter oﬀentlighedsloven i stedet for

miljøoplysningsloven.

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

2018-1.

Det var Arbejdsmarkedets Feriefonds an-

svar at sikre, at fonden som oﬀentlig afsender kunne

modtage og håndtere henvendelser sendt til fonden

via Digital Post.

2018-32.

Bestyrelsesreferater, som nationalbankdi-

rektøren havde modtaget på sin arbejdsplads, kunne

ikke anses for ”indgået til” Nationalbanken.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Sognepræst Per Møller.

Maribo Domkirke.

17/04311

En kvinde var utilfreds med, at Hovedstadens

Letbane havde givet hende afslag på aktindsigt i

tilbuddene fra første budrunde af letbaneprojektet.

Ombudsmanden tog kontakt til Klagenævnet for

Udbud, som oplyste, at det behandlede klager over

afgørelser om aktindsigt i et oﬀentligt udbud.

Ombudsmanden sendte derfor kvindens klage

videre til Klagenævnet for Udbud, så nævnet kunne

tage stilling til, om det kunne behandle kvindens

klage over aktindsigtsafgørelsen fra Hovedstadens

Letbane.

Klagenævnet behandlede herefter kvindens klage.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager,

som en anden myndighed kan tage stilling til.

Ombudsmanden undersøger derfor, om der er

en klagemulighed, som ikke er udnyttet.

18/02625

I sommeren 2018 modtog ombudsmanden

en række henvendelser fra borgere, som havde fået

et brev fra kommunen om, at en stigning i grund-

skylden på deres ejendomme ville blive indefrosset.

I mellemtiden ville kommunen yde dem et lån sva-

rende til stigningen. En kvinde skrev bl.a., at det var

en umyndiggørelse af hende, at hun ikke selv kunne

bestemme, om hun ville have et lån eller betale med

det samme.

I sine svar til borgerne skrev ombudsmanden, at han

ikke kunne hjælpe, fordi ordningen med at indefryse

stigninger i grundskylden for årene 2018-2020 var

fastsat ved lov, og at det fremgik af forarbejderne

til loven, at lånet ville blive ydet automatisk. Den

enkelte ejer skulle derfor ikke anmode kommunen

om et lån, og ejeren kunne ikke fravælge ordningen.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager

over Folketinget og indholdet af de love, som

Folketinget har vedtaget. Han kan heller ikke i

øvrigt beskæftige sig med lovgivningspolitiske

spørgsmål.

18/02308

Et dagblad bragte ﬂere artikler om en borg-

mesters besøg i en frisørsalon i kommunen. Under

besøget var der blevet optaget en video om frisør-

salonen, som nu lå på YouTube; her så man borg-

mesteren blive klippet, og hvilke produkter frisøren

brugte. Ifølge en juraprofessor citeret i avisen var

det en overskridelse af kommunalfuldmagten, at

borgmesteren på den måde deltog i en form for

reklame for en bestemt virksomhed.

Ombudsmanden spurgte til sagen hos Ankestyrel-

sen, som allerede havde sendt en høring til kommu-

nen. Ankestyrelsen konkluderede, at kommunen

havde overtrådt kommunalfuldmagtsreglerne.

Ombudsmanden meddelte derefter, at han ikke

foretog sig mere.

Ombudsmanden kan tage sager op på eget

initiativ, f.eks. på baggrund af medieomtale.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Nyheder

offentliggjort

på ombuds-

mandens

hjemmeside

i 2018

3.883 abonnerede pr. 31. december 2018 på nyheder fra

Folketingets Ombudsmand. Man kan tilmelde sig ombuds-

mandens nyhedsbrev på ombudsmanden.dk/nyhedsbrev/

1.619 fulgte Twitter-kontoen @ombudsmanden_

I efteråret 2018 indførte ombudsmanden ud over nyheder også pressemeddelelser.

En pressemeddelelse er mere faktuel og handler typisk om processer i større sager.

Pressemeddelelser oﬀentliggøres på hjemmesiden og distribueres via Twitter,

men udsendes ikke med nyhedsbrev som nyheder. Denne oversigt indeholder ikke

pressemeddelelser, men kun nyheder fra ombudsmanden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

5. januar

Ny vicedirektør hos Folketingets

Ombudsmand

Lise Puggaard bliver pr. 1. april 2018 ny vicedirektør

hos Folketingets Ombudsmand.

12. januar

planer for anbragte børn. Det skriver Børne- og

Socialministeriet i et svar til ombudsmanden.

Efter tilsynsbesøg på døgninstitutioner for anbragte

børn har ombudsmanden undersøgt 26 sager om

handleplaner, hvoraf 20 gav anledning til kritik.

Derfor spurgte ombudsmanden i maj 2017 Børne-

og Socialministeriet, om resultatet gav ministeriet

anledning til at foretage sig noget.

18. januar

Paposhvili-dommen — ombudsmandens

rolle

En række medier har spurgt Folketingets Ombuds-

mand, om han vil gå ind i sagen om Udlændinge- og

Integrationsministeriets håndtering af den såkaldte

Paposhvili-dom og dens betydning for sager om bl.a.

humanitær opholdstilladelse.

…

Ombudsmanden følger sagen, og han vil i forlængelse

af det kommende samråd tage stilling til, om han har

grundlag for at iværksætte initiativer.

16. januar

Problemer med magtanvendelse i sikret

døgninstitution på Fyn

Antallet af fysiske magtanvendelser var højt, doku-

mentationen var i nogle tilfælde mangelfuld, og ﬂere

magtanvendelser var registreret og indberettet for

sent til de relevante myndigheder.

Det erfarede ombudsmandens besøgshold under et

tilsynsbesøg i maj 2017 på Egely – en sikret døgnin-

stitution for bl.a. varetægtsfængslede unge. Derfor

sender ombudsmanden nu en række anbefalinger til

institutionen.

19. januar

Ombudsmanden stiller uddybende

spørgsmål til Københavns Kommune

om meddeleret

Ombudsmanden har netop bedt Københavns Kom-

mune om en ny udtalelse i sagen om ansattes ret til at

videregive oplysninger til pressen – den såkaldte

meddeleret.

17. januar

Ombudsmanden stiller yderligere

spørgsmål i Ry-sagen

Efter at have gennemgået et omfattende materiale

i den såkaldte Ry-sag har Folketingets Ombuds-

mand nu sendt en række spørgsmål til Skanderborg

Kommune og Mølleskolen. Spørgsmålene vedrører

bl.a. kommunens og skolens praksis i forhold til do-

kumentation af relevante oplysninger, underretning

efter serviceloven, udelukkelse fra undervisning og

overvejelser om eventuelt skoleskift.

Nye initiativer skal sikre handleplaner

for anbragte børn

Nogle anbragte børn har ikke en handleplan, selv om

det er et lovkrav og vigtigt for det enkelte barn. Men

nu bliver der taget ﬂere initiativer for at sikre handle-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

24. januar

13. marts

Ombudsmanden vil fokusere på

udelukkelse af indsatte fra fællesskab

I 2018 vil Ombudsmandens Tilsynsafdeling have

særlig fokus på den form for isolationsfængsling,

der kaldes udelukkelse fra fællesskabet.

1. februar

Myndigheder bør forklare og beklage

væsentlige fejl over for borgerne

Hvis en myndighed har begået en væsentlig fejl over

for en borger, er det ikke uden videre nok blot at rette

fejlen. Myndigheden bør ofte også forklare borgeren

om fejlen og i visse tilfælde beklage. Det følger af god

forvaltningsskik.

I et brev til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har

ombudsmanden derfor givet udtryk for, at udvalget

skulle have forklaret en tidligere selvstændig om

den væsentlige sagsbehandlingsfejl, der førte til, at

han i første omgang blev pålagt at betale to et halvt

års dagpenge tilbage. (…)

22. marts

Feriefond har selv ansvar for digital

kommunikation med borgere

Arbejdsmarkedets Feriefond har udviklet sin egen

IT-løsning for at kunne kommunikere med borgere og

virksomheder via Digital Post fra oﬀentlige afsendere,

og det er fondens ansvar at sikre, at de IT-løsninger,

som myndigheden anvender, fungerer.

Det fremgår af en ny udtalelse fra ombudsmanden.

6. marts

Skattemyndighederne følger op på

kritisk redegørelse fra ombudsmanden

Ombudsmanden har i en større undersøgelse identi-

ﬁceret en række problemer af betydning for borgernes

tillid til skattemyndighederne. Undersøgelsen er netop

sendt til skattemyndighederne med sigte på, at de kan

forbedre deres sagsbehandling.

23. marts

Ombudsmanden fokuserer på asylbørn

I løbet af i år vil Ombudsmandens Børnekontor besøge

en række børneasylcentre og private opholdssteder,

hvor der er børn og unge med asylbaggrund.

Asylbørn er nemlig udpeget til at være temaet for

ombudsmandens tilsynsbesøg på børneområdet i

2018.

9. marts

DR-ansats kritik af TV-program

var for grov

Oﬀentligt ansatte har udstrakt ytringsfrihed. Men der

er enkelte grænser. En ansat i DR gik således for vidt,

da hun kritiserede DRs TV-program Aftenshowet på

Facebook. Det udtaler ombudsmanden i en ny rede-

gørelse.

27. marts

Ombudsmanden går ind i sag om at

medbringe egen PC i folkeskolen

”Det forventes (…), at eleverne fremover selv har

deres IT-udstyr med i form af en bærbar PC.”

Sådan lød beskeden i sommer til forældre til børn på

tredje årgang i en folkeskole i Sønderborg. En forælder

klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand

over skolen.

Ombudsmanden er nu gået ind i sagen for at under-

søge, om skolen og kommunen er gået for langt i for-

hold til det lovfæstede princip om, at undervisnings-

midler skal stilles gratis til rådighed i folkeskolen. (…)

Ombudsmanden stiller spørgsmål om

opfølgning på Paposhvili-sagen

Efter at have fulgt den såkaldte Paposhvili-sag beder

ombudsmanden nu Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet om at svare på, hvordan ministeriet retter op

på situationen og sikrer sig, at en lignende situation

ikke opstår igen.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Nyheder oﬀentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

4. april

7. maj

Ministerium tilbageholdt rapport,

indtil politisk udmelding var klar

Hvis en borger har ret til at få aktindsigt, skal det ske

hurtigst muligt. En myndighed kan altså ikke holde

dokumenter tilbage, indtil det f.eks. er politisk belej-

ligt at udlevere dem.

Folketingets Ombudsmand kalder det derfor særdeles

kritisabelt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet

ventede i ca. 10 dage med at sende en rapport til en

journalist, fordi ministeriet selv ønskede at udsende

rapporten sammen med en pressemeddelelse om

regeringens udmelding på området.

18. april

Brevveksling om kronprinsen og IOC

som udgangspunkt omfattet af ret til

aktindsigt

Brevveksling mellem regeringen og kongehuset om

kronprinsens opgaver som medlem af Den Internatio-

nale Olympiske Komite (IOC) er som udgangspunkt

omfattet af ret til aktindsigt. Det siger ombudsmanden

i en ny udtalelse.

22. maj

Ombudsmanden undersøger ny

begrundelse for at tilbageholde

brevveksling om kronprinsen og IOC

I en udtalelse af 24. april 2018 konkluderede om-

budsmanden, at brevveksling mellem regeringen og

kongehuset om kronprinsens opgaver som medlem

af Den Internationale Olympiske Komite (IOC) ikke er

intern i oﬀentlighedslovens forstand, og at den derfor

som udgangspunkt er omfattet af ret til aktindsigt. (...)

…

Kulturministeriet har herefter truﬀet ny afgørelse i

sagen. Nogle oplysninger er blevet udleveret, mens

andre oplysninger stadig er tilbageholdt. Denne gang

med henvisning til andre bestemmelser i oﬀentlig-

hedsloven. Ombudsmanden skal nu tage stilling til

ministeriets nye afgørelse. Den pågældende journa-

list har nemlig igen klaget til ombudsmanden.

23. maj

Ny beretning: Fokus på at være

konstruktiv

Uheldigt. Beklageligt. Kritisabelt. Det er udtryk, som

mange myndigheder forbinder med ombudsmands-

institutionen. Og kritik er fortsat et grundlæggende

redskab for ombudsmanden. Men i den netop oﬀent-

liggjorte årsberetning for 2017 forklarer ombuds-

manden nuancerne i problemstillingen. Især, at

institutionens mål aldrig i sig selv kan være at ﬁnde

fejl hos myndighederne, men at bidrage til løsninger.

23. april

Patienter kan efter ni år stadig ikke se,

hvem der har slået op i deres patient-

journal

I 2007 indsatte Folketinget en bestemmelse i sund-

hedsloven, som skulle give patienter adgang til at se,

hvem der har slået op i deres elektroniske patient-

journal, og hvornår opslaget er sket. Ministeren oplyste

dengang, at det ville blive tilstræbt, at log-adgangen

var etableret senest den 1. januar 2009.

I dag har patienter fået adgang til visse log-data via

f.eks. Sundhedsplatformen, som dog kun er indført i

to ud af fem danske regioner. Den fulde log-adgang

for alle patienter er således ikke ført ud i livet. Derfor

har ombudsmanden orienteret Folketinget om sagen.

Ansøgninger om udbytterefusion

kan være gået tabt i SKAT

I en årrække frem til 2016 registrerede og journali-

serede SKAT ikke ansøgninger om udbytterefusion

korrekt. SKAT manglede derfor overblik over sagerne,

og ansøgninger kan være gået tabt.

Ombudsmanden har nu bedt SKAT overveje at oply-

se om problemet på sin hjemmeside, så det fremgår,

at ansøgninger om udbytteskat kan være bortkom-

met, og at berørte borgere bør henvende sig til SKAT.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

29. maj

1. juni

Ombudsmanden fastholder vurdering

af forholdene for personer på tålt

ophold

Efter to tilsynsbesøg i oktober 2017 i Udrejsecenter

Kærshovedgård fastholder Folketingets Ombudsmand

sin tidligere vurdering af forholdene for personer på

tålt ophold med opholdspligt. Tilsynsbesøgene er

en opfølgning på tilsvarende tilsynsbesøg i 2012

og 2014 i Center Sandholm, hvor personer på tålt

ophold dengang boede.

30. maj

Konkrete tiltag skal forebygge selvmord

i udlændingecenter

Fritliggende rør i lofterne i Udlændingecenter Ellebæk

bliver snart inddækket. Det sker, efter at ombuds-

manden har peget på, at der i de senere år har været

ﬂere tilfælde, hvor indsatte har forsøgt at begå selv-

mord ved at bruge rørene.

7. juni

Lovligt at ”pulje” anmodninger om

aktindsigt, men frister gælder stadig

Når en myndighed modtager ﬂere aktindsigtsanmod-

ninger om det samme emne, er det lovligt at behandle

anmodningerne samlet for at spare ressourcer.

Men oﬀentlighedslovens tidsfrister skal stadig over-

holdes i forhold til hver enkelt journalist eller borger.

Det er budskabet, efter at Folketingets Ombuds-

mand har rejst spørgsmålet over for Justitsministeri-

et, der nu har udsendt information til alle ministerier.

11. juni

Status i Ry-sagen

Journalister og andre har løbende interesseret sig for

ombudsmandens undersøgelse af Ry-sagen – herunder

for, hvornår ombudsmanden forventer at afslutte un-

dersøgelsen.

…

Ombudsmanden forventer at kunne afslutte undersø-

gelsen inden udgangen af september.

31. maj

Ombudsmanden rejser sag om unge

mindreåriges fællesskab med voksne i

kriminalforsorgens institutioner

…

Ombudsmanden har i forbindelse med tilsynsbesøg

i to lukkede fængsler – Ringe Fængsel og Nyborg

Fængsel – konstateret, at unge har fællesskab med

voksne. De regler, som den såkaldte ungebekendt-

gørelse opstiller om unges fællesskab med voksne i

kriminalforsorgens institutioner, gælder ikke for disse

to fængsler. Derfor har ombudsmanden nu spurgt

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Justitsmini-

steriet, hvilke retningslinjer der gælder for de unges

fællesskab med voksne i fængslerne.

Folkemødet 2018: Hvor bidske skal

Folketingets vagthunde være

Landets øverste vagthunde holder øje med, at det

oﬀentlige Danmark overholder love og regler – og

gør det på en eﬀektiv måde. Men hvor bidsk skal en

vagthund være?

Det spørgsmål har været genstand for skarp debat

det seneste år, og på Folkemødet 2018 vil temaet

blive adresseret direkte til de øverste kontrollanter.

Det sker, når Hans Engell som ordstyrer i Folketingets

telt fredag kl. 9-10 udspørger Folketingets Ombuds-

mand, rigsrevisoren og størstedelen af statsreviso-

rerne.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Nyheder oﬀentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

15. juni

2. juli

Beboeres sikkerhed på socialpsykia-

triske botilbud bør forbedres

Efter at have besøgt 13 socialpsykiatriske botilbud i

2017 konkluderer ombudsmanden, at der bør gøres

mere for beboernes sikkerhed.

20. juni

Ombudsmanden efterlyser reelle og

varige forbedringer i Justitsministeriets

svartider i sager om aktindsigt

Journalister og andre, der søger om aktindsigt i

Justitsministeriet, må i mange tilfælde vente alt for

længe på svar. I 2017 var næsten hver 10. sag mere

end 100 arbejdsdage undervejs. Heraf strakte ﬂere

sig over mere end 200 arbejdsdage.

Problemstillingen har været aktuel i ﬂere år, og derfor

udtrykker Folketingets Ombudsmand nu alvorlig be-

kymring over for Justitsministeriet. Samtidig beder

han ministeriet om en redegørelse, der konkret viser,

hvordan ministeriet får løst problemet.

4. juli

Offentligt ansatte på Bornholm fik

ikke begrænset deres ytringsfrihed

Medarbejdere i Bornholms Regionskommune kunne

op til kommunalvalget 2017 læse i pressen, at de

havde fået mundkurv på af deres øverste administra-

tive chef. Ombudsmanden har nu undersøgt sagen

og konkluderer, at Bornholms Regionskommune ikke

har krænket medarbejdernes ytringsfrihed.

21. juni

Departementschefs udtalelser om

offentlighedsloven

Departementschefen i Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet har på et internt møde i ministeriet udtalt sig

om oﬀentlighed i ministeriets arbejde. Det fremgår af

omtale i ﬂere medier.

…

Folketingets Retsudvalg har indkaldt økonomi- og

indenrigsministeren i samråd om udtalelserne.

Ombudsmanden har derfor meddelt dem, der har

henvendt sig, at han vil afvente samrådet, før han

tager stilling til, om han tager sagen op.

29. juni

Ombudsmanden anbefaler tiltag

for at styrke frihedsberøvede unges

retssikkerhed

Når en mindreårig på en sikret døgninstitution bliver

isoleret eller på anden måde udsat for brug af magt,

skal institutionen sørge for at indberette hændelsen

fyldestgørende og rettidigt.

Sådan lyder én af en række anbefalinger, som

Folketingets Ombudsmand har givet som led i sin un-

dersøgelse af forholdene for frihedsberøvede unge

i sikrede døgninstitutioner, arresthuse og fængsler.

Anbefalingerne skal styrke retssikkerheden for disse

unge.

5. juli

Ombudsmanden går ikke ind i sag

om departementschefs udtalelser om

offentlighedsloven

Folketingets Ombudsmand indleder ikke en undersø-

gelse af nogle udtalelser om oﬀentlighedsloven, som

Økonomi- og Indenrigsministeriets departementschef

er fremkommet med.

15-årig dreng blev ulovligt overvåget af

opholdssted og kommune

En 15-årig anbragt dreng ﬁk over en længere periode

overvåget sin kommunikation med sin tidligere

plejefamilie. Ansatte på drengens opholdssted tog

bl.a. billeder af drengens mobil og nedskrev drengens

samtaler, uden at han vidste det. Derefter blev oplys-

ningerne sendt videre til Esbjerg Kommune, som var

drengens hjemkommune.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Ombudsmanden udtaler, at fremgangsmåden var

ulovlig, og at der skete en alvorlig krænkelse af dreng-

ens retssikkerhed. Han udtaler også, at Esbjerg

Kommune havde et meget væsentligt medansvar for

sagen.

6. juli

4. september

Økonomi- og Indenrigsministeriets

arbejde med vurdering af politikforslag

Ombudsmanden går ikke på det foreliggende grund-

lag ind i en sag i Økonomi- og Indenrigsministeriet om

grænserne for embedsværkets bistand til ministre.

24. september

Økonomi- og Indenrigsministeriets

arbejde med vurdering af politikforslag

Embedsmænd i Økonomi- og Indenrigsministeriet er

efter anmodning fra økonomi- og indenrigsministe-

ren blevet bedt om at vurdere eﬀekten af en række

eventuelle politikforslag. Det fremgår af omtale i ﬂere

medier.

Der har i den forbindelse været rejst spørgsmål om

forholdet til reglerne om ministres brug af embeds-

værket.

…

Ombudsmanden afventer nu sagens forløb i Folke-

tinget, før han tager stilling til, om han vil foretage sig

noget i sagen.

6. juli

Hurtigere svar på klager over afslag på

aktindsigt i kommuner og regioner

Journalister og andre, der klager til Ankestyrelsen

over afslag på aktindsigt i en kommune eller region,

kan nu forvente væsentlig hurtigere svar på klagen

end tidligere.

Ombudsmanden har gennem længere tid fulgt med

i udviklingen i sagsbehandlingstiderne i tilsynssager

om aktindsigt.

25. september

Ombudsmanden rejser spørgsmål om

brug af solohistorie i sag om opløsning

af Loyal to Familia

Den 28. juni 2018 kom det frem i ﬂere medier, at an-

klagemyndigheden indbringer en sag om opløsning

af Loyal to Familia (LTF) for domstolene.

Nu rejser Folketingets Ombudsmand spørgsmål

om Justitsministeriets brug af såkaldt solohistorie i

sagen og herunder om ministeriets underretning af

LTF’s advokat.

1. oktober

Problemer med SKATs inddrivelse

har ført til manglende udbetaling af

børnebidrag

Enlige forældre har manglet børnebidrag, fordi SKAT

ikke har inddrevet pengene hos barnets anden foræl-

der. Det fremgår af en undersøgelse, som ombuds-

manden netop har oﬀentliggjort.

28. august

Folkeskoler kan ikke kræve eller

forvente, at elever medbringer egen pc

Folkeskolen bygger på et gratisprincip. Derfor kan

folkeskoler hverken kræve eller forvente, at elever

kommer i skole med egne computere. Det har om-

budsmanden i en sag fra Sønderborg Kommune igen

understreget.

Forældre til børn med handicap kan

have ret til større pensionsbidrag

Får man udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, fordi man

forsørger sit barn med et handicap i hjemmet, har

man muligvis ret til et højere pensionsbidrag. Det

følger af en principafgørelse, som Ankestyrelsen har

truﬀet, efter at ombudsmanden har rejst spørgsmål

om retstilstanden på området.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Nyheder oﬀentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

4. oktober

1. november

Anbringelsessteder uden intern skole

må ikke undervise anbragte børn og

unge

Anbragte børn og unge har krav på ordentlig skole-

gang. Det betyder bl.a., at opholdssteder uden en

såkaldt intern skole ikke må varetage undervisningen

af disse børn. Det konstaterer ombudsmanden i en

netop afsluttet undersøgelse.

5. oktober

Ombudsmanden spørger til sager om

inddragelse af opholdstilladelse for

somaliske familier

Folketingets Ombudsmand har i dag over for Udlænd-

inge- og Integrationsministeriet rejst spørgsmål

om inddragelse af opholdstilladelse for somaliske

familier.

5. november

Væsentlige fejl i Ry-sagen

En 16-årig dreng i Ry blev den 6. februar 2017 udsat

for et overfald med en brandbombe. Fire jævnaldrende

drenge blev efterfølgende dømt som gerningsmænd

i sagen.

Efter at Folketingets Ombudsmand har undersøgt

Skanderborg Kommunes og Mølleskolens indsats

i årene forud for overfaldet, konkluderer han i en

redegørelse følgende:

• Der er begået væsentlige fejl i sagen i forhold til

reglerne i bl.a. oﬀentlighedsloven om notat- og

journaliseringspligt.

• Der er begået væsentlige fejl i sagen i forhold til

reglerne i serviceloven om underretningspligt.

22. oktober

Alvorlig bekymring over Udlændinge-

og Integrationsministeriets sags-

behandlingstider i aktindsigtssager

Journalister og andre, der beder om aktindsigt i

Udlændinge- og Integrationsministeriet, må generelt

vente for længe på svar. Det fremgår af en ny udtalelse

fra ombudsmanden.

7. november

Alvorlige fejl i sager om hjemgivelse af

anbragte børn

Før en kommune kan hjemgive et anbragt barn til dets

forældre, skal kommunens sagsbehandling leve op

til en række krav. Formålet er at sikre barnets tarv

bedst muligt.

I forlængelse af en ”Handlingsplan for økonomisk

stabilisering af Familieområdet 2.0” i Randers Kom-

mune har ombudsmanden gennemgået ﬁre tilfældigt

udvalgte hjemgivelsessager i kommunen. Gennem-

gangen viser, at der i alle sagerne er begået alvorlige

fejl over for børnene.

26. november

SKATs fremgangsmåde i Panama

Papers-sager var korrekt

Det var i overensstemmelse med reglerne, at SKAT

på baggrund af de såkaldte Panama Papers skrev

til en række borgere, at de havde pligt til at sende

oplysninger, så det kunne a lares, om de skyldte

skat til Danmark. Det konkluderer Folketingets Om-

budsmand efter bl.a. at have undersøgt, om SKAT

har overholdt reglerne om forbud mod selvinkrimi-

nering. Han bygger sin vurdering på SKATs generelle

beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i

sagerne.

Udvikling i inddrivelse af børnebidrag

meget bekymrende for de berørte børn

Enlige forældre må i stigende grad vente på at få

udbetalt bidrag til forsørgelse af deres børn.

…

Dette står i modsætning til de forventninger, som det

tidligere SKAT i 2016 meddelte ombudsmanden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

28. november

21. december

Justitsministeriet lover hurtigere

svar i sager om aktindsigt

Justitsministeriet har gennem længere tid haft van-

skeligheder med at leve op til de krav til sagsbehand-

lingstiden i aktindsigtssager, som fremgår af oﬀent-

lighedsloven og lovens forarbejder. Men en række

konkrete initiativer skal med virkning fra årsskiftet

give reelle forbedringer på området. Det skriver

Justitsministeriet til Folketingets Ombudsmand.

20. december

Dødsfald fører til tiltag i

kriminalforsorgen

Ombudsmanden har undersøgt en sag om en mand,

der i januar 2016 døde i Herstedvester Fængsel kort

efter et ophold i Vridsløselille Fængsel. Sagen har

været omtalt i medierne.

Efter en intern undersøgelse af sagen konkluderede

kriminalforsorgen over for ombudsmanden, at der

blev begået en række fejl i forbindelse med, at man-

den var anbragt i Vridsløselille Fængsel. På den bag-

grund har kriminalforsorgen nu gennemført en række

tiltag, som skal forebygge, at de samme fejl sker igen.

Børn i Udrejsecenter Sjælsmark lever

under svære forhold

Forholdene for børn i Udrejsecenter Sjælsmark er

egnede til væsentligt at vanskeliggøre børnenes

opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig

udvikling og livsudfoldelse. Det konkluderer Folke-

tingets Ombudsmand på grundlag af uanmeldte til-

synsbesøg i centeret. Han siger bl.a., at uro, ensomhed

og uoverskuelighed i betydeligt omfang synes at

karakterisere børnenes hverdag.

Nyhederne kan læses i

deres fulde længde på

ombudsmanden.dk

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Skovbørnehaven i Holeby

18/04183

Mistanke om systematisk brud på overens-

komsten var årsagen til, at en læge klagede til om-

budsmanden. Lægen mente, at der på det sygehus,

hvor han havde arbejdet, blev brugt udenlandsk

arbejdskraft til ulovligt overarbejde, og at der ikke

blev betalt løn efter overenskomsten. Lægen havde

allerede forsøgt at inddrage fagforeningen, men var

blevet afvist.

En overenskomst mellem regionen, som drev syge-

huset, på den ene side og fagforeningen på den an-

den er en aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

Kun regionen er omfattet af ombudsmandens kom-

petence. Ombudsmanden ville derfor alene kunne

forholde sig til den ene part i overenskomsten, og af

den grund afviste han at gå ind i sagen.

Ombudsmanden er generelt tilbageholdende

med at behandle klager over forhold, der er

baseret på aftaler indgået mellem det oﬀent-

lige og private – f.eks. aftaler indgået mellem

parter på arbejdsmarkedet.

18/00724

”Faktum är att jag personligen tror att Sve-

rige kommer att få problem när det gäller deras sätt

att vända och vrida på lagtolkningar”, indledte en

kvinde sin mail til ombudsmanden. Mailen handlede

om myndighedernes brug af magtmidler og tvang.

Men da henvendelsen ikke drejede sig om danske

myndigheder, men om forhold i Sverige, afviste

ombudsmanden at tage stilling til den.

Ombudsmanden kan kun behandle klager over

danske myndigheder.

17/03494

En almen boligforening på Amager ville

opføre 58 nye boliger i en eksisterende boligafde-

ling i stedet for at danne en ny afdeling med egen

økonomi. Det godkendte kommunen. En lejerfor-

ening skrev til Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet og pegede på, at kommunens godkendelse

var i strid med almenboligloven.

Traﬁk-, Bygge- og Boligstyrelsen svarede på vegne

af ministeriet og afviste at gå ind i sagen. Derefter

klagede lejerforeningen til ombudsmanden.

Ombudsmanden mente, at Traﬁk-, Bygge- og Bolig-

styrelsen burde se på sagen igen. Han sendte der-

for sagen tilbage til styrelsen.

Traﬁk-, Bygge- og Boligstyrelsen revurderede sagen

og kom frem til, at der tilsyneladende var truﬀet en

afgørelse i strid med almenboligloven. Det ville sty-

relsen gøre kommunen opmærksom på.

Når ombudsmanden modtager en klage, ind-

leder han nogle gange en større undersøgelse

af sagen. Andre gange beder ombudsmanden

blot myndigheden om at se på sagen en gang til

og f.eks. give borgeren en mere fyldestgørende

begrundelse for afgørelsen.

18/02589

En indsat i et fængsel klagede over, at

personalet havde anvendt magt over for ham ved

at bruge håndjern. Den indsatte vidste godt, at han

kunne klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen,

men han skrev alligevel direkte til ombudsmanden.

Ifølge den indsatte sendte direktoratet nemlig alle

hans henvendelser uåbnet retur til fængslet.

En af ombudsmandens ansatte ringede til Direk-

toratet for Kriminalforsorgen og spurgte, om det

kunne passe. Direktoratet svarede, at det ikke var

korrekt. Ombudsmanden sendte derfor den indsat-

tes klage videre til Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, så direktoratet kunne behandle klagen.

Som udgangspunkt foregår ombudsmandens

sagsbehandling på skrift. Men ombudsmandens

ansatte kan også vælge at afklare spørgsmål i

telefonen, hvis det i situationen er enklere.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

De følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens

sagsbehandling i 2018. På ombudsmanden.dk ﬁndes nærmere

information om ombudsmandens arbejde og om de regler, der

gælder for det.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Sager oprettet i 2018

5.026

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt

ikke sager, som er indgået i samlede gennemgange i

forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

2) Omfatter tilsyn på voksenområdet, tilsyn på børne-

området, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet

og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Se

side

34-62

om ombudsmandens tilsynsvirksomhed.

4.798

162

4.990

4.878

4.999

klagesager

egen drift-

undersøgelser

tilsynssager

6.000

5.026

4.379

5.000

4.000

4.994

4.909

4.542

5.045

4.774

3.000

2.000

Udvikling i sagstal

1.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Afsluttede sager

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

2018

4.955 sager

15,4 %

Undersøgelser

Anden form for behandling og

hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle grunde

66,3 %

18,3 %

2017

17,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling og

hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle grunde

64,4 %

17,9 %

5.062 sager

2016

4.682 sager

18,1 %

Undersøgelser

Anden form for behandling og

hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle grunde

63 %

18,9 %

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

Hvad endte sagerne med?

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Afsluttede sager

1. Undersøgelser

Fulde undersøgelser

– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

A ortede undersøgelser

Undersøgelser, i alt

190

121

574

764

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne

hos myndighederne ikke var udtømt

– heraf sager videresendt til myndigheder

Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

1.889

1.096

948

449

3.286

3. Afvisninger af formelle grunde

Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere

udnyttes

Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af

domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private

retsforhold

Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev

tilbagekaldt

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

Total (1-3)

1) A ortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,

men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller

henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter

at ombudsmanden har bedt om en udtalelse.

119

154

252

221

905

4 955

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Hvad handlede sagerne om?

Konkrete afgørelser

Generelle forhold

Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Tilsyn

Diverse

Alle afsluttede sager

4.955 sager

7,2 %

12,8 %

1,4 %

45,9 %

1,6 %

15,2 %

15,9 %

Undersøgelsessager

764 sager

6,9 %

8,0 %

8,8 %

68,2 %

0,7 %

6,4 %

1,0 %

Sager med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

121 sager

43,0 %

14,9 %

9,9 %

0,8 %

15,7 %

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,

om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle

praksis på et bestemt område er i orden.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

Hvilke myndigheder mv. var involveret?

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

A. Statslige myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)

Beskæftigelsesministeriet

Departementet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdstilsynet

Center for Klager om Arbejds-

løshedsforsikring

Ligebehandlingsnævnet

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Lønmodtagernes Garantifond

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

I alt

Børne- og Socialministeriet

Departementet

Adoptionsnævnet

Psykolognævnet

Statsforvaltningen

I alt

109

127

1) Tabellens del A er overordnet inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang.

Afsluttede sager vedrørende myndigheder, som er ﬂyttet til et andet ressortområde, nedlagt

eller omlagt, er som udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Departementet

Energinet

Energistyrelsen

Geodatastyrelsen

Styrelsen for Dataforsyning

og Eﬀektivisering

Taksationsmyndigheden

I alt

Erhvervsministeriet

Departementet

Det Psykiatriske Patientklagenævn

Energiklagenævnet

Erhvervsankenævnet

Erhvervsstyrelsen

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrenceankenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Nævnenes Hus

Patent- og Varemærkestyrelsen

Planklagenævnet

SOLVIT Centre Denmark

Søfartsstyrelsen

I alt

Finansministeriet

Departementet

Moderniseringsstyrelsen

I alt

103

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger Sager

Anden form

for behandling af formelle i alt

grunde

og hjælp til

borgerne

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Forsvarsministeriet

Departementet

Beredskabsstyrelsen

Flyvevåbnet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Jægerkorpset

Værnsfælles Forsvarskommando

I alt

Justitsministeriet

Departementet

Arrester

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Den Uafhængige Politiklage-

myndighed

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Erstatningsnævnet

Fængsler

Kriminalforsorgens områdekontorer

Politiet

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Retslægerådet

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Statsadvokater

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Udlændinge- og udrejsecentre

I alt

119

115

104

476

140

122

696

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger

Anden form

for behandling af formelle

grunde

og hjælp til

borgerne

Sager

i alt

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Kirkeministeriet

Departementet

Provstier

Stifter

I alt

Kulturministeriet

Departementet

Danmarks Radio

Det Kongelige Teater

Medienævnet

Radio- og tv-nævnet

Slots- og Kulturstyrelsen

I alt

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Fødevarestyrelsen

Kystdirektoratet

Landbrugsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

I alt

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger Sager

Anden form

for behandling af formelle i alt

grunde

og hjælp til

borgerne

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Skatteministeriet

Departementet

Borger- og Retssikkerhedschefen

Fællesankenævn

Gældsstyrelsen

Landsskatteretten

Motorstyrelsen

Skatteankenævn

Skatteankestyrelsen

Skattestyrelsen

Spillemyndigheden

Toldstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

I alt

Statsministeriet

Departementet

I alt

Sundheds- og Ældreministeriet

Departementet

Det Psykiatriske Ankenævn

Lægemiddelstyrelsen

National Videnskabsetisk Komité

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

I alt

137

218

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger Sager

Anden form

for behandling af formelle i alt

grunde

og hjælp til

borgerne

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Departementet

DSB

Færdselsstyrelsen

Haverikommissionen for Civil

Luftfart og Jernbane

Traﬁk-, Bygge- og Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

I alt

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteordninger

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse

Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte

Uddannelsesinstitutioner

I alt

Udenrigsministeriet

Departementet

Danish Fellowship Centre

Danske repræsentationer i udlandet

Fiskeristyrelsen

I alt

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger Sager

Anden form

for behandling af formelle i alt

grunde

og hjælp til

borgerne

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Styrelsen for International

Rekruttering og Integration

Udlændingenævnet

Udlændingestyrelsen

I alt

Undervisningsministeriet

Departementet

Klagenævnet for Specialundervisning

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Undervisningssteder

I alt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Departementet

Ankestyrelsen

Danmarks Statistik

Finansieringsudvalget

Tilsynet med kommuner og regioner

(Ankestyrelsen)

I alt

Statslige myndigheder mv., i alt

173

185

545

341

373

1 604

273

575

633

2 498

155

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger Sager

Anden form

for behandling af formelle i alt

grunde

og hjælp til

borgerne

2) Sager, hvor den hovedansvarlige myndighed var et af de nævn,

som Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til, indgår ikke i tallene.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

100

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

B. Kommunale og regionale myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

Særlige kommunale eller regionale

enheder

I alt

1.068

1 142

170

192

1.339

103

1 454

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

123

160

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder mv., i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

121

545

643

1.604

1.142

123

2 869

273

192

479

2.498

1.454

160

4 112

3) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse

med OPCAT eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens

kompetence. Ombudsmanden traf i 2018 beslutning efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at Freja

Ejendomme A/S skulle være omfattet af ombudsmandens virksomhed, i samme omfang som selskabet er

omfattet af reglerne i oﬀentlighedsloven.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

101

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Afvisninger Sager

Anden form

for behandling af formelle i alt

grunde

og hjælp til

borgerne

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

1. Domstole mv., jf. ombudsmands-

lovens § 7, stk. 2

2. Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

3. Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

287

394

311

418

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Året i alt (A-F total)

121

643

393

3 286

905

425

4 955

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

102

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Sagsbehandlingstid

Gennemsnitlig

Sagstyper og udfald

sagsbehandlingstid

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

Mål og resultater

Afsluttet inden for 6 måneder

Mål: 70 %

Resultat: 64 %

Klagesager

og egen drift-

undersøgelser

Undersøgelsessager

5,7 måneder

Afsluttet inden for 12 måneder

Mål: 90 %

Resultat: 90 %

Undersøgte oﬀentlighedssa ger afsluttet

inden for 20 arbejdsdage fra modenhedsdato

Mål: 45 %

– heraf oﬀentligheds-

sager

45 arbejdsdage

(fra modenhedsdato)

Resultat: 35 %

Undersøgte oﬀentlighedssager afsluttet

inden for 40 arbejdsdage fra modenhedsdato

Mål: 90 %

Resultat: 57 %

Afsluttet inden for 3 måneder

Mål: 90 %

Anden form for

behandling og hjælp

til borgerne samt

afvisninger af

formelle grunde

Resultat: 82 %

1,5 måneder

Afsluttet inden for 6 måneder

Mål: 98 %

Resultat: 94 %

Afsluttet inden for 6 måneder efter tilsynsbesøget

Tilsynssager

4,6 måneder

(fra tilsynsbesøget)

Mål: 80 %

Resultat: 73 %

1) Sagsbehandlingstiden regnes i

kalenderdage,

bortset fra i oﬀentlighedssager. Her regnes sagsbehand-

lingstiden – som i oﬀentlighedsloven – i

arbejdsdage.

Ved modenhedsdato forstås den dato, hvor sagen

efter indhentelse af oplysninger og udtalelser fra borgeren og myndighederne var klar til afsluttende

behandling.

2) Omfatter klagesager vedrørende aktindsigt efter oﬀentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven

mv. med undtagelse af sager om partsaktindsigt og egenacces (anmodninger om indsigt i oplysninger om

de pågældende selv). I 2019 oprettes hos ombudsmanden et særligt kontor til behandling af oﬀentligheds-

sager, bl.a. med sigte på at styrke området og nedbringe sagsbehandlingstiden i disse sager.

3) Tilsynssager omfatter afsluttede sager om gennemførte tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelig-

hedstilsyn på handicapområdet og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Se side 34-62 om om-

budsmandens tilsynsvirksomhed.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Året i tal

103

Øvrigt

Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager

I 2018 erklærede ombudsmanden sig

inhabil

til Folketingets Ombudsmand som

sætte-

i syv sager. Folketingets Retsudvalg overdrog

Afsluttede sager i 2018 fordelt på myndigheder mv.

ombudsmand

for Lagtingets Ombudsmand i

til landsdommer Henrik Bloch Andersen at

2018. Inatsisartut (det grønlandske parlament)

behandle disse sager. Ombudsmandens kontor

overdrog seks sager til ombudsmanden som

ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af

sætteombudsmand for Ombudsmanden for

sagerne.

Inatsisartut.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Regnskab

2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

105

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Indtægter i alt

2.000

2 000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT-systemer – drift og udvikling

IT-udstyr

Telefoni og bredbånd

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag

Kontorhold

Porto

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på ﬁnansloven

Årets resultat

64.368.000

4.573.000

602.000

1.013.000

161.000

1.274.000

246.000

872.000

2.357.000

229.000

994.000

1.101.000

649.000

236.000

447.000

259.000

310.000

102.000

321.000

170.000

48.000

1.693.000

82.025.000

82.023.000

84.700.000

2 677 000

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

106

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Pension til tjenestemænd

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

3.381.000

2.213.000

1 168 000

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

1.492.000

Samarbejdsprojekt med Kina

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

839.000

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

107

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

108

Livredder Michael Sørensen.

Maribo Svømmehal.

16/02658 og 17/03093

”Det kan ikke passe, at mit landbrug ikke

betragtes som en erhvervsejendom!”

Det var en landmands reaktion, da han ikke kunne

få fradrag i vandaﬂedningsbidraget for den vand-

mængde, han brugte til sin mindre kødkvægsbe-

sætning.

Ombudsmanden sendte klagen fra landmanden vi-

dere til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, så

ministeriet kunne udtale sig om, hvad man forstod

ved begrebet ”erhvervsejendomme” i spildevands-

betalingsloven. Landmanden ﬁk nu en grundig

vejledning om begrebet fra Energistyrelsen – og

sagen endte med, at han ﬁk det fradrag, som han

mente, han havde krav på.

I visse tilfælde vælger ombudsmanden i første

omgang at sende en klage videre til det mini-

sterium, som sagen hører under. På den måde

får ministeriet lejlighed til at udtale sig generelt

om forståelsen af ministeriets egne regler. Det-

te skridt kan være nok til at føre til en løsning

for den enkelte borger.

18/02305

En kvindelig pensionist havde for stor en

formue til, at hun kunne få helbredstillæg. I afslaget

på tillægget havde kommunen også oplyst kvinden

om, hvad der stod på hendes mands konto.

At kommunen skulle vide, hvad der stod på man-

dens konto, for at vurdere, om hans kone kunne

få helbredstillæg, var til at forstå. Men det undre-

de manden, at kommunen videregav den slags

oplysninger. I klagen til ombudsmanden skrev han:

”Banken betragter sådanne oplysninger som meget

fortrolige, i modsætning til kommunen, og vil ikke

oplyse min kone om disse forhold”.

Ombudsmanden sendte klagen videre til kommu-

nen, så kommunen selv kunne svare manden på,

hvilke regler der gav kommunen ret til at videregive

oplysninger om, hvad der stod på hans bankkonto.

Ombudsmanden vejledte også manden om, at han

kunne klage til Datatilsynet.

Efter praksis tager ombudsmanden normalt

ikke stilling til forhold, som myndigheden ikke

selv har haft lejlighed til at tage stilling til.

18/04977

”En lille hund myrder endnu mindre hund”,

skrev en mand i sin klage over politiets efterforsk-

ning af angrebet på hans hund, som var blevet

skambidt.

Politiet havde taget fat på at undersøge sagen,

men besluttet at stoppe efterforskningen. Det var

hundens ejer utilfreds med, da sagen dermed ikke

blev opklaret. Han klagede derfor over politiets

afgørelse til statsadvokaten.

Statsadvokaten havde truﬀet afgørelse i sagen i

juni 2017, men først i november 2018 modtog om-

budsmanden en klage fra hundens ejer. Der gælder

en frist på et år for at klage til ombudsmanden. Da

fristen i dette tilfælde ikke var overholdt, afviste

ombudsmanden at behandle sagen.

I 2018 afviste ombudsmanden 119 klager,

alene fordi de var indgivet mere end et år efter

det, som klagen handlede om.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Organisation

Pr. 31. december 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

111

Direktion

Afdelinger

Folketingets

Ombudsmand

Jørgen Steen

Sørensen

Ledelsessekretariat

International Sektion

Område 1

Oﬀentlighedssager

Oﬀentlige IT-løsninger

Transport- og uddannelsessager mv.

Område 2

Sociale sager mv. og oﬀentlig personaleret

Direktør

Louise Vadheim

Guldberg

Vicedirektør

Lise Puggaard

Juridisk

Afdeling

Område 3

Tilsynsafdelingen

Område 4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Sprog- og Servicecenteret

Område 6

Skattekontoret

HR-Udvikling

Information, Journal og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ

Afdeling

Personale

Service

Økonomi og Analyse

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Direktion

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

113

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Ledelsessekretariat og International Sektion

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

115

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Område 1

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

117

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Område 2

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

119

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Område 3

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

121

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Område 4

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

123

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Område 5

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

125

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Område 6

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

127

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Administrativ Afdeling

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Pr. 31 . december 2018

129

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

130

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2018

Direktion

Folketingets Ombudsmand

Jørgen Steen Sørensen

Direktør

Louise Vadheim Guldberg

Vicedirektør

Lise Puggaard

Administrationschef

Christian Ørslykke Møller

Område 2

Sociale sager mv. og oﬀentlig

personaleret

Områdechef Karsten Loiborg

Souschef Camilla Bang

Souschef Linette Granau Winther

Souschef Pi Lundbøl Stick

Che onsulent Bente Mundt

Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen

Fuldmægtig Dennis Toft Sørensen

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Mai Gori

Fuldmægtig Marie Helqvist

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen

Studentermedhjælper Frederik Sindberg Walther

Studentermedhjælper Sara Lysemose Sørensen

Centrale arbejdsområder

• Social- og arbejdsmarkedsret

• Oﬀentlig personaleret

Ledelsessekretariat

Kommitteret Jens Møller

Kommitteret Kaj Larsen

Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe

Ledelseskoordinator Anne Djurhuus

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

International Sektion

Che onsulent Klavs Kinnerup Hede

Specialkonsulent Christian Ougaard

Område 1

Oﬀentlighedssager

Oﬀentlige IT-løsninger

Transport- og uddannelsessager mv.

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Jacob Christian Gaardhøje

Souschef Kristine Holst Hedegaard

Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand

Specialkonsulent Soﬁe Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Anna Stamhus Thommesen

Fuldmægtig Lene Levin Rybtke

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Marta Warburg

Fuldmægtig Rune Werner Christensen

Fuldmægtig Stine Harkov Hansen

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Emma Brøndal Grünfeld

Centrale arbejdsområder

• Oﬀentlighedssager

• Markeds- og forbrugerforhold, selskaber mv.

• Valg, personregistrering, våben, pas, procesbevil-

linger mv.

• Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.

• Uddannelse og forskning

• Kirke og kultur

• Oﬀentlige IT-løsninger

Område 3

Tilsynsafdelingen

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Erik Dorph Sørensen

Souschef Stine Marum

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Katrine Rosenkrantz de Lasson

Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Fuldmægtig Nina Melgaard Ringsted

Fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen

Handicapkonsulent Jens Petersen

Handicapkonsulent Torben Olesen

Overassistent Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Emilie Egevang

Studentermedhjælper Signe Worsøe Larsen

Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-

somhed på voksenområdet, der især omfatter:

• Fængsler

• Arresthuse

• Kriminalforsorgens pensioner

• Detentioner

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

131

•

Psykiatriske afdelinger

Sociale og socialpsykiatriske botilbud

Asylcentre

Ligebehandling af mennesker med handicap

Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Sprog- og Servicecenteret

Fungerende områdechef Vibeke Lundmark

Souschef Karina Sanderhoﬀ

Fuldmægtig Camilla Schroll

Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen

Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak

Fuldmægtig Morten Juul Gjermundbo

Fuldmægtig Sverre Kjeldgaard Johansen

Studentermedhjælper Ditte Hector Degner

Centrale arbejdsområder

• Miljø og planlægning

• Byggeri og boliger

• Energi

• Fødevarer og landbrug

• Kommuner og regioner mv.

• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

• Udlændinge

• Person- og navneret, fonde og arv

Sprog- og Servicecenteret

Souschef Karina Sanderhoﬀ

Kontorfuldmægtig Gurli Søndergaard

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen

Centrale arbejdsområder

• Produktionstal

• Oversættelse

• Korrektur

• Bekræftelsesbreve og andre mindre

sagsekspeditioner

• Orienteringssager

• Kontakt til eksterne oversættere

Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager

om:

• Straﬀuldbyrdelse og varetægtsfængsling

• Politi og straﬀesager

• Psykiatri

• Sociale institutioner

Område 4

Børnekontoret

Områdechef Susanne Veiga

Souschef Ann Thagård Gregersen

Souschef Christina Ladefoged

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Fuldmægtig Ida Wiegand Justesen

Fuldmægtig Pernille Helsted

Fuldmægtig Peter Kersting

Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen

Fuldmægtig Signe Nelson

Fuldmægtig Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Ida Alberte Chur Rasmussen

Studentermedhjælper Morten Pilgaard Pedersen

Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i

oﬀentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:

• Sociale institutioner og private opholdssteder for

døgnanbragte børn

• Plejefamilier

• Skoler, herunder privatskoler

• Asylcentre

• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-

triske afdelinger

• Daginstitutioner

Børnekontoret behandler især konkrete sager

om:

• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

• Sociale serviceydelser til børn

• Familieret (samvær mv., bidrag og adoption)

• Folke-, efter- og friskoler

• Børneinstitutioner

• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

Område 6

Skattekontoret

Områdechef Johannes Martin Fenger

Områdechef Lisbeth Adserballe

Souschef Inge Birgitte Møberg

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad

Specialkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Specialkonsulent Uﬀe Habekost Sørensen

Fuldmægtig Anne Djurhuus

Fuldmægtig Marianne Halkjær Ebbesen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

132

Folketingets Ombudsmands beretning 2018

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

Fuldmægtig Marte Volckmar Kaasa

Fuldmægtig Martin Dyhl-Polk

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,

Aarhus Universitet

Studentermedhjælper Jimmi Hilkøb

Centrale arbejdsområder

• Skatter

• Afgifter, moms mv.

• Opkrævning, inddrivelse mv.

• Myndighedsguiden

Overassistent Birgit Kehlet-Hansen

Overassistent Carsten Christiansen

Overassistent Denise Schärfe

Overassistent Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Julie Mie Lauridsen

IT-administrator Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder Uﬀe Larsen

IT-studentermedhjælper Kevin Pedersen

Personale

Specialkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup

Overassistent Stine Holst Gamain-Nørgaard

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Lisbet Pedersen

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Husbetjent Annitta Lundahl

Husbetjent Charlotte Jørgensen

Husbetjent David Jensen

Husbetjent Kirsten Morell

Husbetjent Suphaporn Nielsen

Økonomi og Analyse

Controller Torben Frimer-Larsen

Serviceleder Jeanette Schultz

Studentermedhjælper Mathias Brix

Administrativ Afdeling

Centrale arbejdsområder

• Økonomi og analyse

• Personale

• HR-udvikling

• Organisationsudvikling

• Information og kommunikation

• IT

• Service og vedligehold

• Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Information, Journal og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen

Referent Eva Jørgensen

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018 REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Ombudsmandens beretning 2018

Den offentlige sektor set gennem linsen

”Den offentlige sektor” er en abstrakt størrelse.

Hvordan ser den offentlige sektor egentlig ud?

I hvert års beretning giver vi en fotograf frie

hænder til at komme med sit bud.

Nils Lund Pedersen (født 1968) har været freelance

fotojournalist de sidste 20 år. Han er uddannet i

Aarhus og har boet og arbejdet i København og

Odense, og som noget helt nyt har han nu base i

Maribo. Han har lavet og medvirket til flere bøger,

bl.a. ”Fyn — Mennesker og steder” og ”Punkt 636”,

en billedbog om kommunalreformen. Desuden var

han dommer i Årets Pressefoto 2011/2012.

Nils Lund Pedersen: ”Det offentlige er overalt. Det

gennemsyrer vores liv. Ikke som noget uhyggeligt,

men som et allestedsnærværende sikkerhedsnet,

bygget op gennem mange års velfærdsstat. Det ndes

i de største byer og i de mindste flækker. Og holder

hånden under os.

Jeg har med udgangspunkt i mit nye lokalområde i

Maribo på Lolland fundet hjørner af det offentlige,

hvor en hånd hjælper, sikrer, beskytter og kontrol-

lerer vores fælles samfund og det enkelte individ.

Jeg har gjort en dyd ud af at søge væk fra kontorerne

for at nde mere spændende visuelle udtryk. Men

også for at vise mangfoldigheden i de offentlige

hænder, der arbejder i det store fællesskabs interesse.”