Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 246
Offentligt
Kommissorium for Dataetisk Råd
30. januar 2019
Baggrund
Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på for-
skellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger og data medfører.
Den teknologiske udvikling rejser imidlertid en række etiske dilemmaer fx i for-
hold til privatlivets fred, gennemsigtighed og retssikkerhed ved brug af algoritmer.
Dataetiske spørgsmål gør sig gældende i forbindelse med både private virksomhe-
ders og offentlige myndigheders anvendelse af data.
De teknologiske muligheder er til stor gavn for samfundet, og uden den teknolo-
giske udvikling havde vi ikke det samfund, vi har i dag. Brugen af data er som det
klare udgangspunkt
–
så længe det foregår inden for lovgivningens rammer
–
af-
gørende for samfundsudviklingen. Det er således på mange måder brugen af data,
der er med til at sikre en effektiv og velfungerende offentlig forvaltning til gavn
for os alle og en velfungerende privat sektor i en digitaliseret verden.
Digitalisering og dataanvendelse rummer et enormt potentiale for vækst og inno-
vation, og giver mulighed for at udvikle nye tjenester og produkter, der ikke tidli-
gere er set. En forudsætning for at indfri dette potentiale er imidlertid, at der i
samfundet er tillid til, at de nye teknologier og data anvendes på en ansvarlig må-
de. En understøttelse af virksomhedernes ansvarlige tilgang til anvendelse af data
kan fremme et udbud og en efterspørgsel af øget gennemsigtighed med virksom-
hedernes håndtering og anvendelse af data. Det er hensigten, at et dataetisk råd
kan sikre et kontinuerligt fokus på dataetiske spørgsmål i relation til virksomhe-
ders anvendelse af data.
Data er tilsvarende en afgørende ressource for offentlige myndigheder for at sikre
en effektiv offentlig sektor. Personoplysninger kan fx hjælpe sagsbehandlere med
at træffe rigtige beslutninger, være en støtte for sundhedspersonale i valg af be-
handlingsstrategier, afgøre simple sager straks med digitale hjælpemidler samt un-
derstøtte, at det offentlige leverer god og personlig service. Med stigende data-
mængder og en betydelig teknologisk udvikling er også mulighederne for at be-
handle og anvende oplysningerne forbedret. Nye teknologier gør både den offent-
lige sektor og andre aktører i stand til at drage større nytte af personoplysninger
end tidligere. Det er imidlertid en forudsætning for bedre dataanvendelse i den
offentlige sektor, at borgerne har tillid til den offentlige sektors håndtering af per-
sonoplysninger. Oplyste debatter om dataetiske emner, hvor man får påpeget bå-
de ulemperne og fordelene ved brug af data og nye teknologier, f.eks. ved brugen
af store mængder af data, kan i den forbindelse være med til at understøtte tilliden
til den offentlige sektor.
Afgrænsning og samarbejdsflader