Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt
2038180_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Justitsministeren
Dato:
Dok.:
29. marts 2019
1068383
Regeringen har besluttet at ressortoverdrage en række af politiets færdsels-
opgaver til Færdselsstyrelsen pr. 1. januar 2020. Det gælder konkret opga-
verne i relation til:
(1)
Afvikling af køreprøver.
Politiet afvikler både teori- og køreprøver for
knallerter (på nær prøver til lille knallert til personer under 18 år), mo-
torcykler, personbiler, lastbiler og busser samt afvikling af vejledende
helbredsmæssig køretest.
(2)
Udstedelse og administration af kørekort.
Størstedelen af sagsbehand-
lingen af udstedelse af kørekort foregår i kommunerne. Politiet træffer
dog fortsat afgørelse i en lang række kørekortsager, herunder sager
hvor der er helbredsmæssige eller andre særlige problemstillinger så-
som frakendelser mv.
(3)
Udstedelse af takografkort.
Politiet varetager opgaver forbundet med
udstedelse af takografkort (førerkort, virksomhedskort, værkstedskort
og kontrolkort), herunder kontakt med kortproducenten samt drift af
relevante databaser.
(4)
Behandling af ansøgninger om tilladelser til særtransporter.
Politiet
varetager opgaver i relation til behandling af ansøgninger om tilladel-
ser til særtransporter. Det gælder fx kørsel hvor bestemmelserne om
længde, bredde og højde skal fraviges.
Baggrunden for ressortoverdragelsen er bl.a. at samle den regeludstedende
og udførende myndighed på disse områder, som ikke er en del af politiets
kerneopgave, samt at frigøre erfarne politibetjente fra de administrative
færdselssager til mere politifaglige opgaver. Det forventes på sigt, at ressor-
toverdragelsen medfører en mere effektiv opgavevaretagelse på de pågæl-
dende områder.
Opgaverne udføres i dag i politiet af ca. 210 civile årsværk og ca. 115 poli-
tibetjente. Det er besluttet, at de civile årsværk overdrages til Færdselssty-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 240: Ressortoverdragelse af en række af politiets færdselsopgaver til Færdselsstyrelsen pr. 1. januar 2020., fra justitsministeren
relsen, mens de ca. 115 politibetjente fastholdes i politiet med henblik på, at
politiet inden for den nuværende bemanding kan løse opgaverne i relation
til udrejsecenter Lindholm fra 2021. I 2020 vil politibetjente assistere
Færdselsstyrelsen i en overgangsperiode.
Ressortoverdragelsen og frigivelsen af ca. 115 politibetjente medfører, at
der ikke er behov for at rekruttere i størrelsesordenen 90 nye politibetjente i
2019 og 2020 til håndtering af opgaverne i relation til Lindholm. Reserven
på FL19 til bl.a. optag af politistuderende vil derfor i stedet blive anvendt til
bl.a. finansieringen af fastholdelsen af de ca. 115 frigjorte politibetjente. Det
vil alt andet lige mindske presset på politiskolen, hvor der nu i forlængelse
af beslutningen om at frigive politibetjente ved ressortoverdragelse planlæg-
ges efter et optag på ca. 560 (inkl. det på FL18 aftalte meroptag på 150 po-
litistuderende i 2019). Det bemærkes, at der snarligt forventes oversendt et
aktstykke, der udmønter midler til arbejdet med etableringen af Lindholm i
2019.
Rigspolitiet har og vil fortsat dagen igennem orientere de berørte medarbej-
dere og politikredsenes ledelser om regeringens beslutning om ressortover-
dragelse. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil i dag kl. 15 udsende
en pressemeddelelse, hvormed beslutningen offentliggøres.
2