REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. oktober 2018

Internationalt Politikon-

tor

Anna Seneberg Winkel

2018-0094-2400

878912

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

STATUS OVER DANSK POLITIS SITUATION

I FORHOLD TIL EUROPOL

OKTOBER 2018

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

1. Indledning

Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den Europæiske Uni-

ons Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Regeringen ind-

gik på den baggrund den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt

og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).

Europol-aftalen trådte i kraft den 30. april 2017 og har til formål at oprette

samarbejdsrelationer mellem Danmark og Europol for at støtte og styrke

samarbejdet mellem de øvrige EU-medlemsstaters og Danmarks kompe-

tente nationale myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og be-

kæmpe kriminalitet, der berører to eller flere EU-medlemsstater, terrorisme

og andre former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, som er om-

fattet af EU-samarbejdet.

Europol-aftalen svarer ikke til et medlemsskab af Europol, men Rigspolitiet

vurderede i forbindelse med Europol-aftalens indgåelse, at aftalen på en

række væsentlige punkter er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at

aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til Euro-

pols databaser.

Det fremgår af den politisk aftale af 12. december 2016 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre samt

Socialistisk Folkeparti om Danmarks tilknytning til Europol efter den 1. maj

2017, at Europol-samarbejdet i nær fremtid ventes at udvikle sig på en måde,

der ifølge Rigspolitiet vil stille dansk politi betydeligt ringere end politi-

myndighederne i de lande, der er medlemmer af Europol. Det fremgår end-

videre af aftalen, at aftalepartierne derfor vil følge udviklingen nøje og år-

ligt gøre status over dansk politis situation i forhold til Europol. Det skal

ifølge aftalen konkret ske med en årlig rapport efterfulgt af et møde i aftale-

kredsen samt en redegørelsesdebat i Folketinget.

Justitsministeriet afgav den første redegørelse om status over dansk politis

situation i forhold til Europol til Folketinget den 16. oktober 2017. Af rede-

gørelsen fra 2017 fremgår det, at det er Rigspolitiets vurdering, at aftalen

med Europol på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende

for dansk politi. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det i forhold til

adgangen til Europols databaser er Rigspolitiets vurdering, at aftalen sikrer

dansk politi en adgang, der operationelt næsten svarer til den direkte ad-

gang, som dansk politi havde frem til den 1. maj 2017. Det er dog Rigspoli-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

tiets vurdering, at den manglende direkte søgeadgang, herunder særligt den

manglende adgang til QUEST og den manglende mulighed for at lade op-

lysninger fra Europol indgå direkte som understøttende datakilde i politiets

analytiske og proaktive kriminalitetsbekæmpende arbejde, inden for meget

kort tid vil indebære en væsentligt begrænsning af dansk politis mulighed

for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med med-

lemmer af Europol.

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort omtale i pkt. 2 af

dansk politis deltagelse i Europols operative analyseprojekter og bestyrel-

sesmøder mv. – i pkt. 3 en gennemgang af dansk politis adgang til Euro-

pols databaser. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af en evaluering

udarbejdet af Europol i april 2017 om status for samarbejdet mellem Dan-

mark og Europol, mens redegørelsens pkt. 5 indeholder en omtale af de ope-

rationelle konsekvenser af Europol-aftalen. Endelig indeholder pkt. 6 en

gennemgang af aftalens økonomiske konsekvenser, og pkt. 7 indeholder en

sammenfatning.

2. Dansk politis deltagelse i Europols operative analyseprojekter og be-

styrelsesmøder mv.

Rigspolitiet har oplyst, at Danmark per 1. oktober 2018 deltager i 26 opera-

tive analyseprojekter i Europol.

Efter Europol-aftalens artikel 14 kan Europol invitere Danmark til at del-

tage i nye operative analyseprojekter eller eksisterende operative analyse-

projekter, som Danmark ikke deltog i per 1. maj 2017. Dansk politi er efter

aftalens indgåelse blevet inviteret til at deltage i det ene, nye operative ana-

lyseprojekt, der er blevet oprettet efter den 1. maj 2017.

Rigspolitiet har oplyst, at det generelt set både har operativ og strategisk

værdi for dansk politi at deltage i de operative analyseprojekter.

Efter Europol-aftalens artikel 8, stk. 1, litra d, kan Danmark inviteres til at

deltage i Europols bestyrelsesmøder og bestyrelsens undergrupper som ob-

servatør uden stemmeret. Rigspolitiet har oplyst, at der siden aftalens ikraft-

træden har været afholdt seks møder i Europols bestyrelse, og at dansk po-

liti har deltaget i alle møder. Dansk politi har ikke stemmeret, men kan del-

tage i drøftelserne på møderne. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om sær-

lige dagsordenspunkter, som kun medlemmer af Europol kan deltage i drøf-

telserne af.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

Det er Rigspolitiets vurdering, at dansk deltagelse i møderne er af operativ

og strategisk værdi for politiet.

3. Dansk politis adgang til Europols databaser

Efter Europol-aftalens artikel 24, stk. 2, havde dansk politi og de danske for-

bindelsesofficerer i Europol fortsat direkte adgang til Europol Information

System (EIS) i en 6-måneders overgangsperiode fra Europol-aftalens ikraft-

træden. Overgangsperioden udløb den 1. november 2017. Efter udløbet af

overgangsperioden trådte Danmarks særlige ordning i forhold til adgang til

EIS i kraft.

Danmarks særlige ordning i forhold til adgang til EIS indebærer, at Europol

skal stille op til otte dansktalende Europol-ansatte til rådighed på 24/7 basis

med henblik på at håndtere anmodninger fra dansk politi og videregive dan-

ske oplysninger til samt hente oplysninger fra Europols databaser, jf. Euro-

pol-aftalens artikel 10, stk. 6. Danmark skal udstationere nationale eksper-

ter til Europol, der på Europols vegne kan udføre disse opgaver.

Europols bestyrelse kan efter Europol-aftalens artikel 10, stk. 6, træffe be-

slutning om, at de nationale eksperter udsendes (tilbage) til Danmark, hvis

det er nødvendigt i forhold til formålet med aftalen. Europols bestyrelse traf

den 1. maj 2017 beslutning om, at nationale eksperter udstationeret af dansk

politi til Europol vil kunne udsendes til Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at der er blevet ansat fire dansktalende nationale eks-

perter til håndteringen af anmodninger fra dansk politi og videregivelse af

danske oplysninger til samt indhentning af oplysninger fra Europols databa-

ser. To dansktalende nationale eksperter arbejder i Europols hovedkvarter i

Haag, mens de to øvrige dansktalende nationale eksperter er udsendt tilbage

til Danmark og har deres arbejdsplads i et særskilt indrettet kontor hos Rigs-

politiet i Ejby.

Rigspolitiet har oplyst, at de dansktalende Europol-ansatte i Ejby – udover

at have direkte adgang til EIS – har direkte adgang til Europols analysepro-

jekt ”Check the Web”. Rigspolitiet har desuden oplyst, at Københavns Po-

liti, Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter (NEC), og Politiets Efter-

retningstjeneste (PET) også har direkte adgang til Europols analyseprojekt

”Check the Web”. Det bemærkes i den forbindelse, at anmodning om søg-

ninger mv. i Europols databaser, der ikke vedrører EIS eller det pågældende

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

analyseprojekt, håndteres via Europols døgnbemandede Operational Centre

i Haag.

Rigspolitiet har oplyst, at Danmarks særlige ordning i forhold til adgang til

EIS er blevet udmøntet således, at anmodninger fra dansk politi samt vide-

regivelse af danske oplysninger inden for almindelig arbejdstid håndteres af

de dansktalende Europol-ansatte i Ejby. Rigspolitiet har hertil oplyst, at po-

litikredsene inden for almindelig arbejdstid kan rette direkte henvendelse til

de nationale eksperter i Ejby, der herefter foretager den forespurgte søgning

mv. i EIS og videreformidler et eventuelt svar direkte til politikredsen.

I forhold til anmodninger om søgning mv. i EIS uden for almindelig arbejds-

tid har Rigspolitiet oplyst, at anmodningerne håndteres af de dansktalende

Europol-ansatte i Ejby inden for almindelig arbejdstid den førstkommende

hverdag, medmindre politikredsen vurderer, at en anmodning om søgning

er af hastende karakter. Hvis en anmodning om søgning uden for alminde-

lig arbejdstid haster, retter politikredsen henvendelse til Rigspolitiets døgn-

bemandede nationale situations- og operationscenter (NSIOC), der hurtigst

muligt videresender politikredsens anmodning til Europols Operational

Centre via kommunikationssystemet Secure Information Exchange Net-

work Application (SIENA). Den skriftlige henvendelse bliver herefter fulgt

op af en telefonisk henvendelse til Europols Operational Centre, hvor

NSIOC gør opmærksom på anmodningens hastende karakter. Europols

Operational Centre vil under behørig hensynstagen til eventuelle begræns-

ninger i muligheden for at videregive oplysninger kunne give en telefonisk

tilbagemelding til NSIOC, der vil blive fulgt skriftligt op via SIENA.

NSIOC vil herefter hurtigst muligt meddele politikredsen resultatet af søg-

ningen.

Det er Rigspolitiets vurdering, at denne ordning på nuværende tidspunkt er

velfungerende i forhold til udførelsen af politiets arbejdsopgaver, herunder

i forhold til at understøtte konkrete efterforskninger.

Rigspolitiet har oplyst, at i det omfang danske anmodninger ikke behandles

af de dansktalende Europol-ansatte i Ejby, behandles anmodningerne af Eu-

ropol-ansatte hos Europols Operational Centre, herunder de to dansktalende

nationale eksperter i Haag. Når de dansktalende Europol-ansatte i Europols

operationscenter ikke behandler danske anmodninger, bistår de Europols

Operational Centre i andre sager, der måtte tilgå operationscenteret.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

Det er Rigspolitiets vurdering, at de fire nationale eksperter på nuværende

tidspunkt er tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende betjening af dansk

politi. Ordningen vil løbende blive evalueret, og antallet af nationale eks-

perter kan forhøjes op til otte, hvis Rigspolitiet måtte vurdere, at der er be-

hov for yderligere mandskab til at sikre en tilfredsstillende betjening af

dansk politi.

4. Europols evaluering af samarbejdet mellem Danmark og Europol

Europol afgav den 30. april 2018 en evalueringsrapport om status på sam-

arbejdet mellem Danmark og Europol seks måneder efter, at Europol-afta-

len var implementeret i sin helhed (den 1. november 2017).

Rapporten konkluderer overordnet, at Danmarks aftale med Europol stiller

Danmark bedre i forhold til øvrige tredjelande, og at Danmark udgør en unik

samarbejdspartner for Europol.

Af rapporten fremgår en beskrivelse af det nuværende samarbejde mellem

Danmark og Europol, herunder særligt informationsudvekslingen via SI-

ENA og brugen af EIS.

Det fremgår af rapporten, at udvekslingen af informationer via SIENA mel-

lem Europol og Danmark i 2018 er steget i antal sammenlignet med 2017.

Herudover er det Europols forventning, at Danmark vil indlede markant

flere sager sammenlignet med sidste år.

Det fremgår endvidere af rapporten, at antallet af danske registreringer i EIS

er steget i første kvartal 2018 sammenlignet med samme periode i 2017. An-

tallet af søgninger i EIS i første kvartal af 2018 er på nogenlunde samme ni-

veau som samme periode i 2017. Det fremgår desuden af rapporten, at Dan-

mark er den fjerdestørste bruger af EIS, og at Danmark via EIS har delt op-

lysninger vedrørende 154 personer, der har tilknytning til terrorisme.

Rapporten er vedlagt som bilag 1.

5. Operationelle konsekvenser

Danmarks aftale med Europol om operativt og strategisk samarbejde er ud-

møntet på en sådan måde, at Danmarks operationelle udbytte af samarbej-

det i videst muligt omfang bevares. Ikke desto mindre har Danmarks udtræ-

delse af Europol haft en række operationelle konsekvenser.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

5.1. Adgang til Europol Information System (EIS)

EU-medlemslande, som er medlem af Europol, har egen adgang (terminal-

adgang) til EIS. Medarbejderne i de enkelte EU-medlemslande, som har ad-

gang til terminalerne, kan foretage direkte søgninger samt opdateringer og

registreringer af oplysninger i EIS.

Dansk politi mistede sin terminaladgang til EIS den 1. november 2017, hvor

overgangsordningen efter Europol-aftalens artikel 24, stk. 2, udløb. Det be-

tyder, at dansk politi ikke selv kan foretage søgninger, opdateringer eller re-

gistreringer af oplysninger i EIS. Informationsudvekslingen sker i stedet

gennem anmodninger til Europol, som beskrevet under pkt. 3. Som anført

har Danmark efter Europol-aftalens artikel 10, stk. 6, en særlig ordning,

hvorefter Europol stiller ansatte, herunder dansktalende nationale eksperter,

til rådighed 24/7 med henblik på at håndtere anmodninger fra dansk politi

og registrere danske oplysninger i Europols databaser. Den særlige ordning

tilgodeser dansk politis behov for adgang til EIS i forhold til at foretage så-

kaldte batch-søgninger (søgninger, der omfatter flere personer) samt regi-

strering af danske oplysninger i EIS.

NEC, de to udlændingekontrolafdelinger (UKA’er) og PET havde indtil den

1. november 2017 direkte adgang til EIS, mens forespørgsler fra de enkelte

politikredse (bortset fra UKA’erne) blev håndteret af NEC.

For så vidt angår de dele af dansk politi, der indtil den 1. november 2017

havde direkte adgang til at søge mv. i EIS, indebærer den særlige ordning

efter Europol-aftalens artikel 10, stk. 6, i praksis en længere sagsgang for

håndtering af søgninger sammenlignet med situationen før den 1. november

2017. Det skyldes, at disse dele af dansk politi nu anmoder om søgning mv.

via Europol og afventer et eventuelt svar i stedet for at tilgå EIS direkte.

I forhold til de enkelte politikredse (bortset fra UKA’erne) er der inden for

almindelig arbejdstid ikke sket ændring af betydning i sagsgangen i forhold

til anmodning om søgning mv. i EIS sammenlignet med situationen før den

1. november 2017. Det skyldes, at de enkelte politikredse før den 1. novem-

ber 2017 rettede direkte henvendelse til NEC i Rigspolitiet med anmodning

om søgning mv. i EIS. Efter den 1. november 2017 retter de enkelte politik-

redse i stedet direkte henvendelse til de nationale eksperter, der er udstatio-

neret til Rigspolitiet i Ejby.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

Uden for almindelige arbejdstid retter de enkelte politikredse i hastende til-

fælde henvendelse til Rigspolitiet (NSIOC), der anmoder Europol om søg-

ning mv. I denne situation vil den særlige ordning indebære en længere sags-

gang sammenlignet med situationen før den 1. november 2017, hvor bl.a.

NEC kunne tilgå EIS direkte.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den særlige ordning efter Europol-aftalens

artikel 10, stk. 6, i forhold til dansk politis adgang til søgning i EIS i visse

tilfælde kan forsinke og vanskeliggøre f.eks. grænsekontrolarbejdet sam-

menlignet med situationen før den 1. november 2017.

Det er imidlertid på nuværende tidspunkt, hvor ordningen fortsat er for-

holdsvis ny, Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt set er operativt

tilfredsstillende. Det skyldes, at den længere sagsgang ved søgning i EIS for

f.eks. UKA’erne ikke vurderes at have haft operativ betydning for dansk po-

liti i perioden fra den 1. november 2017 til den 1. oktober 2018. Det er så-

ledes Rigspolitiets vurdering, at dansk politi uanset tidspunktet af døgnet

har mulighed for at udveksle oplysninger med Europol med den nødvendige

hurtighed og smidighed.

5.1.1. Dansk politis adgang til oplysninger i Europol Information Sy-

stem (EIS) fra den 17. til den 21. oktober 2018

Rigspolitiet har oplyst, at Europol den 17. oktober 2018 traf beslutning om,

at Europols videregivelse af oplysninger fra EIS til Danmark krævede kon-

kret forudgående samtykke til videregivelsen af oplysninger fra det med-

lemsland, der har registreret oplysningerne i EIS.

Europol-ansatte, der foretager søgninger på vegne af Danmark, har ikke

forud for den 17. oktober 2018 skulle indhente et konkret forudgående

samtykke fra det medlemsland, der har registreret de pågældende oplysnin-

ger i EIS.

Beslutningen betyder, at Europol i perioden fra den 17. til og med den 21.

oktober 2018 ikke har videregivet oplysninger fra EIS til Danmark, med-

mindre der har været indhentet et forudgående samtykke til videregivelsen

af de konkrete oplysninger fra det medlemsland, der har registreret oplys-

ningerne i EIS.

Baggrunden for Europols beslutning skyldes en henvendelse fra Rigspoli-

tiet til Europol vedrørende den nærmere betydning af medlemsstaternes til-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

ladelser i forhold til videregivelse af oplysninger til tredjelande. Europol

blev i den forbindelse opmærksom på, at Europol ved en fejl ikke i overens-

stemmelse med artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

20016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Rets-

håndhævelsessamarbejde (Europol) (Europol-forordningen) har sikret, at

der er indhentet forudgående samtykke til videregivelse af oplysninger til

tredjelande. Europol har derfor besluttet, at der ikke skal videregives oplys-

ninger fra EIS til tredjelande, medmindre der er indhentet et konkret

samtykke til videregivelsen af de pågældende oplysninger fra det medlem-

sland, der har registreret oplysningerne. Europol var i den forbindelse af den

opfattelse, at beslutningen også skulle gælde i forhold til videregivelse af

oplysninger til Danmark, idet Danmark betragtes som et tredjeland i forhold

til Europol-samarbejdet.

I forlængelse af beslutningen af 17. oktober 2018 blev Europol dog opmærk-

som på, at medlemslandene i forbindelse med Danmarks indgåelse af Euro-

pol-aftalen har givet generelt samtykke til, at oplysninger i EIS kan videre-

gives til Danmark. Europol-ansatte har derfor på vegne af Danmark fra den

22. oktober 2018 haft adgang til oplysninger i EIS som hidtil, dvs. uden at

der skal indhentes et konkret samtykke til videregivelse af de pågældende

oplysninger.

Rigspolitiet har oplyst, at dansk politi – som følge af Europols beslutning

om, at Europol-ansatte på vegne af Danmark i den pågældende periode alene

kunne modtage oplysninger fra EIS efter de øvrige medlemsstaters

samtykke – kun i meget begrænset omfang kunne modtage oplysninger fra

Europol med den nødvendige hurtighed og smidighed.

Til illustration heraf har Rigspolitiet oplyst, at Europol-ansatte på vegne af

dansk politi den 17., 18. og 19. oktober 2018 foretog henholdsvis 359, 286

og 392 søgninger i EIS, herunder batch-søgninger (søgninger, der omfatter

flere personer). Søgningerne udløste 24 hits. På grund af Europols beslut-

ning var det nødvendigt for de Europol-ansatte at anmode det medlemsland,

der har registreret oplysningerne i EIS, om konkret samtykke til videregi-

velse af oplysninger vedrørende 5 af disse hits, idet de resterende 19 hits

vedrører personer eller køretøjer, som dansk politi allerede tidligere har

modtaget oplysninger om. Dansk politi modtog – efter indhentelse af et kon-

kret samtykke – den 19. oktober 2018 oplysninger vedrørende 1 ud af disse

5 hits.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

Oplysninger om de resterende hits blev indhentet den 22. oktober 2018, da

de dansktalende Europol-ansatte i Ejby fik adgang til EIS som hidtil. Det er

Rigspolitiets vurdering, at det i de konkrete tilfælde ikke har haft operativ

betydning, at dansk politi først fik adgang til oplysningerne den 22. oktober

2018.

I løbet af weekenden den 20.-21. oktober 2018 fremsendte dansk politi 20

forespørgsler vedrørende i alt 98 køretøjer og personer til de Europol-an-

satte i Ejby. De relevante politikredse havde vurderet, at forespørgslerne

ikke var af hastende karakter. Forespørgslerne blev derfor håndteret den 22.

oktober 2018 af de Europol-ansatte i Ejby. Søgningerne resulterede ikke i

hits.

5.2. Querying Europol Systems (QUEST)

Europol-forordningen medfører en udvidet dataadgang for medlemmer af

Europol sammenlignet med tidligere. Rigspolitiet har i den forbindelse op-

lyst, at medlemmer af Europol på længere sigt vil kunne tilgå visse data

umiddelbart og andre data på hit-/no-hit-basis. Disse muligheder vil ikke

være til rådighed for Danmark.

Rigspolitiet har oplyst, at muligheden for udvidet dataadgang vil blive an-

vendt i forbindelse med den igangværende implementering af det såkaldte

Querying Europol Systems (QUEST). Implementeringen af QUEST inde-

bærer, at der for de EU-medlemslande, der er medlemmer af Europol, ind-

føres en mere smidig og hurtig adgang til en del af oplysningerne i EIS, der

herefter vil kunne tilgås i forreste linje af det operative personale via mobile

søgeplatforme (mobiltelefoner og tablets).

Denne mulighed vil ikke blive stillet til rådighed for Danmark som følge af,

at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte adgang til EIS. Rigspoli-

tiet har i den forbindelse oplyst, at det betyder, at dansk politi ikke med

samme smidighed som politiet i de øvrige EU-lande vil kunne foretage op-

slag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse, herunder i

forbindelse med udlændingekontrol, grænsekontrol eller indsatsen over for

udenlandske personer med relation til bandemiljøet mv.

Antræffer politiet således en udenlandsk person eller standser et udenlandsk

køretøj, der er mistænkt for at indgå i kriminelle aktiviteter, vil politiperso-

nalet ikke på stedet kunne foretage en søgning via mobiltelefon i EIS med

henblik på at fastslå, om den pågældende er kendt for kriminalitet i andre

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

EU-lande. En forespørgsel om søgning i EIS skal i stedet ske via politipa-

truljens radiosystem til vagtcentralen, der skal videreformidle forespørgslen

til Europol, som beskrevet ovenfor i pkt. 3.

Rigspolitiet har oplyst, at det i forbindelse med det patruljerende politis al-

mindelige kontrolopgaver er praktisk uhåndterbart systematisk at anmode

om opslag i EIS via vagtcentralen. Det er derfor Rigspolitiets forventning,

at det patruljerede politi vil forbeholde anmodning om opslag i EIS til situ-

ationer, hvor det patruljerende politi har konkret mistanke om f.eks. græn-

seoverskridende kriminalitet.

For så vidt angår status vedrørende implementeringen af QUEST, har Rigs-

politiet oplyst, at Tyskland, Estland, Spanien, Finland, Grækenland, Li-

tauen, Slovakiet og Polen har haft adgang til et testmiljø i QUEST. Rigs-

politiet har endvidere oplyst, at Estland og Spanien forventes snarest at

kunne tage systemet i brug operationelt. Når systemet tages i brug, vil der

indledningsvis kun være adgang til at foretage søgninger i EIS på personer

og skydevåben, idet der først på et senere tidspunkt vil være adgang til op-

lysninger om kommunikationsmidler, køretøjer og ID-dokumenter samt op-

lysninger fra Europols analyseprojekter (de tidligere såkaldte Focal Points).

5.3. Anvendelse af data fra Europol i det analytiske og proaktive krimi-

nalitetsbekæmpende arbejde

Dansk politi har i løbet af 2018 udrullet analyseplatformen POL-INTEL i

alle danske politikredse. POL-INTEL understøtter sammenstillingen af data

fra en række af politiets kildesystemer og internationale systemer såsom

Schengen Information System (SIS). Det var ved implementeringen af POL-

INTEL oprindeligt forudsat, at analyseplatformen skulle have en direkte in-

tegration af EIS med henblik på at understøtte politiets evne til at skabe et

samlet efterretningsbillede til brug for navnlig bekæmpelsen af grænseover-

skridende kriminalitet. EIS skulle således – på niveau med f.eks. SIS – have

udgjort en fast datakilde i POL-INTEL, men dette har ikke været muligt in-

den for rammerne af aftalen mellem Danmark og Europol.

Rigspolitiet har oplyst, at det ikke er muligt at fastslå, hvor ofte en søgning

i EIS ville have medført et hit, og at det derfor ikke er muligt nærmere at

fastlægge, hvilke konkrete operative konksekvenser den manglede integra-

tion af EIS i POL-INTEL har haft og vil få for politiet. Rigspolitiet vurde-

rer imidlertid, at den manglede adgang til at inddrage oplysninger fra EIS i

de analyser og søgninger om eksempelvis omrejsende kriminelle og seksu-

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

alforbrydere, der er blevet foretaget via POL-INTEL, må antages at have

medført, at oplysninger, der ellers ville have indgået i konkrete efterforsk-

ninger mv., ikke har indgået i de pågældende efterforskninger mv.

I takt med, at politiet i de øvrige EU-medlemsstater får udvidet adgang til

eksempelvis at foretage hit-/no-hit-søgning i Europols operative analysepro-

jekter, vurderer Rigspolitiet endvidere, at det vil medføre, at oplysninger,

der ellers vil kunne indgå i konkrete efterforskninger mv., ikke vil kunne

indgå i de pågældende efterforskninger mv.

6. Økonomiske konsekvenser

Som nævnt i pkt. 3 er der ansat fire dansktalende nationale eksperter til

håndteringen af anmodninger fra dansk politi og videregivelse af danske op-

lysninger til samt indhentning af oplysninger fra Europols databaser.

Det påhviler efter Europol-aftalen – med nogle få undtagelser – Danmark at

afholde alle omkostninger forbundet med de nationale eksperters ansættel-

ser. Omkostningerne forbundet med ansættelse af de fire nationale eksper-

ter udgjorde i 2017 1,2 mio. kr. Ordningen forventes fremover at medføre

årlige omkostninger for Rigspolitiet på 3,8 mio. kr. fra 2018 og frem. En

eventuel beslutning om at forhøje antallet af nationale eksperter vil selvsagt

forøge omkostningerne.

Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af Europol via Dan-

marks bidrag til EU-budgettet. Danmark er efter Europol-aftalens artikel 22

tilsvarende forpligtet til at bidrage direkte til Europols budget med et årligt

beløb, som svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemsstaternes sam-

lede BNI.

I 2018 udgør Danmarks bidrag til Europol 18,6 mio. kr. På finanslovforsla-

get for 2019 er bidraget til Europol budgetteret til 18,8 mio. kr. årligt fra

2019 og frem, men beløbet bliver justeret årligt, når der foreligger opdate-

rede BNI-tal, som udgør beregningsgrundlaget for bidragets størrelse.

7. Sammenfatning

Danmarks aftale med Europol om et operativt og strategisk samarbejde er

udmøntet på en sådan måde, at Danmarks operationelle udbytte af samar-

bejdet i videst muligt omfang er bevaret.

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Redegørelse om Europol

Ikke desto mindre er det Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af

Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi.

I forhold til registreringer og søgninger i EIS er det på nuværende tidspunkt,

hvor ordningen fortsat er forholdsvis ny, Rigspolitiets vurdering, at den sær-

lige ordning, hvor Europol-ansatte foretager registreringer og søgninger på

vegne af Danmark, generelt set er operativt tilfredsstillende, idet de længere

sagsgange ikke vurderes at have haft operativ betydning for dansk politi.

Den manglende direkte adgang til EIS indebærer, at dansk politi ikke får

mulighed for at implementere QUEST, der gør det muligt for den forreste

linje af det operative personale at tilgå visse oplysninger i EIS via mobilte-

lefoner eller tablets. Det er Rigspolitiets vurdering, at den manglende ad-

gang til QUEST inden for meget kort tid vil indebære en væsentlig begræns-

ning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kri-

minalitet sammenlignet med politiet i de øvrige EU-lande.

Den manglende direkte adgang til EIS indebærer også, at Danmark ikke kan

inddrage oplysninger fra EIS i dansk politis analyseplatform POL-INTEL,

hvilket begrænser efterforskningsværktøjets operative værdi.